Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt

Relaterede dokumenter
Projektets/aktivitetens titel Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt

Åben dagsorden Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsforvaltningen

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Generelle oplysninger

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Fælles Børn - Fælles Indsats

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Styring af det specialiserede udsatte område

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

Home-Start Halsnæs Resultater og udfordringer

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Børne- og Ungepolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ansøgning I har ansøgt om midler fra ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning

Børne- og Ungepolitik

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Generelle oplysninger

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børne- og Ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Læring og trivsel hos børn og unge

Sammenhængende. Børne. politik

Årsberetning Home Start Hedensted 2017

2. status - Sundhedsplan

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

Alle børn og unge har ret til et godt liv

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Foreningsudvikling. - fra pioner til moden organisation. Frivillighedens Vidensdøgn 2019

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Center for Børn og Familier. Centerchef Charlotte Ibsen

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Tværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

TOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune. Fokus på tværprofessionelt samspil

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Randers Krisecenter Aftalemål Januar 2019

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Børne- og ungdomsforvaltningens indsatsplan for Københavns Kommunes handicappolitik

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Årsberetning HOME-START Familiekontakt Vejle Støtte til småbørnsfamilier under pres RIKKE SKOV JØRGENSEN

Sammenhængende børnepolitik

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Herningmodellen Børn & Unge

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Møde i Udvalg for dagtilbud og familier

Haderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.

Transkript:

Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune arbejder vi på at styrke den forebyggende indsats gennem et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af tilbud til børn og unge. Dette fordrer et tæt samarbejde både mellem områderne indenfor det specialiserede område samt en tættere kobling til almenområdet, som alle tager udgangspunkt i strategien Fælles Ansvar. Der arbejdes således på at udvikle og rammesætte en mere helhedsorienteret tilgang, hvor myndighedsområdet, tilbudsviften, dagtilbud, skole, sundhedspleje mv. tager et fælles ansvar. Udfordringen er således nu at få omlagt indsatserne helt konkret, således at der udvikles nye indsatser, og der kan flyttes ressourcer fra det specialiserede område eksempelvis i form af anbringelsesområdet til det tidlige arbejde med børn og unge. Hjørring Kommune er altså i gang med en større omlægning af indsatsen for kommunens udsatte børn, unge og familier mod en tidligere og mere forebyggende indsats. Der ønskes som et led i denne omlægning et styrket fokus på småbørnsfamilier og i særdeleshed familier, som er i en udsat position. Samtidig er der fokus på, hvordan frivillige kræfter kan involveres på en måde, således at styrken ved det frivillige kommer i spil komplementært til den kommunale indsats gerne hvor de frivillig og kommunale kræfter samtænkes og koordineres, således at begge parter kan få glæde af hinandens kompetencer til gavn for familierne. Kommunen har taget kontakt til organisationen Home Start Familiekontakt, som er et tilbud, hvor frivillige tilbyder social og praktisk støtte til familier, der oplever at være pressede i hverdagen. Home-Start konceptet er udviklet i England i starten af 1970 erne, og Home-Start er i dag en verdensomspændende organisation, som dækker mere end 20 lande med fælles værdigrundlag, principper og praksis. Home-Start Familiekontakt har eksisteret i Danmark siden 2006, og i 2016 fik næsten 450 danske familier hjælp af en Home- Start familieven. Kommunen ønsker at udvikle indsatserne på småbørnsområdet i samarbejde med Home-Start, således at organisationens fokus på frivilliges indsats og ønsket om

