Biomasseteknologi - Effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) Anne Mette Madsen, Vivi Schlünssen og Torben Sigsgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Aarhus Universitet
BIOMASSETEKNOLOGI - EFFEKTIVISERING OG GODT ARBEJDSMILJØ (PSO 4774) Anne Mette Madsen Vivi Schlünssen Torben Sigsgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (CVR 15413700), København 2008 Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, Aarhus, 2008
NFA-rapport Biomasseteknologi- Effektivisering og godt Arbejdsmiljø (PSO 4774) Anne Mette Madsen Vivi Schlünssen Torben Sigsgaard ISBN: 978-87-7904-180-6 København 2008 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle 105 2100 København Ø Tlf.: 39165200 Fax: 39165201 e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 6 8000 Århus C Tlf.: 89426155 Fax: 89426199 e-post: ima@mil.au.dk Hjemmeside: www.folkesundhed.au.dk ii
FORORD Denne rapport er lavet som afslutning på projekt Biomasseteknologi - effektivisering og godt arbejdsmiljø (PSO 4774) som er udført som et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin på Århus Universitet (AMA). Der vil stadig blive arbejdet videre på projektet bl.a. i form af artikelskrivning. Projektet har taget udgangspunkt i projektet ved navn Arbejdsmiljø og Biobrændsler udført af NFA (tidligere AMI) ved undertegnede og DONG Energy (tidligere Tech-wise) ved Lars Lærkedahl. Dette projekt viste, at der var en høj eksponering af de ansatte på biobrændselsanlæg for mikroorganismer. Der er ingen grænseværdier for udsættelse for disse mikroorganismer og mikroorganismebestanddele, men andre undersøgelser har vist, at ved de eksponeringsniveauer, der er fundet på biobrændselsanlæg, kan man forvente helbredseffekter. Vi valgte derfor sammen med Torben Sigsgaard fra (AMA) at formulere et projekt, der yderligere skulle dokumentere eksponeringen af ansatte på biobrændselsanlæg og deres helbred. Vi søgte midler til at udføre projektet hos PSO-eltra og fik derfra bevillingen til gennemførelse af projektet. Følgende teknikere har arbejdet på projektet og har ydet en stor indsats: Signe Hjortkær Nielsen, Tina Trankjær Olsen, Hediye Avci og Pernille Salvarli, alle fra NFA, og Kirsten Østergaard fra AMA. Endvidere har Katarina Gundsø Jensen og Marianne Zammit Nørgaard ydet et godt arbejde på projektet i forbindelse med et projekt på deres ingeniørudannelse. Endelig takkes Dorrit Kümmel Hansen for hendes indsats med opsætning af rapporten. Fotos i rapporten er taget af projektets deltagere. Til projektet har der været tilknyttet en styregruppe, som vi har haft gode møder med ca. hvert halve år. I styregruppen indgik Lars Lærkedahl (DONG Energy), Tove Kjær Hansen (DONG Energy), Mette Hansen (Dansk Fjernvarme), Helle Mose Iversen (Vattenfall) og Simon Skov (Københavns Universitet). I styregruppen indgik endvidere projektdeltagerne Torben Sigsgaard (AMA) og Vivi Schlünssen (AMA) og undertegnede. Styregruppemøderne har været holdt samtidigt for dette projekt og et PSO-projekt (4785) vedr. træflis, idet der i begge projekter er udført heldbredsundersøgelser og eksponeringsmål. Anne Mette Madsen NFA juli 2007 iii
PROJEKTETS 10 HOVEDBUDSKABER: Der er en høj eksponering for mikroorganismer og endotoksin. Eksponeringen for mikroorganismer og endotoksin er for nogle personer på sådan et niveau, at man kan forvente, at luftvejssymptomer kan udvikles med tiden. Generelt har vi ikke set alvorlige helbredsproblemer på kraftvarmeværker, der bruger halm. Allergi overfor svampe ser ikke ud til at være et stort problem. Undersøgelsen tyder dog på, at jo flere mikroorganismer i luften, jo flere personer har luftvejssymptomer. Derfor er der stadig en helbredsmæssig gevinst ved at sænke eksponeringsniveauet. Området omkring halmopriver og halmmodtagelse er identificeret som et område med høj eksponering. Under aftagning af net over halmballer, aflæsning af halm, fejning med kost eller omflytning af halm stiger eksponeringen for støv væsentligt. Det er muligt at reducere eksponeringen for støv og mikroorganismer ved f.eks. anvendelse af centralstøvsuger frem for kost og ved tætning af kasse omkring halmopriver. Vi har under projektet på styregruppemøder sagt, at vi tager imod tilbud om at holde foredrag om projektets resultater, og det tilbud gælder stadig. v
RESUMÉ Beskrivelse af anlæg 25 anlæg deltog i eksponeringsundersøgelsen i 2004-05. Halm blev på de fleste anlæg (79 %) læsset af lastbilerne med en gaffeltruck. På de dage vi målte eksponering, blev der modtaget halm på 71 % af dagene, og på disse dage blev der modtaget imellem ét og 36 læs halm. Den gennemsnitlige lufttemperatur på alle halmlagre gennem hele arbejdsdage var 10 C. På de 2 dage vi målte eksponering, arbejdede de ansatte gennemsnitligt ca. 37 % af dagen med biobrændsel. Ud fra ugeskemaer udfyldt af de ansatte, havde de også arbejdet ca. 37 % af hele arbejdsugen med biobrændsel. Kontorarbejde udgjorde en ca. lige så stor andel af arbejdsdagen som arbejde med halm/flis, men det var som regel forskellige folk, der udførte hhv. kontor- og biobrændselarbejde. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende værker var 1.725 TJ, og den mediane årsproduktion var 158 TJ. Eksponering Personbårne og stationære opsamlinger af luftprøver blev foretaget i indåndingszonen. De personbårne målinger bruges til at vise, hvilke koncentrationer en ansat udsættes for som et gennemsnit over en arbejdsdag. De stationære mål bruges til at vise, hvad personerne udsættes for ved at opholde sig i et givet område. Referencemål blev foretaget uden for værkerne. Størrelsesfordelingen af luftbårne partikler blev målt ved, at der kontinuert blev udtaget luftprøver til analyse i en optisk partikeltæller. De opsamlede luftprøver blev anvendt til gravimetri, endotoksin-analyse og kvantificering af mikroorganismer efter CAMNEA-metoden. Der findes ingen grænseværdier for endotoksin, men flere værdier er foreslået. Vi har forholdt de målte eksponeringer for folk, der arbejder med biobrændsel til en foreslået grænseværdi på 200 EU/m 3 for inhalerbar endotoksin. Data fra kontorområder forholdes til en foreslået grænseværdi på 50 EU/m 3. I områder omkring halmoprivere og på halmlagre var der generelt høje koncentrationer af endotoksin, og koncentrationerne var i 69 % af prøverne på eller over 200 EU/m 3. På 10 % af kontorerne var endotoksinkoncentrationen høj, dvs. på eller over 50 EU/m 3. Personbårne målinger viste en statistisk sikker højere eksponering for endotoksin på halmværker end på referenceværker. Folk, der arbejdede på kontor mindst 30 % af dagen, var som medianværdi udsat for 40 EU m -3 mens folk, der var mindre end 30 % af dagen på kontor, var udsat for en medianeksponering på 184 EU m -3. For træstøv findes der en grænseværdi på 2mg m -3, og data for støveksponering er forholdt til denne værdi. De højeste eksponeringer blev målt på halmanlæg, og den mediane personeksponering på halmanlæg var højere end på referenceanlæg. Men 20 % af deltagerne fra kontrolværker var udsat for mere end 2mg støv m -3, mens 7 % på halmværker var udsat for mere end 2mg støv m -3. Aktinomyceter og Aspergillus fumigatus blev fundet sjældent og i lave koncentrationer på referenceanlæg. På halmanlæg blev aktinomyceter fundet i høje koncentrationer i forskellige områder, og den højeste koncentration blev målt ved en halmopriver. Der var endvidere generelt mange bakterier i luften på halmanlæg, dette er også set i tidligere undersøgelser. Aspergillus fumigatus blev fundet i meget høje koncentrationer i mange områder på halmanlæg. Ved halmopriver og på halmlager var koncentrationen af totalt antal svampesporer på det niveau, hvor man har set symptomer som hoste udvikles. Personbårne målinger viste høje eksponeringer for svampe, og de højeste eksponeringer blev målt for dem, der arbejder mere end 30 % af dagen i halmmodtagelse. Helbred vurderet ved spørgeskema På de halmfyrede værker, hvor der i 2004-05 blev opsamlet støvprøver, gennemførte vi også helbredsundersøgelser inkl. en spørgeskemaundersøgelse på de ansatte. Mandag morgen uddelte vi et spørgeskema til hver medarbejder, og torsdag eftermiddag i samme uge indsamlede vi de udfyldte skemaer. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om symptomer, som man fra tidligere undersøgelser véd hænger sammen med eksponering for organisk støv, bl.a. astmasymptomer, hoste, irritation fra vii
næse og øjne og influenzalignende symptomer. I alt 94 ansatte fra i alt 32 halmværker besvarede spørgeskemaet (svarprocent 75). Som kontrolgruppe havde vi 11 kraftvarmeværker, der brugte konventionelt brændsel (svarprocent 59). I vores resultater er der ikke noget som tyder på, at ansatte på halmværker oftere end ansatte på kontrolværker oplever ODTS-symptomer. Hyppigheden af ODTS-symptomer var høj både blandt halmarbejdere og kontrolpersoner, ca. 50 % inden for det sidste år. For luftvejssymptomer fandt vi heller ikke forskel på halm- og kontrolværker, hvis vi kiggede på hele gruppen, men hvis vi delte resultaterne op på rygere og ikke-rygere, fandt vi i de justerede analyser en øget hyppighed af astmasymptomer blandt ikke-rygende halmarbejderne, samt en tendens til flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer. Nyopståede helbredsgener 1-2 år efter vi gennemførte den første spørgeskemaundersøgelse på halmværker og kontrolværker, udsendte vi et nyt spørgeskema til de personer, der havde svaret på det første skema. Vi modtog i alt svar fra 89 % af personerne fra halmværkerne og 68 % af personerne fra kontrolværkerne. Procenten af nyopståede symptomer svingede fra 0 % (for astma) til 12 % (for arbejdsrelaterede næsesymptomer) blandt ansatte på halmværker. Der var statistisk set sikkert flere på kontrolværkerne, der udviklede astma i opfølgningsperioden sammenlignet med ansatte på halmværker. For de øvrige symptomer var der ingen statistisk sikre sammenhænge, men der var en tendens til, at flere ansatte på halmværkerne udviklede arbejdsrelaterede næsesymptomer end på kontrolværkerne. For at give et mere sikkert resultat bør opfølgningen gentages om nogle år. Helbred vurderet ved objektive undersøgelser for luftvejssygdomme og allergi Mandag morgen i måleugen fik medarbejderne målt deres lungefunktion, fik skyllet næsen og fik opsamlet stoffer i deres udåndingsluft ved kondenseret udånding. Dette blev lavet for at måle markører for inflammation (irritation) i slimhinderne i henholdsvis næsen og lungerne. Næseskyllevæsken og kondenseret udånding blev undersøgt for henholdsvis interleukin 8 (IL 8) og interleukin 1 (IL 1β), som begge er led i inflammationsprocessen. Desuden blev næseskyllevæsken også analyseret for hvide blodlegemer. Torsdag eftermiddag blev undersøgelserne gentaget for at undersøge, om der var nogen forskel før og efter en arbejdsuge. Derudover blev der lavet en irritationstest af lungerne, og der blev gennemført en priktest. I alt 190 personer deltog i de kliniske undersøgelser. Der var ingen forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker, hvad lungefunktion og bronkial hyperreaktivitet angik. Ved en opfølgningsundersøgelse vil man kunne undersøge kronisk ændring i lungefunktion f.eks. efter 5 år, og denne type undersøgelse vil være mere velegnet til at undersøge den organiske støveksponeringseffekt på lungefunktionen. Mellem 23 og 27 % havde mindst én positiv priktest, men der var ingen forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker. Meget få havde en positiv priktest overfor skimmelsvampe. IL 1β-niveauet i den kondenserede udånding blandt ikkerygende halmarbejderne var statistisk sikkert højere både mandag og torsdag sammenlignet med kontrolpersoner, men der var ikke tydelig forskel fra mandag morgen til torsdag eftermiddag. Det tyder på, at halmarbejde giver en kronisk snarere end en akut påvirkning af det inflammatoriske system i lungerne. Der var ingen forskel på IL 8 niveauet, hverken mellem halmarbejdere og kontrolpersoner, eller fra mandag til torsdag. Det tyder på, at halmarbejdere ikke er udsat for eksponeringer, der påvirker inflammationen i næsen væsentligt. Betydning af den enkelte medarbejders eksponeringsniveau for hyppighed af symptomer Samtidigt med at de ansatte fik udleveret et spørgeskema fik de også uddelt et skema til at registrere, hvor mange timer pr. dag de brugte i f.eks. halmmodtagelsen, på kontor eller i fyrrummet. Baseret på stationære målinger på halmværkerne udregnede vi en gennemsnitlig eksponering. Ved at koble disse gennemsnitsværdier til timeregistreringsskemaerne kunne vi for hver enkelt medarbejder udregne en ugentlig gennemsnitlig eksponering. Personerne blev opdelt i 3 lige store eksponeringsgrupper, som vi kaldte lavt, middel og højt eksponerede. viii
Der var en tydelig sammenhæng mellem arbejdsrelaterede næsesymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-respons sammenhæng). For totalstøv og endotoksin sås en tydelig sammenhæng mellem astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-responssammenhæng). Der sås ingen sikker sammenhæng mellem daglig hoste og størrelsen af eksponeringen. Generelt sås ingen statistisk sikker sammenhæng mellem arbejdsrelaterede astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen. For totalt antal levende svampe var der dog statistisk sikkert flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer i den mellem-eksponerede gruppe. Alt i alt viser denne del af undersøgelsen, at der er dosis-responssammenhænge mellem flere delkomponenter i organisk støv og arbejdsrelaterede næse- og astmasymptomer. Det bestyrker vores hypotese om, at organisk støv og dets delkomponenter også på halmværker kan forårsage luftvejssymptomer og måske luftvejssygdom. Støvende arbejdsprocesser på biobrændselsanlæg Støvende arbejdsprocesser identificeres ud fra personbårne målinger, stationære målinger, partikeltællere og observation af arbejdsopgaver og varighed af arbejdsopgaver på måledage. I halmmodtagelsen så vi ved aftagning af net over halmballer en stigning i partikelkoncentrationen. Ved aflæsning af halm kunne støvkoncentrationen stige med en faktor fem til seks. I løbet af dagen stiger baggrundsniveauet af støv, dvs. at støvkoncentrationen i den periode, der ingen aktivitet er i stiger fra 1,0x10 6 partikler/m 3 til omkring 3,5x10 6 partikler/m 3. Ved fejning med kost efter aflæsning af halm stiger partikelkoncentrationen med 196-239 %. Ved aflæsning uden efterfølgende fejning, var stigningen i partikelkoncentrationen 30-74 %. Aftagning af net over halmballer, aflæsning og omflytning af halm genererer således støvudvikling. Partikelkoncentrationen stiger, hvis der fejes med kost i forbindelse med aflæsning. Forbedring af arbejdsmiljøet Kapitlet er opdelt i 3 afsnit, som handler om forbedringer på anlæggene, som kan føre til lavere eksponeringsniveauer. Det første er om tætning af kasse omkring nedskubberstempel ved en halmopriver. Det andet er om forbedring af centralstøvsugers kapacitet og det tredje er om anvendelse af kost versus anvendelse af centralstøvsuger efter aflæsning af halm. Ved en halmopriver blev der målt en høj udsættelse for mikroorganismer og støv. I et forsøg på at reducere støvdannelsen blev der bygget en tæt kasse omkring et nedskubberstempel under halmopriveren. I dette område har vi i luften målt koncentrationen af støv og mikroorganismer før og efter forbedringen. Ved halmopriveren målte vi inden forbedringen en koncentration af inhalerbart støv på 2,4 mg per m 3 luft. Efter forbedringen var koncentrationen nede på 0,27 mg støv per m 3 luft. Således var støvmængden faldet til godt en tiendedel. Den tætte kasse omkring stemplet på halmopriveren reducerede koncentrationen af endotoksin fra 6.600 EU per m 3 luft til en koncentration på 800 EU per m 3 luft. Det er en betydelig reduktion, men koncentrationen af endotoksin i dette område er dog stadig høj. På et større biobrændselsanlæg, som fyrede med halm, fik et støvsugeranlæg forbedret sin kapacitet. Anlægget skulle bl.a. gerne medføre, at de ansatte derved blev udsat for mindre støv og færre mikroorganismer, når de arbejder i halmmodtagelsen. På dagene med anvendelse af ny centralstøvsuger blev kost også ofte anvendt, da det regnede og den nye støvsuger ikke kunne suge det våde halm op. Personbårne målinger viste, at den, der arbejder med modtagelse af halm var (per læs halm/time) blevet eksponeret for mere støv og flere mikroorganismer ved anvendelse af ny centralstøvsuger og kost end ved anvendelse af gammel centralstøvsuger. Dog var endotoksineksponeringen ikke højere. I perioden, hvor gammel centralstøvsuger blev anvendt, var eksponeringsniveauet for svampe i det eksponeringsinterval, der i en undersøgelse i norsk landbrug giver symptomer som øjen- og næseirritation. I perioden, hvor ny centralstøvsuger blev forsøgt anvendt sammen med kost, var eksponeringsniveauet i det eksponeringsinterval, der kan give symptomer som hoste. Den forøgede kapacitet af støvsugeren var tilsyneladende ikke så god, at den kunne suge det våde halm op. Den højere eksponering i 2. måleperiode skyldes sandsynligvis delvis anvendelse af kost frem for støvsuger. Hvis man gerne vil vide, om centralstøvsugeren virker bedre i tørvejr end den gamle model af støvsugeren, skal forsøget gentages i tørvejr. ix
På et andet anlæg har vi målt i 2x2 dage. På de første dage blev der ikke anvendt centralstøvsuger efter halmaflæsning, men kost. På de næste 2 dage blev der anvendt centralstøvsuger og ikke kost. Partikelkurver fra dette anlæg viser, at halmaflæsning har den væsentligste betydning for eksponeringsniveauet for de der arbejder i halmmodtagelsen. Efter anvendelse af støvsuger viser personbårne målinger, at endotoksineksponeringen går fra at være over den foreslåede grænseværdi på 200 EU/m 3 til at være under den foreslåede grænseværdi. Støveksponering var både med og uden anvendelse af støvsuger under grænseværdien, og den blev ved anvendelse af støvsuger reduceret til 80 % af det, den var med anvendelse af kost. Eksponeringen for svampe var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger, men eksponeringen var dog stadig høj. Således var eksponeringen for svampe ved anvendelse af støvsuger inden for det eksponeringsinterval, der i norsk landbrug er set give symptomer som hoste, til det eksponeringsinterval, der giver mildere symptomer som næse- og øjenirritation. Eksponeringsandelen for mesofile aktinomyceter var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger til 56 % af den eksponering, der blev målt under anvendelse af kost. Ved anvendelse af centralstøvsuger fremfor kost sker der en reduktion i eksponeringen for mikroorganismer, partikler og inhalerbart støv. Formidling Det har været en vigtig opgave i projektet at formidle resultater til brugerne. Brugerne af projektets resultater er bl.a. ansatte på biobrændselsværkerne. Formidling til denne gruppe mht. helbred er sket ved direkte kontakt med de enkelte deltagere ved besøgene på værkerne. Mht. eksponeringsniveauer har hvert anlæg fået et brev med vurdering af eksponering på netop deres anlæg. Desuden har vi holdt oplæg på ERFA møder og sikkerhedslederes årsmøder. En anden gruppe af brugere er andre forskere, og til den gruppe er formidlingen sket i form af indlæg på konferencer, postere, videnskabelige artikler og abstrakts. Endelig har vi formidlet i form af danske artikler. x
