Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5

Relaterede dokumenter
Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CISUs STRATEGI

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Et liv med rettigheder?

Høring om ny udviklingspolitik

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Ulandssekretariatets Udviklings- og Bistandspolitiske Platform 2017

Visionen for LO Hovedstaden

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Europaudvalget EUU alm. del E 22 Offentligt

Kampen mod den Globale Ulighed

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

10279/17 ipj 1 DG C 1

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Et kærligt hjem til alle børn

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

CSR Politik for Intervare A/S

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

UDKAST TIL BETÆNKNING

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE

01 Nov - 07 Nov Poll results

Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

Samråd ERU om etiske investeringer

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

Indsatsområder for ny hovedorganisation

HK HANDELs målprogram

Landepolitikpapir for Somalia

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Udpluk af hovedbudskaber

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Jeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010.

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

Strategi Mere Mødrehjælp

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

FN s handicapkonvention

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

HANDICAP- POLITIK 2019

Transkript:

Bistandspolitik

Oktober 2013 Foto: Ulandssekretariatet Layout: Zoulmade AS ISBN-nummer: 978-87-7356-151-5 Bestilling: Telefon 33 36 88 00 eller ftf@ftf.dk Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,-

Forord Det er ikke noget nyt, at verdens økonomier er bundet sammen af politiske og økonomiske interesser. Det nye er, at kommunikation og handel går så hurtigt, at den globale landsby er en realitet. Det betyder, at vores økonomier i Europa, USA, Asien, Afrika, Latinamerika ja i hele verden - i højere og højere grad bliver som åbne forbundne kar afhængige af hinanden. Med afhængigheden følger også behovet for at forstå andre kulturer og værdier, men også behovet for, at blive forstået af mennesker i andre kulturer. I den sammenhæng er udviklingspolitikken en stadig vigtigere platform, fordi Danmark, gennem sit konkrete engagement for udvikling og fattigdomsbekæmpelse, kan bidrage til at skabe respekt for de værdier og de forudsætninger, som tilsammen har skabt et fungerende demokrati og et solidarisk velfærdssamfund blandt andet gennem en stærk offentlig sektor og en velreguleret privat sektor. Netop fordi vi er afhængige af den globale økonomiske udvikling, er det vigtigt, at Danmark griber og udnytter de muligheder, som den globale landsby giver, for at bevare og udvikle vores eget velfærdssamfund. Derfor skal udviklingsindsatsen også ses som en investering i vores egen fremtid og vores egne kommende muligheder i det globale samfund. FTF s strategi for udviklingsbistand tager udgangspunkt i de værdier og den model, som har vist sig at skabe et af de rigeste og mest demokratiske og lige samfund i verden. En model som fungerer på markedsbetingelser med en stærk privat sektor, en repræsentativ og ansvarlig fagbevægelse og gode rammebetingelser gennem en effektiv offentlig sektor. Vi har valgt at fokusere på fire områder, som er vigtige for udviklingen af ethvert samfund og for en bedre og mere sikker verden. FTF og medlemsorganisationerne har særlige erfaringer, viden og kompetencer at byde ind med på netop disse områder: 1. God regeringsførelse og den offentlige sektor 2. Offentlige serviceydelser, sociale sikkerhedsnet, uddannelse og sundhed 3. Den offentlige sektor og rammebetingelserne for vækst i den private sektor 4. Sikkerhed og skrøbelige stater. I strategien har vi valgt at præsentere de holdninger og politikker, som danner baggrund for FTF s og de tilknyttede organisationers prioriteter og indsatser på det internationale område. Udover at strategien indeholder en række forslag til udformningen af dansk udviklingspolitik, som vi vil arbejde for, så håber jeg, at den kan være med til at inspirere til yderligere anstrengelser for alle de, som mener, at udviklingspolitikken er et vigtigt område, som fagbevægelsen skal engagere sig i. God læselyst! Bente Sorgenfrey Formand 3

