Nogle forskelle mellem levevilkår i byer og bygder og input til en diskussion om bygdernes fremtid
|
|
- Freja Dalgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nogle forskelle mellem levevilkår i byer og bygder og input til en diskussion om bygdernes fremtid Vil man i Grønland omplacere mennesker, der med hensyn til kvalifikationer formentlig umiddelbart og aktuelt er bedre rustede til at bo og ernære sig dér, hvor de bor. Bygdebefolkningerne er i højere grad end bybefolkningen selvforsynende med kød og fisk og man har bolig og nære sociale relationer her. På trods af mindre tilfredshed på nogle områder giver bygdebefolkningerne trods alt udtryk for at være ligeså tilfredse med deres liv som befolkningen i byerne. Birger Poppel* Seniorforsker ved Ilisimatursafik, Grønlands Universitet Den 2. januar 2007 udtalte Jess G. Berthelsen, formanden for SIK (det grønlandske LO) i Grønlands Radio, at landsstyret skulle være ærlig om hensigten med afskaffelsen af ensprissystemet: Enten må man ophæve afskaffelsen af ensprissystemet, eller også må man sige OK, det er det vi vil. Vi vil have, at befolkningen flytter ind til de større byer. For det hænger ikke sammen at man siger man vil gøre noget ved bygderne, og så samtidig afskaffe ensprissystemet. Den konkrete anledning var iværksættelsen af næste etape i aftrapningen af det ensprissystem på varer og tjenester, som Hjemmestyret overtog fra den danske stat. Indtil for få år siden har ensprissystemet været videreført som et udtryk for ønsket om en spredt bosætning, sammenlignelige vilkår på en lang række centrale udgifter for husholdningerne uafhængig af bosted og endelig: materialiseringen af en solidaritetsfølelse og ligestillingspolitik mellem bedre og dårligere stillede byer, bygder og regioner. Netop hensynet til bygdebefolkningen og bevarelsen af bygderne var et væsentligt element i bevægelsen for indførelse af Hjemmestyre i Grønland og kan ses som en del af kampen mod den koncentrationspolitik, som den danske stat stod for i forbindelse med realiseringen af moderniseringsplanerne for Grønland, kendt som G-50 og G- 60 (Dahl 1986; Broe 1993). I den udstrækning, der foregår en offentlig debat om bygdernes eksistensvilkår og eksistensberettigelse samt udvikling eller afvikling af de grønlandske bygder foregår den ud fra forskellige rationaler typisk et økonomisk rationale, der postulerer, at bygderne ikke kan betale sig og et socialt/kulturelt rationale, der argumenter i forhold til kulturel kontinuitet: at det er i bygderne det rigtige Grønland findes, dér sproget trives og dér den traditionelle levevis videreføres. Det samlede indbyggerantal i bygderne i begyndelsen af det 21. århundrede (godt 9.400) er stort set det samme som ved udgangen af det 19. århundrede. Inden for de seneste 50 år nåedes det højeste indbyggertal i bygderne i 1960 (ca ) umiddelbart før den statslige koncentrationspolitik blev iværksat. Den stærke befolkningstilvækst siden anden verdenskrig har fundet sted i byerne. I Grønlands 18 byer var der pr. 1. januar indbyggere, hvoraf knapt en tredjedel boede i landets største by, Nuuk. Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA, I foråret og sommeren 1994 gennemførte Grønlands Statistiske Kontor (GSK nu Grønlands Statistik, GS) på foranledning af det grønlandske landsstyre en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse af befolkningens levevilkår. 2 Anvendelse af de traditionelle mål indenfor social-indikator traditionen viste bl.a., at individer og husholdninger i byerne på de målte levevilkårdimensioner (boligforhold, beskæftigelse, arbejdsløshed, uddannelse og indkomst) var stillet bedre end individer og husholdninger i bygderne. Note * Cand. polit., Projektchef for Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA, seniorforsker ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Note 1 Dette afsnit bygger bl.a. på Poppel (2006a). Mere detaljeret behandling af de metodemæssige og teoretiske overvejelser bag SLiCA er foretaget i Andersen og Poppel (2002) Note 2 GSK foretog i forlængelse af landsstyrets beslutning en spørgeskemaundersøgelse, der omfattede 1500 tilfældigt udvalgte personer (18 år og derover). Respondenterne blev bedt om at besvare 147 spørgsmål om bl.a. bolig-, uddannelses- og erhvervsforhold, økonomi og forbrug samt fritidsbeskæftigelse. Herudover blev der efterfølgende gennemført 2 særundersøgelser i henholdsvis Ammassalik og Upernavik kommune for at sikre en særlig grundig viden om befolkningens levevilkår i yderdistrikterne. 19
