Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for læreruddannelsen... 4 Læreruddannelsens studieordning... 4 Læreruddannelsens formål og mål... 4 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen... 5 Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN... 7 Uddannelsens omfang... 8 Uddannelsens struktur... 9 Uddannelsens indhold... 10 Linjefag... 10 De obligatoriske linjefag... 10 Øvrige linjefag på 0,6 årsværk og 1,2 årsværk... 11 Profillæreruddannelse i idræt... 11 Generelt for fagene i læreruddannelsen... 12 Årsværk, ECTS og undervisningstimer... 12 Studiestart... 13 Holdorganisering, studieuger og fagdage... 13 Samarbejde mellem undervisere og studerende... 13 Arbejds- og studieformer... 14 Deltagelses- og mødepligt... 15 Manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligten... 16 Digital portfolio... 16 Evaluering og dokumentation... 16 Praktikken... 17 Praktikbedømmelse... 17 Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag... 17 Professionsbachelorprojektet... 18 Forskning og innovation... 18 Bibliotek og Center for Undervisningsmidler (CFU)... 18 De innovative kompetencer... 19 Frivillig undervisning... 19 Det tværprofessionelle element... 19 Den internationale dimension i læreruddannelsen... 20 Praktik- og studieophold i udlandet... 20 Merit og praktikophold i udlandet... 20 Merit og studieophold i udlandet... 20 Eksamen på læreruddannelsen og studieophold i udlandet... 21 Eksamensbestemmelser... 21 Progressionen i læreruddannelsen: professionsprojekter og praktikportfolio... 22 Mål... 22 Indhold... 22 Tilrettelæggelse generelt... 22 1. årgang: At være lærer i skolen... 23 2. årgang: Undervisningens mål, indhold og evaluering... 24 3. årgang: Samarbejde og læringsmiljø... 25 4. årgang: Professionel lærervirksomhed... 26 Informations- og kommunikationsteknologi... 29 Praktiske forhold... 31 Semestertilmelding og eksamenstilmelding... 31 Adgangskrav til linjefagene... 31 1
Mulighed for opkvalificering... 31 Realkompetencevurdering... 31 Procedure for linjefagsvalg... 31 Linjefagsskift... 32 Procedure for lodtækning til eksamen/intern prøve... 32 Overflytning... 32 Meritregler... 32 Orlov... 33 Advarsel... 33 Klage over forhold vedrørende undervisning og vejledning... 33 Klage over eksamen... 33 Bortvisning... 33 Dispensation fra studieordningens bestemmelser... 33 Ikrafttræden... 34 Uddannelsens fag... 35 Fællesfag... 35 Praktik... 35 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab... 43 De pædagogiske fag... 47 Almen didaktik... 48 Psykologi... 51 Pædagogik... 54 De obligatoriske linjefag... 58 Dansk (fællesforløb)... 58 Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin... 62 Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin... 66 Engelsk... 70 Matematik (fællesforløb)... 75 Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin... 79 Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin... 83 Natur/teknik naturfagligt fællesforløb... 87 Øvrige linjefag... 91 Billedkunst... 91 Biologi... 96 Dansk som andetsprog... 100 Fransk... 104 Fysik/kemi... 108 Geografi... 112 Historie... 116 Hjemkundskab... 119 Idræt... 123 Idræt profillæreruddannelsen... 127 Kristendomskundskab/religion... 132 Materiel design... 136 Musik... 141 Samfundsfag... 146 Specialpædagogik... 150 Tysk... 154 Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt... 159 Kurser og frivillig undervisning... 161 Kursus indenfor folkeskolens timeløsefag... 161 2
Færdselslære, inklusive førstehjælp... 161 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 162 Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering... 163 Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde... 165 Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk... 166 Kursus i undervisning af voksne... 168 Svømmelæreruddannelse... 169 Bilag... 171 Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen... 171 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen174 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser... 188 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse... 202 Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere... 206 Eksamens- og prøvebestemmelser for læreruddannelsen... 209 Adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer i relation til adgangskrav til linjefag216 Stikordsregister... 218 3
Retsgrundlaget for læreruddannelsen Denne studieordning beskriver uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen efter Lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og Lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange, videregående uddannelser. Læreruddannelsesloven fastsætter uddannelsens indhold og struktur. Dertil hører Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen nr. 562 af 1.6.2011. Heri er de nærmere regler for læreruddannelsen fastsat, herunder de enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Endelig udbyder læreruddannelsen i Professionshøjskolen, University College Nordjylland (UCN) engelsk, idræt og historie i henhold til standardforsøg beskrevet i Undervisningsministeriets brev til professionshøjskolerne af 2. marts 2010. Læreruddannelsens studieordning Læreruddannelsen ved UCN fastsætter inden for disse rammer reglerne for læreruddannelsen i en studieordning. I studieordningen findes de detaljerede regler for uddannelsens tilrettelæggelse, studiets opbygning, den løbende evaluering og dokumentation, eksamen, prøver, tilbud om frivillig undervisning mv. Når ganske særlige grunde taler herfor, kan Læreruddannelsen i UCN, jf. bekendtgørelsens 67 stk. 2, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat lokalt. Læreruddannelsens formål og mål Loven om uddannelsen til professionsbachelor som lærer beskriver formålet for uddannelsen: 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. I bekendtgørelsen er målet for uddannelsen angivet: 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 1) opnå teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte og formål 2) under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lære at samarbejde og at planlægge, evaluere, vurdere, udvikle og udføre undervisning og 3) i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde og forestå undervisningen og løsningen af andre læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. 4
Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Mål for læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor til folkeskolelærer skal opnå i uddannelsen. Viden En professionsbachelor som folkeskolelærer har: viden om folkeskolens og lærerprofessionens praksis, historie og udvikling samt aktuelle samfundsmæssige udfordringer viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis viden om de valgte linjefags og fællesfagenes historie viden om, forståelse for og kan reflektere over dokumentation og evaluering af undervisnings- og læringspraksis viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis viden om, forståelse af og kan reflektere over anvendelse af it og medier i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng viden om relevant forskningsteori og forskningsmetode inden for det didaktiske og pædagogiske område og inden for de fag, der indgår i uddannelsen viden om anvendelse af videnskabelige arbejdsformer og metoder viden om børn og unges udvikling og læring, forudsætninger og betingelser, herunder viden om elevers særlige behov viden om og forståelse af skolen som organisation, herunder viden om skoleledelse og klasseledelse viden om forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for pædagogisk praksis i skolen forståelse for skolens fag i et internationalt perspektiv Færdigheder En professionsbachelor som folkeskolelærer kan: skabe rammer for og lede læringsprocesser i større og mindre grupper planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning skabe inkluderende fællesskaber og tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov kan forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ og borger nationalt og globalt sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for folkeskolens fagrække skabe rammer for børns mundtlige og skriftsproglige udvikling, herunder børns læseudvikling varetage forældresamarbejde og kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre og det omgivende samfund anvende informations- og kommunikationsteknologi i en pædagogisk og didaktisk kontekst observere, analysere og vurdere egen og andres undervisning analysere, forstå og anvende resultater af test og andre former for evaluering medvirke aktivt til faglig og fagdidaktisk udvikling anvende fællesfagenes og de valgte linjefags metoder, redskaber og forskningsresultater og omsætte teoretisk viden til konkret didaktisk praksis rettet mod børn og unge 5
undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt Kompetencer En professionsbachelor som folkeskolelærer har kompetence til at: udvikle sin faglige, didaktiske og pædagogiske praksis alene og i samarbejde med andre udvikle et digitalt læringsmiljø alene og i samarbejde med andre indgå selvstændigt i professionelle relationer til såvel børn som voksne, herunder at kunne identificere og løse konflikter identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingtagen samarbejde med kolleger, forældre og med andre aktører og professioner om lærerfaglige temaer og problemstillinger indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsprojekter inden for det lærerfaglige område håndtere komplekse situationer og udfordringer i en social og kulturel mangfoldig folkeskole selvstændigt opsøge, afgrænse og tilegne sig ny viden inden for linjefagenes faglige, pædagogiske og didaktiske område medvirke til udvikling af skolens og lærerprofessionens alsidige og demokratiske virksomhed 6
Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen UCN Læreruddannelsen er en del af det samlede uddannelsesudbud inden for de mellemlange videregående uddannelser ved Professionshøjskolen University College Nordjylland. Læreruddannelsen har en afdeling i Aalborg og en afdeling i Hjørring. Læreruddannelsen er kendetegnet ved et åbent og fordomsfrit uddannelses- og studiemiljø, hvor uddannelsen drøftes på et fagligt og reflekteret grundlag. Således lægges der vægt på at fremme en udfordrende og engagerende kultur, hvor medarbejdere og studerende indgår i et demokratisk fællesskab om udvikling af uddannelsen. Læreruddannelsen tilstræber et tæt samspil med det omkringliggende samfund med henblik på fortsat at udvikle og fremme et udviklings- og forskningsbaseret samarbejde med skoler og andre uddannelsesinstitutioner i regionen. Centralt i uddannelsen står samspillet mellem de pædagogiske fag, praktik og linjefagene tilrettelagt med praktikfaget som omdrejningspunkt i tilegnelsen af lærerkompetencer. Høj faglig kvalitet, fordybelse og udvikling af formidlingskompetence forenes i forpligtende og innovative undervisnings- og studieformer, hvor sammenhængen mellem forsknings- professions- og praksisviden prioriteres og tydeliggøres. I uddannelsen lægges der endvidere afgørende vægt på at fremme den studerendes personlige udvikling og dannelse med fokus på social forståelse, etisk bevidsthed, ansvarlighed og selvstændighed. Gennem lærerstudiet udvikler den studerende sine faglige, pædagogiske og personlige kompetencer med henblik på at fungere som lærer i folkeskolen med ansvar for børn og unges grundlæggende udvikling og uddannelse. Professionsbacheloruddannelsen til lærer danner endvidere grundlag for lærervirksomhed i det internationale samfund og for videre studier på master- og kandidatniveau. 7
Uddannelsens omfang Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTSpoint. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselloven. Uddannelseschefen/studielederen kan i hvert enkelt tilfælde, eller ved regler fastsat i studieordningen, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom, eller hvor særlige forhold foreligger. I bekendtgørelsen er angivet omfanget af uddannelsens fag og fagområder i ECTS-points på følgende måde: 1) Praktik 36 ETCS (0,60 årsværk) 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 17 ECTS (0,28 årsværk) 3) De pædagogiske fag 33 ECTS (0,55 årsværk) 4) Obligatorisk linjefag: dansk (aldersspecialiseret), engelsk, matematik (aldersspecialiseret) og naturfag 5) Linjefag i billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab, idræt, kristendomskundskab /religion, materiel design, natur/teknik, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk 72 ECTS (1,2 årsværk) 36 ECTS (0,6 årsværk) 6) Professionsbachelorprojektet 10 ECTS (0,17 årsværk) 7) Et tværprofessionelt element sammensat af elementer fra uddannelsens fag. 8 ECTS 8