4

indledning Hovedformålet med den danske udviklingsbistand er at bekæmpe fattigdom og bidrage til at opfylde FN s mål for fattigdomsudryddelse. En sund privatsektor og en bæredygtig offentlig sektor er nogle af de centrale forudsætninger for at udrydde fattigdom og skabe socialt balanceret vækst, og det ønsker FTF at bidrage til. Derfor er formålet med FTF s indsats i udviklingsarbejdet: At søge indflydelse på udviklingen og gennemførelsen af dansk udviklingspolitik og bidrage til at sikre, at de overordnede mål med dansk udviklingspolitik er socialt afbalancerede. Indsatsen skal endvidere inddrage den offentlige og den private sektor og de faglige organisationer, som vigtige partnere i opbygningen af bæredygtige, demokratiske stater således, at FTF-organisationernes relevante kernekompetencer og erfaringer, udnyttes. FTF ser opbygningen af staten og den offentlige sektor som en afgørende forudsætning for at udvikle og befæste de demokratiske rettigheder for den enkelte borger. For at sikre den demokratiske udvikling er det afgørende at inddrage arbejdsmarkedets parter og det øvrige civilsamfund. Deres bidrag til opbygning af den offentlige sektor må følges op af effektive fordelingsmekanismer i den private sektor, samt opbygning og udvikling af et effektivt skattesystem. Rettigheder på arbejdsmarkedet Alle har rettigheder på deres arbejde. I 1948 vedtog FN Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, og i artikel 23 og 24 slår den fast, at alle mennesker har ret til et anstændigt arbejde med en rimelig og lige løn for lige arbejde og en ret til at beskytte sine rettigheder ved at være medlem af en fagforening. Den internationale arbejdsmarkedsorganisation, ILO, har formuleret otte konventioner om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet. Disse otte kernekonventioner udgør i dag de helt basale spilleregler på arbejdsmarkedet, og udover at forbyde børne- og tvangsarbejde og alle former for diskrimination fastslår de endnu engang alle menneskers ret til at organisere sig i en fagforening. Det er disse fundamentale rettigheder, der er grundlaget for fagbevægelsens engagement. 5

Statens og den offentlige sektors rolle Statens primære rolle er at sikre fred, stabilitet, sikkerhed, infrastruktur, fri, lige og gratis adgang til sundhed og uddannelse og basale serviceydelser. Med henblik på at leve op til de grundlæggende menneskerettigheder, herunder de faglige rettigheder, og understøtte demokratiske processer og principper, skal staten gennem god regeringsførelse sørge for: At garantere den enkelte borgers retssikkerhed. At borgerne inddrages i beslutningsprocesserne. At der er gennemsigtighed i administrationen. At sikre rammerne for en sund og bæredygtig udvikling i den offentlige og private sektor. At sikre den fornødne skatte- og afgiftsfinansiering af den offentlige sektor. støtten kombineres med en forpligtigelse til at udvikle effektive skatte- og afgiftssystemer til fremtidig finansiering af indsatsen. budgetstøtten til den offentlige sektor bidrager til at opnå de nationale udviklingsmål, der er aftalt for den private sektor, ved at skabe gunstige rammevilkår for fx jobskabelse og vækst (arbejdsmarkedsreform, finansiering og lånemuligheder, erhvervsuddannelser, sundhed og arbejdsmiljø m.m.). der i udgangspunktet er en plan for udfasning af støtten. Hensynet til klimaet er en prioritet for FTF. I forbindelse med grøn omstilling skal der tages hensyn til resultatet af COP 15 og 16. I den såkaldte Copenhagen Accord accepterede den danske regering principperne for retfærdig omstilling (just transition). Den offentlige sektor er et middel for staten til at gennemføre sine politikker og beslutninger. Derfor er det vigtigt både at forholde sig til statens ansvar for den offentlige sektor, prioriteringerne af ressourcerne, samt at udvikle den kapacitet der findes i sektoren. Derfor forventer FTF, at de tre punkter i forbindelse med retfærdig omstilling, inkluderes i udviklingsbistandens indsats på dette område: At fagbevægelsen bliver hørt gennem social dialog med arbejdsgivere og regering om de økonomiske og industrielle forandringer, der kommer til at ske. FTF og dansk udviklingspolitik Udviklingsbistanden skal bidrage til at skabe bæredygtig vækst blandt andet gennem en velfungerende offentlig sektor, som kan sikre etablering af de rammebetingelser for væksten i samfundet, som er forudsætningen for en harmonisk, fair og demokratisk udvikling. Desuden skal udviklingsbistanden bidrage til at bekæmpe alle former for korruption og nepotisme, der underminerer den offentlige sektors rolle og funktion. Støtte til den offentlige sektor kan også gennemføres med budgetstøtte. Udover at sikre, at støtten ikke bruges i forbindelse med korruption og nepotisme, mener FTF, at man i forbindelse med budgetstøtte skal kræve at: Anerkendelse af at grønne job er anstændige job i henhold til ILO-definitionen. At der etableres ordentlige erhvervsfaglige uddannelser, som bibringer arbejdsstyrken de nødvendige færdigheder, der skal til for at bestride arbejdet i en ressourceeffektiv økonomi. Udviklingsbistanden bør endvidere støtte fagbevægelsen og civilsamfundet således, at disse kan deltage i udviklingen af den offentlige og private sektor. Støtten til fagbevægelsen og civilsamfundet skal medvirke til, at den udøvende magt kan kontrolleres af uafhængige demokratiske organisationer, som tager medansvar for samfundsudviklingen. 6

