Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2014 December 2013 1 / 16
Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 5 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 5 Konventionelle bedrifter med mellem 240-320 køer... 6 Økologiske bedrifter med 80-160 køer... 7 PROGNOSERESULTATER FOR DEN BEDSTE TREDJEDEL AF BEDRIFTERNE... 8 INVESTERING OG GÆLD... 9 FØLSOMHEDSBEREGNINGER... 10 Bilag 1: Prisforventninger og forudsætninger... 11 Bilag 2. Datamateriale og definitioner... 14 2 / 16
SAMMENDRAG Efter fem år med lav indtjening har malkekvægbedrifterne endelig udsigt til en markant fremgang i indtjeningen i 2013. Således forventes et driftsresultat på 515.000 kr. på de mindre konventionelle bedrifter (80-160 køer) henholdsvis 758.000 kr. på de større konventionelle bedrifter (240-320 køer) i 2013. Fremgangen skyldes først og fremmest en markant fremgang i mælkeprisen i løbet af 2013. Med de seneste stigninger i mælkeprisen ultimo september og oktober har prisen målt nominelt sat ny rekord (3,15 kr. pr. kg). Den stærkt stigende mælkepris gavner også de økologiske bedrifter, som har udsigt til et driftsresultat på 545.000 kr. i 2013. Den fortsatte store spredning i bedrifternes driftsresultat betyder imidlertid også, at den bedste tredjedel af bedrifterne har udsigt til endnu bedre resultater. Således forventes driftsresultatet på disse bedrifter at blive 1,081 mio. kr. (konventionelle bedrifter med 80-160 køer.); 1,913 mio. kr. (konventionelle bedrifter med 240-320 køer) og 1,066 mio. kr. (økologiske bedrifter med 80-160 køer) i 2013. Den markante fremgang giver de bedste bedrifter mulighed for at investere i en udvidelse af produktionen, mens bedrifter med mindre gode resultater får mulighed for at afdrage på den dyreste del af gælden. De høje priser betyder, at det er blevet endnu mere vigtigt at fokusere på at forbedre performance Udsigterne for 2014 tegner på nuværende tidspunkt også positive. Det skyldes, at mælkeprisen i 2014 antages at kunne fastholdes på omtrent det samme niveau som i 2013. Samtidig antages mindre fald i foderpriserne og et fortsat lavt renteniveau. Udsigterne for 2014 skal tolkes med varsomhed, idet udbuddet af mælk er følsomt overfor ændringer i vejrforholdene ligesom få store aktører ikke mindst Kina - præger efterspørgslen. Lige nu er efterspørgslen stærk, og selvom produktionen stiger i verden i øjeblikket, forventer analytikere ikke, at der kommer balance mellem udbud og efterspørgsel før hen på året i 2014. Prognosen forudsætter et fald i mælkeprisen fra det nuværende høje niveau, men om de indlagte fald i mælkeprisen er tilstrækkelige er usikkert. Der er ikke lavet prognose for 2015. Det skyldes, at det generelt er umuligt at forudse udviklingen i mælkeprisen så langt frem i tiden. Dertil er dynamikken på markedet for stor. Derudover er der yderlig usikkerhed omkring udviklingen i mælkeprisen i 2015, som følge af, at kvotereguleringen af mælkeproduktionen i EU ophører. Afviklingen af kvotesystemet kan få mælkeproduktionen til at stige i de lande, som i dag udnytter eller er meget tæt på at udnytte mælkekvoten. Til disse hører blandt andre Danmark. 1200 1137 Driftsresultat, 1.000 kr. 1000 800 600 400 200 0 758 770 688 561 515 545 314 192 221 32 2012 2013 2014 635 Alle kvægbrug Konv. 80 160 køer Konv. 240 320 køer Øko. 80 160 køer Figur 1. Driftsresultat for alle malkekvægbedrifter (økologiske og konventionelle) samt for økologiske og konventionelle mindre bedrifter (80-160 køer), konventionelle store bedrifter (240 320 køer) i 2012 og forventninger til 2013 og 2014 KONTAKTPERSONER: Navn Chefkonsulent Susanne Clausen Konsulent Jannik Toft Andersen T +45 87 40 53 07 + 45 87 40 53 05 M +45 30 92 17 15 E suc@vfl.dk jta@vfl.dk 3 / 16