Uddannelsens struktur Plan for fordeling af fagene over de 4 studieår i Hjørring og i Aalborg. Der kan dog for enkelte studerende finde afvigelser sted ift. nedenstående planer afhængig af den studerendes linjefagsvalg. For studerende der vælger 0,6 linjefag Hjørring linjefag: 1,2+0,6+0,6 Aalborg linjefag: 1,2+0,6+0,6 1. år 2. år 3. år 4. år I alt 1. år 2. år 3. år 4. år I alt Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Obl. linjefag DA1+2, EN, 0,60 0,60 1,20 0,60 0,60 1,20 MA1+2, NA 0,6 linjefag 1 0,20 0,40 0,60 0,30 0,30 0,60 0,6 linjefag 2 0,20 0,40 0,60 0,30 0,30 0,60 Pædagogik 0,18 0,18 0,18 0,18 Almen didaktik 0,18 0,18 0,18 0,18 Praktik 0,13 0,15 0,17 0,15 0,60 0,13 0,15 0,17 0,15 0,60 I alt 1,06 1,09 1,13 0,72 4,00 1,19 0,93 0,95 0,92 4,00 Hjørring linjefag: 1,2+1,2 Aalborg linjefag: 1,2+1,2 Professionsbachelorprojekt 0,17 0,17 0,17 0,17 Kristendom/ livsoplysning/ 0,28 0,28 0,28 0,28 medborgerskab Psykologi 0,04 0,14 0,19 0,18 0,18 For studerende der 1. år 2. år 3. år 4. år I alt 1. år 2. år 3. år 4. år I alt vælger to obligatoriske fag Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Årsv. Obl. linjefag DA1+2, EN, 0,60 0,60 1,20 0,60 0,60 1,20 MA1+2, NA Dobbelt obligatorisk 0,60 0,60 1,20 0,60 0,60 1,20 linjefag Professionsbachelorprojekt 0,17 0,17 0,17 0,17 Kristendom/ livsoplysning/ 0,28 0,28 0,28 0,28 medborgerskab Psykologi 0,04 0,14 0,19 0,18 0,18 Pædagogik 0,18 0,18 0,18 0,18 Almen didaktik 0,18 0,18 0,18 0,18 Praktik 0,13 0,15 0,17 0,15 0,60 0,13 0,15 0,17 0,15 0,60 I alt 1,06 0,89 1,13 0,92 4,00 1,19 0,93 0,95 0,92 4,00 9
Uddannelsens indhold Uddannelsen består af fællesfag: praktik, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM), de pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi, pædagogik), et professionsbachelorprojekt og et tværprofessionelt element samt en række linjefag (se nedenfor). Linjefag Omfanget af linjefagene i uddannelsen skal tilsammen udgøre 2,4 årsværk, og den studerende skal vælge, hvorvidt der ønskes to eller tre linjefag. De obligatoriske linjefag Et af linjefagene skal vælges blandt de obligatoriske linjefag dansk, engelsk, matematik eller naturfag. Dansk, matematik og naturfag består af et fællesforløb efterfulgt af et specialiseringsforløb. Fællesforløbet i dansk og matematik tager udgangspunkt i faget på skolens mellemtrin, mens fællesforløbet i naturfag består af et bredt naturfagligt forløb svarende til linjefaget i natur/teknik. De obligatoriske linjefag har et omfang på 1,2 årsværk svarende til 72 ECTS-point. Fagene dansk og matematik består af et fællesforløb på 0,6 årsværk og et aldersspecialiseringsforløb på 0,6 årsværks rettet mod hhv. folkeskolens begynder- og mellemtrin (1.-6. klasse) og folkeskolens mellem- og sluttrin (4.-9. klasse). Naturfag består af en fællesdel, der giver undervisningskompetence i natur/teknik på 0,6 årsværk samt en specialiseringsdel i enten biologi, fysik/kemi eller geografi. Der er ikke specialisering i engelsk. Der er således følgende specialiseringer: Dansk I: dansk aldersspecialiseret mod folkeskolens begynder- og mellemtrin Dansk II: dansk aldersspecialiseret mod folkeskolens mellem- og sluttrin Matematik I: matematik aldersspecialiseret mod folkeskolens begynder- og mellemtrin Matematik II: matematik aldersspecialiseret mod folkeskolens mellem- og sluttrin Fysik/kemi Biologi Geografi De obligatoriske linjefag læses de to første studieår således: 1. studieår Dansk Fællesforløb 2. studieår Dansk I (begynder/mellemtrin) eller Dansk II (mellem/sluttrin) Matematik Fællesforløb Matematik I (begynder/mellemtrin) eller Matematik II (mellem/sluttrin) Natur/teknik Engelsk Fysik/kemi, Biologi eller Geografi Engelsk Den studerende kan vælge to af de fire obligatoriske fag og har i så fald valgt 2,4 årsværk (2 x 1,2 årsværk), herefter kan der ikke vælges flere linjefag. Den studerende kan også vælge de obligatoriske linjefag dansk eller matematik med begge specialiseringer. Hver af disse kombinationer fylder i alt 1,8 årsværk (3 x 0,6 årsværk). Vælges en af disse, skal der yderligere vælges et linjefag på 0,6 årsværk. 10
For naturfagsområdet gælder, at vælges biologi, fysik/kemi og geografi i forlængelse af natur/teknik, da udgør hele naturfagspakken 2,4 årsværk. Dansk fællesforløb + Dansk I + Dansk II (1,8 årsværk) Matematik fællesforløb + Matematik I + Matematik II (1,8 årsværk) Natur/teknik + Fysik/Kemi, Biologi, Geografi (2,4 årsværk) Øvrige linjefag på 0,6 årsværk og 1,2 årsværk Den studerende kan udover et obligatoriske linjefag på 1,2 årsværk vælge: enten to linjefag af hver 0,6 årsværk eller et linjefag af 1,2 årsværk, således at den studerende får to obligatoriske linjefag eller, hvis den studerende har valgt begge specialiseringer af et obligatorisk linjefag, et linjefag af 0,6 årsværk Linjefag med et omfang på 0,6 årsværk: Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Idræt Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Natur/teknik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Profillæreruddannelse i idræt Profillæreruddannelsen udbydes ved lærerudddannelsens afdeling i Hjørring i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, dog således at den studerende er forpligtet på følgende indhold: Idræt af 1,2 årsværk udbudt over uddannelsens fire år Et oligatorisk linjefag af 1,2 årsværk De pædagogiske fag og KLM Praktik Specialpraktikprojekt Svømmelæreruddannelse Kurserne: o Kursus indenfor det praktisk-musiske fagområde o Færdselslære incl. førstehjælp o Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab o Kursus i undervisning af voksne 11