2 1994-undersøgelsen var kun i begrænset omfang designet til at kunne besvare spørgsmål om årsagssammenhænge. Det blev derfor en overordnet og selvstændig målsætning for en kommende levevilkårsundersøgelse, at denne skulle afdække, om der var levevilkårsprioriteter og i bekræftende fald hvilke der fik nogle til at fravælge en højere levestandard. (Andersen 2007; Andersen og Poppel 2006a). Da 1994-undersøgelsen havde nogle begrænsninger begyndte Grønlands Statistik i 1997 på en udvidet levevilkårsundersøgelse, der inddrog respondenternes velfærdsprioriteter, ligesom andre erfaringer fra 1994-undersøgelsen skulle nyttiggøres. Dette arbejde førte i partnerskab med repræsentanter for respondenterne (de oprindelige foks regionale og nationale organisationer 3 ) samt forskere og forskningsinstitutioner i og uden for Arktis til etableringen af et nyt forskningsdesign for gennemførelse af levevilkårsundersøgelser blandt oprindelige folk 4 (Andersen 2007; Andersen og Poppel 2006a). Det fælles arbejde resulterede i 2001 i færdiggørelse af et fælles spørgeskema 5 for Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA (Survey of Living Conditions in the Arctic). SLiCA inddrager dels en række traditionelle sociale indikatorer og dels en række levevilkårsdimensioner, der ikke traditionelt fokuseres på. Note 3 Det drejer sig om: Inuit Circumpolar Council, ICC; Same Rådet og Russian Association of the Indigenous Peoples of the North, RAIPON. Note 4 Undersøgelsen dækker inuit i Grønland, Canada og Alaska samt de oprindelige folk i Tjukotka og på Kola Halvøen i Rusland samt samerne i Norge og Sverige. Kun i Grønland omfatter undersøgelsen den ikke-oprindelige befolkning primært den tilflyttede gruppe af danskere. Det er ikke lykkedes at skabe finansiel baggrund for at inddrage samerne i Finland i undersøgelsen. Note 5 Forskellige forhold i de deltagende lande og regioner har medført modifikationer og tilpasninger i spørgeskemaet. I Canada indebar et samarbejde mellem SLiCA s canadiske team og Statistics Canada s Aboriginal Peoples Survey, APS 2001 om et fælles spørgeskema, at der ikke i alle tilfælde er adgang til at gennemføre nationale sammenligninger. Note 6 For en nærmere gennemgang af metode, teoretiske overvejelser og forskningsprocessen henvises til projektets hjemmeside, hvor også spørgeskemaet er tilgængeligt: Note 7 Allardt fremhævede at det ultimative formål med måling af levevilkår var at få et billede af den individuelle velfærd (Allardt 1975). Note 8 I den internationale faglitteratur sammenfattes disse aktiviteter ofte under betegnelsen traditionelle aktiviteter (traditional activities) begrundet i, at aktiviteterne, om end der ofte anvendes ny teknologi til deres udførelse, oftest er baseret på viden og erfaringer formidlet gennem generationer og, hvad fangst og fiskeri angår, typisk retter sig mod de samme arter, som var fødegrundlaget i de traditionelle eskimoiske samfund. Alt i alt drejer det sig om: sprog, selvidentifikation, kulturel identitet, familie og sociale netværk, husholdninger, beskæftigelse: lønarbejde/fangst og fiskeri, sundhed, religiøsitet og åndelighed, kommunikation og teknologi, diskrimination, uddannelse, miljø, boligforhold, retslige forhold og tryghed, fritid, mobilitet og politiske ressourcer 6. Levevilkår defineres i SLiCA med udgangspunkt i ressourcer, der kan tages i anvendelse på forskellige arenaer (Andersen 1999) 7. Det internationale spørgeskema, som anvendes i den grønlandske del af levevilkårsundersøgelsen giver mulighed for at undersøge relationer mellem svarpersonernes baggrund og ressourcer, tilfredshed med forskellige aspekter af livet såvel som individuel velfærd og den personlige almene tilfredshed hermed. Data er indsamlet med udgangspunkt i SLiCA s internationale spørgeskema, som er anvendt i alle SLiCA s regioner. Spørgeskemaet indeholder endvidere en række spørgsmål, som er specifikt designede