Regnark LibreOffice Kom godt fra start med regneark i LibreOffice Version: December 2013 - udgangspunkt i LibreOffice 4.1.X
Indholdsfortegnelse Regneark?...4 Dette materiale...4 Tilhørende regneark...4 Grundlæggende begreber...5 Rækker, kolonner og celler...5 Ark...6 Tekster, tal m.m...6 Beregn...7 Øvelse gør mester...7 Fif - fortryd...7 Fif gem...7 Selve øvelsen kort beskrivelse...7 Du arbejder med: Datamaterialet...8 Du arbejder med: De første beregninger...9 Din formel virker!...9 Kort opsamling...10 Du arbejder med: Træk og slip - ren dovneri!...10 Du arbejder med: Leg med regnearket...11 Du arbejder med: Der skal decimaler på/formatering af celler!...11 Du arbejder med: Sum-formlen...13 Du arbejder med: Layout, farver og tilpasning...14 Skriftstørrelse og kolonnebredde...14 Flyt en celle...15 Gitter, skriftfarve og baggrundsfarve...16 Du arbejder med: Indsæt en illustration!...20 Du arbejder med: Lås dit regneark!...20 Du arbejder med: Flere ark!...22 Du arbejder med: Diagrammer...23 Du arbejder med: Formatering af diagrammer!...25 Indsæt dataetiketter...25 Ændre tekster, farver med mere...26 Du arbejder med: Flere diagrammer!...27 Du arbejder med: Det dynamiske diagram - hvad sker der?...28 Du arbejder med: Udskriv, indstil og PDF...29 Tilpas bredde/højde eller antal sider...29 Kom videre med regneark...31 Side [3] af [32]
Regneark? Et regneark er et nærmest uundværligt redskab, når der skal holdes styr på tal, laves optællinger, laves flotte diagrammer m.m. Regnearket har en naturlig plads i matematikfaget som et stærkt og integreret redskab. Regnearket gør det let at arbejde med selv store mængder tal og komplekse beregninger. Samtidig betyder opbygningen, at det er nemt at ændre tal - og ændringer slår automatisk igennem hele vejen! Til simuleringer er regneark fantastisk: Hvad sker der, hvis man... Dette materiale I dette materiale kigger vi på regnearket med udgangspunkt i de helt grundlæggende begreber og nødvendige færdigheder. Vil du mere? Så kan du kigge i materialet Regneark kom videre med..., hvor de mere avancerede funktioner præsenteres og belyses. Du kommer i de følgende øvelser til at arbejde med bl.a. Begreber som celle, række og kolonne Opbygningen af regneark Simple beregninger og brug af formler Formatering af regnearket (skrifttyper, farver, streger...) Fremstilling af diagrammer Først vil der i materialet blive arbejdet kort med begreber, dernæst arbejdes eksemplarisk med en konkret opgave! Tilhørende regneark Til materialet hører et regneark med talmaterialer etc. til øvelserne men du kan fint vælge at gennemarbejde materialet ud fra et helt tomt regneark! Det' rigtig nemt! Side [4] af [32]
Grundlæggende begreber Vi skal kigge på nogle af de begreber og terminologier, der er nødvendige at kende til og forstå for at udnytte regnearkets muligheder. Rækker, kolonner og celler Et regneark er i al sin enkelhed bygget op omkring celler, rækker og kolonner. En række benævnes med et tal En kolonne benævnes med et bogstav En celle benævnes med henvisning til kolonne og række, f.eks. A1 CELLE Række KOLONNE Det er væsentligt at man som bruger forstår, at regnearket oftest ikke regner med tal, men med værdier i celler, rækker og kolonner. Eksempelvis beder man ikke regnearket om at udregne =15+12 men beder i stedet om at få udregnet =A1+A2, i hvilke værdierne 15 henholdsvis 12 er indtastet. I praksis betyder dette, at man kan ændre sine værdier men stadig bibeholde de rigtige formler og udregningsmetoder det er netop dette, der gør regnearket ideelt til mange tal, simuleringer m.m., ligesom rettelse af fejl og forkerte værdier er meget hurtigt klaret! Moralen er, at det er netop er inddelingen i kolonner, rækker og celler, der gør det muligt at arbejde med tal på en elegant og effektiv måde! Side [5] af [32]
