Hjælp, jeg skal føde igen

Transkript

1 Hjælp, jeg skal føde igen En undersøgelse af jordemoderens arbejde med den fødselsangste gravide, med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse Eksamensprojekt i Jordemoderkundskab, Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Maj 2013 Udarbejdet af: - Stine Müller Weirum, Studienr ( anslag) - Nadia Nyling, Studienr ( anslag) - Sara Nikkhah Rasmussen, Studienr ( anslag) Vejleder: Gitte Toft Anslag: Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

2

3 Resumé Dette kvalitative litteraturstudie, omhandler hvordan jordemoderen, i konsultationen, kan støtte fødselsangste gravide, med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, til en oplevelse af meningsfuldhed i det nye forløb. Dette anskues ud fra den narrative teori af White (2006), Holmgren (2010) og Bertelsen og Gohr (2006) samt den eksistentielle psykoterapi af Schibbye (2010). Der er fundet forskellige måder, hvorpå jordemoderen kan støtte den gravide i en oplevelse af meningsfuldhed. Dog kan svangreomsorgens opbygning være en hindring, samtidig med at graviditeten muligvis ikke er det rette tidspunkt at varetage dette på. Alligevel skal jordemoderen forsøge, at støtte den gravide til en følelse af meningsfuldhed.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Fødselsangst Meningsfuld Traumatisk oplevelse Fortælling Opgavens forløb Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutisk fænomenologi Forforståelse før forståelse Egen forforståelse Kvalitativ forskningsmetode Søgestrategi Valg af empiri Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth Women s lived experience of fear of childbirth Swedish midwives perceptions of fear of childbirth Valg af teori Den narrative teori Den eksistentielle psykoterapi Sammenhæng mellem teori og empiri Redegørelse og Analyse Redegørelse for narrativ tilgang Redegørelse for eksistentiel psykoterapi Det narrative plot At omskrive plottet (af Stine Müller Weirum) Fødselsplaner (af Sara Nikkhah Rasmussen) Hukommelsens magt... 17

5 6.4.1 Hukommelsesfolder og nye perspektiver (af Nadia Nyling) Den alternative fortælling (af Sara Nikkhah Rasmussen) Forventninger Den gode fødende (af Stine Müller Weirum) Den eksternaliserende samtale (af Nadia Nyling) Samspil mellem jordemoder og kvinde Information og medinddragelse (af Sara Nikkhah Rasmussen) Tab af kontrol (af Nadia Nyling) Uoprindelig handling og sprog (af Stine Müller Weirum) Diskussion Sammenfatning af analysens fund Svangreomsorgens opbygning (af Nadia Nyling) Det eksistentielle perspektiv Kontrolbegrebet (af Stine Müller Weirum) Op af floden (af Sara Nikkhah Rasmussen) Forforståelsens udvikling Metodekritik Videnskabsteoretisk tilgang Diskussion af teori Kildekritik Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth og Women s lived experience of fear of childbirth Women s lived experience of fear of childbirth Swedish midwifes perceptions of fear of childbirth Konklusion Litteraturliste Bilag 1

6 1.0 Problemstilling Graviditet og fødsel anses som værende en naturlig livsproces, som medfører følelsesmæssige forandringer. Da graviditet og fødsel er en uforudsigelig begivenhed, er det naturligt at føle en vis form for bekymring og angst (Otley 2011, s. 215). Hos 6-10 % af gravide danske kvinder, udvikler denne angst sig imidlertid i en sådan grad, at det påvirker deres hverdag i negativ retning (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 183). Dette kan blandt andet vise sig ved søvnløshed, depression, en negativ mor og barn interaktion og post traumatisk stress syndrom (Otley 2011, s. 216) (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 306). Risikofaktorerne for udvikling af svær fødselsangst er mange og individuelle. Blandt andet beskrives mistillid til sundhedspersonale, tidligere traumatiske fødselsoplevelser samt historier om andres traumatiske fødselsoplevelser som værende af stor betydning i forhold til udviklingen af svær fødselsangst (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 184). Netop historier om andres fødselsoplevelser, hvad enten de er traumatiske eller ej, er let tilgængelige gennem debatfora på internettet og i dokumentarprogrammer så som Hjælp, vi skal føde, hvor titlen i sig selv kan forstærke kvinders tro på, at fødslen er en skræmmende begivenhed. Sundhedsstyrelsen (ibid) beskriver, at de sværeste tilfælde af fødselsangst er at finde hos de gravide, som ikke blot har hørt om andres traumatiske fødselsoplevelser, men som selv har oplevet fødslen af deres barn som traumatisk. En sådan tidligere traumatisk fødselsoplevelse, kan resultere i, at den gravide udtrykker et ønske om at føde ved sectio på maternal request 1, hvilket er mere og mere efterspurgt, ifølge artiklen Fødselsaftaler giver tryghed fra Tidsskrift for jordemødre (Dandanell et al. 2008) (Krebs et al. 2006, s. 10). Dertil beskrives, at over halvdelen af sectio på maternal request sker på baggrund af fødselsangst (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 191). Fødselsangst betragtes ikke som en medicinsk indikation for at fraråde vaginal fødsel, derfor vil sectio udført på baggrund af fødselsangst være klassificeret som sectio på maternal request (Krebs et al 2006, s. 2). Ønsker den gravide sectio på maternal request, er det nødvendigt at inddrage andre faggrupper i forløbet, da jordemoderen ifølge Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, 1 Sectio på maternal request er en medicinsk intervention, som ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, defineres som et sectio udført på kvindens ønske, uden der efter en samlet risikovurdering, kan findes en medicinsk indikation for at fraråde vaginal fødsel. (Krebs et al. 2006, s. 2). 1

7 journalføringspligt, indberetningspligt mv. (Von Magnus 2001a, stk. 2,2), kun selvstændigt kan varetage den ukomplicerede fødsel. Gravide med fødselsangst, på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse defineres ifølge Sundhedsstyrelsen (2009, s. 28) som svangerskab med øget risiko. Samtidig beskrives det også, at det, til trods for klassificeringen, alligevel er et forløb, som jordemoderen skal kunne varetage i eventuelt samarbejde med andre fagpersoner tilknyttet svangreomsorgen. Netop af den grund, er det vigtigt, at jordemoderen besidder kompetencer til at kunne tage hånd om disse gravide, således at mor og barn får et så godt forløb som muligt ved graviditet, fødsel og barsel, hvilket er et af svangreomsorgens indsatsområder i Sundhedsvæsnet. Ydermere beskrives det i Cirkulære om jordemodervirksomhed (Von Magnus 2001, 6), samt Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. (Von Magnus 2001a, stk. 4) at jordemoderen skal være omhyggelig og samvittighedsfuld, hvilket indebærer, at jordemoderen ikke påtager sig opgaver, som hun ikke besidder kompetencer til at varetage. Vi har alle oplevet gravide med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, som påvirker dem i form af fødselsangst under både graviditet og fødsel. Vi har erfaret, at det er vanskeligt at håndtere disse forløb og yde den fornødne støtte, idet vi alle føler, at vi mangler de rette kompetencer hertil. Med viden om at fødslen er en begivenhed, som huskes resten af livet og derfor har langvarige eftervirkninger, positive som negative, finder vi det derfor væsentligt, at jordemoderen erhverver sig kompetencer til håndtering af disse forløb. Dette i form af viden om- og måder at støtte gravide med fødselsangst, hvilket vi anser som nødvendigt, hvis jordemoderen skal kunne yde jordemoderfaglig omsorg og udvise omhu og samvittighedsfuldhed. På baggrund af problemstillingen, samt valg af afgrænsning, er vi kommet frem til følgende problemformulering: 2.0 Problemformulering Hvordan kan jordemoderen, i konsultationen, støtte fødselsangste, gravide kvinder med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, således at de gravide oplever deres nye graviditet og den kommende fødsel som meningsfuld? 2

8 2.1 Afgrænsning Da fødselsangst er et stort område, har det været nødvendigt at afgrænse hvilken form for fødselsangst, der arbejdes med i denne opgave. Fokus vil være på multipara med tidligere traumatiske fødselsoplevelser. Dette findes relevant, da Sundhedsstyrelsen (2009, s. 184) beskriver, at de sværeste tilfælde af fødselsangst netop ses hos multipara, som har haft en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Vi ønsker dermed at tilegne os viden om, hvordan jordemoderen, i konsultationen, kan støtte disse gravide i forhold til den nye graviditet og den kommende fødsel. Det skal understreges, at målet med denne opgave ikke er at undersøge, hvordan jordemoderen kan fjerne fødselsangsten, men at undersøge, hvordan hun kan støtte den fødselsangste gravide til at opleve den nye graviditet samt kommende fødsel som meningsfuld. Opgaven vil blive belyst ud fra en narrativ teori, samt eksistentiel psykoterapi, hvilket uddybes i metode- og analyseafsnittet. 3.0 Begrebsafklaring 3.1 Fødselsangst Der findes ikke en klar definition på begrebet fødselsangst (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 299). Derfor vil fødselsangst været defineret ud fra egen forforståelse af begrebet. Fødselsangst, i denne opgave, menes som værende en angst, der er opstået i relation til en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, og som i den nye graviditet er gennemgribende således, at det påvirker den gravides hverdag i negativ retning. Den traumatiske fødselsoplevelse kan opstå på baggrund af mange forskellige faktorer. For overskuelighedens skyld bruges fødselsangst som et generaliserende begreb, da der i opgaven ikke vil blive skelnet imellem de forskellige grunde til, hvorfor fødselsangsten er opstået hvad end der er tale om for eksempel et akut sectio eller en følelse af manglende omsorg. Når gravide nævnes i denne opgave, menes der multipara med fødselsangst på grund af tidligere traumatiske fødselsoplevelser. Ligeledes vil kvinder blive brugt synonymt med gravide, og termen benyttes alt afhængigt af den sammenhæng, de passer bedst ind i. 3

9 3.2 Meningsfuld Når meningsfuld bruges i problemformuleringen, er det med en forforståelse om, at gravide med tidligere traumatiske fødselsoplevelser, netop ikke har oplevet det tidligere fødselsforløb som værende meningsfuldt. Dette på baggrund af, at den gravide har opfattet den tidligere fødsel som traumatisk, og derfor ønskes det undersøgt, hvordan jordemoderen kan støtte den gravide til at finde meningsfuldhed ved det nye graviditets- og fødselsforløb. Vi er opmærksomme på, at meningsfuldhed opleves subjektivt, men for overskuelighedens skyld vil meningsfuldhed, i denne opgave, blive anvendt som et generaliserende begreb. 3.3 Traumatisk oplevelse Et traume opleves individuelt og kan findes i mange grader, afhængigt af det individ som er traumatiseret. Et traume er kendetegnet ved, at det nedgør dét, som individet tillægger værdi. Et traume er dermed en devaluering af, hvad der bliver værdsat, og hvad der betyder noget for individet, hvilket fører til udviklingen af en fornemmelse af at være ødelagt. En traumatisk oplevelse kan resultere i, at der skabes negative og destruktive konklusioner om sig selv eller verden (Holmgren 2010, s. 177). 3.4 Fortælling I opgaven bruges termen fortælling velvidende, at forskellige faktorer vil påvirke et menneskes fortælling af egen livshistorie. For overskuelighedens skyld bruges ordet fortælling dog uden, at disse faktorer nævnes. 4.0 Opgavens forløb I metodeafsnittet redegøres og begrundes for videnskabsteoretiske overvejelser, hvori egen forforståelse beskrives. Dertil redegøres og begrundes der for valg af forskningsmetode. Hernæst redegøres for opgavens søgestrategi, hvorefter valg af empiri og teori præsenteres og begrundes. Afslutningsvis begrundes sammenhængen mellem disse. I redegørelse- og analyseafsnittet vil der indledningsvis findes en redegørelse af de valgte teorier, i det omfang det er nødvendigt for forståelse af analysen. Analysen er bygget op på en sådan måde, at fund i empirien vil blive analyseret ud fra relevant teori, hvortil der, for forståelsens skyld, vil findes en uddybende beskrivelse af den teori, som bruges til analyse i netop det afsnit. 4

10 I analysen findes følgende temaer: Det narrative plot, Hukommelsens magt, Forventninger og Samspil mellem jordemoderen og den gravide. I diskussionsafsnittet findes indledningsvis en sammenfatning af analysens fund, som derefter diskuteres i temaerne: Svangreomsorgens opbygning, Det eksistentielle perspektiv, Kontrolbegrebet og Op af floden. Herefter beskrives forforståelsens udvikling, som efterfølges af en metodekritik, hvor den videnskabsteoretiske tilgang samt den valgte teori diskuteres. Derefter findes en kildekritik, hvor den valgte empiri diskuteres, og afslutningsvis besvares problemformuleringen med en konklusion. 5.0 Metode 5.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Problemformuleringen besvares ud fra en humanvidenskabelig tilgang, idet denne er individcentreret og har fokus på det menneskelige (Rønn 2006, s. 177). Det er den humanistiske videnskabs formål at forstå det unikke ved et humant fænomen. Subjektivitet er centralt ved denne tilgang, og i relation til problemformuleringen, er netop subjektivitet en vigtig faktor, da fødselsangst er et fænomen, som opleves subjektivt, afhængigt af individet. Hermeneutisk fænomenologi har en direkte humanvidenskabelig baggrund (ibid). Derfor bruges denne videnskabsteoretiske tilgang i opgaven Hermeneutisk fænomenologi Fænomenologien beskæftiger sig med det oplevelsesmæssige og det umiddelbare, og der fokuseres på den ureducerede iagttagelse og fænomenverdenen (Rønn 2006, s. 180). Det ønskes at forstå hvad, før der spørges til hvordan og hvorfor. At forstå et fænomen - en oplevelse, indbefatter at komme tæt på det, som skal undersøges, på dets egne betingelser, samt at deltage i oplevelsen indtil den fremstår som meningsfuld (ibid, s. 181). Det er hermed, det oplevelsesmæssige som prioriteres, og derfor skal der tages udgangspunkt i klientens oplevede virkelighed (ibid). Dette er, i denne opgaves sammenhæng, de gravides oplevelse af fødselsangst. Hermeneutik er en almen fortolkningsteori, og med denne fortolkes humane fænomener ved at sætte fænomenet i en kulturel og historisk sammenhæng. Det hermeneutiske perspektiv er det 5