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Beskrivelse af anlæg...1 Halmlager - modtagelse af halm...1 Hvor meget arbejder de ansatte med halm?...3 Årsproduktion på værkerne...4 Kapitel 2. Eksponering for endotoksin, mikroorganismer, støv, partikler og proteiner...5 Introduktion...5 Prøvetagningsudstyr og opsamling af luftprøver...5 Opsamling af luftprøver med personbårent udstyr...5 Opsamling af luftprøver med stationært udstyr...6 Direkte visende udstyr til måling af partikler...7 Ude-referencemål og andre mål...8 Udemål...8 Arbejdsprocesser...8 Analyser af luftprøver...8 Eksponering for endotoksin...10 Eksponering for støv og partikler...11 Eksponering for mikroorganismer...12 Eksponering for protein...14 Opsummering...14 Endotoksin...14 Referenceliste for Kapitel 2...16 Kapitel 3. Helbredsgener blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved spørgeskemaundersøgelse...17 Formål...17 Metode...17 Definitioner...17 Resultater...19 Diskussion og konklusion...21 Kapitel 4. Nyopståede helbredsgener blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved spørgeskemaundersøgelse...23 Formål...23 Metode...23 Resultater...23 Diskussion og konklusion...24 Kapitel 5. Helbred blandt ansatte på danske kraftvarmeværker vurderet ved objektive undersøgelser for luftvejssygdomme og allergi...25 Formål...25 Metode...25 Undersøgelsesprogram...25 De enkelte metoder...25 Definitioner...27 Resultater...27 xi
Diskussion og konklusion...29 Kapitel 6. Hvor meget betyder den enkelte medarbejders eksponeringsniveau for hyppigheden af symptomer?...31 Formål...31 Metode...31 Resultater...31 Diskussion og konklusion...34 Referenceliste for kapitlerne 3-6...35 Kapitel 7. Identificering af støvende arbejdsprocesser på biobrændselsanlæg...37 Metoder...37 Resultater...37 Konklusion...39 Referenceliste for Kapitel 7...39 Kapitel 8. Forbedring af arbejdsmiljøet...41 Baggrund...41 Metode...41 Resultater...41 Diskussion...43 Metoder...44 Resultater...45 Diskussion...46 Konklusion...46 Metode...47 Resultater...48 Konklusion...48 Kapitel 9. Formidling...49 Appendix 1. Måleskema...53 Appendix 2. Artikel fra Arbejdsmiljø...55 Appendix 3. Spørgeskema...57 Spørgeskema til undersøgelsen...58 Flis, halm og arbejdsmiljø...58 Generelle forhold...59 Arbejdsforhold...59 Sikkerhed på arbejdspladsen...61 Dit helbred...62 Pibende og hvæsende vejrtrækning...68 Flere spørgsmål om dig selv...76 Mere om dit helbred...79 Appendix 4. Måleskema...83 xii
KAPITEL 1. BESKRIVELSE AF ANLÆG Halmlager - modtagelse af halm Halm blev på de fleste anlæg (79 %) læsset af lastbilerne med en gaffeltruck (Figur 1.1), på flere anlæg (16 %) blev halmen læsset af med kran eller lignende i halmhallen, og på ét anlæg blev det læsset af med kran på lastbil og herefter kørt på plads. Efter halmaflæsning er der halmrester på gulvet (Figur 1.2). Figur 1.1. Aflæsning af halm med gaffeltruck Antal læs modtaget halm blev registreret på hvert værk på de to måledage (skema i Appendix 1). Der blev på de dage, vi målte eksponering, modtaget halm på 71 % af dagene, og på disse dage blev der modtaget imellem ét og 36 læs halm. Ved modtagelse af halm blev der på de fleste anlæg målt fugtighed af halmen (Figur 1.3). I Tabel 1.1 er angivet det modtagne halms fugtindhold, minutter brugt på aflæsning per dag og mængde modtaget halm. Luftfugtighed og temperatur blev registreret på halmlagre og på enkelte værker også i fyrrum med Gemini-loggere. Den gennemsnitlige lufttemperatur på alle halmlagre gennem hele arbejdsdage var 10 C, den laveste målte middeltemperatur var -2,5 C, og den højeste målte middeltemperatur var 24 C. 1
Figur 1.2. Efter aflæsning af halm er der halmrester på gulvet Tabel 1.1. Modtagelse af halm Det modtagne halms fugtindhold (%) Minutter brugt på aflæsning af ét læs halm Sum af tid (min.) på aflæsning/dag Vægt af modtaget halm (Ton/dag) Relativ luftfugtighed (%) på halmlagre Lufttempe ratur på halmlagre Middel 12,4 15,6 100,8 115,0 71,2 10,0 Median 12,3 15,3 80,0 74,1 78,0 10,5 Figur 1.3 Fugtighed måles i halmen inden aflæsning 2
Hvor meget arbejder de ansatte med halm? Ud fra uge- og dagsskemaer har vi udregnet, hvor meget de ansatte på værkerne arbejder direkte med halm. At arbejde med halm vil f.eks. sige at arbejde på halmlager med at feje halm sammen eller læsse halm af eller arbejde med halmopriver. På de 2 dage (dagsskemaer), vi målte eksponering, arbejdede de ansatte gennemsnitligt ca. 37 % af dagen med halm eller træflis. På en arbejdsdag på 6 timer svarer dette til ca. 190 minutter, og registrering af halmaflæsning viste, at omkring 100 af disse minutter blev brugt til selve halmaflæsningen (Tabel 1.1). Ud fra de skemaer, de ansatte havde udfyldt, havde de også arbejdet ca. 37 % af hele arbejdsugen med halm eller træflis (Tabel 1.2). Kontorarbejde udgjorde ca. en lige så stor andel af arbejdsdagen som arbejde med halm/flis, men det er som regel forskellige folk, der udfører hhv. kontor- og halm/flis-arbejde. Tabel 1.2. Andel af arbejdsdagen, hvor der arbejdes med hhv. halm eller træflis, udføres andet støvende arbejde, er i kontor/bil eller er ude. Værdien under r angiver hhv. korrelationen mellem de to dage eksponeringen blev målt i og data fra ugeskemaer og p-værdi. Andel ( %) r* Andel ( %) r Andel ( %) på r Andel ( %) R halm/træflis med andet støv kontor/i bil ude 2 måledage 2 måle- 2 måle- 2 må- Ugen 0,7 dage Ugen 0,4 dage Ugen 0,6 ledage Ugen 0,6 Middel 36,7 35,7 12,0 14,7 53,1 40,3 9,0 8,7 Median 27,8 27,5 0,0 2,9 58,0 30,2 8,6 2,0 *Alle p-værdier var <0,0001, dvs. korrelationerne mellem de 2 måledage og ugeskemaer var stærkt signifikante. En andel på 39 % af anlæggene har svaret, at de har ventilation i halmlager. En andel på 43 % har svaret, at de har et lille kontor på halmlager til de ansatte, der arbejder på lageret (Figur 1.4), mens 91 % svarer, at de ansatte, som arbejder i halmhallen, dagligt kommer på kontoret (Figur 1.5). En andel på 21 % af anlæggene har svaret, at de har gulvtæpper på kontorerne. Hyppighed af svaret Ja 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Ventilator (mekanisk)? Har dem i halmlade deres eget lille kontor/rum ved halmlager? Planlægger I at lave nogle støvreducerende forbedringer? Har I halmopriver? Centralstøvsuger i halmlager? 0 1 Videoovervågning til område med halmlager/fyr el. lign. som kan overvåges fra kontor? Figur 1.4. Spørgsmål vedr. halmlager 3
Hyppighed af svaret Ja 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Deler folk i hallen kontor med personale der hovedsagelig sidder på kontor? Ventilation? Kommer folk fra hallen dagligt på kontoret? Ligger kontor i samme bygning som halmlade? Er der gulvtæpper på kontorer? 0 1 Har I haft vandskade på kontorerne inden for de sidste 2 år? Figur 1.5. Spørgsmål vedr. kontorer Årsproduktion på værkerne Pr. telefon har vi spurgt værkerne om årsproduktionen. Den gennemsnitlige årsproduktion for alle deltagende værker var 1.725 TJ, og den mediane årsproduktion var 158 TJ. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende biobrændselsfyrede værker var 1.373 TJ, og den mediane årsproduktion var 101 TJ. Den gennemsnitlige årsproduktion for deltagende referenceværker var 2.690 TJ, og den mediane årsproduktion var 4.931 TJ. Således var produktionen højere på referenceværkerne end på biobrændselsværkerne. 4
KAPITEL 2. EKSPONERING FOR ENDOTOKSIN, MIKROORGANISMER, STØV, PARTIKLER OG PROTEINER Introduktion I landbruget har man set en sammenhæng mellem udsættelse for høje mængder mikroorganismer og luftvejsproblemer og øjenirritation. Udvikling af symptomer afhænger af eksponeringsniveau. Vi har derfor målt eksponering på biobrændselsanlæg for forskellige mikroorganismer og mikroorganismebestanddele, som har betydning for udvikling af symptomer på luftveje og øjne. Metoder Prøvetagningsudstyr og opsamling af luftprøver Eksponering for bioaerosoler måles i indåndingszonen. Luftprøver blev derfor opsamlet i indåndingszonen. Målingerne er i denne undersøgelse opdelt i personbårne målinger (Figur 2.1 og 2.2) og stationære målinger (Figur 2.3 og 2.4). De personbårne målinger bruges til at vise, hvilke koncentrationer en ansat udsættes for som et gennemsnit over en dag. De stationære mål bruges til at vise, hvad personerne udsættes for ved at opholde sig i et givet område, og til at identificere støvkilder. Figur 2.1. Ansatte bar kassetter til opsamling af støv og pumper. På billedet ses en ansat, der hovedsagelig arbejder på kontor. Opsamling af luftprøver med personbårent udstyr Ansattes eksponering for inhalerbart støv og mikroorganismer blev målt med GSP-samplere (flow 3,5 l/min.). Hver person bar en sampler monteret med polycarbonatfilter og én monteret med teflonfilter (Figur 2.1). Målingerne blev foretaget i gennemsnitlig 5 timer, og eksponeringsdata er tidsvægtede, dvs. et gennemsnit over eksponeringen i den målte periode. På hvert værk blev der målt på 1-8 personer, og i den samlede måleperiode blev der lavet i alt 188 personbårne målinger. 5
Figur 2.2. Flow på de personbårne pumper blev kontrolleret af teknikere ca. hver anden time. Opsamling af luftprøver med stationært udstyr Stationært måleudstyr blev placeret i arbejdsområder tæt på, hvor ansatte og vognmænd opholdt sig (Figur 2.3). Måleudstyret blev placeret i 1,5 m højde for at det skulle være i højde med indåndingszonen (Figur 2.3 og 2.4). Ved hver stationær opstilling var der en Millipore-sampler monteret med teflonfilter og én monteret med polycarbonatfilter (flow 1,9 l/min.). Ved mindst en stationær måleopstilling på hvert værk og på hver måledag var der placeret en Grimm-partikeltæller/måler eller en APS-partikeltæller/måler og en Respicon (se afsnit om direkte visende udstyr). Målingerne blev foretaget over en arbejdsdag (Tabel 2.1). Figur 2.3. Net rykkes af halmballer inden aflæsning. Op af bagvæg ses stationær målestation, som er placeret et stykke fra området, hvor selve aflæsningen foregår. 6
Figur 2.4. Stationært måleudstyr i halmmodtagelse med: APS, Respicon og to Millipore-samplere. Tabel 2.1. Samplingsmetoder, antal personer og områder Antal områder Samplingstid eller antal personer Samplingsmetode Samplingsfraktion Gennemsnit Median Personbårne samplere 188 GSP Inhalerbar 5 timer 5½ timer Stationære støvsamplere 219 Millipore 6 timer 6 timer Stationære Inhalerbar 5 timer og støvsamplere 48 Respicon Thorakal 5½ timer 40 min. Respirabel - Stationære Triplex Partikler 5 timer og 31 5½ timer støvsamplere cycloner <1µm 40 min. Stationære Partikler: partikelmålere 34 Grimm 0,75-20µm og tællere 6 timer 6 timer - Stationære partikelmålere og tællere 26 APS Partikler: 0.54-19,8µm og <0.52 6 timer 6 timer - Samplingsflow 3,5 l/min 1,9 l/min 3,6 l/min. Direkte visende udstyr til måling af partikler Størrelsesfordelingen af luftbårne partikler blev målt ved, at der kontinuert (hvert minut) blev udtaget luftprøver til analyse i en optisk partikeltæller (Grimm eller APS). De målte koncentrationer blev opdelt i følgende intervaller efter aerodynamisk diameter: <0,523 µm, 0,75-1,0 µm, 1,0-2,0 µm, 2,0-3,5 µm, 3,5-5,9 µm, 5,0-7,5 µm and 7,5-10,0 µm. Summen af alle partikler mellem 0,523 og 19,81 µm blev udregnet, og herefter blev den maksimale partikelkoncentration udregnet. Desuden blev en Respicon anvendt. En Respicon måler antal støvpartikler, som er inddelt i helbredsrelevante størrelser. Med Respicon blev antal af støvpartikler af respirabel, thorakal og inhalerbar størrelse målt kontinuert (hvert 15. sekund), og partiklerne blev opsamlet på filtre. Filtrene blev anvendt til endotoksinanalyse. 7
Faktaboks 2.1. Støvfraktioner Støv kan opdeles i flg. fraktioner: Inhalerbare partikler: repræsenterer den aerosolfraktion, som kan gå ind i næse og/eller mund ved indånding. De er per definition mellem 0 og 100 µm i diameter og kan yderligere opdeles i den thorakale og den respirable partikelfraktion. Thorakal fraktion: aerosolfraktion, som passerer larynx (median= 11,64 µm i diameter). Respirabel fraktion: aerosolfraktion, som kan trænge længere ned i luftvejene, dvs. den kan penetrere den alveolare del af lungerne (median= 4,25 µm i diameter). Ude-referencemål og andre mål For at få et udtryk for, hvor stor en andel af eksponeringen for støv og mikroorganismer ved ophold på værker, der skyldes selve opholdet på værket - og ikke baggrundseksponering, blev stationært måleudstyr placeret uden for værkerne, således at vinden fra værket ikke blæste ind i samplerne. Her blev hver dag anvendt 2 Millipore-samplere monteret med teflon- og polycarbonatfiltre. Målingerne foregik typisk i 6 timer (Tabel 2.1). For at få et udtryk for koncentrationen af støvpartikler i et halmlager i de perioder, hvor der ikke modtages halm fra lastbiler, men hvor der stadig er automatisk transport af halm til indfyring, blev der målt med APS-partikeltæller om natten på et værk. Udemål Udemål, dvs. mål omkring værket, var ikke en del af dette projekt, men efter ønske fra styregruppen er det inddraget i dette projekt. Vi har derfor sammensat data for udemål fra en tidligere undersøgelse, og en ingeniørstuderende har lavet yderligere udemål omkring 4 værker. Formålet var at vide, om vinden fører støv med mikroorganismer fra biobrændselsanlæg til naboer. Undersøgelsens resultater er sammen med resultater fra andre undersøgelser publiceret, og en dansk udgave er trykt i Dansk BioEnergi, BioPress. Den danske artikel er i Appendix 2. Arbejdsprocesser For at få et indtryk af betydningen af forskellige arbejdsprocesser på den mikrobielle støvning, er det gennem arbejdsdagen på udvalgte værker noteret, hvilke arbejdsprocesser, der er foregået og i hvilket tidsinterval. Således er det f.eks. muligt at sammenholde arbejdsprocesser og tidspunkter med data fra det direkte visende udstyr. Derudover har alle deltagere udfyldt et dagsskema over i hvilke tidsrum de har udført hvilke opgaver (se eksempel i Appendix 4). Faktaboks 2.2. Totalt antal svampesporer Totalt antal svampesporer defineres som det totale antal svampesporer, der kan tælles i en given luftprøve. Analyser af luftprøver Alle prøver på teflonfiltre blev først akklimatiseret og anvendt til gravimetri og efterfølgende til endotoksin-analyse. I forbindelse med den gravimetriske bestemmelse blev der anvendt blindfiltre. Efter gravimetrisk bestemmelse blev filtrene udvasket, og ekstraktionsvæsken blev analyseret for endotoksinindhold efter den kinetiske metode (Limulus Amøbocyt Lysat (LAL) testen) med QCL Endotoksin kit. 8
Figur 2.5. DNA/RNA i mikroorganismer blev farvet, således at det var muligt at tælle total antal svampesporer og bakterier ved mikroskopi. Mikroorganismer, opsamlet på polycarbonatfiltre, blev udvasket med ekstraktionsvæske og analyseret efter CAMNEA-metoden. Kimtællinger og tællinger i mikroskop (Figur 2.5) blev udregnet som henholdsvis cfu/m 3 (kolonidannende enheder, dvs. antal dyrkbare mikroorganismer pr. m 3 ) og antal sporer pr. m 3 luft. De dyrkbare mikroorganismer blev opdelt i: Mesofile aktinomyceter Termofile aktinomyceter Mesofile svampe Aspergillus fumigatus Cladosporium herbarum Rhizomucor pusillus Eurotium rubrum Derudover blev forskellige andre arter af svampe identificeret på udvalgte anlæg. Mikroorganismer talt ved mikroskopi blev opdelt i bakterier og svampesporer. Faktaboks 2.3. CFU Cfu (Colony Forming Units) svampe eller aktinomyceter er antallet af dyrkbare svampe eller aktinomyceter i en given luftprøve. Faktaboks 2.4. Mesofile og termofile organismer Dyrkbare mesofile svampe og dyrkbare mesofile aktinomyceter vokser ved temperaturer omkring 20-25 C. Dyrkbare termofile aktinomyceter vokser ved ca. 50 C. Til sammenligning vokser svampen Aspergillus fumigatus ved temperaturer omkring 40 C. Hvor andet ikke er nævnt, er de forskellige mikrobiologiske parametre målt som en del af den inhalerbare fraktion af det luftbårne støv. Eksponeringer er præsenteret som tidsvægtet gennemsnit. 9
Faktaboks 2.5. Aspergillus fumigatus Aspergillus fumigatus er en svamp, der hos svækkede personer kan være infektiøs, og hos forsøgsdyr kan man finde levende sporer af svampen i lungerne endnu 3 uger efter eksponering. Aspergillus fumigatus er i blandt de mikroorganismer, som man specielt forbinder med allergisk alveolit. Resultater og diskussion Eksponering for endotoksin Endotoksin er en del af gramnegative bakteriers cellemembran, og endotoksin forbindes med forskellige luftvejssygdomme. I Tabel 2.2 præsenteres endotoksinkoncentrationer målt i forskellige arbejdsområder. I Holland er der foreslået en helbredsbaseret grænseværdi for endotoksin på 50 EU/m 3 (Gezondheidsraad, 1998), denne værdi er urealistisk at holde eksponeringerne under i flere landbrugsrelaterede miljøer. Vi vil forholde eksponeringerne på kontorer til denne værdi. Andre undersøgelser har foreslået en grænseværdi på 200 EU/m 3 for inhalerbar endotoksin. Vi har valgt at forholde data for folk, der arbejder direkte med biobrændsel til denne værdi i denne rapport. Koncentrationer i biobrændselsområder over 200 EU/m 3 og kontorområder over 50 EU/m 3 er derfor markeret med fed. Vi har endvidere valgt at indsætte en tabel over endotoksinkoncentrationer målt i andre miljøer med samme analysemetoder som er anvendt i dette studie og med samme samplingsmetoder som anvendt for de personbårne målinger. Tabel 2.2. Eksponering for endotoksin i forskellige miljøer, hvor GSP-samplere er anvendt til sampling af luftbårent støv og Limulus Kinetic Assayet til at kvantificere endotoksin i støvet (tabellen er fra Madsen, 2006) Eksponering EU/m 3 Miljø Medianer eller geometriske Personbåren (P) eller Interval gennemsnit Stationær (S) sampling Referencer Savværksarbejdere a <2,5-348 c 21 P [2] Svinefarmere a 10-8800 464 P [11] [10] Svinefarmere a 0,08-16720 610 P [10] Kyllingefarmere a 152-13080 2060 P [11] [10] Gartneri a 0,4-101 2,8 P [9] [10] Biobrændselsanlæg b - 259-573 S [8] Isoleringsarbejdere b - 2,3-1300 P [1] Skraldemænd <4-7182 23,7-53,4 P [13] Kloakarbejdere 0,6-2093 27 P [12] a Eksponeringsdata er omregnet fra ng til EU i hht. omregningsfaktorer som er angivet i originalartiklerne. b Interval ikke nævnt - kun median værdier. c Værdier højere end foreslåede grænseværdier er markeret med fed. I områder omkring halmopriver og på halmlager var der generelt høje koncentrationer af endotoksin (Tabel 2.3), og koncentrationerne var i 69 % af prøver på eller over 200 EU/m 3. På nogle kontorer var endotoksinkoncentrationen også høj i forhold til det faktum, at det er kontorer, og at folk ikke forventer at blive eksponeret på et kontor. På 10 % af kontorerne var koncentrationen således på eller over 50 EU/m 3. Endotoksinkoncentrationen i fyrrum på referenceværker var signifikant lavere end i fyrrum på halmværker. Ligeledes var eksponeringen på kontorer på referenceværker lavere end på halmværker. 10
