højtidskalenderen 2011 Levende mangfoldighed Knowledge through diversity -Styrelsen for International Uddannelse UDDANNELSESCENTRET F O R K O L L E K T I V T R A F I K A / S design af kalenderen baron-company.dk vi elsker at kommunikere mangfoldighed
Januar 2011 = A 6. januar = Kristendom Helligtrekonger Helligtrekonger fejres til minde om de tre vismænd, der ifølge Bibelen fulgte ledestjernen og på denne dag nåede frem til Bethlehem, hvor de tilbad den nyfødte Jesus i krybben. Oprindeligt markerede helligtrekonger julehøjtidens afslutning, og i gamle dage var der tradition for, at man tændte helligtrekongerslys på denne aften. Nogle steder i Danmark klæder man i dag børn ud som små konger, hvorefter de går optog efter en stjernebærer, der bærer julestjernen på en stang. 14. januar Hinduisme Makara Sankranti Den største højtid i hinduismen, der markerer, at solen bevæger sig ind i stjernetegnet Stenbukken, fejres forskelligt forskellige steder. Blandt hinduer i det sydlige Indien varer højtiden fire dage og markerer også afslutningen på høsten. Første dag brænder man gammelt tøj og ubrugelige husholdningsartikler for at markere begyndelsen af et nyt liv. Anden dag koger man ris i frisk mælk. Når risen koger over, så annonceres det, at året er velsignet med gode nyheder. Den tredje dag er afsat til at velsigne og hylde kvæg, fordi de hjælper til med pløjning af landbruget. Bl.a. dekorerer man køer med maling og klokker og tilbeder dem. På den fjerde og sidste dag mødes familiemedlemmer og går på udflugt sammen. Letsmeetin.dk På letsmeetin.dk kan danskere og udlændinge bosiddende i Danmark finde sammen i sociale og professionelle relationer. Letsmeetin.dk er et værktøj til dem, der gerne vil yde en personlig indsats for mangfoldigheden. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Sponsorer: Arla Foods, Nykredit, Kulturministeriet, Lærdansk Lærdansk sprogcenter, sprogcenter, McDonald`s, McDonald`s, Transportministeriet, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Undervisningsministeriet, Dansk Transport Dansk og Logistik, Transport Fag og Arbejde, Logistik, Danfoss, Fag og Vopium, Arbejde, Danfoss, Uddannelsescentret for for Kollektiv Trafik, Trafik, Styrelsen Styrelsen for International for Internationale Uddannelse, Uddannelser, Bland dig i Kontoret byen - Beskæftigelses for Integrationsservice og Integrationsforvaltningen - Københavns - Kommune, Københavns Q8 Kommune, Kuwait Q8 Petroleum, Kuwait Petroleum, Udlændingeservice, Vopium
Februar 2011 = A 3. februar Kinesisk Nytår Det kinesiske nytår er den vigtigste kinesiske helligdag, og er også kendt som forårsfestivallen. Det nye år begynder ved 2. nymåne efter vintersolhvervet, som ligger 21. december. 8. februar Buddhisme Parinirvana Dag En Mahayana-buddhistisk helligdag, som markerer Buddhas død. Buddha døde som 80-årig efter at have undervist i 40 år ovenpå sin første åbenbaring. Han opnåede det fuldstændige nirvana, som betegner frigørelsen fra cyklussen af død og genfødsel. Buddhister fejrer parinirvanadagen ved at meditere eller besøge templer eller klostre. I klostre bliver dagen opfattet som en social begivenhed; mad tilberedes, og der medbringes typisk gaver i form af penge, madvarer eller tøj. Ideen, om at alt er flygtigt, er central i den buddhistiske lære, og dagen benyttes også til at reflektere over ens egen fremtidige død og over de pårørende, der for nyligt er gået bort. Nogle buddhister fejrer Parinirvana den 15. februar. 15. februar islam Mawlud an-nabi (Profeten Muhammads fødselsdag) Til minde om Profeten Muhammads fødsel afholdes der koranlæsning og bøn i moskéerne. Nogle steder tænder man levende lys i moskéerne, og i nogle sufi-inspirerede menigheder fortælles og synges der om profetens liv og levned. Dagen bliver nogle steder også fejret med fyrværkeri. Andre steder, bl.a. i Saudi-Arabien, fejres denne højtid ikke. Shiamuslimer fejrer denne højtid fem dage senere, den 20. februar. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28
