UNDERSØGELSE AF NY MIDTJYSK MOTORVEJ FRA GIVE, VEST OG ØST OM BILLUND TIL HADERSLEV NORD

Relaterede dokumenter
Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

Teknisk notat. Indledning

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

ALTERNATIV 2. På strækningen fra Aulum til Herning anvendes samme løsning som beskrevet i hovedforslaget.

1. Indledning. 2. Linjeføring

RINGVEJ TIL TÓRSHAVN INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Sammenfatning og anbefaling 3

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

Etablering af ny midtjysk motorvej

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september Se Side 2

Oplæg Vesthimmerland den 15. maj 2017

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

HEDENSTED KOMMUNE EVALUERING AF FORSØG MED OMDIRIGERING AF TUNG TRAFIK

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Transportudvalget Folketinget

ERHVERVSANALYSE AF MIDTJYSK MOTORVEJ. Trafikdage 27. august 2018

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016

SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

Særtransportruter til vindmølletransporter

Trafikale beregninger af langsigtede vejprojekter i hovedstadsområdet

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KATTEGAT- FORBINDELSEN

OVERSIGT OVER KØREPLANSÆNDRINGER PÅ REGIONALE RUTER PR. 13. DECEMBER 2015.

Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet.

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

Vejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande

Den Sjællandske Tværforbindelse

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Forundersøgelse af sydlig Ring 5. Fra Køge til Frederikssundsvej

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

UDBYGNING AF RAVNSBJERGVEJ SAMT TILSLUTNING TIL AARHUS SYD MOTORVEJEN

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Dagsordenpunkt. Sagsbehandler: Dr Sags-ID: EMN

Den Sjællandske Tværforbindelse

Aarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

I tillæg er der i basismodellen foruden de signalregulerede kryds på Roskildevej inkluderet signalgruppeplaner i krydsene:

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Vejle - Skanderborg S

MODELBEREGNINGER AF EN VESTLIG OMFARTSVEJ VED HOBRO

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Beder@MGarkitekter.dk

Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Notat. 1 Indledning. 2 Forudsætninger. 3 Trafikale data. Ullerødbyen i Hillerød Kommune. Sag: Støjberegning. Emne: Jens Ulrik Romose, Hillerød Kommune

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 17. Januar /14954 Niels Fejer Christiansen

Vejdirektoratet. 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia. Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart)

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

VVM-undersøgelse ny Midtjysk motorvej

Diskussionspapir 17. november 2014

Til. Rikke Krogsgaard Jacobsen. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj, 2016 HØRSHOLM KOMMUNE HOSPITALSGRUNDEN - TRAFIKFORHOLD

Oplæg til Syddansk banestrategi

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU

Kommissorium VVM-undersøgelse for udbygning af E45 mellem Aarhus N og Randers N

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Placering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Trafikanalyse, IrmaByen og Nygårdskvarteret

Rute 54 Næstved - Rønnede. VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Vejdirektoratet. Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan Ulrik Larsen, Projektchef

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

Idéfasehøring. - April Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Transkript:

Til Billund Kommune Dato 12. Juli 2017 UNDERSØGELSE AF NY MIDTJYSK MOTORVEJ FRA GIVE, VEST OG ØST OM BILLUND TIL HADERSLEV NORD

UNDERSØGELSE AF NY MIDTJYSK MOTORVEJ FRA GIVE, VEST OG ØST OM BILLUND TIL HADERSLEV NORD Revision 1 Dato 2017-07-12 Udarbejdet af APO/STS Kontrolleret af PJI/JEE Godkendt af APO Ref. 1100028599 Dokument ID 1100028599-909408927-1 Version 1.21 Forsidebillede fra Google Earth Pro. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk https://projects.rambollgrp.com/projects/1100028599/project Documents/Undersøgelse af nyt trace for Midtjyske motorvej.docx

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord INDHOLD 1. PROJEKT BAGGRUND 4 2. FORUDSÆTNINGER 5 3. BESKRIVELSE AF VEJPROJEKTER 5 3.1 Vejdirektoratet, linjeføring vest om Billund 7 3.2 Vejdirektoratet, linjeføring øst om Billund 7 3.3 Alternativ 1, vest om Lunderskov og Vamdrup 7 3.4 Alternativ 2, vest om Lunderskov og øst om Vamdrup 7 4. VURDERING AF TRAFIKALE FORHOLD 8 4.1 Trafik på midtjysk motorvej 8 4.2 Køretider 11 5. UDVIKLINGSMÆSSIGE FORHOLD 13 5.1 Vurderinger i forhold til Billund Kommune 13 5.2 Vurderinger i forhold til Vejen Kommune 15 5.3 Vurderinger i forhold til Kolding Kommune 15 5.4 Vurderinger i forhold til Haderslev Kommune 17 6. STØJ OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 17 6.1 Støj og planmæssige forhold, Billund Kommune 17 6.2 Støj og planmæssige forhold, Vejen Kommune 18 6.3 Støj og planmæssige forhold, Kolding Kommune 19 6.4 Støj og planmæssige forhold, Haderslev Kommune 19 BILAG Bilag 1 Oversigtsplan: Midtjyske Motorvej, Billund Vest - Haderslev Nord (Tegning nr.: MJMV-D1001) Længdeprofiler: Alternativ 1, Midtjyske Motorvej, Billund Vest - Haderslev Nord (Tegning nr: MJMV-D4010, MJMV-D4011, MJMV-D4012) Længdeprofiler: Alternativ 2, Midtjyske Motorvej, Billund Vest - Haderslev Nord (Tegning nr: MJMV-D4020, MJMV-D4021, MJMV-D4022)