til den grønlandske undersøgelse. Nærværende artikel baserer sig på datamateriale fra den grønlandske del af Den arktiske Levevilkårsundersøgelse indsamlet i perioden december 2003 til august Datamaterialet stammer fra 1205 personlige interviews med et repræsentativt udsnit af borgere i Grønland, der på udtrækningstidspunktet var fyldt 15 år. Der er gennemført 812 interviews med respondenter fra otte byer og 393 respondenter fra 22 bygder. For at kunne gennemføre multivariate analyser er der foretaget oversampling i bygderne. Det indsamlede datamateriale er efterfølgende vægtet således, at det afspejler befolkningens demografiske sammensætning. Tabel 1 Den grønlandske økonomi en blandet penge- og naturalieøkonomi? Grønland har på trods af udviklingstræk fælles med det øvrige Arktis nogle særtræk, der gør det relevant at undersøge i hvilken udstrækning denne blandingsøkonomi stadig er fremherskende i Grønland samt hvorvidt, der er forskel på i hvor høj grad byer og bygder er karakteriseret ved en blandingsøkonomi med træk fra den traditionelle fangerøkonomi eller er mere påvirket af den moderne markedsøkonomi. Under udarbejdelsen af spørgeskemaet var der enighed om at undersøge, hvorvidt den enkelte husholdning, som det var tilfældet i de traditionelle arktiske samfund, stadig fungerede som en produktionsenhed (Usher et al. 2003). Der er derfor stillet en lang række spørgsmål om både respondenternes og øvrige husholdningsmedlemmers produktive aktiviteter: lønarbejde såvel som fangst og fiskeri, hvad enten det er med salg for øje, til forbrug i husholdningen eller til at forære til andre husholdninger samt andre udvalgte aktiviteter 8 herunder f.eks. fremstilling af både og slæder. Svarene på en række af disse spørgsmål er sammenfattet i tabellerne nedenfor. Tabellerne vedrørende arbejdsmarkedsdeltagelse og befolkningens deltagelse i fangst, fiskeri og andre udvalgte aktiviteter angiver hvor stor en andel af befolkningen, der i en given periode har deltaget i forskellige typer aktiviteter, det er således ikke muligt umiddelbart at slutte om det tidsmæssige omfang af aktiviteterne. Tabellerne understøtter dog den opfattelse, at der ikke er tale om en koncentration af aktiviteterne, således at f.eks. lønarbejde stort set udelukkende varetages af bybefolk- Tilknytning til arbejdsmarkedet - beskæftigelse og ledighed i den grønlandske arbejdsstyrke samt relativ fordeling af antal arbejdstimer i det job respondenten arbejdede mest i inden for seneste 12 måneder. Andel af befolkningen (i %) som By Bygd I alt havde arbejde i den forløbne uge som lønmodtager eller selverhvervende havde fuldtidsjob seneste 12 måneder havde deltidsjob seneste 12 måneder havde en eller flere beskæftigelser som lønmodtager eller selverhvervende seneste 12 måneder var uden lønarbejde i løbet af seneste fem år på trods af ønske om arbejde ikke havde beskæftigelse som lønmodtager eller selverhvervende seneste 12 måneder Relativ fordeling (i %) på antal ugentlige arbejdstimer: Mindre end 38 timer pr. uge timer pr. uge Mere end 40 timer pr. uge
3 Tabel 2 Andelen af den grønlandske befolkning, der har deltaget i fangst, fiskeri og andre udvalgte aktiviteter inden for de seneste 12 måneder. By Bygd I alt - procent - Bærplukning Fiskeri efter andre arter end ørred og laks Tørret fisk Fiskeri efter ørred og laks Fangst af havpattedyr Fangst af havfugle Rensdyrjagt Jagt på landpattedyr Indsamling af æg Fremstilling af både og slæder Fremstilling af skindarbejder Fremstilling af husflid Dyrkning af afgrøder Fåre- eller rensdyrhold ningen, mens bygdebefolkningen primært står for fangst og fiskeri m.m. Samtidig med at lønarbejde eksisterer i både byer og bygder, og bybefolkningen også er engageret i traditionelle aktiviteter, er der dog markante forskelle i fordelingen af lønarbejdet såvel som af de øvrige aktiviteter. Der er således betydelig større arbejdsmarkedsdeltagelse hos bybefolkningen, ligesom der i alle de oplistede aktiviteter i tabel 2 (bortset fra rensdyrjagt 9 ) er tale om, at en større andel af bygdebefolkningen er involverede i disse aktiviteter. Tabel 3 Kombination af fuldtidsjob og aktivitet inden for fangst og fiskeri hos den enkelte. Fordelt på byer og bygder