Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012 Mariann Brandt Pia Brøgger Annette Bau
Øvelse 1: Sprogfærdighed Beskriv for naboen: Hvordan din 2.fremmedsprogfærdighedsstørrelse så ud, da du forlod gymnasiet! Hvordan du lærte sprog i gymnasiet! Er det den samme slags sprogfærdighed, vores elever skal tilegne sig? Hvad er dit sprogsyn? Hvordan lærer man et sprog?
Simon Borg Teachers Beliefs and Professional Development Experience Colleagues Beliefs Practical knowledge Curriculum Received knowledge Language Teaching Learners
Sprogsynet i gymnasiet i dag Det fremherskende sprogsyn i de ungdomsgymnasiale uddannelser i dag er kommunikativt. Vore elever skal først og fremmest kunne begå sig i kommunikationssituationer de skal kunne lytte, forstå, tale, skrive og læse på målsproget De skal altså ikke (nødvendigvis) eksplicit kunne diverse grammatiske regler og bøjningsmønstre. (15) Hanne Geist og Dorte Fristrup Nye skolegrammatikker ønskes Sprogforum nr.27, 2003, p.15-19
Kender I det? Tekstarbejde Læreren stiller spørgsmål, de samme elever markerer, kun en elev er på ad gangen, flere er passive og hægtes evt. af Projektarbejde med fremlæggelse Opgaver uddelegeres, der læses op under fremlæggelsen, kun de, der er på, er aktive Grammatikundervisning Som magtmiddel: ro! Flueben ved verbalbøjningen
Dormez-vous? Schlafen Sie?? Dormis? Program Hvad kendetegner det kommunikative sprogsyn? Hvilken afsmitning har det på undervisningen? Tjek af aktiviteter og forslag til justering Fælles sprogsamarbejde på NG: fx ordforrådstilegnelse
Sprogsyn: hvad, hvordan, hvorfor SPROGSYN Arbejdsformer Aktiviteter Interaktionsmønstre Værktøj Lektier Rettemetoder. Eksamen
Ajourføring lærer forskning regulativ
Øvelse 2 Diskuter med din nabo, hvad I forstår ved et kommunikativt sprogsyn. Tænk evt. på dit sidste sprogmodul
Kommunikativ sprogundervisning tager sit udgangspunkt i elevernes selvstændige kommunikative praksis har ikke afsæt i en forhåndsstruktureret dialog eller en lærergennemgang af en bestemt sproglig struktur lægger typisk stor vægt på par- og gruppearbejde ud fra et ønske om at ændre et traditionelt interaktionsmønster i klassen, hvor underviserens talestrøm og mere eller mindre lukkede spørgsmål fylder store dele af lektionen ud Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske principper Lars Holm og Helle Pia Laursen, Dansklærerforeningens forlag, 2010 P.83 Læs den før din dansklærerkollega!
Kommunikative aktiviteter Pædagogiske (fx løsning af en krydsogtværs som en paropgave) Virkelighedsnære (fx en meningsudveksling). Udgangspunktet for kommunikationen er en informationskløft eller en problemløsning, der skaber et reelt kommunikativ behov de deltagende parter samarbejder Lukkede: kun en eller få på forhånd fastsatte løsninger Åbne: flere mulige løsninger, hvoraf ingen er forhåndsbestemte Primære formål en så naturlig og autentisk kommunikation som muligt med henblik på udvikling af den kommunikative kompetence (delelementer: lingvistisk, diskursiv, pragmatisk, strategisk, interkulturel osv.). De kommunikative aktiviteter inkluderer alle fire færdigheder: tale, lytte, skrive, læse, og er ikke begrænset til mundtlighed. Udarbejdet af Lone Ambjørn baseret på Rod Ellis og John Klapper
Kommunikativ undervisning Tjek af lærers materialer og uv-aktiviteter: Er der et komm. formål med den enkelte aktivitet? Hvilket? Har afsender en intention med at kommunikere? Hvilken? Er der overhovedet en modtager for det der kommunikeres? Har modtager en eller flere gode grunde til at læse/lytte til det der formidles? Hvilke(n)? Giver de aktiviteter der foregår i klassen anledning til flg.: Betydningsafklaring: Stiller lytter betydningsafklarende spørgsmål? Foretager den talende reformuleringer for at præcisere det hun siger? Er deltagerne aktive både når de taler og når de lytter? Eller kan den enkelte frit vælge alene at være lytter evt. tage sig en stille stund? Karen Lund Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer in Michael Byram et al. Sprogfag i forandring - pædagogik og praksis. Samfundslitteratur 2009, p.153
Øvelse 3 Tænk på dit sidste sprogmodul I hvor høj grad var din undervisning kommunikativ ifølge tjeklisten? Hvordan kunne I skrue op for det kommunikative element i det pågældende modul?
