Bachelorprojekter. VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015. VIA University College

Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Juni 2015 VIA University College

Bachelorprojekter, juni 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer, der efterspørges i stadig større grad i det danske samfund. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De vil komme til at bidrage med deres indsats inden for en profession, der hviler på lange og stolte traditioner, og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel på målrettet faglighed. De studerendes afsluttende projekter rummer så megen viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til kommer ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engageret i ergoterapi som profession og som praksis. Vi udgiver derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala, og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér, hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater. Bagerst i kataloget finder I derfor mailadresser, så I har mulighed for at kontakte jeres nyuddannede kolleger. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder

1

Jeg er jo bare ligesom alle andre unge En kvalitativ undersøgelse af særligt sensitive unges personlighedstræk og dets påvirkning på deres aktivitetsvalg og -deltagelse. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Schanne Sylvest Nymark Conni Sønderby Kristensen Charlotte Kort Bergmann Jensen Metodevejleder: Zenta Kirstejn Frerks Ergoterapeut, master of sport, psysical of welfare Ekstern faglig konsulent: Mette Krabek Ergoterapeut, can.scient.san Uddannelsessted: Ergoterapeutuddannelse, VIA University College, Aarhus Projektets afleveringsdato: 11.06.2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af d. 11 marts 2007. 2

RESUME Titel: Jeg er jo bare ligesom alle andre unge - En kvalitativ undersøgelse af særligt sensitive unges personlighedstræk og dets påvirkning på deres aktivitetsvalg og -deltagelse. Problembaggrund: 15-20 % af verdens befolkning formodes at være særligt sensitive. De har et mere modtageligt nervesystem over for indre- og ydre stimuli. I ungdommen er identitetsudvikling centralt og de unges aktivitetsvalg bliver et udtryk for, hvem de er som personer og ønsker at være. Idet særligt sensitive hurtigere overstimuleres kan aktivitetsvalg og -deltagelse være påvirket af personlighedstrækket. Mennesket har større mulighed for at vedligeholde et godt helbred, når de kan deltage i betydningsfulde aktiviteter. Koblingen mellem ergoterapi og særlig sensitivitet er et uudforsket emne, herunder menneskets aktivitetsdeltagelse og -balance. Derfor finder vi emnet ergoterapeutisk relevant at undersøge. Formål: Formålet med projektet var at belyse særligt sensitives unges oplevelse af deres personlighedstræk og hvordan det påvirker deres valg af og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Vi søgte desuden at generere ny ergoterapeutisk viden. Problemstilling: Hvordan oplever særligt sensitive unges, at deres personlighedstræk påvirker deres valg af og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Design, materiale, metode: Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign, hvor vi indhentede empiri gennem tre semistrukturerede interviews. Informanterne var særligt sensitive unge. I analysen blev Malteruds systematiske tekstkondensering anvendt efterfulgt af Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning på teoretisk forståelsesniveau. Resultaterne blev analyseret ud fra Kielhofners teori Modellen for Menneskelig Aktivitet samt Wilcocks forståelse af aktivitetsbalance. Resultater: Vores resultater viser, at informanterne planlægger deres aktiviteter, således at der er balance mellem deltagelse i aleneaktiviteter og sociale aktiviteter, hvorved risikoen for overstimulering mindskes. Aleneaktiviteter er betydningsfuldt for dem, idet det giver mulighed for at lade op i ro. Det giver informanterne overskud til socialt samvær, som de ligeledes finder betydningsfuldt. 3

Konklusion: Informanternes særlige sensitivitet påvirker deres valg af betydningsfulde aktiviteter, samt hvilken grad de kan deltage deri. Trods risiko for overstimulering deltager informanterne i sociale aktiviteter, da det er et essentielt menneskeligt behov. Deres aktivitetsbalance er påvirket, da de ikke altid har kapacitet til at deltage i sociale aktiviteter. Informanternes særlige sensitivitet påvirker ifølge International Classification of Function deres funktionsevne. Selvom flere komponenter er påvirkede negativt, er deres funktionsevne kun nedsat i et begrænset omfang. Informanternes personlighedstræk medfører både styrker og udfordringer, som påvirker deres mentale sundhed, men på trods af udfordringer, fremstår deres mentale sundhed ikke påvirket i betydelig grad. Søgeord: Særlig sensitiv, betydningsfulde aktiviteter, deltagelse, unge, ergoterapi, identitet, aktivitetsbalance 4

KLAR, PARAT KOMMUNIKATION - En kvalitativ undersøgelse af paratheden til forandring hos indlagte patienter med afasi, samt omgivelsernes rolle i forbindelse hermed Et bachelorprojektet udarbejdet af: Helle Salomonsen Isa Matilde Speedtsberg Krabbe Trine Mølby Larsen

KLAR, PARAT KOMMUNIKATION - En kvalitativ undersøgelse af paratheden til forandring hos indlagte patienter med afasi, samt omgivelsernes rolle i forbindelse hermed Bachelorprojektet er udarbejdet af: Helle Salomonsen Isa Matilde Speedtsberg Krabbe Trine Mølby Larsen Metodevejleder: Bodil Lodahl Madsen Lektor, Ergoterapeut, MLP Ekstern faglig konsulent: Anna Voss Ergoterapeut, Kommunikationsvejleder, Teknologirådgiver Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Illustrationer: Kasper Mølby Larsen Anslag (inkl. tabeller og figurer): 74.239 Projektets afleveringsdato: Torsdag d.11.06.2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af d. 11 marts 2007.

