Noter til seminar 7-3-11 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) Bedømmelse titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (underspørgsmålene) konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger (underspørgsmål) en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: materialer teorier metoder opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt jeres materiale, ud fra hvilke kriterier. til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt...
både samtidige og nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger, orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at læse artiklen om.. i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren Der er skrevet ikke så lidt om [...], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik i de problemstillinger som forårsages af den nye teknologis muligheder for overvågning, og de konflikter der nødvendigvis må opstå mellem behovet for sikkerhed og privatlivets fred på en systematisk og letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus den anskueliggør på en forholdsvis systematisk måde den konflikt mellem behovet for selviscenesættelse (exposure) og bagsiden af medaljen når det private bliver offentligt og det offentlige privat. teksten belyser den teatralisering af den enkeltes dagligdag som er karakteristisk for det senmoderne samfunds galloperende selvoptagethed og selviscenesættelse Mit materiale kan deles op hvad jeg vil betegne som primære og sekundære kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde) Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt.. Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc. Årets AT-opgave lægger op til at problemstillingerne skal belyses gennem samspillet mellem [dit emne] og den medierede virkelighed og teknologiens muligheder for [selviscenesættelse/overvågning]. Det er som om der er tænkt på McLuhans berømte sentens: The medium is the message
(Når man viser sin bare røv på Internettet, er det så røven eller mediet der er budskabet?) Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori og metode (1) Hvad er forskellen på teori og metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode. Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater. Altså: Teori og metode anvendes til at opnå ny viden, ny indsigt ved at 'åbne' teksten, systematisere og strukturere viden, Teori og metode (2) Hum og samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er censor bekendt, end ved noget det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode Biografisk metode Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response)
Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse og retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) Om teknologi: www.teknologirådet.dk (biometri mm.) www.biometri.info Om den medierede virkelighed: http://headstartnetwork.ning.com/profiles/blogs/facebook-en-del-af-den Christa Lykke Christensen mediekultur 45 (pdf) (Livsstil som TV-underholdning) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Bjarne) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på www.almenstudieforberedelse.dk under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog, alliteration, genre, perioder, kvantitiv, kvalitativ, diskurs, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. Teori og metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1 Overvågning: At påvise at et websted bringer statistik over overvågning i de enkelte lande, og at en sådan statistik er kvantitativ er en redegørelse/diskussion af metode. At komme med konsekvenser (fx) for den enkelte er kvalitativ. Eksempel 2 : At redegøre for Freuds forståelse af begrebet narcissisme og en diskussion af anvendeligheden af begrebet, hvad enten du anvender den på litteratur eller på samfundsforhold, er diskussion af teori og metode. Altså spørgsmål: Kan Freuds narcissismebegreb fra 1914 overhovedet anvendes på narcissismen i den digitaliserede tidsalder? Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori og metode. Fx McLuhan. Giddens. En påvisning af centrale begreber i en artikel, og hvordan disse bruges, er metode. (ex)
Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning: deduktion induktion abduktion Faktum X? X Proces X X? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 også rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det. Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme og forskellige filosofiske begreber.
Eksempel på strukturering,(strukturalistisk?) tilgang: Selvfremstilling, selvbiografi (auto -bio- grafi) ikke-litterære fiktioner Skrift Fortæller Selv? identitet Fortælling Liv Det selvbigrafiske krydsfelt offentligt fakta fiktion privat sikkerhed privatliv overvågning risiko Forfatterens tekst teksten læserens tekst (ex Leth) Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet):
Generel indledning med særligt fokus på de sociale medier. Når man bevæger sig ind på emnet selvfremstilling i den digitale tidsalder, kommer man hurtigt frem til at forholdet mellem privat og offentligt har undergået radikale ændringer i løbet af de seneste år. Individet og mediet er ofte smeltet sammen i en sådan grad at gængse analysebegreber enten ikke kan anvendes eller antager nye betydninger. Det vil ikke være urimeligt at mene at en analyse af 'homo facebook' er en helt ny disciplin som, indtil den finder sig eget begrebsapparat, må låne termer fra psykologi, sociologi, en række humanistiske videnskaber og såmænd også en række tekniske. Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag: eller eller og eller og og og Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedsprog. Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger. Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog, og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art. Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men også at krydschecke informationer. Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større
tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed og en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder og materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt. film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det nyt fænomen manifesterer sig, som de muligheder for selviscenesættelse/ overvågning som den nye teknologi giver mulighed for, vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på om den diskurs der foregår i forbindelse med [x, fænomen, opfindelse] er påvirket af [y] etc. etc... sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx narcissisme) eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed, fiktionskoder, realitetskoder) Specifik intro til overvågning: Selv om en eller anden form for overvågning har eksisteret til alle tider, er der med de mange teknologiske og kommunikative nyskabelser sket et paradigmeskift på området uden sidestykke i historien. Udviklingen er sket så hurtigt at den eneste måde man kan kan holde sig bare nogenlunde orienteret, er gennem de nye medier, først og fremmest internettet. Enhver redegørelse for de teknologiske aspekter af overvågningsjunglen vil se sig overhalet af udviklingen næsten inden den kan publiceres. Derfor er materialet til denne opgave først og fremmest hentet via de 'hurtige' medier... Specifik intro til selviscenesættelse: Til min opgave har jeg valgt den selviscenesættelse der kommer til udtryk gennem selvbiografier og romaner med eksplicit eller implicit selvbiografisk sigte. Derfor indeholder opgaven en redegørelse for de fiktion og faktionskoder som er karakteristiske for selvbiografiske værker. i (se note sidst i dokumentet) Relevant er naturligvis også hvilke temaer der er karakteristiske for nyere selvbiografisk litteratur dobbeltkontrakten (slå det op) Når man læser en selvfremstilling (selvbiografi, YouTube klip) må man nødvendigvis gøre sig nogle forestillinger om de motiver der ligger til grund for den pågældende produktion. Æstetisk sigte- etisk læsning (Leth, Romer)
Specifik intro til Paradise Hotel o. lign. Til at beskrive og til at analysere den iscenesatte virkelighed som den kommer til udtryk gennem medialiserede rollespil som Robinson (etc.) slår begrebsapparatet fra litteraturanalyse og medieanalyse kun i begrænset omfang til. (og så fx noget om den 'kontrakt' der må formodes af foreligge mellem producenten og seeren) Evt. noget om hvorvidt kameraet er passiv tilskuer til virkeligheden eller om det er kameraet der skaber virkeligheden, om kameraet er aktør De teknologiske forudsætninger for narcissisme Overvågning>< privatliv(privacyinternational.org) De teknologiske forudsætninger for etc etc. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. fag Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc. Køn? På nettet? Evt. som perspektivering Performativitet(steori) Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller.
i : Fiktionskoder Fortæl i scener overlad det til læseren at skabe sammenhæng Neddæmp det referentielle niveau, hvor der peges på en genkendelig verden Fokuser på lyrisk, æstetisk vis på detaljen og oplevelsen og undgå markerede fortællekommentarer (Hesselholdt) Brug humor, overdrivelser og groteske scener (Jepsen, Blendstup) den lille løgn, dækker over den store sandhed Faktionskoder (realitetskoder), biografiske koder Navneidentitet mellem hovedperson, fortæller og forfatter Realismekoder Genkendelige referencer til virkelige steder, personer og begivenheder Paratekstens rolle Markedsføring, interviews, reaktioner