Den ideelle sprogtilegner? www.heltnormalt.dk/striben/ 2012/01/16
Task force! Task A goal-oriented communicative activity with a specific outcome, where the emphasis is on exchanging meanings, not producing specific language forms Jane Willis A Framework for Task-Based Learning 1996 Mange andre definitioner! Fællestræk: task er indholds- eller betydningsorienteret. Det, der skaber det kommunikative formål, er, at task en er en problemløsningsopgave, og det der driver kommunikationen frem, er ønsket om at nå til et resultat. Michael Svendsen Pedersen TaskForce Et bud på kommunikativ undervisning, Sprogforum nr 20, 2001
Tre-faset task-forløbsmodel Elicitering: de forudsætninger som eleverne allerede er i besiddelse af listes ud af dem og aktiveres. Input-baserede aktiviteter (fx optagelser af native speakers) Sproglig forberedelse: grammatik eller sproghandling Task-fase Planlægning af task-arbejdet Gennemførelse af task-arbejdet Fremlæggelse Før-taskfase Efter-taskfase Sproglig efterbehandling af de former som eleverne har valgt i udførelsen af tasken Refleksion Konsolidering Korrektiv feedback
Værktøjskassen Tysk vittighed Valg af rejsemål som konkurrence Poster med ekstremsport
Dialogcollage
Øvelse 2: Dialogcollage Med naboen: Vælg et af dialogbillederne Vælg 2.fremmedsprog (helst et I ikke underviser i J ) Lav lille mundtlig dialog, der passer til billedet Blev jeres dialog kommunikativ?
Kender I det? Grammatikundervisning Som magtmiddel: ro! Flueben ved verbalbøjningen
Sproglig opmærksomhed Isoleret grammatik-uv. Fx former som verbalendelser eller kongruensregler Grammatik-oversættelsesmetoden Focus on forms Focus on meaning Inddrager generelt ikke formaspektet Antagelse:engagement i kommunikation medfører automatisk formtilegnelse Først engagement i kommunikation Dernæst rettes elevens opmærksomhed på præcis det sproglige træk, som det øjeblikkelige komm. behov kræver Focus on form
Øvelse: Hvad er forskellen? 1. Lærergennemgang af verbernes datidsformer - lytteøvelse instruks til eleverne: noter alle de datidsformer I hører! 2. Lytning - lærergennemgang af verbernes datidsformer - instruks: noter alle de datidsformer I hører 3. Lytning - instruks: Hvornår foregår denne mands genvordigheder, og hvordan ved I egentlig det? Karen Lund Fokus på sprogindlæring og pædagogiske implikationer Michael Byram et al. Sprogfag i forandring pædagogik og praksis p.157-158
Languaging er et bud på en mere virksom måde end den traditionelle grammatikundervisning: grammatik er ikke regler, paradigmer og udfyldningsopgaver, men det elever gør når de arbejder med sproget Optagelse Karen Sonne Jakobsen Sprogfærdigheder. Færdigheder i læreplaner for fremmedsprog i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv Cursiv 2011
Begrænset kognitiv belastning Kommunikative aktiviteter og korrekthed Vi vil hverken det flydende forkerte eller det hakkende korrekte I princippet kan eleven kun klare én ting ad gangen [ ] Aktiviteterne i klassen skal derfor veksle mellem at påkalde sig elevernes fokus på indhold og deres fokus på sprog Karen Lund Fokus på sprogindlæring og pædagogiske implikationer in Michael Byram et al. Sprogfag i forandring pædagogik og praksis, p.156
Hovedkonklusioner Mangel på opdateret og reflekteret sprogsyn i ty, sp og fr Vi er mindre kommunikative end vi troede Vi er oppe mod tung tradition Lille greb stor effekt Gevinst at hente ved komm.uv i form af anderledes drive (større motivation?) hos såvel elever som lærere Fælles sprogsyn sparring
Aktuelle udfordringer i vores projekt Vi øver os i at skrue på det kommunikative håndtag tåle kaos og det, der opleves som spildtid (men som (forhåbentlig) er languaging!) give elevgrupper tid alene (evt. med lydoptager) være mindre synlige lærere og vige pladsen for elevinitiering af enhver faglig art lade eleverne gøre arbejdet og af og til forklare dem, hvorfor det er godt for dem finde overskud til fantasi og kreativitet
Fælles fremtid på NG? Forslag til fælles fokus: Ordforrådstilegnelse fælles folder med øvelsesforslag og erfaringskommentarer? spotkursus med bidrag fra så mange som muligt?
