Fra stress til trivsel et fælles ansvar v/kirsten Elkjær Schrøder, Videncenter for Arbejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Rejseholdet er et gratis tilbud til offentlige arbejdspladser: Formidler forskningsbaseret viden Viser vej til god praksis og værktøjer Igangsætter aktiviteter som giver hjælp til selvhjælp
Tema for mødet Hvad er stress? Hvordan kan stress tackles gennem bevidste valg og kollegial støtte? Hvordan kommer vi stress til trivsel i praksis?
Hvad er stress? Stress er en naturlig reaktion på en potentiel fare eller overbelastning Stress opstår når kravene overstiger de ressourcer, vi vurderer at have til rådighed (eller..) Stress opstår, når der sker noget andet end det, vi havde forventet. 4
Stress er en naturlig reaktion men den skal tages alvorligt Der er forskel på travlhed og stress Stress er en tilstand, ikke en sygdom 15 pct. lider af stress i Danmark Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Kort- og langvarig stress Kortvarig stress Langvarig stress Organismen bringes i alarmberedskab. Vi bliver årvågne og fokuserede. Organismen er i konstant alarmberedskab. Det slider på hele organismen og kan være helbredstruende.
CATS modellen - en måde at forstå stress Erfaringer Trussel Udfordring SITUATIONER & BEGIVENHEDER HJERNE Aktiv STRESSREAKTION Passiv COPING IKKE-COPING CATS the Cognitive Activation Theory of Stress Holger Ursin, Hege R. Eriksen, Department of Biological and Medical Psychology, University of Bergen LÆRING BELASTNING
Forskelligt hvad vi reagerer på Viden Erfaringer Holdninger Genetisk Rygsækkenes indhold er forskelligt
Symptomer på stress
VEJVISNING Værktøjer til stressforebyggelse 1. Prioritering 2. Personlige strategier mod stress 3. Værdsættende APV 4. Ledelsens arbejde med stress 5. Omgangstone og kollegialitet 6. Personalemøder og arbejdspladskultur 7. Supervision og kollegial feedback 8. Stresspolitik 9. Ideer til mindre stress Værktøjer fra BAR SOSU - Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 9 pjecer: Vi finder os ikke i stress
Omsorg og kollegial støtte ved stress et værktøj Tale om hvordan I spotter stress hos hinanden. Tale om hvilken form for omsorg I vil have hver især og hvordan den skal vises. Medvirker til at: skærpe den fælles opmærksomhed på emnet den enkelte bliver mere bevidst om sine behov erkende at vi har forskellige behov give input til stresspolitik give input til ledelsen til brug ved eventuelle stress-samtaler Inspiration: Værktøj nr. 5: Omgangstone og kollegialitet fra BAR SOSUs Vi finder os ikke i stress. www.etsundtarbejdsliv.dk
Spilleregler for omsorg og kollegial støtte ved stress Tænk selv og tal sammen om: Hvordan kan I spotte tegn på stress hos kolleger? Hvordan ønsker du at få omsorg, hvis du er stresset? Hvilke ønsker har du til din leder, hvis du er stresset? Inspiration: Værktøj nr. 5: Omgangstone og kollegialitet fra BAR SOSUs Vi finder os ikke i stress. www.etsundtarbejdsliv.dk
Forandringskurven - vi reagerer forskelligt Krise Afklaring Selvforsvar Opdagelse Kilde: KL - Værktøj til Procesguide. Guide til god forandringsledelse København 2011
Dialog i grupper 1. Hvordan passer forandringskurven med vores egne oplevelser? 2. Hvad er særligt udfordrende i den proces, vi er i gang med/står overfor?
Fire stærke faktorer til at forebygge den skadelige stress og skabe bedre trivsel Vi fungerer bedst, når vi oplever: Kontrol/indflydelse Forudsigelighed At tingene går i den rigtige retning Social og faglig støtte fra kolleger og ledelse 16
To håndtag vi kan skrue på: Rammer og vilkår Krav (indflydelse/ressourcer), Forudsigelighed, Social støtte, Retning (mening). Tanker, tolkninger og handlinger Vurdering, fortolkning, evne til at ændre ved stressbelastninger, evt. tænke anderledes om en arbejdsopgave.
