CELF Nakskov: Fastholde og afklare unge piger af faglærere Dorte Rasmussen og Helle Irene Nielsen Motion i undervisningen 1. Mål og målgruppen I forbindelse med projekt brugerbåret ungdomsuddannelse har eleverne, der er tilknyttet grundforløbspak- ken SERVICE MED STIL under EUD- indgangen Bygnings- og brugerservice, arbejdet med sund kost, ernæring, motion, læringsstile samt livsstil og levevilkår. Grundforløbspakken strækker sig over 40 uger og henvender sig til unge der er uafklarede m.h.t. uddannelsesønsker og muligheder. Eleverne bliver undervist i de grundfag og kompetencer, der tilhører uddannelsen til Serviceassistent. Derudover er der andre fag såsom: Idræt/motion, sundhed og andre samfundsrelaterede emner. Grundforløbet tager afsæt i den enkelte elevs faglige og sociale forudsætninger, og eleven er udgangs- og omdrejningspunkt for udviklingen af de specifikke aktiviteter. Dvs. elevernes læringsmæssige, sociale og personlige behov er i centrum for undervisningen, der i særlig grad søger at tage højde for de omstændig- heder, der ofte karakteriserer gruppen af unge, som ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. I dagligdagen oplever vi ofte, at eleverne er meget uoplagte, når de møder i skole, hvilket kan være til stor gene for de medstuderende og ikke mindst for den enkelte lærer. Eleverne er ofte ukoncentrerede, og er ikke i stand til at modtage læring. Det kan i værste fald have betydning for, om den enkelte elev er i stand til at gennemføre et grundforløb. I tilrettelæggelsen af undervisningen prøver v, at tage hensyn til disse omstændigheder med det formål, at få den enkelte elev til at fungere bedre både fysisk og socialt og slutteligt være i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er vores håb, at fysisk aktivitet, sundere kost og en ændret livsstil vil give socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel og selvtillid, der i sidste ende vil føre til, at flere elever bliver i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Eleverne er i aldersgruppen 17-25 år, og hovedparten er piger. Mange af eleverne tilhører kategorien af såkaldt socialt svage elever. Elever som ofte har svært ved at overskue en dagligdag, hvor der stilles krav og forventninger. Én stor del af eleverne er i dårlig fysisk form og dyrker aldrig eller meget sjældent sport. Mange spiser aldrig morgenmad og deres almene sundhedstilstand er ikke den bedste. Ofte indgår rygning, fed kost, søde drikkevarer og alkohol i elevernes forbrug. 2 Beskrivelse af aktiviteterne, der indgår i Service med stil For at imødekomme denne gruppe af unge har vi valgt at arbejde med sundhed, livsstil og livsvilkår. I sund- hedstemaet arbejder vi med emnerne som ernæringslære, kostkompasset og sammenhængen mellem kost, vægt og motion. 1
Vi underviser eleverne, så de lærer at handle og reagere i forhold til deres egen sundhed og ruste dem til at være i stand til at tage det sunde valg I livsstilstemaet arbejder vi med livsstils ygdomme, hjerte- karsygdomme, diabetes 2, cancer, rygning og rusmidler. Vi berører også familiespørgsmål, de forskellige levevilkår vi har som mennesker i forbindelse med valg af job og uddannelse. Generelt forsøger vi at bevidstgøre elever om at træffe fornuftige valg om livsstil og være opmærksomme på de risici en usund livsstil medfører. Vi arbejder løbende med elevernes personlige fremtræden, deres ad- færd i klassen og personlige hygiejne. I praksis arbejder vi med: Walk the talk Cirkeltræning Boldspil med mere i idrætshallen 2.1. Walk the talk Vi har planlagt gåture ca. 2 gange om ugen. Gåturen kan ligge først på dagen, i løbet af undervisningsdagen eller sidst på dagen. Formålet er, at eleverne prøver at motionere og at få motion ind i deres dagligdag, dels at styrke sammenholdet i klassen. Gåturen er med til at nedbryde de usynlige grænser, der opstår i et klasserummet blandt eleverne