Resumé Titel: Far i Fokus - i jordemoderkonsultationen Forfattere: Pernille Broe-Andersen og Line Kristensen, December 2014 Uddannelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, Univesity College Syddanmark, Esbjerg Baggrund: Ifølge Kenneth Reinicke, som er mandeforsker ved Roskilde Universitet, kan det få alvorlige konsekvenser for den kommende far, hvis ikke svangreomsorgen øger fokus på at italesætte, hvad der gør sig gældende for faren (Information,2014). Idet vi er oplært i en praksis, hvor faren inddrages i et begrænset omfang, ønskede vi at undersøge, hvorledes jordemoderen kan inddrage faren i graviditetsundersøgelserne. For at jordemoderen kan gøre dette, fandt vi det relevant at udforske, hvad der konkret gør sig gældende for de kommende fædre. I vores optik var det væsentligt at jordemoderen har et kendskab til, hvilke temaer der fylder hos manden i relation til det at blive far, for på den måde at tilgodese og støtte hans udvikling frem mod forældreskabet. Videre har vi undersøgt, hvordan jordemoderen kan gøre dette i praksis. Problemformulering: Hvad er centralt for fædre i deres tanker og oplevelser under graviditeten, og hvordan kan jordemoderen med afsæt heri støtte og inddrage dem i jordemoderkonsultationen? Fremgangsmåde: Et humanvidenskabeligt fokus, med et fænomenologisk - hermeneutisk perspektiv. For besvarelsen af problemformuleringen anvendte vi dels artiklen Becoming a father is an emotional roller coaster an analysis of first-time fathers blogs", og dels Irvin D. Yaloms teori om de fire grundlæggende livsvilkår Døden, Friheden, Isolationen og Meningsløsheden, og Carl Erik Mabecks fortolkning af kommunikationsmodellen PEARLS. Konklusion: Vi konkluderede at fædre har en oplevelse, af ikke at være inddraget i jordemoderkonsultationen. De har ambivalente følelser i forhold til det forestående forældreskab, de forbereder sig til at skulle være forældre og videre er de angste for fødslen. Endvidere konkluderede vi at fædrene kan ses at være eksistentielt udfordrede i den livssituation de står i. Herudover konkluderede vi at jordemoderen for at støtte og inddrage faren, skal tage udgangspunkt i den enkelte far, som det selvstændigt tænkende individ han er vha. kommunikationsmodellen PEARLS. 2
Søgeord: Fædre, jordemoderkonsultation, graviditet, eksistentielt perspektiv, kommunikation Abstract Title: Father in Focus - in prenatal care Authors: Pernille Broe-Andersen og Line Kristensen, 2014 Institution: Midwifery, University College Syddanmark, Esbjerg Background: According to Kenneth Reinicke, who is male researcher at Roskilde University there can be serious consequences for the father to be if there is not an increased focus in the prenatal care on how to articulate issues that implies to the father. (Information). Midwifes today are only in a limited extend taught how to include the father in the prenatal care, therefore we wanted to explore how the midwife can optimize in involving the father at the antenatal care. To do this, we were convinced that midwifes need to know what specifically apply to the expectant fathers. As we saw it, it is essential that the midwife is aware of which issues the fathers is filled up with, in the purpose of meeting and supporting the fathers development towards parenthood. Furthermore we have explored how the midwife can do this in the clinical practice. Objective: What thoughts and experiences are important to fathers during pregnancy, and how the midwife based on this, can support and involve them in the prenatal care? Methods: A human scientific focus, with a phenomenological - hermeneutic perspective. To answer the objective we partly used the article: Becoming a father is an emotional roller coaster an analysis of first-time fathers blogs", and partly Irvin D. Yaloms theory about the four basic conditions of living: Death, Freedom, Isolation, and meaninglessness, and Carl Erik Mabecks interpretation of the communication model, PEARLS. Conclusion: The conclusion of the project is that fathers feel left out and not included in the prenatal care, their feelings about the imminent parenthood is ambivalent, they prepare themselves for the fatherhood and finally they feel anxiety towards the birth. Furthermore we found that the fathers appear to be existentially challenged in the life situation they are in. In addition to this we found that to support and involve the father the midwife must focus on the fathers individually, as the independent-minded 3
individual he is. And to do so the midwife can make use of the communication model PEARLS. Keywords: Fathers, prenatal care, pregnancy, existential perspective, communication 4
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 2. Problemformulering... 9 2.1 Problemafgrænsning... 9 2.2 Begrebsafklaring... 9 3. Metode... 10 3.1 Begrundelse for valg af anvendte metode... 10 3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser... 10 3.3 Kvalitativ forskning... 12 3.4 For-forståelse... 13 3.5 Søgestrategi... 13 3.6 Begrundelse for valg af empiri og teori... 14 3.7 Disposition af projektet... 16 4. Præsentation af udvalgt teori og empiri... 17 4.1 Præsentation af Irvin D. Yaloms teori om de fire ultimative livstemaer... 17 4.2 PEARLS... 19 4.3 Metodekritisk gennemgang af empiri... 21 4.3.1 Præsentation af empiri... 21 4.3.2 Baggrund og formål... 22 4.3.3 Materiale... 23 4.3.4 Metode... 24 4.3.5 Diskussion... 26 4.3.7 Konklusion... 29 4.3.9 Ekstern validitet... 29 5. Analyse... 30 5.1 Becoming a father is an emotional roller coaster - an analysis of first-time father's blogs... 30 5.1.1 The Pregnancy... 30 5.1.2 A new life... 31 5.1.3 To make the child real... 31 5.1.4 Preparations for the delivery and the arrival of the child... 31 5.1.5 A new role in life... 32 5
5.6 De Fire Ultimative Livstemaer... 32 5.6.1 Døden... 33 5.6.2 Friheden... 34 5.6.3 Isolationen... 36 5.6.4 Meningsløsheden... 37 5.7 PEARLS... 38 5.7.1 Partnerskab... 39 5.7.2 Empati... 40 5.7.3 Accept... 41 5.7.4 Respekt... 42 5.7.5 Legitimering... 42 5.7.6 Support... 43 6. Diskussion... 43 6.1 PEARLS i praksis... 44 6.2 Fædres oplevelse af isolation... 45 6.3 Inddragelse af far... 45 6.4 Kritisk refleksion over eget projekt... 47 7. Konklusion... 48 8. Perspektivering... 50 Billagsfortegnelse... 52 6