7

8

Udviklingsbistanden skal således fremme ytringsfrihed og udvikling af frie, ansvarlige og kritiske organisationer og medier, der kan holde magthaverne ansvarlige og give befolkningen bedre muligheder for at deltage i den offentlige debat. FTF mener, at dansk udviklingsbistand skal være global og anvendes både i Afrika, som er det fattigste kontinent, i Asien, hvor størstedelen af verdens fattige bor og i Latinamerika, hvor den meget store ulighed viser, at økonomisk vækst i sig selv ikke afhjælper fattigdomsproblemerne. FN s 2015-mål FN anerkender, at produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde er den eneste bæredygtige vej ud af fattigdom. I FN s 2015-mål, som blev vedtaget i år 2000 af 189 af verdens statsledere, er anstændigt arbejde blevet indskrevet som et af delmålene, der skal nås for at udrydde ekstrem fattigdom inden 2015. Netop væksten og den ulighed den har medført betyder, at flertallet af verdens fattige i dag lever i mellemindkomstlande. Derfor bør der formuleres et nyt kriterium for, hvor dansk udviklingsbistand kan komme i anvendelse. Et fattigdomskriterium baseret på BNP pr. indbygger er ikke længere tidssvarende, og derfor bør der formuleres et ulighedskriterium, der gør det muligt at komme de fattigste mennesker til undsætning i de lande, hvor uligheden er størst. Fakta om Anstændigt Arbejde I 1999 formulerede den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO konceptet anstændigt arbejde (Decent Work) som summen af folks forhåbninger til deres arbejdsliv. Begrebet beskriver muligheden for at finde arbejde under frie, retfærdige, sikre og værdige forhold. Derfor skal alle disse fire grundelementer være til stede for, at man kan tale om anstændigt arbejde: Med udgangspunkt i Anstændigt Arbejde Dagsordenen og FN s mål for fattigdomsudryddelse vil FTF og medlemsorganisationerne fokusere indsatsen i forhold til udviklingsbistanden, på følgende områder, hvor organisationerne har særlige kompetencer og erfaringer at bidrage med. Det drejer sig om: 1. God regeringsførelse og den offentlige sektor 2. Offentlige serviceydelser, sociale sikkerhedsnet, uddannelse og sundhed 3. Den offentlige sektor og rammebetingelserne for vækst i den private sektor 4. Sikkerhed og skrøbelige stater. Anerkendelse af arbejdstagerrettigheder Beskæftigelse og indkomstmuligheder Social beskyttelse og social sikring Social dialog og trepartsmodellen Anstændigt arbejde er for alle arbejdstagere - kvinder og mænd, både i den formelle og den uformelle økonomi, for lønarbejdere og selvstændige, på fabrikker, kontorer, i eget hjem eller i lokalsamfundet. 9