11 meningssøgende og helhedsorienterede, og fænomenet kan kun forstås ved at sætte det i meningsfulde sammenhænge og helheder (ibid, s ). Horisontsammensmeltning beskrives som et vigtigt begreb i hermeneutikken. Med dette henvises der til det, der sker, når to horisonter, det vil sige forståelser, belyser noget i samme lys. Der er ikke nødvendigvis tale om, at der fremkommer enighed eller den samme forståelse, men blot at begribe den andens forståelse (Birkler 2005, s. 101). Den valgte videnskabsteoretiske tilgang, hermeneutisk fænomenologi, er relevant for besvarelse af problemformuleringen, da denne, gennem iagttagelse og fortolkning, kombinerer det hermeneutiske- og fænomenlogiske perspektiv til en sammenhængende forståelse af individets situation (Rønn 2006, s. 191). I denne opgave søges der en umiddelbar forståelse af fænomenet fødselsangst. Dertil forsøges fænomenet fortolket i meningsfulde sammenhænge, hvilket, i denne opgave, indebærer at fortolke, hvordan jordemoderen kan støtte de gravide til en oplevelse af meningsfuldhed trods fænomenet fødselsangst Forforståelse før forståelse Ifølge Birkler (2005, s. 93), er forståelse en central del af hermeneutikken. For at skabe viden om den bevidsthed, som individet oplever verden ud fra, må der opnås en forståelse af individet. Dette gøres blandt andet ved at forsøge at forstå individets sindstilstande, værdier, følelser og opfattelser. Birkler påpeger, at forståelse- og tolkning af et fænomen sker på baggrund af en forforståelse. Det vil sige den forståelse, der findes, som går forud for den forståelse, der søges at skabes. På denne måde anskues- og fortolkes verden hele tiden ud fra ens egen forforståelse (ibid, s ). Ved brug af den hermeneutisk fænomenologiske tilgang, er det derfor væsentligt at klargøre egen forforståelse (ibid, s. 96). Forståelse og fortolkning er personligt præget af den forforståelse, der findes om fænomenet (Rønn 2006, s. 191). Det er netop en pointe i hermeneutikken, at den verden individet befinder sig i, altid vil blive fortolket, og dermed vil forståelsen aldrig kunne være fordomsfri. Hermed er det vigtigt at være opmærksom på sin forforståelse og på bedst mulig vis forsøge at fralægge sig denne, så det undersøgte fænomen kan lade sig udfolde med så lidt begrænsning som mulig. For at opdage nye sammenhænge og perspektiver ved det undersøgte, skal individet være åben for, at forforståelsen kan blive afkræftet. (Birkler 2005, s. 97, 99, 103). Det er be- eller afkræftelsen af ens forforståelse, som i sig selv skaber den nye forståelse (ibid, s. 96). 6

12 5.1.3 Egen forforståelse Problemformuleringen er udformet med udgangspunkt i en allerede eksisterende forforståelse. Først og fremmest, at en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, resulterende i fødselsangst, vil påvirke den gravide i det nye graviditets- og fødselsforløb. I den forbindelse har vi en forforståelse om, at jordemoderen nødvendigvis må tage udgangspunkt i den tidligere traumatiske fødselsoplevelse for at kunne støtte den gravide med fødselsangst i den nye graviditet. Med en sådan tilgang, har vi en forforståelse om, at jordemoderen kan støtte den gravide i at bearbejde den tidligere traumatiske oplevelse, i den nye graviditet, så denne, samt den forestående fødsel, bliver oplevet som meningsfuld for den gravide. Vi har en forforståelse om, at dette kan gøres ud fra den eksistentielle psykoterapi samt den narrative teori. Disse vil blive belyst i afsnittet Valg af teori. Det forventes at opnå en forståelse om problemformuleringens spørgsmål, og derigennem få be- eller afkræftet vores forforståelse, hvorved en eventuel ny forståelse kan opstå. 5.2 Kvalitativ forskningsmetode Idet der gøres brug af en humanvidenskabelig tilgang, med afsæt i hermeneutisk fænomenologi, anses det for værende relevant at vælge den kvalitative forskningsmetode, da denne lægger vægt på en forståelse af den individuelles subjektive oplevelse af noget givent (Lindahl & Bogh 2002, s. 17). Dertil er den kvalitative metode også knyttet til en hermeneutisk og fænomenologisk videnskabsteoretisk forståelse, og der er fokus på at skabe helhed, mening og sammenhæng gennem indlevelse, forståelse og fortolkning af det undersøgte fænomen (Rønn 2006, s. 271). Netop i forhold til problemformuleringen er det subjektive fokus væsentligt, da der søges svar på, hvordan jordemoderen kan støtte gravide med fødselsangst således, at forløbet bliver meningsfuldt for den gravide. Derfor må der nødvendigvis søges svar på subjektive opfattelser herpå. 5.3 Søgestrategi Litteratur til det teoretiske grundlag for opgaven, nemlig narrativ teori samt eksistentiel psykoterapi, er valgt på baggrund af en allerede eksisterende viden om disse, gennem teoretisk undervisning på jordemoderuddannelsen. En beskrivelse samt begrundelse for valg af teori, uddybes senere i afsnittet Valg af teori. Empiri blev søgt gennem databaserne PubMed og Cinahl, som ligeledes er kendt gennem teoretisk undervisning på jordemoderuddannelsen. Disse vurderes og anses som værende valide, idet de begge indeholder sundhedsfaglige- samt sundhedsvidenskabelige artikler og undersøgelser. 7

13 Indledningsvis fastlagdes kriterier for søgningen, hvor et absolut kriterium var at finde kvalitativ empiri, idet problemformuleringen søges besvaret ud fra en humanvidenskabelig vinkel. Andre kriterier var, at empirien ikke måtte være ældre end ti år, samt at sproget skulle være på enten dansk, svensk, norsk eller engelsk. Det er ligeledes vægtet højt, at finde empiri fra Skandinaviske lande, idet sammenlignelighed og overførbarhed til danske forhold i svangreomsorgen, øges. Derudover er det forsøgt at finde undersøgelser, hvor der kunne skelnes mellem oplevelser og udtalelser fra henholdsvis nulli- og multipara, idet problemformuleringen kun beskæftiger sig med multipara. Problemformuleringen ligger til grund for de søgeord, der blev betragtet som relevante, og dermed anvendt ved søgningen af empiri. De anvendte søgeord var: Anxiety, fear, childbirth, birth, experience, maternal, women, midwife, support. Der er ved søgningen af empiri anvendt fritekstsøgning 2 samt frasesøgning 3, hvor de anvendte søgeord er blevet kombineret på forskellig vis, se bilag 1. Når der blev fundet empiri, som ud fra titlen syntes relevant, blev resumeet gennemlæst, hvorefter flere kunne forkastes, idet de blev vurderet til ikke at være relevante til besvarelse af problemformuleringen. For eksempel syntes undersøgelsen Psychosocial Support by Midwives of Women with a Fear of Childbirth - A study of 80 women relevant, men ved gennemlæsning af resumeet, sås det at denne var kvantitativ, hvilket ikke er relevant for besvarelse af problemformuleringen. Efter søgning og gennemlæsning af resumeer, blev seks undersøgelser fundet. Disse er alle blevet læst og vurderet i forhold til problemformuleringen, samt i forhold til Lindahl og Boghs artikel Vurdering af kvalitative artikler som beskriver, hvordan man vurderer validiteten af en kvalitativ undersøgelse. Efter denne proces, blev tre undersøgelser udvalgt i forhold til besvarelse af problemformuleringen: - Women s lived experience of fear of childbirth af Nilsson & Lundgren, Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth af Nilsson, Bondas og Lundgren Swedish midwifes perceptions of fear of childbirth af Salomonsson, Wijma og Alehagen Fritekstsøgning er en søgning ved hjælp af enkelte søgeord. 3 Frasesøgning er en søgning på flere ord, der står sammen i en bestemt rækkefølge. 8

14 En beskrivelse af hvorfor disse anses som relevante til besvarelse af problemformuleringen, findes i afsnittet Valg af empiri. I bilag 1 kan der ligeledes ses en skematiseret opstilling af søgestrategien- og processen. 5.4 Valg af empiri For at besvare problemformuleringen, synes det relevant at inddrage perspektiver fra både de gravide, samt jordemødrene. De gravides oplevelse af forløbet, er centralt for jordemoderens arbejde, idet der ønskes svar på, hvordan jordemoderen kan støtte de gravide til at få en oplevelse af meningsfuldhed ved graviditet og fødsel, når de tidligere har gennemgået en traumatisk fødselsoplevelse. Ligeledes har jordemødre erfaringer og forforståelser om gravide med fødselsangst, og det kan antages, at jordemoderen har gjort sig tanker om, hvordan hun bedst kan støtte disse gravide, hvilket der derfor handles ud fra. Med udgangspunkt i Birklers (2005, s. 101) beskrivelse af horisontsammensmeltning, er det også relevant at undersøge, både jordemødres- og de gravides erfaringer og perspektiver på fødselsangst. Ud fra disse overvejelser er følgende empiri blevet valgt: Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth - af Christina Nilsson, Terese Bondas og Ingela Lundgren (2010). Undersøgelsens metode er fænomenologisk, med det formål at beskrive tidligere traumatiske fødselsoplevelser hos multipara som lider af fødselsangst på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Ni multipara i gestationsalderen uge deltog i undersøgelsen. De blev rekrutteret, efter at have opsøgt hjælp for fødselsangst hos Aurora teams i vest Sverige. Disse teams beskæftiger sig med gravide med alvorlige tegn på fødselsangst (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 299). Inklusionskriterier var, at de gravide havde søgt hjælp mod fødselsangst og var svensktalende. Ligeledes skulle de have oplevet deres tidligere fødsel som traumatisk, resulterende i en fødselsangst som påvirkede deres hverdag i negativ retning. De skulle have minimum 3 seancer med jordemødrene fra Aurora temaet for at kunne indgå i undersøgelsen. Psykisk ustabile samt gravide med en psykiatrisk diagnose, blev ekskluderet fra undersøgelsen. De gravide blev interviewet i , i minutter. Fem interviews foregik på hospitalet i mødelokaler, tre foregik i den gravides hjem og et på den gravides arbejdsplads. Der blev anvendt et 9

15 åbent spørgsmål: Can you tell me about your previous childbirth and related thoughts and emotions? Ud fra disse interviews blev fire temaer fundet: Having No Place, Not Taking One s Place, A Memory Etched in the Mind og Brief Moments That Made Sence. Undersøgelsen findes relevant idet den omhandler multipara med fødselsangst i den nuværende graviditet, på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Det vurderes som væsentligt, at jordemoderen har et indblik i de gravides tidligere oplevelser, tanker og følelser herom, i forhold til at kunne støtte den gravide i at finde meningsfuldhed i det nuværende graviditets- og fødselsforløb Women s lived experience of fear of childbirth - af Christina Nilsson & Ingela Lundgren (2009). Undersøgelsen gør brug af en kvalitativ metode med en fænomenologisk tilgang, og omhandler gravides oplevelser af fødselsangst. Otte gravide, med gestationsalderen uge, deltog i undersøgelsen - seks af disse var multipara. De gravide var rekrutteret fra Sahlgrenska Universitetshospital, Göteborg, Sverige, i Inklusionskriterierne var, at de gravide talte svensk og søgte hjælp på grund af fødselsangst. Gravide med psykiske diagnoser blev ekskluderede. Data var indsamlet via optagede interviews, som enten fandt sted på hospitalet eller i de gravides hjem. Interviewene varede mellem minutter. Det indledende spørgsmål var: Can you tell me about you experience of fear of childbirth, thoughts and emotions? What do you think about your situation? Ud fra interviews blev fire temaer fundet: The essential structure of the lived experience of fear of childbirth, A feeling of danger that threatens and appeals, Feeling like an inferior mother-to-be og On you own. Denne undersøgelse findes ligeledes relevant, idet den omhandler gravides oplevelser omkring fødselsangst, og det er netop disse oplevelser, som findes væsentligt at have et indblik i, hvis jordemoderen skal kunne støtte den gravide til at finde meningsfuldhed i det nuværende graviditetsog fødselsforløb Swedish midwives perceptions of fear of childbirth - af Birgitta Salomonsson, Klaas Wijma og Siw Alehagen (2010). Undersøgelsen gør brug af en kvalitativ metode og omhandler jordemødrenes oplevelse og opfattelse af kvinder med fødselsangst. 49 jordemødre blev inviteret til at deltage, hvoraf 21 10

16 jordemødre accepterede. De er alle rekrutteret fra fire hospitaler i det sydlige Sverige, et universitetshospital og tre amtshospitaler. Inklusionskriteriet var, at jordemødrene skulle have minimum to års erfaring. Der er foretaget fokusgruppeinterviews med tre til seks deltagere i hver gruppe, over en periode på 18 måneder, fra Varigheden af disse var mellem min og bestod af åbne spørgsmål. Ud fra disse interviews blev fire temaer fundet: Appearance of fear of childbirth, Origins of fear of childbirth, Consequences of fear of childbirth og Fear of childbirth and midwifery care. Undersøgelsen findes relevant, da det anses som værende væsentligt at undersøge jordemødrenes syn på fødselsangst. Dette fordi, jordemoderen indgår i en tæt relation med den gravide og vil arbejde ud fra en forforståelse i mødet med hende. Jordemoderens forforståelse er ikke uden betydning i mødet med den gravide med fødselsangst, da forforståelsen styrer den måde, hvorpå jordemoderen agerer. Derfor anses det for værende relevant for besvarelse af problemformuleringen at undersøge jordemoderens vurdering af, hvorledes hun bedst støtter den gravide med at finde meningsfuldhed i den nuværende graviditet samt forestående fødsel. 5.5 Valg af teori Til besvarelse af problemformuleringen anvendes den narrative teori samt den eksistentielle psykoterapi. En uddybelse af relevante dele af disse tilgange vil finde sted i afsnittet Redegørelse og analyse Den narrative teori Da formålet med opgaven er at undersøge, hvordan jordemoderen kan støtte den gravide til at finde meningsfuldhed i den nye graviditet, efter en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, anses den narrative teori som relevant. Dette fordi den tager udgangspunkt i, hvordan individet gennem fortælling kan skabe mening i sin livssituation (Hovland 2011, s. 14). Teologen Beate Indrebø Hovland giver en overordnet beskrivelse af den narrative teori og bruges derfor i forhold til at få en generel forståelse af denne. Der vil blive taget udgangspunkt i forskellige elementer fra narrativ teori, formuleret af forskellige teoretikere, som beskriver måder, hvorpå individet kan skabe mening. Disse elementer er det narrative plot, af antropologerne Bertelsen og Gohr, den eksternaliserende samtale samt den alternative fortælling, af terapeuten Michael White og hukommelsesfolder, af psykologen og 11

17 terapeuten Anette Holmgren. Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab Disse uddybes i afsnittet Redegørelse og analyse Den eksistentielle psykoterapi Psykologen Anne-Lise Løvlie Schibbye (2010, s. 19) beskriver den eksistentielle psykoterapi, som har udspring i eksistentialismen. Her eksisterer individet i en nær og gensidig sammenhæng med andre, hvor det er nødvendigt at se individet i en helhed. Elementer fra Schibbyes (ibid) beskrivelse af den eksistentielle psykoterapi anses som værende relevant til besvarelse af problemformuleringen, idet denne beskæftiger sig med menneskers livsproblemer, så som angst, hvilket er et centralt aspekt i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Dertil beskrives hvordan meningsfuldhed skal skabes ved at tage udgangspunkt i individets eksistens (ibid, s. 27). De elementer der anvendes i opgaven, er eksistens/essens samt uoprindelig handling- og sprog. En uddybende beskrivelse af disse vil fremkomme i afsnittet Redegørelse og analyse. 5.6 Sammenhæng mellem teori og empiri Den valgte empiri beskæftiger sig med gravides - samt jordemødres oplevelse af fødselsangst. Da det ønskes undersøgt, hvordan jordemoderen kan støtte gravide med fødselsangst til at opleve det nye forløb som meningsfuldt, anses de valgte teorier som værende relevante i forhold til empirien. Dette fordi teorierne netop beskæftiger sig med, hvordan der på forskellig vis, kan blive skabt meningsfuldhed. Hvis empirien, omhandlende fødselsangst, derfor bliver anskuet ud fra den valgte teori, kan der muligvis fremkomme måder, hvorpå jordemoderen kan støtte den gravide med fødselsangst til at finde mening i det nye graviditets- og fødselsforløb. 6.0 Redegørelse og Analyse 6.1 Redegørelse for narrativ tilgang I den narrative tilgang er menneskets fortælling i fokus (Hovland 2011, s. 5). Menneskets fortællinger konstruerer deres liv. Disse fortællinger er ikke frit opfundne, de vil altid være påvirket af historie, samfund og kultur og er uundgåeligt formet af vores dominerende kulturelle viden (White 2006, s. 68). Fortællingen giver individet mulighed for nuancerede og komplekse erfaringer, så verden kan ses i dens mangfoldighed og giver mulighed for at forstå både egne og andres 12