Forskningen siger At ordforrådsindlæring er vigtigere end grammatik og bør have førsteprioritet At der er for lidt fokus på systematisk ordforrådsindlæring At ordforrådstilegnelse har flere niveauer : Fra genkendelse til produktiv kontrol
Kontekstualisering er vigtig Isolerede ord ingen kognitiv støtte Alfabetiske lister skader mere end de gavner Isolerede ord repræsenterer ikke en virkelighed ( linguistic reality ) Isolerede ord har ikke noget budskab- ingen involvering fra learners side
Kontekstualisering fortsat At huske ord afhænger af dybdebearbejdning Korttids- kontra langtidshukommelse
To nødvendige tilgange til ordforråd: Den indirekte tilgang - læse, lytte, tale og skrive Den direkte- explicit fokus på centrale ord kognitiv dybdebearbejdning - langtidshukommelse
Fakta: Det kræver et kendskab til 8-9000 ord for at kunne læse aviser, bøger etc. uden ordbog (engelsk) Det kræver kendskab til 5-7000 ord for at kunne klare sig uden hjælp i en konversation på engelsk
Fakta: Et realistisk læringsmål for engelsk efter 9. klasse er kendskab til de mest frekvente 3000 ord, 1000-2000 for tysk og fransk Kendskab til de mest frekvente 3000 ord giver en meget stor leksikalsk dækning Elever skal have kendskab til op mod 98 % af ordene i en tekst for en tilfredsstillende forståelse- svarer til 1 ud af 50 ord er ukendt
Eksempler på best practice FG: emnebaseret ordforråd udarbejdes af eleverne selv renskrives af læreren læreren leverer en igangsætter: Har du et husdyr? SA, Li: CL: quiz & byt (lærer- eller elevfabrikeret) Back up (lægges ind af sp. lærere) Socrative (Lene Bang) Kj: læreren angiver gloser eleverne udvælger selv 5 gloser på basis af kriterium og bruger gloserne i sætninger DB: elektronisk vendespil FG: Before you know it Ki: Quizlet AB: Jeopardy SA: Gt-plus Er: Giv-en-få-en (CL-struktur) Er: Extranormal.com. Se nyt fællesrum i Lectio!
Opsamling Hvad ser I af muligheder i vores fag? Hvordan skaber vi muligheder for øget kollegialt arbejde på tværs af sprogene? Sprogzone Fælles rum i Lectio
Referencer Johannes Wagner Traditions and change in Foreign Language Teaching, Syddansk Universitet 2005 Lars Holm og Helle Pia Laursen Dansk som andetsprog Pædagogiske og didaktiske perspektiver, Dansklærerforeningens Forlag 2010 Ulrika Tornberg Sprogdidaktik, L&R 2001 Rosamond Mitchell & Florence Myles Second Language Learning Theories Second Edition, Oxford University 2004 Michael Byram et al. Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. Samfundslitteratur 2009 (Fremragende!) Lone Ambjørn Fra mundtlig gruppeeksamen til løbende evaluering med portfolio, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr 5, 2008 Lone Ambjørn Talt interaktion anskuet i et diskursivt, pragmatisk og strategisk perspektiv, Web-publikation, 2001
Referencer Kommunikative aktiviteter (slide 11)udarbejdet af Lone Ambjørn baseret på: Ellis, Rod (2000): Task-based research and language pedagogy. Language Teaching Research, 4/3, 193-220. Ellis, Rod (2003): Task-based language learning and teaching. Oxford University Press. Ellis, Rod (2005): Principles of instructed language learning. Asian EFL Journal, p. 1-16. Klapper, John (2003): Taking communication to task? A critical review of recent trends in language teaching. Language Learning Journal, 27, 33-42. Simon Borg Teacher cognition in language teaching: A review of research on what language teachers think, know, believe, and do Lang.Teach., Cambridge University Press, 2003 Karen Sonne Jakobsen Sprogfærdigheder. Færdigheder i læreplaner for fremmedsprog i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv Cursiv, 2011 Hanne Geist og Dorte Fristrup Nye skolegrammatikker ønskes Sprogforum nr. 27, 2003 Penny Ur, Andrew Wright Five minutes activities Nanna Bjargum, Hanne Geist, Merete Vonsbæk Opgave og tekst, Tyskforlaget 2004