Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Relaterede dokumenter
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

Fremgang i fitnessbranchen

Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 158 Offentligt. Offentlige indtægter og udgifter ved internationale studerende

Dansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

Konjunktur og Arbejdsmarked

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Dagpenge til nyuddannede

Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse 19. marts 2014

Incitamenter til beskæftigelse

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

BRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august Af Kristian Thor Jakobsen

Arbejdende fattige i Europa

Analyse 3. april 2014

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Analyse 26. marts 2014

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Østeuropæere ER en gevinst for statskassen

Knap unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Analyse 29. januar 2014

Dansk Erhvervs Perspektiv

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Krisen har også ramt de studerende

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2013

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

A Working Future. Atypiske ansættelser

Mange job med relativt få timer om ugen

Analyse 1. april 2014

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Det går godt for dansk modeeksport

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

JANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1

Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Ind- og udvandringer

danske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

Konjunktur og Arbejdsmarked

Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Transkript:

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1

Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2 mio. kr. til samfundsøkonomien. Bidraget til statskassen i form af skatter og afgifter beløber sig til over 800.000 kr. for den gennemsnitlige dimittend. Fraregnet udgifter til uddannelsen, belastning af sundhedssystemet mv. har den gennemsnitlige dimittend et nettobidrag på knap 500.000 kr. til statskassen over perioden. Året efter dimission er knap 60 pct. af DTU s internationale dimittender fortsat i Danmark og efter 8 år er knap 40 pct. af dimittenderne stadig i Danmark. 85 pct. af de internationale dimittender som er i Danmark 8 år efter dimission er i fuldtidsbeskæftigelse. Beregningerne er udført for dimittender fra perioden 2007-2011. I alt havde DTU 801 internationale dimittender i perioden. Det nuværende udgiftsniveau for uddannelse, SU og sundhed er lagt til grund i beregningerne. 2

Afgrænsning af internationale dimittender Undersøgelser har gennem tiden anvendt forskellige definitioner af internationale studerende. Denne analyse omfatter alene dimittender fra kandidatuddannelser på DTU i årene 2007-2011. Perioden er valgt for at kunne følge dimittenderne i en rimelig årrække efterfølgende. Den anvendte definition omfatter 801 dimittender. Tabellen viser antallet af dimittender under alternative mere eller mindre restriktive definitioner af internationale studerende. Antal internationale dimittender Afgrænsningskriterier 2007 2008 2009 2010 2011 Total - Ikke dansk statsborgerskab 228 235 191 232 293 1.179 Vi anvender denne definition - Ikke dansk statsborgerskab - Senest indvandret to år før studiestart - Ikke dansk statsborgerskab - Senest indvandret et år før studiestart - Ikke dansk statsborgerskab - Senest indvandret et år før studiestart - Ingen tidligere uddannelse i Danmark - Ikke nordisk statsborgerskab - Senest indvandret et år før studiestart - Ingen tidligere uddannelse i Danmark 181 176 157 190 240 944 167 155 134 165 215 836 153 143 128 164 213 801 120 124 107 132 177 660 3

Dimittendernes oprindelseslande De internationale dimittender kommer fra et bredt udvalg af lande. Den største enkeltgruppe blandt de internationale dimittender er fra Kina, som i alt udgør 16 pct. af dimittenderne. Dernæst kommer en række Europæiske lande. Vi vurderer at særligt andelen af kinesiske studerende siden er faldet som følge af ændringer i tilskudsmodellen. Derimod er andelen fra en række Sydeuropæiske lande formentlig steget. Internationale dimittender 2007-2011 fordelt på oprindelseslande 30% 25% Andel af demittender 20% 15% 10% 5% 0% Kina Island Polen Italien Frankrig Spanien Grækenland Indien Litauen Norge Øvrige lande Oprindelsesland 4

Dimittendernes ophold Året efter dimission er knap 60 pct. af dimittenderne fortsat i Danmark. Andelen er faldende over tid, men efter 8 år befinder knap 40 pct. sig i Danmark. Internationale dimittender, 2007-2011, som bliver i Danmark efter dimission fra DTU 70% 60% Andel i Danmark 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2 3 4 5 6 7 8 År efter dimission Note: Dimittenderne anses for at være i landet hvis de indgår i befolkningsregistret. 5