18 oplevelser bedre. Fortællingen er uforudsigelig, kan overraske, vise noget nyt og resultere i nye og anderledes tanker (Hovland 2011, s. 5). Den narrative teori beskriver, hvordan den menneskelige erfaring og handling kan forstås og kan give mening. Enkeltepisoder i individets liv, som er en del af individets livshistorie, kan betragtes som en fortælling, der konstrueres og gives mening. Professionelle er ofte medforfattere af en persons fortælling (ibid, s. 14). Narrativ praksis er interesseret i, hvad der ydereligere kan fortælles. Det er ikke interessant at finde løsninger eller løse problemer men i stedet at udfolde kompleksiteterne, så individet kan få øje på forskellige veje, det kan gå (Holmgren 2010, s. 30). Der skal sættes spørgsmålstegn ved det velkendte, således at det bliver til genstand for ny interesse og undersøgelse (ibid, s. 31). Den narrative praktiker ønsker ikke at være ekspert i den andens liv men forholder sig i stedet spørgende og nysgerrig og kan medvirke til en nuanceret fortælling. Det vigtigste som narrativ praktiker er, at egen forforståelse og antagelse fralægges, da klienten skal være i centrum (White 2006, s. 19). 6.2 Redegørelse for eksistentiel psykoterapi Eksistentialismen beskriver et humanistisk menneskesyn, hvor det enkelte individ betragtes som unikt, ikke-reducerbart og mere og andet end sin aktuelle situation og nuværende rammer og vilkår (Rønn 2006, s. 177, 188). Den eksistentielle psykoterapi udspringer af eksistentialismen og beskæftiger sig med menneskers livsproblemer, som blandt andet angst. Det er en vigtig pointe, at eksistens kommer før essens. Alle individer lever under de samme vilkår, nemlig at eksistere være til i verden. Eksistens indbefatter individets inderste følelser og sansninger. Først efter det faktum, at individet eksisterer og er til i verden, kan der tales om, hvem individet er, og hvad det bliver, og dette vil altid være påvirket af ydre faktorer og definitioner, såsom kultur og normer. Denne ydre påvirkning kaldes essensen (Schibbye 2010, s. 24). Når individet fortaber sig i essensen, i det ydre, kan dette ses som et forsøg på at afdæmpe ubehag og uro fra eksistensen. Det er nemmere for individet at leve ud fra de ydre forventninger og normer, og dermed det socialt acceptable, end at tage udgangspunkt i sin eksistens. På et tidspunkt kan eksistensen dog trænge sig på, i form af meningsløshed, tomhed og især angst. Angsten som melder sig kan dog give mulighed for selvrefleksivitet og frigørelse fra essensen. Individet kan derved komme i kontakt med sine indre følelser og sansninger, frigjort fra de ydre faktorer som er 13

19 essensen. Individet kan træde frem og blive synlig for sig selv og få mulighed for at lære sig selv at kende (ibid, s ). 6.3 Det narrative plot At omskrive plottet (af Stine Müller Weirum) Ifølge Bertelsen og Gohr (2006, s. 64) er en af de vigtigste narrative strukturer det såkaldte plot. Plottet kan forstås som fortællingens handling og er derfor med til at forme individets fortælling. Plottet er strukturerende, da det er bestemmende for, hvad individet vælger at tillægge betydning i forbindelse med fortællingen - fortællingen skabes dermed ikke tilfældigt, da episoder automatisk fravælges, hvis de ikke giver mening i forhold til ens plot (ibid). Det narrative plot kan ses som pointen i fortællingen, da det er et udtryk for den måde, de gravide forstår sin fortælling på, samt et udtryk for den mening og værdi som de tillægger fortællingen. Det kan tænkes, at de gravide, i forbindelse med deres første graviditet, på forhånd havde visse forventninger til fødslen og dermed allerede havde dannet en fødselsfortælling med et bestemt plot inden fødslen. Når de gravide har oplevet deres første fødsel som værende traumatisk, kan det tænkes, at de forventninger de havde i forbindelse med fødslen, ikke er blevet indfriet, og at fødselsfortællingen og plottet derfor er blevet brudt. Når kvinderne bliver gravide igen, kan det antages, at deres forventninger til den kommende graviditet og fødsel er præget af deres tidligere traumatiske fødselsoplevelse. I forlængelse heraf kan det derfor formodes, at deres nuværende forventninger til den kommende fødsel, og dermed deres fortælling og pointen i denne fortælling, plottet, har fået en negativ mening. Den negative erfaring hun har med sig, kan derfor formodes at være styrende for hendes nuværende fortælling og plot. Ifølge Nilsson, Bondas og Lundgren (2010, s. 302) beskrev kvinderne, at den tidligere traumatiske fødsel havde efterladt ar i form af: Angst, ensomhed, vrede, manglende tro på at kunne føde samt en mistillid til svangreomsorgen. Det ser derfor ud til, at erfaringerne fra den tidligere traumatiske fødselsoplevelse har skabt en fortælling hos kvinderne, som i den nye graviditet yder negativ indflydelse på deres forventninger til den nuværende graviditet og den kommende fødsel. ( ) I ve realized that with that experience in my mental baggage I can t just go there and assume that I will give birth just like that [snapping her fingers] (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 304). Her beskrives det, at den tidligere traumatiske fødselsoplevelse har resulteret i, at kvinden 14

20 ikke tror på, at hun kan føde. Dog beskrev kvinderne, i undersøgelsen, samtidig et stort ønske om en normal fødsel, hvor de ikke tvivlede på deres egne evner til at føde (ibid). De ønskede med den nye graviditet og kommende fødsel at få hævn over den tidligere traumatiske fødselsoplevelse (Nilsson & Lundgren 2009, s. e5). Kvinderne i undersøgelsen specificerede ikke hvad en normal fødsel for dem indebar, men en kvinde beskrev: It would be great to do it and feel the pain disappear as soon as the baby is out. Yes, and lift the child onto my stomach and feel that I can now cope with this and get to experience the feeling that nobody can describe. (Nilsson & Lundgren 2009, s. e5) Hvis dette skal være en mulighed for den gravide, synes det i den forbindelse relevant, at jordemoderen støtter den gravide til at ændre sit plot fra at være præget af forventningerne- og fortællingen om den tidligere traumatiske fødsel, til et plot hvor de fokuserer på deres lyst til at hævne sig over den tidligere traumatiske fødsel, og hvor de fokuserer på deres ønske om at opleve en normal fødsel. Hvis jordemoderen støtter den gravide i dette perspektiv, kan det tænkes, at hun vil få mod til at skabe et nyt plot og dermed en ny fortælling, hvor der ikke tages udgangspunkt i den tidligere traumatiske fødselsoplevelse. I stedet fokuseres der på, hvad den gravide ønsker og håber at få ud af den kommende fødsel. Dermed kan jordemoderen muligvis støtte den gravide til at finde ny meningsfuldhed i den nuværende graviditet og kommende fødsel. Det synes dog vigtigt, at jordemoderen er opmærksom på, at hun ikke har til opgave at skabe et nyt plot og ændre fortællingen for den gravide, da jordemoderen i så fald vil forgribe sig på hende, ved at pålægge hende en fortælling som er præget af sin egen forforståelse (Birkler 2005, s. 99). Den gravide skal selv ændre plottet, hvis hun ønsker en ny fortælling, som ikke er præget af den tidligere traumatiske fødselsoplevelse. Dette skal jordemoderen støtte den gravide i, så det nye plot og ændringen i fortællingen om den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, eventuelt kan blive meningsfuld i en ny fortælling. Dette kan muligvis gøres ved at spørge den gravide, hvilke forventninger de oprindeligt havde før den traumatiske fødselsoplevelse og undersøge, hvad der resulterede i, at fødslen blev oplevet som traumatisk. Derefter kan jordemoderen bede den gravide formulere, hvad hun håber på, at den nye fødsel vil indebære, fremfor at formulere hvad hun er bange for vil ske. Med en sådan tilgang kan jordemoderen muligvis være opsøgende i, hvad der giver mening for den gravide, og hun kan eventuelt støtte hende i at danne et nyt plot i en ny fortælling, da en ny fortælling er dét, som ifølge den narrative tilgang, kan være meningsskabende. 15

21 6.3.2 Fødselsplaner (af Sara Nikkhah Rasmussen) Det er fundet i ovenstående beskrivelse, at gravide med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse har en negativt præget fortælling og plot angående det nuværende forløb. Når den gravide møder jordemoderen i konsultationen, tyder det på, at der for jordemoderen ligger en opgave i at støtte den gravide til at finde meningsfuldhed i det nye forløb. Dette kan muligvis gøres ved hjælp af en fødselsplan 4, da denne kan bruges til at omskrive det negativt prægede plot, til et plot som giver den gravide en følelse af meningsfuldhed. Fødselsplanen er en måde, hvorpå den gravide kan planlægge den forestående fødsel i forhold til de ønsker, hun måtte have i forbindelse hermed. Det kan tænkes, at en fødselsplan kan være en måde, hvorpå den gravide kan skabe en ny fortælling med et nyt plot, fordi den gravide muligvis gør det tydeligt for sig selv, hvad der for hende giver mening i hendes fødselsfortælling. Når kvinderne i undersøgelsen beskrev, at de ønskede en god fødsel, kan den gode fødsel siges at være det plot, de ønskede at skabe. Formålet i en fødselsplan er at medvirke til den bedst mulige fødselsoplevelse (Lebech, Dandanell & Blom 2012). Dermed kan fødselsplanen muligvis være en måde, hvorpå den gravide kan opnå sit plot om den gode fødsel. Ifølge Fødselsaftaler giver tryghed, af Dandanell et al. (2008) beskrev kvinderne ligeledes, at en fødselsaftale skabte tryghed og forebyggede angst, således at de slappede af og kunne nyde og accepterede graviditeten. Ligeledes gjorde fødselsplanerne den kommende fødsel mere overskuelig. Jordemoderens rolle, i forbindelse med fødselsplanerne, synes da at være at støtte den gravide i de valg og handlinger, som giver mening for den gravide i den nye fortælling og det nye plot, hun søger at skabe gennem fødselsplanen. På den måde kan den gravide muligvis opnå tryghed. Netop dét, at tage udgangspunkt i den gravides ønske, er ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen, væsentligt for en god oplevelse (Sundhedsstyrelsen 2009, s ). Det fremgår dog, ifølge undersøgelsen af Salomonsson, Wijma og Alehagen (2010, s. 332), at jordemødrene følte sig utilstrækkelige, når kvinderne havde en detaljeret fødselsplan, og de kom til at agere på en unaturlig måde overfor kvinderne. Ligeledes beskrives det, at jordemødrene fik en negativ attitude overfor kvinderne. When you get a woman who has decided so much 4 En fødselsplan er, ifølge Herlev Hospitals vejledning om Fødselsaftale eller sectio på maternal request, mors ønske, en aftale som udarbejdes i graviditeten, mellem den gravide og personalet. Fødselsaftalen anvendes aktivt under hele fødselsforløbet, så vidt det er muligt, og er en del af beslutningsprocessen, hvor den gravide medinddrages (Lebech, Dandanell & Blom 2012). 16

22 beforehand that can stress you and make you feel inadequate (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 332). Ud fra ovenstående citat kan det formodes, at når jordemødrene har en forforståelse omkring fødselsplaner, vil det have indflydelse på deres interaktion med den gravide. Det kan tænkes, at hvis fødselsplaner skal kunne bruges som en måde til at omskrive plottet, så skal jordemoderen have et forhold til fødselsplanerne, som ikke er præget af sin forforståelse. Set ud fra den eksistentielle psykoterapi, beskrives det, at fagpersonens fokus styres af et bevidst menneskesyn og påvirker fagpersonens oplevelse af - og adfærd overfor klienterne. Fagpersonens handling, i forbindelse med arbejdet med klienterne, kan være baseret på antagelser og teorier, der ikke tænkes nærmere over, at der handles ud fra (Schibbye 2010, s. 20). Hvis jordemoderen er præget af en forforståelse, omkring fødselsplaner som har en negativ indvirkning på relationen mellem jordemoderen og den gravide, kan det tænkes, at det påvirker jordemoderens måde at agere på i forhold til den gravide. For at jordemoderen skal kunne hjælpe den gravide med at omskrive hendes fortælling og plot og herigennem støtte den gravide til at finde tryghed og meningsfuldhed i den nye graviditet og fødsel, synes det relevant, at jordemoderen skal fralægge sin forforståelse i mødet med den gravide. Jordemoderen må nødvendigvis møde den gravide, med den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, i den situation den gravide befinder sig i nu. Hvis det kan gavne den gravide at planlægge den forestående fødsel med en fødselsplan, fordi det giver hende mulighed for at finde meningsfuldhed, synes det relevant, at jordemoderen møder den gravide med dette udgangspunkt og er åben for denne tilgang. 6.4 Hukommelsens magt Hukommelsesfolder og nye perspektiver (af Nadia Nyling) Holmgren (2010) beskriver, at hukommelsen er i stand til at fremhæve noget fra en oplevelse og samtidig mørklægge andre dele, uden at dette gøres bevidst. Dette beskrives som folder i vores hukommelse. Gennem samtaler kan disse hukommelsesfolder udfoldes og vise hidtil oversete hændelser, der kan være med til at skabe en ny fortælling, som kan bidrage til et mere nuanceret billede af hændelsen (Holmgren 2010, s. 171). Det beskrives samtidig, at smertefulde oplevelser, der ikke udsættes for opmærksomhed og nysgerrig undersøgelse, kan stivne og fastlåses i en bestemt form (ibid). 17