INDLEDNING I forhold til september prognosen 2013 er der sket følgende væsentlige ændringer i forudsætningerne: Mælkeprisen er hævet med 2 øre pr. kg for 2013 og 7 øre pr. kg for 2014. Prisen på oksekød er sænket med 35 øre pr. kg i 2013 og 1,01 kr. pr. kg i 2014. Prisen på foderbyg er nedjusteret med 3 øre pr. kg i 2013 og 7 øre pr. kg i 2014. Prisen på rapskager er hævet med 3 øre i 2013, men prisen på sojaskrå er sænket med 7 øre pr. kg. I 2014 er prisen på sojaskrå sænket med 25 øre pr. kg, mens prisen på rapskager er uændret. Fremgangen i køernes ydelse er hævet fra 0,5% til 1,0% i 2013. Renteniveau inkl. rentemarginaler og bidragssatser er hævet en anelse i 2013 og 2014. Ovenstående ændringer betyder, at der regnes med et lidt bedre bytteforhold i december prognosen sammenlignet med september prognosen. Prognosen er baseret på vejede 2012 resultater. Kvægbedrifterne opnåede i 2012 et driftsresultat på 192.000 kr. En væsentlig del af dette resultat (130.000 kr.) skyldtes positive værdiændringer på besætning og beholdninger. I forhold til driftsresultatet i 2012 er der udsigt til et betydeligt bedre resultat i 2013, ikke mindst som følge af en markant højere mælkepris. Udsigterne for 2014 tegner også positive. Det forventes, at mælkeprisen i 2014 vil falde i forhold til det nuværende meget høje niveau, men at prisen i 2014 samlet set vil være en smule over niveauet i 2013. Holder prisforudsætningerne, er der også udsigt til gode økonomiske resultater i 2014. Forudsætningerne vedrørende mælkeprisen er selvsagt forbundet med usikkerhed, idet udviklingen afhænger af udviklingen i udbud og efterspørgsel. Det nuværende meget høje prisniveau skyldes, at udbuddet var lavt i begyndelsen af 2013, samtidig er efterspørgslen fortsat høj. Det har ført til stigning i priserne på mejeriprodukter og til meget små lagre. Lige nu ser det ud til, at det nuværende høje prisniveau fortsætter ind i 2014 således, at prisen fortsat vil være høj i begyndelsen af 2014. De høje priser har ført til, at mælkeproduktionen stiger i store dele af verden i øjeblikket. Derfor forventes det, at der kommer bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i løbet af 2014. Det vil samtidig betyde, at der er stor sandsynlighed for, at mælkeprisen vil falde fra sit nuværende meget høje niveau. Hvor meget den vil falde, er imidlertid usikkert. Prognoseresultaterne for 2013 og 2014 inkluderer ikke eventuelle tab på finansielle forretninger. Disse kan forekomme, men er umulige at kvantificere på nuværende tidspunkt. Prognosens resultater for 2013 og 2014 kan derfor være for positive i forhold til de senere realiserede driftsresultater. Prognose for driftsresultat i 2013 og 2014 Kvægprognosen omfatter prognoser for malkekvægbedrifternes driftsresultat i 2013 og 2014. Modsat de andre driftsgrene er der ikke lavet prognose for 2015. Det skyldes, at det generelt er umuligt at forudse udviklingen i mælkeprisen så langt frem i tiden. Dertil er dynamikken på markedet for stor. Derudover er der yderlig usikkerhed omkring udviklingen i mælkeprisen i 2015, som følge af, at kvotereguleringen af mælkeproduktionen i EU ophører. Afviklingen af kvotesystemet kan få mælkeproduktionen til at stige i de lande, som i dag udnytter, eller er meget tæt på at udnytte mælkekvoten. Til disse hører blandt andre Danmark. 4 / 16
Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne Konventionelle bedrifter med 80-160 køer Tabel 1 viser det opnåede driftsresultat i 2012 på konventionelle kvægbedrifter med 80-160 køer samt prognose for driftsresultatet i 2013 og 2014. Tabel 1. Resultatopgørelse i 1.000 kr. for konventionelle bedrifter med 80-160 køer. 2012 2013 * 2014 * Produktion: Årskøer 123 125 128 Kg EK mælk pr. årsko 9.012 9.102 9.193 1.000 kr. Bruttoudbytte 4.391 4.784 4.979 Heraf kvæg 3.241 3.643 3.845 Stykomkostninger -2.271-2.380-2.348 Heraf kvæg -2.005-2.108-2.087 Dækningsbidrag 2.120 2.403 2.630 Heraf kvæg 1.236 1.535 1.757 Kontante kapacitetsomkostninger -1.174-1.195-1.244 Afskrivninger mm. -460-447 -445 Resultat af primær drift 486 761 942 Afkoblet støtte 421 404 400 Finansieringsudgifter i alt -686-650 -653 Driftsresultat 221 515 688 Heraf værdiændringer 80-26 -10 Likviditet før investeringer 371 700 821 2012 2013 * 2014 * Realiserede gev./tab i alt -51?? heraf real. gev./tab gæld -2?? heraf real. gev./tab finansaktiver -49?? Med udsigt til et driftsresultat på 515.000 kr. i 2013 henholdsvis 688.000 kr. i 2014 er der, efter nogle økonomisk hårde år, endelig