PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med foredrag på Grønlands Statistik 21. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.
Den arktiske Levevilkårsundersøgelse (SLiCA) - inuit, samer og de oprindelige folk i Chukotka og på Kola Halvøen Præsentation i forbindelse med foredrag på Grønlands Statistik, 21. december 2006 Birger Poppel, projektchef og seniorforsker http://www.arcticlivingconditions.org
Den arktiske levevilkårsundersøgelse, SLiCA International koordinator: Ilisimatusarfik: www.ilisimatusarfik.gl I partnerskab med: Inuit Circumpolar Council, ICC Russian Association of Indigenous Peoples of the North, RAIPON Samerådet Optaget som et Arktisk Råds projekt under Arbejdsgruppen for Bæredygtig Udvikling, SDWG på ministermødet i Barrow, oktober 2000. Indgår I Arktisk Råds aktionsplan for Bæredygtig udvikling, SDAP 2004-2006 & 2006-2008 Godkendt som IPY-projekt. Med økonomisk støtte fra: Nordisk Ministerråd, NMR; Grønlands Hjemmestyre; Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, KVUG; Barentssekretariat; Nordic Arctic Research Program, NARP; Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, SSF (DK); Sveriges Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (S); Indenrigsministeriet - Kommunedept. (NO); Det fællesnordiske Forskningsråd, NOSS; Social Sciences and Humanities Research Council of Canada, SSHRC; National Science Foundation, NSF, Statistics Canada. Arctic Human Health Initiative SLiCA kontakter: Projektchef Birger Poppel: bipo@ilisimatusarfik.gl Program director: Jack Kruse: afjak@uaa.alaska.edu Projektets hjemmeside: www.arcticlivingconditions.org
Udvalgte levevilkårsindikatorer for individer og husholdninger i Den grønlandske levevilkårsundersøgelse, 1994 BYER BYGDER BOLIGFORHOLD m² pr. husholdning 79,3 m² 54,6 m² % af boliger med > 1 person pr. værelse 36,1 % 56,1 % BESKÆFTIGELSE Beskæftigede 68 58 ARBEJDSLØSHED Arbejdsløse 12 21 UDDANNELSE INDKOMST Ingen uddannelse ud over folkeskolen Husholdningsindkomst, brutto 47 68 241.000 DKK 143.000 DKK
Forskningsspørgsmål Når levevilkårene - målt på de traditionelle levevilkårsindikatorer viser at levevilkårene er bedre i de grønlandske byer end i de grønlandske bygder. Og når mennesker stadig bor i bygderne i nogenlunde samme antal nu som for 100 år siden, er det så fordi, de ikke har mulighed for at flytte, eller fordi levevilkårsindikatorerne ikke afspejler borgernes velfærdsprioriteter?
Hvad er SLiCA? En international undersøgelse, der sammenligner levevilkår hos Inuit og Samer og de oprindelige folk I Chokotka
SLiCA s formål er: At opbygge samarbejde mellem oprindelige folk i Arktis og forskere. At fokusere på de levevilkår, der er mest relevante for folkene I Arktis. At uddybe vores forståelse for hvordan levevilkår er indbyrdes forbundne. At forbedre grundlaget for politiske og administrative beslutninger.
FORMÅL MED LEVEVILKÅRSUNDERSØGELSEN (I) at kortlægge levevilkår blandt inuit og samer i Grønland, Nunavut, Nunavik, Labrador, Inuvialuit Settlement Region, Alaska, Chukotka, Kola Halvøen, Finland, Sverige og Norge. Kortlægningen skal omfatte både de traditionelle mål for levevilkår og mål som er specifikke for inuit og samer. Dette vil muliggøre både internationale og indenlandske sammenligninger mellem levevilkår og forskellige samfundsmæssige udviklingstrin;
FORMÅL MED LEVEVILKÅRSUNDERSØGELSEN (II) at skabe et forbedret beslutningsgrundlag både lokalt, regionalt og nationalt - i forbindelse med politisk planlægning og gennemførelse af forskellige politikker specielt i forhold til bæredygtig udvikling; at udvikle en ny forskningsplan (strategi og metode) til at sammenligne levevilkår blandt inuit- og same-befolkningerne i Arktis. Det indebærer, at levevilkårsmålene både skal afspejle de oprindelige folks specielle livsstil og specifikke velfærds-opfattelser og prioriteringer. Undersøgelserne skal tage udgangspunkt i litteratur og forskning samt drøftelser med oprindelige folks organisationer og offentlige høringer;
FORMÅL MED LEVEVILKÅRSUNDERSØGELSEN (III) at undersøge sammenhænge mellem forskellige personlige ressourcer og mellem personlig velfærd og forskellige politiske, økonomiske, kulturelle og teknologiske omstændigheder; at skabe et tværfagligt forskningsnetværk mellem forskere og forskningsinstitutioner, der arbejder med arktisk samfundsforskning; at skabe lokal viden bl.a. ved at uddanne og inddrage seniorforskere samt Ph.D.- og hovedfagsstuderende i levevilkårsprojektet.