Generelt for fagene i læreruddannelsen For fagene gælder ifølge bekendtgørelsens 13-15, at: i alle fag vil der i relevant omfang arbejdes med den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, med evaluering og dokumentation, med internationale emner og informations- og kommunikationsteknologi. i alle linjefag indgår overvejelser over fagets mulighed for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. i uddannelsens fællesfag (på nær KLM): praktik og de pædagogiske fag (almen didaktik, psykologi og pædagogik) arbejdes der med klasseledelse og med emner, der vedrører skole-hjemsamarbejde. Årsværk, ECTS og undervisningstimer Tabellen på næste side viser antallet af undervisningslektioner og vejledningstid i minutter pr. studerende med en holdstørrelse på over 14 studerende samt Undervisningsministeriets vejledende normer herfor. En undervisningslektion og en vejledningslektion er en enhed á 45 minutter. Dette gælder ikke for praktikfaget. Undervisning (timer) Vejledning (min.) Årsværk ECTS LU, UCN UVM LU, UCN UVM Almen didaktik 0,183 11,0 73 90 Psykologi 0,183 11,0 73 90 Pædagogik 0,183 11,0 73 90 Pædagogiske fag i alt 0,550 33,0 220 220 270 270 Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab 0,280 16,8 112 112 113 113 Praktik 0,600 36,0 Praktikundervisning og -vejledning (gruppe med 3 stud.) 8 8 19 19 Praktiktimer 288 297 Bachelorprojekt 0,170 10,2 10 360 Dansk fællesforløb + aldersspecialisering Engelsk 1,200 72,0 480 480 540 540 Matematik fællesforløb + aldersspecialisering Naturfag (Natur/teknik + Fysik/kemi, Biologi el. Geografi) Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fransk Fysik/kemi Geografi Historie Hjemkundskab Idræt Kristendomskundskab/religion Materiel design Natur/teknik Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk 0,600 36,0 240 240 270 270 Idræt (Profillæreruddannelse ved afdelingen i Hjørring) 1,200 72,0 480 480 540 540 Svømmelærer 0,100 6,0 70 75 12
Oprettes hold med 14 eller færre studerende reduceres ovenstående timetal til undervisning. Omfanget af undervisning og vejledning ved øvrig frivillig undervisning fremgår ved kursusopslag. Studiestart Læreruddannelsen ved University College Nordjylland lægger vægt på at skabe gode rammer for et reflekteret og tydeligt professionssigte i uddannelsen. Det betyder, at den studerende løbende skal anspores til at forholde sig systematisk undersøgende, analyserende, argumenterende og reflekterende i forhold til lærerpraksis og med inddragelse af og perspektiv til relevante faglige og pædagogiske teorier. Med henblik på fra studiestarten at fremme den studerendes studiekompetencer samt tydeliggøre professionstilknytningen i uddannelsen indledes lærerstudiet med et særligt tilrettelagt introduktionsforløb, som sætter fokus på studiefremmende processer og lærerprofession. Desuden er der introduktion til studiet, til medstuderende og lærere og en præsentation af rammerne for studiet, herunder læreruddannelsens faciliteter. Det samlede forløb strækker sig over første semester og danner her den overordnede organisatoriske ramme omkring fagenes arbejde med faglige, pædagogiske og undervisningsmæssige problemstillinger. Hvert hold på 1. årgang har tilknyttet en holdkoordinator med henblik på at sikre samarbejdet mellem holdet og holdets lærere samt kontakten til studiekoordinator og studievejleder. Holdkoordinator har derudover opgaver i forhold til afviklingen af 1. studieår. Arbejdsbeskrivelser for holdkoordinatorer foreligger ved afdelingerne. Desuden tildeles hvert hold to mentorer, som dels deltager i introdagene bl.a. som vejledere, dels fungerer som studiefaglige, sociale og studiemæssige ressourcepersoner i det opfølgende arbejde på holdene. Holdorganisering, studieuger og fagdage Studiet på første årgang er organiseret i hold med ca. 35 studerende. Lærerne på det enkelte hold udgør et team, som har til opgave at udveksle og koordinere undervisningsplaner og øvrige tiltag. Hvert linjefag i læreruddannelsen kan disponere over en studieuge, og derudover kan fællesfagene (undtagen praktik) disponere over et antal fagdage. For fag, hvor studieuger/-dage ikke er afsat i rammeplanen, kan disse aftales hold og lærere imellem. Ved afdelingen i Aalborg oprettes på hvert hold på 1. og 2. årgang et holdråd, der består af holdets lærere og to studerende, som vælges af holdet. På 1. årgang kan holdets mentorer deltage. Holdrådet fastlægger de formelle rammer for dialogen om undervisning og studiet. Ved afdelingerne i Hjørring og i Aalborg afholdes årgangsmøder. Holdrådets/årgangsmødets vigtigste opgave er at sikre dialogen om undervisningen og studiernes indhold, form, planlægning, gennemførelse og evaluering. at forholde sig til og give bidrag til udviklingen af det generelle studiemiljø. Samarbejde mellem undervisere og studerende Den enkelte lærer udarbejder på baggrund af studieordningen semesterplaner for undervisningen med angivelse af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF-områder). Semesterplanen forelægges holdet og koordineres endeligt i begyndelsen af hvert semester. Semesterpla- 13
nen skal være tilgængelig på it s learning. Eventuelle justeringer af planen finder sted løbende og/eller i forbindelse med evalueringerne. Det aftales, med udgangspunkt i det lagte ugeskema og eventuelle studieugers placering, på hvilke tidspunkter undervisningslektionerne skal placeres. Aktiviteter udover lektionerne kan fx bestå af vejledningstimer, arbejde i studiegrupper eller selvstændigt studiearbejde. Der vil normalt være afsat flere skemapositioner i ugeskemaet, end der er behov for til lektionerne. I de overskydende positioner står lokalet (faglokalet) til rådighed for selvstændigt studiearbejde. Ved undervisningsforløbets afslutning udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget, jf. Eksamens- og prøvebestemmelser for læreruddannelsen. I alle læreruddannelsens fag er der mulighed for, at de studerende kan få vejledning af deres lærere i et nærmere fastsat omfang. Vejledning gives på de studerendes anmodning individuelt eller i grupper i forbindelse med selvstændigt studiearbejde, selvvalgte emner, rapportskrivning, tværfagligt arbejde og praktik. Vejledning i forbindelse med professionsbachelorprojektet er beskrevet i fagbeskrivelsen for professionsbachelorprojektet. Der gælder særlige regler for praktiklærernes vejledning