(Fælles) 1. Indledning Set i et historisk perspektiv er der gennem de sidste fyrre år, sket en ændring i kommende fædres deltagelse i jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse og deres børns fødsler. Tidligere deltog fædrene ikke, hvilket der heller ikke var en forventning om, at de skulle (Madsen, Munch & Tolstrup,1999:11). I dag er det vores oplevelse, at forventningen i samfundet, omkring de kommende fædres involvering og engagement i graviditeten og til fødslen er, at de skal deltage. Alligevel ønsker den gravide ikke at den kommende far udtrykker sine bekymringer for graviditeten eller fødslen (Madsen, Lind & Munck,2002:144). Vi ser det som et paradoks, at en kommende far skal involvere sig, uden at udtrykke følelser og meninger vedrørende graviditeten. Kvinden mærker formentlig hurtigt fysiske tegn på graviditeten, mens den kommende far fortsætter sit "normale" liv med arbejde, normale kostvaner, god nattesøvn mv. Derfor kan han formentlig ikke på samme måde forholde sig til graviditeten, som den gravide kvinde kan. Information bragte d.31.oktober 2014 artiklen: "Fødselstilbud Overser de Vordende Fædre". Her udtaler den kommende far Daniel Hervik sig om de frustrationer han oplever i mødet med svangreomsorgen: "Jeg forstår selvfølgelig, hvorfor der er fokus på moderen, men det er underligt, at de ikke spørger ind til mig også. Man kommer nemt til at føle sig lidt ligegyldig" (Information,2014). Daniel Herviks oplevelser, stemmer overens med vores erfaringer fra klinikperioder gennem uddannelsen. Vi har erfaret, at der ikke er meget fokus på, hvad den kommende far gennemgår hverken i jordemoderkonsultationen, til fødselsforberedelse eller på fødestuen. Det at få et barn, omtales ofte som "starten på et nyt liv" - konkret ift. at et barn fødes, men også ift. at et par går fra at være kærester/ægtepar til at blive en familie. Dette støtter tanken om at graviditet, fødsel og barsel er et familieanliggende, og ikke blot et projekt for kvinden (Brudal,2000:59). Vores tanke er derfor, at et øget fokus på den kommende far, vil kunne åbne muligheder for, at de kommende forældre får et fælles ejerskab for graviditeten. Det er dog vores erfaring, at de kommende fædre sjældent deltager i jordemoderkonsultationen, og når de endelig gør, spørger vi ikke ind til dem. Kenneth Reinicke, mandeforsker ved Roskilde Universitet, udtaler i artiklen fra Information, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke øger fokus på den 7
kommende far. "[... ] Hvis en far ikke får forældreskabet ind under huden ved fra start at italesætte en så skelsættende begivenhed, det er at blive far, kan en konsekvens i sit yderste være en fødselsreaktion" (Information,2014). Dette skaber bekymring i os. Vi anser det at blive forældre, som en af de største omvæltninger man kan opleve i livet, også for den kommende far. Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) skal svangreomsorgen styrke og bistå kvinden og hendes partner/familie i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel (Sundhedsstyrelssen,2013). Naturligvis er der hovedsageligt fokus på kvindekroppen og kvindens psyke, idet det er hende der bærer graviditeten. Dermed er det hende vi undersøger for mulige risici og komplikationer, og endelig er det kvinden der skal føde barnet. Dog beskriver SST (2013:17) videre, at målet med perioden er, at den skal opleves som en naturlig livsproces, med mulighed for personlig udvikling og tryghed. Der står således ikke beskrevet, at det kun ses som et mål for kvinden, hvorfor vi tolker det som et mål, at både manden og kvinden netop får denne mulighed for personlig udvikling og tryghed. Herudover fremhæver SST, at fædres tilknytning til barnet, lige som mødres, allerede debuterer under graviditeten (ibid:181). Chefpsykolog, Svend Aage Madsen, fremhæver ligeledes i artiklen fra Information (2014), at et barns trivsel styrkes ved at have et tæt forhold til både mor og far, og at en nedprioritering af den kommende fars rolle, allerede under graviditeten, vil kunne få betydning for relationen mellem far og barn. Vi antager derfor, at det er af betydning, at der også er fokus på farens rolle og vigtigheden af hans tilstedeværelse, når jordemoderen møder de kommende forældre under graviditeten. Med tilbageblik på den teoretiske del af jordemoderuddannelsen, er det vores oplevelse, at vi kun har fået en begrænset mængde undervisning omkring fædre og den psykologiske udvikling de gennemgår i graviditeten. Af fagplanen, for psykologiundervisningen på modul 2 på jordemoderuddannelsen i Esbjerg, fremgår det, at der er afsat to lektioner af femogfyrre minutters varighed til undervisning i psykologien omkring faren (Bilag 1). Vi er naturligvis opmærksomme på, at det i praksis kan være svært at inddrage fædrene pga. tiden der er afsat i jordemoderkonsultationen, men måske er det også et spørgsmål om jordemoderens manglende viden, om hvad fædrene gennemgår, der er årsagen til dette. I så fald hvad signalerer det så til faren? Vi finder os overbeviste om, at jordemødre ikke har til hensigt at signalere fædrenes tilstedevær i graviditeten som 8
betydningsløs. Tværtimod, er det vores oplevelse, at fædrene bliver opfordret til at deltage, men at jordemoderen på trods af dette, hverken inddrager eller viser interesse for dem. Vores tanker i den forbindelse er, at vi risikere at fremhæve faren som værende ikke ligeværdig med kvinden, og at graviditeten derfor kommer til at fremstå som et kvindeprojekt, og ikke en, for de kommende forældre, fælles udvikling mod forældreskabet. Vores tanke er, at det kan medføre at farens lyst til at deltage nedsættes, samt at hans betydning for "projekt-baby" ikke bliver tydeliggjort, hvis jordemoderen ikke inddrager ham. Vi finder det derfor relevant, at jordemoderen har et kendskab til, hvilke temaer der fylder hos manden i relation til det at blive far, for på den måde også at tilgodese og støtte hans udvikling frem mod forældreskabet. På baggrund af ovenstående overvejelser ønsker vi at undersøge, hvordan jordemoderen kan støtte og inddrage den kommende far, og hans udvikling frem mod det forestående forældreskab. Dette leder os frem til følgende problemformulering: (Fælles) 2. Problemformulering Hvad er centralt for fædre i deres tanker og oplevelser under graviditeten, og hvordan kan jordemoderen med afsæt heri støtte og inddrage dem i jordemoderkonsultationen? (Fælles) 2.1 Problemafgrænsning I projektet har vi valgt at fokusere på de kommende førstegangsfædre og deres udvikling under graviditeten. Vi fokuserer på fædre i heteroseksuelle forhold, da andre familiekonstellationer formentlig vil frembringe andre problemstillinger. (Fælles) 2.2 Begrebsafklaring Jordemoderkonsultation vil i projektet omtales konsultation 9
