Folkeuniversitetet i Kolding, Indblik i Europa, 5. november 2014 Politisk ekstremisme i krisens tegn Europæiske erfaringer før og nu
Aftenens temaer Nedslagspunkter Hvad er radikalisme/ekstremisme? Nogle begrebshistoriske definitioner og afgrænsninger af et komplekst begreb og fænomen Mellemkrigstidens dybe krise 1917-1939 krisen dengang og i dag hvorfor og hvordan? Ekstremernes århundrede(r) - Politisk ekstremisme som historisk fænomen i Europa og Danmark Europa i skyggen af den globale forandring og krise Spørgsmål og diskussion hvor er nutidens Europa på vej hen?
Hvad er politisk ekstremisme? Hvordan defineres politisk radikalisme og ekstremisme? Som historisk begreb fra antikken, over den Franske Revolution og til nutidens globale samfund Afgrænsninger radikalisme, populisme og religiøs ekstremisme Ekstremisme som forskningsbegreb og redskab begrebets subjektive og politiske natur Begrebets nationale ramme og særegenhed fx i Tyskland og Danmark Danske definitioner fx definere PET ekstremisme som værende kendetegnet ved anvendelsen af voldelige og udemokratiske metoder med henblik på at opnå politiske, ideologiske eller religiøse formål. Hvorfor skal vi bekymrer os om fx højreekstremisme? Det skal vi bl.a. fordi politisk ekstremisme undergraver borgerens tillid til det demokratiske systems funktionalitet. Fremmedhad, nationalisme og antisystemiske strømninger undergraver den politiske stabilitet. Øget opbakning til ekstreme partier og bevægelser udløser typisk en radikalisering af hele det politiske system, bl.a. fordi de politiske ledere bliver pressede af populistisk propaganda og nemme løsninger. Dertil er politisk ekstremisme en trussel imod udsatte etniske, politiske, religiøse og seksuelle minoriteters retssikkerhed og menneskerettigheder.
En definition af begrebet ekstremisme - mellem struktur og individ To forskellige strukturalistiske forklaringsmodeller på det 20. århundredes totalitarisme og ekstremisme Francis Fukuyama. The End of History (1992) Historien er en evolutionær proces. Totalitarisme og ekstremisme er blot huller i vejen hen imod historiens endemål; det globale liberale demokrati baseret på frit og universelt markedsøkonomi Eric Hobsbawm: Age of Extremes (1994) Politisk ekstremisme er ikke en afvigelse, men en konsekvens af social, politiske og økonomiske strukturers komplekse spil - og for øvrigt kan vi ikke spå om fremtiden og dermed har historien heller ikke et (deterministisk) endemål Aktør/individ-perspektivet - fx Robert Nozick s definition af det ekstreme individ: Insisteren på en objektiv og overpersonlig politisk erkendelse. Udpegelsen af et fjendebillede, der udgør et absolut onde. Manglende evne til at indgå kompromis. Beredtheden til at anvende ekstreme metoder. Krav på øjeblikkelig og fuldstændig realisering af egne mål Organiseret og aktiv handling. Kontinuerligt sætte en ekstrem dagsorden (på baggrund af en særlig personlighedssammensætning). Robert Nozick: The Characteristic Features of Extremism. In: Socratic Puzzles (1997), s. 296-99
1930ernes dybe europæiske krise krisen og demokratiet Om demokratiet som naturlov: the universal acceptance of democracy as the normal and natural form of government Britisk historiker James Bryce, Modern Democracies (1921) Det liberale demokrati - en truet dyreart? Før Første Verdenskrig: 3 republikker i Europa (Frankrig, Portugal og Schweitz) Mellemkrigstiden 1917-1939 demokratiets tilstand 1920 - af 28 europæiske stater var 26 demokratier, heraf 13 republikker 1938-12 demokratier Er økonomisk krise lige med radikalisering? Er økonomisk krise lige med politisk krise?