Hvad bruger I energien på? Det I har indflydelse på (mulighedsrum) Det I ikke har indflydelse på (vilkårsrum) 18
Hvad kan man selv gøre? 1. Handle: Man kan prøve at ændre situationen ved at handle aktivt. 2. Acceptere: Man kan acceptere, at situationen har ændret sig, og justere sine egne krav og forventninger herefter. 3. Flytte sig: Man kan finde et andet sted at arbejde, hvor der er større overensstemmelse mellem det du vil, og det du kan. 19
VEJVISNING Værktøjer til stressforebyggelse 1. Prioritering 2. Personlige strategier mod stress 3. Værdsættende APV 4. Ledelsens arbejde med stress 5. Omgangstone og kollegialitet 6. Personalemøder og arbejdspladskultur 7. Supervision og kollegial feedback 8. Stresspolitik 9. Ideer til mindre stress Værktøjer fra BAR SOSU - Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 9 pjecer: Vi finder os ikke i stress
Prioritering et stressværktøj Værktøj til individuel og kollektiv prioritering og forventningsafstemning. Formålet er, at blive enige om, hvad vi SKAL nå, for at blive tilfredse med vores arbejde. Kilde: Prioritering, stressværktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress, Branchearbejdsmiljørådet for social og sundhed (BARSOSU). http://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/stress/01_ prioritering 21
Prioritering SKAL- og KAN-opgaver Værktøjet kort fortalt i 3 TRIN: Gruppen beskriver med en fælles sætning den hovedopgave, I er ansat til at udføre. Gruppen noterer i fællesskab alle de daglige arbejdsopgaver på en liste, og markerer om det er en SKAL eller en KAN opgave. Gruppen gennemgår listen og drøfter mulighederne for prioritering af opgaver. Værktøjet kan hentes på www.arbejdsmiljoweb.dk & www.etsundsarbejdsliv.dk 22
SKAL- og KAN-opgaver - Udfyld arket 1. Brainstorm: Lav en liste over alle jeres arbejdsopgaver. Konkrete daglige opgaver og evt. mere overordnede, langsigtede 2. Opdeling af arbejdsopgaver: Kryds herefter af om det er SKAL- eller KAN-opgaver. 3. Prioritér opgaverne Forsøg at prioritere i rækkefølge 4. Tal om listen med dit team Er I enige om opgaverne og deres prioritering?
Prioriteringspyramide 1. fravalg 2. fravalg Bør ikke fravælges Grøn: Oprydning, rengøring Ture, udflugter Administrativt arbejde Gul: Pædagogiske handleplaner Møder (stue og personale) Leg med børnene og aktiviteter, fx rytmik, skoleforberedelse, læring gennem leg Rød: Pædagogisk arbejde med børnene, fx konfliktløsning Børnenes basale behov (mad, omsorg, nærvær mv.) 24
VEJVISNING Værktøjer til stressforebyggelse 1. Prioritering 2. Personlige strategier mod stress 3. Værdsættende APV 4. Ledelsens arbejde med stress 5. Omgangstone og kollegialitet 6. Personalemøder og arbejdspladskultur 7. Supervision og kollegial feedback 8. Stresspolitik 9. Ideer til mindre stress Værktøjer fra BAR SOSU - Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 9 pjecer: Vi finder os ikke i stress
Personlige strategier mod stress Nej - Pyt - Hjælp 1. Sig NEJ med god samvittighed 2. Tag distance og sig pyt 3. Bed om hjælp 4. Planlæg din tid 5. Prioriter opgaverne 6. Sæt personlige mål 7. Brug lysten som drivkraft 8. Dyrk motion, afspænding og hold pauser De mere ukonkrete Vær mere optimistisk og mindre bekymret Vær mindre perfektionistisk og overansvarlig Kilde: Personlige strategier mod stress, stressværktøj nr. 2 i serien Vi finder os ikke i stress, Branchearbejdsmiljørådet for social og sundhed (BARSOSU). http://www.etsundtarbejdsliv.dk/stress/vaerktojer/2-strategier
Hvilke strategier kan bruges? Tag afsæt i et stress-eksempel og drøft: Hvilke af strategierne kan forebygge eller håndtere stress? Bruger I andre strategier?