og starte en dialog på tværs af klassen. Det, som man oplever under turen, vil de fleste elever automatiske komme til at snakke om, og det kan ofte føre til en videre dialog. Eleven får mulighed for at fortælle om deres tidligere oplevelser, og dialogen er med til, at de lærer hinanden at kende på andre måder end i klasserummet. For at gennemføre gåture er vi afhængige af vejret, elevernes påklædning og elevens fysiske tilstand (har de spist morgenmad)? Manglende morgenmad er ofte denne målgruppes problem, og det medfører ofte koncentrationsbesvær, manglende motivation og en irritabel adfærd. 2.2. Boldspil m.m i sportshallen Hver tirsdag morgen mødes klassen i Nakskov Idrætscenter for at spille bold. Vi starter med at varme op med let løb, og i starten var det et en meget kort tur, der dog blev udvidet jo længere vi kom i forløbet. Vi spillede/legede: Høvdingebold, stikbold, rundbold og badminton Alle spil var tilrettelagt med henblik på, at eleverne ikke oplevede nederlag men fik sjove oplevelser. Spillet gik også ud på at få læreren gjort til grin, og det var i høj grad med til at styrke fællesskabet og sammenholdet i klassen. 2
2.3. Cirkel træning Cirkeltræning er en effektiv og udfordrende form for konditionstræning, som opbygges af øvelser, der ar- bejder med styrke, udholdenhed, smidighed og koordination. Fordelen ved cirkeltræning er, at man ikke behøver meget udstyr. Træningen kan udføres i et hvilken som helst lokale, hvor der er plads nok på gulvet. Et cirkel program kan skrues sammen på et utal af måder, men et helt basalt program kan være følgende: Et sådan program tager 20 minutter at gennemføre, og en god strategi er, at første gang foregår træningen i et roligt tempo, 2 omgang skal gå i noget højre tempo, 3 omgang ydes der maximalt tempo. Forslag til øvelser: Armstrækninger Mavebøjning Englehop Knæløft Lunges Rygstrækninger 3
3. De lærings og kompetencemæssige potentialer for elever og lærerne Eleverne: I forbindelse med motion i hverdagen er der mange barrierer, der skal overvindes for den enkelte elev. Ved at inddrage motion i den daglige undervisning bidrager man til at fremme elevens selvværd. Vores elever i klassen er ikke er vant til at dyrke motion i deres hverdag, og mange af eleverne har et BMI, der ligger langt over det tilrådelige. Ved at sætte fokus på sund kost og ernæring kan man være med til at udvikle elevernes sundhedsopfattelse og styrke deres bevidsthed om egen situation. Det er vores erfaring, at eleverne får fornyet energi gennem motion og derigennem får forbedret deres indlæringsmæssige potentiale. Den enkelte elev bliver bedre til at samarbejde på tværs af klassen, og I bedste fald opstår der et bredt fællesskab og en god stemning, der bidrager til en forbedret mødestabilitet. Motion i elevens hverdag kan bidrag til at fremme udviklingen af den enkelte elev. Læreren: Eleverne er lettere at undervise, da de er mere friske efter at have dyrket motion. Læreren lærer eleverne at kende på en ny måde, da udøvelsen af motion foregår på en ligeværdig måde, hvor rollerne i klassen bliver blødt op. Dette er med til, at læreren bedre kan tilrettelægge undervisningen individuelt, da læreren 4
får et bredere kendskab til den enkelte elev. I vores tilfælde fik vi en gruppe, der er blevet meget bedre til, at grine sammen, og den gode stemning betyder, at det er lettere at modtage læring samt tilrettelægge undervisningen i dagligdagen. En elev udtaler: Hver onsdag havde vi motion enten i hallen eller i klassen. Alle i klassen synes det var en god ide, da vi sidder mange timer foran en pc hver dag. Det er sjovt og hyggeligt at komme ud og røre sig lidt. Du får et bedre selvværd og vi får brugt lattermusklerne, og nu får vi lyst til at tage i skole, da det ikke altid skal være så fagligt. Man får et meget bedre socialt forhold til klassen, når man finder ud af, at de andre er gode til