Ark Ud over rækker, celler og kolonner bør man kende begrebet ark. Man kan se på et ark som et stort kvadreret udregningspapir. I regnearket kan laves flere ark - og man kan bruge udregninger på kryds og tværs. Ark kan f.eks. bruges til at skabe overskuelighed over større datamængder et eksempel: Ark1 indeholder datasæt nr. 1 f.eks. højder på elever i 5.A Ark2 indeholder datasæt nr. 2 f.eks. højder på elever i 5.B Ark3 indeholder en samlet statistik + diagram over de 2 datasæt1 - på den måde kan der skabes overblik. Du kan tilføje flere ark, ligesom et ark kan omdøbes, så det giver bedre mening og overblik det vil du komme omkring i øvelserne! Tekster, tal m.m. Du kan indskrive både tal, tekster og formler i et regneark. Som udgangspunkt gætter regnearket selv, om der er tale om tal eller andet. På den måde kan du gøre regnearket mere gennemsigtigt, ved f.eks. at skrive SUM ud for den celle, hvor en sum beregnes. FIF! Vil du tvinge regnearket til at opfatte et input som tekst, kan du starter med tegnet ' f.eks. '23-12-17 så undgår du, at regnearket gætter (f.eks. på en dato i dette tilfælde). Side [6] af [32]
Beregn Enhver beregning starter med =! Vil du f.eks. lægge værdien af 2 celler sammen, i dette tilfælde A1+B1, skriver du i den celle, hvor resultatet ønskes =A1+B1 og klikker på [Enter] Øvelse gør mester Der er ingen grund til ikke at klikke løs, ændre tal, pille ved farver og eksperimentere faktisk er det en af de bedste måder at blive god regnearksbruger på! I eksemplet leger vi med tal - med streg under leger! Fif - fortryd Laver du en fejl eller vil du gerne fortryde, klik da på [Fortryd]-knappen (eller ctrl+z) Fif gem Det er altid (også i regneark) en god ide at gemme med jævne mellemrum! Klik på [Gem]-knappen (eller ctrl+s) Selve øvelsen kort beskrivelse Du skal nu i gang med dit regneark, som vi bygger op fra bunden, dvs. fra blankt regneark til færdigt regneark inkl. diagram m.m. Dit regneark sigter på, at du kommer hele vejen rundt om de grundlæggende begreber og teknikker. Materialet er forsøgt inddelt i trin, så du altid kan finde rundt. Eksemplet kan bruges direkte i undervisningen, når der f.eks. arbejdes med Købmand eller lignende. Rigtig god fornøjelse :) Side [7] af [32]
Du arbejder med: Datamaterialet Som tidligere skrevet, skal vi nu lave et simpelt (men stadig meget funktionelt og effektivt) regneark, der kan regne priser ud på købmandsvarer. Denne øvelse er også god til de yngre elever, der skal til at arbejde med regneark og kan bruges i forbindelse med et emne som "Købmanden" eller lignende. Dit regneark har brug for tal et datamateriale. Derfor skal du allerførst designe dit regneark og indtaste de tal, der skal arbejdes med. Data kan være tal og/eller tekst. Det er en god ide at give kolonnerne overskrifter, så man bevarer overblikket over sit regneark. Tekst: Klik på celle A1. Skriv "Vare". Klik på [Enter]-tasten FIF: Laver du en fejl eller vil du blot rette i teksten? Dobbeltklik på cellen, så kan der rettes i teksten! Fed skrift: Klik på celle A1. Klik på Indtast nu tal og tekst, så du får et regneark a la dette: Bemærk mulighederne, som du kender fra tekstbehandlingen til formatering af tekst m.m. Side [8] af [32]