Tabel 2.3. Mediankoncentrationer af luftbårent støv (mg/m 3 ) og endotoksin (EU/m 3 ) i arbejdsområder og ved ude-referencer Område Anlæg n/n Støv Endotoksin målt med GSP Interval Median Endotoksin Respirabel Respirabel fraktion % Thorakal Inhalerbar Fyrrum Halm 13/5 0,129 0,5-519 26,0 2,5 8,8 % 15,0 28,0 Reference 6/3 0,154 1,3-6,7 2,0 2,6 20,8 % 4,6 8,2 Halmmodtagelse Halm 48/20 0,325 14,1-1893 294 148,0 44,5 % 245,0 289,0 Halmopriver Halm 6/1 0,683 427-15126 1822 Værksted Halm 4/2 0,540 0,6-1,3 1,0 Kontor Halm 34/17 0,056 0,11-50,6 7,7 Reference 4/2 0,015 0,7-1,3 1,1 Kontor i halm Halm 4/2 0,087 10,2-211 43,0 modtagelse Ude-reference Halm 44/20 0,021 0,08-14,5 1,5 Reference 6/3 0,093 0,57-2,3 1,2 Personbårne målinger viste en signifikant højere eksponering for endotoksin på halmværker end på referenceværker. Folk, der arbejdede på kontor mindst 30 % af dagen, var som medianværdi udsat for 40 EU m -3 mens folk, der var mindre end 30 % af dagen på kontor, var udsat for en medianeksponering på 184 EU m -3. Folk, der arbejdede på halmlager mere end 30 % af dagen, var udsat for en medianeksponering på 227 EU m -3 og således en eksponering, der var højere end den foreslåede grænseværdi (Tabel 2.4). Ingen på referenceværkerne var eksponeret for mere end 200 EU m -3, men 36 % af dem, der arbejdede på halmværker, var udsat for mere end 200 EU m -3. Tabel 2.4. Eksponering for inhalerbar endotoksin og støv Endotoksin eksponering EU/m 3 Støveksponering mg/m 3 Interval Median Interval Median Alle ansatte Halm 0,6-8003 119 0,03-9,40 0,397 Reference 0-126 5,6 0,03-2,78 0,168 <30 % på kontor Halm 4,4-8002 184 0.03-9,40 0,53 >30 % på kontor Halm 0,6-2540 40 0,03-6,85 0,27 <30 % på halmlager Halm 0,6-2504 47 0,030-6,85 0,281 >30 % på halmlager Halm 10-8003 227 0,091-9,40 0,517 Eksponering for støv og partikler For træstøv findes der en grænseværdi på 2mg m -3, og data for støveksponering vil blive forholdt til denne værdi. De højeste eksponeringer blev målt på halmanlæg, og den mediane personeksponering på halmanlæg var højere end på referenceanlæg (Tabel 2.4). Men 20 % af deltagerne fra kontrolværker var udsat for mere end 2mg støv m -3, mens 7 % på halmværker var udsat for mere end 2mg støv m -3. Eksponeringen for støv var højst ved halmopriver og på værksteder (Tabel 2.3). I fyrrum på halmanlæg var eksponeringen for støv ikke højere på halmanlæg end på referenceanlæg. Partikelkoncentrationen var højere i fyrrum på referenceanlæg end på halmværker (Tabel 2.5). Der var flere partikler mindre end 0,52µm i fyrrum på referenceanlæg end i halmmodtagelser, men de højeste kortvarige partikeleksponeringer blev målt i halmlagre. Tabel 2.5. Koncentrationer (medianer) af luftbårne partikler med forskellige aerodynamiske diametre (antal x10 4 /m 3 ) i arbejds- og referenceområder Sted Anlæg N/n <0,52 µm 0,75-1,0 µm 1,0-2,0 µm 2,0-3,5 µm 3,5-5,9 µm 5,0-7,5 µm 7,5-10,0 µm Max af sum 0,52<x< 19,81 Fyrrum Halm 7/3 229 706 402 34 17 7 2 2.032 Reference 4/2 4.460 1.470 1.020 101 22 4 0,28 1.546 Halmmodtagelse Halm 40/20 1.890 1.880 904 131 68 30 9 9.892 N= antal samplingsdage, n= antal anlæg 11
2,5E+07 Partikel koncentration Total antal partikler >0,75µm (partikler/m 3 ) 2,0E+07 1,5E+07 1,0E+07 5,0E+06 0,0E+00 02:39 04:39 06:39 08:39 Tid 10:39 12:39 14:39 16:39 Figur 2.6. Koncentration af partikler som funktion af tid på døgnet, målt med Grimm-partikelmåler i halm-modtagelse i april 2004. Partikeleksponeringen blev målt i arbejdstiden, men på enkelte anlæg blev den også målt om natten. Fra eksemplet i Figur 2.6 fremgår det, at partikelkoncentrationen er lavere om natten, og i dette tilfælde, som er målt i april, er koncentrationen ca. 10 gange højere om dagen end om natten. Eksponering for mikroorganismer Der er for nylig lavet en norsk undersøgelse af sammenhæng mellem forskellige symptomer og eksponering for svampe i jordbrug. Undersøgelsen viste følgende sammenhænge mellem eksponering for svampe (i 8 timer) og symptomer: Tabel 2.6. Forskellige symptomer og eksponering for svampe i jordbrug Eksponeringsniveau Symptom 20.000-500.000 svampesporer/m 3 Øjen- og næseirritation 500.000-17.000.000 svampesporer/m 3 Hoste Efter [4]. Vi har valgt at forholde de målte værdier for totalt antal svampesporer til disse intervaller. Vi har i litteraturen ikke fundet foreslåede grænseværdier specifikt for cfu af svampe, men værdier for cfu svampe skal typisk ganges med en faktor 10 til 100 for at omregne til totalt antal svampe, da ikke alle svampe er dyrkbare. Vi har derfor valgt at sætte grænsen for cfu svampe på 15.000 cfu/m -3. Vi har i litteraturen ikke fundet foreslåede grænseværdier specifikt for cfu bakterier og aktinomyceter og for β-glukan. Men koncentrationer over 500 cfu m 3 af en enkelt svampeart såsom Aspergillus fumigatus/m 3 kan betragtes som høje [6] og er derfor i tabeller markeret med fed skrifttype. 12
Tabel 2.7. Koncentrationer (medianer) af luftbårne aktinomyceter (cfu/m 3 ), bakterier (antal/m 3 ), svampe (cfu/m 3 ), Rhizomucor, (cfu/m 3 ), Eurotium (cfu/m 3 ), A, fumigatus (cfu/m 3 ) og svampesporer (antal/m 3 ) i arbejds- og referenceområder Sted Anlæg N/n Mes. Aktinomyceter Total bakterier Mes. Svampe Term. Aktinomyceter Cladosporium Rhizo- Mucor Eurotium A. fumigatus Svampesporer Fyrrum Halm 13/5 1.299 1.866-3.819 214 6.394 85 2.429 - Ref. 6/3 Ud Ud - 10 - - Ud - Halm-lager Halm 48/20 7.288 2.835 1.977.136 18.483 1.445 840 1.468 2.074 1.314.418 Halmopriver Halm 6/1 236.203 27.215 6.914.511 26.527-3.806 9.524 133.739 9.610.661 I truck Halm 2/1 22.107 9.833-35.448-2.678 17.466 19.601 - Kontor Halm 34/17 1.833 611 - - - - 306 - Kontor i hal Halm 4/2 51.037 48.640-80.737 - - - 6.380 - Udemål Halm 12/6 78 34-838 - - - Ud - Uderefe- Halm 44/20 Ud Ud 32.525 119 80 - - Ud 3.108 rence Ref. 6/3 Ud Ud Ud 41 Ud - - Ud Ud -Ikke målt. Aktinomyceter og Aspergillus fumigatus blev kun fundet sjældent og i lave koncentrationer på referenceanlæg. På halmanlæg blev aktinomyceter fundet i høje koncentrationer i forskellige områder, og den højeste koncentration blev målt ved halmopriver. Der var endvidere generelt mange bakterier i luften på halmanlæg, dette er også set i tidligere undersøgelser. Aspergillus fumigatus blev fundet i meget høje koncentrationer i mange områder på halmanlæg (Tabel 2.7). Mesofile svampe blev fundet i højere koncentrationer ved halmfyr end ved referencefyr. Vi målte også eksponeringen for svampe i to kontorer i halmmodtagelser på to anlæg og i en truck, og der var koncentrationen også højere end det niveau, hvor man forventer, at symptomer på eksponering kan udvikles. Ved halmopriver og på halmlager var koncentrationen af totalt antal svampesporer på det niveau, hvor man har set symptomer som hoste ved i norsk landbrug. Personbårne målinger viste høje eksponeringer for svampe, og de højeste eksponeringer blev målt for dem, der arbejder mere end 30 % af dagen i halmmodtagelse (Tabel 2.8). Eksponering for β-glukan og NAGase, som hovedsagelig kommer fra svampe, var også højere for ansatte på halmanlæg og var højst for de, der arbejder mere end 30 % af dagen på halmlager. Tabel 2.8. Eksponering for svampe, β-glukan og NAGase Alle ansatte <30 % på halmlager >30 % på halmlager Total antal svampe cfu svampe cfu Aspergillus fumigatus Interval Median Interval Median Halm 809-13.100.000 377.209 56-86.505 5.060 Ud- 43.956 β-glukan NAGase Interval Median Interval Median Interval Median 678 3.394-6.863.039 Ref. Ud-718.681 78.781 69-1.600 159 ud ud 2.235-67.290 Halm 809-7.328.297 237.792 56-71.770 1.902 Ud- 20.317 Halm 4626-13.100.000 552.542 651-86.505 9.846 Ud- 43.956 88 43.375-4.186.168 2.072 18.087-6.863.039 104.866 0,045-2,584 20.761 0,06-0,356 43.375 0,045-1,443 177.286 0.099-2,584 De ansatte på referenceanlæg blev næsten ikke udsat for aktinomyceter, men ansatte på halmanlæg var eksponerede og især ved arbejde i halmmodtagelse. De ansatte på referenceanlæg blev dog udsat for bakterier, men i lavere koncentrationer end på halmanlæg (Tabel 2.9). 0,319 0,181 0,232 0,397 13
Tabel 2.9. Eksponering for bakterier, herunder aktinomyceter Total antal bakterier cfu mes. aktinomyceter cfu termofil aktinomyceter Interval Median Interval Median Interval Median Alle Halm 10.196-54.106.673 862.360 Ud-336.409 1.681 5-346.021 1.069 ansatte Ref. 39.011-2.436.659 191.048 Ud-1.598 Ud Ud Ud <30 % på halmlager >30 % på halmlager Halm 10.196-14.528.509 440.766 Ud-124.444 326 Ud-69.841 301 Halm 24.582-54.106.673 1.579.078 Ud-336.409 9013 Ud-346.021 3.935 Eksponering for protein Vi har målt luftkoncentrationer af protein i forskellige områder på halmværker, og vi fandt den største mediane koncentration ved en halmopriver (0,414 mg/m 3 ). Der er ingen grænseværdi for total protein, men vi har fundet en anden undersøgelse, hvor der også er blevet målt protein. I den undersøgelse blev der målt en median personeksponering på et hampforarbejdningsanlæg på 0,35 mg protein/m 3 [5], dvs. på niveau med hvad vi i denne undersøgelse har fundet på halmanlæg (Tabel 2.10). I en anden undersøgelse er proteinkoncentrationen opgjort som mg protein/mg støv, og i den undersøgelse finder de 184 mg protein per g sandstormsstøv [7]. I denne undersøgelse har vi som medianværdi fundet 454 mg protein per g støv i halmmodtagelsen og 606 mg protein per g støv ved halmopriver. Dvs. der er mere protein i biobrændselsstøv end i sandstormsstøv. I en tredje undersøgelse er protein opgjort som vægtprocent, og i den undersøgelse udgjorde protein 23 % af støv fra svinestalde [3]. I denne undersøgelse udgjorde protein 45 vægt % af støvet i halmmodtagelsen Tabel 2.10. Mediankoncentrationer af luftbårne enzymer (Pktal/m 3 ) og protein (mg/m 3 ) i arbejdsområder og ved ude-reference Område Anlæg n/n Enzymer NAGase β-glucosidase Xylanase Amylase Protein Fyrrum Halm 13/5 0,232 0,115 0,391 0,077 0,396 Reference 6/3 0,046 0,127 0,060 Ud Halmlager Halm 48/20 0,304 0,099 0,222 0,119 0,148 Halmopriver Halm 6/1 0,535 0,386 0,111 0,165 0,414 I truck Halm 2/1 0,607 0,229 0,121 0,077 0,034 Værksted Halm 4/2 0,046 0,044 0,042 Bd Kontor Halm 34/17 0,152 0,059 0,122 0,291 Reference 4/2 0,046 0,083 0,049 Ud Kontor i hal Halm 4/2 0,284 0,095 0,042 Ud Ude-reference Halm 44/20 0,167 0,042 0,044 0,077 0,031 Reference 6/3 0,173 0,048 0,061 0,169 Udemåling Halm 12/6 0,243 0,054 0,056 Ud N= antal samplingsdage, n= antal anlæg Opsummering Vi har målt eksponering på biobrændselsanlæg for forskellige mikroorganismer og mikroorganismebestanddele, som har betydning for udvikling af symptomer på luftveje og øjne. Eksponeringer, som ligger over foreslåede grænseværdier eller niveauer, hvor symptomer i andre undersøgelser er set udviklet, er i tabeller markeret med fed skrifttype. Endotoksin - I områder omkring halmopriver og på halmlager var endotoksinkoncentrationerne i 69 % af prøver på eller over 200 EU/m 3. - På 10 % af kontorerne på halmværker var koncentrationen på eller over 50 EU/m 3. 14
Støv - Endotoksinkoncentrationen i fyrrum på referenceværker var lavere end i fyrrum på halmværker. - Eksponeringen på kontorer på referenceværker var lavere end på halmværker. - Personbårne målinger viste en højere eksponering for endotoksin på halmværker end på referenceværker. - Ingen på referenceværkerne var eksponeret for mere end 200 EU m -3. - 36 % af dem der arbejdede på halmværker var udsat for mere end 200 EU m -3. - De højeste eksponeringer blev målt på halmanlæg. - 20 % af deltagerne fra kontrolværker var udsat for mere end 2mg støv m -3. - 7 % på halmværker var udsat for mere end 2mg støv m -3. - Eksponeringen for støv var højst ved halmopriver og på værksteder. - I fyrrum på halmanlæg var eksponeringen for støv ikke højere på halmanlæg end på referenceanlæg. - Partikelkoncentrationen var højere i fyrrum på referenceanlæg end på halmværker. Bakterier og herunder aktinomyceter - Aktinomyceter blev kun fundet sjældent og i lave koncentrationer på referenceanlæg. - På halmanlæg blev aktinomyceter fundet i høje koncentrationer i forskellige områder. - De højeste koncentrationer blev målt ved halmopriver. - Der var mange bakterier i luften på halmanlæg. - De ansatte på referenceanlæg blev næsten ikke udsat for aktinomyceter, men de blev udsat for lave koncentrationer af andre bakterier. - Ansatte på halmanlæg var eksponerede for en høj koncentration af aktinomyceter og især ved arbejde i halmmodtagelse. Svampe og β-glukan Protein - Mesofile svampe blev fundet i højere koncentrationer ved halmfyr end ved referencefyr. - I kontorer i halmmodtagelser og truck var koncentrationen af svampe højere end det niveau, hvor man forventer, at symptomer på eksponering kan udvikles. - Ved halmopriver og på halmlager var koncentrationen af totalt antal svampesporer på det niveau man har set symptomer som hoste udvikles ved i norsk landbrug. - De højeste eksponeringer for svampe blev målt for dem der arbejder mere end 30 % af dagen i halmmodtagelse. - A. fumigatus blev fundet i meget høje koncentrationer i mange områder på halmanlæg. - Eksponering for β-glukan og NAGase, som hovedsagelig kommer fra svampe, var også højere for ansatte på halmanlæg og var højst for de der arbejder mere end 30 % af dagen på halmlager. - Den største mediane koncentration af protein blev målt ved en halmopriver. - Eksponering for protein var på niveau med hvad der tidligere er målt på et hampforarbejdningsanlæg. - Proteinindholdet i halmstøv var højere end i sandstormsstøv. - Protein udgjorde 45 vægt % af støvet i halmmodtagelsen. 15
Referenceliste for Kapitel 2 1. Breum NO, Schneider T, Jorgensen O, Valbjørn Rasmussen O, Skibstrup Eriksen S. Cellulosic building insulation versus mineral wool, fiberglass or perlite: installer's exposure by inhalation of fibers, dust, endotoksin and fire-retardant additives. Ann Occup Hyg. 2003; 47:653-669. 2. Dennekamp M, Demers PA, Bartlett K, Davies HW, Teschke K. Endotoksin exposure among softwood lumber mill workers in the Canadian province of British Columbia. Ann Agric Environ Med 1999; 6:141-146. 3. Donham KJ, Scallon LJ, Popendorf W, Treuhaft MW, Roberts RC. Characterization of Dust Collected from Swine Confinement Buildings. Am Ind Hyg Assoc J 1986; 47,7:404-410. 4. Eduard W, Douwes J, Mehl R, Heederik D, Melbostad E. Short term exposure to airborne microbial agents during farm work: exposure-response relations with eye and respiratory symptoms. Occup Environ Med 2001; 58:113-118. 5. Fishwick D, Allan LJ, Wright A, Curran AD. Assessment of exposure to organic dust in a hemp processing plant. Ann Occup.Hyg. 2001; 45:577-583. 6. Heida H, Bartman F, Van der Zee S. Occupational Exposure and Indoor Air Quality Monitoring in a Composting Facility. Am Ind Hyg Assoc J 1995; 56,1:39-43. 7. Kwaasi AAA, Parhar RS, Al-Mohanna FAA, Harfi HA, Collison KS, Al-Sedairy ST. Aeroallergens and viable microbes in sandstorm dust. Potential triggers of allergic and nonallergic respiratory ailmens. Allergy 1998; 53:255-265. 8. Madsen AM. NAGase activity in airborne biomass dust and relationship between NAGase concentrations and fungal spores. Aerobiologia 2003; 19:97-105. 9. Monso E, Magarolas R, Badorrey I, Radon K, Nowak D, Morera J. Occupational asthma in greenhouse flower and ornamental plant growers. Am J Respir Crit Care Med 2002; 165:954-960. 10. Radon K, Danuser B, Iversen M et al. Air contaminants in different European farming environments. Ann Agric Environ Med 2002; 9:41-48. 11. Radon K, Weber C, Iversen M, Danuser B, Pedersen S, Nowak D. Exposure assessment and lung function in pig and poultry farmers. Occup Environ Med 2001; 58:405-410. 12. Smit LAM, Spann S, Heederik D. Endotoksin exposure and symptoms in wastewater treatment workers. Am J Ind Med 2005; 48:30-39. 13. Wouters I, Hilhorst SKM, Kleppe P et al. Upper airway inflammation and respiratory symptoms in domestic waste collectors. Occup Environ Med 2002; 59:106-112. 16
KAPITEL 3. HELBREDSGENER BLANDT ANSATTE PÅ DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER VURDERET VED SPØR- GESKEMAUNDERSØGELSE Formål Projektets formål var at undersøge hyppigheden af luftvejssymptomer og almensymptomer blandt ansatte på danske halmfyrede kraftvarmeværker og sammenligne deres helbredstilstand med ansatte på værker, der brugte konventionelt brændsel. Metode På de halmfyrede kraftvarmeværker (herefter kaldt halmværker), hvor der i 2004-05 blev opsamlet støvprøver, gennemførte vi også helbredsundersøgelser inkl. en spørgeskemaundersøgelse på de ansatte. Desuden fik alle øvrige halmværker i Danmark tilbudt at være med i spørgeskemaundersøgelsen. I dette kapitel vil vi beskrive resultaterne fra denne spørgeskemaundersøgelse. Støvmålingerne blev på de enkelte værker typisk gennemført i løbet af en uge. Mandag morgen uddelte vi et spørgeskema til hver medarbejder, og torsdag eftermiddag i samme uge samlede vi de udfyldte skemaer ind igen. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om symptomer, som man fra tidligere undersøgelser ved hænger sammen med eksponering (udsættelse) for organisk støv, bl.a. astmasymptomer, hoste, irritation fra næse og øjne og influenzalignende symptomer. Vi spurgte også til tidligere sygdom, tidligere støvudsættelse, rygevaner og andre ting, som kan give lignende symptomer. I Appendix 3 findes spørgeskemaet i sin fulde længde. Til virksomheder, som kun deltog i spørgeskemaundersøgelsen, sendte vi skemaerne, og de returnerede de ansattes udfyldte skemaer i medsendte svarkuverter. 94 ansatte fra i alt 32 halmværker besvarede spørgeskemaet (svarprocent 75). Som kontrolgruppe havde vi 11 kraftvarmeværker, der brugte konventionelt brændsel, overvejende gas eller olie. Kontrolværkerne var af praktiske grunde udvalgt, så de lå i nærheden af de halmfyrede værker. I alt 108 personer fra kontrolværkerne udfyldte et spørgeskema (svarprocent 59). Definitioner Ved udsættelse for organisk støv kan man få Organic Dust Toxic Syndrom forkortet ODTS. ODTS kommer typisk få timer efter indånding af organisk støv og viser sig som influenzalignende symptomer, se faktaboks 5.1. Symptomerne svinder efter 1-2 dage. Vi har her defineret ODTS-symptomer som mindst 2 af symptomerne fra faktaboks 3.1, mere end én gang om måneden, inden for de sidste 12 måneder. Næsesymptomer blev defineret som mindst to næsesymptomer (løbende, kløende, tilstoppet næse, nyseture) mindst 2 dage/ugen i perioder inden for de sidste 12 måneder (International Rhinitis Management Working Group, 1994). Øjensymptomer definerede vi som mindst to øjensymptomer (løbende, kløende, sviende, hævede øjne) mindst 2 dage/ugen i perioder inden for de sidste 12 måneder. 17