Resume Titel Klar, Parat Kommunikation Problembaggrund Hvert år rammes omkring 12.000 mennesker i Danmark af apopleksi. Flere end en tredjedel af dem har afasi ved indlæggelsen, som medfører forskellige typer af kommunikationsproblemer. I kommunikationen med andre skabes et selv, hvilket må betragtes som værende et grundlæggende menneskeligt behov og dermed også en grundlæggende menneskeret. I Medicinsk Teknologivurdering for Hjerneskaderehabilitering fremhæves borgerorienterede tilgange, som fremmende for hjerneskaderehabilitering, hvilket dog kan synes som en udfordring for hospitalspersonale at efterleve, hvis patienten har afasi. Både praksiserfaring og forskning peger i øvrigt på, at patienter med afasi har større risiko for at udvikle depression, og at dette kan påvirke deres rehabiliteringsforløb. I en ergoterapeutisk referenceramme er det relevant at undersøge, hvorledes afasien påvirker patientens parathed til forandring, og hvordan omgivelserne influerer herpå. Formål Vi vil undersøge, hvordan personalet på neurologiske afdelinger oplever deltagelse og trivsel hos indlagte patienter med afasi, og på den baggrund deres parathed til at indgå i en forandringsproces. Derudover er formålet at undersøge, hvilke forudsætninger personalet på afdelingerne har for at støtte patienterne i at blive parate, og hvilken betydning deres tilgang har for paratheden. Problemstilling Hvilken betydning har det for paratheden til at indgå i en forandringsproces hos indlagte patienter med apopleksi, at de har afasi, og hvilken rolle kan omgivelserne spille i denne forbindelse? Design, materiale og metode Projektet er en kvalitativ interviewundersøgelse med fire semistrukturerede interviews. Informanterne er ergoterapeuter og sygeplejersker, der arbejder på neurologiske afdelinger. Analysen er baseret på Kirsti Malteruds fænomenologiske systematiske tekstkondensering samt Steiner Kvale og Svend Brinkmanns hermeneutiske meningsfortolkning. Resultater Personalet oplever, at den mentale trivsel hos patienter med afasi er påvirket, samt at de mangler motivation for deltagelse. Personalet oplever, at de kan have problemer med at motivere og inddrage patienter med afasi i interventionen. De fremhæver forskellige tilgange, der fremmer kommunikation, men to af informanterne mener dog, at en systematisk tilgang er at foretrække. Der angives forskellige procedurer på afdelingerne for brug af kommunikationshjælpemidler.

Konklusion Afasi forringer patientens mentale trivsel samt motivation for deltagelse, og må således siges, at have en negativ betydning for patientens parathed til at indgå i en forandringsproces. Omgivelserne har vist sig at kunne spille en afgørende rolle herfor. Ensartethed i personalets tilgang og patientens mulighed for at opbygge en oplevelse af sammenhæng er væsentlige faktorer i den forbindelse. Søgeord Parathed, afasi, kommunikation, depression, ergoterapi, omgivelser, deltagelse, motivation. Antal ord 391

Ergoterapeutisk forsknings og udviklingsarbejde - bachelorprojekt Muligheder for ergoterapeutiske forbedringer i interventionen hos unge voksne med autisme spektrum forstyrelser. En kvalitativ opgave om ergoterapeuters indsats for unge voksne med autisme spektrum forstyrrelser. Udarbejdet af Vejleder Hold : Melvin B. Thomsen : Diana Astrup Nielsen : ErgoA12V Juni : 2015 modul 14 Anslag : 45.111 Afleveringsdato : 15 juni 2015 Uddannelsessted : VIA University Aarhus Dette skriflige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf - må kun offenliggøres med forfatterens tilladelser, jævnfør cirkulære af 16. juli og bekendtgørelse af lov om ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et ophavsret af 11. marts 1997. udtryk for forfatterens egne synspunkter.

Resumé Titel : Muligheder for ergoterapeutiske forbedringer i interventionen hos unge voksne med autisme spektrum forstyrelser. problembaggrund: Der findes kun meget sparsom evidens og litteratur indenfor det område som vedrører unge voksne med autistiske spektrum forstyrelser og deres problematikker i dagligdagen. Dette kan have en negativ betydning for udviklingen af interventionsmuligheder og livskvaliteten for personer med autisme. Derudover anslås det at der i Danmark er i mellem 30.000 50.000 mennesker som opfylder kriterierne for denne diagnose, hvilket medfører en betragtelig bekostning for samfundet, som formentlig ville kunne reduceres væsentligt, hvis man have muligheden for at kunne tilbyde mere hensigtsmæssige og effektive interventioner, som kunne opnås ved hjælp af mere forskning på området. Formål: Med afsæt i hvilke aktivitetsproblematikker ergoterapeuter oplever at unge voksne med autisme spektrum forstyrelser har i dagligdagen, er formålet med denne opgave at bidrage til en forbedring af ergoterapeutiske interventioner. Problemstilling: Hvordan kan ergoterapeutisk intervention bidrage til at fremme menings- og betydningsfulde aktiviteter hos unge voksne med autisme spektrum forstyrrelser? Design: Dette projekt er et kvalitativt designet forskningsprojekt. Data er blevet indsamlet ved hjælp af to interviews, som er semistrukturerede. Disse data blev herefter transskriberede og analyseret ud fra Malteruds tekstkondensering. Resultater: Resultaterne viste at ergoterapeuterne oplever udfordringer og problematikker i deres arbejde med unge voksne mennesker med autisme spektrum forstyrrelser, som kan have konsekvenser for livskvaliteten og behandlingen af de personer, som har diagnosen hvis ikke interventionen er hensigtsmæssig og tager højde for den individuelle pesons behov med hensyn til f.eks. de rette omgivelser for personen, særlige aktiviterter, specifikke hensyn og så videre. Konklusion: Undersøgelsen har vist at de interviewede informanter overordnet set kan pege på flere problematikker i forbindelse med deres arbejde med denne målgruppe, og at der er plads til forbedringer med hensyn til bl.a. tidrammer, økonomiske vilkår og ikke mindst menneskelige hensyn til borgerne for at kunne øge trivsel og livskvalitet hos unge voksne med autisme spektrum forstyrrelser. Søgeord: Adolescent, adults with autism spectrum disorders, supporting adults with autism, interventions for autism spectrum disorders. Ord : 331

''En brækket ryg er ikke et knækket liv, jeg kan stadig gøre, hvad jeg vil!''

