August 2011 BESKRIVELSE AF MULIGHEDERNE FOR INTERNATIONAL UDVEKSLING



Relaterede dokumenter
Ergoterapeutuddannelsen

Hvilke muligheder er der for at tone min uddannelse internationalt? tilbud til sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Praktiske oplysninger i forbindelse med et ophold i Australien modul 12

Internationalt. Praktik eller Studieophold

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 1 - ANSØGNING - VEJLEDNING OG PROCEDURER

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Modulbeskrivelse. 7. semester. Modul 13. Professionsbachelor i sygepleje

Praktisk information bangkok

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

PRAKTISK INFORMATION BANGKOK

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor SDU Odense

PRAKTISK INFORMATION SYDNEY

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

AFTER ALLOCATION MEETING JURA

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Udlandsophold. - Grib verden!

Udlandsophold -Grib verden!

Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik

AFTER ALLOCATION MEETING STATSKUNDSKAB

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Nedenfor ses en samlet oversigt over, hvilke muligheder de enkelte semestre rummer

Study Abroad and Exchange

Modul 13. Valgmodul 10 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

AFTER ALLOCATION MEETING STATSKUNDSKAB

Individuel studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Ergoterapeutuddannelsen

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik

Udvekslingsophold. Informationsmøde om udlandsophold for statskundskab studerende. Mandag den 24. oktober 2016

AU STUDY ABROAD FAIR EMDRUP 10. OKTOBER 2017

STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMØDE OM UDLANDSOPHOLD I EFTERÅRET 2018 OG FORÅRET 2019

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Studie-/ praktik ophold i udlandet

Study Abroad and Exchange

Kære sygeplejestuderende

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

ODONTOLOGI UDLANDSOPHOLD

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Individuel studieplan

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

12. Modulbeskrivelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Jurastudiet Nationalt eller Internationalt?

Klinisk periode Modul 4

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Guide til UDLANDSOPHOLD International Virksomhedskommunikation At tage på udlandsophold er en kæmpe oplevelse - både socialt, kulturelt og fagligt.

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Evaluering af udlandsophold for udgående studerende fra University College Lillebælt UCL Survey Exact

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Temadag for ledere og kliniske undervisere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

JURA INFORMATIONSMØDE OM UDLANDSOPHOLD I EFTERÅRET 2018 OG FORÅRET 2019

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2. Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom

AU STUDY ABROAD FAIR 4. OKTOBER 2018

FINANSIERING AF STUDIEOPHOLD I UDLANDET

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Study Abroad and Exchange

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Evaluering af udlandsophold for udgående studerende fra University College Lillebælt UCL Survey Exact Revideret senest, foråret 2018

INTERNATIONAL DAG 2013 SÅDAN SØGER DU EN STUDIEPLADS I NORDEN OG EUROPA

AU STUDY ABROAD FAIR 5. OKTOBER 2017

Transkript:

August 2011 BESKRIVELSE AF MULIGHEDERNE FOR INTERNATIONAL UDVEKSLING

2

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning.. 4 Forsikringsforhold under udveksling. 4 Fagbeskrivelse for udveksling i netværket ENM. 5 Fagbeskrivelse for udveksling i nordiske og baltiske netværk....... 7 Fagbeskrivelse for udveksling til Thailand.. 10 Fagbeskrivelse for udveksling til Australien (Sydney). 12 Fagbeskrivelse for udveksling til Tasmanien 14 Fagbeskrivelse for engelsksproget modul 6, Nursing Europe. 16 Fagbeskrivelse for udveksling som Freemover..18 Fagbeskrivelse for udveksling via Erasmus-programmet 20 Bilag 1: Skema vedrørende Learning agreement.24 Bilag 2: Vejledning til formulering af Learning agreement 25 Bilag 3: ANSØGNING OM LEGAT for studerende.27 Bilag 4 Tildeling af merit i forbindelse med udveksling...29 Bilag 5 Oplysningsskema til værtsinstitutionen ved udveksling...30 3