Kronisk bronkitis blev defineret som hoste og opspyt mindst 3 måneder/året i mindst 2 på hinanden følgende år (BMRC, 1995). Astma blev defineret som ja til spørgsmålene har du eller har du tidligere haft astma? Astmasymptomer blev defineret som ja til mindst 1 gruppe A-spørgsmål og 2 gruppe B-spørgsmål eller ja til mindst 2 gruppe A-spørgsmål, se faktaboks 3.2 (Omland et al, 1993). Arbejdsrelaterede næsesymptomer definerede vi som forværring af ét eller flere næsesymptomer på arbejde eller bedring i weekender eller ferier. Arbejdsrelaterede astmasymptomer definerede vi som forværring i astma/hvæsen på arbejde eller bedring i weekender eller ferier. Faktaboks 3.1. Symptomer på ODTS - starter typisk få timer efter udsættelse for organisk støv Hoste Hovedpine Utilpashed Ualmindelig træthed Koncentrationsbesvær Feberanfald/kulderystelser Ledsmerter Muskelsmerter Hjertebanken Svimmelhed Tab af appetit Faktaboks 3.2. Spørgsmål om astmasymptomer Gruppe A Har en læge fortalt dig, at du har eller har haft astma? Har du astma? Har du nogen sinde haft astma? Har du nogen sinde haft pibende eller hvæsende vejrtrækning uden at være forkølet? Gruppe B Har du haft trykken for brystet inden for de sidste 12 måneder? Vågner du af og til om natten med pibende/hvæsende vejrtrækning? Hoster du sædvanligvis, når du vågner? Er du inden for de sidste 12 måneder blevet vækket af din søvn på grund af hoste? Har du oplevet at tilstedeværelse af eller udsættelse for følgende ting har givet dig pibende eller hvæsende vejrtrækning: - Kulde? - Anstrengelse? - Pollen? - Dyr? Tager du medicin mod astma? 18
Resultater I Tabel 3.1 ses en beskrivelse af de personer, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, delt op på ansatte på halmværker og kontrolværker. Sammenlignet med kontrolværkerne havde flere på halmværkerne et bijob. Ellers var der ingen statistisk sikre forskelle på de 2 grupper. Kun 4 % af deltagerne var kvinder, og de var næsten alle udelukkende ansat på kontor. Gennemsnitsalderen var 47 år, og ca. 30 % var rygere. Gennemsnitligt antal pakkeår var knap 6 år. Et pakkeår betyder, at man f.eks. i ét år har røget 20 cigaretter om dagen, eller i 2 år har røget 10 cigaretter om dagen. Ca. 30 % havde i mindst 5 år været udsat for uorganisk støv, og heri var der var ingen forskel mellem ansatte på halmfyrede værker og kontrolværker. Knap 12 % havde tidligere haft en alvorlig lungesygdom og 5 % en hjertesygdom, men heller ikke her var der forskel på grupperne. Tabel 3.1. Beskrivelse af medarbejdere på halmfyrede værker og kontrolværker, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen Ansatte på halmfyrede værker, n = 94 Ansatte på kontrolværker, n = 107 Kvinder, % 5,3 3,7 Alder, middelværdi (spredning) 45,9 (9,3) 48,1 (10,0) Rygere, % + 28,7 31,8 Antal pakkeår median (minimum - maksimum) 5,6 (0-66) 5,5 (0-168) Tidligere alvorlig lungesygdom, % 12,4 11,4 Mere end 5 års udsættelse for uorganisk støv 30,2 36,3 Bijob, % 37,1* 27,2 Hjertesygdom, % 5,5 4,8 +: Rygere blev defineret som aktuelle rygere + eksrygere der var holdt inden for de sidste 2 år *: Statistisk sikker forskel (P < 0,05) mellem ansatte på halmfyrede værker og kontrolværker Da der var så få kvinder med i undersøgelsen, valgte vi at indskrænke de efterfølgende analyser til mænd. Figur 3.2 a - c viser hyppigheden af henholdsvis ODTS-symptomer (a), symptomer fra øjne og næse (b) og symptomer fra lungerne (c). a b 60 50 40 30 20 10 0 ODTS ODTS, arbejde Diarree Influenza Halm Kontrol 20 15 10 5 0 øjne næse næse, ar bejde c 20 15 10 5 0 øjne næse næse, arbejde Figur 3.2 a - c. Symptomer (i %) blandt mænd opdelt på halmfyrede værker og kontrolværker. ODTSsymptomer (a), symptomer fra øjne og næse (b) og symptomer fra lungerne (c). Der var ingen statistisk sikre forskelle mellem halm- og kontrolværker. 19
Overordnet fandt vi ingen statistisk sikre forskelle mellem ansatte på halmfyrede værker og kontrolværker. Ca. 50 % havde haft mindst 2 ODTS-symptomer inden for det sidste år, og mellem 12 og 25 % havde haft diarre, influenzasymptomer eller ODTS-symptomer i relation til arbejde (Tabel 3.2a). Mellem 5 og 15 % havde haft symptomer fra næse eller øjne inden for det sidste år (Tabel 3.2b). Godt 20 % havde daglig hoste. Godt 5 % havde astma, mellem 11 og 18 % havde astmasymptomer, og mellem 2 og 8 % havde arbejdsrelaterede astmasymptomer (Tabel 3.2c). 20 15 a 10 5 Halm Kontrol 0 daglig hoste kronisk bronkitis astmasymp. astma astmasymp., arbejde b 40 35 30 25 20 15 10 5 0 daglig hoste kronisk bronkitis astmasymp. astma astmasymp., arbejde Figur 3.3 a - b. Lungesymptomer (i %) opdelt på halmfyrede værker og kontrolværker for a) ikkerygende mænd og b) rygende mænd. En * betyder, at der var en statistisk sikker forskel på halm- og kontrolværker (p < 0.05 i en X2 test). Figur 3.3 a-b er en gentagelse af Figur 3.2 c, men nu opdelt på ikke-rygere og rygere. For ikke-rygerne var der statistisk sikkert flere ansatte på halmfyrede værker, der havde astmasymptomer (14 % vs. 3 %) og astmasymptomer relateret til arbejde (8 % vs. 0 %). For rygerne fandt vi ingen forskel mellem halmfyrede værker og kontrolværker. Ikke overraskende havde rygere mere hoste og mere kronisk bronkitis end ikke-rygere. Tabel 3.4. Sammenligning af symptomhyppighed mellem halmfyrede værker og kontrolværker. Analyserne er kontrolleret for andre faktorer i en logistisk regressionsanalyse, bl.a. allergistatus (sensibilisering), alder og rygestatus. Resultatet er angivet som Odds Ratio (OR), med et 95 % konfidensinterval i parentes. Halmværk, n = 91 Kontrolværk, N = 105 ODTS 0,9 (0,5-1,8) 1,0 ODTS, arbejde 0,8 (0,4-1,8) 1,0 Øjne 1,1 (0,2-5,3) 1,0 Næse 1,1 (0,5-2,6) 1,0 Næse, arbejde 2,3 (0,8-6,4) 1,0 Daglig hoste 0,8 (0,4-1,8) 1,0 Astmasymptomer 6,4 (1,2-35,0) 1,0 Selvrapporteret astma 2,3 (0,3-17,9) 1,0 Astmasymptomer, arbejde 3,3 (0,6-17,9) 1,0 Hvis tallet er markeret med fed, er det en statistisk sikker forskel. 20
I Tabel 3.4 ses en sammenligning af symptomhyppighed mellem halmfyrede værker og kontrolværker efter analyserne er kontrolleret for andre faktorer i en logistisk regressionsanalyse. Der er bl.a. kontrolleret for rygning, tidligere sygdom, tidligere støvudsættelse og alder. Resultatet er vist i Odds Ratio (OR). Kontrolværkerne er sat til OR 1.0. Hvis de halmfyrede værker har en OR over 1, tyder det på, at der er flere med symptomer sammenlignet med kontrolværker. Hvis tallet er markeret med fed, er det en statistisk sikker forskel. Tabellen viser, at der var statistisk sikkert flere med astmasymptomer på halmværkerne. Desuden var der en tendens til, at flere på halmværkerne havde arbejdsrelateret astma og arbejdsrelaterede næsesymptomer, men det var ikke statistisk sikkert. Diskussion og konklusion I vores resultater er der ikke noget som tyder på, at ansatte på halmværker oftere end ansatte på kontrolværker oplever ODTS-symptomer. Vi fandt således ingen forskel mellem ansatte på halmværker og kontrolværker med hensyn til hyppigheden af ODTS-symptomer, hverken generelt eller i relation til arbejdet. Det tyder på, at ODTS-symptomerne ikke skyldes udsættelse for organisk støv, da der ikke var noget organisk støv af betydning på kontrolværkerne. Hyppigheden af ODTS-symptomer var høj både blandt halmarbejdere og kontrolpersoner, ca. 50 % inden for det sidste år. Den høje forekomst skyldes, at symptomer som hovedpine, muskelsmerter og hoste, som er klassiske ODTSsymptomer, samtidig er meget hyppige i baggrundsbefolkningen, uden at det har relation til støvudsættelse. Tidligere undersøgelser har rapporteret om øget hyppighed af ODTS-symptomer i brancher med høj organisk støveksponering, f.eks. landmænd (Rask-Andersen et al, 1993). At vi ikke finder denne sammenhæng tyder på, at de ansatte på værkerne ikke ofte udsættes for høje koncentrationer af organisk støv eller at ODTS er svært at diagnosticere gennem spørgeskemaet. For luftvejssymptomer fandt vi heller ikke forskel på halm- og kontrolværker, hvis vi kiggede på hele gruppen, men hvis vi delte resultaterne op på rygere og ikke-rygere, fandt vi i de justerede analyser en øget hyppighed af astmasymptomer blandt ikke-rygende halmarbejderne, samt en tendens til flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer. Man har også i tidligere undersøgelser vist, at effekten af støveksponering er størst blandt ikke-rygere. En forklaring på den manglende effekt blandt rygerne kunne være, at den massive virkning af rygning overdøver effekten af organisk støv. En anden forklaring kunne være en healthy smoker effekt (Becklake et al, 1990), hvor der findes en større følsomhed blandt ikke-rygere. De mest følsomme personer kan nemlig være holdt op med at ryge, eller de er måske aldrig startet på at ryge. Vi havde en stor del af danske halmfyrede halmværker med i vores undersøgelse og har ikke grund til at tro, de ikke skulle være repræsentative for branchen som helhed. Samtidig havde vi en acceptabel svarprocent, nemlig 75 % for halmværker og 59 % for kontrolværker. Hvis vi kun så på de halmværker, vi besøgte, var svarprocenten 81 %. Vi mener derfor, at vores undersøgelse er repræsentativ for branchen som helhed i Danmark De fleste analyser lavede vi kun på mænd, da meget få kvinder deltog i undersøgelsen. Det afspejler, at arbejde på kraftvarmeværk er en typisk mandsdomineret branche, hvilket formentligt også er det typiske udenfor Danmarks grænser. Hvis man skal lave undersøgelser af branchen, er det derfor vigtigst at se på mændene. Vores undersøgelse er en tværsnitsundersøgelse, hvilket betyder, at vi har målt symptomer og eksponering samtidigt. Derfor er det svært at udtale sig om årsagssammenhænge, specielt for kroniske sygdomme, og astmasymptomer kan f.eks. være både akutte og kroniske. Vores resultat skal eftervises i opfølgningsundersøgelser. I næste kapitel præsenteres resultaterne af en kort opfølgningsundersøgelse. I nærværende kapitel har vi sammenlignet halmarbejdere og kontrolpersoner uden at skele til, at der kan være stor forskel på, hvor stor eksponering den enkelte halmarbejder udsættes for. Derfor beskri- 21
ver vi i Kapitel 6 sammenhængen mellem symptomer og eksponeringsniveauet for hver enkelt halmarbejder. Alt i alt tyder vores undersøgelse på, at der ikke er mange mænd, der har almensymptomer eller luftvejssymptomer som følge af arbejde på et halmfyret kraftvarmeværk. Det ser dog ud til, at ikke-rygere hyppigere har astmasymptomer og måske arbejdsrelaterede astmasymptomer, hvis de arbejder med halm end med konventionelt brændsel. 22
KAPITEL 4. NYOPSTÅEDE HELBREDSGENER BLANDT ANSATTE PÅ DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER VURDE- RET VED SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Formål Opfølgningsundersøgelsens formål var at undersøge hyppigheden af nytilkomne luftvejssymptomer blandt ansatte på danske halmfyrede kraftvarmeværker, og sammenligne dem med ansatte på værker, der brugte konventionelt brændsel. Metode 1-2 år efter vi gennemførte den første spørgeskemaundersøgelse på halmværker og kontrolværker, udsendte vi et nyt spørgeskema til de personer, der havde svaret på det første skema. Formålet var at undersøge, om de ansatte på værkerne havde fået nyopståede symptomer i løbet af opfølgningsperioden. Når vi for eksempel analyserede for nyopstået astma, undersøgte vi hvor mange procent af dem, der ikke havde angivet astma i den første spørgeskemaundersøgelse, som nu angav astma i det nye skema. Vi brugte de samme spørgsmål i de to skemaer, men det nye skema var betydeligt kortere end det første, da vi kun spurgte til udvalgte symptomer. Vi sendte det nye skema til værkerne, som så sørgede for at uddele det til de enkelte medarbejdere. Der var enkelte personer, som ikke mere arbejdede på værkerne. Dem sendte vi skemaerne på deres privatadresser. Resultater Som anført i Kapitel 3 havde 94 ansatte på halmværker og 108 ansatte på kontrolværker udfyldt det første skema. Vi kunne ikke finde én kontrolperson, hvorfor vi udsendte i alt 201 nye skemaer (94 + 107). Efter én skriftlig rykker modtog vi i alt 84 skemaer (89 %) fra halmværkerne og 73 skemaer (68 %) fra kontrolværkerne. Tabel 4.1. Forekomsten af nyopståede luftvejssymptomer blandt mænd fra 1. til 2. spørgeskemaundersøgelse. Mediane opfølgnings tid 542 dage (219-927). Resultaterne er opdelt på halm- og kontrolværker. Symptomerne er defineret som i Kapitel 3. Ansatte på halmværker* Ansatte på kontrolværker* Næsesymptomer, antal ( %) 3 (5,1) 4 (7,8) Arbejdsrelaterede næsesymptomer, antal ( %) 7 (12,3) 2 (4,2) Daglig hoste, antal ( %) 2 (3,3) 4 (7,7) Astmasymptomer, antal ( %) 1 (1,4) 4 (6,2) Astma, antal ( %) 0** 4 (6,3) Arbejdsrelaterede astmasymptomer, antal ( %) 1 (1,7) 4 (7,4) Antallet af personer varierer fra symptom til symptom. Antallet afhænger af, hvor mange der havde symptomer ved den 1. undersøgelse. **P < 0,05 mellem halmværk og kontrolværk, X 2 test. I Tabel 4.1. ses forekomsten af nyopståede luftvejssymptomer blandt mænd fra 1. til 2. spørgeskemaundersøgelse. Den mediane opfølgningstid var 542 dage (219-927), og der var ikke forskel på halmog kontrolværker (543 vs. 525 dage). 23
Procenten af nyopståede symptomer svingede fra 0 % (for astma) til 12 % (for arbejdsrelaterede næsesymptomer) blandt ansatte på halmværker. Der var statistisk sikkert flere på kontrolværkerne, der udviklede astma i opfølgningsperioden sammenlignet med ansatte på halmværker (0 vs. 6 %). For de øvrige symptomer var der ingen statistisk sikre sammenhænge, men der var en tendens til, at flere ansatte på halmværkerne udviklede arbejdsrelaterede næsesymptomer end på kontrolværkerne. Diskussion og konklusion Vi fandt, at flere kontrolpersoner (6,3 %) end halmarbejdere (0 %) udviklede astma i løbet af gennemsnitligt 1½ år. Desuden så vi en tendens til, at flere halmarbejdere (12 %) end kontrolpersoner (4 %) udviklede arbejdsrelaterede næsesymptomer, men det var ikke statistisk sikkert. For de øvrige symptomer var der ikke forskel mellem grupperne. Resultatet er delvist i modstrid med resultatet fra tværsnitsundersøgelsen, hvor vi fandt en øget hyppighed af astmasymptomer blandt ikke-rygende halmarbejdere sammenlignet med ikke-rygende kontrolpersoner. På grund af det lille antal personer, der udviklede nye symptomer (mellem 0 og 7), var det ikke muligt at opdele denne analyse på f.eks. rygere og ikke-rygere, men resultatet understreger, at forskellige undersøgelsesdesign kan give forskellige svar. Der var ikke forskel på den gennemsnitlige opfølgningstid, men til gengæld en stor spændvidde fra 219-927 dage. Den gennemsnitlige opfølgningstid var 542 dage. Vi har generelt spurgt til symptomer inden for de sidste 12 måneder i opfølgningsskemaet. Derfor er det muligt, at nogle personer har fået symptomer efter basisundersøgelsen, men at de er forsvundet igen, inden de blev opfanget af opfølgningsskemaet. Det resulterer alt andet lige i, at vi undervurderer forekomsten af nytilkomne symptomer for både halmarbejdere og kontrolpersoner. For den enkelte person har vi ikke mulighed for at udregne en præcis risikotid. Det betyder, at vi ikke kan korrigere for den store variation i opfølgningstid og derfor får en større usikkerhed på vores tal. I hvilken retning denne usikkerhed går, er svært at afgøre. Da vores tal er små, er det svært at sammenligne resultaterne med andre undersøgelser. At 6,3 % får astma i løbet af gennemsnitligt 1½ år er imidlertid betydeligt flere, end man har set i studier af den danske normalbefolkning. Skadhauge et al har f.eks. i 2005 fundet en årlig incidensrate på under 10 pr. 1.000 personår for 40-50-årige, hvilket svarer til under 2 % på 1½ år. Vi har ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor kontrolpersonerne også skulle have en øget risiko for at få astma. 1½ års opfølgningstid er meget kort, specielt når undersøgelsen ikke er større. For at få et mere sikkert resultat vil det være nødvendigt at følge kohorten op igen om nogle år, og der spørge mere præcist til tidspunktet for symptomdebut. Alt i alt tyder vores undersøgelse på, at mænd ansat på halmværker ikke udvikler flere luftvejssymptomer end mænd, der arbejder med konventionelt brændsel. For at give et mere sikkert resultat bør opfølgningen gentages om nogle år. 24
KAPITEL 5. HELBRED BLANDT ANSATTE PÅ DANSKE KRAFTVARMEVÆRKER VURDERET VED OBJEKTIVE UN- DERSØGELSER FOR LUFTVEJSSYGDOMME OG ALLERGI Formål Formålet var at afdække eventuelle objektive tegn på, at udsættelsen for organisk støv, herunder endotoksin og svampesporer, påvirker helbredet. Metode Undersøgelsesprogram På de halmfyrede kraftvarmeværker, hvor der blev opsamlet støvprøver, gennemførte vi helbredsundersøgelser på de ansatte. I dette kapitel vil vi beskrive resultaterne af disse helbredsundersøgelser. Mandag morgen i måleugen fik medarbejderne målt deres lungefunktion, fik skyllet næsen og fik opsamlet stoffer i deres udåndingsluft ved en såkaldt kondenseret udånding. Næseskylning og kondenseret udånding blev lavet for at måle markører for inflammation i slimhinderne i henholdsvis næsen og lungerne. Næseskyllevæsken og kondenseret udånding blev undersøgt for henholdsvis interleukin 8 (IL 8) og interleukin 1 (IL 1β), som begge er led i inflammationsprocessen. Desuden blev næseskyllevæsken også analyseret for hvide blodlegemer (neutrofile granulocytter). Torsdag eftermiddag i samme uge gennemførte vi anden runde af helbredsundersøgelserne. Vi gentog lungefunktion, næseskylning og kondenseret udånding for at undersøge, om der var nogen forskel i lungefunktion og inflammationsparametre før og efter en arbejdsuge. Derudover fik hver enkelt medarbejder lavet en irritationstest af lungerne (bronkial hyperreaktivitet, BHR), og der blev gennemført en priktest og taget en blodprøve for at undersøge, om der var tegn på sensibilisering overfor skimmelsvampe (IgE antistoffer). I alt 190 personer deltog i de kliniske undersøgelser, og ca. 90 % gennemførte hele undersøgelsesprogrammet. De enkelte metoder Lungefunktionstest blev udført med et MicroDL spirometer baseret på en digital volumen transducer forbundet til Spida software version 3. Testen blev udført i henhold til det Europæiske Lungeselskabs retningslinjer (Miller et al, 2006). Der blev foretaget mindst 3 målinger, og forskellen på de 2 højeste forsøg skulle helst være under 150 ml. På baggrund af deltagernes køn, alder og højde udregnede vi forventede værdier af FEV1 (den forcerede ekspiratoriske volumen i første sekund) og FVC (den forcerede ventilatoriske vitalkapacitet) baseret på danske normalmaterialer, ét for 15-29-årige (Omland et al, 1993), og ét for 30-70-årige (Spirometri- en rekommandation fra DLS, 1996). Vi brugte den højest målte værdi (mandag eller torsdag) i beregningen af forventede værdier for den enkelte. Bronkial hyperreaktivitet (BHR) blev målt som beskrevet af Yan et al (Yan et al, 1983) med kalibrerede De Vilbiss nebulisatorer (Sommerset PA, USA) forbundet til en kunstig hånd. Den kunstige hånd er et simpelt trykluft-dosismeter, som producerer en trykimpuls lig et håndtryk, men mere ensartet og reproducerbart end et rigtigt håndtryk. Der blev højst givet en kumuleret dosis på 2,24 mg metacholinbromid. Personer, hvis FEV1 faldt 20 % eller mere, blev defineret som hyperreagerende. Næseskylning (nasal lavage) blev udført efter en metode først beskrevet af US Environmental Protection Agency (Sigsgaard et al 2000). Fem ml 37 o C varmt sterilt saltvand blev sprøjtet op i hvert næsebor med en 10 ml sprøjte. Efter 10 sekunder blev prøven blæst ud i en kop og overført til reagensglas. Materialet blev efter centrifugering opbevaret ved -80 o C indtil videre analyser. 25