Marts 2011 = A 3. marts Hinduisme Maha shivratri En fest til ære for guden Shiva, der varer én nat. Ifølge fortællinger var det denne nat, Shiva blev gift med gudinden Parvati. De fleste faster hele natten, og man mødes i templet for at tilbede Shiva-lingam - en sten eller en figur, der symboliserer det mandlige kønsorgan. Shiva repræsenterer både seksuel energi og energi udviklet ved seksuel afholdenhed. Tilbedelsen sker ved, at man hælder en blanding af mælk, yoghurt, honning og rosenvand ud over Shiva-lingam. Traditionen foreskriver, at den, der siger Shivas navn i fuld koncentration og tilbedelse under hele festen, vil blive fri for sin dårlige karma. Når solen står op, kommer man mandler i den mælkeblanding, der blev hældt ud over Shiva-lingam, og drikken bliver delt ud til deltagerne. 6. marts = Kristendom Fastelavn Oprindeligt en fejring af begyndelsen på den 40 dage lange faste op til Påsken. Fastelavnssøndag ligger altid 7 uger før påskedag. Oprindeligt startede fastelavn som en enkelt aften med lidt god mad inden den lange periode med faste, men udviklede sig senere til et regulært gilde. Idag bliver fastelavn fejret ved at børn og barnlige sjæle klæder sig ud og konkurrerer om at slå en tønde fuld af slik i stykker. Når tønden er slået i stykker udnævnes en kattekonge og en kattedronning. 19. marts Hinduisme Holi En af de mest populære hindufester. Den kaldes også for farvernes fest og fejringerne varer i op til fire dage. Man omfavner hinanden, driller og kaster med farvepulver. Der bliver tændt bål på gaden, og man brænder en dukke, der ligner dæmonkvinden Holika. Om hende fortælles det, at hun ville brænde sin nevø, fordi han tilbad guden Vishnu. Vishnu kom nevøen til undsætning, og det endte med, at Holika selv blev brændt. Holi-festen bliver normalt ikke fejret af tamiler, men af andre hinduer i Danmark. 20. marts A Jødedom Purim Purim er en folkelig og karnevalsagtig fest. Børnene klæder sig ud og genfortæller på dramatisk vis historien om den jødiske pige Esther, som reddede det jødiske folk ved at gifte sig med perserkongen. Man fejrer dagen med rigelig mad og drikke. Der skåles, leges særlige purim-lege, og man går i optog med masker på. 21. marts New-rooz New-rooz er markeringen af det nye år, som har sine rødder helt tilbage til zoroastrianismen, en af de allerførsre monoteistiske religioner. Den fejres i dag i flere lande, særligt i Iran, der har beholdt fejringen, selvom den ikke er muslimsk. Newrooz fejres ved at tænde bål og holde festmåltider. 21. marts FNs dag for bekæmpelsen af racediskrimination 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31
APril 2011 = A 4. april Hinduisme Hinduistisk Nytår Det hinduistiske nytår relaterer sig til legenden om hindukongen Vikramaditya, som voksede op blandt dyrene i skoven, men som voksen overvandt Saka-folket og erobrede provinsen Ujjain. For at fejre denne begivenhed indstiftede man en ny tidsperiode i kongens navn, Vikram Samvat. Datoen for den hinduistiske nytårsfejring varierer fra region til region. 8. april Buddhisme Hana Matsuri Blomsterfestivalen. Hana Matsuri er en vigtig højtid for buddhisterne. Dette er dagen, de japanske buddhister fejrer som Buddhas fødselsdag. Børnene har blomster i håret til ære for Buddha, men også for at fejre forårets komme. Buddhisterne besøger templet, hvor de hælder duftende te ud over en statue, der forestiller Buddha som baby. Dette gøres til minde om Buddhas første bad, da guderne åbnede himlen og lod to strømme af duftende vand vaske barnet. 