Forskellige forklaringer på mellemkrigstidens økonomiske, politiske og demokratiske krise Dirk Berg-Schlosser and Jeremy Mitchel: Authoritarianism and Democracy in Europe, 1919-39 (2003) Økonomisk krise er ikke afgørende; det er derimod politisk kultur og tradition Mark Mazower: Dark Continent. Europe s Twentieth Century (1998) For liberale forfatninger og mange partier medførte svage og handlingslammede regeringer, som befolkningerne mistede tilliden til, hvilket selve det parlamentariske system måtte bøde for Martin Conway and Peter Romijn (eds.): The War for Legitimacy in Politics and Culture, 1936 1946 (2008) Samme forklaring som Mazower, men med betoning af kampen imellem modernister og traditionalister samt traditionens sejhed
Krise og ekstremisme som europæisk historie i nyere tid 1917-2013 1917-1945 - Fra den Russiske Revolution til 2. Verdenskrigs afslutning forholdet imellem de ekstreme ideologier, demokratiet og den økonomiske krise Økonomiske/politisk krise som forudsætning for politisk ekstremisme Skaber økonomisk krise altid politisk krise? Hvorfor og hvordan? Strukturalistiske forklaringer, sociale bevægelser og struktur- og aktørperspektiv Totalitarisme og demokrati kommunismen, fascismen og de liberale demokratier i et historisk perspektiv Den moderne politiske ekstremismes vugge; 1. Verdenskrig Selektive historiske referencerammer for nutidens krise, fx Børskrakket i 1929. En brugbar historisk parallel? Særegne nationale historiske forudsætninger som faktor Politisk kultur voldens kultur, nederlagets kultur eller dialogens kultur, fx Italien og Tyskland i forhold til de skandinaviske lande 1945-1991 Den knapt så kolde krig Ekstremismen som geopolitik, fx Rote Arme Fraktion Antiimperialismen og Den Tredje Verden, fx Vietnamkrigen og Palæstina-spørgsmålet Vesteuropæisk politisk stabilitet med forbehold 1991 kommunismens kollaps og højreekstremismens comeback i Østeuropa 1991-2013 Global ekstremisme og terror 1991-2001 stilhed før stormen World Trade Center, 11. september 2001:Religiøs terror, krig imod terror og antiterrorlove Utøya, 22. juli 2011: Antiislamisme, homegrown terrorists og ekstremisme-diskurs Den politiske ekstremisme og totalitarismens comeback?
Ekstreme politiske bevægelser i dagens Europa 1991-2014 nationalstatens fantomsmerter eller totalitarismens tilbagekomst? Den ekstreme højrefløj i dag Mobiliserende faktorer: arbejdsløshed, antiindvandring, antiislamisme, nationalisme/nationalkonservatisme, racisme, modstand imod globalisering, antiparlamentarisme m.m. Kendetegn: parlamentariske partier i vækst, men svage gadebevægelser Nogle eksempler: Jobbik i Ungarn, Gyldent Daggry i Grækenland, nynazisme i Tyskland og antiislamistiske bevægelser i Skandinavien Lige nu Ukraine: fx ultranationalistiske partier og grupperinger som Svaboda og Højresektoren og på den anden side ultranationalistiske russiske grupperinger Den ekstreme venstrefløj i dag Mobiliserende faktorer: arbejdsløshed, øget social og økonomisk ulighed, modstand imod (neoliberal) globalisering, antifascisme, antiparlamentarisme m.m. Kendetegn: Diffuse ideologier, der stadigvæk ligger ned efter kommunismens sammenbrud. Relativt stærke gadebevægelser, men relativt svage parlamentarisk partier Nogle eksempler: Anarkister i Italien og Grækenland, antifascister i Skandinavien, isolerede eller reformerede kommunistiske partier Ralf Dahrendorf, tysk-britisk sociolog: Det tager 6 måneder at erstatte et politisk system, 6 år at forandre et økonomisk system og 60 år at forandre samfund
DEREX-index over højreekstremisme i Europa 2007-2010 Turkey, Ukraine, Bulgaria and Hungary show the strongest demand for discriminatory, anti-establishment and authoritarian ideologies. In Hungary, the number of potential right-wing extremists more than doubled from 10 percent in 2003 to 21 percent in 2009. While the far-right is indeed ascendant in several Eastern European countries, its threat is decreasing in Western Europe. This is partly because in Western Europe, the extreme-right s main appeal lies in its anti-immigration policies, a subject that rarely leads people to reject the political establishment as a whole. In Eastern Europe, prejudice and anti-gypsy attitudes are closely linked to opposition to the political system, distrust and general malaise. This combination can pose a major threat to stability. Kilde: Political capital, RiskandForecast.com: http://www.riskandforecast.com/post/in-depth-analysis/back-by-popular-demand_411.html DEREX: Political Capital Institute s Demand for Right-Wing Extremism Index
Politisk vold og ekstremisme i Danmark Forskellige typer voldelige politiske aktioner: Gadeoptøjer, vold mod personer, besættelse, hærværk, bombesprængning, blokade og konfrontationer med politiet. Kilde: René Karpantschof & Flemming Mikkelsen: Vold, politik og demokrati I Danmark efter 2. verdenskrig (2007).
Oplæg til diskussion og spørgsmål Et par spørgsmål til diskussion Er de liberale europæiske demokratier truede? Hvor betyder EU? Kan EU afhjælpe problemerne? Eller er EU selv en del af problemet? Er økonomisk krise nødvendigvis det samme som politisk krise? Er politisk ekstremisme en uundgåelig del af vores samfundsform? Eller er ekstremisme en anomali og uforeneligt med vores form for demokrati? Hvor bevæger Europa sig hen? Til højre? Til venstre? Mod totalitarisme og populisme? Kan det liberale demokrati stå distancen i en turbulent tid og omskiftelig global verdensorden? Velsignet er landet med en kedelig historie Jill Stephenson, professor, Edinburg University