i de studerendes praktikperioder. Udover vejledningen knyttet til de enkelte fagforløb tilbydes der generel studievejledning ved studievejlederen. Arbejds- og studieformer Læreruddannelsen lægger vægt på den studerendes aktive, selvstændige og problembevidste studieindsats. Ligeledes er det af stor betydning, at den studerende udvikler kompetencer til at samarbejde med medstuderende. Derfor inddeles de studerende ved studiestart i studiegrupper, som anvendes løbende i tilknytning til undervisningen og studierne. Studiegrupperne varierer og dannes enten af faglærerne eller af de studerende efter aftale på de respektive hold. Foruden hold- og studiegruppeorganiseringen vil der være perioder, hvor projektarbejdsformen er i centrum. Et projektarbejde er baseret på de studerendes selvstændige organisering og behandling af en konkret problemformulering inden for et valgt eller udpeget tema. Hovedprincipperne i projektarbejdsformen er: problemorientering eksemplarisk indholdsvalg deltagerstyring produktkrav I forbindelse med praktikken på alle fire årgange arbejdes der med et professionsprojekt/professionsbachelorprojekt. Her vil projektarbejdsformen være den bærende studieform. Et professionsprojekt er defineret ved en problemorienteret opgave, der er professionsundersøgende og -reflekterende i forhold til et konkret praktikforløb. I løbet af studiet skal den studerende udarbejde et antal obligatoriske studieprodukter i hvert fag. Studieprojekterne er en betingelse for indstilling til eksamen og udgør samtidig dokumentation for deltagelsespligten, jf. bekendtgørelsen 42. Der henvises til de enkelte fags beskrivelser af produktkrav, deltagelsespligt og eksamen. Et studieprodukt kan fx være: et skriftligt oplæg/opgave på maks. 5 sider, der som minimum indeholder en problemformulering, redegørelse for problemstilling, centrale konklusioner samt litteraturliste en problemorienteret skriftlig opgave på 10-15 sider 14
et it-baseret produkt, der i omfang svarer til en skriftlig opgave eller et skriftligt oplæg en anden type produkt, fx et mundtligt oplæg, en undervisningsplan eller en studieredegørelse, der i omfang svarer til en skriftlig opgave eller et skriftligt oplæg. Opgaver, der indgår direkte ved mundtlig eksamen, må højst have et omfang på 5 normalsider á 2600 anslag jf. bilag om Eksamens- og prøvebestemmelser for læreruddannelsen. Forside og indholdsfortegnelse medregnes ikke i sidetal og pagineres ikke. Opgavens sidste side placeres på opgavens side 5. Den studerende skal udvikle kompetencer til at arbejde snævert og i dybden inden for et enkelt fag, men skal også kunne arbejde i bredden gennem koordinering og sammentænkning af erfaringer fra flere linjefag. Ifølge bekendtgørelsen 27 skal der i perioder arbejdes tværfagligt med emner og temaer, hvor der finder et samarbejde sted mellem de pædagogiske fag, praktik og linjefag, og/eller hvor mere end et af den studerendes linjefag indgår. Et tværfagligt samarbejde forstås her som et integreret samarbejde mellem to eller flere fag ud fra et fælles valgt tema og definerede synsvinkler. Deltagelses- og mødepligt Den studerende har ifølge bekendtgørelsens 42 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af Læreruddannelsen og beskrevet i studieordningen. Deltagelsespligten opfyldes gennem aktiv deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb. Derudover skal den studerende i løbet af et studieår udarbejde en række obligatoriske studieprodukter eller problemstillinger i de enkelte fag og i praktikken, således som det fremgår af fagbeskrivelserne. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. år og til praktik. Hvis den studerende bliver forhindret i at møde til undervisningen, skal der derfor meldes afbud til læreren. Opfyldelse af mødepligten på første årgang foregår ved i afdelingen i Hjørring ved at læreren sikrer, at der sker en registrering af fremmøde i det pågældende fag, ved afdelingen i Aalborg sker registreringen elektronisk ved indgangen på adressen. Der foretages opgørelse i forhold til fremmødet mindst 2 gange om året. Deltagelsespligten for de 3 sidste studieår kan opfyldes på forskellige måder alt efter fagenes eller uddannelsesforløbenes indhold og tilrettelæggelse. Der kan benyttes en eller flere af følgende muligheder inden for det enkelte fag/uddannelsesforløb: Mødepligt. Den studerende skal deltage aktivt i alle timer i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Hvis den studerende bliver forhindret, skal der meldes afbud til læreren. Hvis der har været for meget fravær, er deltagelsespligten ikke opfyldt. Studiejournal. Den enkelte studerende beskriver heri sin deltagelse i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Udformningen af studiejournalen aftales mellem læreren og de studerende. Deltagelsespligten er opfyldt ved aflevering. Skriftlig opgave. Den enkelte studerende skriver en opgave, som dokumenterer, at der er arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Emnet skal godkendes af læreren. Deltagelsespligten er opfyldt ved aflevering. Praktiske arbejder. Den enkelte studerende fremlægger produkter eller viser færdigheder, som dokumenterer, at der er arbejdet med nærmere bestemte færdighedsområder. Arbej- 15