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 4 af 19 1. PROJEKT BAGGRUND Vejdirektoratet har igangsat arbejdet med en analyse af en Midtjysk Motorvej. På strækningen Give-Haderslev gennemføres en VVM undersøgelse af to vejlinjer, hvor den ene linje går vest om Billund og den anden linje går øst om Billund. Vejdirektoratet skal også gennemføre en overordnet undersøgelse af de trafikale effekter ved etablering af en forbindelsesvej til E45, Østjyske Motorvej syd om Vejle Ådal (vist med gult på figur 1). Nord for Give gennemføres en forundersøgelse af to vejlinjer, hvor den ene vejlinje går via Herning og den anden via Silkeborg. På nedenstående figur 1 er Vejdirektoratets linjeføringer jf. kommissorium for VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give-Billund-E20-Haderslev pr. 13. marts 2017 gengivet, mens figur 2 viser Vejdirektoratets justerede linjeføringer som vist på Vejdirektoratets borgermøde i juni 2017: Figur 1: Linjeføringer for midtjysk motorvej fra Hobro til Christiansfeld/Haderslev jf. Vejdirektoratets kommissorium af 13. marts. 2017. Figur 2: Vejdirektoratets justerede linjeføringer som præsenteret på borgermøder i juni 2017. Billund, Vejen, Kolding og Haderslev Kommuner har bedt Rambøll beskrive fordele og ulemper for Vejdirektoratets linjeføringer som angivet i kommissoriet (figur 1) og som præsenteret på borgermøderne (figur 2). Derudover gives der en beskrivelse af to alternativer til vejlinjen mellem Billund og Haderslev herunder kombinationsløsninger for de to alternative linjeføringer.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 5 af 19 Vejlinjerne er benævnt som følger: Alternativ 1: Vest om Lunderskov og Vamdrup Alternativ 2: Vest om Lunderskov og øst om Vamdrup For vejlinjerne beskrives i de følgende afsnit linjeføringerne, trafikale forhold samt udviklingsmæssige forhold og potentialer. Derudover er de overordnede støj og planmæssige forhold screenet i forhold til Natura 2000 områder, 3-områder og lignende. Forholdene kan efterfølgende analyseres mere detaljeret. 2. FORUDSÆTNINGER Vejlinjerne er optegnet på baggrund af informationer fra Arealinfo, gældende kommuneplaner mv. Ved placering af vejlinjerne er det søgt undgået at berøre Natura 2000 områder og fredede områder. Vejdirektoratets vejlinje af kommissoriet 13. marts 2017 vest om Billund går gennem Natura 2000 området Randbøl Hede. Vejlinjen er frem til borgermøderne i juni 2017 blevet justeret og flyttet sydvest om dette område. Alle vejanlæg er planlagt som 4-sporet motorvej med hastighedsgrænse på 130 km/t. Forslag til tilslutningsanlæg og motorvejskryds er indarbejdet. Nærværende notat og alternative linjer er udarbejdet på et meget overordnet niveau over en 6 uger lang proces med 3 møder undervejs, hvor input og vurderinger løbende er afstemt med bidrag fra de fire kommuner. 3. BESKRIVELSE AF VEJPROJEKTER I denne beskrivelse indgår der i alt 4 vejlinjer 2 linjeføringer fra Vejdirektoratet og 2 alternative linjeføringer. Der indgår desuden en trafikal vurdering af en højklasset tværforbindelse mellem E45 og midtjyske motorvej, samt en trafikal vurdering af at kombinere linjeføringerne. Vejdirektoratets linje vest om Billund Vejdirektoratets linje øst om Billund Alternativ 1 vest om Lunderskov og Vamdrup Alternativ 2 vest om Lunderskov og øst om Vamdrup De to alternativer er sluttet på en vejlinje vest om Billund. Alternativerne kan dog også kombineres med en vejlinje øst om Billund som vist punkteret på kortet, figur 3. Alle vejlinjer har i nord udgangspunkt i motorvejen rute 18 ved tilslutningsanlæg 8, Give Vest, som er et trompetanlæg. Hvis vejen mod nord føres via Herning kan trompetanlægget eventuelt ombygges til motorvejsstandard. Hvis vejen mod nord føres via Silkeborg vil anlægget skulle ombygges til et kløverbladsanlæg. Alle vejlinjer i syd forventes at have udgangspunkt i et Y-anlæg på E45 syd for tilslutningsanlæg Christiansfeld og 2 km nord for Haderslev Nord.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 6 af 19 Figur 3: Optegning af Vejdirektoratets 2 linjeføringer (blå linjer) og Vejdirektoratets nye vejlinje vest om Randbøl Hede (lilla). Tværforbindelsen er vist som orange linje. Herudover alternativ 1 (rød linje) vest om Lunderskov og Vamdrup samt alternativ 2 (grøn linje) vest om Lunderskov og øst om Vamdrup. Med punkteret er der indtegnet mulige kombinationslinjer.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 7 af 19 3.1 Vejdirektoratet, linjeføring vest om Billund Vejlinjen er optegnet ud fra Vejdirektoratets oversigtskort. Da vejlinjen går tværs gennem Natura 2000 området Randbøl Hede må den forventes flyttet ud af dette område, sandsynligvis vest om. På borgermøderne i juni 2017 har Vejdirektoratet præsenteret en vejlinje, der går sydvest om Natura 2000 området. Der forventes tilslutningsanlæg ved rute 176 ved Farre, rute 30 nord for Billund, rute 30 vest for Billund, rute 417 ved Egtved, Motorvejskryds ved E20, tilslutningsanlæg ved rute 25 ved Vamdrup og tilslutningsanlæg ved Frørup landevej ved Christiansfeld, så det er muligt at komme på den nye motorvej mod nord. Der forventes etableret et tilslutningsanlæg sydvest for Billund, hvorfra der etableres forbindelsesvej syd for Grenevej og til Koldingvej. 3.2 Vejdirektoratet, linjeføring øst om Billund Vejlinjen er optegnet som angivet i Vejdirektoratets undersøgelse af midtjyske motorvejskorridorer, linje A i Vejdirektoratets rapport Midtjysk motorvej, strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen, rapport 555, 2016. Der forventes tilslutningsanlæg ved rute 176 ved Farre, rute 28 øst for Billund, rute 417 ved Egtved, Motorvejskryds ved E20, tilslutningsanlæg ved rute 25 ved Vamdrup og tilslutningsanlæg ved Frørup landevej ved Christiansfeld, så det er muligt at komme på den nye motorvej mod nord. 3.3 Alternativ 1, vest om Lunderskov og Vamdrup Vejlinjen tager udgangspunkt i Vejdirektoratets vejlinje vest om Billund. Vejen placeres på det nordligste stykke indtil syd for Vorbasse tæt på højspændingsledningens vestlige side. Vejen føres herefter vest om Bække og Gesten og syd om Vamdrup til motorvejstilslutning ved E45. Der forventes tilslutningsanlæg ved rute 176 ved Farre, rute 30 nord for Billund, rute 30 vest for Billund, rute 417 ved Bække, motorvejskryds ved E20, tilslutningsanlæg ved rute 191 øst for Vejen, tilslutningsanlæg ved rute 25 ved Vamdrup og tilslutningsanlæg ved Frørup landevej ved Christiansfeld, så det er muligt at komme på den nye motorvej mod nord. Der forventes etableret et tilslutningsanlæg sydvest for Billund, hvorfra der etableres forbindelsesvej syd for Grenevej og til Koldingvej En vejlinje vest om Lunderskov og Vamdrup kan også forbindes med Vejdirektoratets linje øst om Billund. 3.4 Alternativ 2, vest om Lunderskov og øst om Vamdrup Vejlinjen tager udgangspunkt i Vejdirektoratets vejlinje vest om Billund. Vejen placeres på det nordligste stykke indtil syd for Vorbasse tæt på højspændingsledningens vestlige side. Vejen føres herefter vest om Bække og Gesten. Vejen ligger mellem Store Andst og Lunderskov og passerer herefter syd om Lunderskov og nordøst om Vamdrup til motorvejstilslutning ved E45. Der forventes tilslutningsanlæg ved rute 176 ved Farre, rute 30 nord for Billund, rute 30 vest for Billund, rute 417 ved Bække, motorvejskryds ved E20, tilslutningsanlæg ved rute 191 vest for Lunderskov, tilslutningsanlæg ved rute 25 ved Vamdrup og tilslutningsanlæg ved Frørup landevej ved Christiansfeld, så det er muligt at komme på den nye motorvej mod nord. Der forventes etableret et tilslutningsanlæg sydvest for Billund, hvorfra der etableres forbindelsesvej syd for Grenevej og til Koldingvej

