P e t e r B e j d e r & K a a r e Ø s t e r VERDEN hadler ETISK OG FAIR? Skolekotakte
Verde hadler etisk og fair? Peter Bejder & Kaare Øster VERDEN hadler
Verde hadler etisk og fair? Peter Bejder & Kaare Øster samt Coop Skolekotakte Redaktio: Birthe Kyh og Bete Svae Nielse Layout: Søre Kirkema Tryk: Johse, Greaa Prited i Demark 2014 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-642-0542-8 Fotos: Forside: Peter Bejder, istockphoto, Stutterstock, Carste Villadse & Kaare Øster; 4: Stillet til rådighed af Fairtrade Mærket; 5: Fødevarestyrelse; 6: Peter Bejder; 7: Peter Bejder, Kaare Øster & Søre Kirkema (kort); 8: Kaare Øster; 9: Peter Bejder; 10: Kaare Øster; 11: Peter Bejder; 12: FSC Damark; 13: Peter Bejder; 14: Kaare Øster; 15: istockphoto; 16: Søre Kirkema; 17ø.: Thomas Cristofoletti/Roum; 17.: Fairtrade Mærket; 18: Shutterstock; 19: Carste Villadse; 20: Coop Damark; 21: Peter Bejder; 22-23: Peter Bejder; 24-25: Peter Bejder; 26-27: Peter Bejder; 28-29: Peter Bejder; 30-31: Peter Bejder; 32: Peter Bejder; 33ø.: Peter Bejder; 33m.: Peter Bejder 33.: istockphoto; 34: Peter Bejder; 35tv.: Peter Bejder; 35ø.th.: Peter Bejder; 35.th.: fairphoe.com; 36ø.: Peter Bejder; 36.: Joseph Ly Scott/Folkekirkes Nødhjælp; 37: Joseph Ly Scott/Folkekirkes Nødhjælp; 38tv.: Christie Røllike Ditlefse; 38th.: Peter Bejder; 39ø. (to stk.): Christie Røllike Ditlefse, 39.: Åse Ditlefse Ferrão; 40-41: Carste Villadse (plus Coop-produktfoto og idsat i boks: Peter Bejder); 42-43: Jacob Carlse; 44: David Macharia Mwagi; 45ø.: David Macharia Mwagi; 45.: Coop Damark; 46: Karolie Raabæk; 47ø.: Naa Kreutzma; 47.: FSC Damark; 48: Lotte Ærsøe/IBIS; 49ø.: Hae Selæs/IBIS; 50-51: Kaare Øster, dog 50.: Peter Bejder; 52-53: Kaare Øster; 54-55: Kaare Øster; 56: Bodil Pallese; 57ø.tv.: Kirstie Nielse; 57ø.th: Thomas Cristofoletti/Roum; 57.tv.: Kirstie Nielse; 57.th: Kaare Øster; 58-59: Kaare Øster; 60: Kaare Øster; 61ø.: Kaare Øster; 61.tv.: Kaare Øster; 61.tv.: Kaare Øster; 61..th.: MASCOT; 62ø.: Offset Warehouse; 62.: Wulffmorgehtaler; 63: Muir Uz Zama/Scapix; 64: Helle Kjærsgaard/Red Baret; 65: Thomas Priskor; 66-67: Kaare Øster, dog 67.th.: Shimizu Corp; 68ø.: Momet Foto; 69.tv.: Peter Bejder; 68.th.: Momet Foto; 69: Peter Bejder; 70-71: Peter Bejder; 72-73: Peter Bejder; 74-75: Peter Bejder, dog 75.: Stillet til rådighed af Fairtrade Mærket; 76-77: Peter Bejder; Bagside: Peter Bejder Til boge er der e hjemmeside: etisk-hadel.dk. Her er der supplerede materiale samt gratis elevaktiviteter og lærervejledig. Bog og site er udgivet med støtte fra Daidas Oplysigsbevillig og Coop. Forfattere og Coop Skolekotakte takker varmt for støtte til bog og hjemmeside (etisk-hadel.dk). Boge er gratis og ka bestilles i klassesæt hos skolekotakte.dk Skolekotakte Coop Skolekotakte Roskildevej 65 2620 Albertslud skolekotakte.dk
INDLEDNING... 4 Der er forskel på varer... 4 Verde hadler lokalt og globalt... 6 Hadel på godt og odt... 8 Bliver Veste overhalet?... 10 Etisk hadel... 12 Om at tage asvar... 14 Ked dem på mærket... 16 Kotrol og kritik... 18 AFRIKA... 20 Fattigt og rigt på é gag... 20 Hadel er alt... 22 Økologi giver gode priser... 24 Lø til tide... 26 Smage af vailje... 28 Vi har fået et stort hus... 30 Ugada har Afrikas økologiske førertrøje... 32 E måde at hadle på: mobiltelefoer... 34 Hadel og sudhed går håd i håd... 36 Økologisk marmelade til Damark... 38 Fra kakaobøer til chokolade... 40 Bøffer fra Namibia... 42 Roser fra Keya... 44 Ladsbyskove i Tazaia... 46 Ude skat går det ikke... 48 ASIEN... 50 Tøj på kroppe fra Asie... 50 Frokost kl. 12... 52 Fra gade til uddaelse... 54 På ladet... 56 Turisme på godt og odt... 58 Vietam på vej... 60 Made i Asia: Bagladesh... 62 Uddaelse og praktik i tøjidustrie... 64 OCEANIEN... 66 Ø-stateres udfordriger... 66 LATINAMERIKA... 68 Sort som atte: kaffe... 68 Det blå guld... 70 Uge krimielle hadler... 72 Lille og stor: ødder og sukker... 74 Hadel med ege pege... 76 Læs og lær mere. Web, film og bøger... 78 Stikord... 80
