SOS-NYT 2/2014 FATTIGE BØRN FÅR EN UDDANNELSE SÅDAN BLIVER DIN FADDERRAPPORT TIL TAPLINE HAR EN DRØM TEMA SOS-FAMILIEN FAMILIEN ER BARNETS BASE

Transkript

1 SOS-NYT 2/2014 STØT SOS-SKOLEN I CAMBODJA FATTIGE BØRN FÅR EN UDDANNELSE NYT FRA BØRNEBYERNE SÅDAN BLIVER DIN FADDERRAPPORT TIL FRA KENYA TIL DANMARK TAPLINE HAR EN DRØM TEMA SOS-FAMILIEN FAMILIEN ER BARNETS BASE

2 2 LEDER Foto: Jes Hooré SOS-SKOLE 3 Foto: Les Kaer FAMILIE ER NOGET, VI SKABER SAMMEN D et er impoerede at opleve de måde, børee bliver idlemmet i familie på. Det tager jo ekstremt kort tid, før de oplever, at de hører til i familie, og ka rege med, at mor og søskede er der for dem og bakker dem op i alt, hvad de gør. Iagttagelse kom fra SOS-ambassadør Keld Heick, da ha besøgte to børebyer i Keya sidste år. I mødet med SOS-mødree og de forældreløse og udsatte bør blev ha ramt af de erkedelse, som bærer SOS-familiere igeem: at familie er oget vi skaber samme. Og at familie uaset om de er bragt samme i e børeby i Nairobi, som Taplies familie på side 12, eller i e lejlighed i Raders ka atage mage former. LEAK ARBEJDER OM AFTENEN FOR AT GÅ I SKOLE OM DAGEN 17-årige Leak sælger blomster på gade om aftee. Hu er ee om at forsørge si mor og lillebror. Me Leak vil ud af fattigdomsfælde, og u har hu fået et legat til SOS-skole i Battambag, Cambodja. Oftest er familie budet samme geetisk, som de biologiske søskede, der vokser op samme i SOS-familier. Me e familie ka lige så vel være gjort af et adet da ed det, der er i vores krop. Familie er e orgaisme, der beskytter og udvikler baret. Det sted, hvor de uge bliver accepteret og hører til uaset hvad. Hos SOS Børebyere sker det med baret i cetrum og med SOS-more som de ære og faste omsorgsperso. SOS-søskede og de omgivede børeby er de sikre cirkler, hvor hvert familiemedlem øver sig i, hvad det vil sige at være et socialt væse. Det er vigtig og livsødvedig lærig at prøve sie hadliger og følelser af i trygge omgivelser. Når et bar vokser op i e familie, lærer det at skabe tætte båd til adre. De tilkytig er med til at give baret vigtige ever i livet, fortæller Ae Blom Coli, kliisk psykolog, på side 6. Og år de uge vokse forlader børebye og bevæge sig ud i livet alee, er det med bevidsthede om, at med familie er ma aldrig rigtig alee. Tak fordi du er med til at skabe familier. Paula Guillet de Mothoux Adm. direktør, SOS Børebyere INDHOLD 04 SÅDAN BLIVER DIN FADDERRAPPORT TIL 06 TEMA: SOS-FAMILIEN FAMILIEN ER BARNETS BASE 08 TEMA: SOS-FAMILIEN FRA SOS-BARN TIL SOS-MOR 16 HJÆLPEN NÅR UD I FILIPPINERNE 17 BØRNEBY EVAKUERET I SYDSUDAN 20 ÅRSREGNSKAB 2013: REKORDINDSAMLING Første gag hu blev sedt på gade om aftee for at sælge blomster, var hu syv år gammel. I dag er Leak 17 år gammel, og hu går stadig rudt mellem biler på gadere og det højrøstede atteliv på barer og restaurater fra klokke 19 til 22. Et farligt job for et bar og lige så risikabelt for e ug, kø teeagepige. Me e afte tog Leaks liv e drejig, hu ikke havde troet var mulig. Da mødte hu rektor Chi Bora fra SOS-skole i Battambag. Ha spurgte iteresseret og bekymret til Leaks liv og fadt ud af, at hu var droppet ud af de offetlige skole. De tre til fire dollars, hu ka tjee på at sælge blomster på gade rækker kap ok til at brødføde hede selv, hedes lille bror og mor. Et par dage efter dukkede Leak op på SOSskole og bad om at tale med Chi Bora. Hu ville gere vede tilbage til skole. Hu er e meget modig pige med e stærk vilje. Jeg beudrer hede. Det kræver virkelig oget af e pige med hedes baggrud selv at tage dette iitiativ, siger Chi Bora. I dag går Leak i 11. klasse takket være et SOS-legat, som betaler for hedes skolegag, to årlige skoleuiformer, sko og udervisigsmateriale som bøger og blyater. Hu drømmer om at læse videre, me der er lag vej edu. Mi drøm er at studere marketig, me så skal jeg blive dygtigere i skole. Det er svært, for vi har mage lektier for, og jeg er tit træt efter at have arbejdet om aftee, siger Leak. Me hvis jeg stopper, hvad skal vi så leve af. Rektor Chi Bora er glad for at kue tilbyde Leak friplads på SOS-skole i Battam bag geem SOS Børe byeres legatmidler. Og ha håber, at ha også ka skaffe hede et af Cambodjas atioale legater til uiversitetet, så hu ka få si drøm om at læse videre opfyldt. 12 FRA KENYA TIL DANMARK 14 DROP COLAEN OG HJÆLP ET BARN Leak (th) er glad for at gå skole ige, og æste år ka hu samme med si klassekammerat Mala tage si eksame. STØT SKOLEN I BATTAMBANG Du ka hjælpe flere bør til uddaelse og e bedre fremtid ved at støtte SOS-skole i Battambag. Brug det vedlagte brev og girokort. Foto: Lars Just

3 4 FADDERRAPPORTER FADDERRAPPORTER 5 Fadderskabssekretær Kim Heg taler med Heag Mesa fora huset, hvor hu bor med si SOS-familie. Alle husee i børebye i Phom Peg har ave efter blomster. Heag Mesas hus hedder Blomstrede Lotus. KIM HENG KENDER ALLE BYENS BØRN SÅDAN BLIVER FADDER- RAPPORTEN TIL Som fadder modtager du sommer og viter e rapport, så du ka følge med i dit fadderbars liv og hverdage i børebye. Har du et fadderbar hadler de ee rapport om, hvorda dit fadderbar udvikler sig i hjemmet og i skole, og du får tilsedt et opdateret foto af baret. De ade rapport fortæller om udviklige i børebye, hvor dit fadderbar bor. Er du fadder for e børeby modtager du hvert halve år e rapport om udviklige i di børeby. De ee rapport ideholder et opdateret foto af børebye. Rapportere skrives af SOS-asatte. De har som regel deres daglige arbejde i e af børebyere eller på hvert lads atioale kotor, hvorfra de rejser ud til alle børebyere og taler med mødre og bør. Ide e rapport sedes til e fadder, kotrollerer e sekretær på hvert lads atioale SOS-kotor, at rapporte lever op til SOS Børebyeres krav til kvalitet og idhold. Foto: Jes Hooré I hver SOS-børeby i Cambodja har e perso asvaret for at skrive de to årlige rapporter til SOS Børebyeres faddere. I børebye i Phom Peh er SOS-fadderskabssekretær Kim Heg derfor