23 Ifølge Nilsson og Lundgren (2010, s ), beskrev kvinderne, at de kun havde en svag eller fragmenteret erindring af deres fødselsoplevelse, og de dominerende erindringer bar præg af en ukomplet fødselsoplevelse, i negativ retning. Hvis den gravides hukommelse er svag eller fragmenteret, som beskrevet af Nilsson og Lundgren (ibid), og de dominerende erindringer bærer præg af negative aspekter ved den tidligere traumatiske fødsel, kan det tænkes, at den gravide, på baggrund af Holmgrens (2010, s. 171) beskrivelse, er fastlåst i sin tidligere fødselsfortællings bestemte form. Denne fastlåsthed, i den tidligere traumatiske fødselsfortælling, kan muligvis skabe angst i den nye graviditet, idet den gravides syn på fødslen ikke har mulighed for at udfoldes, og hun er dermed ikke i stand til at se muligheden for andre perspektiver. Hertil fremhæver Holmgren (ibid) et citat fra den amerikanske musiker Laurie Anderson: You tell your story [ ] and you hold on to it. And every time you tell it, you forget more. (Holmgren 2010, s. 171). Det er herved ikke tilstrækkeligt blot at tale om hændelsen, som den har udspillet sig, fordi fokuspunktet, her den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, vil forstærkes for hver gang, den bliver italesat, og samtidig vil andre aspekter blive glemt. Dette stemmer overens med beskrivelsen af, hvordan bevidstheden udvælger elementer i sin fortælling, som fortolkes i en meningsfuld sammenhæng, samtidig med at andre elementer udviskes (ibid). I denne sammenhæng kan det betyde, at den gravide, som har haft en tidligere traumatisk oplevelse, har fokus på elementer fra den traumatiske del af fødslen, hvilket danner rammen for hendes fortælling. De eventuelle positive elementer, der kunne have været en del af den tidligere fødsel, bevidstgøres ej og bliver dermed ikke en del af fortællingen, fordi det ikke, for den gravide, giver mening i en overordnet sammenhæng i den traumatiske fortælling. Ud fra ovenstående kan det antages, at jordemoderen skal have for øje, at det ikke er nok, at den gravide, i sit møde med jordemoderen i den nye graviditet, fortæller om den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, idet det fastlåser den gravide i sin fortælling. I stedet synes det relevant, at jordemoderen støtter den gravide i at åbne for erindringen, hukommelsesfolderne, så der kan fremkomme andre perspektiver, som bryder den samlede traumatiske fødselsfortælling, og dermed giver den gravide mulighed for at skabe en ny fortælling, med et nyt meningsperspektiv, i den nye graviditet. Nilsson og Lundgren (2009, s. 302) beskriver i forhold til ovenstående også, at kvinderne i undersøgelsen dog mindedes, at de havde stunder i deres tidligere traumatiske forløb, hvor forløbet 18

24 gav mening, men at det dog var den negative oplevelse i forløbet, som overskyggede de positive stunder og blev det dominerende i den gravides fortælling. Hvis den gravide har haft positive stunder, på trods af den overskyggende negative fortælling, kan det tænkes, at det er disse enkelte positive stunder, jordemoderen skal spørge mere ind til i sit møde med den gravide, i konsultationen. På den måde kan jordemoderen muligvis hjælpe den gravide til at udfolde sin hukommelse omkring oplevelsen. Hvis jordemoderen kan støtte den gravide til at finde disse meningsfulde øjeblikke frem, trods den traumatiske oplevelse, kan den gravide muligvis få et nyt perspektiv på den tidligere traumatiske fødsel og dermed et nyt perspektiv på den forstående fødsel, som kan være med til at skabe et nyt forløb som vil være meningsfuldt Den alternative fortælling (af Sara Nikkhah Rasmussen) I tråd med ovenstående beskrives det, at der aldrig kun er én beskrivelse af en historie. Der kan og skal altid være en anden historie end den dominerende, da der ikke opnås nok dybde af historien med kun ét perspektiv (White 2006, s. 11). Denne anden historie kaldes for den alternative fortælling, og det er netop denne, som den narrative teori ønsker at udforske, da den alternative fortælling ofte bliver overset, idet fokus er på den dominerende problemmættede fortælling. Den problemmættede dominerende fortælling er i denne forbindelse den gravides tidligere traumatiske fødselsoplevelse, hvor de traumatiske hændelser er i fokus i hendes fortælling. White (ibid, s ) påpeger, at klienten skal støttes i at gå fra en endimensionel fortælling, det vil sige den problemmættede dominerende fortælling, til en flerdimensionel fortælling, hvor nye nuancer og perspektiver kan inddrages i den problemmættede dominerende fortælling og dermed skabe en alternativ fortælling. Ligeledes påpeges det, at de fortællinger der fortælles, og de aspekter der gives udtryk for, er et udtryk for den mening, som tillægges erfaringen. Dette har reelle konsekvenser for den måde, individet lever på (ibid, s. 68). Holmgren (2010, s. 171) beskriver hertil, at ens erfaringer tematiseres i forsøget på at skabe mening i tilværelsen. Disse tematiserede erfaringer former fortællingen om vores fortid, danner baggrund for vores forståelse af nutiden og skaber forventninger til fremtiden. I denne proces vil der blive til- og fravalgt elementer fra individets erfaring, for at kunne skabe mening i fortællingen (ibid). I denne opgaves sammenhæng er der, i forbindelse med ovenstående, tale om en gravid, som har en erfaring i form af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Når hun fortæller om sin tidligere fødsel, gøres det ud fra den traumatiske erfaring. Det traumatiske vil derfor være det dominerende i fortællingen, mens eventuelle positive elementer frasorteres, idet de, for den gravide, ikke passer 19

25 ind og dermed ikke giver mening i den samlede traumatiske fortælling. Denne negative mening former, ifølge Holmgren (ibid), fortællingen om den tidligere traumatiske fødsel. Dette kan danne baggrund for den gravides forståelse af den nuværende graviditet og kan skabe negative forventninger om den kommende fødsel. Det kan derfor tænkes, at fravalget af de positive elementer, fra den tidligere traumatiske fødsel, har forstærket de negative erfaringer hos den gravide, og dette kan have gjort hende fødselsangst i den nye graviditet. Det synes derfor relevant, at jordemoderen skal hjælpe den gravide til at gå fra en endimensionel fortælling til en flerdimensionel fortælling, ved blandt andet at støtte hende i at finde de fravalgte elementer af erfaringen, omkring den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, frem. De fravalgte elementer kan være de korte, positive oplevelser, som kvinderne beskriver, fandt sted. Disse bliver beskrevet som følgende: I just thought how wonderful that you are coming back. Somebody I can trust. Yes, I suppose I got some kind of power then so now I ll do as she says, I can do anything now ( ) (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s ). Det beskrives her, at kvinden, på trods af den traumatiske fødselsoplevelse, kortvarigt havde en oplevelse af, at hun kunne håndtere fødslen. Det fremgår ligeledes, at andre faktorer så som klar information om for eksempel progression i fødslen, gav kvinderne en meningsfuld og positiv oplevelse, under den ellers traumatiske fødselsoplevelse (ibid, s. 304). Det synes hermed, ud fra ovenstående, at den gravide, som oplever fødselsangst på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, dog har oplevet positive, men kortvarige, elementer, ved den tidligere fødsel, som kan have været meningsfulde. Det kan tænkes, at disse kortvarige, positive elementer, ikke kommer til udtryk i hendes fortælling, da den traumatiske erfaring, er det dominerende aspekt og dermed bliver den problemmættede fortælling. Jordemoderens opgave synes da i den forbindelse at skulle være at støtte kvinderne til at udforske de øjeblikke, hvor der fremkommer positive elementer. Dette kan muligvis bryde den sammenhængende mening i den dominerende problemmættede fortælling, det vil sige den traumatiske fødselsoplevelse, for på den måde at skabe en flerdimensionel fortælling. Hvis den gravide kan finde de positive elementer frem, kan det formodes, at hun herigennem kan skabe en alternativ fortælling. På denne måde kan den fødselsangste gravide eventuelt skabe ny mening, som i den nye graviditet kan bryde med den tidligere traumatiske fødselsoplevelse. 20

26 6.5 Forventninger Den gode fødende (af Stine Müller Weirum) Ifølge Bertelsen og Gohr (2006, s. 94), er alle gravide påvirket af en fødselskultur, som påvirkes af de omgivelser, de er en del af. Her dannes den enkelte gravides viden om- og forventninger til fødsler. Med viden menes erfaringer, følelser og faktuel viden. På denne måde opbygger den enkelte gravide derfor et individuelt syn på sine forventninger til graviditet og fødsel, som påvirkes af kultur (ibid). Ifølge Salomonsson, Wijma og Alehagen (2010, s. 330) beskrev jordemødrene, hvordan kulturens voksende tilgængelighed af information i form af eksempelvis tv og internet havde indflydelse på kvinderne. Jordemødrene beskrev, at de oplevede, at den store mængde tilgængelige viden kunne have givet kvinderne et urealistisk syn på fødsler, og skabt urealistiske krav som kvinderne følte, at de skulle leve op til (ibid). Nilsson og Lundgren (2009, s. e6) beskrev hertil, at der i samfundet fandtes en generel attitude om ikke at skulle give udtryk for utilfredshed, og at samfundet ikke accepterede det faktum, at kvinder var bange for at føde. Kvinderne følte sig udsat for andres- samt egen bedømmelse af, hvordan en fødsel skal foregå (ibid, s. e4). Dette skabte, for kvinderne, en følelse af usikkerhed og fornemmelse af at være svagere og mindreværdig i forhold til andre kvinder (ibid, s. e6). Deres syn på sig selv som gravid, og deres tillid til- og tro på at kunne føde, var ændret (ibid, s. e4). Dette kommer blandt andet til udtryk, når kvinderne beskrev, at deres kroppe opførte sig utilfredsstillende, de følte ikke at den fungerede og følte ikke, at de var i stand til at føde kroppen fejlede (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 301, 303). My body didn t know what to do, although you ve constantly been told that you only have to follow your body s cues, the body knows how to give birth ( ), the body knows what to do ( ) (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 303). Ifølge Schibbye (2010, s ) lægges der i den eksistentielle psykoterapi vægt på, at eksistens går forud for essens. Med eksistens menes, at individet først og fremmest fødes ind i verdenen, og hermed er til. Det at være til, er en forudsætning for at blive til sit specielle selv. Hvem individet er, og hvad individet bliver, kommer efter det faktum, at individet eksisterer. Eksistens handler om individets inderste følelser, stemninger og sansninger, upåvirket af ydre faktorer. Essensen henleder til indholdet i individet, som bygger på samfundets ydre definitioner og retningslinjer, og repræsenterer det faste og givne, det vil sige de på forhånd givne rammer individet fødes ind i. Disse ydre definitioner styrer individet, og bestemmer hvem individet skal være, da individet træder ind i en færdig verden, hvor dets liv allerede er forudbestemt (ibid). Når indholdet 21

27 kommer udefra, og individet overtager det på forhånd givne, overtager individet de ydre definitioner, hvilket er inautentisk, og individet styres dermed udefra. Kontakten med sin eksistens mistes, og dermed mistes autenciteten, og individet kan ikke autentisk finde ud af, hvem det er. Hvis eksistensen skal virkeliggøres, skal individet lytte til de inderste stemninger, sanser og følelser. (ibid, s ). De gravides udtalelser, omkring deres manglende tro på sig selv som fødende, en tro på at de slet ikke kunne føde, at deres krop ikke fungerede eller opførte sig utilfredsstillende, var opstået i forbindelse med deres tidligere traumatiske fødselsoplevelse (Nilsson & Lundgren 2009, s. e4) (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 301, 303). Det kan tænkes, at kvinderne, før den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, havde været påvirket af forventninger i samfundet, omkring hvordan en fødsel skulle foregå, og hvordan de skulle agere som fødende. If I manage to give birth to a child vaginally, which is for me the natural or normal way, then I will really be a member of this club, i.e. the women s club (Nilsson & Lundgren 2009, s. e6). Når kvinderne følte, at de ikke levede op til disse forventninger, kan det overvejes, om de netop så sig selv som ude af stand til at føde eller så deres krop som utilstrækkelig i fødselssituationen. Set ud fra den eksistentielle psykoterapi, bliver den gravide inautentisk, når hun lader disse forventninger overtage og lader ydre definitioner blive til en definition af sig selv. ( ) you ve constantly been told that you only have to follow your body s cues, the body knows how to give birth ( ) (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 303). Her ses en tankegang og forventning om, at den gravide blot skal følge kroppen, og at kroppen selv ved, hvordan den føder. Når fødslen derefter ikke går som forventet, kan det formodes, at den gravide gør det til en definition af sig selv, at hendes krop ikke kan føde, idet hun har påtaget sig de ydre forventninger og lader sig styre af disse. Hermed har essensen overtaget. I den nye graviditet, hvor den gravide muligvis er fødselsangst på grund af tanker og følelser om sig selv som værende utilstrækkelig, kan det tænkes, at det vil være meningsfuldt for den gravide, hvis hun fralægger sig essensen. Det vil sige de ydre forventninger til sig selv som fødende, som hun ikke føler, at hun kan leve op til. I stedet skal hun dykke ned i sin eksistens, sine indre stemninger, følelser og sansninger, hvorefter den gravide muligvis kan fralægge sig essensen, dermed de ydre forventninger til sig selv som fødende, hvorefter den gravide vil blive autentisk. Hvis jordemoderen støtter den gravide i at komme i kontakt med sin eksistens, og dermed sine indre følelser, stemninger og sansninger, vil den gravide eventuelt kunne tage større afstand fra de ydre forventninger, som den gravide føler at hun skal leve op til. Dette kan muligvis skabe et bedre 22

28 udgangspunkt for jordemoderen i forhold til at kunne støtte den gravide, idet fokus vil være på, hvad den gravide virkelig ønsker, hvilket muligvis kan skabe meningsfuldhed i den nye graviditet Den eksternaliserende samtale (af Nadia Nyling) Ifølge Nilsson og Lundgren (2009, s. e5), beskriver kvinderne, at deres tro på egne evner til at føde er påvirket af den tidligere traumatiske fødselsoplevelse. Denne problematik gøres til en del af kvindernes definition af sig selv. ( ) there is perhaps something wrong with me ( ) (Nilsson & Lundgren 2009, s. e5). Når individet gør et problem til en definition af sig selv, er det ifølge den narrative praksis vigtigt, at problemet bliver identificeret som et problem, der ikke har oprindelse i individets identitet. Det er ikke individet, der er problemet, men problemet der er problemet (White 2006a, s. 11). Dette bliver i den narrative praksis betegnet som eksternalisering. Det væsentlige er her, at individet tilskyndes til at objektgøre de problemer, de oplever som undertrykkende. Således kan problemet blive til noget eksternt for den person, der oplever problemet, hvilket giver individet mulighed for at se nye handlemuligheder i forhold til problemet (ibid). I tråd med dette beskrives den eksternaliserende samtale. Dette er en tilgang, hvor problemet italesættes og identificeres som et problem udenfor individet, i stedet for som en del af individet selv. At eksternalisere et problem, det vil sige at frigøre problemet fra individets identitet, ved at flytte det udenfor individet, kan være frigørende, mulighedsskabende og forandrende for individet. Ved at lægge afstand fra problematikken, skabes der rum for nye beslutninger og handlinger (Brammer 2010, s. 150). Women blamed themselves ( ) Having previously had a difficult birth experience could mean that feelings of failure and disappointment were experienced. These feelings were directed, not so much towards the staff on the maternity ward, but rather inwardly, towards the woman herself ( ) (Nilsson & Lundgren 2009, s. e5-e6) Det fremgår her, hvordan en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, indebar følelser som nederlag og skuffelse, som kvinderne gjorde til en del af dem selv. Hvis de fejlede, rystedes deres selvtillid, og følelser så som nederlag vendtes indad imod kvinden selv (ibid). Ud fra ovenstående tyder det på, at den tidligere traumatiske fødselsoplevelse har resulteret i følelser så som nederlag og skuffelse hos den gravide. Dette kan muligvis resultere i en overbevisning om ikke at være god nok, i en fødselssituation hvor den gravide har gjort dette til en del af sin identitet problemet personliggøres og bliver til en del af den gravide selv. Dette kan 23