BACHELORPROJEKT ''En brækket ryg er ikke et knækket liv, jeg kan stadig gøre, hvad jeg vil!'' En kvalitativ undersøgelse af hvordan mennesker med komplet paraplegi oplever deres roller og hvordan påvirker disse deres aktivitetdeltagelse. Udarbejdet af Maria Wann Engebretsen Leo Pedersen Nathja Sørensen Hold EA12 - Bachelorgruppe 12. Via University College Aarhus Vejleder Diana Astrup Nielsen, adjunkt,cand. Pæd. Pæd. psyk Afleveringsdato 11-06-2015 Antal anslag 73.089 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Side 2 af 4

Resumé Titel: En brækket ryg er ikke et knækket liv, jeg kan stadig gøre, hvad jeg vil! Problembaggrund: Mennesker som pådrager sig en rygmarvsskade oplever en forandringsproces i livet, som følge heraf berøres identitet, pårørende, omgivelserne og deltagelse i hverdagslivet. Herved opstår der begrænsninger i dagligdags aktiviteter. Hvert år rammes 250.000-500.000 mennesker i hele verden, af en rygmarvsskade, hvilket gør rygmarvsskade til en væsentlig udfordring for såvel samfundet som den enkelte. Forskning viser, at mennesker med en rygmarvsskade har problemfelter omkring rehabiliteringsprocessen samt i overgangen mellem hospitalsudskrivelsen til eget hjem. Formål: Formålet med projektet er at afdække, hvordan mennesker med komplet paraplegi oplever deres hverdagsliv med henblik på roller og aktivitetsdeltagelse efter at have boet hjemme i over et år. Problemstilling: Hvordan oplever mennesker med komplet paraplegi, i Danmark, deres roller efter at have boet hjemme i over et år og hvordan påvirker rollerne deres aktivitetsdeltagelse. Design, materiale og metode: Projektet er udarbejdet efter den kvalitative metode. Vi udførte tre semistrukturerede interviews af mennesker med komplet paraplegi. Vi tog afsæt i Malterud s systematiske tekstkondensering og Kvale og Brinkmann s meningsfortolkning på et teoretisk forståelsesniveau. Resultater: Mennesker med en rygmarvsskade har fået ændret deres roller i større eller mindre omfang. Side 3 af 4

Deres ændrede roller har haft en betydning for deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet f.eks; at de har fået begrænsninger i forhold til aktiviteter, de har været nødt til at opgive aktiviteter helt eller delvist, de har behov for at strukturere deres hverdag og lave kompenserende tiltag for at udføre aktiviteter. Konklusion: Undersøgelsen viste, at vores informanter oplever, at deres roller er blevet ændret efter de fik en rygmarvsskade, idet de ikke kan udføre deres betydningsfulde aktiviteter mere. Vi konkulderer at ændringerne i rollerne bevirker, at de agerer anderledes i samvær med familie og venner, hvilket påvirker deres aktivitetsdeltagelse herunder leg, arbejde og fritidsinteresser. Søgeord: Rygmarvsskade, ergoterapi, udskrevet, aktivitet Antal ord: 304 ord Side 4 af 4

At være stjerne i eget liv vejen til høj livskvalitet En kvalitativ undersøgelse af sammenhængen mellem selvstændighed samt deltagelse i betydningsfulde aktiviteter og livskvalitet hos unge med cerebral parese

Bachelorprojektet er udarbejdet af: Nanna Stendys Tryk, Winnie Kleinert, Louise Østergaard Pedersen og Sanni Tofte Sørensen Metodevejleder: Marianne Lyngmose Nielsen Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Projektet afleveres: Torsdag d. 11. juni 2015 Antal anslag: 74.586 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Projektet foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Dette projekt - eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 1

Resumé Titel: At være stjerne i eget liv vejen til høj livskvalitet Problembaggrund: I Danmark lever 10.000 mennesker med cerebral parese (CP). Flere studier undersøger sammenhængen mellem deltagelse i aktiviteter og livskvalitet hos unge med CP, men der er mangel på viden omkring, hvilken indflydelse deres selvstændighed har på dét at have det godt. Forskellige teorier beskriver hver for sig, at både selvstændighed og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter har indflydelse på menneskers livskvalitet. Netop begrebet livskvalitet er vigtigt indenfor sundhed og angiver det enkelte menneskes egen vurdering af det gode liv. Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge selvstændighed samt deltagelse i betydningsfulde aktiviteter i sammenhæng med livskvalitet hos unge med CP. Problemstilling: Hvordan oplever unge med cerebral parese på behandlingscentret X, at selvstændighed og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter påvirker deres livskvalitet? Design, materiale og metode: Projektet er udarbejdet ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tankegang og designet er kvalitativt. Undersøgelsen er baseret på forskningsinterviews og tilgangen er hhv. induktiv og deduktiv. Grundet kommunikative begrænsninger hos informanterne bærer undersøgelsen præg af inddragelse af forforståelse samt tolkning af resultater. Resultater: Informanterne deltager alle i betydningsfulde aktiviteter i hverdagen og især deltagelse i sociale sammenhænge er vigtigt. Alle informanter har både ressourcer og begrænsninger, som påvirker deres deltagelse og disse faktorer har indflydelse på informanternes aktivitetsbalance. Der er forskel på, hvor meget indflydelse de føler, at de har, men de nævner alle situationer, hvor de er selvstændige. Der ses en sammenhæng mellem informanternes selvstændighed og deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter. Nogle informanter scorer ikke deres livskvalitet i top, men de fleste af disse kan komme med forslag til, hvordan den kan forbedres. Konklusion: Vi erfarede, at deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er vigtigt for alle informanter og særligt deltagelse i sociale aktiviteter kan være med til at øge livskvaliteten hos unge med CP. Yderligere viste undersøgelsen, at selvstændighed i hverdagen er med til 2