på forav med alle 120 bør og uge i børebye. E ug kvide sidder på trappe fora et hus i børebye i Phom Peh og taler kocetreret med e stor pige. De har stukket hovedere tæt samme og liger to veider, som fisede deler e hemmelighed. De uge kvide er 26-årige Kim Heg. Hu er uddaet sociolog fra uiversitetet i Cambodjas hovedstad og har i et år arbejdet som fadderskabssekretær for SOS Børebyere. Jeg lærer meget om meesker, og hvorda de udvikler sig i et fællesskab som e familie, så jeg er meget tilfreds med mit job. Og så er her rart at være, siger Kim Heg og kigger ud over det grøe fællesareal, der lægger græs til børees fodboldkampe. Som fadderskabssekretær er det Kim Hegs opgave at samle oplysiger og skrive de to halvårlige fadderrapporter, som alle faddere modtager med yt om deres fadderbar eller fadderby. Når rapportere skal skrives, går Kim Heg fra hus til hus i børebye og taler med samtlige 120 bør og deres SOS-mødre. Hu iterviewer også de uge, der er flyttet hjemmefra og bor i SOS-ugdomshuse e slags bofællesskaber i børebyes abolag. Derudover laver Kim Heg almideligt sekretærarbejde for børebyes direktør. Kursus i at skrive bedre Kim Heg har etop været på kursus i at skrive mere levede samme med SOS-kolleger fra adre lade i Asie. På kurset blev sekretærere bladt adet uddaet i spørge- og fortælletekik. Efteruddaelse skal være med til at løfte kvalitete af fadderrapportere. Tidligere var rapportere mere faktuelt opremsede, fremover skal de blive mere levede og persolige i beskrivelse af barets liv. Formålet er at blive bedre til at fortælle set ud fra barets perspektiv, dets taker og følelser og udviklig som perso. Vi skal ikke ku fortælle om barets aktiviteter, fysiske udviklig og karakterer i skole. Jeg skal også beskrive barets vaer og iteresser, siger Kim Heg. Hu har etop skrevet sie to første rapporter efter kurset og er meget spædt på, om de vil blive positivt modtaget af faddere, og om de giver et bedre idtryk af baret. Hu fortæller, at hu efter kurset lå våge om atte og spekulerede over, hvorda hu skulle gribe de ye opgave a. Nu hvor hu er kommet i gag, syes hu, det er e spædede måde at arbejde med fadderrapporter på. Billedsprog er vigtigt Når Kim Heg har skrevet e rapport på et SOSbar eller børebye og taget årets foto, seder hu rapporte til SOS Børebyeres atioale kotor i Phom Peh. Her sørger Meas Mala og Sova Sisera for at tjekke, at rapporte lever op til kravee om godt sprog og ideholder alle de faktuelle oplysiger om baret eller bye, som faddere også skal have. De to kvider i hovedstade har jævligt skype-møder over iterettet med fadderskabssekretærere ude i børebyere. Der er i alt fem SOS-børebyer i Cambodja med 620 bør og uge, og e sjette børeby er ved at blive plalagt. På mødere giver Meas Mala og Sova Sisera feedback på idholdet i rapportere. Rapportere sedes med de billigste form for post. Sommetider puljes de og sedes fra et abolad, hvor forsedelse er billigere. Rapportere ka derfor være læge udervejs, og idimellem går de tabt i poste. Udebliver di rapport ka du kotakte SOS Børebyere i Damark. På hovedkotoret i Phom Peh sørger Meas Mala og Sova Sisera (ståede) for at sede rapportere på SOS-bør og børebyer ud i verde til faddere med postvæseet for det er de billigste måde. Foto: Jes Hooré

4 6 TEMA SOS-FAMILIEN TEMA SOS-FAMILIEN 7 PSYKOLOG: TILKNYTNING BETYDER ALT Når et bar vokser op i e familie, lærer det at skabe tætte båd til adre. De tilkytig er med til at give baret vigtige ever i livet, fortæller Ae Blom Coli, kliisk psykolog og selvstædig kosulet ide for plejefamilieområdet. I SOS-families søskedeflok ka bør, der har været udsat for omsorgssvigt, spejle sig i jævaldrede, der har oplevet det samme som dem selv. Hvad betyder det for udsatte og sårbare børs udviklig at vokse op i et familieligede miljø med tætte vokserelatioer? For lagt de fleste bør betyder det at have stabilitet og tryghed geem de samme omsorgspersoer rigtig meget. At have de samme vokse, der varetager deres behov, hjælper dem om morge e, tager koflikter og trøster, år de er kede af det. Det gælder især for udsatte bør, der er utrygge og bruger meget eergi på bare at overleve. Et miljø med de samme omsorgsperso skaber tryghed og forudsigelighed. Hvilke fordele er der ved e familie fremfor abrigelse på e istitutio? Når bør bliver abragt på istitutio, er der mage forskellige vokse til stede i deres hverdag, og børee bruger meget eergi på, hvem der Foto: Nusri Somchat kommer og tager sig af dem. Bør på istitutio spørger ofte persoalet, hvorår og om de kommer ige. I e plejefamilie er der e større grad af tryghed til de faste omsorgsperso, og de relatioer ka udvikle sig til tilkytigsrelatioer. Geem tætte relatioer ka børee lære at gekede og regulere følelser, og de udvikler eve til at dae vedvarede forhold. Ka e plejefamilie være lige så værdifuld som e biologisk familie? I dag ved vi, at tilkytigsrelatioe er altafgørede for, om baret føler sig tryg. Så hvis relatioe er god, ka bådet være lige så værdifuldt som det til e biologisk familie. Selv for bør i skolealdere ka plejefamilie få e afgørede betydig, som var det e biologisk familie. Hvad betyder tætte relatioer i opvækste for et bars eve til at få et godt vokseliv? Eve til at hådtere sie følelser, kue sætte sig i et adet meeskes sted, kue aflæse sig selv udefra det skabes alt samme i tilkytigsrelatioe. Ige bør ka gekede følelser som vrede, jalousi, sorg og så videre ude at have været i et samspil med deres tilkytigsrelatioer, hvor de er blevet mødt og set med alle deres følelser og taker. FAMILIEN ER BARNETS BASE Vores forældre og søskede har stor idflydelse på, hvorda vi bliver som meesker. SOS Børebyere skaber familiære rammer om forældreløse bør, som giver e eeståede chace for at bryde de sociale arv. Hos SOS Børebyere tror vi på, at det er de tætte relatioer i e familie, der skaber et bars persolige, sociale, spirituelle og følelsesmæssige