Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Principper 2
Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND Effektivitet: ca. 60 tons muslinger ha -1 (demonstreret)
Alternativet Effektivitet: ca. 100 tons muslinger ha -1 (potentielt)
Næringssaltfjernelse Tidspunkt Kød Skaller Byssus Total N P N P N P N P Okt. 10 7 0,5 2,6 0,01 1,3 0,01 11 0,5 Marts 11 6 0,5 2,5 0,01 1,8 0,01 10,5 0,5 Maj 11 9 0,7 4 0,02 3 0,02 16 0,7 Næringssaltfjernelsen kan måles direkte (høstet biomasse) og er derfor forvaltningsmæssig nem at implementere I Skive Fjord blev der fjernet N med en arealeffektivitet på 0,6-0,9 t N ha -1 Ved Hjarnø kunne der potentielt fjernes N med en arealeffektivitet på 1,4-1,8 t N ha -1
Filtration 1 September 2010-0.5 to 5 m depth Percent Depletion (Relative to Boundary Mean) CHL (µg/l) CHL (%) 80 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 70 60 50 40 30 20 10 0 40.6 40.6 Latitude (56 deg., min. N) 40.4 40.2 40 40.4 40.2 40 Latitude (56 deg., min. N) 39.8 39.8 Boundary Standard anlæg: op til 15 mio. m 3 39.6 pr dag 39.6 7 7.5 8 Longitude (9 deg., min. E) 7 7.5 8
Hvad koster det? Omkostning Kr. kg -1 N Driftsøkonomisk 70-100 Velfærdsøkonomisk 94-131 Med sigtedybdeeffekt 10-15 Ikke indregnet indtægter ved salg af muslinger Ikke indregnet omkostninger ved affaldshåndtering Sigtedybdeeffekten er væsentlig, men usikker
Arealeffektivitet Område Type Dybde Effektivitet t N ha -1 Kommentarer Skive Fjord langliner 2 m 0,6-0,9 Effektiviteten kan sandsynligvis øges Horsens Fjord net 2 m 1,2-1,8 Effektiviteten er potentiel - ikke realiseret Kattegat - 2-8 m? Sandsynligvis mindre men ikke afprøvet, anlæg bør placeres optimalt Tang langliner - 0,01-0,2 Optimering mulig Kvælstoftab fra havbrug: 38,2 kg N pr ton fisk (et anlæg er min. 1000 t)
Begrænsninger i muslingeproduktion Larveforekomst Fødetilførsel Saltholdighed Prædatorer 9
Fødetilførsel Fødetilførsel = fødekoncentration X vandudskiftning Skive Fjord Kattegat
Saltholdighed Relativ væksthastighed Saltholdighed
Prædatorer - edderfugle Før Efter Add Pre in Foote Header
Prædatorer - søstjerner
Kontrol af kompenserende effekt Næringsstoffjernelse: 1 September 2010-0.5 to 5 m depth Percent Depletion (Relative to Boundary Mean) CHL (µg/l) CHL (%) 80 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 70 60 50 40 30 20 10 0 40.6 40.6 Filtrationseffekt: Latitude (56 deg., min. N) 40.4 40.2 40 40.4 40.2 40 Latitude (56 deg., min. N) 39.8 39.8 Boundary 39.6 7 7.5 8 39.6 7 7.5 8 Longitude (9 deg., min. E)
DK videnskabeligt grundlag - muslinger DSF MuMiHus (2010-13) (+ tilhørende udredninger) GUDP KOMBI (2010-13) Studieområde: Skive Fjord (eutrof) Studieområde: Ydre Horsens Fjord Metode: Lang-liner (dyrkning i 2 m dybde) Metode: Net (dyrkning i 2 m dybde) + Kilder: Diffuse + intern belastning Konklusion: Muslingeopdræt er et effektivt virkemiddel Kilder: Fiskeopdræt Konklusion: Potentielt et effektivt virkemiddel, men? i princippet klar til implementering praktiske problemer i gennemførelsen Vurdering: Faglig holdbar dokumentation, Vurdering: Dokumentationen er fagligt mangelfuld, data ekstrapolering til andre områder mangler kan ikke ekstrapoleres IFD MuMiPro (2017-20) EU BONUS OptiMus (2017-19) Studieområde: Limfjorden + flere fjorde Studieområde: Limfjorden, Horsens, Tyskland, Sverige Metode: Lang-liner + net (dyrkning i 2 og 3 m dybde) Metode: Lang-liner, net, andre Kilder: Diffuse + intern belastning Kilder: Diffuse, fiskeopdræt, intern belastning Fokus: - Effektivisering af opdræt Fokus: - Opdræt lav salinitet, edderfugle-beskyttelse - Forarbejdningsmetoder - Miljøeffekter - Nationalt virkemiddelpotentiale - Betalingsmodeller - Forretningsmodeller - Social accept
Sukkertang Produktion af såliner i klækkeri Udsætning af såliner i åbent vand Dropper system Loop system Sporevæv indsamles eller induceres og sporer frigives Såliner udsættes på langline-systemer i sep/okt Såliner podes med sporer og i løbet af et par måneder udvikles udsætningsklare tangplanter (3-5 mm) Tangen høstes typisk i apr/maj, dvs. efter 7-8 måneders vækst
Effektivitet Saccharina latissima 1 ton (tørvægt) : 20-40 kg N 4-5 kg P 350 kg C Blåmuslinger Tang Produktion, tørvægt ha -1 50-60 12 Kvælstof, % af tørvægt 1,45 0,32 Protein indhold, % af tørvægt 6,50 1,30 Omkostninger, dkk kg -1 N 100 3.000
Fordele ved tangproduktion Intet trofisk mellemled næringssalte direkte til kompensationsafgrøden Mindre direkte miljøbelastning i form af sedimentation under anlæggene Sikkerhed for produktion i forhold til rekruttering (sporeliner fremstilles i laboratoriet) Andre områder end muslinger, typisk åbent vand
DK videnskabeligt grundlag - tang DSF MAB III (2010-14) GUDP KOMBI (2010-13) Studieområde: Limfjorden Studieområde: Ydre Horsens Fjord Metode: Lang-liner (såliner) Metode: Lang-liner (såliner) + Kilder: Diffuse + intern belastning Konklusion: Tangopdræt har er forbundet med praktiske problemer i eutrofe fjorde Vurdering: Faglig holdbar dokumentation, ekstrapolering til andre områder mangler Kilder: Fiskeopdræt Konklusion: Potentielt et effektivt virkemiddel, men praktiske problemer i gennemførelsen Vurdering: Dokumentationen er fagligt mangelfuld, data kan ikke ekstrapoleres? IFD MAB IV (2016-19) VELUX Tang.nu (2017-19) Studieområde: Limfjorden + Kattegat Studieområde: Limfjorden + Kattegat Metode: Lang-liner + nyt substrat Metode: Lang-liner, indsamling af opskyl Kilder: Diffuse + intern belastning Kilder: Diffuse Fokus: - Effektivisering af opdræt Fokus: - Virkemiddel - Forædlingsprogram - Nye arter (herunder opskyl) - Nye teknikker - Anvendelse (foder) - Nye anvendelse høj værdi
Sammenfatning Kompenserende muslingeopdræt er muligt i alle indre danske farvande og teknologiske løsninger findes for dets gennemførelse Arealeffektiviteten vil variere mellem områder, så ved placering af anlæggene bør der vælges optimale områder Areal-effektiviteten vil sandsynligvis variere mellem år Derfor kan man ikke endegyldigt forudsige næringsstof-effekt før der høstes Kompenserende tangopdræt er (endnu) ikke ligge så arealmæssigt og økonomisk effektivt som muslingeopdræt