Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober 2011 J.nr. 571/2010 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og konklusion 5. Planer 6. Fotoliste 1. Resumé. I forbindelse med udgravning til orgelkælder i tårnrummet blev fundet rester af et gravkammer. Særligt vestvæggen med en rundbuet niche og bemalet puds er velbevaret. Sekundære ændringer i gravkammerets nordvest hjørne tolkes som en trappe. Kammeret er delvist destrueret og væggene fjernet. Der var ingen daterende fund. Kammeret er sandsynligvis fra 1700-tallet. En løsfundet mønt er fra 1677.
2. Baggrund Herstedøster skulle i 2010 have et nyt, stort orgel i tårnrummet. For at få plads, skulle en del af orglet anbringes under gulvet. Til det blev støbt en godt 1 meter dyb grav. Arkitekt Betina Mørch fra Fogh & Følner Arkitektfirma stod for projektering og byggeledelse og ingeniør Svend Jakobsen fra Troelsgård var rådgiver. Denne rapport består af registreringer fra den arkæologiske undersøgelse i forbindelse med opgravning af jorden. Sideløbende var kirken under ledelse af Carsten Iversens Tegnestue ved at blive sat i stand efter en omfattende sodskade, da det gamle orgel brændte. 3. Forløb og metode Udgravningsarbejdet blev foretaget af Nationalmuseet i samarbejde med murerfirmaet. Tømrer Jørgen Madsen soldede 9 m 3 jord. Den arkæologiske undersøgelse foregik i dagene 2.-4. og 16.-17. februar 2010. 2
4. Iagttagelser og konklusion Det er gravkammerets vestvæg, som er bedst bevaret op til 60 cm under det nuværende gulvniveau. Af de øvrige mure er hele nordmuren fundet 125 cm under nuværende gulv. En stump af østmuren sås i feltets sydøst hjørne. Afgrænsningen mod syd kendes ikke og gravkammerets bund/gulv blev ikke nået. En ombygning i gravkammerets nordvest hjørne kan muligvis forklares som en udvidelse eller en sekundær nedgang (trappe?) som kan have løbet langs nordvæggen. Der er anvendt røde teglsten i forskellige formater, flest på størrelse med normalsten. nordvest hjørne med ombygning nordvæg Den østlige del af nordvæggen og en stump af østvæggen, set mod øst. De to vægforløb krydser hinanden. 3
Mellem gravkammerets vestvæg med niche og tårnets vestfundament er ca. 40 cm, som er fyldt op med sten og brun mørtel iblandet ler. I det ombyggede nordvest hjørne er mørtlen iblandet sten og teglstumper. Hjørnet er pudset groft og kalket hvidt. Nordvest hjørne Nichen i vestvæggen er 12 cm dyb. Både nichen og væggen omkring er belagt gråhvidt puds, som er bemalet i blå og hvide farver med røde prikker. Også på nordvæggen er fundet rester af puds og bemaling. 4
Syd for den store niche er spor efter en niche i samme størrelse, men dårligere bevaret. Det tyder på, at gravkammeret ikke ligger midt i tårnrummet og strækker sig en hel del længere mod syd, end det kunne konstateres ved denne undersøgelse. Der blev fundet ca. 40 knogler og fragmenter, heraf en lårbensknogle og 10 ribben. Ved soldningen blev fundet 50 søm og sømfragmenter, en del moderne glasskår, 60 fragmenter af jernbeslag og 40 fragmenter af dårligt bevaret bronzeblik. Flotteste fund var et kistehåndtag af en type som ofte findes i kirkegulve. Alt er kasseret. Trods grundig soldning, blev der kun fundet én mønt. En Christian V 2 skilling fra 1677, slået i København. Der er sandsynligvis tale om et gravkammer fra 1700-tallet af den finere slags. Hvornår og hvorfor det er delvist destrueret vides ikke. Vestvæg med niche (60 cm under nuværende gulv) og nordvæggen (125 cm under nuv. gulv) er bevaret indkapslet i den nye støbte kælder som det fremgår af den reviderede arbejdsskitse nedenfor. Ved kommende anlægsarbejder i tårnrummet, bør man være opmærksom på, at der kan være flere bevarede dele af gravkammeret mod nord og syd. 5
5. Planer Opmålingen nedenfor er udført, før den østlige afslutning og hele nordmurens forløb blev fundet. Øverst ses gravkammerets vestvæg oppefra. Nedenunder ses murens indvendige side, set mod vest. 1 meter 6
Udsnit af opmåling og tilsvarende foto 7
Revideret arbejdsskitse for opbygning af fundering og kammer under det nye orgel med håndskrevne iagttagelser fra den arkæologiske undersøgelse. Længst mod øst (nederst på planen) ses resterne af gravkammerets østmur. Ligesom hele forløbet af kammerets nordmur er indtegnet. Disse oplysninger supplerer opmålingen ovenfor. 6. Fotoliste Det nyistandsatte kirkerum set mod øst Tårnrummets ved den arkæologiske undersøgelses start, set mod vest 8
Gravkammerets vestvæg, set mod syd Gravkammerets vestvæg, set mod vest Den midterste del af gravkammerets vestvæg, set mod vest. Den sydlige del af gravkammerets vestvæg, set mod vest. Gravkammerets vestvæg, set mod nord 9
Den nordlige del af gravkammerets vestvæg, set mod vest. Den nordlige del af gravkammerets vestvæg, set mod vest. Niche nord for gravkammerets vestvæg, set mod vest Niche nord for gravkammerets vestvæg, set mod vest 10
Den sydlige del af gravkammerets vestvæg, set mod vest Hjørnet mellem gravkammerets vestvægs nordlige del og nichen nord for væggen. 11
Nichen nord for gravkammerets vestvæg, set mod vest Nichen nord for gravkammerets vestvæg, set mod vest Nichen nord for gravkammerets vestvæg, set mod vest 12
Udgravningen i tårnrummet, set mod nordvest I forgrunden ses hullet langs gravkammerets nordvægs inderside, set mod vest 13
Den vestlige del af gravkammerets nordvæg, set mod nord Hele nordvæggen er gravet frem, set mod vest Set mod nordvest Set mod øst. Kistehåndtag fundet i jordfyldet 14