4

Indledning Som studerende på en videregående uddannelse har du mulighed for at tage en del eller dele af din uddannelse i udlandet. Sygeplejerskeuddannelsen skal blandt andet give studerende indsigt i samspillet mellem forskellige kulturformer (BEK nr. 29 af 24/01/2008) og mulighed for international udveksling er et af de krav, der stilles for godkendelse af den enkelte institutions uddannelse af professionsbachelorer (Danmarks Evalueringsinstitut, 2006). At arbejde med dit fag under et ophold i udlandet vil udvikle dig både personligt og fagligt: det vil give dig et bredere perspektiv på sygeplejen, det vil styrke dine sproglige kompetencer og det vil udvikle din kulturelle bevidsthed og selvstændighed. Internationale kompetencer som sprogfærdigheder og interkulturelle kompetencer som respekt og følsomhed over for andre kulturer end din egen vægtes højt på arbejdsmarkedet i dag, også i sygeplejen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle understøtter dine muligheder for udenlandsophold under uddannelsen ved at indgå i en række udvekslingsnetværk i Norden, Europa, Thailand og Australien. Denne beskrivelse af mulighederne fortæller dig kort om forudsætningerne for at du kan udveksle, de forskellige netværk, hvornår i uddannelsen du kan tage ud, ansøgningsfrister, økonomi mv., samt hvem du skal henvende dig til for at få flere oplysninger og hjælp til planlægningen af dit udvekslingsophold. Der er også mulighed for at udveksle til andre destinationer end dem, der er beskrevet under netværkene. Denne udvekslingsform kalder vi Free-mover, og den giver dig mulighed for at udveksle til en destination efter dit eget ønske, men stiller samtidig større krav til din forberedelse og selvstændighed. Læs mere under udveksling som Free-mover. Forsikringsforhold Vær opmærksom på, at ved praktik i udlandet skal du selv sørge for ansvarsforsikring samt rejseforsikring. I forbindelse med tegning af ansvarsforsikring kan vi oplyse følgende: Dansk Sygeplejeråd har indgået en erhvervsansvarsforsikring, som medfører, at sygeplejestuderende medlemmer af Dansk Sygeplejeråd er forsikret under praktik og udførelse af praktiske øvelser i undervisningen. Endvidere er de forsikret ved praktik i udlandet (op til 1 års varighed.) Forsikringen dækker for skader på personer og/eller ting opstået ved udøvelse af sygepleje i forbindelse med uddannelsen.det er ved orientering væsentligt at påpege, at medlemsskab af Dansk Sygeplejeråd er en betingelse for at den studerende er omfattet af forsikringen. (citat fra henvendelse fra DSR til Rektorforsamlingen). Oplysninger om erhvervsansvarsforsikringen (Se også Fronterrummet International): www.dsr.dk Erhvervsansvarsforsi kring for sygeplejestu ; Almindelige forsikringsbetingelser Police.doc 5

Fag/kursus International udveksling indenfor ENM Placering Udveksling kan tilrettelægges i modul 5, 6, 8, 11, 12, 13 og 14 Omfang i credits (ECTS) 6 ECTS Formål At de studerende udvikler og tilegner sig forståelse for, hvordan sygeplejekulturen definerer sygeplejen og sygeplejerskens rolle. At de studerende gennem udvekslingsforløbet udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at reflektere over kulturelle værdier og hvordan de kommer til udtryk i sygepleje. Forløbet understøtter således den studerendes kompetencer i at identificere, beskrive og kritisk forholde sig til udvalgte problemstillinger. Endvidere er formålet, at de studerende erhverver sig kulturelle og sproglige kompetencer ved at indgå og kommunikere i kulturelle kontekster. Udvekslingsperiodens overordnede tilrettelæggelse Gennem udvekslingsprogrammet European Nursing Module (ENM) er der mulighed for at komme på et kort udvekslingsforløb. Modulet består af i alt 4 uger, hvor af de 2 uger er udveksling. Udvekslingen tilrettelægges i et samarbejde mellem sygeplejeskolen og 21 sygeplejeskoler i landene Tyskland, Norge, Sverige, Rusland, England, Holland, Schweiz, Spanien, Portugal, Rumænien, Serbien og Bulgarien. Den første uge af modulet bruges til forberedelse. Modulets anden og tredje uge er udvekslingsperioden, der er en observationspraktik. I denne periode har den studerende mulighed for at udveksle erfaringer med en Host Student fra værtsinstitutionen. Den fjerde uge bruges til refleksion og afrapportering. Samtidig med den første og fjerde uge deltager den studerende i undervisningen på hjeminstitutionen. Udveksling i ENM kan foregå 3 gange om året: Udveksling i marts uge 10 +11, ansøgningsfrist 1. november. Udveksling i maj, uge 19 + 20, ansøgningsfrist 20. december. Udveksling i oktober, uge 41 + 42, ansøgningsfrist 01. maj Fra det tidspunkt udvekslingsstedet er oplyst, vil den studerende blive tilknyttet ENMs kommunikationsplatform. Her vil det være muligt at udveksle informationer med andre udvekslingsstuderende og få vejledning til refleksion. Under ENM udveksling foregår kommunikationen skriftligt som mundtligt på engelsk. Buddy Den studerende er forpligtet til at være buddy fra det tidspunkt, hvor planen for udveksling er godkendt. Det vil sige at vise udenlandske studerende tilrette ved ankomsten og indføre ham/hende i det sociale liv som sygeplejestuderende, ligesom det indebærer en forpligtelse til at formidle erfaringer fra udvekslingsopholdet til andre studerende. 6