Du arbejder med: De første beregninger Du har nu en mængde data og nu skal der regnes! Klik på celle D2. Her skal vi gange prisen i B2 med antal i C2 Med andre ord: Værens pris x antal varer Skriv "=B2*C2" (uden citationstegn!) - tryk [Enter] Nu bliver prisen regnet ud for dig! Bemærk: Du kan se formlen, når cellen er aktiv (klik på den!) Fif Du kan også skrive = og derefter klikke på den første celle, skrive + og klikke på den næste celle og til sidst klikke [Enter]. Din formel virker! Du kan allerede nu teste din formel og samtidig se, at et regneark er særdeles dynamisk! Klik på celle C2, skriv f.eks. 4 - klik på Enter. Bemærk at beregningen sker lynhurtigt i D2! Side [9] af [32]
Kort opsamling En formel starter altid med = -tegnet. Så ved regnearket, at der er tale om en formel. Tænkte eksempler kunne være: =A1-B4 (subtraktion) =A1+B2 (addition) =A3*A2 (multiplikation) =A2/D7 (division) Der kan også arbejdes med flere celler på en gang, f.eks. =A1+A3+B7-(B3*C7) Du arbejder med: Træk og slip - ren dovneri! I dit regneark skal du naturligvis udregne prisen pr. varegruppe for de øvrige varer. Her kan man stille et relevant spørgsmål: "Skal man så skrive en formel i hver celle?" - svaret er heldigvis, at der her er dovneri tilladt! Klik på celle D2 - bemærk det lille "håndtag" Tag fat i håndtaget og træk ned som vist her. Slip så museknappen! Nu tænker regnearket for dig og udfylder cellerne ud fra en logisk, matematisk tankegang! Klik på en af de autoudfyldte celler er det den rigtige formel, der er anvendt? Side [10] af [32]
Du arbejder med: Leg med regnearket Så langt, så godt! Nu skal du bruge nogle minutter på at afprøve dit regneark og lege med de dynamiske muligheder! Indtast nye antal i kolonne C Indtast nye priser i kolonne B Virker det, som det skal? Du arbejder med: Der skal decimaler på/formatering af celler! I vores regneark arbejder vi med priser - og derfor skal der decimaler på! Marker alle de relevante celler som vist her (tryk i celle A2 -hold musetasten nede træk til celle D7 - slip musetasten) Du skal også lige have D8 med, hvor resultatet af indkøbene kommer til at stå! Holdt CTRL-tasten nede og klik på D8 Vælg [Formater] [Celler] eller højreklik + [Formater celler] eller CTRL+1 Side [11] af [32]
Vi skal nu sørge for, at der anvendes tal med 2 decimaler i regnearket! Udfyld som vist her - klik derefter på "OK" Nu er dit regneark snart lavet om til et helt kasseapparat! Prøv nu at ændre priserne, så der alle steder er tale om skæve priser Side [12] af [32]
Du arbejder med: Sum-formlen Dit kasseapparat har en stor fejl det udregner ikke den samlede pris! Hvor meget skal der betales? I praksis skal tallene i D2, D3, D4, D5, D6 og D7 adderes. Resultatet skal stå i celle D8. Der er flere måder at lave operationen på her vil vi introducere [Sum]-værktøjet! Klik på celle D8, hvor resultatet skal være Find og klik på knappen (sum-værktøj) Nu gætter programmet på, hvad du gerne vil lægge sammen. Tryk på [Enter]-tasten for at acceptere. Voilá - nu er totalen også regnet ud for dig! OBS! Bemærk formlen! =sum(d2:d7) fortæller dig, at alle celle-værdier fra D2 til D7 adderes. Kolon bruges altså i formler, hvor man vil have en serie af celler indregnet! Og så skal der pyntes lidt Gør tallet i celle D8 fed - kan du huske hvordan? Side [13] af [32]
Du arbejder med: Layout, farver og tilpasning Det er vigtigt, at et regneark er overskueligt, ikke mindst hvis andre skal anvende det/forstå det enten på skærm eller på print. Du skal derfor nu lære at ændre skriftstørrelse, ændre baggrundsfarver, kolonnebredde med mere. Og bare rolig - det går som en leg! Skriftstørrelse og kolonnebredde Marker alt i regnearket ved enten at bruge musen eller klik CTRL+A Vælg skriftstørrelse 14 (du kan også ændre skrifttypen) Ups! Nu kan man ikke se hele teksten i alle celler! Dobbeltklik på stregen mellem kolonne A og B Hvad sker der? Gør det samme for de andre kolonner! Nu ser det straks bedre ud! Side [14] af [32]