at påvirke, hvor tilfredse informanterne er med deres liv. Projektets gyldighed er diskuteret og vurderet til moderat. På trods af dette vurderer vi overførbarheden rimelig god og mener, at metoden besvarer problemstillingen tilfredsstillende. Søgeord: Cerebral parese, livskvalitet, selvstændighed, unge, kvalitativ metode. Antal ord: 352 3

Ændring af mit selvbillede, når jeg får en rollator Marie Ilberg Jacobsen Cecilie Randrup Jakobsen Mie Bebe Duus VIA University College Aarhus N Ergoterapeutuddannelsen EA12V Daniel Abildskov Eskildsen Dato: 11. juni 2015 Anslag: 69.375 Fag: Ergoterapi Modul 14 Vejleder: Pia Even Hansen Ekstern vejleder: Åse Brandt Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende Dette projekt eller dele heraf må kun ved VIA University College, Ergoterapeutuddan- offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære nelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 foreligger ukommenteret fra uddan- nelsens side, marts 1997. og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.

Resumé Titel Ændring af mit selvbillede, når jeg får en rollator. Problembaggrund I Danmark bevilges der hvert år 72.000 rollatorer, 95% af brugere med rollatorer er over 65 år. Ifølge Danmarks Statistik vil andelen af befolkningen på over 65 år frem til år 2042 vokse fra 16% til 25%. Op mod hver tredje hjælpemiddel forkastes indenfor de første tre måneder med en overvægt inden for mobilitetshjælpemidler. Særligt omgivelsernes respons på hjælpemidlet påvirker, hvorvidt brugeren anvender rollatoren. Den manglende brug kan medføre fysisk funktionsnedsættelse. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge hvordan brugere over 60 år med rollatorer ser på sig selv i samfundet. Gennem den opnåede viden forsøges der at synliggøre, hvilken indflydelse brugernes selvbillede har på deres aktivitetsdeltagelse og for den ergoterapeutiske introduktion og opfølgning ved udlevering af rollatorer. Problemstilling Hvordan ser brugere med rollatorer over 60 år på sig selv, og hvilke konsekvenser har det for aktivitetsdeltagelse i hverdagen? Design, materiale og metode I projektet foretages en kvalitativ undersøgelse i form af et deduktivt semistruktureret interview med fire informanter. De indsamlede data transskriberes og der foretages efterfølgende en fænomenologisk analyse med metoden, systematisk tekstkondensering, beskrevet af Kirsti Malterud. Resultater De informanter der nyligt har fået visiteret deres rollator, har en forventning om nedsat tilgængelighed. På baggrund af forskellige informanters holdninger, findes det, at informanternes

følte stigma falder med tilvænningen. Særligt informanter, der har forudgående kendskab til rollatoren, er hurtigere til at acceptere den. Én informant anbefaler direkte rollatoren til andre. Informanterne giver udtryk for, at deres pårørende er en ressource i processen, og enkelte pårørende har forinden visitationen givet udtrykt for informantens behov for en rollator. Informanterne oplever at mange er villige til at hjælpe, også personer som informanterne ikke kendte. Konklusion Projektets resultater viser, at de informanter der har haft rollator i kort tid, har en negativ indstilling til deres fremtidige muligheder for aktivitetsdeltagelse. Informanterne oplever et følt stigma. Dette følte stigma kan hænge sammen med en mindsket følelse af handleevne samt en rolleændring i forhold til informanternes sociale omgivelser. På sigt kan det påvirke informanternes aktivitetsbalance, da de fravælger rollatoren grundet de ændringer den symboliserer. Søgeord Stigma, Rollator, Gammel, Selvbillede Antal ord: 356

Forfattere: Elin Dögg Oskarsdottir & Michelle Vallentin Jensen Uddannelse: Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, Campus N, EA12V modul 14 Dato: 11.06.2015 Vejleder: Astrid Lykke Drachmann Ekstern vejleder: Michael Smærup Anslag: 73.786 Effekt af træning med virtual reality på udøvelsen af ADL-aktiviteter hos børn og unge med cerebral parese et systematisk litteraturstudie Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 32

Resumé Titel Effekt af træning med virtual reality på udøvelsen af ADL-aktiviteter hos børn og unge med cerebral parese - et systematisk litteraturstudie Problembaggrund Børn og unge med cerebral parese vil ofte, som følge af deres fysiske handicaps, opleve forskellige aktivitetsproblematikker i hverdagen relateret til ADL-aktiviteter knyttet til hånd- og armfunktionen, såsom at spise, tage tøj på, tegne/skrive osv. De konventionelle ergoterapeutiske indsatser i interventionen, rettet mod hånd og armfunktionen, omfatter typisk brug af CIMT og HABIT. Ved disse træningsformer kan det dog være problematisk at sikre tilstrækkelig træningsintensitet samt opretholde børns motivation, hvorfor der er behov for nytænkning. Nyere forskning undersøger brugen af virtual reality som terapeutisk værktøj til rehabiliteringen af børn og unge med cerebral parese - dog er der tale om små og meget spredte studier med forskellig evidens. Der er derfor behov for et samlet overblik over litteraturen og den viden der foreligger omkring effekten af denne interventionsform samt evidensen herfor. Formål Formålet med projektet er at undersøge, via et systematisk litteraturstudie, om træning med virtual reality kan have en effekt på udøvelsen af ADL-aktiviteter hos børn og unge med cerebral parese. Problemstilling Hvilken effekt har træning med virtual reality på aktivitetsudøvelsen i forbindelse med ADL-aktiviteter hos børn og unge med cerebral parese og hvad er evidensen herfor? Design, materiale og metode Et systematisk litteraturstudie med overvejende kvantitative studier. Studiet bygger på sammenfatningen af 7 studier, hvor designet har været RCT, før/efter og single-case.