f.eks. høvdingebold. Man kan koncentrere sig bedre i skolen, hvis man spiser rigtigt og dyrker motion Hver uge skiftes vi til at finde på noget sjovt opvarmning til vores motionsdag, så det ikke hver gang skal være læreren, der skal bestemme, hvad vi laver, og det var godt, at vi også følte ansvar for hvad vi skulle lave. Jeg synes det er vigtigt, at man får dyrket motion, da vi er mange som bliver svært overvægtige og ikke gider gøre noget ved det. Det er også dyrt at gå i motionscenter, det er der ikke mange der har penge til. Det er så vigtigt, at vi holder os i form og spiser sundt og mange livsstilssygdomme kommer af, at vi spiser junk food og dyrker for lidt motion. Derfor synes jeg at der burde indføres motion på skemaet en gang om ugen, så man kan hjælpe de unge. Sabrina Dunch ( elev fra grundforløbet) 4. Overvejelser over, hvordan aktiviteterne kan bidrage til at fastholde de unge i uddannelsen. De elever, der var medspillere i dette projekt, var i en vis grad frafaldstruede, og det skyldes mange årsager. Med hensyn til fastholdelse er der ingen tvivl om, at vores tiltag har trukket i den rigtige retning. Der er ikke lavet nogen statistik, men vi har løbet af de sidste 3 år haft 20 elever, som har vist stor begejstring for vores tilbud med motion i hverdagen. Der er også en del elever fra andre klasser, der har spurgt om de må deltage i vores motions aktiviteter. Når der var motion på skemaet var fremmødet 50% større, og de fleste elever kunne også den dag møde til tiden. 5. En beskrivelse af de problemstillinger/udfordringer der kræver opmærksomhed ved afprøvning af En udfordring er omklædning og bad: Eleverne er ikke meget for at klæde om til passende sportstøj og, hvis omklædning skal foregå i et fælles omklædningsrum, kan dette være nok til, at den enkelte melder fra. Fælles bad er ikke muligt for ca. halvdelen af gruppen,og undskyldningerne for ikke at fællesbade er mangfoldige. Passende sportstøj/sko er der ikke mange, der har, og da udstyr er en vigtig del af de unges hverdag, møder vi også her modstand. Dette var et lille udpluk af de fysiske barrierer, der kan forekomme hos den enkelte elev. 5
For at imødekomme den enkelte elevs behov, så er der forskellige løsningsforslag til alligevel at gennemfø- re de forskellige aktiviteter: Meget lidt fokus på beklædning og udstyr De første gange er det vigtigt bare at være med J Eleverne benytter lærerbaderummet, hvor man kan være alene. Eleverne bader af flere omgange På det psykiske plan er der mange, der medbringer traumer fra folkeskolen m.h.t. skolens gymnastiktimer. Vores elever blev ofte valgt til sidst, og nederlagene har været mangfoldige. Mobning og drillerier har også været hverdagsbegivenheder for mange, og hvis man bare sidder og ser på, er der ikke så stor risiko for at dumme sig og falde igennem. Hvis man ikke er så heldig at have en sportshal til rådighed, har vi også afprøvet, at dyrke motion i klasserummet. Dette er ikke udstyrskrævende, da det kun kræver nogle få fitnessmåtter. Her er det vigtigt, at cirkeltræning m.m. foregår i et aflukket rum, hvor andre elever ikke kan se, hvad der foregår. Da det typisk er et klasselokale, der bliver ryddet til formålet, er det heller ikke muligt at tilbyde eleverne et bad. Denne form for motion udføres i de yderste lektioner, så eleven kan bade derhjemme. De elever, der ønsker det, tilbydes bademuligheder i skolens kælderrum, der i dagligdagen benyttes af eleverne fra Mad til mennesker. Denne motionsform i klasserummet kræver en høj motivation fra både lærere og elever. Det virker anderledes og mere rigtigt, når man flytter sig væk fra dagligdagen. Det er vigtigt, at man i fællesskab bestemmer sig for et ugentligt tidspunkt, der kan overholdes. Motion i hverdagen er ikke spor let og ligetil for vores målgruppe og det er vigtigt, at man træder varsomt og har stor forståelse for de enkelte elevtyper. 6