udviklig. Derfor hjælper vi udsatte og forældreløse bør ved at skabe familie ligede rammer, hvor de ka vokse op med e fast, kærlig omsorgsperso, søskede og i et varigt hjem. I dag bor bør og uge i e børe by, hvor de er familiemedlemmer i e af SOS Børebyeres SOS-familier. Størstedele af dem er kommet til børebye, fordi e eller begge forældre er døde. Adre fordi deres mor eller far er for fattige eller syge til at tage sig af dem. E SOS-familie består af e SOS-mor, der bor samme med børee i et familiehus. I hvert hjem er der seks til ti SOS-bør, der vokser op samme og kommer til at fugere som søskede for hiade. Målet er aldrig at erstatte et bars biologiske familie, me at tilbyde e alterativ familie med respekt for barets kulturelle og biologiske arv. Søskede er et sikkerhedset Bør skal altid vokse op med deres biologiske søskede. Derfor sørger SOS Børebyere for, at forholdet mellem biologiske søskede plejes og støttes, og at de får et hjem i samme SOS-familie. At have sie biologiske søskede omkrig sig, er vigtigt for barets forståelse af si ege historie og baggrud. Selv om SOS-familie er sammesat af både biologiske og ikke-biologiske familiemedlemmer, så kytter de fleste SOS-bør tætte og livs varige båd til deres SOS-mor og SOSsøskede. SOS-søskede deler e fælles fortid, som de samme ka bearbejde. Når børee e dag er klar til at flytte hjemmefra, er relatioere mellem SOS-søskede også et socialt sikkerhedset, og de hjælper ofte hiade med at stå på ege be ude for børebyes trygge rammer. Familie bryder de sociale arv At SOS-børee får e skolegag, lektiehjælp og støtte til at udvikle sig, er e vigtig del af opvækste i e SOS-familie, og de tilgag har vist sig at være ualmidelig effektiv til at bryde de sociale arv. Faktisk klarer bør i SOS-familier sig lagt bedre ed daske bør, der vokser op i plejefamilier. 17 procet af alle SOS-bør får e videregåede uddaelse, mod 8 procet af daske plejebør. Børebye Søskede Familie Bar Mor

5 8 TEMA SOS-FAMILIEN TEMA SOS-FAMILIEN 9 SOS-mor Alicia med alle sie bør - de tre SOS-drege og hedes biologiske datter. Alicia voksede selv op som SOS-bar i børebye i Motevideo. E af de første børebyer bygget for daske fadderes bidrag. SOS-FAMILIER MED BÅDE SOS-MOR OG -FAR Selv om lagt størstedele af de omkrig SOS-familier har SOS-more som bærede omsorgsperso, har ogle familier idrettet sig med både e SOS-mor og SOSfar. Det ka for eksempel være, hvis SOSmore får e parter, der vælger at flytte id som e del af familie. Foto: Sam Verhaert FRA SOS-BARN TIL SOS-MOR Det er hovedsagligt i Europa, at der er SOSpar med både e mor og far. I 2012 var der 89 SOS forældrepar og 12 elige SOS fædre i SOS-børebyer i Europa. SOS-familie følger kulture i det pågældede lad. I de fleste udvikligslade er det fortsat ee og alee e kvideopgave at tage sig af børee, mes ligestillig i hjemmet er helt aturlig i især Europa og på vej i Sydamerika. Det er vigtigt for børs udviklig at have et madligt forbillede uder deres opvækst, så uaset hvor i verde, SOS Børebye ligger, sørger SOS Børebyere for, at der altid vil være e mad i deres hverdag i børebye. Alicia var fem år gammel, da hu blev forladt af si mor. Hu voksede op i SOS-børebye i Motevideo. Tyve år seere opfostrer hu si ege datter forude tre SOS-bør i et hus lige ude for børebye. Hvis jeg var vokset op hos mi rigtige mor, ville jeg aldrig have fået dee mulighed. licia er halvt koreaer og halvt uruguayer. A Hedes koreaske far fik ikke lov til at tage hede med sig til Asie, da Alicias mor forlod hede. Så Alicia flyttede id i SOS-børebye i Motevideo. Alicia har dejlige mider fra si bardom i børebye: Vi legede i timevis og jeg havde masser af veer, som jeg i dag betragter som e del af mi udvidede familie, fortæller Alicia. Alligevel var det svært de første tid: Fra viduet i mit værelse var der udsigt til idgage i børebye. Da jeg var bar, var besøg ku tilladt é gag om måede, og hver eeste gag sad jeg og vetede på mi biologiske mor, me hu dukkede ku sjældet op, eridrer Alicia. I dag er Alicia selv blevet mor. Hedes etårige datter Lupita sidder og pludrer på hedes skød. Alicias mad Federico, som er biobrædstofigeiør, er også hjemme og sidder ved side af dem. Bag huset spiller tre drege fodbold og lader som om, de er berømte spillere. E fælles beslutig i familie Hvorfor beslutter et tidligere SOS-bar sig for at blive SOS-mor? For Alicia og hedes mad var det et fælles øske om at være med til at give udsatte bør bedre muligheder i livet: SOS Børebyere gav mig så mage muligheder, forklarer Alicia. Da jeg forlod børebye som 19-årig, gav de mig for eksempel et etårigt legat, så jeg kue studere i Costa Rica. Det var der, jeg mødte mi mad. Og vi følte et stort behov for at give de samme muligheder videre til adre, som jeg selv havde fået." Opvækst på gade Marcos på 12 år kommer styrtede id i dregees værelse og viser e guldmedalje. Ha stråler. Det er svært at forestille sig, at dee dreg plejede at sove på gade i Uruguay s hovedstad. Ha kom til Alicias familie som e traumatiseret dreg, forsømt af sie forældre. Ha smadrede viduer, sloges med adre drege og ægtede at gå i skole, ha foretrak edda at sove på gulvet frem for i si seg. Nu går Marcos i skole og vider hådboldtureriger. Has foldboldkammerater og SOS-søskede, 13-årige Jesús og Jamil på ti år har ligede livshistorier. Det er ikke emt i starte, år et yt bar kommer id i familie, idrømmer Alicia. Ige af dregee har et aldersvarede itellektuelt iveau. Det betyder, at jeg er ødt til at getage tigee op til tre gage. Dregee beder mig hele tide om at sætte klare græser. Alicia år ikke at afslutte sætige, før der er optøjer i have. Jesús samler e ste op, mes Marcos løber væk. Alicia hæver stemme, og i løbet af et øjeblik lykkedes det hede at hådtere situatioe og berolige dregee. Hu er måske ku 25 år gammel, me hu er erfare i vaskelig opvækst.! Navee i artikle er blevet ædret for at beskytte de ivolveredes idetitet.