udsigt til pæne driftsresultater på de mindre bedrifter. I forhold til 2012 tegner resultatet til at blive forbedret med 294.000 kr. Ses der bort fra værdiændringer, er der tale om en forbedring på lige knap 375.000 kr. I forhold til september prognosen er forventningen til 2013 nedjusteret med 41.000 kr. Nedjusteringen skyldes forventning om et lidt lavere dækningsbidrag og højere finansieringsomkostninger. Mælkeprisen er opjusteret med 2 øre, mens prisen på korn og sojaskrå er nedjusteret en smule. Alligevel er der et mindre fald i forhold til september prognosen som følge af forventningen om lidt lavere oksekødspriser, som også resulterer i en mindre ændring i værdien af besætningen end forventet i september prognosen. Derudover er finansieringsomkostningerne justeret op som følge af forventning om et lidt højere renteniveau inklusive rentemarginaler og bidragssatser. 5 / 16
Forventningerne til 2014 er ligeledes positive, men selvsagt også forbundet med betydelig usikkerhed. Hvis det lykkes at fastholde mælkeprisen på et niveau svarende til knap ti øre over det gennemsnitlige niveau i 2013, og hvis renteniveauet ligeledes forbliver lavt, har bedrifterne med 80-160 køer udsigt til et driftsresultat på 688.000 kr. i gennemsnit i 2014. Det svarer til en forbedring på 173.000 kr. i forhold til det forventede 2013 resultat. Konventionelle bedrifter med mellem 240-320 køer Tabel 2 viser det opnåede driftsresultat i 2012, forventning til 2013 resultaterne samt prognose for driftsresultatet i 2014 på bedrifter med 240-320 køer. Tabel 2. Resultatopgørelse i 1.000 kr. for konventionelle bedrifter med 240-320 køer. 2012 2013 * 2014 * Produktion: Årskøer 280 286 291 Kg EK mælk pr. årsko 9.208 9.300 9.393 1.000 kr. Bruttoudbytte 9.765 10.704 11.166 Heraf kvæg 7.447 8.357 8.824 Stykomkostninger -5.039-5.285-5.219 Heraf kvæg -4.549-4.783-4.733 Dækningsbidrag 4.725 5.419 5.948 Heraf kvæg 2.898 3.574 4.091 Kontante kapacitetsomkostninger -2.688-2.739-2.854 Afskrivninger mm. -982-967 -963 Resultat af primær drift 1.056 1.713 2.131 Afkoblet støtte 740 711 703 Finansieringsudgifter i alt -1.765-1.666-1.697 Driftsresultat 32 758 1.137 Heraf værdiændringer 155-65 -19 Likviditet før investeringer 574 1.539 1.870 2012 2013 * 2014 * Realiserede gev./tab i alt -125?? heraf real. gev./tab gæld -23?? heraf real. gev./tab finansaktiver -102?? De store bedrifter opnåede et driftsresultat på 32.000 kr. i 2012, heraf var 233.000 kr. imidlertid positive værdiændringer på besætning og beholdninger. Ligesom for de mindre bedrifter er der imidlertid udsigt til en markant forbedring af driftsresultatet i 2013, idet dette ventes at blive på 758.000 kr. Det svarer til en forbedring på 726.000 kr. i forhold til 2012. Ses der bort fra værdiændringer, bliver forbedringen på 821.000 kr. I forhold til september prognosen er der tale om en nedjustering på 77.000 kr.. Årsagen er ligesom for de mindre bedrifter, at oksekødsprisen er justeret ned, og at der som følge deraf ikke er indregnet en positiv 6 / 16
værdiændring på besætning. Samtidig regnes der med lidt højere finansieringsomkostninger end i september prognosen. Holder prisforudsætningerne i 2014, er der udsigt til yderligere forbedringer af driftsresultatet således, at dette når op på over 1,1 mio. kr. i gennemsnit. I forhold til prognosen i september er der sket en opjustering af forventningerne med godt 100.000 kr. Årsagen er forventning om en lidt højere mælkepris og lidt lavere foderomkostninger. Økologiske bedrifter med 80-160 køer Tabel 3 viser det opnåede driftsresultat i 2012 på økologiske kvægbedrifter med 80-160 køer og forventningen til driftsresultatet på disse bedrifter i 2013 samt prognose for driftsresultatet i 2014. Tabel 3. Resultatopgørelse i 1.000 kr. for økologiske bedrifter med 80 160 køer 2012 2013 * 2014 * Produktion: Årskøer 121 123 126 Kg EK mælk pr. årsko 8087 8.168 8.250 1.000 kr. Bruttoudbytte 4.902 5.254 5.439 heraf kvæg 3.376 3.738 3.919 Stykomkostninger -2.346-2.476-2.512 heraf kvæg -2.191-2.315-2.358 Dækningsbidrag 2.556 2.778 2.927 heraf kvæg 1.185 1.423 1.561 Kontante kapacitetsomkostninger -1.352-1.377-1.434 Afskrivninger mm. -510-511 -508 Resultat af primær drift 694 890 985 Afkoblet støtte 523 502 497 Finansieringsudgifter i alt -904-847 -847 Driftsresultat 314 545 635 Heraf værdiændringer 79-52 -11 Likviditet før investeringer 488 844 846 2012 2013 * 2014 * Realiserede gev./tab i alt -82?? heraf real. gev./tab gæld -6?? heraf real. gev./tab finansaktiver -76?? De økologiske bedrifter opnåede et driftsresultat på 314.000 kr. i 2012, hvoraf 82.000 kr. var relateret til positive værdiændringer på besætning og beholdninger. Ligesom de konventionelle bedrifter profiterer de økologiske bedrifter også af den stærkt stigende mælkepris i 2013. Derudover udgør andelen af hjemavlet foder en større andel af foderrationen på disse bedrifter sammenlignet med de konventionelle bedrifter. De økologiske bedrifter er derfor, sammenlignet med de konventionelle bedrifter, mindre følsomme overfor udsving i priserne på indkøbt foder. Driftsresultatet i 2013 ventes at blive 545.000 kr. i gennemsnit på de økologiske 7 / 16
bedrifter svarende til en forbedring på 231.000 kr. i forhold til 2012. Ses der bort fra værdiændringen, bliver forbedringen fra 2012 til 2013 på 311.000 kr. I forhold til september prognosen er forventningen til 2014 resultatet nedjusteret med 55.000 kr. på de økologiske bedrifter. Ligesom for de konventionelle skyldes dette lidt lavere oksekødspriser samt, at finansieringsomkostningerne forventes at blive lidt højere. I 2014 forventes faldende priser på konventionel soja. Dette prisfald forventes ikke indenfor økologisk protein. Det medfører et fald på ca. 60.000 kr. i kraftfoder for de konventionelle mælkeproducenter, som ikke forventes ved de økologiske mælkeproducenter. PROGNOSERESULTATER FOR DEN BEDSTE TREDJEDEL AF BEDRIFTERNE Prognosens resultater præsenteres som et gennemsnit af en størrelsesgruppe. Inden for disse grupper er der særdeles stor spredning i bedrifternes resultater. Således opnåede den bedste tredjedel af bedrifterne markant bedre driftsresultater end gennemsnit af bedrifterne i de enkelte størrelsesgrupper. Forskellen mellem den bedste tredjedel af bedrifterne og gennemsnittet var i 2012: +631.000 kr. for konventionelle bedrifter 80-160 køer +1.280.000 kr. for konventionelle bedrifter 240-320 køer +695.000 kr. for økologiske bedrifter 80-160 køer Større udbytte kombineret med lavere omkostninger forklarer forskellen, og er i meget høj grad knyttet til den måde, bedriften bliver ledet på. Ser man på forventningen til driftsresultatet i 2013 og 2014 på bedrifterne tilhørende den bedste tredjedel, tegner der sig et endnu lysere billede af indtjeningen i indeværende år og næste år (se figur 2). 2500 2360 Driftsresultat, 1.000 kr. 2000 1500 1000 500 852 1312 896 1081 1913 1066 1266 1183 0 2012 2013 2014 Konv. 80 160 køer Konv. 240 320 køer Øko. 80 160 køer Figur 2. Prognose for driftsresultatet på den bedste tredjedel af bedrifterne. Den høje mælkepris i 2013, og forventningen om en fortsat høj mælkepris i 2014 gavner selvsagt også den bedste tredjedel af bedrifterne. Således har den bedste tredjedel af de konventionelle bedrifter med 80-160 køer udsigt til et driftsresultat på 1,081 mio. kr. i 2013 henholdsvis 1,266 mio.kr. i 2014, mens de store bedrifter (240-320 køer) har udsigt til et resultat på 1,913 mio. kr. i 2013 og 2,360 mio. kr. i 2014. Endelig har de 8 / 16
økologiske bedrifter ligeledes udsigt til pæne driftsresultater på henholdsvis 1,066 kr. (2013) og 1,183 kr. (2014). Det er værd at bemærke, at også blandt bedrifterne tilhørende den bedste tredjedel er der meget stor forskel i de opnåede driftsresultat. Dette varierede således i 2012: Fra 443.000 kr. til 2.416.000 kr. (konventionel fra 80-160 køer) Fra 427.000 kr. til 2.516.000 kr. (konventionel fra 240-320 køer) Fra 526.000 kr. til 1.678.000 kr. (økologiske bedrifter fra 80-160 køer) Variationen bliver beregnet på baggrund af et gennemsnit af de ti bedrifter i hver gruppe, der henholdsvis ligger omkring 66 % fraktilen og 99 %. Variationen vidner om, at selv blandt den bedste tredjedel af bedrifterne er der gode muligheder for at forbedre