De kommende fædre/den kommende far vil i projektet blot omtales som fædre eller far. (Fælles) 3. Metode I følgende afsnit vil vi begrunde vores valg af metode, redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser og kort redegøre for kvalitativ forskning. Dernæst vil vi præsentere vores søgestrategi samt begrunde valget af teori og empiri. Efterfølgende vil vi redegøre for vores for-forståelse om, hvad fædre tænker og oplever i relation til det at blive forældre samt jordemoderens rolle heri. Afslutningsvis vil struktureringen af projektet blive belyst. (Pernille) 3.1 Begrundelse for valg af anvendte metode Den valgte metode for projektet er et humanvidenskabeligt perspektiv med en fænomenologisk - hermeneutisk tilgang. Vi søger at tilegne os redskaber til, hvordan jordemoderen skal imødekomme fædrene, og ligeledes hvordan hun skal delagtiggøre dem, i det omfang de ønsker det, og i den udstrækning det er muligt. Vores hensigt med både at arbejde fænomenologisk og hermeneutisk er således, at opnå en sammenhængende forståelse af hvad den kommende far tænker og oplever samt på baggrund heraf, belyse hvordan jordemoderen kan støtte ham. Vi tager udgangspunkt i allerede eksisterende materiale, da det er vores vurdering, at dette er fyldestgørende til belysning af problemstillingen. Vi er dog bevidste om begrænsningen i denne sammenhæng - at allerede eksisterende litteratur ikke har den specifikke problemstilling for dette projekt i sit fokus som udgangspunkt. Dette stiller krav til os, om at anvende kilderne kritisk, og derigennem argumentere for relevansen i forhold til problemstillingen. Vi søger således at besvare vores problemformulering gennem inddragelse af teoretiske kilder, og videre ved inddragelse af empiri i form af en kvalitativ videnskabelig artikel. (Line) 3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I det følgende vil vi redegøre for vores overvejelser om, hvilken videnskabelig retning 10
projektet vil tage sit afsæt i samt hvorfor vi finder det relevant for vores problemstilling og for besvarelse af problemformuleringen. Overordnet set beskæftiger humanvidenskaben sig med forståelsen af mennesket, og dets tanker og emotioner (Birkler,2009:93). Problemformuleringen centreres omkring hvad kommende fædre tænker og oplever i relation til det forestående forældreskab, og videre hvordan jordemoderen kan støtte ham i den proces. Derfor er dette bachelorprojekt humanvidenskabeligt idet det beskæftiger sig med individets, i dette tilfælde den kommende fars, tanker og oplevelser. Både hermeneutikken og fænomenologien har deres afsæt i humanvidenskaben (ibid:47). Vi finder dem relevante, da det centrale i begge videnskaber er forståelsen af mennesket (ibid:103). Et centralt begreb indenfor fænomenologien er livsverden. Menneskets livsverden er den verden som det enkelte menneske oplever med egne øjne og er en del af - et personligt perspektiv af fænomener, som mennesket ikke kan dele med andre (Birkler,2009:106). Det er den verden fænomenologien ønsker at udforske. Fænomenologiens mål er i følge Birkler (2009:108), at finde frem til det enkelte menneskes erfaring af et fænomen, og hvordan dette opleves af mennesket selv. Det må derfor siges, at være en undersøgelse af hvad der gør sig gældende, for det enkelte menneske, der er grundlaget i fænomenologisk videnskab (ibid.). Endvidere kan det beskrives som en karakteristik af de bevidsthedsfænomener som et menneske oplever (ibid.). Formålet er at finde meningsindholdet i de enkelte fænomener (ibid.). I projektet er der tale om fænomenet, at gå fra at være mand til at blive far. Som nævnt ovenfor er hermeneutikken, ligesom fænomenologien en del af humanvidenskaben. Målet for hermeneutikken er at forstå mennesket, hvorfor nøgleordet her er forståelse (ibid:93). Ser man specifikt på hermeneutikken, beskæftiger den sig med, hvordan man opnår ny viden igennem forståelse. (ibid:95-96). I den forbindelse fremhæves begrebet for-forståelse. Begrebet henviser til den forståelse mennesker har før forståelsen (ibid.). Det betyder, at man som menneske aldrig kan være fuldstændig objektiv overfor et emne, idet man bevidst som ubevidst vil have en forudgående forståelse. Dette kan be- eller afkræftes efter nærmere kendskab til det givne emne (ibid.). Et andet central begreb i hermeneutikken er forståelseshorisonten. Denne bygger på de 11
oplevelser og den historie, vi som mennesker har med os. Ud fra det enkelte menneskes forståelseshorisont, vil det opleve og forstå verden, som kun det enkelte menneske kan (ibid:97-98). Forstået på den måde, at forståelseshorisonten altid vil ligge til grund for fortolkning og derfor være udgangspunktet for, hvordan vi betragter verden (ibid.). Ifølge hermeneutikken er forståelseshorisonten ikke fastlåst, men vil forandre sig igennem hele livet grundet begrebet den hermeneutiske cirkel. Denne henviser til vejen til forståelse, som cirkulær: Det jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår. (ibid:98). Vores forståelse af helheden vil dermed konstant påvirkes af en ny delforståelse. Delforståelsen kan være nyerhvervet viden eller et nyerhvervet kendskab til et andet menneskes forståelseshorisont (ibid:101). Påvirker en ny delforståelse forståelseshorisonten, er der tale om horisontsammensmæltning. Ved horisontsammensmæltningen skabes der en ny for-forståelse og forståelseshorisont, som igen skaber ny mulighed for endnu en horisontsammensmæltning, og derved er ideen om forståelsens cirkularitet anskueliggjort (ibid.). (Pernille) 3.3 Kvalitativ forskning Ifølge Malterud gør forskeren i kvalitativ forskning både brug af beskrivelser og fortolkninger - de hænger sammen. Årsagen til dette er, at beskrivelse altid vil være præget af tolkninger, og enhver tolkning har sine rødder i beskrivelser (Malterud,2011:44). Den kvalitative forskning danner som udgangspunkt grundlag for et humanvidenskabeligt projekt. Målet er at se på, hvad der for de enkelte mennesker gør sig gældende. Derfor er målet ikke at generalisere de erhvervede data, som det ses i kvantitativ forskning, men derimod at give et nuanceret billede af fænomener, i denne sammenhæng fænomenet at blive far (ibid:26). Ifølge Malterud kan den kvalitative forskning bruges til at erhverve sig større viden om menneskets oplevelser, følelser, egenskaber og erfaringer m.v. (ibid:27). Det er metoder der bruges til at beskrive og analysere karaktertræk, kvaliteter og egenskaber ved de fænomener forskningen har til mål at undersøge (ibid:26). Dette bygger på den menneskelige erfaring og fortolkning - således både fænomenologi og hermeneutik (ibid:26). På baggrund af ovenstående, søger vi en kvalitativ artikel til besvarelse af vores problemformulering. 12