dernes art og omfang skal aftales med læreren. Deltagelsespligten er opfyldt gennemførelse af fremlæggelsen. Selvstudium med vejledningspligt. Deltagelse i nærmere bestemte dele af uddannelsen dokumenteres ved forpligtelse til at søge vejledning i et nærmere bestemt omfang. Deltagelsespligten er opfyldt ved produkt og gennemført vejledning. Læreren og de studerende drøfter anvendelsen af disse muligheder i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse, hvorefter læreren fastsætter, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes på holdet. Drøftelsen skal tage sit udgangspunkt i den overordnede hensigt, at deltagelsespligten er et middel til at styrke uddannelsens kvalitet. Ved en studerendes længerevarende sygdom kan læreruddannelsen forlange lægeattest. Dog skal længerevarende sygdom altid meddeles studieadministrationen. Manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligten Læreren på det enkelte hold har ansvaret for at kunne dokumentere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver læreren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager læreren kontakt til vedkommende med henblik på faglig vejledning, herunder om mulighederne for at indhente det forsømte. På 1. studieår underrettes desuden holdets holdkoordinator. Hvis deltagelsespligten stadig ikke opfyldes, giver læreren meddelelse til studievejlederen/studieadministrationen. Studievejlederen tager herefter kontakt til den studerende om vedkommendes studiesituation og udarbejder i samarbejde med den studerende en kontrakt/studieplan, hvoraf det fremgår, hvordan det forsømte skal indhentes og orienterer ledelse og lærer(e) om forholdene. Studievejlederen underretter læreren i det pågældende fag om samtalens konklusion, hvorefter lærer og studerende aftaler, hvordan det forsømte kan indhentes. Undlader den studerende at opfylde deltagelses- og mødepligten, kan det resultere i en advarsel. Første advarsel er skriftlig og arkiveres i den studerendes sagsmappe. Anden advarsel kan udløse bortvisning af den studerende fra eksamen i det enkelte fag eller fra læreruddannelsen. Digital portfolio I løbet af studiet udarbejder den studerende digital portfolio. Portfolioen kan anvendes som: dokumentation for den studerendes deltagelsespligt i fagene og i praktikken (se afsnittet om deltagelsespligt samt fagbeskrivelser for fagene og praktik) dokumentation for og refleksion over egne lærings- og udviklingsprocesser samt læringsresultater, jf. bekendtgørelsen 22 grundlag for refleksion over elevers lærings- og udviklingsprocesser grundlag for intern og ekstern evaluering dokumentation for pædagogisk it-diplom. Evaluering og dokumentation Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning både i læreruddannelsen og i folkeskolen indgår løbende i studiet og finder sted i henhold til læreruddannelsens kvalitetssikringsprogram. I alle fag sættes der fokus på evaluering og dokumentation på tre niveauer: den studerendes udbytte af studiet, herunder den studerendes refleksioner over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats den studerendes overvejelser over studiets indhold og organisering forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen 16
Med henblik på den studerendes udbytte af studiet foretages løbende evaluering i de enkelte fag bl.a. i arbejdet med de obligatoriske studieprodukter. Evalueringen foretages af læreren på baggrund af konkrete undervisnings- og læringsmål og ud fra fastlagte vurderingskriterier. Derudover afholder læreren i det obligatoriske linjefag og eventuelt en af holdets øvrige lærere en udviklingssamtale á 20 til 30 minutters varighed med hver studerende på første årgang. Heri foretages en samlet evaluering af den studerendes faglige og didaktiske udbytte af studiet samt studieindsats. Den studerendes overvejelser over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats indgår i samtalen. På studiets øvrige årgange afholdes der en faglig udviklingssamtale hvert år. Samtalerne afholdes af en eller flere af holdets lærere. Med henblik på evaluering af studiets indhold og organisering i de enkelte fag - set i forhold til den enkelte studerendes mulighed for faglig og didaktisk udvikling - foretages en systematisk evaluering på de enkelte hold i uge 6 eller uge 7. Holdet vælger selv evalueringsform. Evalueringsresultaterne sammenskrives og lægges ind på fagets elektroniske konference med henblik på fastholdelse og videreudvikling. Herudover evalueres studiets indhold og organisering i råd og udvalg. Evaluering og dokumentation af den studerendes udbytte af studiet til brug for lærere og studerende indgår som en del af uddannelsens løbende kvalitetssikring. Praktikken Målet med praktikken er at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende kan tilegne sig teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Uddannelsen tilrettelægges således, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens mål og uddannelsens formål. Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter og har dermed en sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Endvidere stiles der i faget praktik mod udviklingen af en praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, samt en analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på fortsat udvikling. Praktikken tilrettelægges over 24 uger, og den studerende skal have praktik i alle linjefag. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der er placeret på fjerde studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Der henvises yderligere til afsnittet om progressionen i læreruddannelsen, fagbeskrivelserne og til fagbeskrivelsen for praktikfaget. Praktikbedømmelse Den studerendes præstation i praktik skal for hvert år bedømmes med Bestået eller Ikke bestået. Uddannelseschef/studieleder foretager bedømmelsen på baggrund af vurdering og indstilling fra praktikskolen samt fra den pågældende lærer på uddannelsesinstitutionen, som i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik. I tilfælde af at den studerende bedømmes Ikke bestået, kan den studerende gå praktikken om på den samme praktikskole, hvis den studerende ønsker det, eller på en anden praktikskole. Bedømmes den studerende fortsat Ikke bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen. Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag På studiets første og andet år samarbejder linjefagslærerne og lærerne i de pædagogiske fag om et pædagogisk element, jf. bekendtgørelsen 26, i et omfang på 6 ECTS-point i de obligatoriske linjefag i hhv. fagenes fællesforløb og specialiseringsforløb. 17