6 10 STORT OG SMÅT STORT OG SMÅT 11 1 MILLION KRONER FRA DANIDA TIL NYT PROJEKT I KENYA STØT MED FØD DERNE TIL ÅRETS ECCO WALKATHONS Foto: Flemmig Jeppese. Bør, som disse drege fra Keya, har deres helt eget sæt rettigheder i FN s Børekovetio. De siger bladt adet, at bør har ret til særlig beskyttelse, overlevelse, udviklig og medbestemmelse. EVENT SOS Børebyere deltager ige i år i det traditiosrige ECCO Walkatho. Kom og gå e tur med veer, familie, aboer og kollegaer og støt verdes forældreløse bør. For hver kilometer, du går, doerer ECCO 7,50 kroer til Børe hjertefode eller SOS Børebyeres arbejde. I år går SOS Børebyeres adel af de forhåbet ligt mage kilometerpege til at støtte forældreløse og udsatte bør i Semarag i Idoesie. 47 millioer bør har mistet e eller begge forældre i Idosie, og hver femte idbygger lever i fattigdom. RETTIGHEDER SOS Børebyere har modtaget millioer kroer fra Daida til et yt projekt, som skal styrke forældreløse og udsatte børs rettigheder i Keya. Ifølge FN s Børekovetio har bør fire grudlæggede rettigheder: Ret til overlevelse mad og sudhed, ret til udviklig uddaelse og fritid, ret til beskyttelse mod vold og diskrimiatio, ret til medbestemmelse idflydelse og deltagelse. Projektet vil foregå i de syv områder, hvor SOS Børebyere i forveje arbejder i Keya. De råd og istaser, der allerede fides i lokalområdere, skal blive bedre til at iddrage bør i deres arbejde. Rådee er med til at udføre mydighederes arbejde i sociale sager om børs liv og udviklig. SOS Børebyeres projekt vil også øge befolkiges vide om og politikeres prioriterig af udsatte børs sociale rettigheder geem e mediekampage. Foto: Les Kaer SOS-ambassadør Cecilie Beck arragerede e mii ECCO Walkatho uder sit besøg i SOS-børebye i Semarag i Idoesie sidste år. FRA FN TIL SOS BØRNEBYERNE Datoer for ECCO Walkatho: Slagelse: 28. jui Købehav: 31. august Koldig: 11. oktober SOS BØRNEBYERNE FEJREDE FAMILIEN FAMILIEPRIS I aledig af FN s Iteratioale Familiedag de 15. maj satte SOS Børebyere fokus på familie og iviterede daskere til at være med til at fejre familie og de persoer, der gør de til oget særligt. Mage deltog i fejrige og uploadede fie familiebilleder på og på Istagram. Der var flotte Løgismose-kurve på højkat til alle, som deltog, samt e hovedpræmie på e masse dejlig kvalitetstid for hele familie i form af e miiferie i LEGOLAND. De heldige vider af hovedpræmie blev Tia Elmelud Mourtize, der havde delt dette søde billede af sie to døtre med beskrivelse: Foto: Privateje Jeg elsker mie piger overalt på jorde. De er mie fatas tiske hjælpere og briger mig stor glæde efter vi mistede deres far og mi mad til kræfte for tre år side. Præmiere blev sposeret af Løgismose og Edith & Godtfred Kirk Christiases Fod. HAR VI FÅET DIN ? MAILADRESSE Som SOS-fadder modtager du jævligt breve fra os med yt om dit fadderskab eller ade iformatio fra SOS Børebyere. I mage tilfælde vil vi kue få beskeder frem til dig både emmere, hurtigere og billigere ved at sede dig e frem for et brev. Hvis du øsker at modtage mail fra os i stedet for breve, ka du oplyse di mailadresse til os på vores hjemmeside: Her ka du også ædre di adresse, hvis du har fået e y. BESTYRELSE SOS BØRNEBYERNE har fået e stærk profil med stor erfarig ide for NGO og udvikligsarbejde id i bestyrelse. I maj tiltrådte Jakob Simose som bestyrelsesmedlem. Ha har i tre årtier haft hele verde som arbejdsplads hos FN i Latiamerika og det tidligere Sovjetuioe samt seest ordisk direktør for FN s udvikligsprogram UNDP. Vi glæder os til at få e så stærk udvikligsprofil id i bestyrelse. Jakobs lage erfarig vil være e stor styrke, år vi tager e mere aktive rolle i programudviklig, siger SOS Børebyeres adm. direktør, Paula Guillet de Mothoux. Ved si tiltrædelse udtalte Jakob Simose, at SOS Børebyere yder et meget kokret bidrag til fattigdomsbekæmpelse, hvor det batter mest udsatte bør og lokalsamfud i de fattige lade og har alle muligheder for at blive e edu bedre bidragyder til de dagsorde i samarbejde med adre partere. Jakob Simose er i dag direktør i si ege kosuletvirksomhed i New York, der yder strategisk rådgivig om udvikligsarbejde i ulade, og ha uderviser i ledelse af iteratioal orgaisatioer på CBS i Købehav. SOS Børebyeres bestyrelse arbejde uløet. Foto: Karolie Skjerov SLIP AF MED SMÅPENGENE REJSETID Efter ferie har mage af os fremmed valuta i lomme, som vi ikke ka bruge i Damark. De æste to år har vi fået lov til at have e idsamligsstader ståede i lufthave i Købehav, hvor rejsede ka doere al slags valuta. Du fider SOS Børebyeres kasse i trasit-området mellem LEGO butikke og Foodmarket i termial 2. Vi syes, det er e rigtig god måde at lade småpege gøre gav på, i stedet for at de strader i e skuffe derhjemme.