Fordelingen af befolkningen i forhold til antal timers ugentlig beskæftigelse (tabel 3) i den stilling (lønarbejde eller selverhvervende), den enkelte arbejdede flest timer i inden for de seneste 12 måneder forud for interviewingen, peger ligeledes på et mindre omfang af lønarbejde i bygderne, idet næsten en tredjedel var beskæftiget under 38 timer. Dette ligger i forlængelse af tabel 1 s øvrige information om arbejdsmarkedsdeltagelse, idet væsentligt flere byboere: 69 % overfor 51 % bygdeboere har haft fuldtidsarbejde inden for de seneste 12 måneder. Det modsatte er tilfældet, når der er tale om deltidsjobs, idet 19 % bygdeboere angiver, at de har haft arbejde i deltidsjob inden for de seneste 12 måneder, mens den tilsvarende andel for byboere er 14 %. Eksistensen af lønarbejde side om side med fangst- og fiskeriaktiviteter i byer og bygder om end i varierende omfang genfindes også i mange tilfælde hos den enkelte, hvilket underbygges af nedenstående tabel, der søger at afdække i hvilken udstrækning, der sker en specialisering, således at nogle beskæftiges som lønmodtagere eller selverhververe, mens andre er aktive i fangst og fiskeri. I både byer og bygder har en væsentlig del af arbejdsstyrken: godt 1/4 i byerne og 1/3 i bygderne inden for det seneste år været fuldtidsbeskæftiget og aktive inden for fangst og fiskeri, mens knapt 1/4 uanset bosted angiver, at de hverken har haft fuldtidsarbejde eller været aktive fiskere og/eller fangere. De største forskelle mellem by- og bygdebefolkningens aktiviteter findes blandt de, der uanset årsag alene har haft fuldtidsbeskæftigelse (mere end dobbelt så stor andel i byerne som i bygderne) eller været aktive inden for fangst og fiskeri (mere end tre gange så stor andel i bygderne som i byerne). I anden sammenhæng (Poppel 2006b) er det blevet dokumenteret, at det kræver økonomiske ressourcer for at investere i og vedligeholde det udstyr, der er en forudsætning (ud over en lang række tillærte færdigheder) for at være fanger og fisker i det 21. århundrede. At en større andel af bybefolkningen er beskæftiget med lønarbejde og i højere grad har fuldtidsarbejde afspejler sig i såvel de personlige indkomster som i husstandsindkomsterne 10 samt i indkomstfordelingen mellem by og bygd. Mens 60 % af byboerne havde årlige 11 bruttoindkomster på mere end kr., tjente 60 % af bygdeboerne under dette beløb. For husstandene danner der sig et tilsvarende billede: knapt 2/3 af husstandene i byerne havde bruttoindkomster på mere end kr. årligt. I bygderne tjente knapt 75 % mindre end kr. Forskellen i pengeindkomster mellem byer og bygder er nedenfor anskueliggjort ved at anvende EuroStats metode til beregning af fattigdom 12. Opgørelsen i tabel 6 viser, at mens godt 1/3 af bybefolkningen har indkomster, der ligger under fattigdomsgrænsen (mindre end 60 % af medianindkomsten), er andelen af befolkningen Procentvist fordelt Byer Bygder I alt Hverken fuldtidsjob eller aktivitet inden for fangst/fiskeri Fuldtidsjob Aktiv inden for fangst/fiskeri Både fuldtidsjob og aktivitet inden for fangst/fiskeri Tabel 4 Andelen af befolkningen, der tjener mere eller mindre end 60 % af medianindkomsten. Fordelt på byer og bygder. %-vis fordeling By Bygd I alt 60 % eller mindre af medianindkomsten Mere end 60 % af medianindkomsten Note 9 Rensdyrjagten er geografisk begrænset, og nogle af de største bestande af rensdyr findes i områder tæt på nogle af de største byer. Samtidig er der et stort antal fritidsjægere (heraf mange fra byerne), der benytter denne jagtform. Note 10 Der er i bruttoindkomstbeløbene medregnet såvel lønindkomst, indkomst ved selvstændigt erhverv samt diverse indkomstoverførsler. Derimod er værdien af egen fangst og fiskeri ikke medregnet. Note 11 Da undersøgelsesperioden strakte sig fra december 2003 til 2006 vil indkomstoplysningerne stamme fra enten 2003, 2004 eller Note 12 Der er tale om beregning af relativ fattigdom (i modsætning til f.eks. FN s absolutte fattigdomsmål), idet der opgøres hvor stor en andel af en befolknings indkomster, der er lig eller lavere end 60 % af medianindkomsten. 21