Flyt en celle Det ser dog ikke så godt ud med totalbeløbet - det giver for bred en kolonne C! Du skal nu flytte celle C8 og D8 til en ny placering! Marker cellerne (tryk på C8, træk til D8, slip) Klik på det markerede, hold musetasten og træk Placer cursoren i celle E1 Slip museknappen Fif Du kunne også markere, bruge saksen til at klippe og derefter indsætte i den ønskede celle! Så har du flyttet cellerne til en ny placering - og formlerne er fulgt med!! Tilpas nu lidt mere, så regnearket ser sådan ud (tallene er ligegyldige!) - sørg også for, at kolonnerne er tilpasset i bredden Side [15] af [32]
Gitter, skriftfarve og baggrundsfarve For at gøre regnearket endnu mere overskueligt, er det bl.a. muligt at arbejde med farver, baggrundsfarve og gitter. Marker celle A1-E1 (klik i A1, træk til E1, slip) Vælg en baggrundsfarve Så langt, så godt: Vælg celle E1 (totalbeløbet) Giv beløbet en anden farve, så det bliver tydeligt Side [16] af [32]
Så er vi ved at være der! Nu skal der gitter imellem cellerne, så man mere tydeligt kan skelne varerne: Marker som vist her (klik i A1, træk til celle E7, slip) Vælg et passende gitter (kanter) Sådan! Side [17] af [32]
Tilbage er kun at fjerne det gitter, vi ikke har brug for! Marker som vist her (klik, træk, slip) Vælg at der ikke skal være kanter/gitter Nu ser det faktisk rigtig godt ud! Side [18] af [32]
Du kan dog en del mere med kanterne og det er godt at vide! Marker alle relevante celler Højrelklik og vælg [Formater celler] Vælg fanebladet [Kanter] Leg med mulighederne!! Leg med de anvendte værktøjer og tilpas efter ønske f.eks. Side [19] af [32]
Du arbejder med: Indsæt en illustration! Du kan som du kender det fra tekstbehandling indsætte et billede eller en illustration. Find det billede, du vil anvendes Kopier billedet og klik [Rediger] - [Indsæt] eller Gem billedet og klik [Indsæt] [Billede] [Fra fil] Overdriv ikke brugen af billeder men brug dem, hvor det giver mening! Husk at være obs på på de anvendte billeder... Du arbejder med: Lås dit regneark! Du kan sikre, at kun nogle af cellerne kan redigeres. I dette eksempel kan det give god mening at lade eleverne eksperimentere med både priser og antal, mens de øvrige celler kan låses mod redigering. En låsning sker i 3 trin 1) Udvælg de celler, der skal kunne redigeres 2) Lås dem op 3) Vælg at dit ark er beskyttet Side [20] af [32]
Udvælg de celler, der skal kunne redigeres (B2:B7 og C2:D7) FIF Husk at du ved at holde CTRL nede kan udvælge celler frit i regnearket! Højreklik på en af de markerede celler vælg [Formater celler] Vælg at cellerne ikke er beskyttet (intet flueben) [Ok] Klik [Funktioner] [Beskyt] - [Ark] Side [21] af [32]
Du skal vælge et kodeord, der hindrer uønsket oplåsning! Test dit regneark virker låsningen efter hensigten? Prøv at låse op igen: [Funktioner] [Beskyt] [Ark] Du arbejder med: Flere ark! Nu er vi færdige med kasseapparatet det virker efter hensigten og ser godt ud :) Du skal nu bruge et nyt ark i regnearket. Start med at dobbeltklikke på det ark, hvor du har lavet kasseapparatet. Navngiv f.eks. Kasseapparat Der kan allerede være flere ark (benævnt ARK1, ARK2 etc) omdøb i givet fald Ark2 til Diagram. Alternativt laves et nyt ark ved at klikke på [+]-knappen Side [22] af [32]
Du arbejder med: Diagrammer Hvem husker ikke det slidsomme arbejde med søjlediagrammer, lagkagediagrammer m.m. på millimeterpapir i folkeskolen! Den tid er ovre - nu gør regnearket det hele for os! I eksemplet bruger vi en simpel dataserie som udgangspunkt. OBS Formatering m.m. er underordnet, vi skal alene anvende værdierne til at lave diagrammer! Indtast som vist her Nu skal du lave en grafisk fremstilling af biltællingen Marker de ønskede data som vist her Klik på diagram-knappen Side [23] af [32]
