5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede, rodfæstede planter Alger på faste overflader TILSTEDE IKKE TILSTEDE
I laboratoriet arbejdes der med: Identifikation af dyr til dyregruppe. ph-bestemmelse (noteres i skema) nitrat og fosfat bestemmelse Tabel fysiske/kemiske variable Målemetode Beskrivelse af variabel Reference værdier Ilt Måles i mg/l vand med elektronisk digitalmåler eller analogt måleapparat Højt iltindhold tyder på stor fotosyntese og lav respiration og/eller god fysisk iltning (bølger, turbulens). Iltindholdet falder med stigende temperatur. Ferskvand kan maximalt indeholde 14,63 mg ilt/l lige over 0 C. Iltkrav Laksefisk og flodkrebs >6-7 Ørred dør ved < 4 Gedde og ål: >4-5 Karpefisk: >3 Vand målsat som fiskevand nattens iltminimum 6 (laksefisk) og 4 (karpefisk) Temperatur Måles i C med elektronisk digitalmåler eller analogt måleapparat Temperaturen i åen reguleres overvejende af solens input af energi og opblanding med evt. tilløbende vandmasser. Koldt vand er tungere end varmt vand. Kilder: omkring 8 C året rundt. Gennemsnit danske vandløb - sommer Øvre vandløb: ca. 10 C Mellemste og nedre vandløb: ca. 17 C Døgnvariation sommer uskygget Mellemste vandløb: 12-25 C Strømhastighed Måles ved at udmåle 5 meter langs bredden med målebånd. En appelsin placeres midt i strømmen og der tages tid fra start til slut. Strømhastigheden angives i m/sek Alternativt anvendes et flowmeter. Strømhastigheden aftager mod bunden og vandløbets bredder det skyldes friktionen med omgivelserne. Er der rodfæstede planter tilstede aftager strømmen foran disse og indeni bevoksningen. Strømmen nedrører ilt fra atmosfæren i vandet. Strømforhindringer i vandet, fx sten, og fald skaber turbulens, som øger nedrøringen af ilt i vandet. Gennemsnit danske vandløb sommer 0,1 0,5 m/sek. Ledningsevne Måles i µsiemens med elektronisk digitalmåler Ledningsevnen er et mål for den totale ionmængde i vandet. I dette mål indgår også næringssalte som er tilgængelige for plantevækst Ren næringsfattig sø: 50 100 Ren middelnæringsrig sø: 100-200 Næringsrig sø/å: 200-500 Forurenet vandløb: 600-4000 ph Måles i ph på en skala fra 0 12 vha. ph - meter. ph = - log [H + ] Udtrykker mængden af H + ioner i vandet. Stort indhold ~ lav ph-værdi (surt vand); lavt indhold ~ høj ph-værdi (basisk vand) Særlig høj ph-værdi (>8,5) skyldes høj fotosyntese. Ved lave ph-værdier er der kun lidt kalk i vandet; ved høje værdier meget kalk. Sur brunvandet sø: 5,5 6 Ren næringsrig sø: 6,5 8,5 Forurenet næringsrig sø: 7,5-11 Lys Måles i lux med et luxmeter. Solens stråler forsyner vandløbets planter med energi. Lysenergien fordeler sig fra korte bølgelængder i det ultraviolette område over synligt lys (~ fotosynteseaktivt lys) til infrarødt lys og lys med endnu længere bølgelængder. Meget lys absorberes af vandet, opløst organisk stof eller partikler i vandet, andet spredes af vandets partikler. Lysets intensitet aftager med dybden, især ultraviolet og infrarødt lys. Synligt lys når længere ned, men de forskellige farver i lyset når ikke lige langt ned.
5. april 2006 Program for undersøgelse af Esrum Å - gymnasium Formålet med dagens program er at lave en habitatundersøgelse af Esrum Å. Esrum Å modtager primært sit vand fra Esrum Sø, der er en naturlig næringsrig sø (eutrof). Vandløb har en stor kontaktflade til det omgivende land. Det betyder at vandløb får tilført store mængder opløste ioner, herunder plantenæringsioner, og organisk stof fra omgivelserne. Det påvirker vandløbets kemi og dermed også livsbetingelserne for planter og dyr i vandløbet. Vandløbet står aldrig stille og transporten af vand er ensrettet ned af vandløbet. Disse fysiske forhold påvirker sammensætningen af dyr og planter, som ofte viser særlige tilpasninger til de fysiske forhold. Den ensrettede bevægelse af vandet betyder også at vandløb fungerer som forbindelses - og transportvej mellem land, søer og havet. Vores undersøgelse sigter primært mod en bedømmelse af om Esrum Å er forurenet eller upåvirket af forurening. Til denne bedømmelse anvender vi kendskabet til dyrs følsomhed overfor forurening og dyrenes mangfoldighed (diversitet). I vil blive instrueret i at lave de forskellige undersøgelser på stedet, men hold selv rede på om I får det hele med. Brug nedenstående checkliste til at sikre at I kommer igennem hele programmet. Alle resultater indføres i de vedhæftede skemaer. Vi slutter dagen med i fælleskab at diskutere og konkludere på økologiske sammenhænge, der kan læses ud af resultaterne, samt vurdere åens generelle forureningstilstand. Programmet er i fuldt omfang beregnet til en 3.g. højniveau klasse med god tid og få elever. Afhængig af klassetrin, niveau, antal elever og tidsfaktoren vil programmet blive reduceret tilsvarende. Fra bredden af Esrum Å indsamles flg. fysiske/kemiske data: Iltindhold i overfladevandet FØR og EFTER vandmøllen Temperaturen FØR og EFTER vandmøllen Ledningsevnen FØR og EFTER vandmøllen Strømhastighed FØR og EFTER vandmøllen midt i vandløbet Vandprøve EFTER vandmøllen tages der en vandprøve i en plastflaske mhp. phbestemmelse og næringssalte (nitrat og fosfat) Iført waders (langskaftede gummistøvler) indsamles i åen dyr fra flg. steder: Store sten skrabes med ketcherkanten I udhængende bredvegetation Nedhængende grene fra træer gennemsøges med ketcheren I rødder under vand fra rødel og pil I bundens sand, grus og mudder (sigtes forsigtigt i vandoverfladen) En sten på størrelse med stor knytnæve indsamles fra bunden Der gøres iagttagelser af hvilke former for planter der er i åen og langs bredden: Træer tilstede/ikke-tilstede Neddykkede, rodfæstede vandplanter tilstede/ikke-tilstede Alger på faste overflader tilstede/ikke-tilstede