4 i bygderne under fattigdomsgrænsen godt 50 %. For at få et mere samlet billede af de ressourcer den enkelte familie har rådighed over 13,er hver enkelt respondent spurgt om, hvor stor en andel af husholdningens forbrug af kød og fisk, der stammer fra fangst og fiskeri foretaget af medlemmer af husholdningen. Lige såvel som en større andel af arbejdsstyrken beskæftiget med lønarbejde afspejlede sig i større indkomster for byboernes vedkommende, afspejler den større aktivitet i forbindelse med fiskeri og fangst blandt bygdeboerne sig i bidrag til husholdningernes forbrug af kød og fisk. Den større aktivitet blandt bygdebefolkningen medfører, at en større andel af husholdningernes forbrug af kød og fisk fanges og fiskes af medlemmer af husholdningen. Således sikrer egen fangst og fiskeri halvdelen eller mere end halvdelen af forbruget af fisk- og fangstprodukter for op i mod 2/3 af husholdningerne i bygderne, mens det tilsvarende tal for byernes vedkommende er godt 1/2. Sammenfatning og sammenhæng med individuel velfærd Ovenstående resultater fra den grønlandske del af Den arktiske Levevilkårsundersøgelse understøtter undersøgelsens foreløbige overordnede konklusion vedrørende erhvervsmæssig aktivitet: at den bedste måde at karakterisere økonomierne i mange af de områder/regioner i Arktis, der bebos af inuit er blandingsøkonomier: økonomier, der kombinerer lønarbejde med fangst, fiskeri, fåre- og rensdyravl samt traditionelle måder at tilberede mad på (denne livsform kaldes i Nordamerika subsistence economy, subsistence lifestyle eller slet og ret subsistence ). Konklusionen om den blandede økonomi gælder ofte ikke alene den enkelte region, men dækker også en meget stor del af husholdningerne, som er tilbøjelige til at kombinere lønarbejde og traditionelle aktiviteter (Poppel 2006b; Kruse et al 2007). De forhold, der ovenfor er fremdraget vedrørende Grønland, supplerer på nogle områder den officielle statistik, som Grønlands Statistik udarbejder og den omfattende analyse af fangererhvervets vilkår, der blev udgivet i 2005 (Rasmussen 2005). Det gælder også fordelingen af forskellige ressourcer. Ud over konstateringen ovenfor af væsentlige forskelle i fordelingen af indkomster mellem by- og bygdebeboere og forskelle i erhvervsmuligheder forstået som adgang til lønnet arbejde, dokumenterer Levevilkårsundersøgelsen også store forskelle i besiddelse af formel uddannelse 14. Samtidig fremgår det af resultater fra undersøgelsen, at en væsentlig større del af bygdebefolkningen end byboerne har lært og mestrer færdigheder 15, der er forudsætninger for at kunne ernære sig inden for fangst og fiskeri i et samspil med de naturgivne ressourcer. Den foreløbige konklusion (som i det videre arbejde med SLiCA skal efterprøves nærmere) er, at der er tale om en på flere måder ulige fordeling af ressourcer mellem befolkningen i byer og bygder i bygdebefolkningens disfavør, samtidig med at de respektive befolkningsgrupper umiddelbart synes at have kvalifikationer (formelle uddannelser henholdsvis tillærte traditionelle færdigheder), der giver dem Tabel 5 komparative fordele i forhold til de arenaer (lokalt arbejdsmarked henholdsvis naturgivne fangst- og fiskerimuligheder), de er tættest på. Det var en væsentlig forudsætning for Levevilkårsundersøgelsens design, at de levevilkårsdimensioner, der var udgangspunktet for formuleringen af spørgsmålene til respondenterne, skulle give mulighed for at afspejle respondentgruppens velfærdsprioriteter. Derfor har det været betydningsfuldt ikke alene at få beskrevet levevilkår, men også at få vurderinger af disse levevilkår herunder graden af tilfredshed med en række enkeltforhold såvel som med den enkeltes liv generelt. Nedenstående tabeller 5-6 sammenfatter nogle af disse vurderinger. Respondenterne er spurgt ikke alene om deres beskæftigelsesmæssige forhold, men også om den foretrukne livsstil: lønmodtager, fanger/fisker/fåreholder, selvstændig erhvervsdrivende eller en kombination af disse. I modsætning til Tjukotka, Alaska og Arktisk Canada ønskede ingen en kombination af disse muligheder. Det fremgår af tabellen, at tendensen til prioritering af et liv som lønmodtager henholdsvis fanger/fisker mm synes at afspejle de faktiske erhvervsmuligheder. Af tabel 6, der sammenfatter den grønlandske befolknings tilfredshed med en række forhold af