29 tænkes at påvirke den gravides syn på den nuværende graviditet og den kommende fødsel, således at gamle følelser som nederlag og skuffelse, vækkes og muligvis forstærker hendes fødselsangst. ( ) they were afraid that the previous childbirth experience would repeat itself. (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 304). Ifølge White (2006, s. 69) skal en eksternalisering af et problem starte med, at individet redegør for, hvordan problemet har indflydelse på dets liv. Dette indbefatter en klargørelse af, hvordan problemet har indvirkning på individets følelsesmæssige tilstand, og især lægges der vægt på, hvordan problemet påvirker individets syn på sig selv. Det skal ligeledes undersøges, hvordan problemet er opstået, således at individet er kommet under indflydelse af problemet (ibid). Ud fra ovenstående synes det relevant, at jordemoderen støtter den gravide til at italesætte, hvordan hun er kommet under indflydelse af denne fødselsangst, det vil sige, hvordan den er opstået. Dette synes at indebære, at den gravide udforsker sin tidligere traumatiske fødselsoplevelse og italesætter de problematikker, der har været omkring denne, som har resulteret i angsten. Herefter kan jordemoderen opfordre den gravide til at fortælle, hvordan det følelsesmæssigt påvirker hende og hendes hverdag at have fødselsangst. Med en sådan tilgang kan det antages, at den gravide kan objektgøre problemet således, at hun adskiller problemet fra sin identitet, således at det ikke er kvinden, der er problemet. Ud fra dette synes det relevant, at jordemoderen, i konsultationen med den fødselsangste gravide, skal stille sig undrende overfor den gravides oplevelse af den tidligere traumatiske fødselsoplevelse og spørge dybere ind til problemet. Herefter kan det antages, at den gravide herigennem får mulighed for at objektgøre problemet. Det kan tænkes at jordemoderen skal støtte den gravide til at italesætte problemet som et problem, der ligger udenfor hende, så hun ikke tolker problemet som en del af sin identitet. På denne måde kan det tænkes, at den gravide kan lægge afstand fra- og frigøre sig fra problemet, hvilket givetvis kan give hende mulighed for, at forandre sit syn på fødselsangsten. Dette kan eventuelt give den gravide mulighed for at tænke og handle anderledes i forhold til hendes nuværende graviditet og kommende fødsel. Sådan et nyt perspektiv på fødselsangsten, nemlig at den gravide har fralagt sig tanken om, at det er hende der er problemet, kan tænkes at give hende mulighed for at skabe en ny mening med sit nuværende forløb. 24

30 6.6 Samspil mellem jordemoder og kvinde Information og medinddragelse (af Sara Nikkhah Rasmussen) Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen (2009, s. 17) er information, tilpasset den enkeltes behov, samt meddindragelse, en centralt del af svangreomsorgen. For at fødslen opleves som meningsfuld, er det væsentligt, at den gravide føler sig velinformeret og involveres i beslutninger (ibid, s. 151). En kvinde beskrev hvad en god fødsel for hende indebar: ( ) når man kommer ind og er tryg ved den jordemoder, man skal være sammen med derinde, og med de omgivelser, der nu er. [ ] At der bliver taget vare på en, at de fortæller, hvad der foregår. Altså, information, så man ikke står på et sidespor, og de taler hen over hovedet på én. At man er med. (Bertelsen & Gohr 2006, s. 95). Ud fra dette citat kan det antages, at tryghed ved jordemoderen og omgivelserne er en vigtig del af en positiv fødselsoplevelse. Ligeledes beskrives det i citatet, at information og medinddragelse er væsentligt. Dette er ikke blot vigtigt i forhold til den gravides syn på en god fødsel, men også i forhold til at jordemoderen er underlagt Sundhedsloven (Blichfeldt 2010, kapitel 15 5), om patienters medinddragelse i beslutninger. Her beskrives det, at patienten skal medinddrages i sit forløb, ved at sundhedspersonalet giver fyldestgørende information, således at patienten kan træffe et informeret valg omkring sit forløb (ibid). Kvinderne beskrev, at information og viden om selve processen omkring graviditet og fødsel, var af betydning for deres oplevelse (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 302). Samtidig beskrev de, at de blev usikre, når de ikke modtog information om fødslens progression (ibid). En kvinde med fødselsangst udtalte: ( ) nobody told me anything, nobody said a word, no explanations nor any kind of information whatsoever. (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s ). Her beskrev kvinden, at hun ingen information modtog ved sin første fødsel, hvilket muligvis kan være medvirkende til en traumatisk oplevelse, som efterfølgende kan have vist sig som fødselsangst. En anden kvinde med fødselsangst udtalte: You have no right to make decisions there. You are very much at their mercy. You have no autonomy to make a decision. (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 303). Ud fra dette, synes det, at kvinden ikke blev medinddraget i beslutningsprocessen. Hun havde ikke mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocessen omkring sin fødsel, idet fagpersonalet overtog på en sådan måde, at kvinden følte sig underlagt deres beslutninger. Kvinderne beskrev da også, at de manglede indflydelse ved deres fødsel og ikke følte, at de kunne være aktivt deltagende i forløbet (ibid). 25

31 Hvis individet klager over at blive styret af andre, kan det ud fra den eksistentielle psykoterapi ses som et udtryk for, at individet lader sig styre af det ydre, af essensen. Individets eksistens undertrykkes og kommer ikke til udtryk (Schibbye 2010, s. 25). For at virkeliggøre sin eksistens, skal individet lytte til- og reflektere over sine inderste stemninger og følelser. Når eksistensen kommer før essensen er det muligt, at skabe sig selv, idet individet bliver fri i forhold til ydre definitioner og normer. Det bliver muligt for individet at tage ansvar for sig selv og tage ansvar for definition af sig selv. Hermed bliver autencitet muligt (ibid, s. 26). Dertil beskrives det, at hvis individet er styret af essensen, kan eksistensen melde sig i form af angst. Denne eksistentielle angst er et tegn på, at individet ikke har virkeliggjort sit ansvar overfor eksistensen, stemninger og følelser fra væren, er ikke blevet besvaret. Denne angst rummer dog muligheder, fordi angsten, som er et resultat af eksistensen der trænger sig på, giver mulighed for at individet kan reflektere over sin eksistens og essens. Dermed kan individet vælge i forhold til disse, og det kan dermed blive muligt for individet, at træffe valg på baggrund af sin eksistens (ibid, s ). Hvis den gravide ikke bliver informeret, og derfor ikke kan træffe et informeret valg, eller helt bliver udelukket fra beslutningsprocessen, kan det ud fra den eksistentielle psykoterapi siges, at den gravide bliver styret af andre, her jordemoderen. Det tyder på, at den gravide er blevet undertrykt i sin eksistens, forstået på den måde, at hendes ønsker og behov ikke kommer til udtryk. Ifølge Schibbye (2010, s. 27), er den gravide dermed styret af essensen. Når den gravide oplever angst i forbindelse med den nye graviditet og kommende fødsel, og begrunder det med manglende information og manglende medinddragelse, kan det tænkes, at denne angst er opstået, fordi hun ved den tidligere fødsel, ikke oplevede det muligt at udtrykke sine inderste følelser og stemninger, nemlig eksistensen, idet hun blev styret af jordemoderen. Eksistensen har muligvis meldt sig i form at angst, i forbindelse med den nye graviditet, og på denne baggrund kan det formodes, at jordemoderens opgave i den nye graviditet, bør være at støtte den gravide til at komme i kontakt med sin eksistens og herigennem finde ny meningsfuldhed, idet meningsfuldhed skabes ved at tage udgangspunkt i eksistensen (ibid, s. 27). Schibbye (ibid, s. 26) nævner Heidegger, som beskriver en måde, hvorpå individet, gennem spørgsmål, kan komme i kontakt med sin eksistens gennem det såkaldte befindlichkeit, en befinden sig: Hvordan har jeg det med mig selv, hvordan har jeg det i mig selv, og hvordan står det til med mig. 26

32 Hvis jordemoderen gør brug af spørgsmål som disse, kan hun muligvis støtte den gravide til at opleve meningsfuldhed i det nye graviditets og fødselsforløb, da den gravide, gennem sådanne spørgsmål, kan komme i kontakt med sin eksistens og reflektere over sine indre stemninger og følelser. Den gravide kan hermed, gennem en refleksiv undersøgelse af det tidligere forløb, muligvis komme i kontakt med de følelser, hun oplevede i forbindelse hermed. Med et refleksivt forhold til sin eksistens og essens, kan hun muligvis få indsigt i, hvad hun selv ønsker i forbindelse med det nye graviditets- og fødselsforløb, og et sådant udgangspunkt, kan muligvis skabe meningsfuldhed for den gravide. Samtidig kan det overvejes, om den gravide da kan blive fri for sin angst, når hun kommer i kontakt med sin eksistens, da angst netop opstår, når eksistensen trænger sig på, fordi essensen har overtaget, det vil sige når jordemoderen i det tidligere forløb styrede fødslen. Hvis den gravide kommer i kontakt med sin eksistens og kan reflektere over sine følelser, og dermed hvad hun ønsker i forhold til det nye forløb, vil hun muligvis kunne frigøre sig fra at blive styret af andre. Eksistensen vil dermed ikke melde sig i form af angst, fordi der tages udgangspunkt i den gravides inderste ønsker, hvilket netop kan skabe en øget meningsfuldhed for den gravide Tab af kontrol (af Nadia Nyling) Kvinderne beskrev, at de ved deres tidligere fødsel, havde en følelse af at miste kontrollen undervejs, hvilket resulterede i forvirring og usikkerhed. Dette var medvirkende til, at de havde en traumatisk fødselsoplevelse. En kvinde beskrev det således: It was as if somebody else controlled the delivery (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 302). En jordemoder gav i den forbindelse også udtryk for, hvor ofte hun oplevede, at kvinder var bange for at miste kontrollen under fødslen: Being terrified of losing control, that is the most important thing for women today. I want to have control all the time, and during labour you probably feel it is not possible to be in control ( ) (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 331). Bertelsen og Gohr (2006, s ) beskriver at kontrol er afgørende for fødselsoplevelsen. Med kontrol menes evnen til at håndtere fødselssituationen, samt en forventning om, at forstå hvad der sker, at blive taget hånd om og at få information om, hvad der foregår (ibid). Forventningen om kontrol under fødslen skaber kvinden allerede i graviditeten, og denne sættes ind i en sammenhæng eller fortælling, som giver mening for hende (ibid, s. 98). I forhold til Bertelsen og Gohrs (ibid, s ) beskrivelse af fortællingen og plottet, kan kontrol muligvis anses som værende en del af kvindens plot, i hendes fødselsfortælling. 27

33 Når kvinderne gav udtryk for følelsen af manglende kontrol under fødslen, tyder det på, at der her er sket et brud på fødselsfortællingen, og plottet er muligvis ikke blevet som forventet. Den forventning den gravide muligvis har haft om at bevare kontrollen ved den tidligere fødsel, stemmer måske ikke overens med det, hun har oplevet, og det kan da formodes, at den gravide har haft en følelse af manglende meningsfuldhed ved den tidligere fødsel. Det kan tænkes, at jordemoderen i konsultationen, i mødet med den gravide i den nye graviditet, skal støtte hende i at skabe meningsfuldhed, ved at få indblik i de forventninger, som den gravide har i forbindelse med at bevare kontrollen ved den kommende fødsel. Således kan jordemoderen muligvis støtte den gravide til at afstemme disse forventninger, så de bliver realistiske i forhold til det faktum, at en fødsel er ukontrollerbar og uforudsigelig (ibid, s. 97). På denne måde kan det tænkes, at den gravide, med mere realistiske forventninger til fødslen, kan opnå meningsfuldhed gennem en ny fortælling, med et nyt plot, som tager udgangspunkt i de nyskabte forventninger. Ifølge Bertelsen og Gohr (ibid, s ) føler de gravide kontrol i fødselssituationen, hvis de har tillid og tryghed til jordemoderen, hvilket indbefatter at jordemoderen er medstyrende, lytter til deres ønsker og træffer beslutninger. I undersøgelsen af Nilsson, Bondas og Lundgren (2010, s. 301), gav kvinderne dog udtryk for en følelse af at blive nægtet kontrol, samtidig med at de ikke følte sig vigtige i selve fødselsprocessen. Konsekvensen af dette blev en følelse af en ukomplet fødselsoplevelse. De følte sig udenfor den oplevelse, som skulle være deres egen og følte ikke, at det var dem, som fødte barnet, men at barnet blev forløst af personalet (ibid, s. 301, 303). I was more or less an object, not a human being but something they had to get something out of ( ) (Nilsson, Bondas & Lundgren, s ). Når Bertelsen og Gohr (2006, s ) sammenkæder tillid, tryghed og kontrol, og kvinderne i undersøgelsen af Nilsson, Bondas og Lundgren (2010, s. 302) beskrev, at de følte en mangel på kontrol, kan det formodes, at kvinderne også har manglet tillid og tryghed til jordemoderen ved deres første fødsel. Dette kan muligvis have resulteret i en traumatisk oplevelse af den første fødsel og være grunden til fødselsangst, i den nuværende graviditet. Når kvinderne, ifølge Bertelsen og Gohr (2006, s. 96), beskrev, at de forventede at jordemoderen skulle styre og samtidig give plads til kvindernes ønsker, kan det tænkes, at der er opstået en ubalance, da de ikke har følt sig som vigtige i fødselsprocessen. Her tyder det på, at jordemoderen har overtaget styringen for meget i forhold til de forventninger, som den gravide har haft omkring at få sine ønsker medinddraget, og i forlængelse heraf kan det tænkes, at den gravide har 28

34 oplevet, at hun er blevet nægtet kontrol. Hvis den gravide ikke føler kontrol og ikke har tillid og tryghed til jordemoderen, kan det overvejes, om dette er medvirkende til, at den gravide vil føle sig som et objekt, hvor alle andre styrer fødslen, og barnet bliver forløst af personalet, fremfor at hun selv føder det. Hvis der har været en sådan uoverensstemmelse mellem jordemoderen og den gravide, ved den første fødsel, som har resulteret i en traumatisk oplevelse og dermed angst i den nye graviditet, synes det relevant, at jordemoderen i konsultationen støtter den gravide til at reflektere over sine forventninger i forhold til forestillingen om kontrol under den kommende fødsel. Ligeledes synes det relevant, at den gravide støttes til at reflektere over det kommende samarbejde med jordemoderen ved den forestående fødsel, således at den gravide kan blive klar over, hvad hun har behov for. Jordemoderen bør støtte den gravide til at foretage en sådan forventningsafstemning med den jordemoder, hun møder ved den forestående fødsel, idet det herved muligvis undgås, at jordemoderen overtager kontrollen. Forventningsafstemningen kunne eventuelt ske ved hjælp af en fødselsplan. Hvis den gravide har følt manglende kontrol, og hvis hun har følt, at jordemoderen har styret fødslen, kan en fødselsplan muligvis være medvirkende til at genskabe en form for kontrol og medinddragelse i forløbet, i og med at der tages udgangspunkt i den gravides ønsker. Jævnfør det allerede beskrevne om den nye fortælling og plottet, kan det ligeledes overvejes, om fødselsplanen kan være medvirkende til at skabe en ny fortælling med et nyt plot, hvor den gravide opnår øget kontrol, da udgangspunktet bliver den gravides. Det i sig selv kan tænkes at skabe meningsfuldhed i det nye graviditets- og fødselsforløb. Det er dog værd at bemærke, at der findes en uoverensstemmelse mellem Schibbyes (2010, s. 25) beskrivelse af, at der altid skal tages udgangspunkt i individets eksistens og Bertelsen og Gohrs (2006, s. 96) beskrivelse af, at kvinderne forventer, at jordemoderen er medstyrende og træffer beslutninger. Her synes det derfor væsentligt, at jordemoderen kan aflæse hvilken gravid, hun har med at gøre og afstemme med den gravide, hvad hun har af forventninger omkring jordemoderens rolle i forbindelse med kontrol, for at forløbet herigennem kan opleves som meningsfuldt for den gravide. 29