resultaterne yderligere. INVESTERING OG GÆLD Investeringerne blandt de konventionelle producenter faldt fra 2011 til 2012, mens de steg lidt for de økologiske bedrifter. For begge produktionsgrene ventes der i prognoseperioden et investeringsniveau, der svarer til de driftsmæssige afskrivninger. Selvom der er udsigt til fremgang i indtjeningen i 2013, vil dette næppe føre til en generelt nemmere adgang til kapital, og investeringerne forventes i høj grad at blive finansieret med egne midler. Investeringerne i prognose perioden vil typisk have karakter af nødvendig udskiftning af nedslidt driftsmateriel og staldinventar. Gælden målt pr. ko ventes at falde med 7-9.000 kr. frem mod 2014 på de konventionelle bedrifter og med ca. 10.000 kr. på de økologiske bedrifter med 80-160 køer. Tabel 4. Gældsforholdene på gennemsnitsbedrifterne i 2012 Konventionel 80-160 køer Konventionel 240-320 køer Økologisk 80-160 køer Antal årskøer/antal ha 123 køer/122 ha 280 køer/225 ha 121 køer/167 ha Gæld i alt, 1.000 kr. 18.161 43.463 20.650 Gæld pr. ko, kr. 147.653 155.224 170.664 Gældsprocent 73 % 90 % 71 % Tabel 5. Gældsforholdene på bedste tredjedel i 2012 Konventionel 80-160 køer Konventionel 240-320 køer Økologisk 80-160 køer Antal årskøer/antal ha 124 køer/131 ha 283 køer/240 ha 118 køer/172 ha Gæld i alt, 1.000 kr. 16.038 38.588 17.425 Gæld pr. ko, kr. 129.342 136.353 147.668 Gældsprocent 60 % 76 % 57 % 9 / 16
FØLSOMHEDSBEREGNINGER I forhold til tidligere prognoser er der denne gang valgt at se på den økonomiske betydning af ændringer i priserne indenfor et øvre henholdsvis nedre spænd i prisen på mælk og foder samt renteniveau. Tabel 6 viser de økonomiske konsekvenser af ændringerne indenfor disse prisspænd for prognoseresultatet i 2014 for konventionelle bedrifter med 80-160 køer. Tabel 7 viser de tilsvarende konsekvenser for konventionelle bedrifter med 240-320 køer. Tabel 6. Følsomheden i prognoseresultatet for konventionelle bedrifter med 80-160 køer Konv. 80-160 årskøer Pris 2014 resultat (1.000 kr.) Ændring (1.000 kr.) Mælkepris høj Afregningspris 2,96 kr. pr. kg 688 0 Mælkepris lav Afregningspris 2,80 kr. pr. kg 502-186 Foder høj Lav pct. bl. 242 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 268 kr. pr. hkg 561-127 Foder lav Lav pct. bl. 178 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 299 kr. pr. hkg 795 107 Renten høj Renten op med 0,3 procentpoint 634-54 Renten lav Renten ned med 0,2 procentpoint 730 42 Tabel 7. Følsomheden i prognoseresultatet for konventionelle bedrifter med 240-320 køer Konv. 240-320 årskøer Pris 2014 resultat (1.000 kr.) Ændring (1.000 kr.) Mælkepris høj Afregningspris 2,96 kr. pr. kg 1.137 0 Mælkepris lav Afregningspris 2,80 kr. pr. kg 704-433 Foder høj Lav pct. bl. 242 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 268 kr. pr. hkg 903-234 Foder lav Lav pct. bl. 178 kr. pr. hkg og høj pct. bl. 199 kr. pr. hkg 1.356 219 Renten høj Renten op med 0,3 procentpoint 1.009-128 Renten lav Renten ned med 0,2 procentpoint 1.231 94 OPSAMLING Efter 5 år med lav indtjening har malkekvægbedrifterne endelig udsigt til en markant fremgang i driftsresultatet i 2013 først og fremmest som følge af en stærkt stigende mælkepris i løbet af 2013. Samtidig er renteniveauet fortsat lavt, hvilket selvsagt også har en positiv indflydelse på resultatet. Prognose for 2014 er ligeledes positiv og holder forudsætningerne, er der udsigt til yderligere fremgang i driftsresultatet. Prognosen for 2014 er imidlertid forbundet med noget større usikkerhed, hvorfor resultaterne skal tolkes derefter. Lige nu ser det dog ud til, at mælkeprisen kan forblive på et højt niveau i starten af 2014, og at en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel først sker hen på året. Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at mælkeprisen vil falde fra sit nuværende meget høje niveau. 10 / 16