Udvekslingsperiodens centrale indhold Klinisk sygepleje indenfor virksomhedsområderne: pædiatrisk sygepleje, hjemmepleje, medicinsk sygepleje og kirurgi. Undervisnings- og læringsaktiviteter Forberedelse: Den studerende skal have bestået alle interne og eksterne prøver, der ligger forud for udvekslingen. Den studerende forbereder formidling på engelsk om sygeplejerskeuddannelsen og om danske samfundsforhold, herunder sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet. Formulerer skriftligt hvilket fagligt og personligt læringsudbytte den studerende forventer af udvekslingen, med udgangspunkt i den aktuelle semesterbeskrivelse. Underskriver Learning Agreement og dermed introduktion til dagbog og refleksion under udvekslingen. Der er tilknyttet faglig vejledning til denne forberedelse ved international koordinator Hanne Mirzaei Pedersen, herunder introduktion og diskussion af det at være observerende i klinikken. Klinisk undervisning: Den studerende vil få tildelt en vejleder på praktikstedet og på værtsskolen. Vurdering Studievejlederne tildeler merit for udvekslingen på grundlag af opfyldelse af Learning Agreement, udført evalueringsskema og udvekslingsrapporten, som godkendes af en international medarbejder. Evaluering Den studerende udarbejder en skriftlig rapport om det faglige og personlige udbytte af udvekslingen i relation til de formulerede forventninger til læringsudbyttet. Systematisk evaluering af læreprocessen foregår efter endt udveksling, dels gennem samtale mellem den studerende og den internationale koordinator og dels skal den studerende evaluere udvekslingsopholdet på et elektronisk ENM evalueringsskema. Brug af Fronter og websites: ENM-netværket har eget website: http://www.leeds.ac.uk/europeannursing/aims.htm med links til alle medlemsinstitutioner. Finansiering SU ydes under hele udvekslingsopholdet. Til ENM udveksling er der mulighed for at søge om økonomisk støtte fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle til delvis dækning af rejseudgifter. Beløbet andrager 2000 kroner. Der henvises til ansøgningsskema på Fronter. Mulighed for selv at søge stipendier, se www.udiverden.dk og legater fra dansk Sygeplejeråd www.dsr.dk Der stilles bolig til rådighed mod varierende betaling fra skole til skole. Henvendelse: Vejledning om de specifikke muligheder inden for ENM fås hos Hanne Mirzaei Pedersen, hamp@ucl.dk eller telefon 63183071. 7

Fag/kursus Placering Omfang i credits (ECTS) Udveksling via nordiske og baltiske netværk Nordic Baltic Nursing Network (NBNN) og Nord7-eren Udveksling kan tilrettelægges i modul 6, 8, 11, 13 og 14 3-15 ECTS Formål Som personligt udbytte vil den studerende kunne opnå autentiske erfaringer med og konkrete kontakter til befolkningen i en anden kultur. Den studerende vil opleve en fremmed kultur tæt på ved at indgå i samarbejde med studerende, vejledere og patienter i et andet land inden for det nordisk/baltiske samarbejde. Det kulturelle udbytte vil være at den studerende udvikler forståelse og respekt for sociokulturelle forskelle, samt økonomiske og geografiske forholds indflydelse på samvær, samarbejde og sygepleje. Den studerende erhverver sig almensproglige og fagsproglige kompetencer indenfor et fremmedsprog. Det faglige udbytte vil være, at den studerende observerer, reflekterer over og deltager i udøvelse, formidling, ledelse og evt. udvikling af sygepleje, svarende til det uddannelsesniveau den studerende udveksler på. Udvekslingsperiodens overordnede tilrettelæggelse Udvekslingen er på 2-10 uger. Netværkene omfatter følgende 6 nordiske og baltiske lande samt 15 sygeplejefaglige institutioner: Færøerne: Finland: Sverige Norge Letland Danmark Den Færøske Sygeplejeskole, Sjúkrarøktarfrøðiskúli Føroya, Thorshavn Laurea University of Applied Science, Department of Nursing, Lohja Kymenlaakson University of Applied Science, Kotka Kajaanin University of Applied Science, Kajaani Högskolan Arcada i Helsingfors Mittuniversitetet i Östersund Högskolan i Borås Högskolan i Halmstad Malmö Högskola Høgskolan i Sørtrøndelag i Trondheim Universitetet i Nordland i Bodø Høgskolen i Bergen Red Cross Medical College of Riga Stradins University, Riga University College Syd i Esbjerg University College Capitol i Hillerød Forløbet tilrettelægges individuelt med afsæt i læringsmål for det pågældende modul, samt i den studerendes specifikke studieønsker. Tilrettelæggelsen foregår i et samarbejde mellem netværkets kontaktperson på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og på værtsskolen, og den skal helst påbegyndes et semester før. Ansøgningsfrist er 1. oktober og 1. april 8

Buddy Den studerende er forpligtet til at være Buddy fra det tidspunkt, hvor udvekslingen er planlagt og godkendt. Det vil sige at vise udenlandske studerende tilrette ved ankomsten og indføre ham/hende i det sociale liv som sygeplejestuderende, ligesom det indebærer en forpligtelse til at formidle erfaringer fra udvekslingsopholdet til andre studerende. Udvekslingens centrale indhold Klinisk sygepleje inden for et virksomhedsområde, f.eks. medicinsk/kirurgisk eller psykiatrisk sygepleje, ældrepleje, hjemmepleje eller pædiatrisk sygepleje. Undervisnings- og læringsaktiviteter Den studerende skal have gennemført første praktikperiode, dvs. modul 4, og have bestået alle interne og eksterne prøver, der ligger forud for udvekslingen. Forberedelse: Den studerende må være velorienteret i almene, danske samfundsforhold, have indsigt i det danske sundhedsvæsens opbygning samt i egen studieordning. Derudover er det nødvendigt at kunne klare sig på norsk, svensk eller engelsk. Den studerende formulerer skriftligt en learning agreement (se bilag 1) det vil sige forventningerne til fagligt og personligt udbytte af udvekslingen. I forbindelse med forberedelsen til udveksling er der tilbud om vejledning hos kontaktpersonerne for de nordiske og baltiske netværk, Eva Odgaard og Nabil Karas (se desuden bilag 2 ang vejledning til udformning af learning agreement). Undervisning: Afhængigt af, hvordan udvekslingsperioden falder sammen med teori- og praktikperioder på værtsinstitutionen, kan der være mulighed for at følge dele af den teoretiske undervisning. Der tildeles en vejleder på praktikstedet. Det forventes, at den studerende orienterer om det danske sundhedsvæsen og om danske samfundsforhold på værtsskolen og/eller praktikstedet. Vurdering Værtspraktikstedet udarbejder en skriftlig evaluering, som holdes op mod learning agreement. Efter udvekslingen udarbejder den studerende en udvekslingsrapport, som godkendes af international koordinator. Derudover træffes individuel aftale mellem den studerende, international koordinator og studievejleder om, hvad der skal udgøre grundlaget for tildeling af merit; denne aftale skal indgå i planlægning af udvekslingen. Evaluering Både værtsskolen og Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle afvikler evaluering af udvekslingen, hvor der fokuseres på udbytte og tilrettelæggelse. Financiering Udgifter til rejse og ophold påhviler den studerende. Der findes støttemuligheder i form af medbragt SU og legater. Nordplus yder evt. støtte til udveksling inden for nordiske og baltiske netværk. Ansøgningsskema kan rekvireres hos og drøftes med netværkets kontaktperson. Der er mulighed for at søge legater hos DSR www.dsr.dk, forudsat at man har været medlem 1 år på ansøgningstidspunktet. Endvidere kan der søges legat på 2000,- kr. hos Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (se bilag 3). Se i øvrigt www.udiverden.dk. Værtsinstitutionerne hjælper normalt med til at anvise bolig for den studerende. Den studerende aftaler selv med kontaktpersonen på værtsskolen ang bolig. Brug af Fronter og websites 9