4 Verde hadler etisk og fair? Der er forskel på varer Baaer, is, yoghurt, chokolade, ris, marmelade, sukker, sko, T-shirts, kjoler, elektroik, roser, bolde, smykker og kaffe. Damark buger af mad og adre varer. Vi producerer selvfølgelig varer her i ladet, me vi importerer også varer, der kommer fra lade lagt væk. E stor del af de varer produceres uder dårligere forhold ed dem, vi keder i Damark og reste af Veste. Og det er ikke helt let at blive klog på mad og adre varer, der har rejst mage tuside kilometer, ide de eder i Damark. E baa er emlig ikke bare e baa. Nogle baaer er sprøjtede, ogle er plukkede af børearbejdere, adre er økologiske (se defiitio side 5), og atter adre har et mærke på sig: Fairtrade Mærket. Når e baa har Fairtrade Mærket på sig, betyder det, at bøder og arbejdere får bedre arbejdsforhold og bedre priser for deres varer. Læs mere om Fairtrade Mærket på side 16. Du ka med di idkøbskurv gøre e forskel, år du hadler. Det er dig, der bestemmer. Du ka fx vælge varer, der bærer Fairtrade Mærket, for det kommer ogle bøder og arbejdere i fattige lade til gode.
Verde hadler etisk og fair? 5 Om bæredygtighed Når vi taler om hadel i dee bog, har vi ud over udvekslig af varer også fokus på, hvorda varere bliver produceret, og hvilke forhold arbejdere har. Ma ka tale om etisk hadel, fair trade, bæredygtig hadel og retfærdig hadel. I boge kalder vi det etisk hadel, år vi producerer varere og hadler varere bæredygtigt. Vi skriver Fairtrade Mærket, år det drejer sig om mærket på e vare. Når vi hadler bæredygtigt, betyder det, at vi forsøger at skabe de bedst mulige betigelser for meesker og miljø u og i fremtide. Bæredygtighed ka være økoomisk, social eller økologisk: Økoomisk bæredygtighed: Når et firma tæker på fremtide og ikke ku på pege her og u. Social bæredygtighed: Når meesker bliver behadlet retfærdigt og rimeligt. Det skal fx ikke ku være få meesker, der tjeer pege på at sælge varer. Økologisk bæredygtighed: Når ma tager hesy til ature, så miljøet får de bedste betigelser, og dyr og plater ikke bliver truet. Det ka fx være ved at oprette atioalparker, som beskytter dyr og plater. Ta med på e hadelsrejse På side 8 til 11 ka du læse mere om hadel, og hvorda fattige meesker ka fide e vej ud af fattigdom geem hadel. Du ka også læse om, hvorda hadel ka fastholde fattige i fattigdom, fordi rige lade også hadler med adre rige lade. På side 12 til 15 ka du læse om etisk hadel, og hvorda firmaer både er e del af problemet og e del af løsige, år fattige skal have det bedre. På side 16 til 19 ka du læse mere om Fairtrade Mærket, og hvad du selv ka gøre for at hadle mere etisk. I reste af boge rejser vi jorde rudt og ser eksempler på hadel, etisk hadel og salg af varer i u-lade og eksport fra fattige lade til rige lade. Fattige og rige lade Fattige lade kaldes også for u-lade. U-lad er e forkortelse af udvikligslad. I et u-lad er der mage fattige. E del bør går ikke i skole, der er mage sygdomme og få sygehuse, og mage er arbejdsløse. I u-lade arbejder de fleste ide for ladbrug, og der er ikke så meget idustri og så mage fabrikker som i de rige lade. Ca. e milliard meesker lever i ekstrem fattigdom. De har ku 7 kr. om dage at leve for. Det modsatte af u-lade er i-lade. Et i-lad er et idustrialiseret og rigt lad. Du bor i et i-lad. Et vigtigt begreb: økologi Såda ser hhv. det daske og det europæiske økologimærke ud. Det er ikke altid ok, at bode og arbejdere får ordetlig lø og bedre arbejdsforhold. Det er også vigtigt, at de ikke bliver syge af at bruge giftstoffer. Økologi er e særlig måde, ma producerer mad, drikke og tøj på. Ma bruger ikke giftstoffer og kustgødig, og ma skåer ature så meget som muligt. Dyr skal have plads til at bevæge sig, og de skal have frisk luft og økologisk foder. 8% af de føde- og drikkevarer, der sælges i Damark, er økologiske.