7 12 50 ÅR DEL DIN HISTORIE 50 ÅR DEL DIN HISTORIE 13 JEG HÅBER, AT FLERE BØRN KAN VOKSE OP SOM MIG DEL DIN HISTORIE MED OS I ovember 2014 har SOS Børe byere Damark 50 års jubilæum. Hele året vil vi opspore og dele historier fra de mage bør og vokse, som har været med til at forme SOS Børebyere. Har du e god SOS-historie, som du gere vil dele med adre? Så vil vi gere høre fra dig. Sed e mail med di historie til: 50@sosborebyere.dk. Foto: Lars Just 31-årige Taplie Nambakwe voksede op i e SOS-børeby i Nairobi. I dag bor hu i Taastrup. Her fortæller hu om si bardom, si uddaelse og si drøm om at udbrede e dask velfærdsmodel til Keya. Hvis jeg ikke havde fået et hjem i SOSbørebye i Nairobi, tror jeg ikke, jeg havde levet i dag. Mi biologiske mor døde, da jeg var helt lille, og mi far kue ikke forsørge mi lillebror og jeg. Jeg var to år gammel, da mi okel afleverede mig og mi biologiske lillebror i børebye i Nairobi. Jeg var et sygt og udsultet bar. Vi fik et hjem i det samme hus og voksede op samme med mi SOS-mor og vores ye søskede. Jeg elskede at bo i børebye. Vi havde e meget tryg og beskyttet tilværelse, hvor vi aldrig maglede oget. I dag bor jeg i Damark. Jeg har e uiversitetsuddaelse i psykologi og børestudier, og jeg har 24 SOS-søskede og e SOS-mor, som støtter mig i livet. Mi mor har altid sagt, at jeg skulle opleve så meget som muligt af verde, og det har jeg forsøgt. Mi SOS-mor har været utrolig vigtig for mit liv og er det fortsat i dag. Hu har lært mig at respektere adre meesker og skele mellem rigtigt og forkert. Jeg har altid tækt, at mi SOS-mor er mi rigtige mor, fordi hu har opdraget mig. Mes jeg boede i børebye, gik jeg i e offetlig skole samme med adre bør fra lokalområdet. Jeg tror, det var sudt for mig at få klassekammerater, der kom fra adre kår ed jeg selv. I skole gik det op for mig, hvor heldig jeg var. Mie klassekammerater blev ofte sedt hjem, fordi deres forældre ikke havde råd til at betale skoleudgifte. Side er de aldrig kommet videre i uddaelsessystemet. Som 18-årig flyttede jeg ud af børebye og begydte at studere psykologi på uiversitetet. I Keya er det svært at fide job, så da jeg blev færdig med studiere, flyttede jeg samme med ogle af mie SOS-søskede, der hjalp mig økoomisk. Mie søskede betyder rigtig meget for mig, og vi har samme tætte forhold, som jeg har med mi biologiske bror. Efter et år som arbejdsløs, tog jeg spriget og flyttede til Hollad for at tage e kadidatuddaelse, og i dag har jeg fået arbejdstilladelse i Damark. At være i Europa har givet mig mage ye perspektiver på livet. Og så har det vestlige liv ispireret mig til e y drøm. Jeg vil tilbage til Keya og starte e gratis dagpleje, så elige mødre ka arbejde, selv om de har små bør. På de måde ka jeg give dem e y chace i livet, ligesom jeg selv har fået. Taplie Nambakwe har u boet et år i Damark, og hu er godt i gag med at lære dask. BLIV FADDER OG STØT ET BARN SOM TAPLINE SOS Børebyere har fem SOS-børebyer i Keya, som har brug for støtte. Du ka hjælpe et forældreløst eller udsat bar som Taplie ved at tege et SOSfadder skab i Keya. 623 bør og 291 uge vokser for øjeblikket op i børe byere, mes udsatte bør får hjælp geem SOSfamilieprogrammer i børebyeres lokalområder. Meld dig som fadder på: eller sed e mail til: ifo@sosbørebyere.dk.

8 14 50 ÅR DEL DIN HISTORIE 50 ÅR DEL DIN HISTORIE Børebyer Børebyer Børebyer Børebyer Børebyer Børebyer Atal børebyer og lade, hvor SOS Børebyere arbejder lade lade lade lade lade lade Foto: Lotte Ladegaard DER ER ALTID RÅD TIL ET FADDERSKAB Det hadler om prioriterig, siger Julie Ørtoft va Norde, der tegede sit første fadderskab som 18-årig studerede. Hu har aldrig oplevet fadderskabet som e økoomisk belastig. Jeg så reklamer for SOS Børebyeres fadderskaber. De ramte lige i hjertet. Julie Ørtoft va Norde var 18 år, da hu tegede sit fadderskab. Degag gik Julie på hadelsskole, var på SU og havde et fritidsjob. Hvis jeg ikke havde haft fritidsjobbet, havde jeg teget fadderskabet alligevel, for det føltes aturligt. Julie Ørtoft va Norde forklarer, at det gik op for hede, hvor god e bardom, hu selv har haft. Med familie, kærlighed og alt det materielle. I dag er hu 24 år, yuddaet professiosbachelor i iteratioal hadel og markedsførig og jobsøgede på dimittedsats. Det sidste, jeg opgiver, er mit fadderskab. Det føles godt at støtte et bar, der ellers kue være ladet på gade. Julia i SOSbørebye i Chile er blevet e del af mit liv, siger hu. Julie Ørtoft va Norde har sedt små smykkeskri, puslespil og tøj til sit fadderbar Julia i Chile. Hu har fået fotos retur, hvor Julia har taget gavere i brug. I sidste ede hadler livet om prioriterig, forklarer de uge SOS-fadder: På hadelsskole købte vi mad og cola i katie. På to uger brugte hver af os det samme på cola, som det koster at have et fadderskab. Nogle sytes ok, at det var lidt uderligt, me jeg begydte at tage madpakke med og droppede colae, og så sparede jeg de pege. På to uger brugte hver af os det samme på cola, som det koster at have et fadderskab. Julie Ørtoft va Norde Bræder for det Julie Ørtoft va Norde tilføjer, at ogle tæker, at jeg er type, der går i seg med dårlig samvittighed, me jeg bruger altså også pege på mig KONTAKT MED DIT FADDERBARN Du ka skrive breve til dit fadderbar, hvis du har lyst. Det er ikke et krav. Du skal også vide, at baret ikke er forpligtet til at svare dig. Mage af børee syes dog, at det er sjovt at skrive til deres faddere, og du vil typisk få et svar fra børebye. Hvis du vælger at skrive, skal det være på et af de sprog, som er agivet i SOS-børebyes beskrivelse, som du modtager, år du får oplysigere om dit fadderbar eller -by. Heraf fremgår også adresse, du skal skrive til. Du skriver til ladets atioale SOS-kotor, så du skal huske at agive barets og børebyes av. Brevee bliver så som regel selv. Jeg føler ikke, at jeg går på kompromis med oget. Jeg har råd til at tage på ferie. Og se bare på mit tøjskab. Vi uge har alt, og vi glemmer, hvad der sker omkrig os. Hu forsøger derfor også at få sie veer til at tege fadderskaber: Jeg skriver om fadderskabet på Facebook. At det ku koster 215 kroer om måede, me ige bider på. Måske har de svært ved at overskue det? Jeg seder gaver og skriver til Julia, me det er jo mit valg. De behøver ikke gøre adet ed at overføre pegee. Når hedes veer spørger, om pegee virkelig år frem, svarer hu altid, at de bare ka rige til SOS Børebyere og få svar på alle deres kritiske spørgsmål. Og til dem, der siger, at vi ikke ka redde alle fattige i verde, svarer hu: Jeg bræder for det. For det er aldrig børees skyld, at de vokser op ude mor og far. oversat til lokalsproget på det atioale kotor, så det letter arbejdet for de lokale medarbejdere, hvis brevee er korte og skrevet med almidelige ord og vediger. Det er ikke e god ide at sede pakker. De fleste SOS-børebyer ligger i lade, hvor de lokale postservice fugerer dårligt. Mage pakker forsvider, eller SOS Børebyere må betale toldafgifter, som ofte overskrider pakkes værdi. Sed derfor ku småtig, der ka være i e almidelig kuvert, for eksempel klistermærker, hårspæder, malebøger, farveblyater. Vedlæg aldrig pege eller checks.