På www.ucl.dk, under menuen International og på Fronter/international findes opdaterede oplysninger om udvekslingsmuligheder, ansøgningsfrister og støttemuligheder. På Fronter, vil du have mulighed for, under udvekslingen, at være i løbende kontakt med din kontaktperson på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og med dit hold i øvrigt. Henvendelse: Vejledning og information om de specifikke muligheder for udveksling inden for følgende institutioner kan fås hos Eva Odgaard, evod@ucl.dk, tlf. 6318 3069: Færøerne: Sygeplejerskeskolen i Thorshavn (http://www.srfs.fo/ ) Finland: Laurea University of applied science, (http://www.laurea.fi/internet/en/index.jsp) Kymenlaakson University of applied science (http://www.kyamk.fi/frontpage;) Kajaanin University of applied science (http://www.kajak.fi/in_english;) Sverige Mittuniversitetet i Östersund (www.miun.se;) Norge Høgskolan i Sørtrøndelag i Trondheim (http://www.hist.no/internett;) Letland Nursing School of Riga? (http://www.rsuskmk.lv/) Danmark University College Syd i Esbjerg (http://ucsyd.dk) Vejledning og information om de specifikke muligheder for udveksling inden for følgende institutioner kan fås hos Nabil Karas, naka@ucl.dk, tlf. 6318 3063 Finland: Sverige Norge Danmark Högskolan Arcada i Helsingfors (http://www.arcada.fi/sv) Högskolan i Borås (http://www.hb.se/wps/portal/) Högskolan i Halmstad (http://www.hh.se/) Malmö Högskola (http://www.mah.se/) Universitetet i Nordland i Bodø (http://www.hibo.no/) Høgskolen i Bergen (http://www.hib.no) University College Capitol i Hillerød (http://sygeplejerske.ucc.dk/) 10

Fag/kursus Udveksling til Thailand Placering Udveksling kan tilrettelægges i modul 11 og evt. 12 Omfang i credits (ECTS) 15 ECTS Formål At den studerende udvikler og tilegner sig forståelse for, hvordan sygeplejekulturen definerer sygeplejen og sygeplejerskens rolle. Endvidere er formålet, at erhverve viden om sundhedsproblemer og sygepleje i en global kontekst. Den studerende udvikler gennem udvekslingsforløbet kompetencer, der gør dem i stand til at reflektere over egne kulturelle værdier og hvordan disse er indlejret i praksis og derved over mulige tilgange til sygeplejeinterventioner. Forløbet understøtter således den studerendes evne til at identificere, beskrive, udføre, evaluere og kritisk forholde sig til udvalgte problemstillinger. Endvidere erhverver den studerende sig almensproglige og fagsproglige kompetencer indenfor fremmedsproget engelsk og via intensivt sprogkursus opnås basal indføring i thai. Udvekslingsperiodens overordnede tilrettelæggelse Udvekslingen er på 10 uger inklusive 2 ½ uges sprogskole/kulturforberedelse. Udvekslingskonceptet for klinisk uddannelse og studieophold er en del af en samarbejdsaftale indgået af Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling og vores samarbejdspartner i Bangkok, Thailand, Department of Nursing, Faculty of Medicine, Mahidol University At Ramathibodi Hospital. Sygeplejeskolerne i Danmark har tilsammen 12 udvekslingspladser forår og efterår - fordelt på udvalgte kliniske områder. Udveksling kan foregå 2 gange om året: Udveksling februar - april, ansøgningsfrist 1. oktober Udveksling august - oktober, ansøgningsfrist 1. februar Tilrettelæggelsen foregår i et samarbejde mellem den internationale medarbejder på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og kontaktperson fra VIA University College. Buddy Den studerende er forpligtet til at være Buddy fra det tidspunkt, hvor udvekslingen er planlagt og godkendt. Det vil sige at vise udenlandske studerende tilrette ved ankomsten og indføre ham/hende i det sociale liv som sygeplejestuderende, ligesom det indebærer en forpligtelse til at formidle erfaringer fra udvekslingsopholdet til andre studerende. Udvekslingsperiodens centrale indhold Klinisk sygepleje indenfor virksomhedsområderne: Skade/modtageafsnit, opvågningsafsnit, intensive afsnit, ambulatorier, pædiatri, psykiatrisk, medicinsk og kirurgiske afsnit. 11