Procentdelen af neutrofile granulocytter i næseskyllevæsken blev talt under mikroskop. Desuden blev der analyseret for indholdet af Interleukin 8 (IL 8) med en såkaldt solid phase ELISA teknik baseret på monoklonale antistoffer imod IL 8, QuantiGlo. Detektionsgrænsen for IL 8 var 0,28 pg/ml. Ved kondenseret udånding fortættes udåndingsluft på indersiden af et nedkølet rør (Cunningham et al, 2000). Forsøgspersonen trak vejret gennem det nedkølede rør i ca. 10 minutter, hvorefter kondensatet blev opsamlet i rør og nedfrosset til senere analyse af Interleukin 1( IL 1β). Indholdet af IL 1β blev målt med en såkaldt solid phase ELISA teknik baseret på monoklonale antistoffer imod IL 1β, Quantikine HS. I Figur 5.1. ses et billede af, hvordan selve opsamlingen af udåndingsluft foregik. Vi målte også ph i kondensatet. Detektionsgrænsen for IL1β var 0,1 pg/ml. Figur 5.1. Opsamlingen af udåndingsluft ved kondenseret udånding Vi foretog priktest med standardmetode overfor et standardpanel af 10 almindelige inhallationsallergener (Soluprick ALK). Standardpanelet indeholdt vortebirk (betula verrucosa), engrottehale (phleum pratense), gråbynke (artemisia vulgaris), hesteskæl, hundehår, kattehår, 2 typer støvmider (derm. pteronyssinus og derm. farinae) og 2 skimmelsvampe (Altenaria altanata og Cladosporum herbarum). Desuden testede vi med 2 lagermider (tyrophagus putrescentia og lepidoglyphus destructor) og yderligere 3 skimmelsvampe (Aspergillus fumigatus, Penicillium expansum og Penicillium notatum). Resultatet blev aflæst efter 15 minutter. Personer med en nælde på over 3 mm i middeldiameter blev tolket som positiv. Sensibilisering blev defineret som mindst én positiv priktest. I Figur 5.2. ses et billede af, hvordan priktest foregik. 26
Figur 5.2. Priktest For alle personer med sensibilisering blev blodprøven analyseret for Specifikke IgE antistoffer overfor Aspergillus fumigatus, Penicillium notatum, Cladosporum herbarium og Trichoderma viride. Analyserne blev udført af Pharmacia med immunocap. Definitioner Atopy definerede vi som mindst én positiv priktest overfor enten almindelige allergener eller skimmelsvampe. Sensibilisering blev defineret som person med en positiv priktest overfor mindst ét allergen eller IgE antistoffer i blodet. Allergi definerede vi som sensibiliseret person, der samtidig havde symptomer på allergisk sygdom. Resultater I Tabel 5.1. ses resultatet af lungefunktionsundersøgelserne. Analyserne er opdelt på rygere og ikkerygere, og de er kun foretaget på mænd, da meget få kvinder deltog. Vi fandt ikke nogen statistisk sikker forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker, hverken for FEV1, FVC, FEV1 / FVC, BHR eller BHR plus astmasymptomer. Rygerne havde lavere lungefunktion og en større andel med BHR og BHR plus symptomer, men det gjaldt både for rygende halm- og kontrolarbejdere. Tabel 5.1. % forventet lungefunktion (FEV1 og FVC) samt andelen med bronkial hyperreaktivitet (BHR) blandt mænd ansat på henholdsvis halmværk og kontrolværk. Resultaterne er opdelt på rygere og ikke-rygere. Rygere Halmværk, n = 24 Kontrolværk, n = 33 % forventet FEV1, middel (SD) 87,7 (14,4) 87,5 (15,6) % forventet FVC, middel (SD) 97,5 (10,8) 96,2 (11,7) FEV1/FVC, median (range) 71,6 (54-84) 72,2 (55-86) BHR, % 12,5 35,7 Astmasymptomer + BHR, % 4,3 12,5 Ikke-rygere Halmværk, n = 53 Kontrolværk, n = 70 % forventet FEV1, middel (SD) 96,9 (11,3) 93,5 (12,2) % forventet FVC, middel (SD) 98,5 (11,3) 96,07 (10,7) FEV1/FVC, median (range) 78,9 (60-87) 78,1 (42-88) BHR, % 7,8 7,6 Astmasymptomer + BHR, % 2,0 1,5 27
Vi foretog en udvidet analyse (lineær regression), hvor vi kontrollerede for andre ting, som kunne indvirke på lungefunktion, bl.a. alder, rygning og tidligere støvudsættelse. Denne analyse bekræftede, at der ingen forskel var mellem ansatte på halm- og kontrolværker, hvad lungefunktionen eller BHR angik. I Tabel 5.2 ses forekomsten af sensibilisering målt som priktest eller specifik IgE for ansatte på henholdsvis halm- og kontrolværker. Mellem 23 og 27 % havde mindst én positiv priktest, men der var ingen forskel mellem ansatte på halm- og kontrolværker. Meget få (i alt 3 personer) havde en positiv priktest overfor skimmelsvampe. I alt 4 kontrolpersoner havde specifik IgE overfor skimmelsvampe mod 0 på halmværkerne, men forskellen var for lille til at være statistisk sikker. Tabel 5.2. Forekomsten af sensibilisering i antal ( %) målt som priktest eller specifik IgE for ansatte på henholdsvis halm- og kontrolværker Ansatte på halmfyrede værker, N = 79 Ansatte på kontrolværker, N = 101 Mindst én positiv priktest, standardpanel + svampe, antal ( %) 21 (26,7) 23 (22,8) Mindst én positiv priktest, svampe, % 1 (1,3) 2 (2,3) Specifik IgE for svampe (kun personer med positiv priktest) 0 4 (15,0) IL 1β niveauet var generelt lavt i den kondenserede udånding. 203 ud af 518 målinger var under detektionsgrænsen og blev derfor tildelt en værdi svarende til halvdelen af detektionsgrænsen, nemlig 0,05 pg/ml. På Figur 5.3. ses hovedresultaterne fra IL 1β målingerne i den kondenserede udånding. Figuren er opdelt på rygere og ikke-rygere. Blandt rygerne var der ingen forskel på ansatte på halmog kontrolværker hverken mandag morgen eller torsdag eftermiddag. Niveauet af IL 1β faldt dog lidt blandt halmarbejderne fra mandag til torsdag. Blandt ikke-rygerne havde halmarbejderne et statistisk sikkert højere niveau af IL 1β i udåndingsluften både mandag og torsdag sammenlignet med kontrolpersonerne. Forskellen var størst torsdag, da kontrolpersonernes niveau faldt lidt fra mandag til torsdag. I den kondenserede udånding var ph gennemsnitligt 6,0, og der var ingen forskel hverken på halmarbejdere og kontrolpersoner, eller fra mandag til torsdag. Median, pg/ml Interleukin 1β, kondenseret udånding, mænd, rygere 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 a a a a * mandag, p > 0,05 torsdag, p > 0,05 Halm Kontrol a: 75% percentilen *: P < 0,05, mellem mandag og torsdag, halm, Wicoxon rank test 28
Interleukin 1β, kondenseret udånding, mænd, ikke rygere Median, pg/ml 4 a a 3 2 1 a a * Halm Kontrol 0 mandag, p = 0.034 torsdag, p < 0,001 *: P < 0,05 mellem mandag og torsdag, halm, Wicoxon rank test a: 75% percentilen Figur 5.3. Interleukin 1β i udåndingsluften mandag morgen og torsdag eftermiddag hos ansatte på halm- og kontrolværker. Rygende mænd og ikke-rygende mænd. På Figur 5.4. ses hovedresultaterne fra IL 8-målingerne i næseskyllevæsken fra nasal lavage. Der var ingen forskel på IL 8-niveauet, hverken mellem halmarbejdere og kontrolpersoner, eller fra mandag til torsdag. Resultatet var det samme, hvis vi opdelte på rygning, eller hvis vi justerede for procentdelen af neutrofile granulocytter i næseskyllevæsken. Procentdelen af neutrofile granulocytter faldt fra 63 % til 54 % fra mandag til torsdag, men der var ikke forskel på faldets størrelse mellem halmarbejdere og kontrolpersoner. Interleukin 8, næse-skylning, mænd Median, pg/ml 500 a 400 a a a 300 200 Halm Kontrol 100 0 mandag, p >0,05 torsdag, p > 0,05 a: 75% percentilen Figur 5.4. Interleukin 8 i næseskyllevæsken fra nasal lavage mandag morgen og torsdag eftermiddag hos ansatte på halm- og kontrolværker. Mænd. Diskussion og konklusion Vores resultater tyder ikke på, at ansatte på halmværker har en dårligere lungefunktion eller en øget grad af bronkial hyperreaktivitet sammenlignet med ansatte på kontrolværker. Resultater om akut ændring i lungefunktion fra mandag til torsdag beskrives i Kapitel 6. Nedsat lungefunktion er en typisk kronisk tilstand, hvor eksponeringen tilbage i tid betyder noget for sygdomsudviklingen. Da man i en tværsnitsundersøgelse kun ser på den aktuelle eksponering, er dette design ikke velegnet til at udtale sig om årsager til nedsat lungefunktion. Ved en opfølgningsundersøgelse vil man kunne under- 29
søge kronisk ændring i lungefunktion f.eks. efter 5 år, og denne type undersøgelse vil være mere velegnet til at undersøge den organiske støveksponeringseffekt på lungefunktionen. Fra mange andre undersøgelser ved man, at udsættelse for organisk støv hos f.eks. landmænd kan give et accelereret tab af lungefunktion {Omland et al, 2000}. Forekomsten af sensibilisering for enten standardallergener eller svampe lå mellem 23 og 26 %. Den var ens blandt ansatte på halm- og kontrolværker og lå på samme niveau som i den danske befolkning generelt. Der var kun ganske få, der var sensibiliseret overfor svampe, nemlig en person ansat på halmværk og 2 personer ansat på kontrolværk. Dette tyder på, at få personer ansat på halmværker udvikler allergi overfor skimmelsvampe. Da forekomsten af sensibilisering for standardallergener var ens blandt ansatte på halm- og kontrolværker, tyder det ikke på, at sensibiliserede personer er blevet selekteret ud af halmværkerne. Generelt havde mandlige halmarbejdere højere forekomst af IL 1β i den kondenserede udånding både mandag og torsdag, sammenlignet med kontrolarbejdere, men forskellen var kun statistisk sikker for ikke-rygere. For rygere faldt IL 1β lidt fra mandag til torsdag for halmarbejdere, mens den for ikkerygere faldt lidt for kontrolarbejdere. Det ser ud til, at halmarbejderne generelt har forhøjet IL 1β, mens forskellen fra mandag til torsdag ikke var så udtalt. Det tyder på, at halmarbejde giver en kronisk snarere end en akut påvirkning af det inflammatoriske system i lungerne. Vi fandt ingen forskelle i IL 8-niveauet, hverken mellem halmarbejderne og kontrolpersoner, eller fra mandag til torsdag. Det tyder på, at halmarbejdere ikke er udsat for eksponeringer, der påvirker inflammationen i næsen væsentligt. Alt i alt viser denne del af vores undersøgelse, at der kun er få objektive tegn på, at arbejde på et halmværk påvirker helbredet i negativ retning. Vi så ingen effekt på lungefunktion eller graden af almen sensibilisering, og kun få havde specifik sensibilisering for skimmelsvampe. Halmarbejderne havde dog et forhøjet niveau af interleukin 1β i den kondenserede udåndingsluft, hvilket tyder på, at inflammationen er øget i lungerne. 30
KAPITEL 6. HVOR MEGET BETYDER DEN ENKELTE MEDARBEJDERS EKSPONERINGSNIVEAU FOR HYPPIGHEDEN AF SYMPTOMER? Formål Formålet var at undersøge, om vi kunne påvise en dosis-respons-sammenhæng mellem symptomer og udsættelse for organisk støv blandt ansatte på halm- og flisfyrede kraftvarmeværker, med kontrolpersoner fra konventionelle værker som reference. Metode Samtidigt med at de ansatte fik udleveret et spørgeskema fik de også uddelt et skema til at registrere, hvor mange timer om dagen de brugte i f.eks. halmmodtagelsen, på kontor eller i kedelhallen. Baseret på stationære målinger på halmværkerne udregnede vi en gennemsnitlig værdi for alle halmmodtagelser, kedelhaller, kontorer m.m. for henholdsvis totalstøv (mg/m 3 ), endotoksin (EU/m 3 ), totalt antal levende svampesporer (cfu/m3) og antal levende svampesporer fra Aspergillus fumigatus (cfu/m 3 ). Ved at koble disse gennemsnitsværdier til timeregistreringsskemaerne kunne vi for hver enkelt medarbejder udregne en ugentlig gennemsnitsværdi for hver af de 4 eksponeringer. På tilsvarende måde udregnede vi ugentlige gennemsnitsværdier for støv og endotoksin på medarbejdere fra 35 flisfyrede kraftvarmeværker. Undersøgelsen af flisfyrede værker er en del af et andet projekt, men helbredsundersøgelserne er lavet af de samme personer som i dette projekt, og nøjagtigt de samme undersøgelser er udført. For støv og endotoksin opdelte vi halm- og flisarbejderne i 3 lige store grupper, som vi kaldte lavt, middel og højt eksponerede. For totalt antal levende svampesporer og svampesporer fra Aspergillus fumigatus (cfu/m 3 ) opdelte vi halmarbejderne i 3 lige store grupper og kaldte dem lavt, middel og højt eksponerede. Vi gentog analyserne beskrevet i Kapitel 3, men nu opdelt på lavt, middel og højt eksponerede. Medarbejdere på kontrolværkerne blev brugt som referencegruppe i beregningerne. Resultater I Tabel 6.1. ses eksponeringsniveauerne for lavt, middel og højt eksponerede for henholdsvis totalstøv, endotoksin, total antal levende svampesporer og levende Aspergillus fumigatus svampesporer. For totalstøv og endotoksin er niveauerne opdelt på flis- og halmværker. Det ses tydeligt, at der er langt flest højt eksponerede på halmværker sammenlignet med flisværker. Kun én person var lavt støveksponeret på halmværker mod 53 på flisværker, og kun 2 var lavt endotoksin-eksponerede på halmværker mod 58 på flisværker. 31
Tabel 6.1. Eksponeringsniveauerne for lavt, middel og højt eksponerede for henholdsvis totalt støv, endotoksin, total antal levende svampesporer og levende Aspergillus fumigatus svampesporer. For totalstøv og endotoksin er niveauerne opdelt på flis- og halmværker. Tallene i parentes er antal personer i hver kategori. Halmværker, N = 23 Flisværker, n= 35 Total støv, mg/m 3 Lav < 0,02 (n = 1) < 0,02 (n f) = 53) Middel 0,02-0,08 (n = 14) 0,02-0,08 (n = 54) Høj 0,08-0,33 (n = 56) 0,08-0,33 (n = 2) Endotoksin EU/m 3 Lav < 1,8 (n = 2) < 1,8 (n = 58) Middel 1,8-9,1 (n= 9) 1,8-9,1 (n = 51) Høj 13-194 (n = 60) 13-294 (n = 0) Totalt antal levende svampesporer, cfu/m 3 Lav < 3.436 (n = 23) Middel 3.638 8.828 (n = 23) Høj 9.744-18.486 (n = 24) Levende A. fumigatus svampesporer, cfu/m 3 Lav < 640 (n = 23) Middel 640 1.440 (n = 23) Høj 1.474 2.778 (n = 24) I Figur 6.1. ses en sammenligning af symptomhyppighed mellem kontrolpersoner og henholdsvis lavt, middel og højt eksponerede personer. Analyserne er kontrolleret for andre faktorer i en logistisk regressionsanalyse. Der er bl.a. kontrolleret for rygning og alder. Resultatet er vist i Odds Ratio (OR). Kontrolværkerne er sat til OR 1.0. En OR over 1 tyder på, at den undersøgte gruppe har flere symptomer end ansatte på kontrolværker. Der er vist resultater for a) næsesymptomer, b) arbejdsrelaterede næsesymptomer, c) daglig hoste, d) astmasymptomer og e) arbejdsrelaterede astmasymptomer. Næsesymptomer: Der sås ingen sikker sammenhæng mellem næsesymptomer og størrelsen af eksponeringen. Der var dog statistisk sikkert flere med næsesymptomer blandt gruppen med den laveste eksponering for Aspergillus fumigatus, ellers sås ingen statistisk sikre forskelle. Arbejdsrelaterede næsesymptomer: For alle 4 eksponeringer sås en tydelig sammenhæng mellem arbejdsrelaterede næsesymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-respons-sammenhæng). Der var statistisk sikkert flere med arbejdsrelaterede næsesymptomer i den højest eksponerede gruppe for alle 4 eksponeringer. For Aspergillus fumigatus sås den allerhøjeste forekomst af symptomer i den mellemeksponerede gruppe. Daglig hoste: Der sås ingen sikker sammenhæng mellem daglig hoste og størrelsen af eksponeringen. Astmasymptomer: For totalstøv og endotoksin sås en tydelig sammenhæng mellem astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen (dosis-respons-sammenhæng). Der var statistisk sikkert flere med astmasymptomer i den højest eksponerede gruppe for både totalstøv og endotoksin. For totalt antal levende svampesporer sås den allerhøjeste forekomst af astmasymptomer i den mellemeksponerede gruppe, mens forskellen på kontrolgruppen og den højest eksponerede gruppe ikke helt var statistisk sikker. Der sås ingen sikker sammenhæng mellem astmasymptomer og eksponering for Aspergillus fumigatus. Arbejdsrelaterede astmasymptomer: Generelt sås ingen statistisk sikker sammenhæng mellem arbejdsrelaterede astmasymptomer og størrelsen af eksponeringen. For totalt antal levende svampe var der 32
dog statistisk sikkert flere med arbejdsrelaterede astmasymptomer i den mellemeksponerede gruppe, mens forskellen på kontrolgruppen og den højest eksponerede gruppe ikke var statistisk sikker. For ODTS, arbejdsrelateret ODTS, diarre, influenzalignende symptomer, øjensymptomer og selvrapporteret astma så vi ingen sikker sammenhæng til eksponeringerne. For at undersøge om den enkeltes allergistatus havde betydning for sammenhængen mellem organisk støveksponering og udvikling af symptomer, lavede vi ekstra analyser, hvor vi analyserede sensibiliserede og ikke-sensibiliserede for sig. Sensibilisering blev defineret som havende mindst én positiv priktest, se Kapitel 3. Som forventet havde sensibiliserede personer flere symptomer end ikkesensibiliserede, men det at være ansat på et halmværk øgede ikke de sensibiliseredes risiko for symptomer yderligere. a. Næsesymptomer b. Arbejdsrelaterede næsesymptomer 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1, 5 1 9 8 7 6 5 4 3 2 0,5 1 0 kontrol lav middel høj 0 kontrol lav middel høj c. Daglig hoste 2 1, 8 1, 6 1, 4 1, 2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 kontrol lav middel høj totalstøv endotoxin A.Fumigatus total antal svampe d. Astmasymptomer e. Arbejdsrelaterede astmasymptomer 30 20 25 18 16 20 14 12 15 10 10 8 6 5 4 2 0 kontrol lav middel høj 0 kontrol lav middel høj Figur 6.1. OR for symptomer for lavt, middel og højt eksponerede med kontrolværker som reference. Analyserne er kontrolleret for andre faktorer (bl.a. alder, sensibilisering, rygestatus) i en logistisk regressionsanalyse. a) næsesymptomer, b) arbejdsrelaterede næsesymptomer, c) daglig hoste, d) astmasymptomer og e) arbejdsrelaterede astmasymptomer. Der er angivet resultater for henholdsvis totalstøv (grøn) endotoksin (rød), Aspergillus fumigatus (sort) og totalt antal levende svampesporer (blå). *: statistisk sikker forskel mellem kontrolværk og den angivne eksponering (p < 0.05 i en logistisk regressionsanalyse). 33
Diskussion og konklusion Vores resultater tyder på, at der er en dosis-respons-sammenhæng mellem totalstøv/endotoksin og henholdsvis arbejdsrelaterede næsesymptomer og astmasymptomer. Endvidere tyder vores resultater på en dosis-respons-sammenhæng mellem totalt antal levende svampesporer og henholdsvis arbejdsrelaterede næse/astma-symptomer og astmasymptomer. Det bestyrker vores hypotese om, at organisk støv og dets delkomponenter også på halmværker kan forårsage luftvejssymptomer og måske luftvejssygdom. De enkelte eksponeringer er stærk korreleret til hinanden, så det er vanskeligt at svare på, hvilken af komponenterne, der er vigtigst. Det ser ikke ud til, at skimmelsvampen Aspergillus fumigatus i sig selv har den store effekt på symptomniveauet. Ved udregning af deltagernes gennemsnitlige personlige ugentlige eksponering for støv og skimmelsvampe indgik også personer og målinger fra flisværker. Da støv og endotoksin blev målt på nøjagtigt samme måde på henholdsvis flis- og halmværkerne, vurderede vi denne fremgangsmåde til at være mest hensigtsmæssig. Som det fremgår af Tabel 6.1, er det gennemsnitlige personlige støv- og endotoksinniveau tydeligt højere på halmværker. Som forventet havde de sensibiliserede personer flere symptomer end ikke-sensibiliserede, men det at være ansat på et halmværk øgede ikke de sensibiliseredes risiko for symptomer yderligere. Det tyder på, at det er andre mekanismer end allergi, der er vigtige for sammenhængen mellem organisk støveksponering og udvikling af symptomer. Alt i alt viser denne del af vores undersøgelse, at der er dosis-respons-sammenhænge mellem flere delkomponenter i organisk støv og arbejdsrelaterede næse/astmasymptomer og astmasymptomer. Det bestyrker vores hypotese om, at organisk støv og dets delkomponenter også på halmværker kan forårsage luftvejssymptomer og måske luftvejssygdom. 34