(Pernille) 3.4 For-forståelse Da dette er et fænomenologisk - hermeneutisk projekt, vil vi her præsentere vores forforståelse da denne danner udgangspunkt for projektet, og ligeledes påvirker processen (Malterud,2011:40). Gennem vores kliniske uddannelse har vi mødt mange kommende førstegangsfædre, og har således en for-forståelse af, hvad der gør sig gældende for dem under graviditeten. Vores forforståelse er, at de kommende fædre ønsker en aktiv rolle under deres partners graviditet, men at jordemødrene, i modsætning hertil, ofte ikke formår at inddrage dem. Sidstnævnte har vi en formodning om skyldes jordemoderens manglende viden og kendskab til, hvad der reelt gør sig gældende for den kommende far, herunder hvad han tænker og oplever. Vi har ligeledes en formodning om, at jordemødrene ikke formår at tydeliggøre relevansen af den kommende fars tilstedeværelse i konsultationen, og derigennem forsømmer at inddrage ham. (Pernille) 3.5 Søgestrategi I det følgende afsnit vil vi redegøre for søgestrategien, samt helt overordnet begrunde de valgte inklusionskriterier for projektet, som har ledt os frem til den udvalgte empiri. Ligeledes vil vi begrunde valget af de anvendte søgedatabaser til frembringelse af projektets empiri og kort præsentere hvordan disse er anvendt. Vi har anvendt en systematisk søgestrategi i databaserne PubMed, SweMed+ og PsycINFO, idet vi fandt disse tre databaser relevante til fremskaffelse af brugbar litteratur, til besvarelse problemformuleringen. Inklusionskriterierne for projektet blev valgt med baggrund i, at empirien skulle kunne svare på første del af problemformuleringen. PubMed er en engelsksproget database indeholdende international litteratur vedr. medicin, sygepleje og sundhed. Vi søgte ud fra den betragtning, at databasen er stor og både rummer kvantitativ og kvalitativ forskning. SweMed+ er en nordisk database, som ligeledes indeholder litteratur vedr. sygepleje, medicin og sundhed. Da vi i Danmark ofte sammenligner os med andre nordiske lande, fandt vi det relevant at søge her. PsycINFO er en engelsksproget database, som indeholder international psykologisk litteratur. Databasen er i vores optik væsentlig, idet vi i vores problemformulering søger viden om de tanker og oplevelser kommende fædre 13
har under graviditeten. Første søgning blev lavet i SweMed+. Vi lavede en kombineret søgning ved at kombinere de valgte søgeord. Vi gennemgik alle hits, ved at læse overskrifter, samt de tilgængelige abstracts, men fandt ingen relevant litteratur for vores problemstilling ud fra inklusionskriterierne. Herefter søgte vi i PubMed, ved at benytte Searchbuilder. Vi kombinerede søgeord på forskellige måder og læste tilgængelige abstracts på artiklerne som ud fra overskriften virkede anvendelige for projektet. Vi fandt dog ingen relevant litteratur her. Efterfølgende søgte vi i PsycINFO, i håb om at finde litteratur, som mere præcist kunne frembringe viden til besvarelse af vores problemformulering. De hits vi fik ved denne søgning, blev ligeledes gennemgået systematisk. Efter overskrifternes relevans læste vi de tilgængelige abstracts. Denne søgning ledte os frem til ét relevant studie: Becoming a father is an emotional roller coaster an analysis of first-time fathers blogs" (Bilag 3). Dette studie opfyldte projektets inklusionskriterier og vil blive anvendt som empiri mhp. besvarelse af problemformuleringens første del. (Line) 3.6 Begrundelse for valg af empiri og teori I følgende afsnit vil vi præsenterer en argumentation for den udvalgte empiri og teori, herunder relevansen i forhold til problemformuleringen. Til besvarelse af første del af problemformuleringen har vi udvalgt artiklen "Becoming a father is an emotional roller coaster - an analysis of first-time father's blogs". Artiklen er udvalgt, idet den tager udgangspunkt i de kommende førstegangsfædres tanker og oplevelser i relation til det at blive far. Vi har en formodning om derigennem, at kunne opnå svar på hvilke tanker og oplevelser, der gør sig gældende for manden, som er på vej til at blive far for første gang. Derudover er undersøgelsen, artiklen bygger på, udfærdiget i Sverige, som er et af de lande vi normalvis sammenligner os med, idet sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige er sammenligneligt. Ydermere er artiklen fra 2013, hvilket understreger problemstillingens aktualitet. Artiklen er kvalitativ, og da vi som tidligere nævnt søger at belyse problemstillingen ud fra et humanistisk perspektiv, finder vi det relevant at inddrage kvalitativ forskning. 14
Som beskrevet i indledningen, anser vi dét at blive forældre, som værende et af livets centrale begivenheder. Vi mener, det kan betragtes som en eksistentiel livsbegivenhed, idet eksistentiel psykologi omhandler livets store spørgsmål. Overordnet behandler denne gren af psykologien menneskets eksistens og dets grundvilkår som fundamentet for tilværelsen (Karpatschof & Katzenelson,2011:123-124). Et nøglebegreb inden for eksistentiel psykologien er fakticitet (ibid:139). Dette begreb henviser til de livsbegivenheder et menneske ikke kan ændre på, og hvor menneskets eneste valg er, hvorledes det forholder sig til disse livbegivenheder (ibid.). Retningen bygger endvidere på filosofiske livsanskuelser, hvor der bl.a. stilles spørgsmål til livets mening (ibid.). Med afsæt i ovenstående, anvender vi derfor en eksistentiel psykologisk teori, idet mennesket ifølge eksistentiel psykologien, vil blive konfronterede med disse grundvilkår (ibid.). Vi mener derfor, at dette også gør sig gældende for fædre, og vi søger igennem en eksistentiel psykologisk teori, at opnå forståelse for, hvordan jordemoderen kan støtte fædre i transformationen fra mand til også at blive far. Den udvalgte teori er udfærdiget af Irvin D. Yalom. Han er en amerikansk teoretiker inden for eksistentiel psykologien, professor ved Stanford University i USA, psykiater samt forfatter til flere anerkendte og anmelderroste lærebøger bl.a. "Eksistentiel Psykoterapi" (ibid:124). Det er i denne bog han skildrer de fire ultimative livstemaer (DFUL). Yalom sammenfatter DFUL: Døden, Friheden, Isolationen og Meningsløsheden, hvor andre eksistentiel psykologiske teoretikere opstiller syv livstemaer. Ligeledes er Yalom primærkilden til teorien om DFUL, og endvidere har han haft afgørende betydning for eksistentiel psykologien (ibid.). Med afsæt i dette anvender vi hans teori, idet vi finder denne overskuelig og brugbar som en del af besvarelsen af problemformuleringens anden del. (Pernille) Som beskrevet i indledningen, har fædre en oplevelse af, at være glemt i svangreomsorgen (Information,2014). Vi finder det derfor relevant, at inddrage et arbejdsredskab jordemoderen kan anvende, i målet om at opnå positiv kontakt til fædrene. Derigennem har jordemoderen mulighed for at understrege vigtigheden af hans tilstedevær og rolle i forhold til graviditeten. Mabeck taler om, at kommunikation er vejen til en fælles forståelse (1999:27). I vores optik er det derfor relevant at inddrage en kommunikationsteori, i målet om at opnå indsigt i hvordan jordemoderen kan støtte 15