35 6.6.3 Uoprindelig handling og sprog (af Stine Müller Weirum) Når sprog og handling ikke udspringer fra individet selv, fra eksistensen, men bygger på ideer og opfattelser, som kommer fra det ydre, essensen, vil det blive uoprindeligt for individet og dermed inautentisk (Schibbye 2010, s. 28). I forbindelse med dette, kan individet gøre brug af uoprindelig sprog- og handling. Ved brug af uoprindeligt sprog kan individet få en oplevelse af at have en forståelse for noget, blot fordi individet har ord for det. Med uoprindeligt sprog fyldes tilstedeværelsen med ord, der ikke udspringer fra individet selv. Hvis individet ikke er i kontakt med de inderste tanker, følelser og stemninger, vil sproget blive uoprindeligt, da det ikke tager udspring i eksistensen (ibid). Ligeledes beskrives uoprindelig handling. Her tager individet ydre signaler til sig om, hvordan det er vigtigt at handle, det vil sige at individet handler ud fra, hvordan der bør handles (ibid, s. 29). Kvinderne beskrev, at de havde en følelse af ikke at være til stede i sig selv og ikke at være til stede i relation til andre (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 301). Denne følelse, af ikke at være tilstede under fødslen, førte ofte til dårlig kommunikation med jordemoderen (ibid, s. 303). Blandt andet beskrev kvinderne, at de manglede hjælp til håndtering af fødslen, men de vidste ikke, hvordan de skulle give udtryk for dette, og hvordan de skulle opnå, at få den hjælp de havde brug for (ibid). I was so surprised at myself the previous time (during the birth) that I didn t have more strenght to speak my mind ( ) I said almost nothing, just accepted it all ( ) (Nilsson & Lundgren 2009, s. e6). Det kan tænkes, at når kvinderne gav udtryk for, at de ikke var tilstede under fødslen og manglede kontakt med sig selv, at de da ikke var i kontakt med deres eksistens. Hvis den gravide ikke er i kontakt med sin eksistens, kan det formodes, at hun vil have svært ved at udtrykke, hvad hun oprindeligt ønsker. Det kan formodes, at hendes sprog da bliver uoprindeligt og i forlængelse heraf, kan det antages, at hun vil handle uoprindeligt, idet det ikke er muligt at handle oprindeligt, hvis hun ikke er klar over hvad hun inderst inde ønsker. I forbindelse med dette, kan det overvejes, om der i kommunikationen, mellem jordemoderen og den gravide, kan fremkomme uoverensstemmelser, hvis den gravide ikke kan udtrykke, hvad hun oprindeligt ønsker. Hertil beskrives det, at jordemødrene gav udtryk for, at der burde tages udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker, da kun hun ved, hvad hun har brug for. It is just she who can tell me what I should do to make tings eaiser for her Together, we should start out from the way she wants it (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 333). 30

36 Er den gravide dog ikke klar over hvad hun ønsker, fordi hun ikke er i kontakt med sin eksistens, kan det siges, at den gravide vil være uoprindelig i sit sprog og i sin handling, og det kan da tænkes, at det er vanskeligt for jordemoderen at kommunikere og handle ud fra, hvad der for den gravide er oprindeligt og meningsfuldt. Når den gravide ikke giver udtryk for, hvad hun har brug for, kan det antages, at jordemoderens sprog og handling ikke nødvendigvis vil stemme overens med, hvad der for den gravide vil være oprindeligt. Dette kan muligvis skabe en uoverensstemmelse mellem den gravide og jordemoderen, hvilket kan resultere i, at den gravide ikke vil føle sig hørt i fødselssituationen. Det kan eventuelt have været medvirkende til at skabe en traumatisk fødselsoplevelse for den gravide. Det kan formodes, at den gravides nuværende behov og forventninger til graviditet og fødsel, er påvirket af den tidligere traumatiske fødselsoplevelse. Det kan derfor antages, at den tidligere oplevelse nødvendigvis må undersøges, for at den gravide kan reflektere over, hvad hun har af forventninger og behov her og nu. Derfor kan det tænkes, at jordemoderen skal støtte den gravide ved at opfordre hende til, at undersøge hvilke behov og forventninger hun havde før den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, og i forlængelse af denne oplevelse, undersøge hvilke behov og forventninger hun har nu. Hvis den gravide, med støtte fra jordemoderen, formår at reflektere over dette, kan hun muligvis klargøre sine forventninger og behov før den forestående fødsel, for jordemoderen i konsultationen. I så fald vil jordemoderen muligvis kunne handle på baggrund af, hvad der for den gravide er oprindeligt, og dermed støtte den gravide med fødselsangst til at skabe meningsfuldhed, i den nuværende graviditet og ved den kommende fødsel. 7.0 Diskussion 7.1 Sammenfatning af analysens fund I analysen, mod at besvare problemformuleringen, er der fundet forskellige måder, hvorpå jordemoderen, i konsultationen, kan støtte gravide multipara med fødselsangst som følge af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse således, at det nye graviditets- og fødselsforløb opleves som meningsfuldt. Jordemoderen skal støtte den gravide til at ændre sit plot og dermed skabe en ny fortælling i den nye graviditet. Dette kan blandt andet gøres ved hjælp af fødselsplaner. Her forekommer det væsentligt, at jordemoderen ikke er præget af en negativ forforståelse om disse men møder den gravide i den situation, hun befinder sig i. 31

37 Ligeledes fremkommer det væsentligt, at jordemoderen støtter den gravide i at åbne for sin erindring, med henblik på at opdage nye perspektiver, så hun kan skabe en alternativ fortælling. Når der skabes en sådan alternativ fortælling, synes det relevant, at den gravide klargør sine forventninger og behov til den forestående fødsel. Dertil er det fundet relevant, at jordemoderen skal have indblik i de forventninger, som den gravide har i forbindelse med kontrol under fødslen, og det er fundet relevant, at jordemoderen skal støtte den gravide til at afstemme disse, så de bliver realistiske i forhold til den kommende fødsel. Derudover skal den gravide afstemme sine forventninger til jordemoderen. Endvidere kan jordemoderen med den eksternaliserende samtale spørge dybere ind til fødselsangstens oprindelse således, at hun kan støtte den gravide i at objektgøre grunden til denne angst, så det ikke længere er en del af den gravides identitet. Dette giver den gravide mulighed for at forandre sit syn på fødselsangsten. Desuden skal jordemoderen støtte den gravide i at komme i kontakt med sin eksistens, så den gravide kan tage større afstand fra de ydre forventninger. Tager den gravide udgangspunkt i sin eksistens, skaber det et bedre udgangspunkt for jordemoderen i forhold til at kunne støtte den gravide, da udgangspunktet bliver, hvad hun selv ønsker i forbindelse med det nye graviditets- og fødselsforløb, som dermed bliver oprindeligt for den gravide. 7.2 Svangreomsorgens opbygning (af Nadia Nyling) På baggrund af analysen, findes det relevant, at jordemoderen støtter den gravide i at skabe et nyt plot, og dermed en ny fortælling, omkring det nye graviditets- og fødselsforløb, hvor der tages udgangspunkt i, hvad den gravide ønsker og forventer at få ud af det nye forløb for at skabe meningsfuldhed. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om dette er muligt ud fra de rammer, jordemoderen arbejder under i konsultationen. Gravide med fødselsangst kan visiteres til en specialkonsultation for fødselsangste gravide. En sådan konsultation varer i gennemsnit minutter. Er det med denne tid realistisk, at jordemoderen kan støtte en gravid med fødselsangst på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, således at hun i det nuværende forløb kan opleve meningsfuldhed, trods angsten? I dette tidsperspektiv, indgår ikke kun samtale om fødselsangsten men også almene screeningsundersøgelser. Dette i sig selv, begrænser tiden til samtale om fødselsangsten. Dermed begrænses også tiden til at skabe den nye fortælling, som i sig selv kan forventes at tage lang tid at ændre. 32

38 Ligeledes beskriver Sundhedsstyrelsen (2009, s. 182), at det er af betydning, at der tildeles tid nok til den gravide for, at hun kan opleve graviditetsforløbet som positivt. Med udgangspunkt i dette, kan tidsperspektivet derfor ses som problematisk, hvis jordemoderen skal formå at støtte den gravide i at finde meningsfuldhed gennem en ny fortælling med et nyt plot, i den nuværende graviditet. Med udgangspunkt i Holmgrens (2010, s. 171) teori, kan jordemoderen ligeledes støtte den gravide til at skabe et nyt plot og en ny fortælling ved at støtte kvinden til at påbegynde en udfoldelse af hukommelsesfolderne og finde eventuelle positive erfaringer fra den tidligere traumatiske fødselsoplevelse frem. Derudover kan jordemoderen, ved hjælp af Whites (2006, s. 69) beskrivelse af den eksternaliserende samtale, støtte den gravide til at objektgøre problemet, således at det ikke bliver til en del af den gravides identitet. Hvis jordemoderen ønsker at gøre brug af disse til at støtte den gravide til at skabe en ny fortælling og dermed finde meningsfuldhed i det nye forløb, kan der her på samme måde stilles spørgsmålstegn ved, om det er realistisk med de givne rammer i svangreomsorgen. Dertil kan det også diskuteres, om det overhovedet er muligt for den gravide at ændre sin fortælling og gøre den meningsfuld, blot ved at sætte ord på den. Måske kan den gravide først ændre sin fortælling og sit plot, efter hun har oplevet et forløb, som ikke er traumatisk, da hun herefter kan reflektere over det nye forløb og dermed den nye fortælling. Herefter kan hun indarbejde og bruge det i sit liv og måske se en ændring - og på den måde et nyt meningsperspektiv. 7.3 Det eksistentielle perspektiv Ud fra analysen, er det med udgangspunkt i Schibbye (2010, s. 25) fundet, at jordemoderen skal støtte den gravide i at komme i kontakt med sin eksistens og tage afstand fra de ydre forventninger. Ligeledes skaber det et bedre udgangspunkt for jordemoderen, i konsultationen, i forhold til at kunne støtte den gravide, hvis den gravide ikke tager udgangspunkt i de ydre forventninger men derimod udtrykker sin eksistens. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om det er muligt at adskille sin eksistens og essens. Ifølge Bertelsen og Gohr (2006, s. 94), er alle bærere af en fødselskultur. Denne er, ifølge den eksistentielle psykoterapi, en ydre påvirkning, som den gravide skal lægge fra sig, da der skal tages udgangspunkt i eksistensen, før det kan siges, at den gravide kan opnå meningsfuldhed (Shibbye 2010, s. 25). Der kan dog opstilles en undren omkring, hvorvidt den gravide kan fralægge sig denne fødselskultur, det vil sige essensen, og udelukkende handle ud fra sin eksistens. 33

39 I forbindelse med denne undren, kan det diskuteres, om den gravide ikke bliver socialiseret ind i alle sammenhænge i sit liv, og om den gravide overhovedet kan frigøre sig fuldstændigt fra de ydre påvirkninger fra den kultur, hun er en del af. Når den gravide forsøger at undersøge sin eksistens og mærke efter, hvad hun oprigtigt føler og oplever omkring et emne, kan det diskuteres, om disse følelser og oplevelser ikke altid vil være påvirket af de omgivelser, den gravide har været en del af. Det kan ligeledes diskuteres, om påvirkningen udefra er tydelig på en sådan måde, at den gravide kan skelne mellem, hvad der kommer udefra i form af essens, og hvad der kommer indefra eksistensen selv? I denne forbindelse er det interessant at overveje, om jordemoderens tilstedeværelse kan påvirke den gravide på en sådan måde, at hun ubevidst opfatter jordemoderens værdier og holdninger som sine egne. I så fald vil den gravides valg blive inautentiske, da det ikke kommer fra hendes egen eksistens. Hvis dette er tilfældet, synes det derfor væsentligt, at jordemoderen er opmærksom på sin forforståelse, så denne, så vidt det er muligt, ikke vil påvirke den gravide. I forhold til Birklers (2005, s. 97) beskrivelse af forforståelse, skal jordemoderen være opmærksom på sin forforståelse og forsøge at fralægge sig denne, så den gravides ønsker og forventninger kan lade sig udfolde med så lidt begrænsning som mulig. Dog påpeges det også, at individet ikke kan fralægge sig sin forforståelse fuldstændigt, idet individet lever i en verden, hvor alt fortolkes (ibid). Det kan derfor diskuteres, om det overhovedet er muligt for jordemoderen ikke at lade sin forforståelse påvirke den gravide på trods af, at jordemoderen er reflekterende omkring sin forforståelse. Hvis der tages udgangspunkt i, at eksistensen ikke kan adskilles fra essensen, er det værd at være opmærksom på, om oprindelig- og uoprindelig handling og sprog kan adskilles. Hvis den gravide ikke ved, hvad der kommer fra hendes eksistens, det indre, og hvad der kommer fra essensen, det ydre, kan det diskuteres, om hun i så fald kan handle eller tale oprindeligt, det vil sige med afsæt i sin eksistens. Dertil kan det også diskuteres, om den gravide overhovedet kan siges at være autentisk eller inautentisk, hvis eksistens og essens ikke kan adskilles, idet autencitet skabes på baggrund af eksistensen. Dog beskriver Schibbye (2010, s ), at individet alligevel godt kan være autentisk og handle og tale oprindeligt, selvom individet handler ud fra essensen. Det væsentlige er blot, at individet har reflekteret over de ydre påvirkninger i forhold til sin eksistens, og på baggrund af denne refleksion 34