6 Verde hadler etisk og fair? Verde hadler lokalt og globalt Du køber mælk, der er produceret i Damark. Mælke kommer fra ladmades køer, og mælke haver på mejeriet, ide de lader i butikkes køledisk og bliver solgt. De hadel er lokal. Me måske spiser du is med vailje fra Ugada, mes die forældre drikker kaffe fra El Salvador. Di T-shirt er fra Vietam, families fladskærm er fra Sydkorea, og die jeas er fra Idoesie. De hadel er global. Et godt eksempel på global hadel er chokolade, som du med garati elsker. 70% af verdes chokolade stammer fra kakaobøer dyrket i Vestafrika, fx Ghaa. Bødere skærer kakaobøere ed fra kakaotræet, år de er mode. Så gærer og tørrer de dem, ide de bliver pakket og sedt til Damark. Her bliver de lavet til chokolade. Me år du er lækkersulte, er det ikke ligegyldigt, hvilke chokolade du køber. Hvorda ka du være sikker på, at bødere får e ordetlig pris for kakaobøere? Hvad u hvis mellemhadlere scorer de fleste af pegee, og bøere ikke dyrkes uder gode forhold? Læs mere om mellemhadlere på s. 8. Læs om kakaobøer fra Ghaa og chokolade side 40. Et vigtigt begreb: globaliserig Fly, skibe og kommuikatio i form af tv, mobiltelefoer og iteret har på ogle måder fået verde til at mide om e ladsby, hvor vi ved, hvad der sker i Japa og Peru. Samtidig arbejder flere og flere virksomheder på tværs af græser, og lade hadler mere og mere med hiade. Det kalder ma globaliserig. Hadel kort sagt Hadel er køb og salg af varer og værdipapirer. Side Columbus i 1492 rejste til Amerika, og Vasco da Gama i 1497-98 tog syd om Afrika til Idie, har verdes lade hadlet mere og mere med hiade. I dag går det stærkere ed ogeside. Vi udveksler varer, pege, ideer, kultur, iformatioer og arbejdskraft som aldrig før. Ordet hadel stammer fra tysk og betyder at behadle eller hådtere. Lokal hadel i e ladsby i Tazaia i Østafrika.
Verde hadler etisk og fair? 7 Caada Storbritaie Damark Ruslad USA Kia Sydkorea Domiikaske Republik El Salvador Hoduras Sierra Leoe Egypte Ghaa Bagladesh Idie Laos Cambodja Sri Laka Vietam Filippiere Ecuador Brasilie Ugada Keya Tazaia Zambia Malawi Namibia Mozambique Idoesie Australie Kiribati Fiji Sydafrika Ta med til disse lade, som du ka læse mere om i dee bog. KATO BERNERD, Ndali (dali.et), Ugada Vailje fra Ugada Vi eksporterer det meste af vailje til Storbritaie. Ku meget lidt går til vort eget marked i Ugada. De økologiske vailje er meget populær i Europa, og det er de også blevet for arbejdere på fabrikke her i Ndali. Økologi har ædret vores måde at se atur og miljø på, og vi har idset, at det er for dumt og for dyrt at bruge kustgødig. Vailjebøderes varer er også Fairtrade Mærkede. Du ka møde Kato og vailjebøder på side 28-31. TABAATEI LOANE, Kiribati Pege? Nej tak! Pege er ikke oget for mig. I havet er der altid masser af fisk. Og ide på lad har vi kokospalmer og adre afgrøder, så vi har altid mad. Når det er højvade og storm, ka havet oversvømme vores brød med drikkevad, og så er vi på de. For vi ka ikke drikke saltvad. Så må vi sælge ogle fisk og købe flaskevad i supermarkedet. Jeg keder folk, der har et rigtigt arbejde, hvor de får lø. Tag med til Oceaie side 66-67. RHINA REHMANN, El Salvador Producet af idigo Idigo bruges til at farve jeas (cowboybukser), i kosmetik og til at farve hår. Vi eksporterer idigo, og firmaer som Levi s, Beetto og GAP bruger idigo fra El Salvador. Mie arbejdere er alle lokale. De får midsteløe, me de arbejder ku 4-5 timer dagligt, så de har tid til at dyrke sukker og majs derhjemme. Og så betaler jeg deres lø til tide. Det sætter de stor pris på. Det er jo også e måde at behadle mie arbejdere retfærdigt på. Du ka møde Rhia ige på side 70-71. NY CHANNA, Cambodja Pege til mi familie Jeg har to jobs. Om dage er jeg i receptioe på et stort hotel i hovedstade. Om aftee serverer jeg på e restaurat. Jeg fik arbejde i bye, fordi jeg ka sakke egelsk. Jeg må idrømme, at jeg ikke tæker ret meget på, hvilke varer jeg køber. Og slet ikke på, om de er fair trade. Alt mit overskud seder jeg hjem til mi fattige familie oppe ordpå. Så får de råd til mad, og mi lillebror ka få e uddaelse. Måske får jeg selv e dag råd til at læse egelsk på uiversitetet. Læs mere på side 58-59.