Referenceliste for kapitlerne 3-6 1. Becklake MR, Lalloo U. The "Healthy Smoker": A phenomenon of Health selection? Respiration 1990 ;57:137-44. 2. British Medical Research Council Committee on the etiology of chronic bronchitis. Definition and classification of chronic bronchitis for clinical and epidemiological purposes. Lancet 1965;1:775-9. 3. Cunningham S, McColm JR, Ho LP, Greening AP, Marshall TG. Measurement of inflammatory markers in the breath condensate of children with cystic fibrosis. Eur Respir J 2000; 15:955-957. 4. International Rhinitis Management working group. International consensus report on the diagnosis and management of rhinitis. Allergy 1994;49:1-34. 5. Miller MR, Hankinson J, Brusasco V, Burgos F, Casaburi R, Coates A, Crapo R, Enright P, van der Grinten CP, Gustafsson P, Jensen R, Johnson DC, MacIntyre N, McKay R, Navajas D, Pedersen OF, Pellegrino R, Viegi G, Wanger J; ATS/ERS Task Force. Standardisation of spirometry. Eur Respir J 2005;26:319-38. 6. Omland Ø, Sigsgaard T, Hjort C, Pedersen OF, Miller MR. Lung Status in young Danish rurals: the effect of farming exposure on asthma-like symptoms and lung function. Eur Respir J 1999;13:31-7. 7. Omland O. Exposure and respiratory health in farming in temperate zones - a review of the literature. Ann Agric Environ Med. 2002;9(2):119-36. 8. Malmberg P, Rask-Andersen A, Rosenhall L. Exposure to microorganisms associated with allergic alveolitis and febrile reactions to mold dust in farmers. Chest 1993;103:1202-9. 9. Sigsgaard T, Bonefeld-Jørgensen EC, Kjaergaard SK, Mamas S, Pedersen OF. Cytokine release from the nasal mucosa and whole blood after experimental exposures to organic dust. Eur Respir J 2000; 16: 140-145. 10. Skadhauge LR, Baelum J, Siersted HC, Sherson DL, Dahl S, Thomsen GF, Omland O, Taudorf E, Sigsgaard TI. Forekomst af astma hos yngre voksne. Ugeskrift for Læger 2005;167:648-51. 11. Spirometri - En rekommandation fra Dansk Lungemedicinsk selskab. Dansk Lungemedicinsk selskab. 1996. 12. Yan K, Salome C, Woolcock AJ. Rapid method for measurement of bronchial responsiveness. Thorax 1983;38:760-5. 13. Østerballe M, Linneberg AR. Hvor mange har allergi? Ugeskrift for Læger. 2005; 167:605-7. 35
KAPITEL 7. IDENTIFICERING AF STØVENDE ARBEJDSPROCESSER PÅ BIOBRÆNDSELSANLÆG Metoder Støvende arbejdsprocesser identificeres ud fra personbårne målinger, stationære målinger, partikeltællere og observation af arbejdsopgaver og varighed af arbejdsopgaver på måledage. Partikeltællere blev placeret i halmmodtagelser, da en tidligere undersøgelse viste, at der var en høj støveksponering [1]. Endvidere blev stationært måleudstyr placeret tæt ved halmoprivere, da den tidligere undersøgelse også viste, at der kunne være en høj eksponering i dette område. Resultater Personbårne målinger viste, at arbejde på halmlager førte til høj eksponering for mikroorganismer, støv og endotoksin (se kap. 2). Ligeledes viste stationære målinger, at nogle af de højeste koncentrationer blev målt i halmmodtagelse (se kap. 2). Det område, som dog ikke fandtes på alle biobrændselsanlæg med de højeste koncentrationer var området omkring halmopriver (se Kapitel 2). Ved hjælp af partikeltællere har vi identificeret opgaver i halmmodtagelsen, som fører til støvning. Partikeltælleren er placeret et stykke fra støvkilden, derfor er der ofte en kort forsinkelse i de målte støvningsniveauer i forhold til aktiviteten, der fører til støvning. Partikelkoncentrationer stiger kort tid efter en aktivitet (Figur 7.2). Vi så, at lige efter nettet er hevet af et læs halm, stiger partikelkoncentrationen med ca. en faktor otte (Figur 7.2 og 7.3). Ved aflæsning af halm stiger støvkoncentrationen ved eksemplet i Figur 7.2 med en faktor fem. På eksemplet i Figur 7.4 stiger støvkoncentrationen med ca. en faktor 6 ved aflæsning og fejning med kost. Figur 7.4. viser målinger i halmmodtagelsen på samme værk som i Figur 7.4, men den efterfølgende dag. I Figur 7.4 er den maksimale partikelkoncentration ved aflæsning mellem 1,4x10 7 partikler/m 3 og 1,8x10 7 partikler/m 3. Den maksimale koncentration ved aflæsning i Figur 7.3 lå på samme niveau eller lidt lavere, dvs. mellem 6,0x10 6 partikler/m 3 og 1,8x10 7 partikler/m 3. I løbet af dagen stiger baggrundsniveauet af støv, dvs. støvkoncentrationen i den periode, der ingen aktivitet er i, fra 1,0x10 6 partikler/m 3 til omkring 3,5x10 6 partikler/m 3 (Figur 7.3). Figur. 7.1. Under aflæsning af halm afgives halmrester og støv til luften. Vi har derfor undersøgt bidraget af halmaflæsning til støvudviklingen. 37
Figur.7.2. Partikelkoncentration i en halmmodtagelse. Partikelkoncentrationer stiger kort tid efter en aktivitet. Lige efter nettet er hevet af et læs halm, stiger partikelkoncentrationen med ca. en faktor 8. Graf lavet af Katarina G. Jensen. Total antal partiker >0,75µm (partikler/m 3 ) 2,E+07 2,E+07 2,E+07 1,E+07 1,E+07 1,E+07 8,E+06 6,E+06 4,E+06 1.Læs Kaj Particle concentration 2. Læs 3. Læs 4. Læs 5. Læs Kaj Kaj Jens Jens Begge porte Ene port Begge porte åbnet åbnet, lidt åbnet efter begge åbnet Fejning med kost Fejning med kost Fejning med kost Traktor kører ind Ingen aktivitet Traktor kører ind Traktor kører ind Ingen aktivitet, Begge porte lukket Fejning m kost, pålæsning af for fugtige baller Pause i aflæsning 14:29 traktor kører ud aflæsning færdig 2,E+06 Ingen aktivitet 0,E+00 05:52 07:52 09:52 11:52 13:52 15:52 17:52 Time Figur. 7.3. Partikelkoncentration i løbet af en arbejdsdag målt i en halmmodtagelse den 23.11.2004. Total antal partikler >0,75µm (partikler/m 3 ) 9,E+07 9x10 7 8,E+07 8x10 7 7,E+07 7x10 7 6,E+07 6x10 7 5,E+07 5x10 7 4,E+07 4x10 7 3,E+07 3x10 7 2,E+07 2x10 7 1,E+07 10 7 Partikel koncentration Kører halm på plads baller er svære at få gaflen 1.Læs halm Port lukket. 3. Læs halm Dør åben i den ene Færdig m. oprydning 2. Læs halm 10:05 ende En port åben Port åbnes i den ene ende Flytter rundt på Baller flyttes baller indtil 12.15, ned fra port lukkes stakke Kører ud igen 8:45 Kører ud Fejer ikke Truck 11:15 Aflæsning slukkes fejer ikke 12:43 til 12:59 vogn 0,E+00 0 06:00 07:12 08:24 09:36 10:48 12:00 13:12 14:24 15:36 16:48 Time Figur. 7.4. Partikelkoncentration i løbet af en arbejdsdag målt i en halmmodtagelse den 24.11.2004. 38
På et anlæg blev ladet fejet efter aflæsning af halm en dag, og den efterfølgende dag blev det ikke fejet efter aflæsning (Figur 7.3 og 7.4). På en dag med fejning er partikelkoncentrationen i en 10 minutters periode inden aflæsning 2,1x10 6 partikler/m 3, og i en 28 minutters periode under aflæsning og fejning var partikelkoncentrationen 7,0x10 6 partikler/m 3. Partikelkoncentrationen er således steget med 239 %. Under aflæsning og fejning efter et andet læs er koncentrationen steget med 196 %. På den efterfølgende dag, hvor der ikke blev anvendt kost, var stigningen i partikeldannelsen mindre under halmaflæsning. Således var der i en 10 minutters periode inden aflæsning en middel koncentration på 4,0x10 6 partikler/m 3, og under aflæsningen var koncentrationen 7,0x10 6 partikler/m 3. Således var den gennemsnitlige partikelkoncentration steget 74 %. Uden anvendelse af kost under og efter aflæsning var partikelkoncentrationen i 3 tilfælde steget med hhv. 30, 55 og 74 %. Figur 7.5. Aftagning af net over halm i halmmodtagelse. På nogle anlæg blev halmen sat direkte på plads ved aflæsning fra lastbil. På andre var det nødvendigt at opdele aflæsning i to trin og ofte transportere halmen omkring på lageret for at stille det på bedre pladser. Under denne omflytning sker der en støvudvikling (se eksempel i Figur 7.4). Konklusion Aftagning af net over halmballer, aflæsning og omflytning af halm genererer støvudvikling. Partikelkoncentrationen stiger, hvis der fejes med kost i forbindelse med aflæsning. I løbet af en arbejdsdag med aktivitet i halmmodtagelse stiger baggrundskoncentrationen af partikler. Området omkring halmopriver er også identificeret som et område med høj eksponering (se Kapitel 5 og 8). Referenceliste for Kapitel 7 1. Madsen AM. Exposure to airborne microbial components in autumn and spring during work at Danish biofuel plants. Ann Occup Hyg 2006. 39
KAPITEL 8. FORBEDRING AF ARBEJDSMILJØET Dette kapitel er opdelt i 3 afsnit, som handler om forbedringer, som skulle føre til lavere eksponeringsniveauer. Det første drejer sig om tætning af kasse omkring nedskubberstempel ved en halmopriver. Det andet afsnit drejer sig om forbedring af centralstøvsugers kapacitet og det tredje om anvendelse af kost versus anvendelse af centralstøvsuger efter aflæsning af halm. 8.1 Tæt kasse omkring nedskubberstempel under halmopriveren reducerer støvningen Baggrund Vi har set at ansatte, der arbejder med halm og træflis, udsættes for store mængder luftbårne mikroorganismer. Vi har på halmværker målt, at området omkring halmoprivere ofte er meget støvet. Undersøgelser i andre miljøer, f.eks. landbrug, viser at de ansatte kan udvikle luftvejsproblemer ved udsættelse for høje mængder støv med mikroorganismer. Derfor er det vigtigt at reducere udsættelsen for støv og mikroorganismer. Metode Ved en halmopriver af mærket Weiss blev der målt en høj udsættelse for mikroorganismer og støv. I et forsøg på at reducere støvdannelsen har teknikere fra Weiss bygget en tæt kasse omkring et nedskubberstempel under halmopriveren. I dette område har vi i luften målt koncentrationen af støv og mikroorganismer over to hele arbejdsdage i november 2004 (før forbedringen) og over to hele arbejdsdage i februar 2005 (efter forbedringen var udført). Resultater Ved halmopriveren målte vi inden forbedringen en koncentration af inhalerbart støv på 2,4 mg per m 3 luft. Efter forbedringen var koncentrationen nede på 0,27 mg støv per m 3 luft. Således var støvmængden faldet til godt en tiendedel. Vi så at en ansat, som delvist arbejder i halmmodtagelse og delvis omkring opriveren, var udsat for lidt mindre støv efter forbedringen end inden forbedringen. Halmmodtagelsen er i en lade ved siden af opriverrummet, og her var støvkoncentrationen også en smule lavere end før forbedringen (Figur 8.1a). Faktaboks 8.1 Totalt antal mikroorganismer Total antal mikroorganismer: Det totale antal bakterier og skimmelsvampe. Det totale antal mikroorganismer var reduceret til ca. 1/30 efter forbedringen og en ansat var udsat for knap 1/3 af det antal mikroorganismer, han var udsat for før forbedringen (Figur 8.1b). Faktaboks 8.2. Aktinomyceter Aktinomyceter: En gruppe bakterier der kan opdeles i mesofile, som er dem der vokser ved omkring 20-40 C, og termofile, som er dem der kan vokse ved ca. 50-55 C. 41
Mikroorganismer kan opdeles i mange grupper af organismer, herunder bl.a. aktinomyceter og svampene Aspergillus fumigatus og Rhizomucor sp. Udsættes man for disse mikroorganismer i høje koncentrationer, kan man udvikle luftvejsproblemer. Vi har målt, at luftkoncentrationen af mesofile aktinomyceter omkring halmopriveren var væsentligt reduceret efter forbedringen (Figur 8.1.c). Vi fandt flere af de termofile aktinomyceter og de termotolerante svampe Aspergillus fumigatus og Rhizomucor sp efter forbedringen (Figur 8.2). Det er sandsynligvis, fordi der senere på vinteren anvendes ældre halm end først på vinteren, hvor første målinger blev lavet. Det ses ofte, at der er flere termofile aktinomyceter og termotolerante svampe i luften hen på vinteren end først på vinteren. Faktaboks 8.3. Termofile aktinomyceter og termotolerante svampe Termofile aktinomyceter og de termotolerante svampe Aspergillus fumigatus og Rhizomucor sp: er mikroorganismer, der kan vokse ved høje temperaturer. Vokser ofte i halm i løbet af vinteren, hvis halm lagres for fugtigt, og der sker en varmeudvikling. Der findes ofte flere af disse organismer i luften hen på vinteren end først på vinteren. Endotoksin, NAGase og protein blev fundet i væsentligt lavere koncentrationer efter forbedringen (Figur 8.3). F.eks. blev en ansats udsættelse for endotoksin reduceret til knap en tiendedel, og dette er en betydelig forbedring. På varmeværket er der en åbning fra opriverrummet til fyrrummet, og også i fyrrummet målte vi mindre koncentration af de nævnte stoffer efter forbedringen. F.eks. blev endotoksin-koncentrationen reduceret til en sjettedel. Faktaboks 8.4. Endotoksin, NAGase og protein Endotoksin, NAGase og protein: Dele af eller stoffer dannet af mikroorganismer. Kan have betydning for udvikling af luftvejsproblemer. Endotoksin er fra bakterier, NAGase hovedsagelig fra skimmelsvampe, og protein er både fra svampe, bakterier og planter. mg/m 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 2,4 Opriver 1,0 0,27 Kaj Støv 0,86 0,6 Modtagelse Før Efter 0,44 Før Efter Antal/m 3 300000000 250000000 200000000 150000000 100000000 50000000 0 Opriver Total antal mikroorganismer 288000000 8830000 785000 Modtagelse 4700000 2690000 12100000 Kaj Før Efter Cfu/m 3 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 Opriver Actinomyceter-mesofile 745000 150000 70000 Kaj 2900 Modtagelse Figur 8.1. abc. Koncentrationer af støv, totalt antal mikroorganismer og mesofile aktinomyceter i luften omkring en halmopriver, en medarbejder og i en halmmodtagelse før og efter forbedring ved en halmopriver. De lysegrønne søjler viser, at der var mindre støv og færre mikroorganismer efter forbedringen end før forbedringen, således er luften blevet renere. 149000 48800 Før Efter 42
Actinomyceter-termofile Aspergillus fumigatus Rhizomucor cfu/m 3 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 20500 Opriver 73000 11000 Kaj 1200 1900 Modtagelse 128000 Efter Før cfu/m 3 100000 80000 60000 40000 20000 0 Opriver 10000 80000 Kaj 7800 1700 13000 Modtagelse Før Efter 37000 cfu/m 3 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 Efter 0 Før 1360 Opriver Kaj 6560 2080 320 5400 Modtagelse Figur 8.2abc. Koncentrationer af mikroorganismer i luften omkring en halmopriver, en medarbejder og i en halmmodtagelse før og efter forbedring ved halmopriver. De mørkegrønne søjler viser, at der var færre termofile aktinomyceter og Aspergillus fumigatus før forbedringen ved halmopriveren end efter forbedringen. Dette skyldes, at denne type mikroorganismer vokser i halm under lagring, og at målingerne før forbedringen er foretaget i november og efter forbedringen er foretaget i februar. 2400 Før Efter Endotoksin NAGase Protein EU/m 3 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 6600 Opriver 800 Kaj 3300 260 600 Modtagelse Før Efter 470 Før Efter pmol/sek/m 3 2 1.5 1 0.5 0 1,68 Opriver 0,178 Kaj 0,508 0,175 0,176 0,380 Modtagelse Før mg/m 3 Efter 0.0018 0.0016 0.0014 0.0012 0.001 0.0008 0.0006 0.0004 0.0002 0 0,00098 Opriver 0,000242 Kaj 0,0016 0,00016 0,00033 Modtagelse Figur 8.3abc. Koncentrationer af de tre bestanddele endotoksin, NAGase og protein fra mikroorganismer i luften omkring en halmopriver, en medarbejder og i en halmmodtagelse før og efter forbedring af en halmopriver. Søjlerne viser, at forbedringen ved halmopriveren har virket, således fandt vi alle tre bestanddele i væsentlig lavere koncentrationer efter forbedringen. 0,00026 Efter Før Diskussion Der findes ingen grænseværdier for udsættelse for de fleste mikroorganismer og mikroorganismebestanddele, derfor har vi ingen grænseværdier at holde de målte koncentrationer op imod. Koncentrationerne må derfor forholdes til andre undersøgelser, hvor man har kigget på både udsættelse for mikroorganismer og helbredseffekter. Den tætte kasse omkring stemplet på halmopriveren reducerede koncentrationen af endotoksin fra 6.600 EU per m 3 luft til en koncentration på 800 EU per m 3 luft. Det er en betydelig reduktion og en forbedring, som er værd at lave. Desværre er koncentrationen af endotoksin i dette område stadig høj. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at mennesker kan begynde at udvikle symptomer ved udsættelse for lavere koncentrationer af endotoksin (omkring 50-200 EU per m 3 luft). Det er derfor stadig vigtigt, at medarbejdere ikke opholder sig i lange perioder ved halmopriveren. Ved halmfyret blev endotoksin-koncentrationen reduceret fra et gennemsnit på 470 EU per m 3 luft til et gennemsnit på 80 EU per m 3 luft. En koncentration på 80 EU per m 3 luft vil vi betragte som et acceptabelt niveau for en arbejdsplads, hvor halm håndteres, idet det vil være meget svært at komme ned på en lavere koncentration. 43
8.2 Støvsugeranlæg med større kapacitet På et større biobrændselsanlæg, som fyrede med halm, fik et støvsugeranlæg forbedret sin kapacitet. Anlægget skulle gerne bl.a. medføre, at der ikke skulle fejes så ofte, og at de ansatte derved blev udsat for mindre støv og færre mikroorganismer, når de arbejder i halmmodtagelsen. Figur 8.4. Under aflæsning af halm afgives halmrester og støv til luften. Vi har derfor valgt at måle før og efter forbedring af støvsugeranlæg. Metoder Eksponering blev målt på halmlager og i fyrrum den 8.-9.11.2004 og den 16.-17.1.2006. I perioden op til den 16.11.2006 var kapaciteten på støvsugeranlæg forbedret, således skulle det ikke være nødvendigt at bruge kost så ofte som i måleperioden i 2004. Den 8. og 9.11.2004 blev der modtaget hhv. 36 og 23 læs halm. Den 16. og 17.1.2006 blev der modtaget hhv. 23 og 0 læs halm. Eksponering for endotoksin, aktinomyceter, svampe, Aspergillus fumigatus, totalt antal mikroorganismer og partikler af forskellig størrelse den 9.11.2004, den 16.1.2006 og den 17.1.2006 blev udregnet i forhold til eksponeringen den 8.11.2004. Luftfugtigheden på halmlager var omkring 78-88 %, mens temperaturen var mellem 0,2 og 6 C (Tabel 8.1). Der blev endvidere lavet personbårne målinger, og resultater er vist for den person, der arbejdede med halmmodtagelse. Andel af eksponering den 16.1. i forhold til den 8.11. og den 9.11. er udregnet efter normalisering for antal modtagne læs halm. Tabel 8.1. Temperatur og luftfugtighed i fyrrum og på halmlager på nogle af måledagene. Område Dato Temperatur Luftfugtighed Fyrrum 16.1.06 12,6 32,1 Fyrrum 17.1.06 13,0 38,5 Halmlager 8.11.04 5,9 83,0 Halmlager 16.1.06-2,5 78,0 Halmlager 17.1.06 0,2 87,8 44
Resultater I måleperioden i 2006 var det regnvejr og støvsugeren blev kun sjældent brugt, da den ikke kunne suge det våde halm op. I stedet for blev der ofte anvendt kost. I fyrrum var der ikke sket en generel reduktion i eksponering for støv og mikroorganismer efter forbedring af støvsugerens kapacitet. Koncentrationen af mikroorganismer og endotoksin i fyrrum var højere i 2006 end i 2004, dog var koncentrationen af cfu svampe ikke højere (Figur 8.5). Der var kommet flere små partikler i fyrrummet i 2006 end i 2004 (Figur 8.6). 1000 Støv Endotoksin M. aktinomyceter T. aktinomyceter cfu svampe A. fumigatus T. mikroorganismer Microbial components relative to 11.08.04 100 10 1 0,1 0 1 2 3 4 5 6 7 0,01 Fyrrum : :11.08.04; x :11.09.04; + :01.16.06; : 01.17.06 Halmlager : :11.08.04; :11.09.04; - :01.16.06; : 01.17.06 Figur 8.5. Eksponering for endotoksin, mesofile og termofile aktinomyceter, svampe, Aspergillus fumigatus, og totalt antal mikroorganismer den 9.11.2004, den 16.1.2006 og den 17.1.2006 i forhold til eksponeringen den 8.11.2004. I halmmodtagelse var eksponeringen den 9.11.2004 og 16.1.2004 direkte sammenlignelig, idet der de 2 dage modtages lige meget halm: De 2 dage følger også meget det samme mønster mht. eksponering, men der er generelt flere mikroorganismer og mere endotoksin i luften i 2006 end i 2004 (Figur 8.5). Der var også flere partikler med en størrelse mindre end 2,1μm i 2006 end i 2004, men for større partikler sås det modsatte (Figur 8.6). Den 17/1 2006 blev der ikke modtaget halm, og eksponeringen for svampe og termofile aktinomyceter var lav. På trods af, at der ikke blev modtaget halm, var endotoksineksponeringen dog på niveau med, hvad der blev fundet på dage, hvor halm blev modtaget. 10 Particle size: 1:<0.52 2: 0.7-1.1 3:1.1-2.1 4: 2.1-3.3 5: 3.3-4.7 6: 4.7-7.2 7: 7.2-11.1 Particle concentration relative to 11.08.04 1 0,1 0 1 2 3 4 5 6 7 Boiler room: :11.08.04; x :11.09.04; + :01.16.06; : 01.17.06 Straw store: :11.08.04; :11.09.04; - :01.16.06; : 01.17.06 0,01 Figur 8.6. Eksponering for partikler af forskellig størrelse den 9.11.2004, den 16.1.2006 og den 17.1.2006 i forhold til eksponeringen den 8.11.2004. 45