40 har til- eller fravalgt essensen ud fra sine inderste følelser og tanker om, hvad der for individet giver mening. Hvis der tages udgangspunkt i, at eksistens og essens ikke kan adskilles, kan det dog diskuteres, om den gravide overhovedet kan være selvrefleksiv, hvis hun ikke ved, hvad der kommer fra det indre og det ydre. I så fald kan det diskuteres, om det overhovedet kan lade sig gøre for den gravide at være autentisk i et eksistentielt perspektiv. Med udgangspunkt i ovenstående kan det diskuteres, om det, ved brug af den eksistentielle psykoterapi, er muligt for jordemoderen at støtte den gravide i at finde meningsfuldhed i det nye graviditets- og fødselsforløb, hvis den gravide ikke er i stand til at adskille sine egne indre ønsker, fra de normer og forventninger som hun påvirkes af udefra. Det kan anses som et problem, hvis den gravide ikke kan skelne mellem egne ønsker og forventninger, idet meningsfuldheden skal komme fra den gravide selv. Uanset hvad, skal jordemoderen dog fastholde at tage udgangspunkt i den gravides ønsker, hvilket også beskrives som værende væsentligt ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen (2009, s. 17), dette uanset om de kommer fra det indre eller ydre. Kunsten for jordemoderen må være at støtte den gravide i de ønsker, hun måtte have, selvom der muligvis kan fremkomme elementer, der er ydrestyret. Det væsentlige er, at den gravide oplever sine valg og ønsker, som meningsfulde i det nye forløb, uanset om de udspringer fra essensen eller eksistensen. 7.4 Kontrolbegrebet (af Stine Müller Weirum) Det er fundet, at jordemoderen i konsultationen skal støtte den gravide til at afstemme sine forventninger i forhold til følelsen af kontrol under fødslen. Ligeledes skal den gravide afstemme sine forventninger til samspillet mellem hende selv, og den jordemoder hun møder ved den forestående fødsel. Det er i analysen foreslået, at dette muligvis kan gøres ved hjælp af en fødselsplan. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om en sådan fødselsplan vil fastlåse den gravide i forventningerne til den forestående fødsel? Når den gravide har udarbejdet en fødselsplan i samarbejde med jordemoderen i konsultationen, baseret på ønsker og tanker til den forestående fødsel, kan det give den gravide en følelse af kontrol og dermed meningsfuldhed i en ny fortælling med et nyt plot. Det kan dog i forbindelse med dette overvejes, om den gravide vil komme til at anskue 35

41 fødselsplanen som det eneste rigtige, og som den eneste måde hun kan opnå et meningsfuldt forløb på. I forlængelse hertil, kan det diskuteres, om der vil opstå en problematik, muligvis i form af en ny traumatisk fødselsoplevelse, hvis den gravide på denne måde bliver fastlåst til fødselsplanen, og ikke kan se andre muligheder for den forestående fødsel, end det fødselsplanen beskriver. Problematikken består her i at fødsler er en uforudsigelig proces (Otley 2011, s. 215). Den gravide kan muligvis gennemgå et fødselsforløb, hvor det, af den ene eller anden årsag, ikke vil være muligt at følge fødselsplanen. Det synes derfor væsentligt, at jordemoderen er opmærksom på at informere den gravide omkring denne problematik, og desuden informere hende om, at fødselsplanen er en rettesnor, som jordemoderen, under fødslen, vil gøre sit bedste for at følge. Herved vil den gravide muligvis ikke opleve det som traumatisk, hvis det ved den kommende fødsel, skulle blive nødvendigt at afvige fra fødselsplanen. Hvis fødselsplanen giver den gravide tryghed, en øget følelse af kontrol samt meningsfuldhed, er det i analysen fundet relevant, at jordemoderen understøtter dette. Spørgsmålet er dog, om jordemoderen er i stand til dette, hvis hun har en forforståelse, der er præget af en negativ holdning omkring fødselsplanerne. Jordemoderen må, så vidt det er muligt, fralægge sig sin forforståelse for at møde den gravide, hvor hun er. Dog kan det diskuteres, om dette er muligt, hvis der tages afsæt i, at individet aldrig vil være i stand til at fralægge sig sin forforståelse, fordi individet altid vil fortolke ud fra sin forforståelse, hvilket påvirker individets ageren i en pågældende situation (Birkler 2005, s. 97). Det synes dog stadig relevant, at jordemoderen forsøger at understøtte den gravide med fødselsplanen og dermed tage udgangspunkt i, hvad den gravide har brug for. Spørgsmålet er dog, om den gravide, i fødselssituationen, kan mærke, at jordemoderen er negativt indstillet overfor fødselsplanen, og således opleve manglende støtte fra jordemoderen. 7.5 Op af floden (af Sara Nikkhah Rasmussen) Holmgren (2010, s. 175) beskriver at individet kan genopleve et traume, hvis der opstår en situation, der minder individet om den tidligere traumatiske oplevelse. Til dette udtalte en kvinde en bekymring om, hvorvidt den traumatiske fødselsoplevelse ville gentage sig: and that the same thing will happen again (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 304). Dette leder til en undren i forhold til, om bearbejdning af fødselsangst, på grund af den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, skal ske i den nye graviditet. Er det det rigtige tidspunkt? 36

42 Holmgren (2010, s. 184) beskriver Whites teori Op af floden. Her beskrives det, at genoplevelsen af en traumatisk begivenhed er som at blive kastet ud i en brusende flod. Individet skal stå et sikkert sted for at kunne tale om hændelsen, det vil sige, at individet ikke skal stå midt i floden, men på flodbredden. Således kan individet anskue- og tale om den traumatiske hændelse med en tilstrækkelig følelsesmæssig distancering fra hændelsen således, at individet ikke kastes ud i floden igen. I forhold til denne teori kan der stilles spørgsmålstegn ved, om den gravide befinder sig midt i floden, når jordemoderen møder hende i konsultationen. Dette fordi den gravide kan siges at genopleve traumet i den nye graviditet, da de tanker og følelser hun har haft i forbindelse med den tidligere traumatiske hændelse, kan opstå igen. Er det overhovedet muligt for den gravide at have en følelsesmæssig distancering fra traumet, når hun i den nye graviditet, kan siges at stå midt i genoplevelsen af traumet? I den forbindelse kan det diskuteres, om jordemoderen kan støtte den gravide til et meningsfuldt forløb i den nye graviditet, når hun møder hende i konsultationen. Kan den gravide opleve det nye forløb som meningsfuldt, hvis hun er påvirket af det tidligere forløb i en sådan grad, at hun er angst og ikke kan distancere sig fra det? Selvom graviditeten muligvis, på baggrund af diskussionen, ikke er det optimale tidspunkt at bearbejde traumet på, anses det dog stadig som værende væsentligt, at jordemoderen taler med den gravide om den tidligere traumatiske oplevelse og støtter hende i at bearbejde denne, såfremt den gravide har behov for dette. 7.6 Forforståelsens udvikling I forbindelse med besvarelse af opgavens problemformulering, er vores forforståelse blevet bekræftet i, at den tidligere traumatiske fødselsoplevelse som resulterer i fødselsangst, påvirker de gravide i den nye graviditet, og at jordemoderen må tage udgangspunkt i den tidligere traumatiske fødselsoplevelse for at kunne arbejde videre med den nye graviditet. Dette baseres på kvindernes udtalelser i den valgte empiri og på baggrund af analysen og diskussionen. Vores forforståelse omkring at jordemoderen kan støtte den gravide til en oplevelse af meningsfuldhed i den nye graviditet, er til gengæld blevet udfordret. Der er fremkommet nogle interessante måder, hvorpå der kan skabes meningsfuldhed ud fra de valgte elementer i teorierne. Gennem diskussionen ses det dog, at det kan være problematisk for jordemoderen at anvende disse i konsultationen, da for eksempel de vilkår hun arbejder under, kan vanskeliggøre brugen af teoriernes måder at skabe meningsfuldhed for den gravide på. 37

43 På baggrund af forforståelsens udvikling, er vi blevet åbne overfor en ny forståelse af fænomenet, nemlig at det ikke nødvendigvis er muligt for jordemoderen, ud fra den valgte teori, at støtte den fødselsangste gravide i at skabe meningsfuldhed i det nye graviditets- og fødselsforløb. 7.7 Metodekritik Videnskabsteoretisk tilgang Problemformuleringen lægger op til at blive besvaret ud fra en kvalitativ metode med den hermeneutiske fænomenologiske tilgang, idet der ønskes svar på hvordan jordemoderen kan støtte den gravide med fødselsangst i at opleve det nye forløb som værende meningsfuldt. Denne tilgang betragtes stadig som værende brugbar i forhold til opgavens formål. Dette fordi metoden giver mulighed for at fordybe sig i den gravides subjektive oplevelse og forståelse af fænomenet fødselsangst. Det er dog med opmærksomhed på, at fundene ikke kan generaliseres ved denne tilgang, på grund af det subjektive fokus. Derfor skal fundene altid ses i forhold til den enkelte gravides situation. Hvis formålet med opgaven havde været at finde generaliserbare resultater omkring fødselsangst, skulle der i stedet gøres brug af en kvantitativ forskningsmetode (Lindahl & Bogh 2002, s. 17). Dog er denne tilgang ikke egnet til besvarelse af problemformuleringen, da den ikke bygger på subjektivitet. Det ville dermed ikke have været muligt at undersøge den enkelte gravides tanker og følelser omkring fødselsangst samt det tidligere traumatiske fødselsforløb Diskussion af teori I forhold til diskussion af valg af teori kan forskellige aspekter belyses. I forbindelse med besvarelse af problemformuleringen er meningsfuldhed et væsentligt begreb. Interessant er det, at meningsfuldhed skabes på forskelligt grundlag, set ud fra de to teorier, nemlig den eksistentielle psykoterapi samt den narrative teori. I den narrative teori tages der udgangspunkt i, at meningsfuldhed skabes af den enkelte, gennem hvad der i den enkeltes fortælling, giver mening for dem (Hovland 2011, s. 14). Her tages der ikke hensyn til, om hvorvidt meningsfuldheden findes gennem, hvad den eksistentielle psykoterapi beskriver som indre- eller ydre påvirkninger. I modsætning til den narrative teori, beskriver Schibbye (2010, s. 27) i den eksistentielle psykoterapi, at meningsfuldhed skabes på baggrund af en reflekteret tilgang til sin eksistens, og at de ydre påvirkninger derfor ikke er medskabende til meningsfuldheden. Derfor kan der, ved sammenkobling af de to teorier, ses en uoverensstemmelse i forhold til det at skabe meningsfuldhed, idet det sker på forskellig vis. 38

44 Disse to teorier, er begge beskrevet ud fra en terapeutisk tilgang (Schibbye 2010, 19) (White 2006a, s. 9). Det er vigtigt at understrege, at jordemoderen ikke er uddannet terapeut og dermed ikke har kompetencer til at arbejde som en. Dog beskriver Holmgren (2010, s. 170, 174), at individet som beskriver sit traume, ikke skelner mellem om den lyttende er terapeut eller ej, og fagpersonen skal derfor ikke være bange for at tage hånd om problemet. Dog er det vigtigt, at jordemoderen erkender egne kompetencer og vurderes det, at den gravides problem ligger udenfor de jordemoderfaglige kompetencer, er det væsentligt at visiterer den gravide til en anden professionel, som har de fornødne kompetencer (Von Magnus 2001, stk. 4). Overordnet set, synes det at den eksistentielle psykoterapi og den narrative teori har været relevante og anvendelige i forhold til problemformuleringens problematik. Trods de ovennævnte kritikpunkter, er der alligevel fremkommet relevante jordemoderfaglige perspektiver, som synes at være relevante i jordemoderens møde med den fødselsangste gravide, såsom at jordemoderen skal tage udgangspunkt i den gravides ønsker samt fokusere på positive aspekter fra den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, for herigennem at støtte den gravide i meningsfuldt forløb i den nuværende graviditet. 7.8 Kildekritik En del af kildekritikken, tager udgangspunkt i artiklen Vurdering af kvalitative artikler, af Lindahl og Bogh (2002, s ). Undersøgelsen Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth, samt undersøgelsen Women s lived experience of fear of childbirth, vil blive diskuteret samlet. Dette fordi, at de begge omhandler de gravides syn på fødselsangst og har samme forfatter. Der er ligeledes mange sammenlignelige kritikpunkter. Der findes dog et kritikpunkt i undersøgelsen Women s lived experience of fear of childbirth, som kun gør sig gældende her, derfor diskuteres dette separat Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth og Women s lived experience of fear of childbirth Lindahl og Bogh (2002, s. 17) beskriver, at forfatternes forforståelse skal fremgå klart, idet læseren skal kunne bedømme baggrunden for forfatternes analyse. I begge undersøgelse findes der dog ingen klart beskrevet forforståelse. Det beskrives i stedet, at de havde en selvrefleksiv tilgang til fænomenet fødselsangst, således at gravides oplevelse af fødselsangst kunne udfoldes og vise sig uden fordomme (Nilsson, Bondas & Lundgren 2010, s. 39

45 300) (Nilsson & Lundgren 2009, s. e2). Hvis dette sammenlignes med Birklers (2005, s. 97) beskrivelse af, at et individ aldrig kan fralægge sig sin forforståelse, kan det diskuteres, om forfatterne vil kunne analysere deres indsamlede empiri uden fordomme. Da deres forforståelse ikke står klart beskrevet, kan det derfor ikke vides, hvordan deres forforståelse har præget og formet deres analyse. I forlængelse af dette, kan et andet kritikpunkt siges at være, at begge undersøgelser er skrevet af de samme forfattere, med undtagelse af Terese Bondas, som er medforfatter i Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth. Dette kan betyde, at begge undersøgelser er præget af den samme forforståelse, hvilket muligvis kan præge resultaterne i samme retning. Dog er resultaterne i undersøgelserne ikke ens, og begge undersøgelser kommer frem til forskellige perspektiver af kvinders oplevelse af fødselsangst. Derfor ses begge undersøgelser, på trods af dette kritikpunkt, som værende relevante for besvarelse af problemformuleringen, og i forhold til valget af empiri, har det været vanskeligt at finde undersøgelser, som vurderedes relevante til besvarelse af den valgte problemformulering. Et andet kritikpunkt kan være, at undersøgelsen kun tager udgangspunkt i henholdsvis 8 og 9 gravide. Det kan diskuteres, om dette antal er stort nok i repræsentationen af gravide med fødselsangst på grund af en tidligere traumatisk fødselsoplevelse. Dog benytter denne opgave en kvalitativ forskningsmetode, hvor der fokuseres på kvalitet fremfor kvantitet, og med den hermeneutisk fænomenologi, er fokus på det enkelte individs oplevelse af et fænomen. Derfor kan det diskuteres, om et større antal gravide overhovedet ville have gjort en forskel i forhold til resultaterne af de valgte undersøgelser, og dermed denne opgave. Ens for begge undersøgelser er, at der er tale om gravide med fødselsangst, som bliver varetaget af jordemødre i specielle teams, kaldet Aurora teams. Ifølge Anne-Marie Kjeldset, består disse teams af jordemødre, som har erfaring i håndtering af gravide med fødselsangst (Anne-Marie Kjeldset 2010). I Danmark, kan en jordemoder, såfremt hun skønner det nødvendigt, visitere gravide med fødselsangst til fødselsangstkonsultationer, som varetages af jordemødre med erfaring. Dog beskriver Sundhedsstyrelsen (2009, s ), at der i Sverige findes et bredere tilbud til de gravide med fødselsangst, gennem specielle angstbearbejdnings-teams tilknyttet de fleste fødesteder. Derfor kan sammenligneligheden til de danske forhold, diskuteres, da det ikke vides, om de gravide med fødselsangst i Sverige varetages anderledes end i Danmark. Det tænkes, at resultaterne i undersøgelserne bærer præg af den varetagelse, der finder sted ved de specielle 40