12. april Hinduisme Rama Navami Guden Ramas fødselsdag. Maden denne dag skal ligne det, en nyfødt spiser, og derfor spiser man ikke salt, gryn eller grøntsager. Yoghurt med sukker er en af de foretrukne retter. Festen varer én dag, og det er almindeligt, at man læser fra Ramayana - et hinduistisk heltedigt fra år 400-200 før vor tidsregning. Ramayana kredser om Ramas heltegerninger og rummer desuden moralske love, hvorfor den af mange hinduer regnes for at være en hellig bog. 17. april = Kristendom Palmesøndag Indtræffer altid præcis en uge før påskedag. Navnet stammer fra Matthæusevangeliets beretning om Jesu indtog i Jerusalem søndagen før den jødiske påske (Pesach). Han red på et æsel og de, der havde hørt om ham, hyldede ham som en konge ved at vifte med palmeblade og lægge palmegrene foran ham på vejen til Jerusalem. 18. april-21. april Buddhisme theravada nytår Nytår fejres på forskellige datoer i de forskellige buddhistiske regioner. Theravada buddhister fejrer nytåret i tre dage fra første fuldmåne i april, mens nytåret i andre buddhistiske lande finder sted i januar eller februar. Når nytåret fejres i april markerer samtidigt overgangen fra den tørke til regntid. Man bader Buddha-figurer og sprøjter vand på munke og lærde et ritual der ærer de højtagtede, men som også udgør en ofring, der skal sikre regn og frugtbarhed fremover. 18. april Hinduisme Hanuman Jayanti Fejringen af abeguden Hanumans fødselsdag. Hanuman var guden Ramas loyale følgesvend og hjalp Rama med at genfinde sin kone Sita. Han er symbolet på styrke og energi. På denne dag fastes, bedes og ofres, og man læser Hanuman Chalia, som er en samling af bønner, der beskriver Hanumans liv. 19. april-26. april A Jødedom Pesach Den jødiske påske fejres til minde om, dengang jøderne blev frigivet fra at være Faraos slaver i Egypten. Påskefesten kaldes også for De usyrede brøds fest. I det vigtigste rituelle måltid (seder), der indtages på festens første aften, er det usyrede brød den vigtigste af de mange retter. Huset renses for alt syreholdigt, og alle tallerkener, glas, knive, gafler og skeer, der har rørt ved syreholdige madvarer, skiftes ud med særligt pesach-service. De første to og de sidste to dage af pesach regnes for helligdage. 21. april = Kristendom skærtorsdag Bibelen fortæller, at Jesus på denne dag tilberedte et traditionelt jødisk påskemåltid, som han spiste sammen med sine disciple et måltid der senere er blevet kendt som Den sidste nadver. Jesus vidste, at én af hans disciple havde forrådt ham, og at hans dage derfor var talte. Den sidste nadver genfindes i dag i det kristne ritual nadveren, hvor præsten deler vin og brød ud til kirkegængerne, idet han fortæller dem, at det er Jesu blod og legeme, de indtager. 22. april = Kristendom Langfredag Til minde om Jesu lidelse på korset. Navnet langfredag henviser til denne længste dag i Jusus liv, hvor han måtte bære korset til Golgata og dernæst lide døden. I kirkerne er langfredag sorgens dag, og gudstjenesten bærer præg af Kristi lidelse og død. Mange steder flages der på halvt langfredag. 24. april = Kristendom Påskedag Kirkeårets vigtigste helligdag. På denne dag genopstod Jesus fra de døde. For de kristne er det en glædens og sejrens dag, hvor Jesus overvandt døden, og hvor lyset overvandt mørket. Påsken fejres i Danmark ved, at man mødes til påskefrokost med familie og venner. 25. april = Kristendom 2. Påskedag Sidste helligdag i påsken. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Maj 2011 = A 1.Maj A Jødedom Yom Hashoah Mindedag for de jøder, der omkom under Holocaust. I Jerusalem tændes seks flammer til minde om de seks millioner jøder, der omkom i Nazi-Tyskland, og over hele Israel læses ofrenes navne op. 17. maj Buddhisme Vesak Ved fuldmåne i løbet af maj eller juni fejres Vesak, hvor mange buddhister mindes og fejrer følgende tre forskellige begivenheder på en gang: Buddhas fødsel i Lumbini (i dag beliggende i Nepal). Buddhas oplysning til minde om den begivenhed, hvor han mediterede under Erkendelsens træ, bodhi- eller bo-træet, i Bodh Gaya og nåede frem til erkendelsen af livet og hele universets sammenhæng. 