Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 2 Resume af Del 1:Edmund Husserl (1859-1938) Projekt: at beskrive hvordan verden fremtræder i ens bevidsthed. Søger en ren, streng, objektiv beskrivelse. Kritik af den naturlige indstilling: kritik af naturvidenskaben og psykologien (introspektion). Fænomenologi: En objektiv videnskab som tager udgangspunkt i beskrivelse af menneskets oplevelsesmæssige dimension fra et første-persons perspektiv. Den fænomenologiske metodes trin: 1) Epoché 2) Den fænomenologiske reduktion 3) Den eidetiske variation 4) Intersubjektiv bekræftelse Husserls svar: Intentionalitet Mening Grader af Selv-nærvær: 1) Pre-refleksiv selv-nærvær (levet, praktisk) 2) Refleksiv selv-nærvær (teoretiseret) Fænomenologisk beskrivelse af Coachingprocessen: Dobbelt selv-nærvær for både coach og fokusperson. Hvordan opnår man autentisk selv-nærvær i coachingpraksis, både for coach og fokusperson? Svar følger...
Del 2: Merleau-Pontys (1908-61) Kropsfænomenologi Publikationer: få vigtige værker, men banebrydende og provokerende. Udgør fundamentet for antikognitivistisk kognitionsvidenskab, som gør op med den normal måde at forstå menneskelig kognition. Retorik og Stil: Fransk og tværvidenskabelig (bla. psykologi, psykiatri, lingvistik, kunst). Udgangspunkt: Gestaltpsykologisk forståelse for hvordan perception spontant organiserer sig i enheder. Projekt: at beskrive kroppens rolle i menneskets bevidsthedsliv, i meningsdannelse, og i menneskets social natur. Kropsfænomenologi: gr. logos (læren om), gr. Phainomenon (noget der viser sig for os), gennem vores krop. Problem: Hvad er fænomenologi? Hvad er kroppen, kropsbevidsthed, og mening? Perceptionens Fænomenologi (1945) Problem: Hvad er Fænomenologi? (Tekst) 1) En teori, metode, en streng og objektiv videnskab (Husserl). 2) En umiddelbar beskrivelse af vores bevidsthedsliv og levet eksistens (Heidegger). Hvad er Fænomenet? Forskellige genstandstyper i verden (ting, mennesker, dyr, osv.) fremtræder i en bevidsthedsakt (oplevelse, erfaring, dom, drøm, osv.). 1) et objekt/indhold, som 2) en type af bevidsthedsakt (subjekt) er bevidst om. Den Kartesianske Dualisme lever stadig Metafysisk opdeling mellem Res Cogitans (bevidsthed, sjæl) og Res Extensa (materie, legeme) Kroppen forstås som en materiel maskine. Subjekt/objekt skellet er fænomenologisk forkert: Kroppen er både subjekt og objekt. Hvad er den subjektiv krop?
Merleau-Pontys beskrivelse af kroppen Fænomenologisk beskrivelse af kroppen: to forskellige måde at forstå kroppen, dog ikke to forskellige kroppe. Den objektive krop (Le corps objectif): en måde at opleve kroppen gennem tredje persons perspektiv, fra en andens perspektiv. Dvs. en objektivering af kroppen som f.eks. neurologisk, fysiologisk, anatomisk. Den levede krop (Le corps vécu): en måde at opleve kroppen gennem første persons perspektiv, indefra mit eget perspektiv. Jeg lever min krop som subjekt, gennem f.eks. Proprioceptive og kinæstetiske bevidsthed. Kroppen som både subjekt/objekt: Eks. på kroppens dobbelthed er dobbeltsansning. Et nyt metodisk trin i fænomenologien Eksistentiel analyse: se på patologiske tilfælde for at kunne beskrive kroppen. Eks. Fantomlem: grunden til at mennesker har fantomsmerter er fordi den tilvant levede krop er i uoverensstemmelse med den aktuelle objektive krop. Eks. Proteser: Film: Is Seeing Believing? Den levet krop og bevidsthed Menneskets væren-i-verden er levet kropslig (både subjekt/objekt): Permanens: vores levet krop er altid med os, og den udgør vores perspektiv på verden. Rumlighed: vores levet krop er ikke ligesom den objektive krop i en bestemt position i rummet. Den er situationsrumlig, dvs. kroppen omslutter sig selv i en helhed (kropsskemaet) når vi løser praktiske opgaver. Den levet krop er altid her. Motorik: Schneider tilfældet (afasi, motorisk forstyrrelser). 1. Den levet krop = Pre-refleksiv selv-nærvær (Levet, praktisk): ikke selv-observerende, nonverbal, flow, at være i nuet, og minimal. Stadig mulig for Schneider (klø på myggestik, lave pung). 2. Den objektive krop = refleksiv selv-nærvær (Abstrakt, teoretiseret): selv-observerende, at stille skarpt på sig selv, verbal, italesat, koncentreret, opmærksom, social. Umulig for Schneider (pege på sin næse). Den intentionelle bue: Menneskets bevidsthedsliv er karakteriseret ved en kropslig motorisk intentionalitet. Jeg kan og ikke som den klassiske rationalisme (Kant) tror: Jeg tænker. Som mennesker er vi først og fremmest praktisk orienteret i verden (Heidegger). Et andet begreb for intentionalitet end Husserl: oplevelser, erfaringer, viden, bevidsthed er, og handler, altid om noget i verden, men dette noget defineres i kraft af vores levet krop og vores praktiske handlingsmål.