Undervisnings- og læringsaktiviteter Forberedelse: Den studerende skal have bestået alle interne og eksterne prøver, der ligger forud for udvekslingen. Den studerende skal være god til engelsk, da sprogskolen bygger på, at der arbejdes fra engelsk til thai. Skal desuden begrunde valget af klinisk uddannelse i Thailand på engelsk, fagligt, personligt og konkret. Skriftligt formulerer en learning agreement, det vil sige forventninger til fagligt og personligt læringsudbytte af udvekslingen, som godkendes ved international medarbejder Hanne Mirzaei Pedersen inden ansøgning sendes til VIA University College. Klinisk undervisning: Den studerende vil få tildelt en vejleder på det kliniske undervisningssted og den lokale sygeplejeskole. Der er lavet aftaler om den studerendes målbeskrivelser, evalueringer og mulighed for studiebesøg på beslægtede afsnit. Vurdering Klinisk undervisningssted udarbejder standpunktsbedømmelse, som holdes op mod learning agreement. Studievejlederne tildeler merit for udvekslingen på grundlag af learning agreement, evalueringsskemaet og udvekslingsrapporten, som godkendes af en international koordinator. Evaluering Systematisk evaluering af læreprocessen på et udleveret evalueringsskema, som dialog mellem den studerende og den internationale medarbejder, samt i form af en skriftlig rapport om det faglige og personlige udbytte holdt op mod den studerendes formulerede forventninger til læringsudbyttet. Brug af Fronter og websites: På www.ucl.dk, under menuen International, og i rummet International i Fronter, findes oplysninger og links om udvekslingsmuligheder. Praktisk information om sprogkursus, klinik og bolig i Bangkok på http://www2.viauc.dk/sygeplejerske/nuvaerendestuderende/udveksling/hvorhenoghvornaar/sider/thaila nd.aspx Finansiering SU ydes under hele udvekslingsopholdet. Ved udveksling til Thailand er der mulighed for at søge om økonomisk støtte fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle til delvis dækning af rejseudgifter. Beløbet andrager 3000 kroner. Der er endvidere mulighed for selv at søge stipendier, se www.udiverden.dk og legater fra Dansk Sygeplejeråd www.dsr.dk Sygeplejeskolerne samarbejder med en turoperatør. Standardpris for 10-11 ugers udvekslingsophold med bolig, rejse, sprogskole og forsikring er fra 20.000-25.000 kr. afhængig af den aktuelle flybilletpris. Henvendelse: Vejledning om de specifikke muligheder for udveksling til Thailand fås hos Hanne Mirzaei Pedersen. hamp@ucl.dk eller telefon 63183071. 12

Fag/kursus Klinisk uddannelse i Sydney, New South Wales, Australia Placering Modul 11 Omfang i credits (ECTS) 15 ECTS Formål At den studerende i kraft af autentiske erfaringer med og konkrete kontakter til befolkningen i Australien udvikler og styrker såvel faglige, personlige som social-kulturelle kvalifikationer i udøvelse af sygepleje. Den studerende vil opleve en fremmed kultur tæt på ved at indgå i samarbejde med studerende, vejledere og patienter i et andet land. Den studerende udvikler forståelse og respekt for sociokulturelle forskelle, samt økonomiske og geografiske forholds indflydelse på samvær, samarbejde og sygepleje. Den studerende erhverver sig almensproglige og fagsproglige kompetencer i et engelsksproget område. Det faglige udbytte vil være, at den studerende deltager i udøvelse og formidling af sygepleje svarende til læringsmål for modul 11. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Udvekslingen er på 12 uger og kan søges af studerende på modul 11 som et klinisk studieophold ved Sydney South West Area Health Service (SSWAHS), New South Wales, Australien. Den kliniske undervisning vil finde sted på Concord Repatriation General Hospital eller Royal Prince Alfred Hospital. Der er planlagt fastlagte studieaktiviteter. Opholdet er en del af en samarbejdsaftale indgået af Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling med School of Nursing and Midwifery, University of Tasmania. VIA UC administrerer ordningen, Deadline for ansøgning: Efterårssemester: 1. februar; Forårssemester: 1. oktober Buddy Den studerende er forpligtet til at være Buddy fra det tidspunkt, hvor udvekslingen er planlagt og godkendt. Det vil sige at vise udenlandske studerende tilrette ved ankomsten og indføre ham/hende i det sociale liv som sygeplejestuderende, ligesom det indebærer en forpligtelse til at formidle erfaringer fra udvekslingsopholdet til andre studerende. Studieopholdets centrale indhold Klinisk sygepleje indenfor et afgrænset medicinsk/kirurgisk speciale på et af de anførte hospitaler, der alle udbyder en bred vifte af specialer. Inden udsendelse tilrettelægges en fælles forberedelsesdag. 13