relevans ikke mindst i forhold til arbejdsmarkedsdeltagelse/erhvervsudøvelse, fremgår By/bygdefordeling (i procent) af svar på spørgsmålet: Hvis du kunne vælge den livsstil, du foretrækker, ville du da vælge at være lønmodtager, fanger/fisker/fåreholder eller selvstændig erhvervsdrivende? Byer Bygder I alt Være lønmodtager Fanger/fisker/fåre- eller rensdyravler Være selvstændig erhvervsdrivende Note 13 For skøn over værdien af fangst og fiskeri til eget forbrug henvises til Rasmussen Note 14 Levevilkårsundersøgelsen har forsøgt at afdække kvalifikationer og kompetencer opnået såvel gennem det formelle uddannelsessystem som gennem opdragelse/oplæring i barndommen og ungdommen. Det fremgår af data fra undersøgelsen, at 58 % af byboerne og 32 % af bygdeboerne har afsluttet en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Note 15 I Levevilkårsundersøgelsens spørgeskema spørges til i alt 25 færdigheder, som er nødvendige og/eller nyttige for at kunne begå sig I naturen, ernære sig ved fangst tog fiskeri samt behandle fangst og fisk m.v. sammenfattet under betegnelse traditionelle færdigheder. Svarene er inddelt i fire grupper (0-5; 5-10; 11-15; 16-25), og det fremgår, at mens over halvdelen af bygdeboerne mestrer mere end 11 færdigheder, er den tilsvarende andel for byboerne knapt 1/3. Tabel 6 Tilfredshed med forskellige forhold - procentvis fordelt på by/bygd. %'en angiver den andel, der er enten meget eller noget tilfredshed med Procent By Bygd Den erhvervsaktivitet eller kombination af forskellige erhvervsaktiviteter, som respondenten har udført de seneste 12 måneder Muligheden for at få arbejde i lokalområdet Muligheder for at drive fangst og fiskeri Mængden af fisk og fangstdyr, som er til rådighed lokalt Landstyrets håndtering af behovene i lokalsamfundet Husstandens indkomst Levestandard Livskvaliteten i dit lokalsamfund Livet generelt
5 Tabel 7 Har du overvejet at flytte fra denne by/bygd inden for de sidste fem år? Procentvis fordelt på byer og bygder Ja Nej I alt By Bygd Ialt det, at andelen af bybefolkningen, der svarer meget eller noget tilfreds med de respektive forhold i næsten alle tilfælde er højere end bygdebefolkningen. Det gælder især spørgsmålet om muligheden for at få arbejde i lokalområdet, husstandens indkomst og respondentens levestandard. Umiddelbart overraskende og et spørgsmål til grundigere analyse kan det derfor synes, at 92 % og dermed næsten samme andel som i byerne (93 %) svarer, at de er meget eller noget tilfreds med deres liv generelt. Til gengæld ligger en del af forklaringen på tallene i tabel 7 måske gemt i de 92 %. I starten af artiklen stilledes spørgsmålet, hvorfor så mange mennesker vælger at bo i byer og bygder med eksempelvis få jobs og lave indkomster? Hvis vi alene fokuserer på formel uddannelse og beskæftigelse som lønmodtager, synes der ikke umiddelbart at være mange grunde til at blive boende. Det gælder i Grønland såvel som i de øvrige områder af Arktis, som Levevilkårsundersøgelsen hidtil har analyseret (Tjukotka, Alaska, Arktisk Canada). Mere end 70 procent af de oprindelige beboere i Arktis svarer, at de i de seneste fem år ikke har overvejet at flytte. Og for de områder, der bebos af inuit er den overordnede konklusion, at familiebånd er stærkest i bygderne og sociale netværk er stærkest i byerne; at flere kvinder end mænd ønsker at flytte og flere mænd end kvinder vender tilbage; at mænd, der vender tilbage oftere har arbejde og oftere deltager i fiskeri og fangst til eget forbrug end andre mænd. I Grønland, hvor undersøgelsen som baggrund for denne artikel både inddrager grønlændere og ikke-grønlændere (næsten udelukkende danskere) svarer 64 % i byerne og 62 % i bygderne, at de ikke har overvejet at flytte inden for de seneste fem år. Konklusion Manglende erhvervs- og uddannelsesmuligheder i bygderne samt henvisning til urentable bygder anføres undertiden som en hæmsko for en økonomisk udvikling i Grønland frem mod større økonomisk og dermed også politisk selvstændighed. De reformer, der i forlængelse af den Strukturpolitisk handlingsplan 16 fra 2000, har været gennemført (herunder afskaffelse af ensprissystemet på el- og vandområdet og privatisering af kystpassagertrafikken med markante