Lande/regioner i SLiCA Grønland Alaska Canada Chukotka Kola Halvøen Norge Sverige Finland
Status på dataindsamling/ interviewing Antal gennemførte interviews Antal planlagte interviews Antal voksne inuit Alaska 625 700 11.000 Canada 4.700 5.000 22.000 Chukotka 600 525 14.000 Greenland 1.200 1.300 35.000 Total 7.125 7.525 82.000
Resultaternes pålidelighed Regioner/lande beboet af inuit Inuit voksne 15+ Stikprøve- Størrelse Svarprocent Maksimale stikprøvefejl (plus/ minus %) Alaska 11,000 700 84% 4% Chukotka 14,000 600 85% 4% Canada 22,000 4,700 83% 1% Greenland 35,000 1,200 82% 3% Regioner/lande beboet af inuit 82,000 7,200 83% 1%
Status for SLiCA? Interviewing er afsluttet i Canada, USA/Alaska og Chukotka; Interviewing er ligeledes afsluttet i Grønland: godt 1.200 interviews er gennemført, 5 mangler at blive indtastet; Interviewing er afsluttet i Sverige men endnu ikke i Norge; Interviewing i Finland er ikke påbegyndt og er på Kola Halvøen p.t. berostillet (mangler finansiering); Den internationale forskergruppe har udvalgt de fem første analysetemaer; Foreløbige resultater er fremlagt på forskerkonference I sommeren 2006 og For en arbejdsgruppe (SDWG) under Arktisk Råd; En videreudvikling af SLiCA med henblik på at gøre undersøgelsens data offentligt tilgængelige er godkendt som IPY-projekt.
SLiCA s definition af levevilkår Den enkeltes besiddelse af ressourcer i form af penge forbrugsgoder, serviceydelser, fysisk og psykisk energi, sociale relationer, fysisk sikkerhed m.v., som vedkommende kan kontrollere og tage i anvendelse, hvis de nødvendige arenaer er tilstede.
Model til beskrivelse og forklaring af levilkår/individuel velfærd blandt inuit og samer i Arktis Drivkræfter for forandring Klimaændringer Regeringspolitikker Hjemmestyre/selstyre Ressourceudnyttelse Teknologiudvikling Dyreværnsorganisationer Forurening Adgang til Arktis Religion Uddannelse Arenaer Arbejdsmarkedet Den private sfære Den offentlige sfære Etc. Individuelle og kollektive ressourcer Personlige situationsbestemte forhold/ variabler Individuelle præferencer/ Individets frie vilje Levevilkår/ individuel velfærd Andersen, 1999
LEVEVILKÅRSDIMENSIONER (synsvinkler at betragte levevilkårene under) sprog selvidentifikation kulturel identitet familie og sociale netværk husholdninger beskæftigelse: lønarbejde/fangst og fiskeri sundhed religiøsitet og åndelighed kommunikation og teknologi diskrimination uddannelse miljø boligforhold retslige forhold og tryghed fritid mobilitet politiske ressourcer
Etablering af partnerskaber
Processen fra overordnede sociale mål til definition af levevilkårsindikatorer Overordnede sociale mål Identificeret af respondenter Individuelle ressourcer Identificeret/ operationaliseret af forskerne Levevilkårsdimensioner Levevilkårsindikatorer Kruse og Hannah 1998, Andersen, 1999
Den grønlandske SLiCA-følgegruppe (I) Gruppen er vejledende og fungerer som diskussionsforum i forbindelse med udvikling af de grønlandske levevilkårsindikatorer samt konstruktion af spørgeskemaet. Endelig vil gruppen få mulighed for at kommentere de grønlandske analyseresultater. Rationalet bag følgegruppen er opnå et forum, hvor den internationale teorigruppes og den grønlandske forskergruppes arbejde med identifikation af adækvate levevilkårsdimensioner og -indikatorer kan diskuteres. Især er det gruppens funktion at diskutere og fremlægge synspunkter på de grønlandske udkast på disse områder.