20. maj = Kristendom Store Bededag Afholdes fjerde fredag efter påske. En helligdag, der kun fejres i Danmark, og er et levn fra middelalderen og de utallige bede- og bodsdage, man havde der. Traditionelt spises varme hveder på Bededagsaften. Dette kommer sig af, at heller ikke bagerne måtte arbejde på Store Bededag, og derfor solgte de aftenen før tvebakker lavet af hvede, som folk kunne tage med sig hjem og varme dagen efter. I Udlændingeservice er omkring 15% af vores medarbejdere af anden etnisk herkomst end dansk, vi har medarbejdere med vidt forskellig baggrund, vi har alt fra håndværkere til én der har læst teatervidenskab ansat, og vores aldersspredning er også stor det er alt sammen med til at bidrage til mangfoldighed, og vi ved, at mangfoldighed er en styrke. Lene Linnea Vejrum HR chef, Udlændingeservice 21. maj FNs dag for kulturel diversitet, dialog og udvikling Dakuonline.dk Dakuonline.dk har fokus på dansk arbejdspladskultur. Hjemmesiden giver en række bud på, hvordan arbejdspladser og nydanskere kan forberede sig på mødet med hinanden. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31
Juni 2011 A = 2. juni = Kristendom Kristi Himmelfart 40 dage efter påskedag. Bibelen fortæller, at Jesus gik på Jorden sammen med sine disciple i 40 dage efter sin genopstandelse fra de døde påskemorgen. Men på Kristi Himmelfartsdag steg han til himmels for at genforenes med Gud. Denne dag gav Jesus sine disciple besked på at gå ud i verden og forkynde det kristne budskab. 8. 9. juni A Jødedom shavuot En ugefest, som er en af de såkaldte valfartsfester. Jødedommen er baseret på Torahen, som består af de fem Mosesbøger fra Det Gamle Testamente, og på denne højtid pyntes synagogerne med blomster og grene, fordi Sinai-ørkenen efter sigende begyndte at blomstre, da jøderne modtog Torahen. Når det i gamle dage var shavuot, var det tid til at høste hvede, og bagefter valfartede man til templet i Jerusalem for at ofre noget af høsten. I dag bruger troende jøder gerne natten på shavuot til at studere Torahen og Talmud. 12. juni = Kristendom Pinsedag Årets tredjestørste højtid er pinsen, der fejres 50 dage efter påske. Pinsen fejres til minde om, at Helligånden (den tredje del af den kristne Treenighed) kom til Jorden og blev indgydt i Jesu disciple således, at de kunne tale alle sprog og forkynde budskabet. 13. juni = Kristendom 2. Pinsedag Helligdag, der afslutter pinsen. 20. juni FNs dag for flygtninge 24. juni = Kristendom Sankt Hans Aften Sankt Hans Aften er en mindeaften for Johannes Døberen, der ifølge Biblen er 6 måneder ældre end Jesus og derfor bliver fejret 24. juni. Udover mindet om Johannes Døberen, markerer Sankt Hans Aften også, at årets længste dag er overstået og at dagene begynder at bliver kortere. På Sankt Aften har man tradition for at samles om store bål, synge sange og holde taler. Knowledge through diversity -Styrelsen for International Uddannelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Juli 2011 A = 15. juli Buddhisme Asalha Puja Buddhister mindes, at Buddha holdt den første offentlige tale for sine elever i Benares ved Ganges-flodens bredder. Han talte her om den såkaldte gyldne middelvej, som betegner balancen mellem den fuldstændige askese og et liv i overdådighed. Buddhistister stræber efter at leve i en sådan balance. Mangfoldighed er med til at skabe værdi og vækst for det danske samfund. International rekruttering er en vigtig brik heri. Derfor har Udlændingeservice fokus på at understøtte de danske virksomheders behov for en hurtig og smidig sagsbehandling, når de vil have udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Vi har elektroniske ansøgningsskemaer, en kontaktpersonordning og en tæt dialog med virksomhederne. Henrik Grunnet direktør, Udlændingeservice Mangfoldighedsværktøj Et værktøj der via dialog kan tegne et billede af, hvordan det går med mangfoldighed på arbejdspladsen. Den giver desuden idéer og gode råd til hvordan man kommer videre. Se www.foreningen-nydansker.dk 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31