Undervisnings- og læringsaktiviteter Alle studerende tilknyttes under hele perioden en international klinisk sygeplejefaglig vejleder, der tilbyder rådgivning, støtte og supervision. Forberedelse: Den studerende skal udfylde og indgå i en udvekslingsaftale, learning agreement. Den studerende må være velorienteret i almene, danske samfundsforhold, have indsigt i strukturen i det danske sundhedsvæsen. Derudover er det nødvendigt at beherske engelsk på højt niveau. I forbindelse med forberedelsen til studieopholdet er der tilbud om vejledning hos skolens internationale medarbejdere. Vurdering Den kliniske vejleder på uddannelsesstedet evaluerer, på baggrund af learning agreement samt en række portfolioopgaver, den studerendes personlige og faglige kvalifikationer på en skala fra excellent til fail. Den studerende skal udarbejde en udvekslingsrapport, der skal godkendes af en international medarbejder på hjeminstitutionen. Studievejlederen tildeler merit for udvekslingen på grundlag af learning agreement og udvekslingsrapporten. Evaluering Både værtspraktikstedet og Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle afvikler evaluering af udvekslingen, hvor der fokuseres på udbytte og tilrettelæggelse. Brug af Fronter og websites På www.ucl.dk, under menuen International, findes opdaterede oplysninger om udvekslingsmuligheder, ansøgningsfrister og støttemuligheder. Informationsmaterialet findes endvidere på Fronter, hvor du også vil have mulighed for, under udvekslingen, at være i løbende kontakt med din kontaktperson og med dit hold i øvrigt. Du finder yderligere information og hospitalerne i Sydney præsenteret på følgende websites: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/nuvaerendestuderende/udveksling/allestuderende/australien/royalpri ncealfred/sider/ansoegning.aspx Ansøgning og Støttemuligheder Der findes støttemuligheder i form af medbragt SU og legater. Udgifter til rejse og ophold påhviler den studerende. Der er mulighed for at søge legater hos DSR, www.dsr.dk, forudsat at man har været medlem 1 år på ansøgningstidspunktet. Endvidere er der mulighed for at ansøge Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle om 2500,-kr til delvis betaling af rejseudgifter. I øvrigt henvises til legathåndbogen og til websitet www.udiverden.dk Bolig Som udvekslingsstuderende får du anvist bolig, prisen ligger på min. 70 AUD pr. uge Henvendelse: Vejledning om de specifikke muligheder inden for studieophold i Australien fås hos Eva Odgaard, evod@ucl.dk, tlf. 6318 3069 14

Fag/kursus Acute Care Nursing, University of Tasmania, Faculty of Health Science, School og Nursing and Midwifery Placering Modul 11 Omfang i credits (ECTS) 15 ECTS Formål At den studerende i kraft af teoretiske studier og autentiske erfaringer med befolkningen i Tasmanien udvikler og styrker såvel faglige, personlige som social-kulturelle kvalifikationer i udøvelse af sygepleje. Den studerende vil opleve en fremmed kultur tæt på ved at indgå i samarbejde med studerende og borgere i et andet land. Den studerende udvikler forståelse og respekt for sociokulturelle forskelle, samt økonomiske og geografiske forholds indflydelse på samvær, samarbejde og sygepleje. Den studerende oplever nye måder at lære på, oplever nye venskaber og erhverver sig almensproglige og fagsproglige kompetencer indenfor et engelsksproget område. Det faglige udbytte vil være, at den studerende teoretisk tilegner samt deltager i udøvelse og formidling af sygepleje. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Modulet består af en uges introduktion, ugentlige seminarer med udvalgte emner, klinisk case study, praktiske kliniske prøver, lægemiddeltest og klinisk undervisning i op til 40 timer/uge. Modulet udbydes til 2-4 studerende fra Danmark, studiestart 1. feb. med ansøgningsfrist 1. okt. Modulet administreres gennem VIA UC: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/nuvaerendestuderende/udveksling/allestuderende/australien/utassswahs/sider/tasmanien.aspx Buddy Den studerende er forpligtet til at være Buddy fra det tidspunkt, hvor udvekslingen er planlagt og godkendt. Det vil sige at vise udenlandske studerende tilrette ved ankomsten og indføre ham/hende i det sociale liv som sygeplejestuderende, ligesom det indebærer en forpligtelse til at formidle erfaringer fra udvekslingsopholdet til andre studerende. Udvekslingsopholdets centrale indhold Akut klinisk sygepleje, svarende til indholdet på modul 11. Dertil kommer fastlagte studieaktiviteter. Undervisnings- og læringsaktiviteter Forberedelse: Den studerende skal udfylde og indgå i en udvekslingsaftale, learning agreement. Den studerende må være velorienteret i almene, danske samfundsforhold, og i det danske sundhedsvæsen. Den studerende skal have et godt fagligt niveau. Derudover er det nødvendigt at beherske engelsk på minimum B-niveau. I forbindelse med forberedelsen til studieopholdet er der tilbud om vejledning hos skolens internationale medarbejdere. De fastlagte studieaktiviteter under udvekslingen omfatter portfolio, online tests, essays, case studies og test i lægemiddelregning. 15