Den grønlandske SLiCA-følgegruppe (II) Følgegruppen er en lægmandsgruppe bestående af 10 personer, der er udvalgt på baggrund af deres særlige indsigt i grønlandsk kultur og dermed også velfærdsprioriteringerne i den grønlandske befolkning.
Den grønlandske SLiCA-følgegruppe (III) medlemmer 1999-2001 Poul Bisgaard, dr. med. og tidligere psykiatrisk overlæge, DIH Bendt Frederiksen, fanger og tidligere landstingsmedlem (Kullorsuaq) Elias Larsen, bestyrelsesformand for Royal Greenland og konsulent for Sulisa (Maniitsoq) Agnethe Nielsen, forhenværende borgmester og landstingsmedlem (Narsaq) Paneeraq Noahsen, Nuuk kommunes ungdomsråd) Carl Christian Olsen (Puju), cand. phil, medlem af ICC s bestyrelse, afdelingschef, Oqasileriffik, Sprogsekretariatet, (Nuuk) H.C. Petersen, cand mag. (Danmark) Usarqak Qujakitsoq, fanger, formand Hingitaq 53 og tidligere landstingsmedlem og medlem af ICC s bestyrelse (Qaanaaq) Paneeraq Siegstad, teologistuderende, bestyrelsesmedlem DKIK (Danmark)
Den grønlandske SLiCA-forskergruppe (I) Forskergruppen har det endelige ansvar for udarbejdelsen af det grønlandske bidrag til det internationale forskningsdesign Forskergruppen vil/har mulighed for at deltage i udarbejdelse af analyser og rapporter.
Den grønlandske SLiCA-forskergruppe (II) medlemmer 1999-2001 Thomas Andersen, cand.scient.pol., projektleder, Grønlands Statistik, Nuuk, Grønland Peter Bjerregaard, dr. med., professor i Arktisk Medicin, Statens Institut for Folkesundhed, København, Danmark Mads Fægteborg, mag.art. eskimologi, konsulent, København, Danmark Ole Hertz, mag. art. eskimologi, konsulent, Bornholm, Danmark Mogens Holm, Ph.d., Roskilde Universitetscenter, Danmark Jette Jensen, cand. polit., konsulent, Grønlands Statistik, Nuuk, Grønland Carl Christian Olsen (Puju), cand. phil., afdelingschef, Oqasileriffik, Sprogsekretariatet, Nuuk, Grønland Birgit Kleist Petersen, adjunkt, Ph.d.-studerende., Ilisimatusarfik, Nuuk, Grønland Robert Petersen, dr. Phil, professor emeritus, Ilisimatusarfik, Nuuk, Grønland Birger Poppel, cand. Polit., statistikchef, Grønlands Statistik, Nuuk, Grønland Mariekathrine Poppel, cand. scient. Adm., Nuuk Grønland Jette Rygaard, adjunkt, Ph.d.-studerende., Ilisimatusarfik, Nuuk, Grønland Ole Tonsgaard, cand.oecon., lektor, Institut for Statskundskab, Århus Universitet, Århus, Danmark Karla Jessen Williamson, direktør, Arctic Institute of North America, AINA, University of Calgary, Canada
Information af respondenter: TV-spots Skriftlig information og telefonkontakt Brochure Mundtlig orientering forud for interviewet
INTERVIEWERTRÆNING
Forventninger til intervieweren
Konfidentialitet tavshedserklæring (I)
Konfidentialitet tavshedserklæring (II)
Konfidentialitet tavshedserklæring (III)
SPØRGESKEMAET
LEVEVILKÅRSDIMENSIONER (synsvinkler at betragte levevilkårene under) sprog selvidentifikation kulturel identitet familie og sociale netværk husholdninger beskæftigelse: lønarbejde/fangst og fiskeri sundhed religiøsitet og åndelighed kommunikation og teknologi diskrimination uddannelse miljø boligforhold retslige forhold og tryghed fritid mobilitet politiske ressourcer