Bilag 1: Prisforventninger og forudsætninger Prognosen for år 2013-2015 bygger på forudsætningerne gengivet i Tabel 1. Tabel 1: Prisforventninger** 2009 2010 2011 2012 2013* 2014* 2015* Bytteforhold Hele landbruget 90 96 101 103 104 104 101 Mælkeproducenter 92 100 103 98 104 105 ---- Svineproducenter 95 97 99 103 101 103 101 Planteproducenter 94 93 105 106 107 100 97 Mælkeproduktion Mælkepris (kr./kg. standard mælk) 2,10 2,37 2,64 2,54 2,88 2,96 ---- Mælkepris (kr./kg. økologisk) 2,71 2,97 3,22 3,09 3,43 3,51 ---- Mælkeydelse pr. ko (stigning i pct. pa.) 1,00 1,00-1,00 1,00 1,00 1,00 ---- Oksekødproduktion Oksekød ældre køer (281-300) 12,50 13,65 16,54 20,46 20,77 20,03 20,48 Svineproduktion Svinekød (kr./kg.) 9,33 9,83 10,68 11,85 11,94 12,11 11,55 30 kg beregnet smågris (kr./stk.) 328 337 358 394 398 422 401 7 kg beregnet smågris (kr./stk.) 192 203 211 232 231 252 239 Grise pr. årsso 27,5 28,1 28,8 29,6 30,2 30,8 31,4 Planteproduktion Foderhvede (kr./hkg.) 91 98 145 155 155 138 130 Foderbyg (kr./hkg.) 91 94 142 154 147 123 120 Maltbyg (kr./hkg.) 117 101 167 170 162 150 150 Raps (kr./hkg.) 222 229 331 346 326 295 283 Kartofler, konsum (kr./hkg.) 95 112 129 99 174 148 143 Foder mv. Soyaskrå (kr./hkg.) 235 230 248 274 315 288 280 Foderhvede (kr./hkg.) 98 105 154 172 167 152 144 Foderbyg 93 103 154 171 159 137 134 Rapsskrå (kr./hkg.) 141 134 159 181 220 189 184 Gødning (indeks) 172 161 189 190 194 163 163 Dieselolie (øre/l) 401 507 625 676 655 660 660 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Prisprognosen udtrykker forventningerne til den gennemsnitligt handlede pris for alle mængder; spot, kontrakt og internt på bedrifterne. ** Priserne er plus efterbetaling og minus diverse produktionsafgifter. Prognosen for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og en meget usikker konjunktursituation. Prognosen for 2015 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, herunder pejlinger fra FAO/OECD s forventede prisbevægelser og er udelukkende at betragte som retningsgivende. 11 / 16
Salgspriser Kornpriserne holder sig nogenlunde i ro, og der forventes ikke væsentlige forskydninger i den nærmeste fremtid. Hvedeprisen forventes på samme niveau i 2014, som i slutnignen af 2013 dog med et svagt fald i høsten 2014. Der er meget foderbyg på markedet, og bygprisen forventes derfor reduceret til omkring 125 kr. hkg. i første halvdel af 2014. Sojaprisen har ligget højt, dog tyder det på, at prisen er under pres nedad. Over 80 pct. af sojamarkederne i Brasilien er tilsået, og såningen skrider hurtigt frem. Kina har annulleret en ordre på 300.000 tons soja fra USA, så det kunne tyde på, at markedet er mættet. Vi skønner derfor, at sojaprisen i 2014 kommer ned under 300 kr. pr. hkg. Rapsprisen er fortsat under pres, og prisen ventes ikke at komme over 300 kr./hkg. i 2014. Prisen på mælk i EU følger verdensmarkedet, som domineres af få store udbydere og få store importører. Det gør verdensmarkedet følsomt overfor disse aktørers ageren. På udbudssiden er produktionen i New Zealand, Australien og Argentina primært græsbaseret, hvilket gør produktionen afhængig af vejrforholdene. I EU og USA er produktionen mere intensiv og følsom overfor ændringer i prisen på indkøbt foder. Mælkeproduktionen faldt i starten af 2013. I Europa som følge af et usædvanligt koldt forår, mens tørke var årsag til et markant fald i mælkeproduktionen på New Zealand. Europæerne og amerikanerne spiser flest mejeriprodukter, men forbruget vokser mest i lande, som oplever stor økonomisk vækst - eksempelvis Kina. Den stigende økonomiske vækst giver flere forbrugere mulighed for at købe mejeriprodukter, ligesom forbruget pr. indbygger stiger. Derimod vil efterspørgslen i USA og Europa fortsat være præget af lav til moderat økonomisk vækst i USA og Europa. Da efterspørgslen uden for Europa og Nordamerika fortsat er stærk og lagrene små, har dette medført markante stigninger i mælkeprisen henover året. Produktionen er begyndt at stige, og generelt forventes produktionen at stige i alle de store eksportlande. Det betyder mere mælk på verdensmarkedet i løbet af 2014. Det betyder bedre balance på mælkemarkedet i løbet af 2014 og et faldende prisniveau. Prognosen for svinenoteringen er stort set uændret i forhold til prognosen fra september. I 2014 forventes en produktion af svinekød i EU, der ikke vil ligge langt fra