Vurdering Den studerende bedømmes på baggrund af de fastlagte studieaktiviteter. Den studerende skal ved hjemkomsten udarbejde en udvekslingsrapport, der skal godkendes af en international medarbejder på hjeminstitutionen. Studievejlederen tildeler merit for udvekslingen på grundlag af universitetets vurdering og udvekslingsrapporten. Evaluering Både VIA UC og Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle afvikler evaluering af udvekslingen, hvor der fokuseres på udbytte og tilrettelæggelse. Brug af Fronter og websites På www.ucl.dk, under menuen International, og i rummet International i Fronter, findes opdaterede oplysninger om udvekslingsmuligheder, ansøgningsfrister og støttemuligheder. På Fronter vil du have mulighed for at være i løbende kontakt med din kontaktperson på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og med dit hold i øvrigt. Du finder yderligere information præsenteret på følgende website: Ansøgning og Støttemuligheder Udgifter til rejse og ophold påhviler den studerende. Der findes støttemuligheder i form af medbragt SU og legater, og du kan søge SU-styrelsen om et Udlandsstipendium til at dække dine udgifter til tuition fee et på ca. 500 AUD. Der er mulighed for at søge legater hos DSR, www.dsr.dk, forudsat at man har været medlem 1 år på ansøgningstidspunktet. Endvidere er der mulighed for at ansøge Sygeplejeskolen i Vejle om 2500,-kr til delvis betaling af rejseudgifter. I øvrigt henvises til legathåndbogen og websitet www.udiverden.dk Bolig Som udvekslingsstuderende får du anvist bolig, prisen ligger på min. 70 AUD pr. uge Henvendelse: Vejledning om de specifikke muligheder for studieophold i Australien og Tasmamien fås hos Eva Odgaard, evod@ucl.dk, tlf. 6318 3069 16

Fag/kursus Nursing Europe 2 ugers engelsk sproget modul Care for The Chronically Ill person Placering Modul 6 Omfang i credits (ECTS) 3 ECTS Formål Sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelserne i Vejle, Odense og Svendborg har mange muligheder for at få en international vinkel på deres uddannelse. En af mulighederne er deltagelse i det 2 ugers engelsksprogede modul 6, som retter sig mod sygepleje til patienter med kroniske sygdomme inden for alle områder af sygeplejen. Modulets omdrejningspunkt er patienter der lever med en kronisk sygdom. Der vil blive arbejdet både med epidemiologi, etik, sundhedspædagogik og livsvilkår i et internationalt perspektiv. Kurset sætter fokus på internationale perspektiver af sygeplejen med det formål: At de studerende udvikler og tilegner sig forståelse for, hvordan sygeplejekulturen definerer sygeplejen og sygeplejerskens rolle. At de studerende udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at reflektere over kulturelle værdier og hvordan de kommer til udtryk i sygepleje. Forløbet understøtter således den studerendes kompetencer i at identificere, beskrive og kritisk forholde sig til udvalgte problemstillinger. Endvidere erhverver den studerende sig almensproglige og fagsproglige kompetencer i engelsk. Modulets overordnede tilrettelæggelse Det teoretiske engelsksprogede modul 6 omfatter 3 ECTS point og afvikles foråret i de to sidste uger af april og efteråret de to sidste uger af november. Herefter følger de danske studerende det ordinære modul 6. Studerende fra University College Lillebælt i Vejle, Svendborg og Odense og udvekslingsstuderende i klinisk praksis kan deltage i modulet. Du møder således studerende fra udlandet samt egne medstuderende og styrker derved internationale kompetencer. Det er sygeplejerskeuddannelsens egne undervisere, der varetager undervisningen på modulet. Kurset afvikles på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle om foråret (ansøgningsfrist 1. oktober) og på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense om efteråret (ansøgningsfrist 1. april). Det er også muligt at deltage i kurset i udlandet. Kurset afvikles parallelt ved Sygeplejeskoler i Tønsberg/Norge og Lahti/Finland. Den studerende skal være opmærksom på at: Placeringen af Jeres praktikplads skal være med psykiatrien i første halvdel og sundhedspleje/hjemmepleje i anden halvdel af semestret (aftales med studieadministrationen) Praktikken i sundhedsplejen forskubbes med to uger, idet det engelsksprogede modul foregår de første 14 dage af modulet. 17

Buddy Den studerende er forpligtet til at være Buddy fra det tidspunkt, hvor den studerende er optaget på modulet. Det vil sige at vise udenlandske studerende tilrette ved ankomsten og indføre ham/hende i det sociale liv som sygeplejestuderende, ligesom det indebærer en forpligtelse til at formidle erfaringer fra modulet til andre studerende. Modulets centrale indhold Internationale perspektiver på sygeplejen til patienter med kroniske sygdomme indenfor virksomhedsområderne pædiatrisk sygepleje, psykiatri, hjemmepleje, medicinsk sygepleje og kirurgi. Ca. 14 dage inden modulets start skal den studerende aflevere et narrativ, skrevet på engelsk, omhandlende en person der lever med en kronisk sygdom (guide foreligger på fronter). De to ugers undervisning afsluttes med en posterpræsentation for resten af holdet og underviserne. Vurdering 80% fremmøde på kurset og udarbejdelse af Poster. Herefter følger de danske studerende det ordinære modul 6. Der gives merit for den planlagte studieaktivitet på de teoretiske temadage (gerontologi), idet der udarbejdes en poster på det engelsksprogede modul 6. Der gives IKKE merit for intern prøve på modul 6 (skriftlig plejeplan i hjemmeplejen.). Evaluering. Systematisk evaluering foregår via formaliseret evalueringsredskab Henvendelse: Vejledning om de specifikke muligheder for at følge det engelsksprogede modul i Vejle/Odense fås hos modulkoordinator Barbara Voltelen, bavo@ucl.dk (tlf. 6318 3060). Ansøgning (Application form) med bindende tilmelding findes på modulets hjemmeside www.ucl.dk/nursingmodules udfyldes og sendes til sekretær Diana Nørgaard Madsen, dnma@ucl.dk (tlf. 6318 3647). Vejledning om mulighed for at følge det engelsksprogede modul 6 i Tønsberg eller Lathi fås hos international koordinator Eva Odgaard, evod@ucl.dk (tlf. 6318 3069) Hvis man i modul 6 ønsker at kombinere det engelsksprogede teorikursus med 2 ugers udveksling via ENM (European Nursing Module), kan man ikke få de to ugers praktik i sundhedsplejen i DK (der kan dog søges om at man kan komme i sundhedspleje i udlandet hvis muligt) 18