Forandringskurven - Interventioner Kommunikér Informér om fakta Insistér og Vær tydelig Krise Afklaring Kommunikér Beløn og ros Giv sparring og støtte Anerkend Lyt aktivt Drag omsorg Reframe Selvforsvar Opdagelse Facilitér Delegér ansvar Anerkend / ros Involvér Kilde: KL - Værktøj til Procesguide. Guide til god forandringsledelse 2011
Trivsel på mit arbejde er. Skriv udsagn på arket eller på post-it s og sæt dem på trivselstæppet 29
God trivsel Handler om at skabe balance mellem de udfordringer, der gives og de ressourcer, som er til rådighed. Opstår i dialogen og kommunikationen på alle niveauer af organisationen. Fysisk og mentalt overskud
Dialog - en særlig type samtale, der handler om at skabe gensidig forståelse Vi hører interview med forsker og konsulent Steen Elsborg, DPU LINK: http://www.frastresstiltrivsel.dk/dialogmetoder/
Spilleregler for god dialog Vi lytter til hinanden Alle kommer til orde Vi vil forstå og stiller opklarende spørgsmål Vi hilser forskellighed velkommen Vi er konstruktive og bygger ovenpå andres idéer Vi afbryder ikke og skyder ikke andres idéer ned
Dialogmetoder Kortlægning: Arbejdsglæde Arbejdspladsudvikling Dialogspil Opfølgning: Dialogmøde Kulturdialog Find dialogmetoderne på: www.frastresstiltrivsel.dk/dialogmetoder
Dialogmødet Se mere på www.frastresstiltrivsel.dk/dialogmetoder Møde 1 1. Introduktion til dialogmødet og trivselstemaer (fælles) 2. Dialog om trivselstemaer (grupper) Hver deltager påpeger forhold som fungerer og forhold, som bør forbedres. Herefter drøfter og beskriver gruppen forholdene nærmere. 3. Prioritering af trivselstemaer (fælles) Grupperne præsenterer de temaer, de har arbejdet med, og der foretages en prioritering af de vigtigste temaer ved hjælp af en afstemning. Møde 2 1. Opstart og endelig beslutning om trivselstemaer (fælles) 2. Dialog om handlemuligheder (grupper) Grupperne arbejder med at finde handlemuligheder for de højest prioriterede temaer. IGLO-skema bruges til at konkretisere handlingerne. 3. Opsamling og handleplan (fælles) Gruppernes arbejde udstilles. Ansvarsgruppen trækker de vigtigste temaer frem og oplyser plan for det videre forløb. 4. Evaluering (fælles) Dialog om udbyttet af metoden
Dialogmetoder Hvad kan I gøre?
Trivsel en fælles udfordrning Organisation Ledelse Gruppe Individ IGLO-modellen er udviklet af Michael Martini Jørgensen, Michael Munch-Hansen og Karina M. Nielsen. Teamledelse med det rette twist NFA, 2008 36
Eksempel Tema: God dialog Lytte aktivt og ikke afbryde når andre taler opsøge viden om dialog og øve i det Lave spilleregler for den gode dialog sætte det på dagsordenen på næste møde Støtte gruppen i at efterleve den gode dialog tage emnet op på næste møde Arrangere temamøde om dialog og aktiv lytning tage kontakt og afsætte tid
Fra stress til trivsel i praksis Tal om/overvej hvad der er det vigtigste, der skal gøres noget ved ex. en stressor eller et trivselsemne. Tal om/overvej hvad der konkret skal ske på de fire niveauer for at der i praksis bliver gjort noget ved det valgte emne. Skriv forslag til handlinger på IGLO-ark.
Hvor finder I mere inspiration? Se hvad andre gør www.frastresstiltrivsel.dk
God praksis Se hvad andre gør
God praksis Se hvad andre gør
Videncenter for arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 4 produkter: Magasinet arbejdsmiljø Elektronisk nyhedsbrev Portal: www.arbejdsmiljoviden.dk Butik: www.arbejdsmiljobutikken.dk
Tilbage på arbejde efter stress? Pjece udgivet af: Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Internetudgave: www.amkherning.dk/stress Kan rekvireres på: 78433500 arbejdsmedicin@vest.rm.dk
Tak for i dag! BONUSINFO: Se alle kampagnerne på arbejdsmiljoviden.dk: Gode forandringsprocesser Fra stress til trivsel Gode trivselsprocesser Forebyg mobning Job & Krop Forebyg vold og trusler