Resultater Fire af de syv studier opnåede statistisk signifikans, to studier viste forbedringer uden at have udregnet den statistiske signifikans, mens ét studie viste indikation for stærk effekt. Der er således ingen af studierne, hvis intervention med virtual reality, ikke har vist sig at have en positiv effekt på aktivitetsudøvelsen - dog er det forskelligt hvor mange af de anvendte målinger i de respektive studier der viste denne effekt. Konklusion Træning ved brug af virtual reality, har en forbedrende effekt på aktivitetsudøvelsen i forbindelse med ADL-aktiviteter, hos børn og unge med cerebral parese. Denne effekt ses i forbindelse med aktiviteter inden for egenomsorg og fritid, hvor der viste sig at være en overførbarhed fra træningen til en forbedring i almindelige dagligdags aktiviteter, såsom morgenhygiejnen, spisning og skrivning. Søgeord Cerebral parese, virtual reality, effekt, aktivitetsudøvelse, ADL.

Børn og andre barnlige sjæle v En kvalitativ undersøgelse om børns indflydelse på demensramte ældres aktivitetsdeltagelse og aktivitetsidentitet VIA University College

Børn og andre barnlige sjæle En kvalitativ undersøgelse om børns indflydelse på demensramte ældres aktivitetsdeltagelse og aktivitetsidentitet. Bachelorprojekt udarbejdet af Ann-Katarina Lindgaard Anne Simonsen Charlotte Nørager Kjeldsen Mette Bonnano Warming Vejleder Zenta Kirstejn Frerks Ergoterapeut, master of sport, physical and welfare Ekstern faglig vejleder Jeanette Esfelt Jepsen Ergoterapeut Afleveringstidspunkt Torsdag d. 11.06.2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

Resumé Titel: Børn og andre barnlige sjæle : en kvalitativ undersøgelse om børns indflydelse på demensramte ældres aktivitetsdeltagelse og aktivitetsidentitet. Problembaggrund: Demens betegnes i dag som en folkesygdom. Grundet en betydeligt voksende middellevealder i samfundet, vil antallet af demensramte stige i fremtiden. Dette vil kræve en opnormering af kvalificeret fagpersonale til at varetage opgaven. Demens svækker bl.a. de kognitive funktioner i hjernen, hvilket påvirker den demensramtes hverdagsliv. Et menneske med demens er i stor fare for at miste meningsfulde aktiviteter, hvorfor tiltag der giver mulighed for aktivitet er nødvendige. Flere steder i Danmark benyttes børn i intervention med demensramte, og erfaringer viser, at de to generationer kan få glæde af hinanden trods den store skævhed i alder. Sammensætningen af de to grupper er i sin spæde opstart, men er endnu ikke en anerkendt arbejdsmetode, hvilket har givet anledning til nærmere undersøgelse. Formål: At skabe opmærksomhed omkring børn og demensramte i fælles aktivitet, og hvordan ergoterapi kan være relevant i denne sammenhæng. Problemstilling: Hvordan oplever fagpersonale at aktivitet med børn kan have indflydelse på de demensramte ældres aktivitetsdeltagelse og aktivitetsidentitet? Design, materiale og metode: Projektet er en kvalitativ undersøgelse, hvor empiri indhentes gennem fire semistrukturerede interviews. Informanterne er fagpersonale, der har kendskab til aktivitet mellem demensramte ældre og børn. Der anvendes en kombination af Malterud og Kvale & Brinkmanns analysemetoder. Fra Malterud anvendes helhedsindtryk og meningsbærende enheder og fra Kvale & Brinkmann meningskondensering og meningsfortolkning.

Resultater: Informanterne oplevede, at børnene havde en indflydelse på de demensramte ældres identitetsfølelse. Det fremgik især under aktiviteterne med børnene, ved at de demensramte blev mere deltagende. Børnenes tilstedeværelse medførte en ændring i de demensramtes kommunikation, funktionsevne og humør. Konklusion: De demensramte ældre fik en øget livskvalitet i aktivitet med børn, idet børnene var med til at understøtte de ældres aktivitetsdeltagelse og aktivitetsidentitet. Der blev anvendt aktiviteter, der kunne fremkalde reminiscens og minder om egne børn hvilket gjorde, at de demensramte oplevede dem som meningsfulde. Søgeord: Demens, børn, deltagelse, identitet, ergoterapi. Antal ord: 326

Hallo, hvor er ergoterapeuten henne i det her? En kvalitativ undersøgelse af vigtigheden af fysisk træning til demensramte i moderatsvær fase bosat på plejehjem og ergoterapeutens relevans i den fysiske træningsindsats. Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Hallo, hvor er ergoterapeuten henne i det her? En kvalitativ undersøgelse af vigtigheden af fysisk træning til demensramte i moderatsvær fase bosat på plejehjem og ergoterapeutens relevans i den fysiske træningsindsats. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Christina Trier Nielsen Rikke Askhøj Mott Hanh My Thuy Do Metodevejleder: Marianne Høllund Ergoterapeut, lektor Projektet afleveres: 11.05.2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