Fag/kursus International udveksling som FreeMover Placering modul 5, 6, 8, 11, 13 og 14 Omfang i credits (ECTS) Individuelle aftaler Individuelle udvekslingsaftaler - Freemovers Studenterudveksling foregår primært i netværk eller på baggrund af udvekslingsaftaler. Free-mover er betegnelsen for studerende, som afvikler et udvekslingsforløb udenfor de faste aftaler. Studerende kan foretage studier i udlandet som Freemovers på egnede uddannelsespladser både i og uden for Europa. Dette kræver lang planlægningstid og en stor indsats og engagement af den studerende. Det kan dreje sig om studieophold på 2-12 uger. Kriterier for at være free-mover studerende Gode studieresultater. Dvs. den studerende skal have bestået alle interne og eksterne prøver, der ligger forud for udvekslingen. Formulere skriftligt hvilket fagligt og personligt læringsudbytte den studerende forventer af udvekslingen Gode sprogkundskaber i gæstelandets sprog, eller gode engelskkundskaber Den studerende etablerer selv kontakt til det ønskede uddannelsessted Det ønskede uddannelsessted skal godkendes af Sygeplejerskeuddannelsen Den studerende tilvejebringer dokumentation for studie- og uddannelsesforhold Den studerende undersøger selv den modtagende institutions krav om vaccination/prøver samt krav om forsikringer Den studerende sørger selv for og betaler: forsikring (rejse-, ansvars og fritids-forsikring), vaccinationer, rejse og ophold Sygeplejerskeuddannelsen skal kunne være i jævnlig kontakt med den studerende under studieopholdet i udlandet. Buddy Den studerende er forpligtet til at være buddy fra det tidspunkt, hvor planen for udveksling er godkendt. Det vil sige at vise udenlandske studerende tilrette ved ankomsten og indføre ham/hende i det sociale liv som sygeplejestuderende, ligesom det indebærer en forpligtelse til at formidle erfaringer fra udvekslingsopholdet til andre studerende. Udvekslingsperiodens centrale indhold Klinisk sygepleje indenfor virksomhedsområderne: pædiatrisk sygepleje, hjemmepleje, medicinsk sygepleje og kirurgi. 19

Undervisnings- og læringsaktiviteter Forberedelse: Den studerende skal have bestået alle interne og eksterne prøver, der ligger forud for udvekslingen. Den studerende forbereder formidling på engelsk om sygeplejerskeuddannelsen og om danske samfundsforhold, herunder sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet. Formulerer skriftligt hvilket fagligt og personligt læringsudbytte den studerende forventer af udvekslingen, med udgangspunkt i den aktuelle modulbeskrivelse. Underskriver Learning Agreement og dermed introduktion til dagbog og refleksion under udvekslingen. Der er tilknyttet faglig vejledning til denne forberedelse ved international koordinator Hanne Mirzaei Pedersen. Klinisk undervisning: Den studerende vil få tildelt en vejleder på praktikstedet og på værtsskolen. Vurdering Efter studieopholdet i udlandet aflægges rapport. Form aftales individuelt med den studerende. Studievejlederne tildeler merit for udvekslingen på grundlag af opfyldelse af Learning Agreement, udført evaluering og udvekslingsrapporten, som godkendes af en international medarbejder. Evaluering Den studerende udarbejder en skriftlig rapport om det faglige og personlige udbytte af udvekslingen i relation til de formulerede forventninger til læringsudbyttet. Systematisk evaluering af læreprocessen foregår efter endt udveksling gennem samtale mellem den studerende og den internationale koordinator. Finansiering SU ydes under hele udvekslingsopholdet. Der er mulighed for at søge om økonomisk støtte fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle til delvis dækning af rejseudgifter. Beløbet andrager 2000 kroner indenfor Europa og 3000 kroner udenfor Europa. Der henvises til ansøgningsskema på Fronter. Ved udveksling med varighed fra 10-12 uger og længere er der mulighed for at søge Erasmus stipendiat. Mulighed for selv at søge øvrige stipendier, se www.udiverden.dk og legater fra dansk Sygeplejeråd www.dsr.dk Henvendelse: Vejledning om de specifikke muligheder for individuelle udvekslingsaftaler - FreeMover fås hos Hanne Mirzaei Pedersen, hamp@ucl.dk eller telefon 63183071 20