46 Aurora teams, og hvori forskellen ligger i forhold til danske forhold, beskrives ikke. Måske kan det skabe resultater, som ville være anderledes end de resultater, der kunne fremkomme i en dansk undersøgelse, ud fra de vilkår danske gravide med fødselsangst befinder sig under. Dog finder vi alligevel undersøgelserne relevante, da sammenligneligheden med den svenske svangreomsorg, ligner den danske tilstrækkeligt, til at undersøgelserne kan overføres hertil Women s lived experience of fear of childbirth Et kritikpunkt, til denne undersøgelse alene, består i, at den både omhandler nulli- og multipara, og det er ikke redegjort for, hvem der er hvem. For eksempel beskriver Lindahl og Bogh (2002, s. 18) at dette kan gøres i en tabel, hvilket ikke er at finde. Det har dog været muligt, ved hjælp af udelukkelsesmetode, at finde frem til hvem der var henholdsvis nulli- og multipara, gennem citater og metatekst. Undersøgelsen findes derfor stadig brugbar Swedish midwifes perceptions of fear of childbirth I denne undersøgelse er der, som i de to andre undersøgelser Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth og Women s lived experience of fear of childbirth, heller ikke redegjort for forfatternes forforståelse. Dette skaber den samme problematik, som allerede beskrevet ovenfor. Derudover har det ikke været muligt at finde andre undersøgelser omhandlende jordemødrenes syn på fødselsangst, med de søgekriterier som er benyttet ved søgningen af empiri. Dertil beskrives det: To the authors knowledge, no studies to date have focused on midwives care of women with FOC (red. fear of childbirth). (Salomonsson, Wijma & Alehagen 2010, s. 328). Det kan i den forbindelse diskuteres, om dette begrænser mulighederne for at få et reelt billede af jordemødrenes perspektiv på fødselsangst, når der ikke er mulighed for at sammenligne dette med andre undersøgelser. Dog opfylder den de kriterier, som er sat for søgningen af empiri, og fremlægger nogle perspektiver, som er genkendelige ud fra egen erfaring og praksis, og den findes derfor anvendelig til besvarelse af problemformuleringen. 8.0 Konklusion Formålet med opgaven har været, at undersøge hvordan jordemoderen kan støtte den gravide med fødselsangst med en tidligere traumatisk fødselsoplevelse, i at opleve det nye graviditets- og 41

47 fødselsforløb som meningsfuldt. Dette er undersøgt med udgangspunkt i en narrativ- samt eksistentiel psykoterapeutisk tilgang. Når en gravid er fødselsangst på grund af et tidligere traumatisk fødselsforløb, vil graviditeten måske ikke være det optimale tidspunkt at bearbejde denne angst på, idet angsten kan være så overvældende, at det kan være problematisk for jordemoderen at støtte den gravide i at finde meningsfuldhed i forløbet, når hun står midt i genoplevelsen af traumet. Dog er det stadig vigtigt, at jordemoderen i konsultationen forsøger at støtte den gravide i at opleve det nye forløb som værende meningsfuldt, idet jordemoderen er underlagt Sundhedsloven (Blichfeldt 2001) samt Cirkulære om jordemodervirksomhed (Von Magnus 2001), der fordrer en omsorgsfuld tilgang til de gravide, hvilket også understreget af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen (2009) Jordemoderen kan på forskellig vis forsøge at støtte den gravide til at finde meningsfuldhed i det nye forløb. Blandt andet ved at støtte den gravide til at ændre sit plot om den tidligere traumatiske fødselsoplevelse, for dermed, i den nye graviditet, at skabe en ny fortælling med et nyt plot, som giver mening for den gravide. Til dette kan jordemoderen benytte sig af den eksternaliserende samtale, samt støtte den gravide i at udfolde sine hukommelsesfolder for at finde positive erfaringer frem. Dog ses svangreomsorgens opbygning som værende problematisk, hvis jordemoderen skal benytte disse tilgange til at støtte den gravide i at finde meningsfuldhed, idet tidsperspektivet kan begrænse mulighederne for jordemoderens arbejde med den gravide. Det anses dog alligevel som væsentligt, at jordemoderen forsøger dette på bedste vis, trods de givne rammer. En anden måde at støtte den gravide til at ændre sin fortælling og sit plot, og herigennem skabe meningsfuldhed, kunne være ved hjælp af en fødselsplan. Dog skal jordemoderen gøre den gravide opmærksom på, at fødselsplanen fungerer som en rettesnor, og ikke er en endegyldig plan for den forestående fødsel. I forbindelse med fødselsplaner, er det her væsentligt, at jordemoderen ikke lader sig præge af en eventuel negativ forforståelse omkring fødselsplaner, men fralægger sig denne og møder kvinden i den situation hun befinder sig i. Fødselsplaner er ligeledes en måde hvorpå den gravide kan opnå en øget følelse af kontrol, og i forlængelse heraf en øget meningsfuldhed. Jordemoderen skal forsøge at få indblik i de forventninger, som den gravide har i forbindelse med kontrol under fødslen og forventningsafstemme disse til det faktum, at en fødsel er ukontrollerbar. Dertil skal jordemoderen 42

48 også, i konsultationen, opfordre den gravide til at være opmærksom på, at hun ved den forestående fødsel laver en forventningsafstemning med den jordemoder, hun vil møde, således at jordemoderen på bedste vis kan imødekomme den gravides ønsker, og forløbet derigennem kan blive meningsfuldt. Jordemoderen skal, så vidt det er muligt, tage udgangspunkt i den gravides ønsker og behov. Da den gravides indre stemninger og følelser, det vil sige eksistensen, ikke nødvendigvis kan adskilles fra de ydre forventninger, det vil sige essensen, skal jordemoderen blot støtte den gravide til at reflektere over, hvad der giver mening for hende i det nye forløb, for at det dermed kan blive autentisk og oprindeligt for hende, uanset hvor det udspringer fra. 43

49 Litteraturliste Bertelsen AMH & Gohr C, 2006: Den gode fødsel. Kapitel 3 & 5, Museum Tusculanums Forlag, København Birkler J, 2005: Videnskabsteori, en grundbog. Kapitel 6, Munksgaard Danmark, København Blichfeldt J, 2010: Sundhedsloven. LBK nr. 913 af , kapitel 15, 5. I: Retsinformation, internet: (hentet d ) Brammer MJ, 2010: kapitel 7, i bogen af Holmgren, A: Fra terapi til pædagogik en brugsbog i narrativ praksis. Hans Reitzels Forlag, København. Holmgren A, 2010: Fra terapi til pædagogik en brugsbog i narrativ praksis. Kapitel 8, Hans Reitzels Forlag, København. Hovland BI, 2011: Narrativ etikk og profesjonelt hjelpearbeid, forord & kapitel 1, Gyldendal Norsk Forlag, Oslo. Dandanell B et al. 2008: Fødselsaftaler giver tryghed. I: Tidskrift for Jordemødre, nr. 8, 2008, internet: (hentet d ) Kjeldset A, 2010: NJF2010: Frygten. I: Tidsskrift for Jordemødre, nr. 9, 2010, internet: (hentet d )

50 Krebs L et al. 2006: Maternal Request. I: Dansk Selskab for Obstetrisk og Gynækologi. 2006, internet: (hentet d ) Lebech M, Dandanell B & Blom K, 2012: Fødselsaftale eller sectio på maternal request, mors ønske. I: Region Hovedstadens VIP, Herlev Hospital, gynækologisk obstetrisk afdeling, internet: (hentet d ) Lindahl M & Bogh C, 2002: Vurdering af kvalitative artikler. I: Nyt om forskning, nr.1, 2002, side Nilsson C, Bondas T & Lundgren I, 2010: Previous Birth Experience in Women With Intense Fear of Childbirth. I: JOGNN, vol. 39, (No. 3) Januar 2010, side Nilsson C & Lundgren I, 2009: Women s lived experience of fear of childbirth. I: Midwifery, vol. 25, side e1-e9. Otley H, 2011: Fear of childbirth: Understanding the causes, impact and treatment. I: British Journal of Midwifery, vol 19. (No. 4) April 2011, side Rønn C, 2006: Almen videnskabsteori, for professions uddannelserne. Kapitel 8 & 12 Alinea, København. Salomonsson B, Wijma K & Alehagen S, 2010: Swedish midwives perceptions of fear of childbirth. I: Midwifery, vol. 26, 2010, side Schibbye AL, 2010: Relationer et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi. Kapitel 1, Akademisk forlag, København. Sundhedsstyrelsen, 2009: Anbefalinger for Svangreomsorgen. København, Komiteen for Sundhedsoplysning.

51 Von Magnus M, 2001: Cirkulære om jordemodervirksomhed, CIR nr. 149 af , 6. I: Retsinformation, internet: (hentet d ) Von Magnus M, 2001a: Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. VEJ nr. 151 af , 2.1, 2,2. I: Retsinformation, internet: (hentet d ) White M, 2006: Narrativ Teori. Kapitel 1 & 2, Hans Reitzels Forlag, København. White M, 2006a: Narrativ Praksis. Kapitel 1, Hans Reitzels Forlag, København.

52 Bilag 1 Søgestrategi For at begrænse omfanget af resultater i fritekstsøgningen er den Boolske operator AND benyttet, da denne metode indsnævrer og systematiserer søgningen, til at indeholde fællesmængden af de ord og dermed de elementer, man ønsker at finde, og det er således kun undersøgelser med relation til disse ord, som fremkommer. Derudover er der benyttet trunkering, hvor der søges på stammen af et ord og samtidig på alle dets endelser. For eksempel: wom*, resulterer i en søgning på både women, women s, woman og woman s. Dette forhindrer, at søgningen begrænses af en anderledes endelse på det valgte søgeord. Søgestrategiens tabel, er opbygget således, at der redegøres for datoen for søgning, den anvendte database, hvilke søgekriterier der er arbejdet med, hvilke søgeord der er gjort brug af, søgeresultatets omfang, tidspunktet for fund at empiri, empiriens nummer i søgeresultatet samt titel og til slut en konklusion omkring den udvalgte empiri. Skema Dato Database Søgekriterier Søgeord Søgeresultat Tidspunkt Udvalgt empiri Konklusion 2. april 2013 Cinahl - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Anxiety AND birth AND wom* AND experience 62 Kl Kl Nr. 4: Women s expectations and experience of birth Nr. 19: Fear of childbirth: Understanding the causes, impact and treatment Empiri ej relevant: Undersøgelsen er kvantitativ Brugbar som empiri: Anvendes som baggrundsviden

53 Kl Kl Kl Kl Kl april 2013 Cinahl - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Anxiety AND midwi* AND support 44 Kl Nr. 29: Content and processes of postpartum counseling after a distressing birth experience: a review Nr. 43: Fear of childbirth: mothers' experiences of team-midwifery care a follow-up study Nr. 47: A counselling model for postpartum women after distressing birth experiences Nr. 49: Performing birth in a culture of fear: an embodies crisis of late modernity Nr. 58: Counselling processes to address psychological distress following childbirth: perceptions of women Nr. 8: Factors influencing antenatal depression, anxiety and stress Empiri ej relevant: Ej fyldestgørende jf. Lindahl & Bogh (2002) Empiri relevant, men fravalg: pga. kritisk vurdering af empiriens kvalitet, jf. Lindahl & Bogh (2002) Empiri ej relevant: Omhandlede kvinder der ikke var gravide Empiri ej relevant: Fødselsangst er ikke fokus i empirien Empiri relevant, men fravalgt: Pga. for kort resultatafsnit, og dermed tvivl om validitet, jf. Lindahl & Bogh (2002) Empiri ej relevant: Undersøgelsen er kvantitativ

54 2. april 2013 Cinahl - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Fear childbirth AND midwi* AND support 14 Kl Kl Kl Kl Kl Kl april 2013 Cinahl - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk Ny søgning: Fear childbirth AND midwi* support AND 1 Kl Nr. 1: Midwives' supervisory styles and leadership role as experienced by Norwegian mothers in the context of a fear of childbirth Nr. 2: Psychosocial Support by Midwives of Women with a Fear of Childbirth - A study of 80 women Nr. 5: Swedish midwive s perceptions of fear of childbirth Nr. 6: Previous birth experience in women with intense fear of childbirth Nr. 12: Women s experience of intense fear related to childbirth investigated in a Swedish qualitative study Nr. 13: Women s lived experience of fear of childbirth Empiri ej relevant: Ej fyldestgørende jf. Lindahl & Bogh (2002) Empiri ej relevant: Undersøgelsen er kvantitativ Brugbar som empiri: Omhandler jordemødres syn på fødselsangst Brugbar som empiri: Omhandler multipara med fødselsangst Empiri ej relevant: Gravide blev ekskluderet fra undersøgelsen Brugbar som empiri: Fødselsangst som fokus, og til dels muligt at skelne multipara fra nullipara Ingen ny, relevant empiri fundet

55 eller norsk wom* experienc* 2. april april april april 2013 Cinahl Cinahl Cinahl Cinahl - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Fear childbirth AND support AND experienc* Ny søgning: Maternal anxiety AND midwi* AND birth Ny søgning: Birth anxiety AND midwife support Ny søgning: Birth fear 18 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Nr. 1 Experiences of women who have a vaginal birth after requesting a Cesarean section due to a fear of birth: A biographical, narrative, interpretative study s Nr. 6 The Courage to Birth Nr. 17: "Reality" birth: marketing fear to childbearing women Ingen ny, relevant empiri fundet Ingen ny, relevant empiri fundet Ingen ny, relevant empiri fundet Empiri ej relevant: Jævnfør afgrænsning, hvor det er valgt at arbejde med jordemoderens selvstændige arbejdsområde, dvs. ikke sectio. Empiri ej relevant: Artikkel fra USA. Manglende metodeafsnit Brugbar som empiri: Anvendes som

56 baggrundsviden Kl Nr. 20: Fear, society and birth Empiri ej relevant: Kunne ikke bestilles 3. april april 2013 PubMed PubMed - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Anxiety AND labour Ny søgning: Birth AND anxiet* AND wom* 7534 Kl Kl For stort et antal fund, forkastede derfor denne søgning For stort et antal fund, forkastede derfor denne søgning 3. april 2013 PubMed - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Midwife AND Birth AND anxiety 75 Kl Nr. 47: Positive birth stories transform fear into confidence and prospects into clients Empiri ej relevant: Kunne ikke bestilles 3. april april 2013 PubMed PubMed - Max 10 år gammel empiri - Sprog: dansk, engelsk, svensk eller norsk - Max 10år gammel empiri - Sprog: dansk engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Women and coping with anxiety in birth Ny søgning: fear of birth AND women 56 Kl Kl Nr. 19: A Qualitative Study of Women s Feelings About Future Childbirth: Dread and Delight Ingen ny, relevant empiri fundet Empiri ej relevant: Kvinderne var ikke gravide

57 Kl Kl april april 2013 PubMed Pubmed - Max 10år gammel empiri - Sprog: dansk engelsk, svensk eller norsk - Max 10år gammel empiri - Sprog: dansk engelsk, svensk eller norsk Ny søgning: Womens fear of birth AND midwife Ny søgning: Fear of birth AND midwife Nr. 47: Why do some pregnant women prefer cesarean? The influence of parity, delivery experiences, and fear Nr. 105: Childbirth Fear, Anxiety, Fatigue, and Sleep Deprivation in Pregnant Women Empiri ej relevant: Jævnfør afgrænsning, hvor det er valgt at arbejde med jordemoderens selvstændige arbejdsområde, dvs. ikke sectio. Empiri ej relevant: Omhandler ikke fødselsangst ift. selve fødslen 0 Kl Ingen empiri Ingen ny, relevant empiri fundet