fædrene i relation til det forestående forældreskab. Kommunikationsteorien, PEARLS, har til hensigt at skabe et tillidsfuldt forhold mellem patient og behandler (ibid:75). Vi anser tilliden mellem fædrene og jordemoderen som afgørende i målet om at støtte dem under graviditeten, for på denne måde at kunne opmuntre og skabe mulighed for at italesætte tanker og oplevelser i relation til forældreskabet. Begreberne vil blive præsenteret og anvendt enkeltvis, men vi er bevidste om at de ifølge Mabeck hænger sammen i praksis. Carl Erik Mabeck er forfatter til bogen: "Samtalen med Patienten" (1999). Her er kommunikationsmodellen, PEARLS, beskrevet. Han var Professor i Almen Medicin, og arbejdede i den forbindelse ved Aarhus Universitet (ibid:6). Her var han endvidere leder af kommunikationsforskningsgruppen (ibid:8). Mabeck arbejdede bl.a. som praktiserende læge, og erhvervede sig således erfaring med konsultationsarbejde (ibid:5). Vi anvender Mabecks udlægning af PEARLS-modellen, trods den oprindeligt stammer fra American Academy on Psysician and Patient (ibid:214). Årsagen til dette er, at Mabeck har været med til at introducerer et fokus på samtalen med patienten, og de udfordringer samt det ansvar dette indebærer i Danmark. Bogen er således skrevet i en dansk kontekst, og tilmed på dansk, hvilket gør den letforståelig. Mabeck har skrevet til bogen til læger, men understreger, at bogen kan benyttes af andre faggrupper med konsultationsarbejde (ibid:7). Derfor finder vi den anvendelig for jordemoderens arbejde i konsultationen. Sammen med Yaloms teori om DFUL, vil PEARLS-modellen blive anvendt til besvarelse af anden del af problemformuleringen. (Pernille) 3.7 Disposition af projektet I det ovenstående har vi redegjort for projektets videnskabsteoretiske overvejelser, søgestrategi m.v. I det følgende vil vi præsentere dispositionen af de kommende afsnit i projektet. Vi vil først fremstille en præsentation af Yaloms teori. Hernæst vil vi præsentere en gennemgang af Mabecks fortolkning af kommunikationsmodellen PEARLS. Efterfølgende vil vi metodekritisk gennemgå den udvalgte empiri, artiklen: "Becoming a father is an emotional roller coaster - an analysis of first-time father's blogs". Herefter vil vi analysere artiklen med henblik på besvarelse af første del af problemformuleringen, omhandlende hvad der er centralt for fædre i deres tanker og 16
oplevelser i relation til graviditeten. I forlængelse heraf vil vi analysere resultaterne fra første analysedel med Yaloms teori om de fire ultimative livstemaer. Tredje analyseafsnit vil centreres omkring jordemoderens anvendelse af PEARLS-modellen i praksis med resultaterne af de to forrige analyseafsnit. Herefter vil vi diskutere resultaterne fremkommet i projektets analyse samt generelle overvejelser vedrørende jordemoderens organisatoriske rammer og mulige begrænsninger. Herefter vil den kritiske refleksion over den valgte metode for tilblivelsen af dette projekt, blive fremstillet. Dernæst vil vi konkludere på projektets problemformuleringen ud fra projektets analyse og diskussion, og afslutningsvis vil vi perspektivere projektets problemstilling. (Fælles) 4. Præsentation af udvalgt teori og empiri I nedenstående afsnit vil vi præsentere det udvalgte teoretiske materiale og dernæst den udvalgte empiri til besvarelse af problemformuleringen. (Pernille) 4.1 Præsentation af Irvin D. Yaloms teori om de fire ultimative livstemaer I nedenstående afsnit vil vi redegøre for teorien om DFUL som Yalom skildre i bogen "Eksistentiel Psykoterapi" (1998). Disse er: Døden, Friheden, Isolationen og Meningsløsheden. Han mener, at et hver menneske vil blive konfronteret med disse temaer gennem livet (Yalom,1998:16). Ifølge Yalom er døden det første ultimative livstema. Han beskriver, at alle mennesker vil opleve dødsangst (ibid:122). De fleste vil dog forsøge at modarbejde angsten i form af bl.a. undertrykkelse, fortrængning og en overbevisning om egen ubegrænsede formåen (ibid.). Individuation og Sammensmeltning er de to forsvarsmekanismer der, ifølge Yalom (1998:140-141) knytter sig til dødsangsten. Individuation er tiltroen til sin egen særlighed og usårlighed - overbevisningen om at kunne klare sig selv. Individer der benytter sig af denne forsvarsmekanisme afskyer bl.a. følelsen af hjælpeløshed og afhængighed af nogen eller noget (ibid.). 17
Sammensmeltning er en søgen efter den endelige frelser og beskytter. En søgen efter et væsen eller en kraft, der i sidste instans vil rede, elske og holde et evigt vågent øje med en. Det er troen på, at frelserens tilstedeværelse vil sikre følelsen af tryghed og levere den nødvendige hjælp (ibid.). Den endelige frelser finder mennesket ikke nødvendigvis i en overnaturlig magt eller væsen, men i stedet i omverdenen. Dette kan enten være i form af en leder eller et større formål (ibid:141-142). Det andet livstema er friheden. Dette omhandler overordnet set det enkelte menneskes frihed til at skabe sit eget liv (ibid:230). Hertil hører undertemaerne ansvar og vilje. Med begrebet ansvar menes i denne sammenhæng, at vi som mennesker, har ansvar for egen livssituation, følelser og skæbne. Dette skal forstået således, at vi selv har et ansvar for de valg vi træffer, herunder også mulige konsekvenser deraf (ibid:231). Eksempelvis må man som menneske gøre sig bevidst, at ved et hvert tilvalg opstår der også et fravalg. Til begrebet ansvar hører tre undertemaer. Disse er tvangsmæssighed, ansvarsforskydning og ansvarsfornægtelse (ibid:237). Tvangsmæssighed vil ifølge Yalom sige, at undgå ansvaret og eliminere valget via tvang - forstået på den måde, at vi mennesker, i et forsvar, kan lukke øjnene for, at vi selv bærer ansvaret for eventuelle ubehag som aspekter ved vores livssituation kan skabe. På den måde fjernes fokus fra frihed (ibid:237-238). Med begrebet ansvarsforskydning menes, at placere ens eget ansvar hos et andet menneske (ibid:238). Det essentielle i denne sammenhæng er, at se det personlige ansvar man har for sit liv i øjnene. Er man overbevist om, at situationer og problemer opstår som følge af andres fejl eller omkringliggende omstændigheder, er det formålsløst at forsøge at løse problemet, og påbegynde arbejdet med sig selv (ibid:239-240). Ansvarsfornægtelse er en forsvarsmekanisme. Personer der benytter denne, anser sig selv som værende ofre, der er uden skyld for begivenheder, de selv reelt har ansvaret for (ibid:241). Vilje er den sidste af de to undertemaer til frihed. Ansvarserkendelsen er første skridt i forandringsprocessen frem mod at kunne handle. Næste skridt er viljen til 18