Vælg [Diagramtype] og klik [Udfør] Der kan laves mange flere indstillinger, men da du allerede har valgt data mm., er det ikke nødvendigt Her er valgt [Søjle] + sat hak v. 3D-udseende Side [24] af [32]
Du kan flytte diagrammet ved at klikke og trække. Du kan ændre størrelsen på diagrammet ved at trække i de grønne punkter. Du kan slette diagrammet ved at klikke på det - og derefter på saksen (eller [Delete]-tasten] Du arbejder med: Formatering af diagrammer! Du kan altid arbejde videre med dit diagram eller lave et nyt. Her skal du prøve de helt basale værktøjer, som giver dig kontrol over diagrammet. Indsæt dataetiketter Det kan være vanskeligt at aflæse en graf helt præcist. Derfor kan du indsætte værdier ud for hver graf! Højreklik og vælg [Indsæt dataetiketter] Så bliver det hurtigt nemmere at overskue! Side [25] af [32]
Ændre tekster, farver med mere Du kan naturligvis også ændre de farver, der anvendes i diagrammet. Der er flere måder, hvorpå du kan udvælge de elementer, du vil arbejde med f.eks. selve graferne, teksten v. x-aksen etc. Her skal du lære en sikker metode, som sikrer dig mod unødvendig klikkeri :) Dobbeltklik på diagrammet (så det er aktivt ) Vælg ønsket element på rul ned-menuen Klik på [Formater markering] Det færdige resultat kunne været noget i retning af: Side [26] af [32]
Du arbejder med: Flere diagrammer! Prøv at gentage sidste øvelse - men med andre diagramtyper! Lav f.eks. et lagkagediagram! FIF: Ikke alle typer diagrammer er gode i alle sammenhænge! Her er hele arket inklusive 2 fine diagrammer: FIF! Diagrammer kan markeres, kopieres og indsættes i f.eks. præsentationer eller tekstbehandling! Side [27] af [32]
Du arbejder med: Det dynamiske diagram - hvad sker der? Hvad sker der egentlig med dit/dine diagram(mer), hvis du ændrer på nogle af tallene? Det skal komme an på en prøve! Leg med tallene i kolonne C - bemærk diagrammerne! Her bliver det tydeligt, at der er tale om et dynamisk værktøj. Man skal altså ikke lave tingene mere end en gang. Det er altså smart! Man kan lave meget trylleri - her er vist en middelværdi...men det må du læse mere om i hæftet Kom videre med...eller måske kan du selv eksperimentere dig frem? Side [28] af [32]
Du arbejder med: Udskriv, indstil og PDF Mange oplever, at det at udskrive et regneark volder problemer tallene bliver spredt over flere sider etc. For at styre udskriften (og PDF-eksporten), er der flere muligheder. Tilpas bredde/højde eller antal sider 1. [Filer] [Vis udskrift] 2. Vælg [Formater side] 3. Vælg fanebladet [Ark] og tilpas nu siden Side [29] af [32]
F.eks. Du får nu et overblik over udskriften og kan her direkte eksportere til PDF eller printe! Du kan altid eksportere dit regneark til PDF og det vil ofte være et godt format, når andre skal se dine tal etc. Du får nu et overblik over udskriften og kan her direkte eksportere til PDF eller printe! Du kan altid eksportere dit regneark til PDF og det vil ofte være et godt format, når andre skal se dine tal etc. Side [30] af [32]
Kom videre med regneark Du har nu lavet et regneark, brugt en masse værktøjer og funktioner. Tilbage er kun at sige: Rigtig god fornøjelse med den videre leg med regneark. Der er utroligt mange facetter og muligheder - og mange timers sparet arbejde i forhold til papir og blyant. Mulighederne er næsten uendelige! Husk: Øvelse gør mester :) www.skolekonsulenterne.dk Side [31] af [32]