8 Verde hadler etisk og fair? Hadel på godt og odt Det er vigtigt for både rige lade som Damark og fattige lade i Afrika at hadle med reste af verde. Tidligere dyrkede bode i Damark det, ha selv kue spise. Ha havde måske e gris, e ko og høs, og ha dyrkede grøtsager. Ha var selvforsyede. Såda er det stadig for mage bøder i verdes u-lade. De producerer selv det, de spiser. Nogle sælger måske varer på det lokale marked, me tjeer ku gaske lidt. E årsag ka være mellemhadlere, som køber vare billigt hos bode og sælger de dyrt på markedet. Så tjeer mellemhadlere mest. Det er først, år bøder producerer mage varer, der bliver eksporteret til adre lade helst rige lade at de ka tjee ok til at få et bedre liv. Fordele ved hadel Der er mage fordele for et lad ved at hadle med adre lade: Lade ka producere og sælge varer eller afgrøder, der passer til klimaet. Fx ka kaffeplate ikke tåle frost, så vi ka ikke selv dyrke kaffe på marker i Damark, me plate vokser fit i Latiamerika og Afrika. Hadel giver et lad pege, som gør det muligt for ladets idbyggere at importere varer. I Damark ka vi købe kaffe, fordi vi sælger oget adet, fx fisk eller kød. Hver gag vi sælger eller køber varer, ka state også opkræve skatter. Pege fra skatter ka state bruge på skoler, sygehuse eller veje. Hadel giver mulighed for, at lade ka dele idéer og vide. Det ka føre til ye virksomheder og ye typer af jobs. I Damark er vi blevet verdesmestre i at bygge vidmøller, og det skaber arbejdspladser. Hadel med adre lade giver adgag til et stort marked, så et lad ka producere mere, ed det selv har brug for. Fx producerer vi i Damark lagt flere grise, ed vi selv ka spise. Kødet bliver eksporteret til adre lade. Cotaiertermiale i Aarhus er de største i Damark. Hvert år passerer over 600.000 cotaiere med varer fra og til hele verde.
Verde hadler etisk og fair? 9 Fisk lades i Dixcove i Ghaa. Fiskee sælges på det lokale marked, me eksporteres også til adre lade i Vestafrika. Ulemper ved hadel Når hadel er så godt for udviklige i alle lade, udrer du dig måske over, hvorfor meget fattige lade i fx Afrika ikke hadler mere med reste af verde. Det er, fordi der også ka være problemer med hadel: Småbøder bliver låst fast i fattigdom. Mage tager ikke selv på det lokale marked, me sælger til e mellemhadler. Hadel ka udytte fattige lade. Fattige meesker går ofte med til meget dårlige arbejdsforhold, så deres familier ikke sulter. Både USA og Europa beskytter ege varer ved at lægge told og afgifter på varer fra fx Afrika. Det vil sige, at varere bliver dyrere. Læs mere om hadelsmure på side 11. Fra ca. 1500-tallet til ca. midte af 1900-tallet havde europæiske lade som Storbritaie, Frakrig og Spaie kotrol over mage u-lade. Det kalder ma koloitide. Storbritaie havde fx koloier i Idie, Sydafrika og Namibia i Afrika, mes Damark havde koloier på fx De Dask Vestidiske Øer og på Guldkyste (Ghaa). Degag blev bomuld, kaffe og krydderier sejlet til Europa for at blive forarbejdede til færdige produkter. De koloiserede lade blev presset til at sælge deres varer til meget lave priser til koloimagtere. Selv i dag får de meget lave priser for deres varer. E ladmad i Damark sælger sit kor til e højere pris ed bode i Afrika. I flere lade i Afrika ka de ikke forarbejde råvarere til færdige produkter, me eksporterer i stedet råvarere til Europa. De ville tjee mere, hvis de selv kue forarbejde varere. Samtidig bor efterkommere af europæere stadig i u-ladee, hvor de ofte ejer jord eller på ade måde tjeer mage pege.