August 2011 A = 1. august-30. august ISLAM Ramadan (faste) Fastemåned til minde om den måned, hvor Muhammad fik sin første åbenbaring fra Gud. I ramadanen må muslimer fra pubertetsalderen hverken spise eller indtage væske fra daggry til solnedgang. Derudover må de heller ikke ryge, have sex, bande eller skændes. Man bryder traditionelt fasten ved solnedgang med et par dadler og et glas vand, hvorefter man indtager et let måltid. Hvis man er gravid, har menstruation, er syg, gammel eller på rejse, bør man faste på et senere tidspunkt eller bespise en fattig i stedet. Hele måneden er festlig og social, og i mange lande minder den om julemåneden, som den kendes af folk i Vesten. Ramadanen er en af islams fem søjler, d.v.s. en af de fem forskrifter, som muslimer bør følge. 9. august A Jødedom Tishah Beav Dette er en mindedag for de tragedier, det jødiske folk har været udsat for. Oprindeligt er dagen til at mindes de jøder der gik til ved ødelæggelsen af templet i Jerusalem, men bliver i dag også brugt til at mindes ofrene i 1. Verdenskrig og holocaust. 13. august Hinduisme Raksha Bandhan En fest for brødre og søstre. Raksha betyder beskyttelse og Bandhan betyder at binde. Festen fejres af både børn og voksne, og der indgår en særlig ceremoni, hvor en søster binder en Rakhi (en slags armbånd) om sin brors håndled. Festen kaldes også søstrenes beskyttelsesritual. 27. august islam Lailat-ul-qadr (skæbnens nat) Man mener, at den 27. nat i ramadanen var den nat, hvor Profeten Muhammad modtog den allerførste åbenbaring. Natten fejres med koranlæsning og bøn. 30. august ISLAM Eid-ul-fitr (fastebrydningsfest) Denne højtid markerer fastemånedens afslutning. Nogle steder kaldes den også den lille fest (eid al-saghir). Den fejres ved, at man om formiddagen samles til fællesbøn (salat-ul-eid) i moskéen, hvorefter familierne samles til fælles spisning og samvær med venner og bekendte. Det er en meget social begivenhed, hvor børnene er i centrum. 13.-15. august Buddhisme obon En fest for de døde. Ofringer bliver givet til afdøde forfædre og til de sultne ånder, der inviteres inden for i templet. Man ofrer blandt andet te og vand. Dagen efter udføres et ritual, hvor man skriver navnene på sine afdøde venner og slægtninge på siderne af lanterner. Disse lanterner tændes og står under højtideligheden ved alteret med ofringer til de døde. De bliver derefter, når det er blevet mørkt, sendt ud i en flod eller en sø, og der bliver taget afsked med ånderne indtil næste år. Fejres af nogle buddhister 13.-15. juli i stedet for august. Guide til mentorforløb Guide med råd og værktøjer til den, der skal til at tage fat på opgaven som mentor. Brug den til at strukturere og målrette et mentorforløb og styrk udbyttet for både mentee, mentor og virksomhed. Se www.foreningen-nydansker.dk 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 27 28 29 30 31