niveauet året før. Dermed er der også udsigt til en udvikling i noteringen i 2014, der ikke vil afvige voldsomt fra 2013. Til forskel fra 2013 er der dog mulighed for en mere normal vejrsituation i forårsmånederne 2014, som kan danne baggrund for et bedre forårssalg af grillprodukter end året før. Ud over et skuffende salg af grill produkter i foråret 2013 er noteringen i år også blevet negativt påvirket af en styrket euro (og kronekurs) overfor en række eksportvalutaer. Til gengæld har et fald i EU produktionen af svinekød i størrelsesorden 1-2 pct. påvirket priserne positivt i 2013. Samlet for 2013 ser den gennemsnitlige notering ud til at lande tæt på niveauet i 2012. Prognosen for 2015 er sat ned med 25 øre, hvorved noteringen ventes at ligge 50 øre under niveauet i 2014. Købspriser Vedr. afgrødepriser se ovenfor. 12 / 16
Det længe ventede prisfald på handelsgødning er indtruffet, og vi forventer, at gødningspriserne falder i både 2014 og 2015, da billige varer bider sig fast i det danske marked. Der er fortsat stor geopolitisk og konjunkturel usikkerhed om energipriserne, som også har stor indflydelse på gødningsprisen. Priserne på reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige pris- og lønudvikling. Vi forventer, at priserne på bekæmpelsesmidler vil stige med knap 10 pct. i løbet af 2014 på grund af nye afgifter. Hele afgiftsstigningen slår igennem i løbet af 2015. Konjunktur og renter Gennem det meste af 2013 har den globale vækst befundet sig på et stabilt, men ganske moderat niveau et stykke under det langsigtede vækstpotentiale. I løbet af andet halvår har der dog været tegn på vækstafmatning. Hovedscenariet for prognosen er en fortsat svag, men positiv vækst i den globale økonomi i hele prognoseperioden. Og inflation vil fortsat ikke være et tema i denne periode. USA s vækst har gennem året været stigende, men mod slutningen af året er væksten aftaget. Den amerikanske centralbank (FED) stimulerer økonomien med massive likviditetsudpumpninger og nul-renter. Afgørende for, hvornår FED begynder at trappe likviditetsprogrammet ned, bliver i inflationen og ledigheden. Ledigheden skal under 6,5 pct., før likviditetsudpumpningen ophører. I det lys ligger en aftrapning endsige ophør ikke lige om hjørnet, og også de amerikanske renter vil forblive ekstremt lave en rum tid endnu. Kina oplever en styret økonomisk afmatning. Japan derimod har i lighed med USA indledt en voldsom ekspansiv pengepolitik, hvilket har ført til kraftigt stigende vækst. Japan ridder fortsat på bølgen. Siden den Europæiske Centralbank tilkendegav ubegrænset støtte til de kriseramte europæiske lande i august 2012, har situationen på de finansielle markeder været mere stabil. De store rentespænd mellem Tyskland og de sydeuropæiske lande er indsnævret, og det spekulative pres er aftaget. Gældssituationen i euroområdet vil dog sammen med likviditetstilførsler lægge loft over de danske renter. Danmarks favorable makroøkonomiske balancer giver fortsat kronens status som flugtvaluta og sikrer meget lave renter. Der er dog fortsat en række risici, som kan føre til uro på de finansielle markeder. For eksempel konflikter i Mellemøsten og stigende oliepriser, skuffende vækst i Kina samt gældskrisen i Sydeuropa, hvor Grækenland får brug for endnu en hjælpepakke, flere lande fortsat er i recession, og gælden stadig stiger,. Selvom renten allerede er meget lav, kan yderligere rentenedsættelser fra den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank ikke helt udelukkes. En rentestigning fra ECB og dermed også Nationalbanken vil dog næppe finde sted i 2014 eller 2015. Tabellen viser, hvilke renteforudsætninger prognosen bygger på. Tabel 2: Renter inkl. bidrag mv. 2010 2011 2012 2013* 2014* 2015* Realkredit, fast, dkr. 5,31 5,16 4,78 4,83 4,98 5,13 Realkredit, flex, dkr. 2,59 2,41 2,11 1,85 1,92 2,13 Realkredit, flex, euro 1,87 2,21 1,95 1,67 1,74 1,95 Finanslån, valuta 4,86 5,37 5,86 5,80 5,87 5,98 Kassekredit, dkr. 6,50 7,04 7,42 7,46 7,53 7,64 Banklån, dkr 5,67 5,72 5,97 5,92 6,12 6,22 13 / 16