10 Verde hadler etisk og fair? Bliver Veste overhalet? Idie, Kia og Brasilie og adre lade i Asie, Latiamerika og Afrika har sart overhalet de vestlige del af verde. I hvert fald år vi sakker ladees økoomi, for iteratioale statistikker viser, at mere ed halvdele af verdes økoomi fides i dee gruppe lade. Det ryster Damark og adre lade i de vestlige verde, der er ved at sakke bagud. Made i Verdes æststørste økoomi er Kia (USA er størst). I mage år har du kuet læse Made i Chia på talrige varer fra legetøj, tøj, sko, cykler og skibe til elektroik, cykler og kufferter. Udviklige fortsætter, og Kia præger reste af verde på mage områder. Læs om Kias tilstedeværelse i Afrika på side 23. Me Kia er ikke alee. Adre lade er fulgt efter, så der u også fx står Made i Bagladesh, Idia, Vietam, Cambodia, Idoesia, South Korea og Chile på mage produkter. Kradser krise? EU giver økoomisk støtte (ladbrugsstøtte) til europæiske ladmæd. EU har samtidig lagt E orgaisatio for hadel Der er e global orgaisatio for hadel. World Trade Orgaisatio (WTO wto.org) er avet. De tager sig af regler for hadel mellem lade, og formålet er, at alle lade skal have samme muligheder for at producere og eksportere varer. Over 150 lade er med i WTO. Der er af og til kritik af WTO, som er blevet kaldt De riges klub. Flere u-lade siger, at politikere fra de rige lade laver reglere af hesy til deres ege lade, og at de fattige lade ikke bliver hørt. Adre u-lade meer, at det er vigtigt at sidde med ved bordet, år ladee træffer beslutiger. told og afgifter på de varer, der bliver importeret fra lade ude for Europa bladt adet fra u-lade. Det gør de importerede varer så dyre, at de er svære at sælge i EU. Det kalder ma hadelsmure eller toldmure. Dog gik EU samme med verdeshadelsorgaisatioe WTO (se boks) med til at fjere told på fx sukker, så u- lade u ka eksportere sukker til de rige lade. Me u kradser de økoomiske krise i de vestlige lade, samtidig med at udgifter til Børse på Wall Street, New York. USA er verdes største og vigtigste økoomi, me ladet er uder pres på grud af krise og lade som Kia, Idie og Brasilie.
Verde hadler etisk og fair? 11 FN her Geeralforsamlige har til huse i New York. ældrepleje og arbejdsløse stiger. Det ka betyde, at de vestlige lade begyder at bygge edu flere hadelsmure mod reste af verde for at beskytte sig selv. Me er det e god, etisk og fair løsig på klodes fremtid? Mure omkrig EU og USA Ikke blot EU, me også USA forsøger at beskytte produktio og hadel. EU og USA er gået samme om at sikre fri hadel mellem de to ladegrupper. Det er et idre marked for varer og tjeester på tværs af Atlaterhavet. E hadelsaftale gør, at USA og EU med fordel ka hadle med hiade ude at skulle betale told eller afgifter. Til gegæld bygger de e usylig mur til reste af verde. Hadelsaftale vil kue give masser af ye arbejdspladser i både USA og Europa, me ka også betyde, at verdes hadel bliver mere skæv. E skæv fordelig af hadel og pege ka føre til e hadelskrig mellem USA og EU på de ee side og Kia, Idie og adre lade med økoomisk vækst på de ade side. 40% af verdes befolkig bor i Kia og Idie, der er ved at idgå aftaler om at hadle mere samme. Jo mere de vestlige lade svækkes af de økoomiske krise, desto mere vil lade som Kia og Idie hadle med hiade. De forskellige hadelsaftaler ka betyde et virvar af forskellige regler for produktio og varer. De fattigste u-lade risikerer at blive edu større tabere i spillet, hvis aftalere fører til e hadelskrig, for de har ikke mulighed for at leve op til de mage forskellige stadarder og regler, fortæller e talsmad fra WTO.