Resumé Titel: Hallo, hvor er ergoterapeuten henne i det her? : En kvalitativ undersøgelse af vigtigheden af fysisk træning til demensramte i moderat-svær fase bosat på plejehjem og ergoterapeutens relevans i den fysiske træningsindsats. Problembaggrund: Som følge af en voksende ældrebefolkning i Danmark forventes en stigning i andelen af ældre med demens. Demenssygdommen er forbundet med en række problematikker, som påvirkes yderligere, når den demensramte kommer på plejehjem. Gennem rehabiliterende indsatser, som bl.a. kan indebære fysiske træning, kan og bør sundhedspersonale skabe en meningsfuld tilværelse for den demensramte. På trods af dette, modtager målgruppen ikke altid den nødvendige rehabiliterende behandling. Udøvelse af fysisk træning tyder på at kunne bevare målgruppens funktionsniveau samt aktivitet og deltagelse i dagliglivet. Ergoterapeuten kan spille en vigtig rolle, både ift. fysisk træning, men også ift. målgruppen. Formål: Projektet ønsker at belyse vigtigheden af at tilbyde fysisk træning til personer moderat-svær demens på plejehjem og hvorledes ergoterapeuten i den kommunale praksis kan retfærdiggøre faggruppens relevans i den fysiske træningsindsats. Problemstilling: Hvordan oplever ergoterapeuten i den kommunale praksis vigtigheden af at tilbyde en fysisk træning til personer med moderat-svær demens på plejehjem og hvorledes kan ergoterapeuten retfærdiggøre faggruppens relevans i den fysiske træningsindsats? Design, materiale og metode: En kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse af fire ergoterapeuter ansat i kommunal praksis, der til dagligt arbejder med fysisk træning til personer med moderat-svær demens. Analyse er foretaget ved hjælp af Kirsti Malteruds systematiske tekstkondenseringsmetode samt Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning på teoretisk forståelsesniveau. Resultater: Undersøgelsens fund har vist, at fysisk træning kan have en positiv indvirkning på demensramtes stemningsleje, sanser, arousalniveau, fysiske og kognitive funktioner, hvilket kan bidrage til øget velvære, livskvalitet, selvstændighed og en indholdsrig dagligdag for de moderat-svært demensramte. Desuden har resultaterne vist, at ergoterapeuten især besidder tre kernekompetencer i træningsindsatsen med moderat-svært demensramte; overførbarhed af fysisk træning til dagligdags aktiviteter, aktivitetsanalysen som redskab og en kreativ tilgang til klientcentrering. Konklusion: Vi konkluderer derfor, at ergoterapeuten oplever, at fysisk træning til personer med moderat-svær demens er vigtigt at tilbyde, idet indsatsen påvirker en lang række faktorer hos målgruppen, som har en positiv betydning for deres daglige liv. Desuden besidder ergoterapeuten tre vigtige kernekompetencer i denne indsats, som herved retfærdiggør faggruppens relevans i den fysiske træningsindsats til målgruppen. Søgeord, 3-5 stk: Demens, fysisk træning, ergoterapi, kernekompetence Ord: 375

θωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπ ασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλ ζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθω ερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασ Alle skal kunne deltage I motion En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske δφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκτψυι indsats med formål at understøtte motorisk usikre børns deltagelse i gennemsnitlig 45 minutters motion οπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕ og bevægelse dagligt, under den nye folkeskolereform. κλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµ Josephine Hansen θωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπ ασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλ ζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθω ερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασ δφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχ ϖβνµρτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυι οπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕ κλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµ θωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπ ασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλ ζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθω ερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασ δφγηϕκλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχ Bachelorprojekt Juni 2015 ϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµθωερτ Ergoterapeutuddannelsen VIA University College, Aarhus N ψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµρτψυιοπασδφγηϕ κλζξχϖβνµθωερτψυιοπασδφγηϕκλζξχϖβνµ

Bachelorprojekt udarbejdet af: Josephine Holbæk Hansen Mette Teibøl Lohmann Karoline Thalund Jensen Metodevejleder: Jeanette Baagø Afleveringsdato: 11. juni 2015 Antal anslag: Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997 Bachelorprojekt Juni 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA University College, Aarhus N 2

Resumé Titel En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske indsats med formål at understøtte motorisk usikre børns deltagelse i gennemsnitlig 45 minutters motion og bevægelse dagligt, under den nye folkeskolereform. Problembaggrund I 2014 trådte en ny folkeskolelov i kraft, hvilket bl.a. indebærer at børnene skal have 45 minutters motion og bevægelse om dagen. I hver skoleklasse findes der motorisk usikre børn. Disse har ofte andre ønsker til, hvordan fysisk aktivitet skal foregå. Det er vigtigt at man kender til børnene og deres behov for at opnå motivation for deltagelse i aktiviteter. Det kunne være interessant at undersøge, om ergoterapeuter kan bidrage til at de motorisk usikre børn kan opnå en succesfuld deltagelse i motion og bevægelse. Formål Undersøge hvordan lærerne i folkeskolen inddrager motorisk usikre børn i den daglige motion og bevægelse. Derudover, at undersøge hvordan den ergoterapeutiske profession kan medvirke til at motorisk usikre børn får mulighed for at deltage i- og udføre motion og bevægelse. Problemstilling Hvordan løser lærerne i den danske folkeskole opgaven med at inddrage motorisk usikre børn til at deltage i den daglige motion og bevægelse? Hvordan kan den ergoterapeutiske indsats bidrage til at understøtte deltagelse i- og udførelse af motion og bevægelse hos børn med motoriskusikkerhed? Design, materiale og metode Projektet tager afsæt i den kvalitative forskningsmetode. Empirien blev indhentet gennem tre semistrukturerede interviews af fire folkeskolelærere. Analysen af datamaterialet blev foretaget på baggrund af fænomenologisk meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning. 3