God regeringsførelse og den offentlige sektor 10

De ansatte, deres repræsentanter og deres organisationer i både den offentlige og private sektor er vigtige strategiske partnere. Hvis udviklingsbistandens mål om god regeringsførelse og fattigdomsudryddelse gennem udvikling af en effektiv og leveringsdygtig offentlig sektor skal realiseres, fordrer det kvalitet igennem professionel udvikling og engagement, ansvarlige og demokratiske faglige organisationer, og tilsvarende en dygtig, gennemsigtig og ansvarlig ledelse af den offentlige sektor. Gennemsigtighed og antikorruption En af kerneværdierne i et demokratisk samfund er, at den offentlige sektor bygger på åbenhed, gennemsigtighed, retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet. FTF vil derfor arbejde for, at Danmark som rollemodel i alle sammenhænge bekæmper korruption i alle dens afskygninger. Retssikkerhed Danmark yder i dag observerende, rådgivende og kapacitetsopbyggende arbejde og støtter og assisterer myndigheder i opbygningen af institutioner til sikring af lov og orden, herunder særligt politiet, retsvæsenet og told og skat. FTF vil arbejde for, at denne udvikling fortsættes og optimeres yderligere i udviklingslandene. Dette inkluderer opbygning af relevante arbejdsmarkedsinstitutioner. FTF arbejder for at: Styrke social dialog i såvel den offentlige som i den private sektor. Udvikle og støtte trepartssamarbejde. Bidrage til at skabe muligheder for inddragelse af borgerne i forvaltningen. Støtte, at civilsamfundet får mulighed for at etablere og ytre sig. Sikre, at det offentlige er villig til at gå i dialog med civilsamfundet og dets organisationer, herunder arbejdsmarkedets organisationer fra såvel den formelle sektor, som fra den uformelle økonomi. 11

Basale rettigheder, uddannelse og sundhed, social sikkerhed og offentlige serviceydelser 12

Retten til sikkerhed, sundhed og uddannelse danner tilsammen væsentlige forudsætninger for inklusiv og bæredygtig vækst og udvikling for de fattigste samfund og mennesker i verden. Bæredygtigheden afhænger af samfundets evne og villighed til at finansiere indsatsen ved at opkræve skatter og afgifter. Sociale sikkerhedsnet Hvis de fattigste mennesker skal have overskud til at uddanne sig og søge arbejde, forudsætter det, at de og deres børn er sunde og raske, får nok at spise, at de har et sted at bo, samt at de ikke er afhængige af deres børns indtægter for at overleve. Sociale sikkerhedsnet, der sikrer basal overlevelse, sundhed og mulighed for, at de fattiges børn kommer i skole, er en forudsætning for en inkluderende og menneskeværdig udvikling. Uddannelse som fundament og grundlag for udvikling En offentlig uddannelsessektor med fri, lige og gratis adgang for alle uanset etnisk, religiøs eller social baggrund, er fundamentet for vækst og udvikling i de øvrige sektorer. Retten til uddannelse og kvalitet i undervisningen fra førskolealderen over folkeskoler, erhvervs- og tekniske skoler, professionshøjskoler og universiteter, mv. skaber grundlaget for udvikling, vækst og demokrati i hele samfundet. På linje med de faglige kompetencer er de sociale kompetencer, forståelsen for og evnen til at samarbejde er vigtige færdigheder. Disse danner forståelse og grundlag for demokrati og evnen til omstilling og kreativitet. Uddannelse skaber således et fælles værdisæt for samvær og dermed muligheder for udvikling af de stadig mere fleksible og demokratiske institutioner, der er forudsætningen for den videre opbygning af samfundet. De erhvervsrettede uddannelser skal indrettes således, at de uddanner den arbejdskraft som samfundet og erhvervslivet efterspørger. På den måde skal indsatsen sikre, at såvel unge som voksne har mulighed for at få uddannelse og arbejde efterfølgende. Uddannelserne skal være fleksible og kompetencegivende, og endvidere etableres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og i forhold til behovene på både det formelle og det uformelle arbejdsmarked. Sundhed som forudsætning og grundlag for vækst Sundhed er en grundlæggende forudsætning for en positiv samfundsudvikling. Et effektivt sundhedsvæsen med fri og lige adgang medvirker til at opretholde en effektiv arbejdsstyrke og dermed grundlaget for en positiv samfundsudvikling med mulighed for vækst. Et mindre sygefravær mindsker det produktionstab, som følger med sygefraværet. Således vil et godt arbejdsmiljø og en bedre sundhedstilstand både kunne øge produktiviteten og give bedre livsvilkår for den enkelte. Ressourcerne og kompetencerne samlet i sundhedssektoren kan medvirke til nye eller ændrede behandlingsformer og arbejdsgange, der i fremtiden kan medvirke til at udvikle og effektivisere produkter og services og dermed være en katalysator for vækst i samfundet. Sundhed og mulighederne for gode og effektive behandlingstilbud er af helt central samfundsøkonomisk og velfærdspolitisk betydning, og er således et nødvendigt fundament for udvikling til et rigt samfund med en velkvalificeret arbejdsstyrke. Skattefinansiering Forudsætningen for, at der kan etableres bæredygtige sociale sikkerhedsnet, tidssvarende og relevante offentlige uddannelser samt et velfungerende sundhedsvæsen, er et differentieret og effektivt skattesystem. Det betyder, at de bedst stillede betaler de største bidrag samt at der udvikles en effektiv, gennemsigtig og ukorrupt offentlig skatteforvaltning, der kan inddrive skatterne. FTF arbejder for at: Udvikle og støtte trepartssamarbejde. Bidrage til, at skabe muligheder for inddragelse af borgerne i forvaltningen. Støtte, at civilsamfundet får mulighed for at etablere og ytre sig. Sikre, at det offentlige er villig til at gå i dialog med civilsamfundet og dets organisationer, herunder arbejdsmarkedets organisationer fra såvel den formelle sektor, som fra den uformelle. 13