Det grønlandske spørgeskema A: Familierelationer B: Baggrund - afsnitsinddeling C: Arbejde og aktiviteter D: Sundhed (incls. selvadministreret del) E: Boligforhold og levestandard F: Aktiviteter (fritid, organisationsarbejde, politisk aktivitet og politisk holdning G: Grønlandske værdier, religion og spiritualitet H: Lokalsamfundet og miljøet
SLiCA spørgeskemaet i tal 17 levevilkårsdimensioner Sammenfattet i 8 hovedafsnit Operationaliseret i ca. 200 spørgsmål heraf 60 åbne/halvåbne spørgsmål (nogle kvantitative nogle kvalitative) Med mere end 1.000 variabler Indtil videre er der konstrueret mere end 100 analytiske variabler (f.eks. Indeks, særlige kategoriseringer og opdeling af data) Alle grønlandske SLiCA data er lagret i en SPSS base
Datastruktur/analyseenheder Det enkelte individ (respondenten): 1.200 Køn/alder/civilstand/./ Husholdningen (respondentens): 1.200 Lønmodtager/fisker-fanger/ overførselsindkomstmodtager/./husstande med børn/fattige/. Lokalsamfund: byer (8) og bygder (22) Kommuner: 8 Regioner: 5
Respondentregioner Value labels region 201 'Sydgrønland' 202 'Midgrønland' 203 'Diskobugten' 204 'Nordgrønland' 205 'Østgrønland'.
Respondentkommuner/byer value labels kommuner/byer 20002 'Nanortalik' 20001 'Qaqortoq' 20003 'Paamiut' 20004 'Nuuk 20006 'Aasiaat' 20005 'Ilulissat' 20007 'Upernavik' 20008 'Tasiilaq'
Respondentbygderne 25004 'Alluitsup paa' 25005 'Tasiusaq' 25006 'Aappilattoq 25008 'Saarloq' 25009 'Eqalugaarsuit' 25001 'Arsuk 25002 'Kapisillit' 25003 'Qeqertarsuatsiat 25007 'Kitsissuarsuit' 25010 'Akunnaaq 25011 'Ilimanaq' 25012 'Oqaatsut' 25013 'Qeqertaq' 25014 'Saqqaq 25015 'Kangersuatsiaq' 25016 'Innaarsuit' 25017 'Nuussuaq' 25018 'Kullorsuaq 25019 'Isortoq' 25020 'Kulusuk' 25021 'Kuummiut' 25022 'Sermiligaaq'
Anvendelsesmuligheder for SLiCA data Deskriptivt (frekvens- og krydstabeller) Analytisk (hypoteseafprøvning forskellige statistiske tests)
www.arcticlivingconditions.org
Adgang til data (I) Alle respondenter er garanteret anonymitet og fuld fortrolighed. Det sætter begrænsninger på mulighed for at udlevere data og stiller krav til aggregeringsniveauet i offentliggjorte data
Adgang til data (II) Forudsætninger for studerendes og forskeres adgang til SLiCA data indtil et bliver muligt at sikre remote access analyse adgang: Aftale om anvendelse af data indgås med minimum følgende indhold: Formål med anvendelse af data; Publicering af data (tid og sted - forventet); Hvis ikke den studerende/forskeren selv udfører databehandlingen aftales arbejdsdeling og vilkår herfor; Tro og loveerklæring om tavshedspligt i forhold til individeres/husholdningers forhold, som den studerende/forskeren måtte blive bekendt med.
www.arcticlivingconditions.org
Analysetemaer aftalt mellem SLiCA s forskergruppe og repræsentanter for repondenterne Betydningen af sociale relationer/netværk og levestandarden for bosætningsmønstre. Betydningen af en blandingsøkonomi (penge og subsistensøkonomi) for det at leve i Arktis. Sammenhængen mellem sandsynlighed/risiko for større depressioner og forskellige levevilkårsdimensioner. Betydningen af undervisere og missionærer. Konsekvensen af forskellige politikker for levevilkårene.