Hovedsigtet med det integrerede pædagogiske element er at supplere fagdidaktikken med relevante pædagogiske, psykologiske og didaktiske emner og temaer. Der vil indholdsmæssigt være en progression i overensstemmelse med indholdet i praktikken og med tematisk tilknytning til professionsprojekterne for de aktuelle årgange. Det pædagogiske element vil på denne måde give rum for det tværgående samarbejde mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik. Herved fremmes de studerendes mulighed for at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Derved styrkes uddannelsens professionsrettethed. Professionsbachelorprojektet På uddannelsens fjerde år udarbejder den studerende under vejledning af lærerne i de involverede fag et professionsbachelorprojekt. Projektet skal udarbejdes individuelt i et selvvalgt og af læreruddannelsen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål i tilknytning til et af den studerendes linjefag i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens praktik eller anden erfaring fra praksis og under brug af videnskabelig metode Med hensyn til inddragelse af praktik eller anden erfaring fra praksis, herunder indsamling af empiri, er der flere muligheder: den studerende kan inddrage sin praktik; den studerende kan lave særlige aftaler med skoler; den studerende kan deltage i forsøgs- og udviklingsarbejder; den studerende kan deltage i partnerskabssamarbejder etc. Professionsbachelorprojektet skal have et omfang svarende til mindst 25 normalsider á 2600 anslag og højst 35 normalsider. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. Der henvises til fagbeskrivelsen. De enkelte fag og udbudte kurser i læreruddannelsen støtter den studerende gennem studiet i tilegnelsen af kompetencer til at gennemføre professionsbachelorprojektet via undervisning og opgaver, der sætter fokus på videnskabsteori og metode. Der henvises til de enkelte fagbeskrivelser. Forskning og innovation Resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder af relevans for lærerprofessionen vil blive inddraget i alle fag. Der vil gennem uddannelsen være fokus på, at den studerende opnår kompetence til at indsamle og vurdere data, analysere og reflektere over praksis og derved lærer at arbejde systematiskmetodisk ud fra en undersøgende tilgang. Den studerende skal i sit studie med stigende kompleksitet i alle fag arbejde med professionsrettet videnskabsteori og -metode. Bibliotek og Center for Undervisningsmidler (CFU) Den studerende skal i sin studietid præsenteres for de muligheder bibliotek og CFU tilbyder. Derfor indgår bibliotek og CFU i et tæt samarbejde med uddannelsen om udvikling af den studerendes studie- og professionsfremmende kompetencer gennem undervisning og vejledning i et fireårigt forløb, der knytter sig til progressionen i læreruddannelsen. Dette foregår i praksis gennem et for- 18
maliseret introduktionsforløb på 1. årgang, hvor formålet er at sikre, at den studerende kommer i gang med at bruge bibliotek og CFU. På 2. og 3. årgang er formålet at bygge videre på den studerendes færdigheder ved at integrere bibliotek og CFU i fagene. Det sker via en række forskellige kursustilbud bl.a. tilrettelagt i samarbejde med lærerne. Forløbet afsluttes på 4. årgang med bachelorprojektet, hvor formålet er at støtte den studerende i at anvende akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. De innovative kompetencer Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvikle virkelyst. Yderligere indgår i alle linjefag overvejelser om udvikling af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Frivillig undervisning Ifølge bekendtgørelsen skal læreruddannelsen tilbyde følgende kurser: Kursus inden for folkeskolens timeløse fag: o Færdselslære, inklusive førstehjælp o Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab o Uddannelses-, og erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefaget dansk. Der henvises til afsnittet om Kurser og frivillig undervisning. Herudover vil den studerende ved afdelingerne kunne vælge mellem en række andre kurser og aktiviteter på de enkelte årgange og på tværs af årgangene. Der er mødepligt til kurserne. Afdelingen i Aalborg tilbyder en række kurser og aktiviteter af faglig og tværfaglig karakter, Aktivpå-Tværs, som supplement til uddannelsens fag, som beskrives i separat kursuskatalog, der udgives to gange årligt. Alle fælles foredrag i Aktiv-på-Tværs-regi er en del af undervisningen på første årgang. De er dermed omfattet af bestemmelserne om deltagelses- og mødepligt. Alt efter foredragenes indhold kan de inddrages i undervisningen. Afdelingen i Hjørring tilbyder udover de pligtige kursustilbud: Svømmelæreruddannelse (i henhold til særlig bekendtgørelse herom) Kursus i undervisning af voksne En række skrive- og studieintroduktionskurser udbudt af skrivecenteret Kor Musical Kurserne er frivillige, men afdelingen forudsætter i sin planlægning, at kurserne kan oprettes. Det tværprofessionelle element I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element. Den studerende skal med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnå indsigt i andre relevante uddannelser med henblik på løsning af konkrete opgaver. Omfanget er på 8 ECTS-point og sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag i samspil med andre professionsuddannelser. Det tværprofessionelle element er i Læreruddannelsen ved UCN placeret på tredje årgang ved afdelingen i Hjørring og på anden årgang ved afdelingen i Aalborg. Der er mødepligt til forløbet. 19
Den internationale dimension i læreruddannelsen På læreruddannelsen arbejdes der aktivt på at fremme den internationale dimension. Målet med indsatsen er, at flere studerende får mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet, og at flere studerende fra udlandet søger studieophold på læreruddannelsen i UCN. Praktik- og studieophold i udlandet Vælger man som studerende at tage på praktik- og/eller studieophold i udlandet, er der rig mulighed for såvel fagligt som personligt udbytte. Fordelene ved praktik-/studieophold i udlandet er, at den studerende bl.a. får mulighed for: at lære om professionen fra nye vinkler og om faget i internationale sammenhænge at gennemgå en personlig og faglig udvikling med modenhed, selvstændighed og ansvarsbevidsthed til følge at opnå kvalifikationer med henblik på fremtidig virke i professionen at få oplevelser, kontakter og venskaber at få større international og kulturel forståelse med mulighed for at kunne leve op til de krav, skolen og samfundet stiller i dag Merit og praktikophold i udlandet Praktikophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med