Bilag 2. Datamateriale og definitioner Datamateriale Udarbejdelsen af prognosen sker ud fra historiske regnskabsresultater samt forventede ændringer i produktion, effektivitet, købs- og salgspriser, investeringer og finansielle forhold mv. Prognosen er baseret på de endelige vejede 2012 regnskabsresultater fra økonomidatabasen. Regnskabsresultaterne er repræsentative for de enkelte grupper af mælkekvægbrug, der indgår i denne prognose, idet de er vejet op til i henhold til Danmarks Statistisk landbrugstælling fra 2012. I 2012 resultater indgik 2.356 regnskaber fra heltids mælkeproducenter (økologer som konventionelle). Disse blev vejet op til 3.619 bedrifter. I gruppen med konventionelle heltidstids mælkeproducenter med 80-160 årskøer indgår der 711 regnskaber. Disse er vejet op til 1.126 bedrifter. I gruppen med økologiske heltidstids mælkeproducenter med 80-160 årskøer indgår der 130 regnskaber. Disse er vejet op til 175 bedrifter. I gruppen med konventionelle heltidstids mælkeproducenter med 240-320 årskøer indgår der 183 regnskaber. Disse er vejet op til 265 bedrifter. Indkomstprognoserne for 2013-2014 er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s økonomidatabase for 2012 samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår ovenfor. Et heltidsbrug er defineret som et brug, hvor årets produktion kræver en arbejdsindsats, der er på mindst 1.665 normtimer. Klassifikationen af mælkekvæg er baseret på EU s standarder om dette. Grundprincippet er at mindst 50 % af omsætningen skal komme fra kvæg- og grovfoderproduktion. Derudover skal mindst 50 % af omsætning fra kvæg stamme fra mælkeproduktion. Bedrifterne, der indgår, skal være på mindst 10 ha, eller værdien af et standardoutput (omsætning) skal være på mindst 15.000 euro. Årsrapporten skal derudover indeholde privatøkonomiske data. Kun kalenderårsbedrifter indgår i 2012 resultaterne. For at være defineret som et landbrug skal mindst halvdelen af omsætningen stamme fra landbrugsproduktionen. Definitioner Alle bedrifter: Inkluderer alle bedrifter over 10 ha eller med et standardoutput over 15.000 euro. Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til produktionsapparatets størrelse. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo. Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo. Årets resultat: Driftsresultat plus nettoindtjening uden for landbruget. Likviditet før investeringer: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger. Likviditetsoverskud/-behov: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger minus faktiske investeringer. 14 / 16
Afkast af investeret kapital: (Resultat af primær drift plus EU-støtte plus anden virksomhed plus nettoforpagtning minus ejerløn) divideret med (nettorentebærende gæld plus egenkapital (investeret kapital)). Indtil juni 2013 har Afkastningsgrad og Lønningsevne været anvendt til at vise indtjeningsevnen i landbruget. Disse erstattes nu af Afkast af investeret kapital, da dette nøgletal giver bedre overensstemmelse mellem det afkast, der måles, og den kapitalindsats, afkastet måles i forhold til. Derudover medtages kun den del af kapitalen i nævneren, som kræver et afkast den forpligtende kapital - dvs. nettorentebærende gæld og egenkapitalen. For det tredje er der bedre sammenlignelighed over til virksomheder i andre brancher. Afkast af investeret kapital giver således samlet set et godt billede af landbrugets evne til at forrente den indsatte kapital. Bytteforhold Bytteforholdet beskriver udviklingen i producenternes salgspriser i forhold til deres købspriser. Der tages udgangspunkt i gennemsnittet af de månedlige observationer i årene 2010-2012, som angives med indeks 100. En værdi over 100 betyder, at bytteforholdet er bedre end gennemsnittet af 2010-2012 og vice versa. ø Indeksene for salgs- og købspriserne er vægtede ud fra de enkelte salgsprodukters og omkostningsarters gennemsnitlige andel i årene 2010-2012 af henholdsvis den samlede omsætning og de samlede omkostninger. Der er kun medtaget indtægter og omkostninger, der er en del af resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte. Udviklingen i renteniveauet påvirker således ikke bytteforholdet. 15 / 16