www.arcticlivingconditions.org
SLiCA spørgeskema emner (I) Indiviuelle karakteristika: Interviewpersonens og de øvrige medlemmer af husholdningen: alder, køn, familierelationer, etnisk tilhørsforhold/kulturel baggrund Varighed af nuværende bopæl, andre bopæle
MOBILITET - TILKNYTNING
IDENTITET SPROG
SLiCA spørgeskema emner (II) Produktion Individuelle lønarbejdsaktiviteter - (alle variabler for 12 måneder) Sociale relationer, der understøtter lønarbejde Individuelle fangst- og fiskeriaktiviteter Sociale relationer I forbindelse med fangst og fiskeri Samlede fangstmængde, der fortæres af husholdningen Samlede fangstmængde, der deles af husholdningen Samlede fangstmængde, der modtages af husholdningen Den enkeltes pasning af børn Den enkeltes forarbejdning af lokale fødevarer Kunsthåndværk, kunst og andre produktionsaktiviteter Husholdningens indkomster, der ikke stammer fra lønarbejde herunder overførselsindkomster
A model for house hold production Usher and Weinstein 1991 (p. 12)
Overordnet konklusion # 1 for inuit i Arktis: En kombination af deltagelse i traditionelle aktiviteter som fangst og fiskeri er den fremherskende livsstil blandt oprindelige folk i Arktis. Det koster penge at udøve fiskeri og fangst; husholdninger med højere indkomster kan vælge (og gør det faktisk også) at bruge flere penge på disse aktiviteter. Ni ud af ti inuit opfatter traditionelle aktiviteter som fiskeri og fangst vigtige for deres identitet/selvopfattelse.
Andel af husholdningens forbrug af kød og fisk, der var traditionel/grønlandsk mad 100% 80% 60% 40% 20% 0% more than half about half none and less than half Greenland Canada Chukotka Alaska Total lande/regioner 1. To ud af tre inuithusholdninger angiver, at halvdelen eller mere af husholdningens fødevareforbrug udgøres af traditionel/grønlandsk mad. 2. Traditionel mad synes at udgøre den største del af kosten i Alaska. Derimod andrager det en noget mindre andel af kosen blandt inuit i Grønland, Canada og Chukotka.
Andel af husholdningens forbrug af kød og fisk, som husholdningen selv fiskede/fangede 100% 80% 60% 40% 20% 0% Greenland Chukotka Alaska Total lande/regioner More than half About half Less than half None 1. Fem ud af ti inuit husholdninger angiver, at de fiskede og fangede mere end halvdelen af husholdningens forbrug af kød og fisk; 2. Seks ud af ti inuit husholdninger i Chukotka og Alaska angiver, at de fiskede og fangede mere end halvdelen af husholdningens forbrug af kød og fisk; 3. Mindre end tyve procent spiste ikke egen fangst.
Tilfredshed med kombination af lønarbejde og fa ngst/fiske ri 100 80 60 40 20 very and somew hat dissatisfied neither satisfied nor dissatisfied somew hat and very satisfied 0 Greenland Chukotka Alaska Total lande og regioner 1. Mere end tre ud af fire inuit er noget eller meget tilfredse med deres kombination af lønarbejde og fiskeri/fangst; 2. Fem procent eller mindre er noget eller meget utilfreds med deres kombination af lønarbejde og fiskeri/fangst i Grønland og Alaska, hvorimod fire ud af ti inuit i Chukotka er noget eller meget utilfreds med deres kombination af lønarbejde og fiskeri/fangst.
Tilfredshed med husstandsindkomsten (procenter) Grønland Chukotka Alaska Total Meget tilfreds 13% 9% 27% 15% Noget tilfreds 54% 19% 44% 44% Hverken tilfreds eller utilfreds 23% 13% 16% Noget utilfreds 8% 35% 11% 15% Meget utilfreds 2% 36% 5% 10% 100% 100% 100% 100%
Tilfredshed med levestandarden (procent) Grønland Chukotka Alaska Total Meget tilfreds 17% 1% 31% 16% Noget tilfreds 59% 24% 46% 49% Hverken tilfreds eller utilfreds 15% 10% 10% Noget utilfreds 7% 35% 8% 14% Meget utilfreds 2% 40% 5% 11% 100% 100% 100% 100%
Problemer med at få enderne til at nå sammen (percentages) Grønland Chukotka Alaska Total Med stort besvær 3% 41% 5% 12% Med noget besvær 18% 38% 42% 27% Nogenlunde let 58% 20% 37% 45% Meget let 22% 0% 16% 15% 100% 100% 100% 100%
SLiCA spørgeskema emner (III) Produktive ressourcer: sundhed Hørelse, tale, syn, evne til at gå, bære, mobilitet; Mentalt helbred; Begrænsninger/handicaps i forhold til lønarbejde; Begrænsninger/handicaps i forhold til fiskeri og fangst aktiviteter; Begrænsninger/handicaps i forhold til husholdningsaktiviteter;
SUNDHED - HELBRED
Overordnet konklusion # 4 for inuit i Arktis: Sundhedsforholdene varierer meget i Arktis. Tre ud af fire inuit i Grønland vurderer deres helbred som godt eller meget godt, sammenlignet med én ud af to canadiske og alaskanske inuit og én ud af fem blandt de oprindelige folk i Chukotka.