forandring - viljen til at handle (ibid:303). Et menneske skal således være i besiddelse af vilje for at tage ansvar for eget liv. På den måde fastslås det, at begreberne ansvar og vilje unægteligt hører sammen (ibid.).. Eksistentiel isolation er, ifølge Yalom, det tredje af DFUL og omhandler "kløften", der uanfægteligt er mellem to mennesker (ibid:375). Mennesket er alene, og dette har sine rødder overbevisningen om, at mennesker er ensomme individer. Ingen mennesker er ens, og derfor vil vi opleve og forstå verden forskelligt. Det gør os til ensomme eksistenser, der er isolerede fra andre mennesker (ibid:373). I et forsøg på at lindre følelsen af den eksistentielle isolation, vil mennesket forsøge at opnå sammenhørighed med andre mennesker (ibid:382). Begrebet meningsløshed skildres bl.a. ud fra tanken om, at mennesker uden følelse af mening med livet, ofte oplever en smerte i sindet (ibid:446). Videre fremhæves det, at denne mening eller mangel på samme, kan afhænge af hvor i livet et menneske befinder sig. Yalom betoner måder at opnå mening med livet på, og taler i den forbindelse om en kosmisk mening og en timelig mening (ibid:447). Kosmisk mening vil for mennesket betyde, at det er en del af en større helhed, og at der eksisterer en overordnet plan, som mennesket er en del af. Timelig mening betegnes derimod som menneskets egen sammensætning af mening. På den måde skaber det enkelte menneske sin egen "religion", og sorterer således efter hvad der synes vigtigt og relevant at leve livet ud fra (ibid:447). (Line) 4.2 PEARLS Carl Erik Mabeck præsenterer i sin bog Samtalen med Patienten modellen PEARLS. Denne indeholder elementer, der har betydning for opnåelsen af et tillidsfuldt forhold mellem patient og sundhedsprofessionel. Vi vil i dette afsnit redegøre for modellen og de elementer denne bygger på. Akronymet PEARLS er opbygget af begreberne Partnerskab, Empati, Accept, Respekt, Legitimering og Support (Mabeck,1999:75). 19
Vedrørende begrebet partnerskab beskriver Mabeck vigtigheden af, at vi som sundhedsprofessionelle samarbejder med patienten i et partnerskab. Med dette menes, at begge parter skal indbyde med løsninger til problemet, som dog vil være med hver deres forudsætninger (ibid.). Et nødvendigt præmis i denne forbindelse er respekt. Det er en nødvendighed for at samarbejdet skal kunne lykkes. Ydermere tydeliggøres det, at patienten og den sundhedsprofessionelle i samarbejde skal afstemme forventninger, og i den forbindelse uddelegere opgaver imellem sig (ibid.). Målet er i fællesskab at finde en løsning på problemet, og inddrage patienten som en aktiv del af behandlingen (ibid:75-76). Et redskab i denne forbindelse er, at den sundhedsprofessionelle stiller åbne spørgsmål til patienten (ibid.). Empati kan både udtrykkes verbalt og non-verbalt (ibid:77). Empati er evnen til at kunne leve sig ind i andet menneskes situation, og samtidig udtrykke forståelse uden at miste det professionelle overblik (ibid:76). Forudsætningen for empati er blot, "...en fælles baggrund som almindeligt menneske..." (ibid:77). Det er essentielt at den sundhedsprofessionelle er i besiddelse af empati, for tilliden opstår først, når patienten føler sig forstået (ibid.). Når det sker åbner patienten op, og muligheden for at indfange afgørende informationer for forståelsen af problemet øges. Derved forbedres muligheden for at løse problemet (ibid.). Den tredje forudsætning for målet om at opnå tillid mellem patient og behandler er begrebet accept. Når patienten henvender sig med et problem, gør vedkommende det i et håb om at blive forstået og accepteret (ibid:78). Patienten befinder sig i en sårbar situation, og sætter noget på spil ved at fortælle om sit problem, men gør det i en tillid til den sundhedsprofessionelles håndtering af det problemet (ibid:78). Det centrale er, at den sundhedsprofessionelle møder patienten fordomsfrit (ibid:79). Slutteligt nævner Mabeck, at patienten er ekspert på sit eget liv. Det afgørende er således, at patienten føler sig taget alvorligt (ibid.). Endvidere beskriver Mabeck begrebet respekt, som en væsentlig del af modellen. Det er vigtigt at patienten føler sig respekteret som et selvstændigt tænkende væsen, der tager ansvar for egne handlinger (ibid.). Det er betydeligt, at den sundhedsprofessionelle 20
udviser respekt for patientens meninger og synspunkter, samt for at patienten er den eneste, der reelt ved hvad vedkommende føler og oplever (ibid:79-80). Ligeledes er det patienten selv, der kan vurdere, hvad der er godt for den pågældende (ibid:80). Legitimering er det femte begreb, der knytter sig til PEARLS-modellen. Begrebet henviser til, den sundhedsprofessionelles opgave om at være opmærksom på hvilke følelser, der gør sig gældende for patienten i henhold til den gældende problemstilling (ibid:80-81). Den sundhedsprofessionelle skal legitimere følelser, og gøre det tydeligt for patienten, at de ikke er forkerte, og at det er legalt at have disse følelser (ibid.). Det sidste begreb i modellen er support. Dette kan udtrykkes både verbalt og nonverbalt (ibid:81). Ifølge Mabeck vil det sige, at man som sundhedsprofessionelle står til rådighed for patienten og bakker op om vedkommende (ibid:81). Opbakningen kan især tydeliggøres ved fysisk kontakt fx. en hånd på skulderen af patienten (ibid:82). (Pernille) 4.3 Metodekritisk gennemgang af empiri I dette afsnit vil vi metodekritisk gennemgå den udvalgte empiri: Becoming a father is an emotional roller coaster an analysis of first-time fathers blogs. Vi anvender artiklen: Vurdering af kvalitative artikler, af Marianne Lindahl og Carsten Bogh Juhl, 2002. Disse er begge Fysioterapeuter og således sundhedsfaglige. Ligeledes er gennemgangen i artiklen overskuelig og konkret. Disse elementer er årsagen til, at vi tager udgangspunkt i netop denne artikel, når vi validerer den udvalgte empiri. Malterud anvendes til vurdering af intern- og ekstern validitet. Herefter vurderes pålideligheden af forskningsresultaterne, hvilket er afgørende for, hvorvidt artiklen kan anvendes som led i besvarelse af problemformuleringen. (Pernille) 4.3.1 Præsentation af empiri Artiklen tager udgangspunkt i elleve blogs, skrevet af kommende førstegangsfædre. Studiets mål er at identificerer og beskrive processen førstegangsfædre gennemgår under deres partners graviditet. Artiklen har fire forfatterne. Disse er: Liselotte Åsenhed som er RNM, MSN og klinisk jordemoder. Jennie Kilstam som er RNM, MSN og 21