serviceforringelser til følge) har ikke eksplicit tilkendegivet nedlæggelse af bygder som et formål, men konsekvenserne af flere af reformerne peger tilsyneladende i den retning (Poppel 2005). At der ikke er tale om en formuleret politik, men snarere om en konsekvens af en række politiske tiltag, der markedsføres under andre paroler, gør det ekstra nødvendigt at få en åben politisk debat om bygdernes fremtid i et Grønland på vej mod selvstændighed over øget selvstyre. Da der bortset fra Rapporten om fangererhvervets fremtid (Rasmussen 2005) og få andre bidrag - ikke eksisterer kvalificerede analyser af bygderne nu og under forskellige udviklingsscenarier, er det ligeledes vigtigt at kræve seriøse analyser gennemført samt inddragelse af bygdeboerne i debatten om bygdernes udvikling. Levevilkårsundersøgelsen (SLiCA) rummer et godt grundlag for beskrivelser og analyser af en række forhold, der ikke eller kun sjældent inddrages i debatten om bygdernes fremtid. Sammenfattende kan følgende fremdrages om bygderne på baggrund af artiklens smagsprøve på anvendelse af data fra den grønlandske del af undersøgelsen: undersøgelsen bekræfter den skæve fordeling i forhold til byerne af bl.a. arbejdspladser, lønindkomst og formel uddannelse; samtidig dokumenterer undersøgelsen, at bygdebeboerne i højere grad end bybefolkningen deltager i fangst og fiskeri og aktiviteter forbundet hermed; bygdeboernes fangst og fiskeriaktiviteter gennemføres med baggrund i tillærte færdigheder, som de i højere grad end byboerne er i besiddelse af. Ud over disse færdigheder kræver fangst og fiskeri imidlertid også investering i udstyr samt penge til løbende vedligeholdelse og dermed behov for supplerende pengeindkomster; den større aktivitet i forbindelse med fangst og fiskeri indebærer, at bygdebefolkningen i højere grad end bybefolkninger er selvforsynende med kød og fisk til egen husholdning, hvad der muliggør overlevelse med langt lavere indkomster end i byerne; bygdebefolkningen er på en række områder mindre tilfredse end bybefolkningen; når der spørges til tilfredshed med eget liv som helhed er der imidlertid både i byer og bygder mere end 90 %, der svarer noget eller meget tilfreds ; og i både byer og bygder svarer over 60 %, at de ikke har overvejet at flytte inden for de sidste fem år. I forlængelse af gennemgangen ovenfor synes det bl.a. at være en væsentlig pointe i forhold til den politiske diskussion om bygdernes fremtid, at en affolkning af visse bygder vil omplacere mennesker, der med hensyn til kvalifikationer formentlig umiddelbart og aktuelt er bedre rustede til at bo og ernære sig dér hvor de bor, i højere grad end bybefolkningen er selvforsynende med kød og fisk, har bolig og nære sociale relationer og som på trods af mindre tilfredshed på nogle områder giver udtryk for alt i alt at være ligeså tilfredse med deres liv som befolkningen i byerne. Note 16 Grønlands Hjemmestyre (2000): En vision for Fremtiden Oplæg til en strukturpolitisk handlingsplan. 23
6 Litteraturliste Allardt, Erik (1975) Att Ha, Att Älska, Att Vara. Om Välfärd i Norden, Lund. Andersen, Thomas (1999): A Circumpolar Study of Living Conditions among Saami and Inuit Peoples. I Petersen, Hanne og Birger Poppel (eds.): Autonomy, Dependency and Sustainability in the Arctic. Ashgate, London. Andersen, Thomas og Birger Poppel (2002): Living Conditions in the Arctic. I: Hagerty, Michael R., Joachim Vogel and Valerie Møller eds. (2002): Assessing Quality of Life and Living Conditions to Guide National Policy. The State of the Art. Social Indicators Research Series, Vol. 11. Kluwer Academic Publishers. Andersen, Thomas (2007): Levevilkår i Arktis. Måling af levevilkår og individuel velfærd blandt inuit og samer i Arktis (under offentliggørelse). Broe, Henning (1993): Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie. Det grønlandske Selskab. Dahl, J. (1986): Arktisk selvstyre, Akademisk Forlag. Grønlands Hjemmestyre (2000): En vision for Fremtiden Oplæg til en strukturpolitisk handlingsplan. Kruse, Jack, Birger Poppel, Larissa Abryutina, Gerard Duhaime, Stephanie Martin, Mariekathrine Poppel, Margaret Kruse, Ed Ward, Patricia Cochran, Virgene Hanna (2007): A Survey of Living Conditions in