Rammebetingelserne for vækst i den private sektor 14

FTF ønsker at styrke rammebetingelserne for en bæredygtig økonomisk vækst med henblik på at skabe beskæftigelse i den private sektor. På den måde skal fundamentet sikres for en konkurrencedygtig og lokal forankret privat sektor, der på sigt kan overleve uden udviklingsbistand. Den private sektors udvikling er en væsentlig forudsætning for øget beskæftigelse og for at skabe de økonomiske ressourcer, der skal understøtte bl.a. uddannelse, sundhed og social sikkerhed. FTF arbejder for at: Understøtte en effektiv og stabil finansiel sektor, der i samspil med et lokalt erhvervsliv og den offentlige sektor skal fremme vækst og jobskabelse. De overordnede rammevilkår er forudsætninger for den private sektors vækst. Rammevilkårene styrkes gennem indsatser i forhold til det enkelte lands love, regler, den offentlige sektor, administrative forhold, markedsadgang, arbejdsstyrkens kvalifikationer, infrastruktur og adgang til finansiering. Når rammevilkårene er gode, er det lettere at etablere og drive virksomhed og dermed at bidrage til vækst og beskæftigelse. Bank og finans Den finansielle sektor har stor samfundsmæssig betydning. Der er i ethvert samfund behov for, at borgere, virksomheder og den offentlige sektor har adgang til ind- og udlån, betalingsformidling, bolig-/byggelån og forsikringer. Pengeinstitutterne stiller kapital til rådighed for virksomheder med visioner om vækst og forretningsudvikling. Pengeinstitutterne bør gå forrest i forsøg på at understøtte den lokale erhvervsudvikling. En stabil og velfungerende finansiel sektor bidrager i væsentligt omfang til at skabe vækst og beskæftigelse. Det skyldes ikke kun, at sektoren i sig selv skaber vækst og beskæftigelse, men også, at sektoren håndterer et helt centralt rammevilkår for alle andre sektorer. Med andre ord kommer det hele samfundsøkonomien til gode, når den finansielle sektor fungerer godt. 15