klinisk jordemoder. Siw Alehagen som er RNMT, PhD og associate Professor. Christina Baggens som er RNT, PhD og senior lecturer. Alle fire forfattere er ansat ved Department of Medical and Health Sciences, Linköping University. (Pernille) 4.3.2 Baggrund og formål Når baggrunden for et kvalitativt studie beskrives i en videnskabelig artikel, er målet, at give læseren et indblik i hvorfor undersøgelsen er relevant (Lindahl & Juhl,2001:17). Videre skal der redegøres for hvilken viden der allerede eksisterer på området, og tilmed skal der fremlægges andre studier, som har undersøgt samme problem (ibid.). På den måde bliver det tydeliggjort hvilken viden, der mangler på området, og derudfra skal problemstillingen formuleres (ibid.). I artiklen: Becoming a father is an emotional roller coaster an analysis of first-time fathers blogs bliver læseren præsenteret for baggrunden for studiet samt for forudgående forskning på området. Artiklens forfattere beskriver, hvordan der traditionelt har været fokus på den kommende mor, og hvordan der det seneste årti er kommet et øget fokus på fædre. Herudover beskriver de hvordan graviditeten er en krævende periode i fædres liv, og at perioden afføder tanker om hvilke udfordringer den nye rolle medfører. Derudover beskrives den forandringen, der er forbundet med også at skulle være far. (Åsenhed et al.,2013: 1309-1310). Herudover præsenteres viden fra tidligere forskning i relation til fædres oplevelser under graviditeten: "Expectant fathers want to have an active role in their partners pregnancy (Genesoni & Tallandini 2009)[...]". (ibid.). På trods af den store mængde forskning omkring kommende fædre, argumenteres der for at studiet alligevel er relevant, idet undersøgelsen endnu ikke er beskrevet ved hjælp af netop denne valgte metode (ibid:1310). Der er ikke opsat en problemstilling eller et forskningsspørgsmål i artiklen, men i stedet beskrives der et formål for studiet, der som nævnt ovenfor er, at beskrive og identificerer hvad førstegangsfædre tænker og oplever i relation til deres partners graviditet (ibid:1310). Ifølge Lindahl & Juhl (2002:18) skal der redegøres for forskerens for-forståelse, idet læseren skal have mulighed for kritisk at forholde sig til forskerens tolkning af de indsamlede data. De oplysninger som læseren skal præsenteres for, er eksempelvis forskerens uddannelse, det videnskabsteoretiske udgangspunkt samt eventuelle hypoteser (ibid.). I artiklen fremgår de fire forskeres arbejds- og udannelsesmæssige 22
baggrunde (Åsenhed et al.,2013:1309). Vores vurdering er, at dette kan ses som værende en del af deres for-forståelse. Videre redegøres der dog ikke tydeligt for det videnskabsteoretisk udgangspunkt, men idet forskningen bygger på et eksplorativt kvalitativt design (ibid:1309) mener vi, der kan argumenteres for, at det er et humanvidenskabeligt studie med afsæt i fænomenologi, idet de søger at beskrive fænomenet at blive far. Opsummerende ser vi det som en styrke for studiet, at der tydeligt fremlægges argumentation for, hvorfor studiet er relevant. Videre præsenteres viden fra tidligere forskning, og på den måde opnår vi et overblik over den allerede eksisterende viden på området. Ligeledes fremstår målet for forskningen tydeligt. Ydermere vurderer vi det dog som en svaghed, at forskernes for-forståelse samt det videnskabsteoretiske udgangspunkt ikke er tydeligt beskrevet, hvorfor læseren selv skal konkluderer dette ud fra artiklen. (Pernille) 4.3.3 Materiale I kvalitative studier vil materialet ofte bestå af personer, der i undersøgelsen vil betegnes som deltagere (Lindahl & Juhl,2011:18). Kriterierne for inklusion og eksklusion af deltagere skal være logisk sammenhængende for forskningens formål, og metoden hvorpå forskerne udvælger deltagerne skal fremgå (ibid.). Herudover skal der i studiet redegøres for den kvalitative repræsentativitet f.eks. alder, køn og geografi for de inkluderede, idet dette er afgørende for opnåelsen af et nuanceret billede af problemstillingen (ibid.). I den udvalgte artikel er der redegjort grundigt for inklusion samt eksklusion af deltagere, fx. var kun førstegangsfædre, der skrev jævnligt under graviditeten inkluderede. (Åsenhed et al.,2013:1310-1311). Vi anser disse kriterier som relevante, idet det giver mulighed for et mere nuanceret billede af, hvilke tanker og oplevelser den kommende far erfarer gennem hele graviditeten. Ligeledes forestiller vi os at fædre, der skriver med længere intervaller udelader informationer, som kan være vigtige for forståelsen af hvad de gennemlever. Dette leder videre til eksklusionskriterierne. Disse var netop fædre der skrev med mere én måneds mellemrum, hvis blog overvejende indeholdte billeder og når bloggens formål var kontakt med familiemedlemmer (ibid.). Vi betragter blogs med billeder som relevante at ekskluderer, da disse ikke indeholder en tilstrækkelig mængde tekstmateriale, og på den 23
måde ikke beskriver bloggernes tanker og oplevelser. De udvalgte deltagere mener vi, er relevante til belysning af forskningens formål, idet artiklens forfattere netop har udvalgt kommende førstegangsfædre i målet om at identificere, og beskrive hvad netop de gennemgår under graviditeten. Der redegøres kun for enkelte deltageres alder, beskæftigelse og bopæl, hvilket begrundes med forskernes manglende kendskab til de andre deltagere (ibid.). Lindahl & Juhl (2002:18), tilføjer at forskerne skal præsentere de enkelte deltagere ved hjælp af specifikke karakteristika, for at hjælpe læseren til at opnå et overblik over studiets deltagere. Sidstnævnte kan gøres ved hjælp af en tabel, hvori deltagernes data opstilles, og hvor deltager får et nummer eller et opdigtet navn (ibid.). Dette krav mener vi ikke indfries tilstrækkeligt i den udvalgte artikel. Der er opstillet en tabel, som giver overblik over, hvilket tidspunkt under partnerens graviditet de inkluderede deltagere startede deres blogs (Åsenhed et al.,2013:1311). En tabel over hvilke oplysninger forskerne reelt har på hver deltager, havde i vores optik været mere relevant og brugbar for