12 Verde hadler etisk og fair? Etisk hadel Verde hadler. Ide for et lads græser og mellem lade. Det er ikke oget yt, som du kue læse på side 6-9. Me det er ikke så læge side, ma begydte at tale om at hjælpe og udvikle fattige lade ved at hadle på e ordetlig måde e bæredygtig måde. Etisk hadel betyder kort sagt, at hadel med folk i u-lade sker på e måde, så de ka udvikle deres forretig, ladbrug og det samfud, de lever i. FN og etisk hadel FN har skrevet ogle pricipper for, hvad etisk hadel er. Pricippere kalder ma FN s Global Compact. Idee med Global Compact er at forsøge at løse de problemer med fattigdom og miljø, der er i e global verde. Virksomheder, som arbejder efter pricippere, skal bladt adet tage asvar og arbejde for meeskerettigheder, et bedre miljø og bæredygtighed og imod korruptio. Me overordet set er det selvfølgelig ladees regeriger, der har asvaret for, at fx meeskerettigheder overholdes på arbejdspladser. Virksomheder, der hadler etisk, skal sikre ARBEJDSRETTIGHEDER, dvs. sikre sude arbejdsforhold for arbejdere, så de ikke kommer til skade eller får farlige giftstoffer i kroppe give arbejdere mulighed for at være i e fagforeig, så de ka stå samme og forlage e bedre lø sørge for, at ige må arbejde som slaver sikre, at der ikke er børearbejde, hvor bør arbejder i stedet for at gå i skole sikre et bedre MILJØ, dvs. tage hesy til miljøet. Det ka være ved at dyrke jorde økologisk ude brug af sprøjtegifte eller ved fx at sørge for, at spildevadet fra fabrikke bliver reset, ide det bliver ført ud i ature sikre MENNESKERETTIGHEDER, dvs. sikre et liv ude diskrimiatio (race, kø, religio, hadicap, seksualitet, politik, osv.). Det ka være kvider, der ikke får mulighed for at arbejde og tage e uddaelse. Eller det ka være bøder, der får lov til at beholde deres jord, da mage bliver tvuget væk af store virksomheder Sikkerhed og ordetlige arbejdsforhold er e vigtig del af etisk hadel. udgå KORRUPTION, dvs. bekæmpe korruptio, hvor fx e politiker får pege for at skjule oget eller giver lov til ulovligheder fx at e virksomhed forureer
Verde hadler etisk og fair? 13 Dyrkig af majs i Malawi. Daske bistadsorgaisatioer hjælper fattige i Afrika. Hjælp til fattige lade I Damark og adre rige lade vil vi gere hjælpe de fattige del af verde. Vi kalder støtte til fattige lade for u-ladshjælp, u-ladsbistad, udvikligsbistad eller ødhjælp. Udvikligsbistad hjælper fattige lade med at blive bedre til at bekæmpe fattigdom. Nødhjælp er støtte til fattige lade, der er ramt af aturkatastrofer som jordskælv og tørke. Det er Folketiget, der beslutter, hvor mage pege Damark skal give til u-lade. É gag om året afgør politikere, hvor meget der skal sættes af i budgettet. Hjælpe sker geem Daida, som står for Dask Iteratioal Udvikligsbistad. Daida arbejder samme med firmaer og uladsorgaisatioer (dem kalder vi også ikke-statslige orgaisatioer eller go er). Damark er i Top 5 i verde, år ma reger ud, hvor mage pege ladee giver pr. idbygger til u-lade. De daske politikere har besluttet, at der skal fokus på bekæmpelse af fattigdom. Derfor går hjælpe især til lade i Afrika. Du vil i boge se eksempler på, at udvikligsbistad ka hjælpe fattige meesker til at få gag i etisk hadel både på det lokale marked og til reste af verde. Mere etisk hadel, tak! Ladee i Foreede Natioer (FN) blev i år 2000 eige om at hjælpe verdes fattige ide udgage af 2015. Der blev opstillet otte mål. Se her: 2015.dk Der er folk bladt adet i FN der arbejder for, at etisk hadel skal spille e lagt større rolle, år der egag skal laves ye mål. Ved at hadle med verde skal småbøder og produceter i u-lade fide deres vej ud af fattigdom.