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 8 af 19 En vejlinje vest om Lunderskov og øst om Vamdrup kan også forbindes med Vejdirektoratets linje øst om Billund. 4. VURDERING AF TRAFIKALE FORHOLD Der gives i dette afsnit en overordnet beskrivelse af de forventede trafikmængder på de optegnede linjeføringer sammenlignet med Vejdirektoratets trafikmodelberegninger med Landstrafikmodellen. Beskrivelserne suppleres desuden med en beregning af de forventede og estimerede aflastninger på det eksisterende overordnede vejnet. Der udarbejdes i dette arbejde ikke nye trafikmodelberegninger for de alternative linjeføringer. Derudover gives der en beskrivelse og sammenligning af de estimerede køretider på de fire linjeføringer under forudsætning af frit flow (ingen fremkommelighedsproblemer) og en forventet hastighed på 130 km/t på de nye linjeføringer. Vurderingerne opstilles på baggrund af Vejdirektoratets rapport Midtjysk Motorvej, strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen, rapport 555, 2016, idet der i dette arbejde ikke gennemførers nye modelberegninger. Køretider for det eksisterende motorvejsnet er baseret på skiltede hastigheder og faktiske hastighedsbegrænsninger. 4.1 Trafik på midtjysk motorvej Vejdirektoratet har i rapporten Midtjysk Motorvej, strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen, rapport 555, 2016, gennemført beregninger af trafikken på en midtjysk motorvej for en linje via Herning og en linje via Silkeborg, men begge øst om Billund. Resultaterne af modelberegningerne er gengivet på nedenstående figur 4 og figur 5.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 9 af 19 Figur 4: Vejdirektoratets beregnede trafiktal for en linjeføring øst om Billund og via Herning. Kilde: Vejdirektoratet, Midtjysk Motorvej, strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen, rapport 555, 2016.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 10 af 19 Figur 5: Vejdirektoratets beregnede trafiktal for en linjeføring øst om Billund og øst om Herning. Kilde: Vejdirektoratet, Midtjysk Motorvej, strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen, rapport 555, 2016 De beregnede trafiktal forudsætter, at den Midtjyske motorvej anlægges på hele strækningen fra Christiansfeld til Hobro, hvorved der kan opnås en aflastning af E45, Østjyske motorvej. Som det ses, forventes en midtjysk motorvej ved begge linjeføringer at give en aflastning af Vejlefjordbroen på ca. 6.000 biler/døgn. En vejlinje vest om Billund vil uafhængig af om der vælges en linjeføring svarende til Vejdirektoratets kommissorium eller en vejlinje som vist på borgermøderne betyde en forøget køretid på ca. 5 minutter. Der må derfor forventes en lidt lavere trafikmængde på Midtjyske motorvej samt en mindre aflastning af E45. Etablering af en højklasset tværforbindelse mellem E45 og den midtjyske motorvej vil ved en linjeføring vest om Billund primært have en lokal betydning i forhold til tilgængeligheden til Billund by, for Trekantsområdet samt for det fynske og sønderjyske opland. Tværforbindelsen vurderes med en vestlig linjeføring omkring Billund således ikke at have betydning for aflastningen af E45 som følge af den forøgede rejsetid.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 11 af 19 Ved en østlig linjeføring af midtjyske motorvej omkring Billund vurderes tværforbindelsen mellem E45 og midtjyske motorvej i nogen grad at kunne aflaste E45 omkring Vejle og Kolding og særligt i spidsbelastningsperioderne, hvor der kan være forlænget rejsetid på E45. En kombinationslinje mellem alternativ 1 og alternativ 2 vurderes ikke at påvirke trafikmængden og aflastningen af E45 i betydelig grad i forhold til de beskrevne trafikale effekter ved en vestlig og østlig linjeføring omkring Billund. 4.2 Køretider I nedenstående tabel 1 er der angivet estimerede køretider for Vejdirektoratets linjeføringer mellem udvalgte lokaliteter (Figur 6) samt tidsforskelle i forhold til nuværende rute (minus er mindre tid, plus er mere tid). I beregningerne er der forudsat frit flow på strækningerne, dvs. at der ikke er fremkommelighedsproblemer af betydning. Strækning Horsens Syd Christiansfeld (A-E) Kryds Give- Kryds Fredericia (B-D) Horsens Syd Billund Lufthavn (A-B-C) Fredericia Billund Lufthavn (D-C) Fredericia Billund Lufthavn (D C) Christiansfeld Billund Lufthavn (E-C) Køretid minutter Køretid i minutter og besparelse i minutter Nuværende Vest om Billund Øst om Billund 34 min (Via E 45) 26 min (Via rute 18 og E45) 43 min (Via E45 og rute 28 gennem