Den levet krop og forståelse ( jeg kan ) Vanen og Handlingsrum: Eks. Den blinde mand og hans stok/damen og hendes hat/manden i bilen. Udvidelse af vores kropsskema til at inkludere redskaber. Eks. At lære at cykle. Når barnet har lært at cykle, er betydningen af det at cykle blevet forstået og er nu muligt for barnet fremover. Eks. Film Is Seeing Believing? Oplæring på Helene Elsass Centret. Vanen: en betydning vi gemmer på i kroppens bevægelser. Det er en viden som ligger i kroppen. Forståelse: En ændring af begrebet forståelse fra jeg tænker, dvs. en tænkeakt eller sprog, til et praktisk og kropsligt jeg kan. Øvelse Det er kroppen som forstår gennem vanen. Det er en overensstemmelse mellem ens intention (hvad man ønsker at gøre) og udførelse (hvad man gør). Forståelse af fænomenerne (hvordan verden fremtræder for os) handler om at integrere fænomeners betydning i vores krops- og handlingsrum. Eks. Kick flips betydning. Intentionen (at lave et kick flip). Øver indtil at jeg kan, dvs. at jeg kan gøre det. Så forstår jeg betydningen af fænomenet kick flip. Hvad er den direkte sammenhæng?
Hvad er mening? Analytisk filosofi (teoretisk) Sprogfilosofi (1900-60). Gottlob Frege, Bertrand Russel, Rudolf Carnap: Mening og sprog bestemmes i forhold til logiske regler. Kognitivistisk bevidsthedsfilosofi og kognitionsvidenskab (1960-): Daniel Dennett og Jerry Fodor. Måden hvorpå mennesker oplever, tænker, og forstår forklares funktionelt og analogt til computere. Kontinental filosofi (praktisk) Fænomenologi (1900-50): Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty: Mening handler om det at være, det at eksisterer. Anti-kognitivistisk kognitionsvidenskab: Fransisco Varela, Evan Thompson, Alva Nöe, Shaun Gallagher, Dan Zahavi. Skal man forstå menneskets kognition skal man inkludere kroppen. Kroppen som mening Merleau-Ponty s kritik af en neurofysiologisk forståelse af sprog og mening: Mening er ikke algoritmiske og logiske regler. Sprog opstår ikke ved at hjernen, som en computer, får input fra sanser og forbinder det med mening. The Grounding problem : Hvordan opstod sproget? Hvordan lærer barnet sprog? Kroppen som udtryk og kommunikation: Barnet fødes med et førsprogligt og pre-refleksivt selv-nærvær. Barnet kommunikere via ansigtsmimik og pludren, og gennem dens selv-nærvær er det muligt at lære sproget via den andens krop. Kropssprog: mimik, gestikulation, handling (eller deres fravær) er altid et udtryk af mening. Merleau-Pontys berømte slogan: Vi dømt til mening Sprogets oprindelse (det konventionelle sprog) tager udgangspunkt i en gestural betydning (kropssprog). Dvs. kommunikation er i sin essens pre-refleksiv og kropslig. Al selv-nærvær er kropslig, og italesat, sproglig og refleksiv selv-opfattelse er en videreudvikling af dette. Dvs. menneskets sociale liv tager sit fundament i vores levet krop, men forståelse for denne sociale livsverden, kræver også at vi forstå dens andens krop, dialog med den anden, og at den anden også udtrykker mening.
Autentisk Selv-Nærvær i Coaching Eks. Fænomenologisk beskrivelse af en individuel coachingproces. Dobbelt selv-nærvær: Både coach og fokusperson tilskriver situationen deres meninger. Coachens arbejdsramme: Spørgeteknikker og spørgemetoder afhænger i høj grad af coachens tilstedeværelse og selv-nærvær. Fokuspersonens svarmuligheder: svarene afhænger af graden af selv-nærvær som fokuspersonen har opnået. Forståelse for hvad man gør og hvad man kan gør. Autentisk Selv-Nærvær: Praktiserende vs. Teoretiserende: at have et pre-refleksiv, kropsligt, levet selvnærvær i forhold til at have et refleksivt teoretiserende selv-nærvær. Diskussion og forslag (2&2/plenum): Hvordan opnår man autentisk selv-nærvær i coachingpraksissen, både for coach og fokusperson? Mit forslag: Tillære den fænomenologiske metode. At gøre metoden en del af fokuspersonens vanelig selvnærvær, så man altid finder frem til essensen. Dvs. en overgang fra refleksiv til pre-refleksiv. Forståelse af en selv afhænger af ens vaner, dvs. ens kropslige begræsninger og mulige handlinger. Dvs. forståelse skal praktisk funderes.
Afslutning Mit mål: At formidle svær filosofi (Husserl og Merleau-Ponty). Gøre relevant og forhåbentlig anvendeligt. Tak for denne gang og velbekomme.