Tabel 8.2. Personbåren eksponering for aerosolfraktion per halmlæs per time med anvendelse af gammel centralstøvsuger forholdt til Aerosolfraktion per halmlæs per time med anvendelse af ny centralstøvsuger og kost. Aerosolfraktion Andel( %) Eksponering/m 3 Endotoksin 75 19 EU Støv 440 0,93mg Total antal svampe 935 20 x10 5 antal Aspergillus fumigatus 183 2.333 cfu NAGase 108 0,54 pmol/sek Total antal bakterier 792 54x10 5 antal Mesofile aktinomyceter 3.281 73.878 cfu Termofile aktinomycter 8.410 248.009 cfu ph (ingen enhed) 126 4,98 Personbårne målinger viste, at den, der arbejder med modtagelse af halm, var (per læs halm/time) blevet eksponeret for mere støv og flere mikroorganismer ved anvendelse af ny centralstøvsuger og kost end ved anvendelse af gammel centralstøvsuger. Dog var endotoksineksponeringen ikke højere (Tabel 8.2). Endotoksineksponeringen var i begge måleperioder lav. Eksponeringen for svampe, aktinomyceter og bakterier var høj. I perioden, hvor gammel centralstøvsuger blev anvendt, var eksponeringsniveauet i det eksponeringsinterval, der i en undersøgelse i norsk landbrug (se Tabel 2.4) giver symptomer som øjen- og næseirritation. I perioden, hvor ny centralstøvsuger blev forsøgt anvendt sammen med kost, var eksponeringsniveauet i det eksponeringsinterval, der ifølge Tabel 2.4 kan give symptomer som hoste. Diskussion Efter forøget kapacitet af centralstøvsuger var der ikke reduceret eksponering for mikroorganismer og støv, dog var der færre partikler større end 3,3μm. Centralstøvsugeren med forøget kapacitet virkede dårligt på de 2 måledage i 2006, idet det regnede, og den ikke kunne suge vådt halm op. Centralstøvsugeren blev næsten ikke brugt, og der blev i stedet fejet med kost. Konklusion Den forøgede kapacitet af støvsugeren var tilsyneladende ikke så god, at den kunne suge det våde halm op, og der var derfor ikke en reduktion i eksponeringen. Tværtimod var der en højere eksponering i 2. måleperiode, som sandsynligvis delvis skyldes anvendelse af kost frem for støvsuger. Hvis man gerne vil vide, om centralstøvsugeren virker bedre i tørvejr end den gamle model af støvsugeren, skal forsøget gentages i tørvejr. 46
8.3. Anvendelse af centralstøvsuger versus kost På et anlæg har vi målt i 2x2 dage. På de første dage blev der ikke anvendt centralstøvsuger efter halmaflæsning, men kost. På de næste 2 dage blev der anvendt centralstøvsuger og ikke kost. Figur 8.7. Halm på gulvet efter aflæsning af halmballer. Halm bliver i nogle tilfælde fejet sammen og i andre tilfælde støvsuget op. Metode På de 4 måledage blev der modtaget forskellige antal læs halm. Partikelkurver fra dette anlæg viser, at halmaflæsning har den væsentligste betydning for eksponeringsniveauet for de der arbejder i halmmodtagelsen. Partikelmålinger fra dage og nætter uden aktivitet viser, at den automatiske transport af halm fra halmlade til indfyring også giver støvudvikling, dog en væsentligt mindre udvikling. Desuden giver anden flytning af halm også støvudvikling. Vi har derfor beregnet andelen af aerosolfraktion-eksponeringen med anvendelse af støvsuger således: (((PCS eksp -PR eksp )/(PCS h/t ))/((PK eksp -PR eksp )/(PK h/t )))*100 PCS eksp = Eksponering for fraktioner af aerosoler/m 3 af person, der arbejder med halmaflæsning og anvender centralstøvsuger. PR eksp = Eksponering for fraktioner af aerosoler/m 3 af referenceperson, dvs. person, der ikke arbejder med halmaflæsning, men arbejder i halmmodtagelse. PCS h/t = Antal modtaget læs halm per time for person, der arbejder med halmmodtagelse og anvender centralstøvsuger. PK eksp = Eksponering for fraktioner af aerosoler/m 3 af person, der arbejder med halmaflæsning og anvender kost. PK h/t = Antal modtaget læs halm per time for person, der arbejder med halmmodtagelse og anvender kost. 47
Resultater Vi har udregnet antal partikler i luften per ankommet læs halm per time. Partikler per læs halm per time med anvendelse af centralstøvsuger er forholdt til partikler per læs halm per time uden anvendelse af støvsuger (Tabel 8.3). Halm kan være mere eller mindre støvende, højst sandsynligt afhængigt af bl.a. fugtindhold og lagringsbetingelser. På en dag modtages der halm fra forskellige landmænd, derfor vil den modtagne halm på én dag også have forskellig kvalitet. Forudsat at halmen har haft nogenlunde samme kvalitet i de 2 måleperioder, ses det af Tabel 8.3, at støvsugeren har haft en effekt på antallet af luftbårne partikler. Partikelmåleren har stået et stykke fra vognen, som blev støvsuget, derfor kan støvsugeren have haft en stor betydning lokalt. Dette har vi undersøgt med personbårne samplere på to personer, som i begge perioder arbejdede med halmmodtagelse i mere end 75 % af en arbejdsdag. Tabel 8.3. Andel Partikler per halmlæs per time med anvendelse af centralstøvsuger forholdt til partikler per halmlæs per time uden anvendelse af støvsuger. Partikelstørrelse (um) (aerodynamisk diameter) Andel ( %) >0,75<1 28 >1,0<5,0 34 >5,0<7,5 85 >7,5<15 35 Tabel 8.4. Andel* Personbåren eksponering for aerosolfraktion per halmlæs per time med anvendelse af centralstøvsuger forholdt til Aerosolfraktion per halmlæs per time med anvendelse af kost. Aerosolfraktion Andel( %) Eksponering/m 3 Endotoksin 77 147 EU Støv 80 0,21mg Total antal svampe 29 2,5 x10 5 antal Aspergillus fumigatus 30 738 cfu NAGase 58 0,38 pmol/sek B-glucosidase 30 0,093 pmol/sek Total antal bakterier 20 5,5x10 5 antal Mesofile aktinomyceter 56 1.377 cfu Termofile aktinomycter -5 2.136 cfu ph (ingen enhed) 11 4,77 *Se formel i metodeafsnit. Efter anvendelse af støvsuger viser personbårne målinger, at endotoksineksponering går fra at være over den foreslåede grænseværdi på 200 EU/m 3 til at være under den foreslåede grænseværdi (Tabel 8.4). Støveksponering var både med og uden anvendelse af støvsuger under grænseværdien, og den blev ved anvendelse af støvsuger reduceret til 80 % af det, den var med anvendelse af kost. Eksponeringen for svampe var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger, men eksponeringen var dog stadig høj. Således var eksponeringen for svampe ved anvendelse af støvsuger inden for det eksponeringsinterval, der ifølge Tabel 2.4 i norsk landbrug er set give symptomer som hoste, til det eksponeringsinterval, der giver mildere symptomer som næse- og øjenirritation. Eksponeringen for termofile aktinomyceter var højere for referenceperson end for person, der arbejder med halmmodtagelse, derfor er eksponeringsandelen negativ (Tabel 8.4). Eksponeringsandelen for mesofile aktinomyceter var reduceret ved anvendelse af centralstøvsuger til 56 % af den eksponering, der blev målt ved anvendelse af kost. Konklusion Ved anvendelse af centralstøvsuger frem for kost sker der en reduktion i eksponeringen for mikroorganismer, partikler og inhalerbart støv. 48
KAPITEL 9. FORMIDLING Det har været en vigtig opgave i projektet at formidle resultater til brugerne. Brugerne af projektets resultater er bl.a. ansatte på biobrændselsværkerne. Formidling til denne gruppe mht. helbred er sket ved direkte kontakte med de enkelte deltagere ved besøgene på værkerne. Mht. eksponeringsniveauer har hvert anlæg fået et brev med vurdering af eksponering på netop deres anlæg. Desuden har vi holdt oplæg på ERFA møder og sikkerhedslederes årsmøder (Tabel 9.1). En anden gruppe af brugere er andre forskere, og til den gruppe er formidlingen sket i form af indlæg på konferencer (Tabel 9.2), postere (Tabel 9.3), videnskabelige artikler (Tabel 9.4) og abstracts (Tabel 9.5). Endelig har vi formidlet i form af danske artikler (Tabel 9.6). Dette projekt er delvis en forlængelse af et tidligere PSO-projekt, og et andet projekt udføres som en viderebygning på dette projekt. Nogle resultater fra dette projekt er præsenteret sammen med disse resultater. Nedenstående er lister over formilingsaktiviteter: Tabel 9.1. Mundtlig formidling på dansk hvori resultater fra projektet er præsenteret. Formidler Oplægs titel Arrangement Tid A.M. Madsen Eksponering for mikroorganismer Sikkerhedsledernes 34. Maj, 2005 på biobrændselsanlæg - giver det helbredseffekter? årsmøde, Asnæsværket A.M. Madsen Bioaerosoler Selskab for analytisk kemi, April, 2005 HC Ørsted Instituttet A.M. Madsen Frigivelse af svampesporer og Indeklima Forum, NFA Maj, 2005 andre mikroorganismer fra gipsplader og halm A.M. Madsen Mikroorganismer i Mikrobiologi undervisning Juni, 2005 arbejdsmiljøet af DTU-studerende, NFA V. Schlünssen Organisk støv og helbred - De første resultater. Halmgruppens ERFA møde Thisted varmeværk April, 2006 V. Schlünssen Organisk støv og helbred - De første resultater. Sikkerhedsledernes årsmøde Maj, 2006 Tabel 9.2. Mundtlig international formidling hvori projektets resultater indgår. Formidler Oplægstitel Arrangement Tid A.M. Madsen Release and quantification of microbial components from contaminated materials Besøg af forskere, NFA November, 2005 V. Schlünssen, Does the use of biofuels affect the prevalence ICOH, Milano Juni, 2006 S. Skov, A.M. Madsen og T. Sigsgaard. of respiratory symptoms among Danish heat- and power plant workers? A.M. Madsen Exposure to different airborne microbial components and particles during work at biofuel plants. ICOH, Milano Juni, 2006 A.M. Madsen Exposure to microbial components and particles at biofuel plants converting wood chips in comparison with at plants converting straw Wood dust Congress, France October, 2006 49
Tabel 9.3. Posters som præsenterer resultater fra projektet. Formidler Titel på poster Arrangement Tid A.M. Madsen Characterisation of microbial particle release BioMicro Word, Marts, 2005 og T. Schneideterial from bulk material and building ma- surfaces for inhalation risk assessment Spanien A.M. Madsen Karakterisering af frigivelse af mikroorganismer og andre partikler fra biobrændsel Økologi-kongres September, 2005 V. Schlünssen, S. Skov, Madsen, A.M. og T. Sigsgaard A.M. Madsen og T. Schneider V. Schlünssen, S. Skov, A.M. Madsen og T. Sigsgaard Does the use of biofuels affect the prevalence of respiratory symptoms among Danish heat- and power plant workers? Characterization of Microbial Particle Release from Biomass and Building Material Surfaces for Inhalation Exposure Risk Assessment Does organic dust components affect respiratory symptoms among Danish heatand power plant workers? International lungekongres ERC München ICOH, International Congress on Occupational Health International lungekongres ERC Stockholm 2006 Juni, 2006 2007 Tabel 9.4. Internationale artikler hvori der indgår resultater fra projektet. Forfatter Titel Tidsskrift Tid A.M. Madsen, P. Kruse og T. Schneider Characterization of Microbial Particle Release from Biomass and Building Material Surfaces for Inhalation Exposure Risk Assessment Annals of Occupational Hygiene 50, s. 175-187 2006 A.M. Madsen Exposure to Airborne Microbial Components in Autumn and Spring during Work at Danish Biofuel Plants. Annals of Occupational Hygiene 50 s. 821-831 2006 Tabel 9.5. Abstracts som præsenterer resultater fra projektet. Formidler Titel på abstract Trykt i År A.M. Madsen og T. Schneider 2005 V. Schlünssen, S. Skov, A.M. Madsen. og T. Sigsgaard A.M. Madsen og T. Schneider A.M. Madsen V. Schlünssen, Skov, S, A.M. Madsen og T. Sigsgaard Characterisation of microbial particle release from bulk material and building material surfaces for inhalation risk assessment Does the use of biofuels affect the prevalence of respiratory symptoms among Danish heat- and power plant workers? Characterization of Microbial Particle Release from Biomass and Building Material Surfaces for Inhalation Exposure Risk Assessment Exposure to microbial components and particles at biofuel plants converting wood chips in comparison with at plants converting straw Does organic dust components affect respiratory symptoms among Danish heat- and power plant workers? BioMicro World-2005. Book of Abstracts. 1st International Conference on Environmental Industrial and Applied Microbiology; s. 15-18 European Respiratory Congress 2006, s. 462-463 ICOH, International Congress on Occupational Health, s. 312 Wood dust Congress, Challenges for Occupational Risk Assessment and Management European Respiratory Congress 2007, s. 637-638 2006 Juni, 2006 October, 2006 2007 50
Tabel 9.6. Danske artikler hvori der indgår resultater fra projektet. Forfatter Titel Tidsskrift Tid A.M. Madsen Arbejdsmiljøet på biobrændselsanlæg kan Fjernvarmen 6/7, s. 34-36 2006 forbedres A.M. Madsen, M. Nørgaard og K.G. Jensen Støver din nabo? Dansk BioEnergi, BioPress 14, s. 10-11 2006 I løbet af vinteren 2007 vil der blive udarbejdet to artikler til engelsksprogede videnskabelige tidsskrifter om resultater af helbredsundersøgelserne og eksponeringsmål. 51
APPENDIX 1. MÅLESKEMA Registrering af brændsel Værk: Dato: Brændselstype Aflæsning med (sæt kryds): Læs nummer Ankomsttid Afgangstid Fugt, % Vægt, ton Kran på lastbil Truck Truck og kran Kran i hal Andet (hvad) 53
APPENDIX 2. ARTIKEL FRA ARBEJDSMILJØ 55
56
APPENDIX 3. SPØRGESKEMA Virksomhed Løbenummer Flis, halm og arbejdsmiljø IMA Institut for Miljø & Arbejdsmedicin Aarhus Universitet 57
Spørgeskema til undersøgelsen Flis, halm og arbejdsmiljø I den danske energisektor er et stigende, antal personer ansat på flis- og halmfyrede kraftvarme værker. Under dette arbejde kan man komme i kontakt med støv og svampesporer (under ét organisk støv), som kan være skadeligt for helbredet. Tidligere undersøgelser har vist, at udsættelse for organisk støv kan give bl.a. astma, feberanfald, kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion. I øjeblikket findes der næsten ingen viden om helbredsforholdene blandt ansatte på flis- og halmfyrede værker. Formålet med projektet er at få et samlet billede af, hvordan arbejde med flis og halm påvirker helbredet. Alle flisfyrede værker og en del af de halmfyrede værker i Danmark tilbydes at deltage i første del af undersøgelsen, som er en spørgeskemaundersøgelse. Her stiller vi spørgsmål om helbred, arbejde og personlige forhold som f.eks. rygning. En del af de værker, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen, vil blive tilbudt at deltage i næste fase, som består af kliniske helbredsundersøgelser og måling af støv og svampe på værkerne. Dine personlige oplysninger i spørgeskemaet behandles fortroligt. Undersøgelsen er anmeldt til den videnskabsetiske komité for Århus Amt og Datatilsynet, og indsamlede oplysninger gemmes efter projektets afslutning i henhold til retningslinjer fra datatilsynet. Eltra PSO puljen og Danske Fjernvarmeværkers Forening har økonomisk støttet projektet: Støtten udbetales direkte til den forskningsansvarlige institution og Ingen af de deltagende forskere har økonomisk tilknytning til de bevilgende instanser. Det er frivilligt at deltage. Du kan når som helst fortryde din deltagelse. Det er dog afgørende for undersøgelsen, at så mange som muligt besvarer skemaet, også selvom du ikke har helbredsproblemer. Læger ansvarlige for helbredsundersøgelserne: Torben Sigsgaard og Vivi Schlünssen Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, bygning 260, 8000 Århus C. Tlf. 89 42 61 67 eller 89 42 61 55. Mail ts@mil.au.dk eller vs@mil.au.dk 58
Generelle forhold 1 Fornavn: Efternavn: 2 Cpr. Nr.: Telefonnummer: 3 Køn: 1 Mand 2 Kvinde 4 Hvad er din alder? år 5 Hvad er din højde? cm 6 Hvad er din vægt? kg 7 Datoen hvor du udfylder dette spørgeskema (dag/måned/år) Arbejdsforhold 8 Hvornår blev du første gang ansat på et halm- eller flisfyret værk? Årstal: 9 Hvor længe har du i alt været ansat på et halm- eller flisfyret værk? Antal år: Antal måneder 10 Hvad er navnet på den virksomhed, du arbejder på, og evt. navnet for din nuværende afdeling? (Navn) (Afdeling) 11 Hvornår startede du på din nuværende arbejdsplads? Måned År 12 Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? Antal år: Antal måneder: 13 Hvor mange timer om ugen arbejder du i gennemsnit? Antal timer: pr. uge 59
14 Arbejder du på: (Sæt kun et kryds) 1 Fast daghold 2 Fast aftenhold 3 Fast nathold 4 Skiftehold 5 Fast weekendhold 6 Andet, angiv hvad: 15 Hvilken uddannelse har du? (Sæt kun et kryds) 1 En faglig uddannelse, angiv hvilken: 2 Ufaglært 3 Lærling 4 Andet, angiv hvilken: 16 Hvad er din stillingsbetegnelse på din arbejdsplads? 17 Hvad er dine vigtigste arbejdsopgaver på din arbejdsplads? Vi beder dig om at skrive, hvor mange timer om ugen, du normalt udfører den enkelte opgave. A: timer pr. uge B: timer pr. uge C: timer pr. uge D: timer pr. uge E: timer pr. uge F: timer pr. uge G: timer pr. uge 18 Hvor mange timer bruger du i gennemsnit på arbejdet ude og inde på en normal dag? timer pr dag indendørs timer pr dag udendørs 19 Deltager du i rengøringen på virksomheden?, hvor mange timer pr uge? timer pr. uge Hvis ja i 19, hvor på virksomheden gør du rent? 60
Sikkerhed på arbejdspladsen 20 Bruger du nogen sinde beskyttelsesudstyr på arbejdspladsen (f. eks. handsker, åndedrætsværn eller beskyttelsesbriller)? gå til spørgsmål 26 Hvor ofte bruger du det følgende sikkerhedsudstyr på arbejde. Skriv også hvis du kun bruger udstyret til en bestemt arbejdsopgave. Sjældent/ Aldrig Hver måned Hver uge 21 Arbejdshandsker Hver dag Til en bestemt opgave, skriv hvilken: 22 Engangsmaske 23 Hel- eller halvmaske med filter 24 Luftforsynet åndedrætsværn 25 Andet Hvilket: Spiser, drikker eller ryger du regelmæssigt udenfor kantineområdet på din arbejdsplads? 26 Spiser 27 Drikker 28 Ryger De næste 2 spørgsmål handler om hele dit arbejdsliv: Mindst 20 år 15-19 år 10-14 år 5-9 år Mindre end 5 år Slet Ikke 29 Hvor længe har du sammenlagt i dit arbejde (ikke nødvendigvis i et stræk) været udsat for støv fra planter (f.eks. halm- eller træstøv) eller dyr? 1 2 3 4 5 6 30 Hvor længe har du sammenlagt i dit arbejde (ikke nødvendigvis i et stræk) været udsat for støv fra cement, granit, nedrivninger eller lignende? 1 2 3 4 5 6 61