the Arctic. I: Social Indicator Research (under peer review) Poppel, Birger (2005): Grønland års Hjemmestyre, status og aktuelle udfordringer. I: Geografisk Orientering, Tidsskrift for Geografforbundet, 35. årgang vol. 6, November 2005 Poppel, Birger (2006a): Den arktiske Levevilkårsundersøgelse SLiCA et komparativt og transnationalt projekt. I: Hanne Petersen, red. (2006): Grønland i Verdenssamfundet. Forlaget Atuakkat/Ilisimatusarfik. Poppel, Birger (2006b): Interdependency of subsistence and market economies in the Arctic. I: Solveig Glomsrød and Iulice Aslaksen (eds.): The Economy of the North. Statistics Norway. Rasmussen, R. O. (2005): Analyse af fangererhvervet i Grønland, Roskilde Universitetscenter. Usher, P.J., Gerard Duhaime, Edmund Searles (2003): The Household as an Economic Unit in Arctic Aboriginal Communities, and its Measurement by Means of a Comprensive Survey. I: Social Indicator Research
Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.
PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereGrønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)
Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs merePPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med foredrag på Ilisimatusarfik 14. marts 2007.
PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med foredrag på Ilisimatusarfik 14. marts 2007. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Resultater fra Den arktiske
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereErhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater
Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,
Læs merePPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med foredrag på Grønlands Statistik 21. december 2006.
PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med foredrag på Grønlands Statistik 21. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater
Læs mereBørns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007
Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs merePPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med orientering af pressen 9. november 2006.
PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med orientering af pressen 9. november 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereLivskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereBørns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer
Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereatypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereTilliden til politiet i Danmark 2010
Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak
ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2003
Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Læs mereHvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?
Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs mereNR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK
ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereidényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008
idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs meredetgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv
VÆKSTREDEGØRELSE: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv SYDDANSKERNES LIV 1 DET SIGER BORGERNE -- fra udfordring til indsats -- / attraktiv aktiv produktiv Indhold 3 Nyt politisk redskab 8 Tilfreds med livet
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereLokale politikere vil også gerne erhvervslivet
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 2128 6671 AUGUST 2018 Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet Når virksomhederne i kommunen vinder, så vinder kommunen og borgerne i den også.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereØkonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014
Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereAalborg Universitet. Bosætningsmønstre og lokaliseringspolitik Adolphsen, Jes Barsøe. Publication date: 2006
Aalborg Universitet Bosætningsmønstre og lokaliseringspolitik Adolphsen, Jes Barsøe Publication date: 2006 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereEffektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?
Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mere