Dimittendernes beskæftigelsesstatus Året efter dimission er 72 pct. af de dimittender, der bliver i Danmark i fuldtidsbeskæftigelse. Andelen i fuldtidsbeskæftigelse stiger til ca. 85 pct. 8 år efter dimission, mens andelen af dimittender uden for fuldtidsbeskæftigelse falder efter det første år. Dimittenderne som bliver i Danmark over en årrække har således helt overvejende fuldtidsjobs. 500 Antal dimittender 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 16% 13% Fuldtidsbeskæftigelse 12% 12% Beskæftigelse, men ikke fuldtid 8% 5% 13% Ikke i beskæftigelse* 7% 13% 72% 79% 84% 6% 11% 10% 80% 81% 14% 80% 15% 86% 85% 1 2 3 4 5 6 7 8 År efter dimission Note: *Personer i deltidsjob er lagt sammen med personer ikke i job i enkelte år af diskretionshensyn. Andelene angiver hver gruppes andel af det samlede antal dimittender. Fuldtidsbeskæftigelse defineres som 30 timers arbejde om ugen eller derover. 6

Dimittendernes beskæftigelsesstatus Opdelt efter statsborgerskab er der ikke betydelige forskelle på beskæftigelsesfrekvensen mellem EU/EØS-statsborgere og tredjelandsstatsborgere. For begge grupper er andelen af fuldtidsbeskæftigede godt 70 pct. året efter dimission, hvilket stiger til omkring 80 pct. Der er nogle udsving de enkelte år, hvilket afspejler at de samlede antal er relativt små. EU/EØS-borgere Øvrige internationale dimittender 350 300 28% 18% Fuldtidsbeskæftigelse Ikke fuldtidsbeskæftigelse/ikke i job 350 300 Fuldtidsbeskæftigelse Ikke fuldtidsbeskæftigelse/ikke i job Antal dimittender 250 200 150 100 50 72% 82% 14% 86% 18% 82% 16% 84% 21% 79% 12% 88% Antal dimittender 250 200 150 100 50 29% 26% 19% 24% 22% 71% 74% 81% 76% 78% 20% 16% 80% 84% 0 1 2 3 4 5 6 7 År efter dimission 0 1 2 3 4 5 6 7 År efter dimission Note: Fuldtidsbeskæftigelse defineres som 30 timers arbejde om ugen eller derover. Det 8. år medtages ikke i figuren af diskretionshensyn. 7

Samfundsøkonomisk regnskab Over en periode på 8 år opnår den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU en bruttoindkomst på 1,5 mio. kr. Det dækker over at nogle rejser hjem med det samme, mens andre bliver og arbejder i alle 8 år. Heraf betales gennemsnitligt knap en tredjedel i skat, som tilfalder de offentlige kasser, ligesom dimittenderne betaler moms mv. af deres forbrug i Danmark. Dimittenderne belaster imidlertid også de offentlige finanser gennem deres træk på uddannelses- og sundhedssystemet. Netto bidrager de dog gennemsnitligt med 484.000 kr. til de offentlige finanser. Dimittendernes samfundsøkonomiske bidrag i både den private og den offentlige sektor beløber sig til i alt 1,2 mio. kr. (1.000 kr.) Privat sektor Bruttoindkomst 1.540 Skattebetalinger (direkte skatter) 552 Indirekte skattebetalinger (moms, punktafgifter) 254 Netto 733 Offentlig sektor Skattebetalinger (direkte skatter) 552 Indirekte skattebetalinger (moms, punktafgifter) 254 Offentlige overførsler (kontanthjælp, dagpenge mv.) 65 Sundhedsudgifter -33 SU -104 Uddannelsesudgifter -122 Netto 484 I alt (privat + offentlig) 1.217 Metodiske noter: De indirekte skattebetalinger er beregnet med udgangspunkt i forbrugskvoten af den disponible indkomst for en gennemsnitlig person i Danmark fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 2006-2015 (79 pct.). Forbruget er ganget med den såkaldte NAF-sats som angiver det gennemsnitlige indhold af afgifter i privat forbrug. Bemærk at den disponible indkomst for de internationale dimittender er beregnet med udgangspunkt i deres lønindkomst frem for deres samlede bruttoindkomst, der også består af anden erhvervsindkomst, formueindkomst, offentlige og private overførsler mv. Niveauet for de indirekte skattebetalinger må dermed regnes som konservativt. 8 For SU anvender vi SU-satsen for 2017. Denne er ganget på den andel af studerende fra EU (62 pct.) som kvalificerer sig til at modtage SU. Uddannelsesudgifterne omfatter EU-borgere samt skønsmæssigt 25 ikke-eu-borgere (som årligt modtager særlige stipendier). Udgiftssatsen er den gældende STÅ-sats tillagt en tredjedel af færdiggørelsesbonussatsen, da det skønsmæssigt er hver tredje som kvalificerer sig til bonus. For sundhedsudgifterne anvendes samme frekvenser for lægebesøg og hospitalsophold som CEBR (2013), men med udgifter pr. lægebesøg og hospitalsophold for 2015. Sundhedsudgifter er medregnet for både studieperioden og efterfølgende.