Dit helbred Næsen 31 Har du nogen sinde haft løbende, kløende, stoppet næse eller nyseture (mere end 3 nys i træk)? gå til spørgsmål 64 Har du, eller har du haft høfeber: (Sæt et kryds i hver linje) 32 Før jeg gik i skole 33 I skolealderen 34 Som voksen 35 Inden for de sidste 12 måneder 36 Har en læge fortalt dig, at du har eller har haft høfeber? 37 Er du næsten altid forkølet? 38 Har du inden for de sidste 12 måneder haft løbende, kløende, stoppet næse eller nyseture (mere end 3 nys i træk)? gå til spørgsmål 58 Har problemerne med næsen været: (Sæt et kryds i hver linje) 39 Løbende næse 40 Kløende næse 41 Stoppet næse 42 Nyseture 43 Næseblod På hvilken årstid har du oftest problemer med næsen: (Sæt et kryds i hver linje) 44 Forår 45 Sommer 46 Efterår 47 Vinter 48 Hele året 49 Hvor tit er du generet af problemer med næsen? (Sæt kun et kryds) 1 Dagligt 2 Dagligt i perioder 3 Et par gange om ugen 4 Et par gange om måneden 5 Et par gange om året 6 Mindre end et par gange om året 62
Har du oplevet, at følgende ting har forværret dine problemer med næsen? (Sæt et kryds i hver linje) 50 Kulde 51 Anstrengelse (f.eks. cykling, løb, hårdt arbejde) 52 Pollen (f.eks. fra birk, græs eller gråbynke) 53 Dyr (f.eks. hund, kat, hest) 54 Tobaksrøg 55 Noget i boligen 56 Stærke dufte (f.eks. parfume, terpentin) 57 Andet Hvis ja i Andet, angiv hvad: 58 Var du på arbejdsmarkedet, første gang du fik problemer med næsen? 59 Har du nogen sinde haft problemer fra næsen, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? gå til spørgsmål 64 60 Hvornår fik du første gang problemer med næsen i forbindelse med dit arbejde? Årstal: 61 Har du haft problemer med næsen i forbindelse med dit arbejde inden for de sidste 12 måneder? 62 Er der bestemte ting på arbejdet, der giver dig problemer med næsen? (f.eks. ophold på lager), angiv hvilke ting: 3 ved ikke 63 Aftager eller forsvinder dine problemer med næsen, når du er væk fra arbejdet? (f.eks. i weekends eller ferier) 63
Øjnene 64 Har du nogen sinde haft kløende, sviende, løbende eller hævede øjne? gå til spørgsmål 84 65 Har du haft kløende, sviende, løbende eller hævede øjne inden for de sidste 12 måneder? gå til spørgsmål 79 Har problemerne med øjnene været: (Sæt et kryds i hver linje) 66 Kløende øjne 67 Sviende øjne 68 Løbende øjne 69 Hævede øjne 70 Hvor tit er du generet af problemer med øjnene? (Sæt kun et kryds) 1 Dagligt 2 Dagligt i perioder 3 Et par gange om ugen 4 Et par gange om måneden 5 Et par gange om året 6 Mindre end et par gange om året Har du oplevet, at følgende ting har forværret dine problemer med øjnene? (Sæt et kryds i hver linje) 71 Kulde 72 Anstrengelse (f. eks. cykling, løb, hårdt arbejde) 73 Pollen (f.eks. fra birk, græs eller gråbynke) 74 Dyr (f.eks. hund, kat, hest) 75 Tobaksrøg 76 Noget i boligen 77 Stærke dufte (f.eks. parfume, terpentin) 78 Andet Hvis ja i Andet, angiv hvad: 79 Var du på arbejdsmarkedet, første gang du fik problemer med øjnene? 80 Har du nogen sinde haft problemer med øjnene, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? gå til spørgsmål 84 81 Hvornår fik du første gang problemer med øjnene i forbindelse med dit arbejde? Årstal: 82 Har du haft problemer med øjnene i forbindelse med dit arbejde inden for de sidste 12 måneder? 64
83 Er der bestemte ting på arbejdet, der giver dig problemer med øjnene?, angiv hvilke ting: 3 ved ikke Halsen 84 Har du haft stemmesvigt, tør, ru, kløende eller sviende hals inden for de sidste 12 måneder? gå til spørgsmål 91 85 Hvor ofte har du haft problemer med halsen inden for de sidste 12 måneder? (Sæt kun et kryds) 1 dagligt 2 dagligt i perioder 3 et par gange om ugen 4 et par gange om måneden 5 et par gange om året 6 mindre end et par gange om året Har problemerne fra halsen været: (Sæt et kryds i hver linje) 86 Stemmesvigt 87 Tør, ru hals 88 Kløende, sviende hals 89 Har du haft problemer fra halsen, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? gå til spørgsmål 91 90 Er der bestemte ting på arbejdet, der giver dig problemer fra halsen?, angiv hvilke ting: 3 ved ikke 65
Astma 91 Har du astma? 92 Har du tidligere haft astma? 93 Har en læge fortalt dig, at du har eller har haft astma? Hvis du svarer NEJ til alle 3 spørgsmål (91-93), gå til spørgsmål 111. Ellers fortsæt. 94 Hvor gammel var du, da du fik astma? Alder: år 95 Hvor gammel var du, da du havde dit seneste astmaanfald? Alder: år 96 Var du på arbejdsmarkedet, første gang du fik astma? På hvilken årstid har du oftest haft astma? (Sæt et kryds i hver linje) 97 Forår 98 Sommer 99 Efterår 100 Vinter 101 Hele året 102 Tager du medicin mod astma (inhalatorer, spray eller tabletter)? 103 Har du taget medicin for at lette din vejrtrækning inden for de sidste 12 måneder? 104 Har du haft astma inden for de sidste 12 måneder? 105 Hvis ja, ca. hvor mange astmaanfald har du så haft inden for de sidste 12 måneder? Antal: 66
106 Har du nogen sinde haft astma eller forværring i din astma, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? gå til spørgsmål 111 107 Hvornår fik du første gang astma eller forværring i din astma i forbindelse med dit arbejde? Årstal: 108 Har du fået astma eller forværring i din astma i forbindelse med dit arbejde inden for de sidste 12 måneder? 109 Er der bestemte ting på arbejdet, der forværrer din astma?, angiv hvilke ting: 3 ved ikke 110 Aftager eller forsvinder din astma, når du er væk fra arbejdet? (f.eks. i weekends eller ferier) Hoste og opspyt 111 Hoster du af og til? 112 Hoster du sædvanligvis, når du vågner? 113 Er du blevet vækket af et hosteanfald på noget tidspunkt inden for de sidste 12 måneder? 114 Hoster du sædvanligvis i løbet af dagen? Hvis du svarer NEJ til alle 4 spørgsmål (111-114), gå til spørgsmål 122. Ellers fortsæt. 67
115 Hoster du næsten hver dag i mindst 3 måneder i træk om året? 116 Hvor mange år har du hostet på denne måde? Antal år: 117 Hoster du slim op næsten hver dag i mindst 3 måneder i træk om året? 118 Hvor mange år har du hostet slim op på denne måde? Antal år: 119 Har du haft hoste, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? gå til spørgsmål 122 120 Har du haft hoste i forbindelse med dit arbejde inden for de sidste 12 måneder? 121 Er der bestemte ting på arbejdet, der giver dig hoste?, angiv hvilke ting: 3 ved ikke Pibende og hvæsende vejrtrækning 122 Har du nogen sinde haft pibende eller hvæsende vejrtrækning uden at være forkølet? 2 ja, inden for de sidste 12 måneder 3 nej 123 Har du nogen sinde haft åndenød samtidig med pibende eller hvæsende vejrtrækning? 124 Vågner du af og til om natten med pibende eller hvæsende vejrtrækning? Hvis du svarer NEJ til alle 3 spørgsmål (122-124), gå til spørgsmål 140. Ellers fortsæt. 68
125 Hvor tit er du generet af pibende eller hvæsende vejrtrækning? (Sæt kun et kryds) 1 Dagligt 2 Dagligt i perioder 3 Et par gange om ugen 4 Et par gange om måneden 5 Et par gange om året 6 Mindre end et par gange om året Har du oplevet, at tilstedeværelse af eller udsættelse for følgende ting har givet dig pibende eller hvæsende vejrtrækning? (Sæt et kryds i hver linje) 126 Kulde 127 Anstrengelse (f.eks. cykling, løb, hårdt arbejde) 128 Pollen (f.eks. fra birk, græs eller gråbynke) 129 Dyr (f.eks. hund, kat, hest) 130 Tobaksrøg 131 Noget i boligen 132 Stærke dufte (f.eks. parfume, terpentin) 133 Andet, angiv hvad: Hvis ja i Andet, angiv hvad: 134 Var du på arbejdsmarkedet, første gang du fik pibende eller hvæsende vejrtrækning? 135 Har du nogen sinde haft pibende eller hvæsende vejrtrækning, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? gå til spørgsmål 140 136 Hvornår fik du første gang pibende eller hvæsende vejrtrækning i forbindelse med dit arbejde? Årstal: 137 Har du haft pibende eller hvæsende vejrtrækning i forbindelse med dit arbejde inden for de sidste 12 måneder? 138 Er der bestemte ting på arbejdet, der giver dig pibende eller hvæsende vejrtrækning?, angiv hvilke ting: 3 ved ikke 139 Aftager eller forsvinder din pibende eller hvæsende vejrtrækning, når du er væk fra arbejde? (f.eks. i weekends eller ferier) 69
Åndenød og vejrtrækningsbesvær 140 Har du nogen sinde besvær med din vejrtrækning? (Sæt kun et kryds) 1 Nej, aldrig 2 Kun sjældent 3 Gentagne gange, men det bliver altid godt igen 4 Hele tiden, så din vejrtrækning aldrig er normal 141 Vågner du nogen sinde om natten på grund af åndenød? (Sæt kun et kryds) 2 ja, inden for de sidste 12 måneder 3 nej 142 Får du åndenød, når du skynder dig af sted på lige vej eller går op ad en lille bakke? (Du må gerne blive forpustet, men åndenød er, når man er nødt til at standse for at få luft) 143 Får du åndenød, når du følges med personer på din egen alder ud ad en lige vej? Trykken for brystet 144 Har du haft trykken for brystet inden for de sidste 12 måneder? gå til spørgsmål 158 145 Hvor ofte har du haft trykken for brystet inden for de sidste 12 måneder? (Sæt kun et kryds) 1 dagligt 2 dagligt i perioder 3 et par gange om ugen 4 et par gange om måneden 5 et par gange om året 6 mindre end et par gange om året 146 Var den trykken for brystet, du oplevede, ledsaget af åndenød? 147 Er du vågnet om natten på grund af trykken for brystet? 70
Har du oplevet, at følgende ting har givet dig trykken for brystet? (Sæt et kryds i hver linje) 148 Kulde 149 Anstrengelse (f.eks. cykling, løb, hårdt arbejde) 150 Pollen (f.eks. fra birk, græs eller gråbynke) 151 Dyr (f.eks. hund, kat, hest) 152 Tobaksrøg 153 Noget i boligen 154 Stærke dufte (f.eks. parfumer terpentin) 155 Andet Hvis ja i Andet, angiv hvad: 156 Har du haft trykken for brystet, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? Hvis nej, gå til spørgsmål 158 157 Er der bestemte ting på arbejdet, der giver dig trykken for brystet?, angiv hvilke ting: 3 ved ikke Hud 158 Har du nogen sinde haft håndeksem (rødme, knopper eller blærer på dine fingre, håndflader, håndrygge eller underarme)? gå til spørgsmål 178 159 Har en læge fortalt dig, du har håndeksem? Hvilken del af dine hænder eller underarme var eller er sædvanligvis angrebet? (Sæt et kryds i hver linje og skraver området på tegningen) 160 Fingre 161 Håndryg 162 Håndflade 163 Håndled 164 Underarme 165 Albuebøjninger 166 Albuen 167 Har du af og til brugt hormoncreme mod dit håndeksem? 71
168 Hvornår havde du håndeksem sidste gang? (Sæt kun ét kryds) 1 Jeg har det for øjeblikket 2 Jeg har det ikke for øjeblikket, men jeg har haft det inden for de sidste 3 måneder 3 Det er mellem 3-12 måneder siden, jeg har haft det 4 Det er mere end et år siden, jeg har haft det Hvilket årstal: 169 Hvor ofte og hvor længe har eller har du haft håndeksem? (Sæt kun et kryds) 1 Kun én gang og det varede mindre end 2 uger Gå til spørgsmål 178, side 17 2 Kun én gang og det varede 2 uger eller mere 3 Flere gange 4 Ved ikke 170 Hvornår havde du håndeksem første gang? (Sæt kun et kryds) 1 Tidligt i barndommen (mindre end 6 år) 2 I skolealderen (fra 6 år til 14 år) 3 Mellem 15 og 18 års alderen 4 Efter 18 års alderen 171 Var du på arbejdsmarkedet, første gang du fik håndeksem? 172 Har du nogen sinde haft håndeksem, som efter din mening har forbindelse med dit arbejde? gå til spørgsmål 178 173 Hvornår fik du første gang håndeksem i forbindelse med dit arbejde? Årstal: 174 Har du haft håndeksem i forbindelse med dit arbejde inden for de sidste 12 måneder? 175 Er der bestemte ting på dit arbejde, der forværrer dit håndeksem?, angiv hvilke ting: 3 ved ikke 176 Aftager eller forsvinder dit håndeksem, når du er væk fra arbejdet? (f.eks. i weekends eller ferier) 72
177 Er der bestemte ting uden for dit arbejde, der forværret dit håndeksem? (F.eks. rengøring), angiv hvilke ting: 3 ved ikke 178 Har du haft andre hudsymptomer inden for de sidste 3 måneder? Hvilke hudsymptomer: 179 Bruger du dagligt håndlotion eller fugtighedscreme på hænderne? 180 Har du fået lavet hul i øret/ørerne eller piercing andre steder på kroppen? Hvis ja, hvornår: Årstal 181 Bliver din hud rød, hvis du går med bukseknapper, metalsmykker (f.eks. øreringe, ur) eller andre metaldele tæt på huden? Andre symptomer Hvor ofte har du oplevet følgende inden for de sidste 12 måneder? Hvis du har haft symptomer, vil vi bede dig om at krydse af, om de efter din mening hang sammen med arbejdet. 73
Aldrig/ sjældent HVOR OFTE? 1 til 2 gange pr måned 1 to 2 gange pr uge Dagligt/ Næsten Dagligt Sammenhæng med arbejdet? Symptom Nej Ja 182 Hoste 183 Hovedpine 184 Tung i hovedet 185 Utilpashed 186 Ualmindelig træt 187 Koncentrationsbesvær 188 Feber 189 Anfald af feber eller kulderystelser 190 Ledsmerter 191 Muskelsmerter (ikke pga. anstrengelse) 192 Hjertebanken 193 Svimmelhed 194 Sur mave eller brænden i spiserøret 195 Tab af appetit 196 Opkastning 197 Har du inden for de sidste 12 måneder haft pludselige anfald, der lignede influenza (f.eks. feber, kulderystelser, utilpashed eller ømme led og muskler) som forsvandt fuldstændigt i løbet af én til to dage? fortsæt til spørgsmål 198 A. Hvilket arbejde var disse anfald relateret til? B. Hvor mange gange er dette sket i de sidste 12 måneder? gange 198 Har du inden for de sidste 12 måneder haft diarre (tynd mave mindst 3 gange på en enkelt dag)? 1 ja 2 nej fortsæt til spørgsmål 199 A. Hvor mange dage varede diarreen sædvanligvis? Antal dage: B. Føler du, at tilfældene af diarre har haft relation til en bestemt arbejdsopgave? 1 ja, til hvilken arbejdsopgave: 2 nej C. Har du haft andre symptomer samtidig med diarreen (f.eks. feber, influenzafornemmelse eller opkastning)? 1 ja 2 nej 74
D. Var der andre i din familie eller omgangskred, der led af diarre samtidig? 1 ja 2 nej E. Har du været i udlandet inden for de sidste to uger før diarreen startede? 1 ja, hvilket land besøgte du? 2 nej F. Har du en kronisk tarmsygdom? 1 ja, navnet på sygdommen? 2 nej 75
Flere spørgsmål om dig selv Rygning 199 Har du nogen sinde røget? (Her betyder rygning mindst en cigaret, cigar eller et pibestop pr. dag i mindst et år) gå til spørgsmål 206 200 Ryger du stadigvæk? hvornår holdt du op? Årstal: 201 Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge? Alder: år 202 Hvor mange år har du røget i alt? (Hvis du har holdt pauser på 6 måneder eller derover, skal de trækkes fra) Antal år: 203 Hvor mange cigaretter ryger eller røg du i gennemsnit pr. dag? Antal: pr. dag 204 Hvor mange cigarer (cerutter) ryger eller røg du i gennemsnit pr. dag? Antal: pr. dag 205 Hvor mange pakker tobak (á 50 g) ryger eller røg du i gennemsnit pr. uge? Antal: pr. uge Var der nogen, der røg regelmæssigt i dit hjem, da du var barn? (Sæt et kryds i hver linje) 206 Fader 207 Moder 208 Andre 209 Har du regelmæssigt været udsat for tobaksrøg inden for de seneste 12 måneder? (Regelmæssigt betyder de fleste dage eller aftener) gå til spørgsmål 213 210 Hvis du ikke tæller dig selv med, hvor mange personer ryger så regelmæssigt i dit hjem? Antal personer: 76
211 Ryges der regelmæssigt i det rum, du arbejder i? 212 Hvor mange timer om dagen er du udsat for andre menneskers tobaksrøg? Antal timer: Spørgsmål om allergi Har du nogen sinde haft astmaeksem eller børneeksem (en kløende hudsygdom, som ofte findes i albuebøjninger og knæhaser)? (Sæt et kryds i hver linje) 213 Før du gik i skole 3 ved ikke 214 I skolealderen 3 ved ikke 215 Som voksen 3 ved ikke 216 Inden for de sidste 12 måneder 3 ved ikke 217 Har en læge fortalt dig, at du har eller har haft astmaeksem eller børneeksem? Har eller havde nogle af dine nærmeste slægtninge (= forældre, bedsteforældre, børn eller søskende) astmaeksem, høfeber eller astma? (Sæt et kryds i hver linje) 218 Far 3 ved ikke 219 Mor 3 ved ikke 220 Bedsteforældre 3 ved ikke 221 Børn 3 ved ikke 222 Søskende 3 ved ikke 223 Hvor gammel var din mor, da du blev født? Alder: 224 Hvilket land er du født i? 225 Er du opvokset på landet?, på en gård 2 ja, men ikke på en gård 3 nej Hvis du er opvokset på en gård, var der så: 226 Grise 3 ved ikke 227 Køer 3 ved ikke 228 Fjerkræ 3 ved ikke 229 Andre dyr udover kæledyr 3 ved ikke 77
Fandtes nogen af disse kæledyr i hjemmet da du var barn? 230 Katte 231 Hunde 232 Andre pelsdyr 233 Har du søskende? gå til spørgsmål 236 234 Hvor mange ældre søskende har du? Antal: 235 Hvor mange yngre søskende har du? Antal: 236 Blev du indlagt på hospitalet for en lungesygdom før du fyldte to år? 3 ved ikke 237. Gik du i vuggestue, legestue eller børnehave, inden du fyldte 5 år 3 ved ikke 78
Mere om dit helbred Har du været sygemeldt pga. grund af følgende sygdomme inden for de sidste 12 måneder? (Sæt et kryds i hver linje) 238 Astma, åndenød eller pibende/hvæsende vejrtrækning 239 Næsegener 240 Øjengener 241 Bronkitis/hoste 242 Trykken for brystet 243 En hudlidelse 244 Anden sygdom Har du nogen sinde skiftet virksomhed på grund af følgende sygdomme? (Sæt et kryds i hver linje) 245 Astma, åndenød eller pibende/hvæsende vejrtrækning 246 Næsegener 247 Øjengener 248 Bronkitis/hoste 249 Trykken for brystet 250 En hudlidelse 251 Anden sygdom Har du nogen sinde skiftet arbejdsfunktion på grund af følgende sygdomme? (Sæt et kryds i hver linje) 252 Astma, åndenød eller pibende/hvæsende vejrtrækning 253 Næsegener 254 Øjengener 255 Bronkitis/hoste 256 Trykken for brystet 257 En hudlidelse 258 Anden sygdom Har du nogen sinde haft: (Sæt et kryds i hver linje) 259 Beskadigelse af brystkasse eller gennemgået en operation i brystkassen? 260 Hul på lungehinden eller sammenklappet lunge? 261 Lungebetændelse? 262 Lungehindebetændelse? 263 Tuberkulose i lungerne? 264 Har en læge nogen sinde fortalt, at du lider af en hjerte-kar sygdom: 79
265 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? (Sæt kun ét kryds) 1 Fremragende 2 Vældigt godt 3 Godt 4 Mindre godt 5 Dårligt Medicin 266 Bruger du medicin regelmæssigt? (Tabletter, spray, mikstur, creme m.m.) Hvis ja, hvilken medicin har du brugt inden for de sidste 14 dage? (Sæt et kryds i hver linje) 267 Hostemedicin 268 Astmamedicin 269 Blodtrykssænkende medicin 270 Hjertemedicin 271 Hudlægemiddel 272 Smertestillende mod muskel- og skeletbesvær 273 Smertestillende medicin i øvrigt 274 Sovemedicin 275 Afføringsmidler 276 Nervemedicin 277 Penicillin eller andet antibiotikum 278 Anden medicin Hvis ja i Anden medicin, angiv hvilken: Bijob og fritid Laver du nogle af følgende aktiviteter som bijob eller i fritiden: (Sæt et kryds i hver linje) 279 Landbrug 280 Værkstedsarbejde med træ 281 Værkstedsarbejde med metal 282 Byggearbejde (hus, båd m.m.) 283 Sport 284 Andet Hvis ja i Andet, angiv hvad: Meget Tilfreds Utilfreds Meget 285 Hvor tilfreds er du med dit job som Tilfreds utilfreds helhed, alt taget i betragtning 1 2 3 4 80
286 Er der ting om dit helbred eller arbejde, som du synes, vi bør vide, eller har du andre kommentarer, så kan du skrive dem her: MANGE TAK FOR HJÆLPEN! 81
APPENDIX 4. MÅLESKEMA Mikroorganismer og helbred Personbårne målinger Navn og værk Med pumpe og filter i din indåndingszone måler vi, hvor mange mikroorganismer du indånder under dit arbejde. Det er vigtigt, at der udføres almindelige opgaver i måleperioden. Hvis du forlader værkets område med pumpen på, skal den slukkes og tidspunktet noteres herunder. Husk at tænde pumpen og notere tidspunktet, når du er tilbage på værkets område igen. Hvis du bruger åndedrætsværn, skal du slukke pumpen, når du tager masken på, og tænde den igen, når masken tages af. Husk at notere klokkeslettet. Herunder bedes du skrive en liste over de arbejdsopgaver, som du har udført i måleperioden. Hvis du er i tvivl, så spørg os (Tina, Signe, Hediye, Katarina eller Marianne). Pumpe Polycarbonat Filtre Teflon filter Dato Bemærkning start Klokken stop Opgave Sted 83