Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes kommunikative færdigheder at give dem kommunikative redskaber
Kursets form Kurset afholdes over fem eksternat dage Modul I og II 3+1+1 Pause mellem dagene er ca. tre uger
Kursets form 16 kursister 2 lægefaglige undervisere + 1 kommunikationsunderviser Kursisterne arbejder i 2 grupper à 8
Kursets form Struktur: Modul I Struktur: Modul II Korte teoretiske oplæg Filmklip og diskussion Rollespil (kursisternes cases) Videosupervision Refleksion over træning af fokus-punkter Videosupervision af kursisters læge-patient samtaler Korte teoretiske oplæg og øvelser
Kursets indhold og temaer Samtalens struktur Calgary Cambridge Observation guide Kommunikative fokuspunkter Psykologiske reaktioner Samtale med alvorlig besked Den asymmetriske relation Den asymmetriske relation Den motiverende samtale Samtale med pårørende Pas på dig selv Kommunikationens lag og metaforer Kulturforskelle
Psykologiske reaktioner Patientens psykologiske reaktioner på somatisk sygdom Lægens psykologiske reaktioner på forskellige patienter Distancering positiv og negativ
Samtale med alvorlig besked How to break bad news Patientens perspektiv Træningsfokus: varselsskud, empati, pauser
Den asymmetriske relation Asymmetri som fælles forventning Forudsætning for at lægen kan styre samtalen på hensigtsmæssig vis
Den motiverende samtale -forandringens hjul Planlægger ændring Foretager ændring Stabil livsstilsændring Overvejer ændring Vedligeholder ændring Ikke motiveret for ændring af risiko-livsstil Tilbagefald
Samtale med pårørendep rende Pårørende ressource og problem. Hvordan kan man styre samtaler med pårørende? Etiske dilemmaer hvem skal vide hvadcollusion.
Pas på p dig selv Lægekultur Udbrændthed Strategier og feedback i hverdagen
Kommunikationens lag Kommunikation foregår på mange forskellige lag eller spor samtidigt Kulturelle, psykologiske, sociale, nonverbale lag Metaforer som en måde at forstå sygdom på
Kulturforskelle Tolkning Forskellige kulturers sygdomsopfattelser og sygdomsudtryk. Patient og læge rolle Hvordan oplever danske læger patienter med indvandrerbaggrund? Hvordan oplever indvandrere danske læger?
Samtalens struktur Calgary-Cambridge Cambridge Observation Guide Indlede samtalen og skabe kontakt Indhente information Formidle information og lægge en plan Afslutte samtalen
Samtaleteknik Åbne-lukkede spørgsmål Affektive-kognitive spørgsmål
Opsummering Opsummering undervejs Skaber klarhed/tydeliggør struktur/markerer skift i struktur Præciserer usikre punkter Giver patienten mulighed for at uddybe Giver lægen mulighed for at tænke Opsummering til sidst Resume af informationer skaber klarhed Sikrer enighed om information er korrekt Patientens egen opsummering
Screening Screening - Undersøge, om alle problemer og emner, som patienten vil tale om, er nævnt. mangler der noget? Indenfor samme emne - eller i det hele taget Er der andre ting vi skal tale om
Fælles agenda Involver patienten i samarbejde om at lave patientens og lægens dagsordens-punkter til en fælles dagsorden Indhold Prioritering Respektere at patienten kan have en anden prioritering af problemerne, diskuter denne prioritering
Non-verbal kommunikation Kropsholdning sidder / står, anspændt / afslappet Fysisk fremtræden Øjenkontakt, ansigtsudtryk, bevægelser, intonation Afstand, berøring Spejling Læsning eller skrivning af noter mens patienten taler. De fysiske rammer Forhold til tid: præcis/ for sent/ for tidligt/for længe/ forhastet/ langsom
Aktiv og opmærksom lytning Lytte og vente Små støttende ord (hm, nåh, joh) Positivt kropssprog (åben, nikke, rolig) Signalere opmærksomhed - øjenkontakt Signalere god tid (ikke det samme som at have god tid)
Empati Empati= indlevelsesevne at forstå patientens perspektiv. Læge - patient patientens følelse Have empati => udtrykke empati Verbaliseret empati - Det må være svært for dig Den gradbøjede empati Empati som distanceringsredskab
Hints/hentydninger Patientens indirekte kommentarer. Hentyder til skjult bekymring, følelser. Eks: Min fætter havde også problemer med maven han fik en kolostomi Hentydninger kan høres og tages op eller overhøres. Hvis de overhøres vender de tilbage i samtalen.
Pauser Pauser hvor patienten får plads til at tale Pauser hvor patienten får lov til at tænke Pauser hvor lægen tænker Hvem bryder pausen? Forskellige perspektiver på pausers varighed Hvordan man kommer ud af en pause
Patientens perspektiv Hvad er der sket? Hvorfor er det sket? Hvorfor mig? Hvorfor nu? Hvad vil det betyde for mig? Hvad skal jeg gøre? Hvad nu hvis...? Hvad skal jeg fortælle min familie?
Psyko-sociale sociale aspekter Spørg direkte til patientens perspektiv Patientens forventninger Følelser Bekymringer Forestillinger Betydning for patientens liv Følg op på små indirekte hints
Warning shots - varselsskud Et varselskud - Det ser desværre værre ud end... Pause Reaktion Vil ikke vide noget Respektere det, vente, aftale samtale en anden dag Beder om uddybning Gradvis information, vurdere behov og parathed
Videosupervision - før r video Videoens ejer giver et kort oplæg til samtalen Hvad skal vi se? Hvad vil jeg gerne have fokus på? Fokuspunkter fordeles til reflekterende team.
Videosupervision - efter video Supervisor og lægen reflekterer først 3 omdrejningspunkter: Hvordan var det? Hvad gjorde du godt? Hvad ville du gøre anderledes?
Regler for feedback Glasvæg Det reflekterende team: hvad så du, hvad hørte du kommenter adfærd - ikke personen vær specifik - ikke generel omtaler læge og patient i 3. person
Regler for feedback 1. Positiv feedback hvad der gik godt 2. Konstruktiv feed-back forslag til ændring, hvorfor og forventet effekt alternativ måde at komme videre på
Videosupervision Glasvæg Supervisor og videoens ejer reflekter: Hvad kunne du bruge til noget? Evt. generel diskussion af læringspunkter.
Videosupervision Rollespil - videosamtaler Rollespil underviser er supervisor Video læge-patientsamtaler Kursisterne er supervisor.
Kursisterne som supervisor Formål at den enkelte kursist: får smagt på supervisorrollen kan overføre principperne i forhold til kollegial feedback. Er aktiveret den kursusdag man ikke selv medbringer video
Erfaringer med videosupervision Positive erfaringer: Lærerigt at se og analysere sig selv på video Lærerigt at høre kollegernes refleksion og råd. Evt. uoverensstemmelser mellem perspektiver Fokus på kommunikation i den kliniske hverdag
Erfaringer med videosupervision Negative erfaringer: Reglerne kan virke kunstige (omt. i 3. Pers) Brydes reglerne bliver supervisionen grænseoverskridende Fokuspunkter rutine, men nødvendige Praktiske problemer med videooptagelse I mit arbejde er der ikke tid til.
Videosupervision - læringspotentialet Hvilke styrker og muligheder ser I ved videosupervision af turnuskandidater i almen praksis? Hvilke udfordringer? Forslag og gode råd?