Risiko/Sandsynlighed for at få en større depression (procent) Grønland Canada Chukotka Alaska Total Størst risiko for at få en depression 13 6 29 9 13 Mindst risiko for at få en depression 87 94 71 91 87 100 100 100 100 100
SLiCA spørgeskema emner (IV) Produktive ressourcer : Lønarbejdsressourcer Formel uddannelse; Jobtræning; Perioder med ønske om arbejde/ønske om ikke at arbejde; Opfattelse af jobmuligheder; Erfaringer med ikke-lokal beskæftigelse; Begrænsninger på grund af manglende transport; Begrænsninger på grund af manglende børnepasning; Tilfredshed med arbejde; Jobforventninger; Jobforhåbninger.
UDDANNELSE
SLiCA spørgeskema emner (V) Produktive ressourcer : Jagt, fiskeri, tilberedningsressourcer (A) Uddannelse til jagt, fiskeri og tilberedning af mad; Anvendelse af lokalt sprog; Deling af udstyr, brændstof, penge, arbejdskraft; Tilstedeværelse af vigtige vildtressourcer; Sundhedstilstanden hos vigtige vildtressourcer.
US Dollars 20000 15000 10000 5000 0 Gennemsnitsværdien i USD af fiskeri/fangst kapital, der ejes/blev købt af husholdningen sidste år Greenland Canada Chukotka Alaska Total mean value of subsistence capital owned mean value of subsistence capital purchased in last year En mere detaljeret analyse af husholdningerne (opdelt på lønnet arbejde og fiskeri/fangstaktiviteter til primært eget forbrug) viser for alle lande og regioner, at husholdninger med høj beskæftigelsesgrad og mange fiskeri/fangstaktiviteter investerer mest i udstyr, mens husholdninger med lav beskæftigelsesgrad og få fiskeri/fangstaktiviteter investerer mindst i udstyr til fiskeri og fangst.
SLiCA spørgeskema emner (VI) Produktive ressourcer : Jagt-, fiskeri-, tilberedningsressourcer (B) Opfattelse af begrænsninger I forhold til fangst og fiskeri; Reguleringer; Vejr/klima (havis, uvejr, kraftige snefald; Tilgængelighed (f.eks. begrænsninger på rejsemuligheder); Udstyr; Kommercielle markeder; Evne til forarbejdning/tilberedning; Opbevaring af mad; Tilfredshed med fangst/fiskeri/forarbejdning/tilberedning; Forventninger til fangst/fiskeri/forarbejdning/tilberedning; Forhåbninger til fangst/fiskeri/forarbejdning/tilberedning.
SLiCA spørgeskema emner (VII) Produktive ressourcer : Politiske ressourcer Indflydelse på lønarbejde; Indflydelse på formel uddannelse; Indflydelse på fangst, fiskeri; Indflydelse på traditionel uddannelse Stræben efter indflydelse; Forventninger til indflydelse.