Resultat Det var ikke informanterne på de pågældende skoler, der primært varetog 45 minutters motion og bevægelse. Informanterne lagde mærke til de motorisk usikre børn, men det var ikke alle der tog særligt hensyn til dem i planlægningen af aktiviteter. Derudover følte ikke alle informanterne sig rustet til at varetage motion og bevægelse. Konklusion Ikke alle informanter løser opgaven med at få motorisk usikre børn til at deltage i den daglige motion og bevægelse. En informant træner dog motoriske færdigheder hos motorisk usikre børn i individuelle forløb. Den ergoterapeutiske indsats kan bidrage til at understøtte deltagelse i -og udførelse af motion og bevægelse hos motorisk usikre børn, ved at anvende analysemetoden aktivitetsanalyse og CO-OP tilgangen. Ergoterapeuter kan bidrage med faglige viden om planlægning af aktiviteter i bevægelsesbånd og brain breaks. Endvidere besidder de fysiologisk og anatomisk viden om motorisk usikre børn, som kan anvendes i et interdisciplinært samarbejde med lærerne og pædagogerne. Søgeord Ergoterapi Motorisk usikre børn Motion og bevægelse Folkeskole Antal ord: 400 4

Det er jo fordi, det er der hvor de unge de får lyset i øjnene, og der hvor de finder motivationen og lysten En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske interventions bidrag, til at fremme meningsfulde aktiviteter, hos unge voksne med autisme Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus

Det er jo fordi, det er der hvor de unge de får lyset i øjnene, og der hvor de finder motivationen og lysten En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske interventions bidrag, til at fremme meningsfulde aktiviteter, hos unge voksne med autisme. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Julie Hellesøe Hansen Stine Jørgensen Moni Pagh Metodevejleder: Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Projektet afleveres: Torsdag d. 11.06.2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

Titel finder motivationen og lysten : en kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutisk interventionens bidrag, til at fremme meningsfulde aktiviteter hos vokse unge med autisme. Problembaggrund Undersøgelser viser at inden for de seneste 20 år er antallet af mennesker diagnosticeret med ASF tidoblet. Ifølge socialstyrelsen findes der ingen evidens for effekten af indsatser på området med unge voksne. Dette kan man undre sig over, da overgangen fra ung til voksen er meget krævende, hvilket for en ung med en sindslidelse kan være ekstra udfordrende. Ergoterapi kan bidrage til at mennesket får opfyldt dets grundlæggende behov for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. I ungdommen udvikles aktivitetsidentiteten, idet de unge får et behov for selv at tage valg. Formål At afdække det ergoterapeutiske bidrag i interventionen ift. at fremme meningsfulde aktiviteter, hos unge voksne med ASF. Problemstilling Hvordan kan ergoterapeutisk intervention bidrage til at fremme meningsfulde aktiviteter hos unge voksne med autisme? Design, materiale og metode Vi udførte kvalitative forskningsinterviews, som vi efterfølgende analyserede ud fra Malteruds tværgående analyse. De valgte teorier var; udvalgte begreber fra Model Of Human Occupation, sygdomslære om autisme spektrum forstyrrelse, sanseintegration og klientcentreret praksis.

Resultater Ergoterapeuterne beskrev, hvordan de har en individuel tilgang til de unge, da man ikke kan give et generelt billede af, hvad der virker for de unge. Denne tilgang tilrettes undervejs, når de lærer de unge at kende, ligesom de løbende tilpasser målene, så de bliver mere specifikke. Ergoterapeuterne på kollegiet støtter de unge i at organisere og strukturere deres hverdagsaktiviteter, så de kan deltage i det der giver mening for dem. Ligeledes beskriver både ergoterapeuter og beboere, hvordan ergoterapeuterne støtter, motiverer og igangsætter de unge til udførelse af aktiviteter. Ergoterapeuterne brugte viden om autisme til at forstå målgruppen. Herudover arbejdede de med sanseintegration. Konklusion Ergoterapeuter kan bidrage med viden om aktiviteter, og de forskellige måder hvorpå man kan bruge dem ift. unge voksne med ASF. Det fremgik, at arbejdet med ikkemeningsfulde aktiviteter, er en væsentlig del af arbejdet med at fremme meningsfulde aktiviteter. Vi fandt, at ergoterapi igennem sanseintegration, kan bidrage til at fremme meningsfulde aktiviteter. Resultater kan anskues som tilstrækkeligt pålidelige og gyldige. Søgeord Autisme spektrum forstyrrelser, ergoterapi, intervention, meningsfulde aktiviteter Antal ord 376

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt -En kvalitativ undersøgelse af sanseintegrationsbehandlingens indvirkning på den problemskabende adfærd hos personer med udviklingshæmning Udarbejdet af Liubov Ottesen Ergoterapeutuddannelsen: Hold EA 12 V, juni 2015 Metodevejleder Bodil Lodahl Madsen Afleveringsdato: 11.06.2015 Antal anslag :

Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter

Resume Titel : Den problemskabende adfærd og sanseintegrationsbehandling- en kvalitativ undersøgelse af sanseintegrationsbehandlingens indvirkning på den problemskabende adfærd hos personer med udviklingshæmning. Problembaggrund: Personer med udviklingshæmning har ofte sanseintegrationsforstyrrelser, som kommer til udtryk gennem en problemskabende adfærd. Den problemskabende adfærd udgør et sundheds- og trivselsproblem for disse mennesker og har i øvrigt store økonomiske omkostninger for samfundet. I mit projekt har jeg sat fokus på at undersøge om SI behandlingen kan afhjælpe den problemskabende adfærd. Formål: Formålet med projektet var at bidrage med mere viden om virkning af SI behandling på personer med udviklingshæmning, som udviser en problemskabende adfærd. Problemstilling: Hvordan oplever ergoterapeuter, at sanseintegrationsbehandling af personer med udviklingshæmning indvirker på den problemskabende adfærd? Og i forbindelse hermed hvilken betydning har det på deres deltagelse i betydningsfulde aktiviteter? Metode: En kvalitativ interviewforskningsmetode var baseret på 2 ergoterapeuter, som arbejder i praksis med SI behandlingsmetode af målgruppen. De kvalitative data blev analyseret ved anvendelse af en dybtgående analyse, beskrevet af Kvale og Brinkmann. Resultater: Undersøgelsen viser, at SI behandlingen ofte virker reducerende på den problemskabende adfærd, hvilket også kan øge deltagelsen i de betydningsfulde aktiviteter ved målgruppen. Dog viser undersøgelsen også at udover SI metoden, er der flere andre tilgange og metoder, der medvirker til reduktion af den problemskabende adfærd. Konklusion: SI behandling er en af de metoder, der er med til at afhjælpe den problemskabende adfærd hos personer med udviklingshæmning og hermed give bedre muligheder for, at de kan deltage i betydningsfulde aktiviteter. SI behandlingen kan med

fordel suppleres med nogle andre tilgange og metoder for at opnå den største reducerende indvirkning på problemskabende adfærd. Perspektivering: Udfordringerne med den problemskabende adfærd skal løftes i et tæt tværfagligt samarbejde. Ergoterapeuten med kompetencer indenfor SI har den centrale rolle i SI behandlinger, undervisning af personale og implementering af SI tilgang i disse menneskers dagligdag, der er tilsammen med til at nedbringe den problemskabende adfærd. Derfor er det nødvendigt at ansætte ergoterapeuter på bosteder for personer med udviklingshæmning. Søgeord: Sanseintegration, sanseintegrationsterapi, mental retardering, problemskabende adfærd, aktivitetsdeltagelse. Antal ord: 336

Forfattere Christina Marie Kjær Amalie Klausen Boesdal Lone Boje Christiansen Charlotte Popp Hansen Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen, Ergoterapeut, cand. pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Ekstern konsulent Rikke Simonsen, Ergoterapeut, Hjemmevejleder Uddannelsessted Ergoterapeutuddannelsen - VIA University College Aarhus Aflevering Juni 2015 Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.

Resumé Problembaggrund Det skønnes, at der i 2010 var omkring 18.000 mennesker i Danmark, der havde behov for rehabilitering i kommunalt regi grundet en erhvervet hjerneskade. Rehabilitering er en kerneopgave for ergoterapeuter, hvor vi kan bidrage fagligt i samarbejde med borgere og pårørende og som en faglig ressource i en tværfaglig ramme. TRIV-konceptet er opstået for at bidrage med en ny ramme til dele af rehabilitering og har fokus og opmærksomhed på menneskers behov for en rehabilitering, der ligger ud over det kropslige niveau og favner andre faktorer. Faktorerne er: tilgængelighed, relationer og roller, interesser, vaner og vilje. I dette projekt har vi fokus på rehabilitering i fase 4, som finder sted i borgerens eget hjem. Formål Formålet med dette projekt er at kvalificere det ergoterapeutiske arbejde i rehabiliteringen i praksis. Med udbredelse af TRIV kan der sættes særligt fokus på de kompetencer, vi som ergoterapeuter kan bidrage med i den tværfaglige rehabilitering. I ergoterapi er fokus på menneskets mulighed for aktivitet, for deltagelse i aktiviteten og for at tilpasse aktiviteten til omgivelserne. Problemstilling Med TRIV-konceptet som forståelsesramme vil vi undersøge, hvordan mennesker med erhvervet hjerneskade i den erhvervsdygtige alder oplever, at følgerne påvirker deres hverdagsliv i rehabiliteringens fase 4. Design, materiale og metode Projektet tog afsæt i en kvalitativ interviewundersøgelse med anvendelse af semistrukturerede interviews. Data er indhentet ved interview af fire borgere, som alle har en erhvervet hjerneskade. Data er efterfølgende behandlet ud fra Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering samt Steiner Kvale og Svend Brinkmanns meningsfortolkning på niveauerne kritiks commonsense og teoretisk forståelsesniveau. Vi har gennem projektet haft en teoristyret tilgang. Resultater Informanterne beskrev deres problematikker efter erhvervet hjerneskade med en stærk relation til den forståelsesramme som TRIV repræsenterer. De tilkendegav problematikker indenfor 5 temaer, som de oplever, har betydning for udførelse og deltagelse i hverdagslivet. Særligt skal pointeres udtryk, som beskriver et kropsligt niveau, som er påvirket efter den erhvervede hjerneskade.

Konklusion Vores undersøgelse viser, at følger af erhvervet hjerneskade har en stærk relation til den forståelsesramme, som TRIV repræsenterer. TRIV favner og rummer de faktorer, som de adspurgte i undersøgelsen beskriver, har betydning for deres oplevelse af problematikker i hverdagslivet. Dog finder vi, at TRIV s implicitte fokus på et kropsligt niveau skal ekspliciteres og fremhæves, så det i praksis bliver en faktor, der udgør et selvstændigt fænomen, der kræver undersøgelse og som relateres til det konkrete menneske med erhvervet hjerneskade. Søgeord Erhvervet hjerneskade, rehabilitering, ergoterapi, daglige aktiviteter Antal ord: 400