læreruddannelsens internationale koordinator. Det er en forudsætning for at få merit for et praktikophold i udlandet, at det er kvalitetssikret inden afrejsen, og at den studerende efterfølgende kan dokumentere at have gennemført praktikken. I den forbindelse skal den internationale koordinator godkende: at praktikstedet er uddannelsesrelevant at den studerende har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at gennemføre praktikken på det pågældende praktiksted at praktikopholdet ikke giver anledning til forlængelse af den studerendes studietid at praktikstedet yder vejledning til den studerende på professionsbachelorniveau at praktikvejledningen foregår på et sprog, som både den studerende og vejlederen behersker at praktikstedet modtager information om praktikken i den danske læreruddannelse; herunder information om praktikfagets mål og CKF-områder og de specifikke krav til den praktikperiode, der søges merit for at der udarbejdes en Learning Agreement, der afspejler den danske læreruddannelses forventninger til praktikken at praktikopholdet har et omfang, der svarer til omfanget af det praktikophold, den studerende søger merit for - herunder angivelse af ECTS-point at den studerende kan fremvise dokumentation for gennemførelse og bedømmelse af praktikken på det pågældende praktiksted Merit for praktikophold gives af uddannelseschef/studieleder efter indstilling fra den internationale koordinator. Merit og studieophold i udlandet Studieophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med læreruddannelsens internationale koordinator. Det er en forudsætning for at få merit for et studieophold i udlandet, at det er kvalitetssikret inden afrejsen, og at den studerende efterfølgende kan dokumentere sin deltagelse. I den forbindelse skal den internationale koordinator godkende: at studieopholdet finder sted på en institution, som læreruddannelsen har en samarbejdsaftale med, og/eller som er anerkendt af en national myndighed i det pågældende land eller 20
af en kvalitetssikringsorganisation, som opfylder de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse at den studerende har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at følge undervisningen på den pågældende uddannelsesinstitution at studieopholdet ikke giver anledning til forlængelse af den studerendes studietid at det forventede læringsudbytte af studieopholdet er relevant for studiet i det eller de fag, hvori den studerende søger merit, og at det er aftalt og formuleret i en Learning Agreement forud for afrejsen med angivelse af omfang i ECTS-point. at den studerende kan fremvise dokumentation for deltagelse i undervisning, kurser og evt. andre aktiviteter under studieopholdet i form af et certifikat eller et bevis fra den pågældende uddannelsesinstitution - evt. med en bedømmelse Merit for studieophold gives af uddannelseschef/studieleder efter indstilling fra den internationale koordinator. Eksamen på læreruddannelsen og studieophold i udlandet Forud for et studieophold i udlandet, skal der været lavet en aftale mellem den studerende, den internationale koordinator og lærer(ne) i det eller de fag, hvor der søges merit for studieopholdet i forhold til eksamen. For hvert fag vælges der en eller flere af følgende fremgangsmåder: individuel redegørelse for eksamensgrundlaget afløsning af veldefinerede indholdsområder en individuel skriftlig opgave som indgår i eksamen Eksamensbestemmelser Der henvises til Eksamens- og prøvebestemmelser for læreruddannelsen samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (vedlagt studieordningen som bilag). 21
Progressionen i læreruddannelsen: professionsprojekter og praktikportfolio I uddannelsen skal der indgå tværfagligt arbejde, jf. bekendtgørelsens 6: Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag, og at praktikken kan inddrages i professionsbachelorprojektet, jf. 10-12. Læreruddannelsen er en professionsuddannelse. Det betyder, at den studerende gennem studiet udvikler evnen til at forholde sig systematisk undersøgende, analyserende, reflekterende og argumenterende i forhold til lærerpraksis. Målet er, at den studerende tilegner sig teoretisk viden og praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisning. Praktikfaget og de dertil knyttede professionsprojekter bliver derfor et omdrejningspunkt i studiet, hvorved uddannelsens professionssigte tydeliggøres. Praktikken og de pædagogiske fag er placeret som et bånd gennem hele uddannelsen. Herved kan praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde mellem de pædagogiske fag og de relevante linjefag. Tilrettelæggelsen af studiet sikrer mulighed for samspil mellem linjefag, de pædagogiske fag og praktik, således at uddannelsens fag i samarbejde kan bidrage til progressionen i de studerendes tilegnelse af lærerkompetencer. Hermed er der skabt forudsætninger for arbejdet frem mod det afsluttende professionsbachelorprojekt. Mål Arbejdet med professionsprojekter og praktikportfolioen skal styrke det tværgående samarbejde mellem linjefag, pædagogiske fag og praktik, så de studerende oplever progression, kontinuitet og sammenhæng i uddannelsen. Samarbejdet mellem studerende, læreruddannelsens lærere og praktiklærere skal fremme de studerendes mulighed for at sammentænke faglige og pædagogiske teorier og praktiske færdigheder i forhold til undervisning og således styrke uddannelsens professionsrettethed. Arbejdet med professionsprojekterne organiseres således, at de i indhold og form peger frem mod den afsluttende bacheloropgave på 4. årgang. Indhold I løbet af uddannelsen arbejdes der med følgende temarammer for praktik og professionsprojekter: 1. årgang: At være lærer i skolen 2. årgang: Undervisningens mål, indhold og evaluering 3. årgang: Samarbejde og læringsmiljø 4. årgang: Professionel lærervirksomhed Tilrettelæggelse generelt Arbejdet tilrettelægges på den aktuelle årgang med fokus på det fælles projekt, så det fremstår som et relevant perspektiv i alle fags centrale kundskabs- og færdighedsområder. Læreruddanneren kan ved besøg på praktikskolen følge op og vejlede i praktikken i samarbejde med praktiklæreren. 22