at skabe overblik over de inkluderede deltagere. Studiets deltagerantal er ikke afgørende for undersøgelsens kvalitet. Det centrale er, at datamængden er overskuelig, således at analysen af data bliver gennemarbejdet og emner ikke overses (Lindahl & Juhl,2011:18). Samtidig skal der dog være materiale nok til at opnå datamætning, hvilket vil sige, at der opstår gentagelser af emner og der således ikke fremkommer nye temaer (ibid.). I artiklen beskrives det, hvordan temaerne begynder at gentage sig ved gennemlæsningen af de elleve blogs (Åsenhed et al.,2013:1311), hvorfor vi mener, der her kan argumenteres for, at de i studiet opnåede datamætning. Opsummerende anser vi forfatternes grundige redegørelse for inklusion og eksklusion af deltagere samt relevansen af de udvalgte deltagere for forskningens formål, som styrker i studiet. En svaghed i studiet er dog de mangelfulde oplysninger på de inkluderede deltagere, idet dette medfører et manglende nuanceret billede af, hvilke fædre forskningen kan ses at være overførbar til. (Line) 4.3.4 Metode Lindahl & Juhl (2002:19) beskriver, at det er vigtigt for reliabiliteten, at der i en kvalitativ artikel fyldestgørende er redegjort for, metoden artiklen bygger på, herunder hvorfor den valgte metode er relevant for besvarelse af forskningsspørgsmålet. 24
Ydermere ses det som et kvalitetskriterium, at rammerne for metoden er beskrevet, samt hvilke emner forskeren vil fokusere på (ibid.). I artiklen beskrives det detaljeret, hvilke styrker der er ved en undersøgelse af internet blogs (Åsenhed et al.,2013:1310). Der argumenteres for at man ved brug af denne metode indfanger en ærlig fortælling sammenlignet med et interview (ibid.). Samtidig fungerer det som et åbent interview, hvor bloggere individuelt bestemmer, hvad de skriver om det givne emne (ibid.). Med afsæt i dette mener vi, at metoden er relevant til belysning af forskningens formål, da de inkluderede deltagere har skrevet frit, og derved opnår studiet et pålideligt billede af, hvad fædrene tænker og oplever i relation til det forestående forældreskab. Udover hvilken metode der anvendes til dataindsamling, er det ligeledes vigtigt for reliabilieten i en kvalitativ artikel, at databearbejdningen er tilstrækkeligt beskrevet (Lindahl & Juhl,2002:19). Det skal blandt andet fremgå, hvilken form materialet eksisterer i fx. lydoptagelser eller fuldtekst interviews (ibid.). Af artiklen fremgår det, at de udvalgte blogs blev kopieret ind i Word dokumenter, og senere i processen blev de gennemgående temaer kopieret fra hver enkelt blog og sat ind i et Excel ark (Åsenhed et al.,2013:1311). Således tydeliggøres formen på undersøgelsens materiale. Herudover skal det fremgå, om materialet har været sendt til godkendelse hos deltagerne, og videre om dette har medført rettelser i råmaterialet (Lindahl & Juhl,2002:19). Materialet er ifølge artiklen ikke sendt til godkendelse hos bloggerne (Åsenhed et al.,2013:1312). Argumentet herfor centreres omkring det faktum, at der ifølge Svensk lov ikke er krav om dette, idet metoden hverken fysisk eller psykisk påvirker deltagerne (ibid.). Derudover fremhæves det, at de blogs materialet er fremkommet af, er offentligt tilgængelige og tilmed ikke kræver log-in (ibid.). Dette mener vi dog kan ses som et kritikpunkt, idet bloggere kan have nedfældet noget i et blogindlæg, som forskeren forstår anderledes end oprindeligt tiltænkt. Ydermere beskriver Lindahl & Juhl (2002:19), at et vigtigt element for reliabiliteten i et kvalitativt studie er, at der redegøres for den systematiske analyse af data. Derigennem tydeliggøres det for læseren, at resultaterne ikke er fremkommet tilfældigt (ibid.). Er der benyttet it-programmer til analyse af data, skal dette ligeledes fremgå i studiet (ibid.). Af artiklen fremgår det, at analysen af data har været igennem flere led. I første omgang har to ud af fire forfattere til artiklen systematisk gennemlæst den udvalgte data flere gange, hvorudfra overordnede temaer er sammenfattet (Åsenhed et al.,2013:1311). 25
Dernæst er resultaterne af gennemlæsningen, temaerne, blevet sammenlignet og diskuteret af de to forfattere. Temaerne fra hver blog blev indskrevet i et Excel ark, hvor de ligeledes blev inddelt i kategorier (ibid.). Disse er gentagende gange blevet analyseret, diskuteret og sammenlignet med bl.a. en tredje forfatters analyse af to andre blogs, for til sidst at udmunde sig i en enighed om gennemgående temaer (ibid.). I udarbejdelsen af dataanalysen skal det fremgå, hvem der har stået for analysen, samt hvilken fremgangsmåde der er anvendt (Lindahl & Juhl,2002:19). Disse krav indfrier artiklen ved at påfører initialer på forfatterne efter hver præsentation af fremgangsmåde og resultater (Åsenhed et al.,2013:1311). Databearbejdningens resultater skal præsenteres i et neutralt sprog. Fremstillingen af de frembragte resultater skal bære præg af, at der er foregået en analyse af materialet (Lindahl & Juhl; 2002:20). I artiklen præsenteres de fem temaer; the pregnancy, a new life, to make the child real, preperation for the delivery and the arrival of the child og a new role in life. Disse er sammenfattet af dataanalysen (Åsenhed et. al.,2013:1312), og fremstilles efter vores vurdering uden værdiladede ord. Indholdet af temaerne fremgår tydeligt i artiklen, og der anvendes ydermere forskellige citater, som er identificerbare, idet forfatteren til citatet er tildelt et navn. Citater er ifølge Lindahl & Juhl (2002:20) afgørende for, tilvejebringelsen af overblik over modsætninger imellem deltageres udtalelse samt til at understøtte teksten i afsnittet. Der er fremlagt forskelligheder og ligheder fra materialet under hvert tema (Åsenhed et. al.,2013:1312), og på denne måde mener vi, der er opnået et nuanceret billede af forskningens resultater. Opsummerende ser vi følgende styrker i studiet: der redegøres for metoden og argumentation for dennes relevans i forhold til forskningen formål fremgår. Ligeledes beskrives dataindsamling og databearbejdning grundigt, herunder for hvorfor de inkluderede deltageres blogindlæg ikke sendes til godkendelse hos bloggerne selv. Argumentationen herfor fremstår fyldestgørende. Dog vurderer vi, at det også kan anses som en svaghed for studiet, idet vi vurderer, at der under databearbejdningen er risiko for, at forskere forstår data på en anden måde end oprindeligt tiltænkt. (Line) 4.3.5 Diskussion I en kvalitativ artikel er det en styrke, hvis diskussionsafsnittet indledes med, at sammenfatte og skabe overblik over artiklens resultater i relation til den anvendte teori 26