9 16 INTERNATIONALT NYT Bør på strade i fiskersamfudet Bislig, hvor SOS Børebyere hjælper familier på fode ige med idkøb af ye fiskerbåde. INTERNATIONALT NYT UNGDOMSLEDER BESKYTTEDE SOS-BØRN MED SIT LIV 17 E ugdomsleder i børebye i Malakal reddede 33 bør ved at føre dem væk fra voldsomme skyderier. Drab, plydriger og voldtægter præger stadig Sydsuda, me i dag er børebyes bør og uge bragt i sikkerhed i hovedstade. SÅDAN GØR DIN STØTTE GAVN I FILIPPINERNE Tak for de mage bidrag til geopbygige af Filippiere. Pegee går bladt adet til at fide og tage vare på bør, som mistede deres forældre uder de ødelæggede tyfo i ovember sidste år. Geopbygige af Filippiere er i fuld gag. Daskeres bidrag hjælper tusidvis af familier og bør med at stykke deres liv samme ige, efter tyfo Haiya ramte ladet for syv måeder side. De officielle tabstal siger, at over meesker mistede livet uder tyfoe, me over persoer saves fortsat, oplyser FN. Flere ed huse blev totalt ødelagt og over e millio boliger beskadiget. Umiddelbart efter aturkatastrofe trådte SOS Børebyere til med akut ødhjælp og drev, da behovet var størst, i alt 11 børevelige områder for over bør. Tre børevelige områder er stadig åbe for børee. På mydighederes opfordrig har SOS Børebyere taget 94 bør, som mistede deres forældre uder tyfoe, id i et slægtigeprogram. Børee er hos for eksempel okler og tater eller bedsteforældre. Disse modtager økoomisk hjælp fra SOS Børebyere, så de ka sørge for sud mad og skolegag for deres ye familiemedlem. fiskersamfud i Bislig, Mgay og Palaog mistede deres livsgrudlag, da tyfoe smadrede fiskerbåde og -udstyr. Nu har SOS Børebyere idkøbt 36 fiskerbåde, så fiskere ige komme på havet og få e idtægt, så de ka forsørge deres familier. I de hårdest ramte børeby i Tacloba er arbejdet med at reparere huse og SOS-skole i fuld gag. Desude hjælper SOS Børebyere med at geopføre to offetlige skoler i lokalområdet. Her har over 400 familier også modtaget e af vores hus-pakker. Pakkere ideholder alle de tig, som er ødvedige i e husholdig. Det er for eksempel: tallerker og bestik, glas, segelied, sæbe, shampoo, spade og myggeet. Du ka hjælpe SOS Børebyere forhadler for øjeblikket med mydighedere i Filippiere om at få udpeget ladområder, hvor SOS Børebyere ka begyde at bygge ye boliger til de mage familier, som fortsat er hjemløse. Målet er at opføre 650 ye hjem. Foto: Julius Theo Castroverde Selv år graater og patroer flyver om hovedet på det sydsudaske persoale i SOS Børebyere, påtager de sig opgave med at beskytte SOS-børee. Det viste ugdomsledere Isaac James i december, da væbede kampe mellem oprørsstyrker og regerigstropper eskalerede omkrig SOS-børebye i Malakal. På det tidspukt havde oprørere erklæret åbe krig mod alle, som ikke tilhørte deres etiske gruppe. E afte stormede 60 oprørere id i børebye, hvor de brød id i de uge pigers bolig, i børebyslederes bolig og kotor. De plydrede alt, iklusive computere, tøj, madrasser, segetøj og persolige ejedele. Oprørere sagde, at dee gag var målet ejedelee, me æste gag ville de dræbe, eridrer Isaac James, med dee trussel gik det op for os, at det ikke lægere var sikkert at blive i børebye. 200 kilometer til fods Uder sammestødet blev ugdomsledere skilt fra de øvrige medarbejdere i børebye, og ha fadt sig pludselig alee samme med 33 bør og uge. Midt uder e reg af graater sprag flere af de uge i flode og svømmede geem det krokodillefyldte farvad, mes børee, hvoraf de ygste blot var to år gammel, hurtigt blev placeret i både. Der var ikke plads til Isaac, så ha vadede ud i flode med sit tøj i e pose på skuldree. Ha holdt beskyttede fast i kate af både, der trasporterede børee i sikkerhed på de ade side af flode. I si søge efter et sikkert opholdssted rejste Isaac James og børee fra by til by. De større bør måtte flere gage hjælpe med at bære deres små SOS-søskede. Gruppe måtte gå æste 200 kilometer for at å frem til bye Kodok. Herfra sejlede de til de forholdsvis sikre by Melut og videre til Paloich km fra hovedstade Juba. Som værge for disse bør var jeg frustreret, fortæller Isaac James. Jeg kue ikke passe ordetligt på dem. Jeg kue ikke skaffe sud mad til dem. Magle på ordetlig plads til at sove og lege var hård for børee. Om atte græd de små bør hjerteskærede efter deres mødre, og der var ikke oget, jeg kue stille op. Fløjet i sikkerhed Efter e måed med usikkerhed og bekymrig modtog Isaac gode yheder: Det var lykkedes SOS Børebyere at orgaisere e evakuerig af gruppe til hovedstade Juba, hvor reste af børebyes bør var evakueret til. Det var med e bladig af vatro og eufori, at børee blev geforeet med deres SOS-familier. Det var æste for godt til at være sadt, husker Isaac James: Jeg er lykkelig for, at alle børee u er uder ét tag. Uder flugte fra børebye, hvor børee og de asatte måtte splitte sig, mistede SOS-mødree kotakte med to bør. Det er meget svært at efterspore de to drege, me SOS Børebyere i Sydsuda gør alt, hvad de ka, uder de forudsætiger, sikkerhedssituatioe tillader. Uicef i Sydsuda og e lokal orgaisatio hjælper fortsat med at lede efter de to bør. Uder flugte fra børebye mistede ugdomsleder Isaac James (tv) al kotakt til SOS Børebyere i Sydsuda. Så glæde var stor, da mødre og bør edelig blev geforeet ige. De lagsigtede hjælp Her i 2014 er SOS Børebyere i gag med de mere lagsigtede idsats, der skal brige de ramte familier på fode ige. Tre små Behovet for at hjælpe de filippiske familier tilbage til e ormalt fugerede hverdag er derfor fortsat stort. Du ka give et bidrag på vores hjemmeside: Foto: Aregawi Kiros.