14 Verde hadler etisk og fair? Om at tage asvar Når europæiske virksomheder importerer varer fra Kia eller adre lade med lave løiger, forsøger flere og flere virksomheder at sikre, at varere er produceret på e fair måde. Me det er vaskeligt at kotrollere alt, og fabrikker syder for at spare pege. Det er fx blevet afsløret, at ogle kiesiske tekstilfabrikker spiller e bestemt melodi i højtalere, år der er kotrol. Det er teg til, at børearbejdere skal løbe ud ad bagdøre (læs om børearbejde side 23). Socialt arbejde Virksomheder ka have e hadligspla for deres samfudsasvar. Det vil sige, hvorda de arbejder med Global Compact (se side 12). Det bliver også kaldt CSR (Corporate Social Resposibility). Det sker ved at iddrage meeskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima i virksomhederes arbejde. Virksomhedere ka som e del af deres CSR-arbejde have etiske retigslijer, som leveradørere skal skrive uder på. De hedder Code of Coduct. Leveradøre ka fx være e fabrik i Asie, der syer tøj, som bliver solgt i Damark. Direktøre skal skrive uder på, at der ikke er børearbejde på fabrikke, ligesom der skal være ordetlige lø- og arbejdsforhold. Ha skal også skrive uder på, at has fabrik til ehver tid ka blive kotrolleret. Så hvis fabrikke syder, og det bliver opdaget, ka de miste mulighede for at sælge varer. Vi arbejder med CSR, fordi vi ikke ka tillade os at være ligeglade. Vores måde at hadle på i Damark og adre lade i Veste er e del af problemet. Derfor er vi også e del af løsige. Vi står til regskab for de varer, vi sælger, og hvis vi ku er optaget af, at oget er billigt, kommer forbrugere efter os. De er vores dommere. Derfor er vi ødt til at være aktive med hesy til arbejdsforhold, lø og økologi, siger Bria Søderby Sudstrup, der er specialkosulet i CSR i Coop Damark. Coop importerer fx varer fra afrikaske lade. Det er helt bevidst. Når ma er til stede, ka ma foradre verde. Og vi arbejder i Afrika, fordi der er problemer med korruptio og uderbetalig. Det giver emlig mulighed for udviklig og fremskridt. Samtidig har vi ikke råd til at lade være. Hvis der skal være mad ok til verdes syv milliarder meesker, er vi ødt til at gå til Afrika, der har 60% af verdes uopdyrkede ladbrugsjord. Så vi skal ikke ku hjælpe Afrika vi skal også hjælpe os selv, påpeger Bria Søderby Sudstrup. Her får det sveske firma H&M og mage adre brads syet e stor del af deres tøj. Arbejdere har eledige forhold, og ige uvedkommede lukkes id ad porte. M&V Iteratioal Maufacturig i Phom Peh, Cambodja.
Verde hadler etisk og fair? 15 Mage virksomheder arbejder ud fra FN s Global Compact og dermed imod børearbejde. Vagthude Me hvem tjekker, at virksomhedere opfører sig ordetligt og lever op til de fie ord om CSR? Det gør fx orgaisatioe DaWatch, der er e jouralistisk vagthud på området. Vi hjælper mediere med at holde øje med virksomheder. Vi holder øje med meeske-, forbruger- og dyrerettigheder, me vi ka jo ikke bare sige, hvad vi selv syes, der er rigtigt eller forkert. Derfor tager vi udgagspukt i fx Global Compact, forklarer researcher Sarah Dieckma fra DaWatch. Orgaisatioe graver efter oplysiger om virksomheders CSR og leverer skyts til tv, radio og aviser. Arbejdet sker fra skrivebordet ved at læse rapporter og ved at besøge produceter. Det ka fx være, at vi tager til Ghaa og ser på e mie. Så bruger vi FN s iteratioale arbejdsorgaisatio ILO s kovetio om børearbejde. Bør uder 15 år må jo ikke arbejde. Vi udersøger også, om uge over 15 år har for hårdt fysisk arbejde eller arbejder med farlige redskaber eller kemikalier, fortæller Sarah Dieckma. Du ka møde Sarah Dieckma og Da- Watch ige på side 63. Læs mere om Coops hadel i og med Afrika: hadelmedafrika.dk Læs om Dask Iitiativ for Hadel her: dieh.dk Det er e sammeslutig af virksomheder, fagbevægelser og folkelige bevægelser som fx Folkekirkes Nødhjælp. De hjælper hiade med at hadle mere etisk.