Sikkerhed og skrøbelige stater 16

I takt med globaliseringen og den ulige økonomiske udvikling i verden er antallet af skrøbelige stater steget. Skrøbelige stater kan opstå på baggrund af både klima og naturressourceproblemer, men også politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold medvirker til at skabe skrøbelige stater, hvilket ofte fører til humanitære kriser. Til sammen bærer disse elementer i sig kimen til yderligere ustabilitet, voldelige sammenstød og flygtningestrømme. En forudsætning for, at der kan ydes humanitær hjælp til nødstedte befolkninger er, at den fysiske sikkerhed for befolkningen og nødhjælpsorganisationerne er til stede. Her spiller militæret en vigtig rolle for at skabe den sikkerhed og stabilitet, som er nødvendig. På samme måde er det vigtigt, at den rettighedsbaserede udviklingsindsats, der efterfølgende skal finde sted, gennemføres i et retssystem med et fungerende og demokratisk kontrolleret civilt politi. Et overordnet formål med dansk militærs tilstedeværelse er at stabilisere sikkerhedsgrundlaget for statsopbygning og skabe rum for udvikling. I den tidlige fase af en konflikt vil adgangen til egentlige bistandsprogrammer være stærkt begrænset på grund af sikkerhedsrisikoen. Dansk forsvar iværksætter i dette tilfælde mindre bistandstiltag i rammen af CIMIC (civilt/militært samarbejde). FTF arbejder for at: Det lokale politi integreres med de øvrige retsinstitutioner i landet. For at kunne adskille mål og midler i dansk udviklingsbistand, er det vigtigt budgetmæssigt at skille nødhjælp, udviklingsbistand og militærindsats fra hinanden. Der etableres lokale muligheder for at udvikle det civile politis faglige rettigheder, herunder retten til at organisere sig fagligt. Politiets rolle I samarbejde med og under ejerskab af det pågældende land skal der etableres et bæredygtigt og effektivt civilt politi. Det skal sikres, at det lokale politi integreres med de øvrige retsinstitutioner i landet, herunder særligt i forhold til monitorering, uddannelse og træning. For at sikre, at politiet har høj troværdighed og opfattes som en respekteret del af samfundet, er det endvidere nødvendigt, at der etableres lokale muligheder for at udvikle det civile politis faglige rettigheder Demokratisk udvikling og kontrol af væbnede styrker indgår som led i opbygning og stabilisering af skrøbelige stater. Der skabes mulighed for, at ansatte i militæret nyder samme adgang til menneskerettigheder og fundamental frihed som andre borgere, herunder retten til at organisere sig fagligt. Militærets rolle Dansk forsvar anvendes som led i sikkerheds og udenrigspolitik efter folketingsbeslutning i koalitionsmissioner af fredsskabende, rådgivende og forebyggende karakter ofte i og omkring skrøbelige stater eller regioner. 17

Forankringen af FTF s indsats FTF vil arbejde for at fremme de udviklingspolitiske holdninger gennem international fagbevægelse, i Det Udviklingspolitiske Råd, gennem politisk arbejde både i Danmark og på europæisk plan samt gennem Ulandssekretariatet og medlemsorganisationerne. I fællesskab med LO har FTF oprettet Ulandssekretariatet, der er fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation, og som står for den konkrete udvikling og implementering af en væsentlig del af den udviklingsbistand, der gives med støtte fra fagbevægelsen i Danmark. Ulandssekretariatets indsats gennemføres altid i tæt samarbejde med de relevante danske medlemsorganisationer i FTF. Dermed sikres, at den specifikke faglige ekspertise, der kræves i forhold til forskellige medlemsgrupper inddrages i arbejdet. FTF og de tilsluttede organisationer har medlemskab af en række internationale organisationer. Medlemskaber, som alle arbejder for at nå de nævnte mål fx: FTF arbejder i forhold til ILO og er medlem af IFS. Uddannelsesforbundet, DLF og BUPL samarbejder med EI. DSR med ICN. Finansforbundet, DFL og PROSA med UNI. CS med EUROMIL. Politiforbundet med EuroCop. FTF og de tilsluttede organisationer, støtter GUF erne ( Global Union Federations ) i det globale arbejde for at sikre involvering af arbejdstagere i udviklingen og demokratisering af den offentlige og private sektor. Mange af FTF s tilknyttede organisationer har et stærkt engagement i udviklingsarbejdet, og gennemfører en række bilaterale projekter med søsterorganisationer i de fattigste lande. FTF arbejder for at: Søge politisk indflydelse på udviklingsbistanden på alle relevante niveauer i Danmark og i EU. Støtte søsterorganisationer i udviklingslandene med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Styrke og videreudvikle Ulandssekretariatet som LO s og FTF s og de enkelte forbunds fælles udviklings- og bistandsorganisation på arbejdsmarkedet. Støtte medlemsorganisationerne, når de søger midler til faglige udviklingsprojekter i fonde og puljer. 18

19