PROBLEMER I LOKALSAMFUNDET
Andel af inuitbefolkningerne i Grønland, Chukotka og Alaska, der mener at forskellige miljøproblemer forekommer i deres lokalområde Grønland Chukotka Alaska Total Klimaændringer 74% 79% 61% 72% Lokale områder, der er forurenede 62% 95% 48% 68% Forurening af lokale søer og vandløb 54% 89% 45% 61% Forurening fra industri I dette område 52% 66% 24% 50% Forurening fra andre lande 61% 36% 25% 48% Fisk eller dyr, som det kan være sundhedsfarligt at spise Erosion af kystområder eller elvenes bredder 30% 69% 44% 42% 25% 65% 58% 42%
Politiske ressourcer og aktiviteter
SLiCA spørgeskema emner (VIII) Udgifter og Forbrug Husholdningsbudget; Husholdningens tidsforbrug: arbejde, huslige aktiviteter, fritid; Fødevarer: tilstrækkelighed, ernæring, husholdningens eget bidrag; Vand: kvalitet, tilstrækkelighed; Husholdningen: type, tilstand, tilskud; Forsyning: opvarmning, elektricitet, kogegrej; Beklædning; Udstyr, forsyninger; Sundhedsydelser: tilgængelighed, omkostninger, tilfredshed.
SLiCA spørgeskema emner (IX) Sociale relationer & Etnisk identitet/kulturel baggrund Hvor modtager du forskellig slags hjælp/støtte; Gavegivning, deling; Etnisk identitet.
IDENTITET
SLiCA spørgeskema emner (X) Lokalsamfundets ressourcer Kommunikation; Transport.
SLiCA spørgeskema emner (XII) Subjektive velfærd Spiritualitet Sociale forbindelser Social støtte Social tilpasning/regulering Etnisk identitet/kulturel baggrund
Overordnet konklusion # 2 for inuit i Arktis: Familiebånd, social støtte af hinanden og deltagelse i traditionelle aktiviteter som fiskeri og fangst har stor betydning for at mange oprindelige folk vælger at blive i de arktiske samfund.
Overordnet konklusion # 3 for inuit i Arktis: Individuel velfærd er tæt knyttet til jobmuligheder, lokal adgang til fiskeri og fangst samt en følelse af lokal indflydelse. Manglende velfærd og depression (og tilknyttede problemer som selvmord) er to sider af samme sag. Ved at forbedre velfærden kan de sociale problemer reduceres.
Deling af traditionel mad med husholdninger uden for lokalsamfundet - Grønland, Canada og Alaska 100 80 60 40 20 0 Greenland Canada Alaska Total lande/regioner No Yes 1. I Canada deler 96 % af inuit husholdninger i de arktiske områder traditionel mad med husholdninger andre steder; 2. I Grønland og Alaska er de tilsvarende tal 64 og 85 %.
Andel af husholdninger der har modtaget traditionel mad fra andre - Grønland, Chukotka og Alaska 100 80 60 40 20 0 Greenland Chukotka Alaska Total lande og regioner No Yes 1. I gennemsnit angiver 80 % af alle inuit husholdninger, at de modtager traditionel mad fra andre; 2. Alaska rangerer højest med 92 %, mens 80 % i Chukotka og 79 % i Grønland modtager traditionel mad.
Index for Social støtte (procent) Grønland Canada Chukotka Alaska Total 1-17 (lille) 23 22 52 23 28 18-22 25 27 34 29 28 23-26 23 18 10 27 20 27-28 (stor) 29 33 4 21 25 100 100 100 100 100
Bånd til familie, der ikke lever sammen med dig (procent) Grønland Canada Chukotka Alaska Total Ikke stærke 26 27 28 17 25 stærke 49 21 48 47 41 meget stærke 25 53 24 36 34 100 100 100 100 100
Mænd Andel af befolkningen der generelt er meget eller noget tilfreds med deres liv Kvinder Bybefolk ningen Bygdebefolkningen 94 % 91 % 93 % 92 %
SLiCA-projektes fremtid 2006 -? Afslutte indtastning af de sidste skemaer (20) og databehandling; Analysere data på Grønland og andre regioner/lande; Sammenligne data og analyser mellem regioner/lande. Offentliggøre undersøgelsesresultater; Gøre data/datasæt tilgængelige og distribuere dem. IPY-initiativ 2007-2008. Gøre SLiCA som survey-instrument anvendeligt i andre regioner i Arktis; Tilbyde SLiCA som survey-instrument til gennemførelse af undersøgelser blandt andre oprindelige folk i samarbejde med f.eks. FN s Forum for oprindelige folk og Verdensbanken; Anvende data og gennemføre dataanalyser i samarbejde med andre forskningsprojekter og stakeholders (f.eks. oprindelige folks organisationer, politiske organisationer og administrative myndigheder) i Arktis. [ECONOR - Arctic Social Indicators/ASI]
www.arcticlivingconditions.org