Side 2 udvikling af en lokal frivillighedskultur på området kan supplere den faglige indsats til gavn for familierne. Forudsætningen for at få disse frivillige i spil via Home-Start er at etablere en lokal Home-Start afdeling med en lokal koordinator, som kan rekruttere og uddanne frivillige, matche frivillige og familierne osv. alt sammen ved brug af Home-Start konceptet grundet deres gode erfaringer i andre kommuner. Det overordnede formål i arbejdet med familierne er at forebygge kriser og opbrud og sikre det nødvendige overskud i familien til at kunne give børnene omsorg, nærvær og en dagligdag, der fungerer. Børnene søges således hjulpet hos deres familier i deres hverdagsmiljø og holdes dermed så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Der er således tale om en indsats, hvor målgruppen helt konkret vil kunne hjælpes ift. udfordringer, som ikke har kunnet rummes i den kommunale tilbudsvifte samt et forsøg på at sætte helt tidligt ind i en tro på, at dette betaler sig på den lange bane. Projektets målgruppe Målgruppen for dette projekt er familier, som har mindst et barn i førskolealderen og oplever, at de har udfordringer i familielivet. Det kan være familier, som er i socialt udsatte positioner, fx pga. sygdom, dødsfald, flerbarnsfødsel, manglende netværk, skilsmisse, isolation og/eller følelsen af magtesløshed. Det kan være forældre, som ikke har de nødvendige kompetencer eller er i en situation, hvor omstændighederne gør, at de ikke har overskud til at være lydhøre og/eller reagere hensigtsmæssigt overfor deres barn. Indsatsen er forebyggende, og det er derfor ikke et kriterium, at der er tale om omsorgssvigt i familien, når de modtager tilbuddet. Projektet støtter både familier, som får hjælp fra kommunen, og familier, som ikke gør. Men rekruttering af familier sker hovedsagelig i et samarbejde med sundhedsplejen. Kommunerne møder familierne med myndighed og faglig ekspertise, indenfor det offentlige systems servicerammer. De frivillige møder familierne i hjemmet med nære medmenneskelige relationer, som er det frivilliges helt særlige potentiale. Hvor de frivillige og koordinatorens støtte ikke er tilstrækkelig, underrettes de kommunale myndigheder i udgangspunktet altid i samarbejde med familien.

Side 3 Antal forskellige brugere og fysisk placering Der ønskes ansat en koordinator på 30 timer pr. uge. Dette forventes, på baggrund af Home-Starts erfaringer fra andre kommuner, at være passende ift. målgruppen. I forhold til at starte projektet op er en af koordinatorens hovedopgaver at rekruttere, inspirere og motivere frivillige samt at bidrage til at opbygge en frivillighedskultur, hvilket kræver en indledende periode. Der kan således påregnes, at der i 2017 kun startes enkelte forløb, mens der i 2018 vil kunne hjælpes 20-30 familier, og 2019 vil kunne hjælpes 30-40 familier. Samlet forventes ca. 60 familier således hjulpet gennem projektperioden fra 1. maj 2017 til 31. dec. 2019. Der er mulighed for at indgå samarbejde om lokale med Frivilligcenter Hjørring, Frivillighedens Huse og Venligboerne. Mødelokaler og arbejdsplads kan ligeledes være i Hjørring Sundhedscenter. Målsætninger med projektet Målsætningerne på kort sigt (mere brugerorienterede målsætninger), at de deltagende familier oplever - At blive hjulpet med her og nu udfordringer - Mere overskud og/eller overblik i hverdagen - Mindre stress/mere ro i familien - Mere tid og nærvær med børnene - Gladere børn - Et bedre personligt/privat netværk Målsætninger på langt sigt (mere organisatoriske målsætninger): - Tidligere opsporing af udsatte børn og familier - En mere forebyggende indsats - Kommunes samarbejde med frivillige styrkes på det sociale område - Børnene kan i højere grad forblive i deres nærmiljø og forblive hos forældrene - Forældrene opnår kompetencer ift. at kunne varetage deres børns trivsel og udvikling fremadrettet De kortsigtede målsætninger skal ses som trin på vejen mod at nå de langsigtede målsætninger, således at den umiddelbare hjælp i familien, som skaber ro, giver nærvær med børnene, bedre netværk osv. bliver en fremtidssikring for børnene, som