September 2011 = A 1. september Hinduisme Ganesh chaturthi Fødselsdagsfest til ære for elefantguden Ganesha, Shivas søn. Ganesha er letgenkendelig på sit elefanthoved, og for hinduerne er han guden, der kan fjerne forhindringer og gøre livet lettere. Mange har et billede af den venlige gud hængende i hjemmet. 12. september Chuseok (Koreansk høstfest) Chuesok er en af de vigtigste højtider i Korea. Det er en mærkedag, hvor høsten fejres og ens forfædre æres. Man spiser god mad og besøger forfædres gravsteder. En særlig populær ret til Chuseok er songpyeon, en lille riskage med forskellige slags fyld som f.eks. sesam, bønner og honning. 21. September FNs internationale fredsdag 28. september Hinduisme Navratri-Dassehra Fødselsdagsfest til ære for elefantguden Ganesha, Shivas søn. Ganesha er letgenkendelig på sit elefanthoved, og for hinduerne er han guden, der kan fjerne forhindringer og gøre livet lettere. Mange har et billede af den venlige gud hængende i hjemmet. 29. september A Jødedom Rosh Hashana (Nytår) Det jødiske nytår fejres i to dage. Det er såvel en festlig som en højtidelig begivenhed, hvor man moralsk, sjæleligt og religiøst gør regnskabet op for det år, der er gået, inden man træder ind i et nyt år. Man skal søge tilgivelse hos mennesker, inden man kan søge tilgivelse hos Gud. Ofte fejres nytåret ved at servere honningkager og æbler dyppet i honning for at symbolisere, at man ønsker, at det nye år bliver sødt. Expatindenmark.com På expatindenmark.com kan herboende udlændinge danne netværk med hinanden og deltage i sociale arrangementer. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Oktober 2011 = A 8. oktober A Jødedom Yom KiPPur Dette er Forsoningsdagen, og den helligste højtid i det jødiske år. Dagen bruges til en personlig, åndelig renselsesproces, hvor man kan bilægge gammelt fjendskab og bede om tilgivelse, angre sine synder og gøre bod gennem bøn og faste. 13. oktober A Jødedom SuKKot Sukkot kaldes også løvhyttefesten og fejres som en efterårsfest i september eller oktober. Sukkot er en glædesfest, hvor man både fejrer høsten og mindet om jødernes 40 år lange vandring i Sinaiørkenen. Ved Sukkot mindes man, hvordan Gud dengang beskyttede jøderne og deres primitive løvhytter i den ufrugtbare ørken, inden de blev lukket ind i det forjættede land. Der er tradition for, at hver familie opfører deres egen lille løvhytte en sukkah. 21. oktober A Jødedom Simchat Torah Torahens glædesfest, der fejres som afslutning på Sukkot. I synagogerne fejres, at årets oplæsning af hele Torahen (de fem mosebøger) nu er gennemført og afsluttet. Man kan så atter begynde forfra, da hver dag har sin særlige tekst. Ved denne lejlighed tages de kostbare og hellige Toraher ud af Torah-skabet, og de bæres festligt rundt i synagogen. Glædesfesten understreges af, at børnene denne dag har flag med, og at der deles godter ud efter gudstjenesten. 26. oktober Hinduisme Diwali Diwali lysets festival- er mest udbredt i det sydlige asien og fejres desuden også af bl.a. sikher. Højtiden fejrer det godes sejr over det onde, lysets sejr over mørket og indsigtens sejr over uvidenheden. Den fejres ved at tænde mange lys, fyrværkeri og søde sager. Man afslutter gamle regnskaber og mener, at det bringer held at lave nye investeringer netop på denne dag. Ifølge myten blev gudinden Lakshmi og guden Vishnu gift på dette tidspunkt, og derfor er det en særlig god dag for bryllupper. Knowledge through diversity -Styrelsen for International Uddannelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31
November 2011 = A 1. november = Kristendom Allehelgensdag På allehelgens dag mindes man dem, der er døde i løbet af det foregående år. Aftenen inden allehelgensdag kaldes allehelgens aften og fejres af nogle med uhyggelige udklædninger. Den første søndag i november fejres allehelgensdag i kirkerne, hvor der holdes særlige gudstjenester for at mindes afdøde. I mange kirker oplæser man også navnene på de afdøde i sognet. I de senere år er det blevet en almindelig skik, at mindes de døde ved på denne dag at tænde lys på gravene. 4.