16 Verde hadler etisk og fair? Ked dem på mærket I Damark er der over 1.000 fair Fairtrade Mærkede produkter på markedet. Alt fra chokolade over is til baaer. Varere er mærket, så du ka kede dem. De er mærket med Fairtrade Mærket (fairtrade-maerket.dk). Fairtradevarer er dyrere ed adre varer, så derfor er det ku få daskere, der køber dem. 40% af daskere køber dog af og til de slags varer. Me vi er ikke alee i Damark. Ordige og orgaisatioe bag er iteratioal. Fairtrade-mærkede varer fides i dag på hylder i butikker og supermarkeder i over 120 lade, og orgaisatioe har kotorer i ca. 80 lade. Fairtrade Mærket arbejder samme med over halvade millio bøder og arbejdere i Afrika, Asie og Latiamerika. Det uikke ved Fairtrade Mærket er, at der udover bedre pris for produkter og bedre arbejdsforhold er e bous til de bøder og platagearbejdere, der er med i ordige. Pegee bliver sat id på e koto, og bødere og arbejdere bestemmer selv, hvad pegee skal bruges til. Nogle ivesterer dem i afgrøder, adre bruger dem på uddaelse. Nogle folk i De Domiikaske Republik brugte deres bous til et hjem for hadicappede i lokalområdet, fortæller Kristia Jesse, kommuikatiosog marketigchef hos Fairtrade Mærket.
Verde hadler etisk og fair? 17 Ladarbejdere ved e sukkerplatage i Cambodja. Mage af dem har mistet rette til ege jord ved lad grabbig (se side 57) og må i stedet arbejde i platage til e dårlig lø. Fordele Med Fairtrade Mærket får bøder og adre produceter: e bedre pris for deres varer, og der betales til tide. Der er ige mellemhadlere e større sikkerhed for, at deres varer bliver solgt. Risikoe ved at producere er derfor ikke så stor rette til at stå samme i et kooperativ eller adelsforeig, hvor de ka sælge deres varer samlet og bruge overskuddet til gav for deres lokalsamfud. De ka også bedre klare kokurrece med de store virksomheder e højere pris, hvis de dyrker økologisk. Så der kommer også et økologimærke på deres varer Hov stop det! I USA og Caada har der i mage år været e Buy othig day, dvs. e idkøbsfri dag. Idee har bredt sig til mage adre lade. Forbrugere ka stoppe op og tæke over, om det u også er foruftigt, at de køber så mage forbrugsvarer. Læs mere på etisk-hadel.dk Ved du, at der også er adre, iteratioale mærker for etisk hadel? Utz og Raiforest Alliace er kedte, me ikke lige så store og kedte som Fairtrade Mærket. På side 46 ka du læse om FSC, der er et mærke for bæredygtig hadel med træ. E vare behøver ikke at have et mærke for at være produceret og hadlet etisk. Nogle virksomheder hadler etisk på deres ege måde. Fx Farm Moutai Coffee (fmkaffe.dk). Keder du ordige? Såda ser Fairtrade Mærket ud. Det sikrer, at vare er blevet betalt ordetligt. Varer med mærket bliver kotrolleret af adre ed producete selv. Fairtrade Mærket fortæller ikke, om vare er økologisk, eller om vare har e høj kvalitet. Ca. 5% af de varer, vi køber i Damark, har Fairtrade Mærket på sig. Og ca. 88% ka gekede Fairtrade Mærket. Har du set mærket? Klik id på etisk-hadel.dk, og læs mere om, hvad Fairtrade Mærket betyder.
18 Verde hadler etisk og fair? Kotrol og kritik Når e virksomhed hadler etisk med varer, kotrollerer de vares vej fra producete til forbrugere. Hvis vare har et Fairtrade Mærke, er det e uafhægig virksomhed, der kotrollerer. De kotrollerer bøder, arbejdere og virksomheder, der fremstiller og sælger produkter med Fairtrade Mærket. Kotrolle bliver udført af persoer, der ikke keder producetere. Der bliver set på, at tigee gøres rigtigt. Hvis vi fider ud af, at oget er galt, kommer kotrollatere på besøg ige ude at producete ved det. Vi ka jo ikke leve med, at producetere ikke lever op til det aftalte, forklarer Kristia Jesse fra Fairtrade Mærket. E bitter smag i mude? Der er af og til kritik af Fairtrade Mærket. Kritikere siger, at løfter om ordetlige arbejdsforhold ikke altid bliver overholdt for produkter med Fairtrade Mærket. I 2008 vakte filme De bitre smag af te stor debat. Filme viste, at teplukkere i Sri Laka og Idie æste itet fik ud af at være med i Fairtrade-ordige. De havde stort set ikke bedre forhold ed adre teplukkere. Også selv om daskere på de solgte Fairtrade-tepakker kue læse: Mærket på dee pakke te er di garati for, at teplukkere får e astædig pris for deres varer, og at de er sikret ordetlige arbejdsforhold. Arbejdere i teplatage. Ikke alle har fået gav af at være med i Fairtradeordiger.