Side 4 forventes at kunne medvirke til, at de kan forblive i deres familie, samt at de kan udvikle sig til robuste og livsduelige voksne. Det er veldokumenteret, at den tidlige forældre-barn kontakt er utrolig vigtig for at udvikle barnets medfødte potentiale, og at den allerførste tid er den vigtigste for udviklingen af barnets hjerne og nervesystem, som er grundlaget for følelsesmæssige og kognitive færdigheder. Indenfor fagvidenskaben tales om windows of opportunity, hvor barnet biologisk er designet til bestemte udviklingstrin i bestemte aldre. I tråd med Heckmanns kurve lægges investeringen således tidligt i barnets liv, således at udfordringerne håndteres tidligst muligt, før de vokser, og der skal en betydelig større investering til. Hermed vil flere børn kunne forblive i deres nærmiljø med støtte og hjælp, og risikoen for mere massive foranstaltninger mindskes. Projektets indsats består mere konkret af støtte fra en frivillig 2 timer om ugen i minimum 6 måneder. Dette betyder ikke, at børnene og deres familier ikke kan have behov efter denne tidlige indsats gennemsnitligt varer indsatsen ca. 8-9 måneder. Men bliver udfordringer, som ikke håndteres via denne indsats, tydelige, så kan koordinatoren hjælpe familien ift. at få fat i rette kommunale myndigheder eller tilbud, hvis familien ønsker det. Således at disse udfordringer ligeledes kan håndteres tidligere end, hvis man ikke havde haft denne indsats via de frivillige. Nogle børn forventes således hjulpet, så de ikke har behov for yderligere hjælp efter den tidlige indsats, mens andre vil have yderligere behov, hvilken man således tidligere end før vil blive opmærksom på og kunne sætte ind i forhold til. Organisation og ledelse Home-Starts lokalafdelinger er organiseret med en lokal bestyrelse bestående af frivillige lokale kræfter. Hertil vil der være en projektstyregruppe bestående af lederen af Sundhedsplejen i Hjørring Kommune, koordinatoren og en repræsentant fra bestyrelsen. Projektet er et samarbejde mellem Hjørring Kommune og organisationen Home-Start. Home-Start er organiseret med en landsbestyrelse, et landssekretariat med 3 ansatte (en sekretariatsleder, en landskoordinator og en administrativ medarbejder) og lokale afdelinger med lokale bestyrelser og lokale koordinatorer hvor nærværende ansøgningen således drejer sig om finansieringen af en lokal Home-Start afdeling

Side 5 med en lokal koordinator. Lokalafdelingen vil fungere selvstændigt og være primært etableret med grundfinansiering fra Hjørring Kommune. Forankring af projektets aktiviteter efter periodens udløb På baggrund af de resultater, som Home-Start har i andre kommuner, forventer Hjørring Kommune, at etablering af en Home-Start lokalafdeling vil kunne være en både hensigtsmæssig og faglig god investering, som vil sikre et skridt i retningen af omlægningen mod en mere forebyggende og tidlig indsats. Udarbejdelse af business case Med etableringen af en Home-Start lokalafdeling med ansættelse af en lokal koordinator er der således en forventning om, at dette tjener sig ind på længere sigt via færre udgifter i form af foranstaltninger og lignende i Familieafdelingen. Home- Start har gode resultater fra andre kommuner. Helt konkret forventes det ikke realistisk at kunne måle på de konkrete økonomiske gevinster ved projektet ved projektafslutningen. Samtidig vil det være rigtig vanskeligt at skelne effekten af indsatsen i projektet fra andre indsatser, og det vil være umuligt at vurdere, hvad der ville have været behov for, hvis familierne ikke havde modtaget den pågældende tidlige indsats. Fokus i dokumentationen i denne projektperiode er således de kortsigtede målsætninger, idet disse, som tidligere beskrevet, vurderes at være bedste parametre ift. at udgøre en fremtidssikring for børnene, som forventes at kunne medvirke til, at de kan forblive i deres familie, samt at de kan udvikle sig til robuste og livsduelige voksne, som ikke har brug for hjælp eller i hvert fald ikke lige så meget hjælp fra Kommunens side, som hvis man ikke havde sat tidligt ind. Sammenhængen mellem økonomi og tidlig indsats er dokumenteret i fx Heckmanns kurve, hvilket således er udgangspunktet for tænkningen i denne ansøgning. Helt konkret er der dog lavet nogle udregninger ift. antallet af timer, som de frivillige lægger i indsatserne. Frivillige familievenner deltager i et 20 timers forberedelseskursus og bruger derefter mindst 2 timer om ugen på at støtte en familie, samt tid på netværk, sparring mv. En Home-Start lokalafdeling, som har 30 frivillige, vil således bidrage med mere end 3700 timers frivilligt socialt arbejde om året (svarende til næsten 2 fuldtids-årsværk). Afdelingen vil, når den er veletableret, kunne støtte mindst 30-40 familier om året, hvilket svarer til 15-20.000 kr. pr. familie.