-6. november Islam HaJJ (pilgrimsrejsen) Det er obligatorisk for alle praktiserende muslimer at tage på pilgrimsrejse til Mekka mindst en gang i livet. Ritualerne foregår i og omkring denne gamle by i Saudi-Arabien. De vigtigste ritualer er bl.a.: Gang omkring ka baen, der er midtpunkt i den store moské i Mekka, og bøn ved Barmhjertighedens Bjerg, hvor Profeten Muhammad holdt sin kendte afskedsprædiken kort før sin død. 6. november Islam Eid-ul-adha (offerfest) Denne højtid afholdes 2 måneder og 10 dage efter eid-ul-fitr. Højtiden markerer afslutningen på pilgrimsfærden og afholdes til minde om, at Gud befalede Abraham at ofre sin førstefødte søn, Ismael. Abraham adlyder sin Gud, men lige inden han skal ofre sin søn, giver Gud ham lov til at ofre et lam istedet. Derfor er det almindeligt blandt muslimer at slagte et dyr denne dag. Man samles til fællesbøn og samvær. 16. November FNs dag for tolerance 26. november Islam Al-hijra Den islamiske tidsregning begynder da Profeten Muhammad og de første muslimer udvandrer fra Mekka til Medina i år 622. Begivenheden kaldes al-hijra, der også er betegnelsen for det islamiske nytår. Al-hijra 2011 markerer begyndelsen på år 1433 ifølge den islamiske tidsregning. Knowledge through diversity -Styrelsen for International Uddannelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
December 2011 A = 5. december Islam Ashura På Profeten Muhammads tid fastede jøderne i Medina denne dag for at mindes, at Farao gav Moses og Israels folk lov til at forlade Egypten efter mange års liv i trældom. Fordi Moses også er en af Islams profeter, opfordrede Profeten Muhammad muslimerne til ligeledes at faste denne dag. Shiamuslimer bruger desuden denne dag samt de ti forudgående dage til at mindes Profetens dattersøn, imam Hussein, der døde som martyr på Karbela-sletten i det nuværende Irak i år 680. Dagen markeres bl.a. ved sørgeoptog gennem gaderne. 8. december Buddhisme Bodhi dag (Rohatsu) Buddhas oplysning. I december fejrer mahayana-buddhisterne dagen for den historiske Buddha, Gautama Sakyamunis opnåelse af den endelige og fuldkomne oplysning under Bodhi- eller Bo-træet i Bodh Gaya i Nordindien. Zenbuddhister mediterer en hel uge op til denne højtid. 10. December FNs menneskerettighedsdag 13. december = Kristendom Sankta Lucia En nyere folkelig tradition i Danmark, der markeres med optog af syngende og hvidklædte luciabrude, der bærer lys. Lystraditionen er hentet i Sverige, men legenden om helgeninden Lucia stammer oprindeligt fra Sicilien i Italien. 18. December FNs dag for migranter 21. december A Jødedom HanuKKah Denne højtid er til minde om et mirakel, der skete i templet. Præsterne i templet havde brug for lys, men havde kun olie nok til én dag. Den lille smule olie holdt dog i hele otte dage, så den evige lampe kunne blive ved med at lyse. Festen fejres ved, at man hver aften i otte dage tænder lys i en ottearmet lysestage. 24. december = Kristendom Juleaften Julen fejres i Danmark d. 24. december om aftenen. Denne kristne højtid fejrer Jesu fødsel, men i dag holder mange jul, selvom de ikke er troende kristne. Man spiser and eller flæskesteg, danser om et pyntet grantræ og synger salmer. Herefter uddeles gaver. Oprindeligt var julen en hedensk fest, hvor man fejrede, at man atter gik mod lysere tider. 25. december = Kristendom Juledag I gamle dage blev juledag betragtes som hjemmets store kirke- og hviledag. I dag er der i juledagene tradition for julefrokoster, hvor familie og venner mødes. 26. december = Kristendom 2. juledag Julens sidste helligdag. Jobsamtalen.dk Hjemmeside med råd til jobsøgende, der gerne vil være bedre til at håndtere jobsamtalen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31
Papir og trykkeri: Højtidskalenderen 2011 er trykt på miljøvenligt papir af npctryk, som er svanemærket og FSC certificeret. Idé og design: BARON & COMPANY reklamebureau Udgiver: Foreningen Nydansker som tager forbehold for mindre forskydninger i datoer samt variationer i højtidernes fejring hos forskellige religiøse foreninger