10 18 CSR-PARTNERSKABER CSR-PARTNERSKABER 19 ADM. DIREKTØR Paula Guillet de Mothoux DONATION REDDER KVINDER OG SPÆDBØRNS LIV ANSVARSHAVENDE Lie Grove Hermase REDAKTION Lotte Ladegaard A-Sofie Warich Mette Schmidt, redaktør TRYK Stibo Graphic Oplag: GRAFISK DESIGN OG PRODUKTION westrig-kbh.dk FORSIDEFOTO: Jes Hooré PROTEKTOR Hedes Kogelige Højhed Prisesse Beedikte BESTYRELSEN Formad Lars Much Adm. Direktør Næstformad Lars Ole Korum Direktør Jacob Grølykke Bestyrelsesformad Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Foto: Adrea Storm Herikse Siemes har doeret e scaer til SOS-lægekliikke på Zazibar. Ultralydsscaere ka opdage mage sygdomme og vil give kvider e mere tryg graviditet og sikker fødsel. På de afrikaske ø Zazibar dør e ud af 38 kvider i forbidelse med graviditet og fødsel, bladt adet fordi de færreste har adgag til hjælp fra læger eller jordemødre. Me i SOS Børebyeres lægekliik på Zazibar, er de u et skridt ærmere at edbrige de høje dødelighed bladt gravide. Hjælpe kommer fra Siemes i Damark, der har doeret e ultralydsscaer til lægekliikke. Og det er e læge vetet drøm, der går i opfyldelse for SOS-læge Maeo Abdulla. At få e ultralydsscaer er oget, jeg persoligt har spurgt efter, lige side jeg blev asat for fire år side. Jeg har oplevet babyer, der dør i livmodere, me som vi ude e scaer først opdager efter to til tre uger. E gravid kvide bør scaes midst to gage i løbet af graviditete, så u ka vi redde mage kvider og babyers liv, siger Maeo Abdulla. Betal efter eve Lægekliikke ligger i Zazibars SOS-børeby, hvor 95 forældreløse bør vokser op. Kliikke efterser jævligt børee i børebye, me er også åbe for folk i lokalområdet. I 2012 havde kliikke over behadliger. Zazibars over e millio idbyggere har idtil u ku haft begræset adgag til ultralydsscaere. Derfor gør de ye scaer e stor forskel for de lage vetetider på øes hospitaler, hvor gravide kvider ellers har måttet rejse lage afstade og vete i dagevis på e scaig. Scaige på SOS-lægekliikke koster kvidere et beskedet beløb. På lægere sigt er plae at tilbyde ultralydsscaiger gratis til de fattigste kvider på øe. Grudig oplærig Siemes sedte e af deres medarbejdere, Heidi Sørese, med til lægekliikke på Zazibar. Hu er Siemes Healthcares applikatiosspecialist, og til daglig kører hu rudt til daske hospitaler og kliikker for at istruere i bruge af scaere. De vide brugte hu tre itesive dage på at give videre til læge på SOS Børebyeres lægekliik. Kliikkes læge er dygtig, så jeg er helt tryg ved at overlade opgave til ham. Der er ige tvivl om, at det her ka redde meeskeliv, siger Heidi Sørese. Se gravide Latifa få si første scaig på SOS-læge kliikke på: Hae Høiberg Jouralist, forfatter Ester Jese Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Kasper Kastrup Iteratioal Director of Promotig ad Supportig Associatios, SOS Kiderdorf Iteratioal A Karstoft SOS-frivillig i Veje Jakob Simose Direktør Aette Brødholt Sørese Maagemet Cosultat SOS Børebyeres bestyrelse er uløet. UDGIVER SOS Børebyere i Damark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 Købehav V Tlf.: Giror: ifo@sosborebyere.dk TELEFON OG KONTORTID Madag til torsdag kl Fredag kl BILLEDPOLITIK SOS Børebyere øsker at beskytte børee så vidt muligt. Derfor skal børee have lov til at være aoyme. Det betyder bladt adet, at vi ikke forbider av med billede, så ma ka gekede baret. Fotos og ave ka derfor være ædrede. SOS Børebyeres regler er i overesstemmelse med EU s regler om databeskyttelse. FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ

11 20 ÅRSBERETNING 2013 ÅRSBERETNING BARN FOR BARN ÆNDRER VI VERDEN RESULTATOPGØRELSE DKK DKK'000 Foto: Les Kaer Da jeg for æste 20 år side begydte at arbejde med udsatte bør, døde hver dag bør rudt om i verde. Ofte af grude, som kue være forebygget. I dag er det tal æste halveret. De udviklig er vigtig, og et mål for SOS Børebyeres arbejde. Me at holde bør i live er ikke ok. Hvert bar skal have e tryg base; e familie og vokse, som hjælper baret med at fide et ståsted og vokse. Det er dét, SOS Børebyere ka bidrage med, og det er dét, daske støtter ige i 2013 i allerhøjeste grad har bidraget til gav det bedste idsamligsresultat i SOS Børebyeres historie. Geem åree har det hovedsagelig været de europæiske lade, der fiasierede opbygige og drifte af børebyer rudt om i verde. Me i takt med, at verde har foradret sig, får mage adre lade mulighed for selv at sikre idsatse for forældreløse og udsatte bør. Sydkorea, som var det første lad, SOS Børebyere kom til ude for Europa, er i dag helt selvfiasierede. I mage lade, vi tidligere defierede som udvikligslade, vokser middelklasse. Vækstrate er lagt over de europæiske og lagt flere bør får et bedre udgagspukt for e tryg bardom. Europæiske lade er ikke mere alee om at fiasiere arbejdet. Verde ædrer sig. De foradrig har været medvirkede til, at SOS Børebyeres i 2013 globalt ædrede orgaisatioes tilgag. De 133 lade, hvor SOS Børebyere arbejder, blev vurderet ud fra faktorer som børs overlevelseschacer, mydighederes styrke samt ladets vækstrater. Nogle lade har potetiale til selv at samle id, mes adre lade fortsat har stor, stor brug for direkte hjælp til de allersvageste bør. Damark idgik aktivt i arbejdet og som e kosekves arbejder de daske orgaisatio u med 11 prioritetslade, hovedsagelig bladt verdes fattigste lade. Samtidig fortsætter vi samarbejdet med de øvrige lagt over 100 lade; ogle geem fadderskaber, adre geem udvekslig af vide og erfariger. Vores målsætig er at opbygge tætte parterskaber for samme med prioritetsladee at give børee i vores målgruppe de bør, som ikke har forældre eller er i fare for at miste dem de bedst mulige hjælp. Det har været e stor oplevelse som y direktør at få