Vejle) 43 min (Via E45 og rute 28) 47 min * /50 min +13 min 35 min (Via midtjysk motorvej og E20) +9 min 27 min 22 min * /25 min -5 min 44 min (Via Ødsted) 30 min (Via midtjysk motorvej og E20) -13 min 29 min Via E45 og tværforbindelsen (ikke på midtjysk motorvej) -14 min 28 min -16 min Give Christiansfeld (B-E) 49 min 33 min -16 min Christiansfeld Esbjerg (E-F) 52 min 48 min -4 min 42 min * /45 min +8 min 31 min (Via midtjysk motorvej og E20) +5 min 23 min * /26 min -4 min 28 min (Via midtjysk motorvej og E20) -15 min 29 min Via E 45 og tværforbindelsen (ikke på midtjysk motorvej) -14 min 27 min -17 min 28 min -21 min 48 min -4 min Tabel 1: Opgørelse af rejsetider mellem udvalgte lokaliteter. * : Køretiderne er beregnet med rute 30 udbygget til motorvej på strækningen fra Horsens Syd til Tørring. Køretiderne for alternativ 1 og alternativ 2 er stort set identiske med Vejdirektoratets linjeføring vest om Billund, idet de alternative vejlinjer kun er op til 2 km længere svarende til ca. et minuts længere køretid. Dette gælder også hvis linjeføringerne forbindes med motorvejen øst om Billund.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 12 af 19 Figur 6: Kort med illustration af linjeføringer og punkter, hvorimellem køretiderne er beregnet.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 13 af 19 5. UDVIKLINGSMÆSSIGE FORHOLD Betydningen for byudviklingen og potentialet i kommunerne langs de to optegnede linjeføringer for Midtjyske motorvej belyses enkeltvis for hver af de berørte kommuner med fokus på følgende forhold: Forbedret tilgængelighed til potentielt nye bolig- og erhvervsområder Potentiel byvækst af eksisterende byområder Forkortet rejsetid til primære mål De optegnede alternative linjeføringer er ens gennem Billund Kommune, hvorfor de byudviklingsmæssige konsekvenser på denne strækning også er meget sammenlignelige. Dog vil etableringen af tværforbindelsen fra E45 til Midtjyske Motorvej have en påvirkning for Billund Kommune. I de øvrige kommuner, hvor de alternative linjeføringer differentierer sig i forhold til hinanden, vil der også være variation i konsekvenserne. Både alternativ 1 og alternativ 2 ligger i en sådan afstand fra E45, at de vurderes at kunne bringe helt nye udviklingsområder i spil. Det er således vigtigt at bemærke, at ingen af de to linjeføringer kan anses som direkte parallelveje til E45, hvorfor aflastningen derfor vurderes som forholdsvis begrænset. Generelt kan der forventes erhvervsudvikling omkring de områder, hvor der etableres motorvej under forudsætning af, at der også etableres til- og frakørselsramper. Uden tilslutning til motorvejen kan der ikke forventes udvikling af betydning. Uanset valg af vejlinje vil en Midtjysk Motorvej have betydning for de mindre lokalsamfund, idet lokalveje i et vist omfang vil blive lukket eller omlagt. Motorvejen kan således komme til at fungere som en barriere, der resulterer i større omveje for alle trafikanttyper. I andre tilfælde vil etablering af Midtjyske motorvej kunne resultere i en udvidelse eller opgradering af det eksisterende vejnet, hvilket både kan styrke fremkommeligheden og væksten i lokalområdet. I de følgende afsnit gives der for hver kommune en overordnet beskrivelse af fordele og ulemper ved de to linjeføringer opstillet i punktform med beskrivelse af mulige konsekvenser og sammenlignet med Vejdirektoratets foreslåede linjeføringer. 5.1 Vurderinger i forhold til Billund Kommune For Billund Kommune er de optegnede linjeføringer for alternativ 1 og alternativ 2 identiske, hvorfor de byudviklingsmæssige konsekvenser sammenholdt med Vejdirektoratets linjeføringer er sammenlignelige og derfor beskrives under ét. De udviklingsmæssige konsekvenser for Billund Kommune kan sammenfattes til følgende: Placeringen af Midtjyske Motorvej mellem Grindsted og Billund vil ved en målrettet indsats kunne skabe et fælles byudviklings- og vækstområde mellem de to byer, der vil kunne styrke sammenhængen i bystrukturen samt skabe et stærkt lokalt vækstcenter for hele kommunen. En linjeføring mellem Grindsted og Billund vil modsat også uden en målrettet indsats kunne reducere sammenhængen og synergien mellem de to byer, da de vil blive adskilt af motorvej.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 14 af 19 Udviklingen ved en vestlig linjeføring vurderes både at kunne styrke en målrettet boligog erhvervsvækst for Billund, Grindsted og Vorbasse, mens en østlig linjeføring omkring Billund primært vurderes at styrke erhvervsvæksten i området omkring det østlige Billund. Billund Kommunes mulige byudvikling for boligområder omkring Billund ligger i området sydvest for Billund, hvorfor udviklingsområderne kan blive begrænset af en vestlig linjeføring. For at sikre de bedste byudviklingsmuligheder i dette områder, skal det således sikres, at et tilslutningsanlæg placeres så sydligt som mulig. En vestlig linjeføring bør suppleres med en sydlig omfartsvej omkring Billund for at kunne understøtte adgangs- og udviklingsmulighederne for arbejdspladserne i byen. En fremtidig kommunal omfartsvej med tilslutning til Midtjysk Motorvej ved Skjoldbjerg ved en målrettet indsats kunne bidrage til forbedret vejadgang til nyt boligområde samt erhverv. Omvendt kan der risikeres en manglende interesse for at bosætte sig i et område med motorvej og fremtidig omfartsvej omkring nye boligområder. Med Vejdirektoratets sydligere linjeføring, der går syd om Randbøl Hede og nærmere Vorbasse, vurderes de bedste muligheder for boligudvikling syd for Billund fortsat under forudsætning af, at tilslutningsanlæg syd for Billund placeres i området syd for Skjoldbjerg. En tværforbindelse mellem E45 og Midtjyske motorvej vurderes ved en vestlig linjeføring kun at have en lokal betydning i forhold til tilgængeligheden til aktiviteterne i Billund by og Billund lufthavn for det østlige og sydlige opland. Tværvejen vil ved en vestlig linjeføring ikke have nogen aflastende effekt på E45, da rejsetiden til Midtjyske motorvej bliver relativ lang. Ved en østlig linjeføring for Midtjyske motorvej vil en tværforbindelse til E45 i nogen grad kunne medvirke til aflastning af E45 omkring Vejle og Kolding og vil have samme lokale betydning som den vestlige linjeføring. En vestlig linjeføring af Midtjyske Motorvej omkring Billund vurderes at have væsentlig større positiv betydning for Grindsted i form af øget tilgængelighed end en østlig linjeføring. Placeringen af en Midtjysk motorvej øst om Vorbasse vurderes at gøre området mere attraktivt, idet flere arbejdspladser kan nås inden for kortere tid. En linjeføring øst om Vorbasse (jf. Vejdirektoratets justerede linjeføring samt det optegnede Alternativ 1) vurderes at være mest hensigtsmæssig, idet den nuværende byudvikling primært sker på den vestlige side af byen. Kombinationslinjerne vurderes at have samme trafikale og byudviklingsmæssig betydning for Billund Kommune som Vejdirektoratets østlige linjeføring. En linjeføring vest om Billund vurderes at give en forøget rejsetid i forhold til en østlig linjeføring omkring Billund på 5 minutter og 10 km. Omvejskørslen forventes at betyde en reduceret overflytning af trafik til Midtjyske motorvej fra E45.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 15 af 19 Med en østlig linjeføring omkring Billund forventes trafik fra primært Trekantsområdet og det fynske opland til og fra Billund by, at benytte motorvejen fremfor den nuværende rute via Bredsten og Vejle. Denne effekt vil blive styrket ved etablering af tværforbindelsen mellem E45 og Midtjyske motorvej. Dette forhold vurderes kun i mindre grad at være tilfældet med den vestlige linjeføring omkring Billund, idet tilgængeligheden i form af ekstra rejsetid og afstand forringes. 5.2 Vurderinger i forhold til Vejen Kommune I Vejen Kommune sker der en differentiering af de optegnede alternativ 1 og alternativ 2, idet E20 krydses på to forskellige lokaliteter med ca. 1,5 km mellem. Derudover placeres de to motorvejstracéer på hver sin side af Store Andst samt af Vamdrup længere mod syd. I forhold til Vejdirektoratets linjeføring, der er placeret øst for Lunderskov, er begge optegnede alternativer placeret vest for Lunderskov. Kombinationslinjerne vil muliggøre en vestlig placering af motorvejstracéet omkring Vejen i kombination med en østlig linjeføring omkring Billund. De udviklingsmæssige konsekvenser for Vejen Kommune kan sammenfattes til følgende: Alternativ 1 vurderes i højere grad at kunne understøtte byudviklingen i og omkring Vejen by med sætligt fokus på området afgrænset af E20, Vejen, Gamst å og midtjyske motorvej. Ved alternativ 2 øst om Store Andst, hvor afstanden til Vejen øges, vurderes det vanskeligere at understøtte den direkte byudvikling hørende til Vejen. Kombi-linjerne vil muliggøre en placering af vejen tættere på Vejen i kombination med en østlig linjeføring omkring Billund, hvorved rejsetiden kun marginalt forøges. Både alternative 1 og 2 vurderes at give en øget tilgængelighed til områderne i Vejen Kommune i forhold til Vejdirektoratets foreslåede linjeføring. Potentialet for bolig- og erhvervsvækst vurderes størst omkring Vejen by, hvorfor en placering så tæt som muligt herpå bedst muligt vil kunne understøtte denne udvikling, dog i en fornuftig respektafstand til at kunne udvikle områderne. Alternativ 1 forventes at reducere mængden af gennemkørende trafik gennem Vejen, hvorved fremkommeligheden gennem byen forbedres og trygheden blandt særligt de lette trafikanter øges. Alternativ 1 og alternativ 2 vurderes i nogen grad at kunne give anledning til en mindre aflastning af de mindre veje på tværs af Jylland fra Esbjerg, Ribe og det sydvestlige opland (inkl. sommerhusområderne og Vesterhavs-turisterne) til og fra attraktionerne omkring Billund, Give m.fl. En tværforbindelse mellem E45 og Midtjyske motorvej vurderes at have en aflastende effekt på den del af Midtjyske motorvej, der forløber gennem Vejen Kommune, uden dog at have en nævneværdig betydning for den forventede byudvikling. 5.3 Vurderinger i forhold til Kolding Kommune Betydningen for byudviklingen i Kolding Kommune vurderes stort set uændret, hvad enten den Midtjyske Motorvej føres øst eller vest om Billund, som bearbejdet i Vejdirektoratets forslag. Både Vejdirektoratets foreslåede linjeføring og de optegnede alternativer vurderes at ligge i en sådan afstand fra E45, at de vil kunne bringe helt nye byudviklingsområder i spil. Der er dog en betydelig forskel i potentialet og påvirkningen af de enkelte områder alt afhængig af linjeføringen.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 16 af 19 Det er vigtigt at bemærke, at ingen af linjeføringerne kan anses som direkte parallelveje til E45, hvorfor aflastningen derfor også er vurderet som begrænset. De udviklingsmæssige konsekvenser for Kolding Kommune kan sammenfattes til følgende: Byudviklingen omkring Lunderskov og Vamdrup vil kunne blive styrket af en Midtjysk motorvej uafhængig af linjeføring. Potentialet vil imidlertid afhænge af motorvejens og rampeanlæggenes placering. Ved Vejdirektoratets foreslåede linjeføring vurderes der den bedst mulige tilgængelig til både Lunderskov og Vamdrup i forhold til trafik fra nord, det østjyske bybånd, samt for trafik fra Trekantsområdet samt det fynske og sønderjyske opland. En tværforbindelse mellem E45 og Midtjyske motorvej vil ved en østlig linjeføring omkring Billund have en lille aflastende effekt på E45 omkring Kolding mens en vestlig linjeføring omkring Billund kombineret med tværforbindelsen ikke vurderes at have en trafikal effekt for eksisterende E45 omkring Kolding. For alternativ 1 vurderes tilgængeligheden til både Lunderskov og Vamdrup bedst for trafik fra Esbjerg og det sønderjyske opland. Tilgængeligheden for det østjyske bybånd, Trekantsområdet og det fynske opland vil kun i mindre grad vil blive forbedret, da motorvejen ligger på den vestlige (og fjerneste side) af byerne. Alternativ 2 er placeret tættere på de eksisterende byområder i både Lunderskov og Vamdrup end alternativ 1, hvorfor der generelt vurderes en bedre tilgængelighed til byområderne. Tilslutningen til E20 ligger imidlertid betydelig længere mod vest end ved Vejdirektoratets foreslåede linjeføring, hvilket forringer tilgængeligheden for trafik fra nord og øst. Med en placering af alternativ 2 mellem Lunderskov og Vamdrup vil der fra kommunens side skulle laves en målrettet indsats for, at sammenhængen og synergien mellem de to byer ikke forsvinder, da de vil blive adskilt af motorvej. Linjeføringen ligger desuden tæt på igangværende byudvikling ved Store Andst og kan derved være begrænsende for byudviklingen. Alternativ 2 vurderes i lighed med alternativ 1 primært at understøtte tilgængeligheden til Lunderskov og Vamdrup for trafik fra Esbjerg og det sønderjyske opland mens tilgængeligheden til det østjyske bybånd og det fynske opland kun i mindre grad vil blive forbedret. Kombinationslinjerne vurderes at have samme trafikale og byudviklingsmæssig betydning for Kolding Kommune som de rene alternativ 1 og alternativ 2. I forhold til det østjyske bybånd forventes de foreslåede linjeføringer kun at kunne skabe en mindre aflastning af E45, da motorvejen ligger for langt fra E45 til at udgøre et reelt parallelvejssystem og alternativ. Der må dog forventes en mindre lokal aflastning af E45 omkring Kolding by for trafik mellem Esbjerg og Sønderjylland, der i alle de foreslåede linjeføringer vil kunne spare trafikanterne for rejsetid og afstand. Størst gevinst forventes ved alternativ 1 (den vestligste linjeføring) og mindst ved Vejdirektoratets foreslåede linjeføring (den østligste linjeføring).

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 17 af 19 Ved Vejen, Store Andst, Vamdrup og Lunderskov er områderne præget af gennemgående jernbane. Alternativ 2 vil medføre, at områderne påvirkes yderligere af gennemskærende infrastruktur, hvilket vil kræve en særlig målrettet indsats for at områderne fortsat hænger sammen. 5.4 Vurderinger i forhold til Haderslev Kommune De byudviklingsmæssige konsekvenser for områderne i Haderslev Kommune vurderes at være meget ens for de forskellige linjeføringer. Konsekvenserne kan sammenfattes til følgende: Byudviklingen i Haderslev Kommune vurderes kun i mindre grad påvirket af de forskellige linjeføringer for den Midtjyske motorvej. De større byområder i kommunen ligger i en sådan afstand fra motorvejen, så de ikke vurderes påvirket i betydende grad. Alternativ 1 vurderes at have den største aflastende effekt på E45 for trafik mellem Esbjerg og Sønderjylland/Tyskland. Der kan derfor i nogen grad forventes en mindre aflastning af de tværgående forbindelser gennem Haderslev Kommune. For linjeføringer, der placerer sig tæt ved E45, er der risiko for at skabe nogle arealer mellem to motorveje, der er vanskelig at udnytte til byudvikling grundet de støjgener, der vil kunne opstå. Dette gør sig kun i mindre grad gældende for alternativ 1, der med et vestligt tracé hurtigt adskiller sig fra E45. Kombinationslinjerne og etablering af en tværforbindelse mellem E45 og Midtjyske motorvej vurderes at have samme trafikale og byudviklingsmæssig betydning for Haderslev Kommune som Vejdirektoratets østlige linjeføring. 6. STØJ OG PLANMÆSSIGE FORHOLD De optegnede vejlinjer (alternativ 1 og alternativ 2) er som beskrevet i afsnit 2 er optegnet på baggrund af screening af de støj og planmæssige forhold og informationer fra Arealinfo, gældende kommuneplaner mv. Ved placering af vejlinjerne i Billund, Vejen, Kolding og Haderslev Kommuner er det søgt undgået at berøre Natura 2000 områder og fredede områder. Vejdirektoratets vejlinje vest om Billund, som vist i Vejdirektoratets kommissorium, går gennem Natura 2000 området Randbøl Hede. Som præsenteret på Vejdirektoratets borgermøder i juni 2017 er denne linje flyttet sydvest om Randbøl Hede. Den generelle betragtning i Danmark er, at der er en fortrinsvis vestlig vindretning, hvorfor generne fra både støj og emissioner fra en vestlig linjeføring i højere grad forventes at blive båret ind over bebyggede områder end det er tilfældet ved en østlig linjeføring. I de følgende afsnit gives der for hver kommune en overordnet beskrivelse af de støj og planmæssige forhold med særligt fokus på støj- og emissionsforhold. 6.1 Støj og planmæssige forhold, Billund Kommune De støj- og planmæssige forhold for Billund Kommune er kort sammenfattet til følgende: Linjeføringen vest om Billund ligger tættere på og vest for boligområderne i Billund by end den østlige linjeføring. Den vestlige vejlinjes længdeprofil ligger i terræn og støjgenerne fra vest vil i høj grad kunne reduceres ved hjælp af støjskærm eller støjvold.

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 18 af 19 Den sydvestlige vejlinjes passage af Grene Å ligger jf. længdeprofilerne ca. 5,5 meter over terræn, hvorved der kan forventes nogen støjpåvirkning af den sydvestlige del af Billund. Støjgenerne vil i nogen grad kunne reduceres ved hjælp af støjskærm eller støjvold. Ved tilslutningen til rute 28 (mod Grindsted) ligger vejen ifølge længdeprofilerne ca. 3 meter under terræn, hvilket i høj grad vil reducere støjgenerne. En linjeføring syd om Randbøl Hede og nærmere Vorbasse vil kunne give større trafikale gener særligt i form af øget støj- og emissionspåvirkning af Vorbasse by, idet vejlinjen ifølge længdeprofilerne ligger ca. 8 meter over terræn. Generne vil dog i nogen grad blive båret væk fra byområdet af vinden. Der må ved en vestlig linjeføring påregnes en øget støjpåvirkning af Vorbasse by i forhold til Vejdirektoratets østlige linjeføring omkring Billund, hvor vejen ligger i betydelig større afstand til Vorbasse. Den vestlige linjeføring vil på store dele af strækningen følge den eksisterende højspændingsledning og dermed danne en transportkorridor, medens den østlige linje stort set ligger i uberørt landskab. Den miljømæssige konsekvens, hvad angår landskabspåvirkninger, vurderes derfor umiddelbart større for den østlige linjeføring Den østlige linjes nærhed til Vejle ådal vurderes at være mere miljø- og naturmæssigt udfordrende end den vestlige linjes placering på ret flade jorde. Til gengæld vil den vestlige linje lægge beslag på mere land/landbrugsjord end den østlige på grund af den noget længere strækning. 6.2 Støj og planmæssige forhold, Vejen Kommune De støj og planmæssige forhold for Vejen Kommune kan sammenfattes til følgende: Ved Vejdirektoratets linjeføringer øst og vest om Billund forventes trafikstøjen ikke at påvirke byer i Vejen Kommune. Enkeltre ejendomme i landzone kan dog forventes støjpåvirkning. Vejlinjen for alternativ 1 og alternativ 2 er lagt vest Bække for at øge afstanden til nærmeste bebyggelse og derved reducere støjpåvirkningen for byområderne. Tilsvarende er vejlinjen for alternativ 1 lagt vest om Gamst ligesom alternativ 2 er lagt mellem Store Andst og Lunderskov. Vejlinjen for alternativ 1 vest om Bække ligger ifølge de optegnede længdeprofiler i ca. 6 meters afgravning, hvorved støjgenerne i forhold til byområdet kan reduceres betydeligt. Ved den vestligste linjeføring, alternativ 1, vurderes ejendomme i Gamst og Store Andst i højere grad støjpåvirket end det er tilfældet med Vejdirektoratets linjeføring placeret øst for Lunderskov. Længdeprofilet for alternativ 1 viser en vejlinje placeret ca. 2 meter under terræn, hvilket kan forventes at give en lille støjreduktion. Støjgenerne omkring Gamst og Store Andst kan i nogen grad reduceres ved hjælp af støjværn (støjskærm eller støjvold).

Ny Midtjysk Motorvej fra Give, vest og øst om Billund til Haderslev Nord 19 af 19 6.3 Støj og planmæssige forhold, Kolding Kommune De støj og planmæssige forhold for Kolding Kommune kan sammenfattes til følgende: Vejdirektoratets foreslåede linjeføring vurderes ikke at give støjgener af betydning for hverken Kolding, Lunderskov eller Vamdrup. Alternativ 1, der ligger vest for Vamdrup og ifølge længdeprofilerne ca. 7 meter over terræn vurderes at have en betydelig risiko for at give støj- og emissionsgener for Vamdrup by. Støjen kan i mindre grad reduceres gennem støjreducerende tiltag i form af støjskærm eller støjvold. Vejlinjen for alternativ 2 mellem Vamdrup og Lunderskov ligger ifølge længdeprofilerne ligger ca. 5-7 meter over terræn, hvilket må forventes at udgøre en betydelig støj- og emissionspåvirkning for de to byområder. Støjgenerne kan i mindre grad reduceres gennem støjreducerende tiltag i form af støjskærm eller støjvold. 6.4 Støj og planmæssige forhold, Haderslev Kommune Der er ikke fundet særlige støj og planmæssige forhold for Haderslev Kommune.