Indtægter og udgifter efter dimission (gns.) Tabellen nedenfor viser opgørelsen over tid for de forhold som indgår i det samfunds økonomiske regnskab. Det skal bemærkes at alle tal er gennemsnitstal, dvs. for alle dimittender, der er i Danmark uafhængigt af om de er i arbejde eller ikke. År efter dimission Andel i DK (pct.) Lønindkomst (kr.) Skattebetaling (kr.) Indirekte skattebetaling (kr.) Overførsler ekskl. SU (kr.) Sundhedsudgifter (kr.) 1 59 266.096 98.608 43.127 24.635 2.885 2 56 316.164 111.636 52.665 11.139 2.952 3 52 349.322 124.870 57.795 8.605 5.555 4 48 369.255 137.557 59.661 12.005 10.776 5 43 393.606 142.625 64.626 11.516 8.266 6 40 396.395 148.057 63.945 18.280 10.843 7 39 440.845 166.321 70.688 11.996 5.689 8 39 466.263 180.719 73.526 8.098 3.112 og CEBR (2013) Note: Årene inden dimission tæller årene under uddannelse perioden kan være over to år hvis studiet ikke gennemføres til normeret tid. Endelig har nogle studerende påbegyndt en anden uddannelse inden uddannelsen de dimitterede fra. Sundhedsudgifterne er beregnet med udgangspunkt i samme frekvens for lægebesøg og hospitalsophold som i CEBR (2013). Da uddannelsesudgifter og udgifter til SU er udregnet baseret på nuværende udgiftsniveauer indgår de ikke i tabellen. 9

Lønniveau for fuldtidsansatte dimittender De gennemsnitlige lønninger på forrige side, som indgår i det samfundsøkonomiske regnskab, afspejler ikke de faktiske lønninger for de dimittender, som er i arbejde. År efter dimission Gennemsnitsløn (kr.) Medianløn (kr.) Tabellen her viser de faktiske gennemsnitslønninger for dimittenderne i fuldtidsbeskæftigelse. Året efter dimission tjener den typiske dimittend 385.000 kr. årligt, hvilket stiger til 566.000 kr. årligt 8 år efter dimission. Der er altså tale om relativt højtlønnede dimittender, der får relevant ingeniørarbejde. 1 2 3 4 5 367.116 405.105 424.378 457.378 485.882 384.807 405.079 419.985 450.190 470.117 6 506.346 493.149 7 545.908 522.313 8 564.033 566.288 Note: Lønnen for fuldtidsansatte er bestemt for dimittender med 37 timers arbejde ugentligt. 10

Bidrag til omsætning og beskæftigelse per dimittend Disponibel indkomst Forbrug Omsætning i danske virksomheder Afledt omsætningseffekt 1 mio. kr. 79 pct. 0,8 mio. kr. 0,1 mio. kr. En gennemsnitlig international dimittend fra DTU har knap 1 mio. kr. i disponibel indkomst i den samlede periode de er i Danmark under studiet og de første 8 år efter. Omsætnings- og beskæftigelseseffekt i alt Deres forbrug i danske butikker svarer til knap 80 pct. af den disponible indkomst. Det genererer en omsætning i danske virksomheder på i alt 0.8 mio. kr. Til produktionen køber virksomhederne råvarer og halvfabrikata af andre danske virksomheder, og genererer dermed en yderligere afledt omsætning i andre virksomheder i økonomien. 0,9 mio. kr. 0.5 fuldtidsjobs Det betyder, at hver ekstra international dimittend på kort sigt understøtter i alt 0,9 mio. kr. omsætning i danske virksomheder. Det svarer til et halvt årsværk per dimittend over perioden. Note: den disponible indkomst for de internationale dimittender er beregnet med udgangspunkt i deres lønindkomst frem for deres samlede bruttoindkomst, der også består af anden erhvervsindkomst, formueindkomst, offentlige og private overførsler mv. Niveauet for de indirekte skattebetalinger må dermed regnes som konservativt. Forbrugskvoten er baseret på forbrugsandelen af den disponible indkomst for en gennemsnitlig person i Danmark fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 2006-2015 (79 pct.). Antallet af jobs er opgjort i antal fuldtidsansatte. Tallet svarer til 0,7 ansatte personer. 11

DAMVAD Analytics Havnegade 39, DK-1058 Copenhagen K 12