idblik i de forskel, SOS Børebyere geem støtte fra mage daskere, privatpersoer såvel som virksomheder og fode, ka gøre i disse børs liv. Det er måske først helt tydeligt at se, år ma møder de u vokse, der fik ædret deres liv geem e opvækst i e SOS-børeby. Derfor er det også tidligere SOS-bør samt ogle af SOS Børebyere Damarks ye prioritetslade, der er i fokus i dee beretig. Samme ka vi ædre verde, bar for bar. Tak for støtte! Paula Guillet de Mothoux adm. direktør, SOS Børebyere Idsamlede midler Mio. kr Du ka læse hele SOS Børebyeres årsberetig 2013 på: Idsamlede midler mv Fiasielle poster Samlede idtægter Omkostiger vedrørede idsamligsaktiviteter Iteratioalt kotiget Admiistratiosomkostiger Samlede omkostiger Resultat før formålsbestemte uddeliger Formålsbestemt arbejde i Damark Uddeliger, fadderskabsstøtte Uddeliger, drifts- og projektstøtte Samlede uddeliger til formålsbestemt arbejde Resultat efter formålsbestemte uddeliger Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat SÅDAN BRUGER VI PENGENE SOS Børebyere Damark har til formål at give så mage forældreløse og udsatte bør som muligt e tryg bardom med e familie, et kærligt hjem og e uddaelse. I 2013 kue vi give 143,6 millioer kroer til dette formål, hvilket omfatter uddeliger til fadderskabsstøtte, uddeliger til drifts- og projektstøtte og til formålsbestemt arbejde i Damark. SOS Børebyere geemfører hvert år kampager og adre aktiviteter for at samle pege id som e del af orgaisatioes strategi om at skabe vækst for at å flere bør. Når SOS Børebyere bruger pege på idsamlig, sker det med e målsætig om samlet set at få midst fem kroer id for hver kroe brugt. Målsæt ige er, at højst 10 procet af de samlede idtægter må bruges til admiistratio. Admiistratiosprocete var i 2013 på 6,9 procet. Admiistratio er ødvedig for at sikre, at pegee år frem, og at faddere og adre bidragydere får de iformatioer, de har brug for. I 2013 var der 40 løede medarbejdere på kotoret i Købehav. Stort set alle medarbejdere i SOS-børebyer og på projekter er lokalt asatte. Det garaterer e høj grad af lokal forakrig og bidrager til at holde omkostigere ede. Omkrig frivillige i daske lokalgrupper og på kotoret i Købehav arbejdede uløet for SOS Børebyere i Både iteratioalt og i Damark geemgår autoriserede revisorer SOS Børebyeres regskaber. Revisorpåtegede årsrapporter ka fides på

12 22 Å R S B E R E T N I N G Å R S B E R E T N I N G Letlad Laos Cambodia Somalilad Etiopie Keya Rwada Burudi Zazibar Tazaia Botswaa INTERNATIONALT PROJEKTER I 133 LANDE SOS Børebyere arbejdede sidste år i 133 lade med idsamlig, børebyer og udvikligsprojekter. I disse lade havde SOS Børebyere Damark fiasierigsasvar for SOS-børebyer og projekter. Fadderskabsbidrag 48% Kampager 15% Arv og testameter 16% Fra jauar 2014 er SOS Børebyere Damarks fiasierigsasvar samlet i disse 11 lade. I disse lade støttede SOS Børebyere Damark projekter med doatioer på over kroer i Her kom støtte fra I de her lade er der projekter, som fik hjælp fra daske faddere geem de 15 procet af fadderskabsbidraget, der går til særligt trægede projekter. 10 lade, der har modtaget flest pege, ikl. fadderskaber Offetlig støtte 2% Daida-midler 1% Virksomheder, sposorater samt Keya kr. Rwada kr. Ethiopie kr. Idie kr. Elfebeskyste kr. øvrige gaver og bidrag 18% Fiasielle idtægter 0% Laos Botswaa Peru Colombia Zazibar Det gik pegee til Omkostiger til idsamligs aktiviteter 16,6% Admiistratio 6,9% Iteratioalt kotiget 1,2% Formålsbestemt arbejde i Støtte fordelt på projekttyper Damark 4,5% Fadderskabsstøtte 36,2% Drifts og projektstøtte 34,6% Børebyer 18% Ugdomshuse 11% Børehaver 8% Skoler 13% Socialcetre, lægekliikker og FSP 28% Uddaelsescetre 13% Nødhjælp 2% Adre 8% kr. kr. kr. kr. kr.

13 PERLA BLEV FUNDET PÅ GADEN Over 100 millioer bør lever alee på gade verde over. Perla fra Mozambique var et af disse udsatte bør. Nu har hu fået e tryg bardom og e y mor i e SOS-børeby. Hjælp bør som Perla med at komme væk fra gade del SOS Børebyeres ye film om Perla med die veer. Lags e befærdet vej i Mozambiques hovedstad Maputo levede Perla som gadebar. Hedes alder er svær at bestemme, fordi hu er så lille af vækst. Hedes ye mor tror, at Perla er omkrig fem år. Perla bor u i e SOS-børeby. Da hu kom, blev hu udersøgt af børebyes læge, som kostaterede, at hu havde e ifektio og var udereræret. Idadvedt og tavs. Efter de første to uger i børe bye begydte Perla at stole på si ye mor, som heldigvis aldrig er lagt væk. E mor, som lader Perla sove i si seg om atte, og som ofte tager hede op i sie arme og bærer hede som et lille bar. Hu er begydt at lege u. Det er et godt teg. Me hu ka stadig blive meget aggressiv, år hu er samme med adre bør. Hu er bage og forsøger at beskytte sig selv, siger Perlas SOS-mor Terasiha Mazuze og forklarer: Det er helt ormalt. Det tager tid, før baret tør stole på oge ige. Og Terasiha Mazuze ved besked, hu har været SOS-mor i sart ti år. Før det arbejdede hu fem år som tate, hvor hu hjalp de adre mødre med børee. Terashia Mazuza er stolt over sie bør. De ældste er allerede flyttet hjemmefra. E vokse datter, Aita, arbejder som lærer, er gift og har selv fået bør. Mes de ældste sø Zellso har fået et legat og læser til tadlæge i Algeriet. Hu saver dem, me de sørger for at holde kotakte for de er jo familie: Det føles som om, alle mie SOS-bør virkelig er mie ege, som om jeg har født dem selv. Og deres bør er jo mie børebør, siger Perlas ye mor. Hjælp os med at hjælpe bør som Perla Hos SOS Børebyere vil vi gere kue give edu flere gadebør et yt liv i e børeby med e mor, e kærlig familie og e uddaelse. Du ka hjælpe os ved at sprede filme om Perla i dit etværk på Facebook, YouTube og adre sociale medier. Se filme om Perla på: