Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen
Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse, hvordan et givent politisk mål kan opnås på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde Ensartet og sammenlignelig økonomisk konsekvensvurdering på tværs af lovgivningsområder Påvirkning af de samlede skatter og afgifter på FL 38 (og udgifter på 9) Obligatoriske elementer i konsekvensvurderinger Økonomiske konsekvenser for det offentlige Administrative konsekvenser for det offentlige Væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet Væsentlige miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Side 2 18-09-2012
Skattereform Provenuvurderingens 6 trin Statiske konsekvenser Dynamiske konsekvenser Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6 Umiddelbar provenuvirkning Umiddelbar provenuvirkning inklusiv virkning på andre konti Provenuvirkning inkl. automatisk tilbageløb (finansieringsbehov/-bidrag) Provenuvirkning inklusiv ændret adfærd Provenuvirkning inklusiv arbejdsudbudseffekter Provenuvirkning inklusiv andre strukturelle effekter Side 3 18-09-2012
Skattereform i kort form Skattereform er varigt overfinansieret med ca. 2,7 mia. kr. Umiddelbare lempelser (15,4 mia. kr.) Lavere skat på løn (13,7 mia. kr.) Beskæftigelsesfradraget (8,7) Beskæf.fradrag for enlige forsørgere (0,4) Højere topskattegrænse (4,6 ) Forbedringer for pensionister der har mindst (1,1 mia.kr.) Frivillig overgang til ny førtidspension (0,1) Øget sup. pensionsydelse/ældrecheck (0,7) Forhøjelse af pensionstillægget (0,4) Vækstinitiativer (0,6 mia. kr.) Job- og investeringspræmie (0,1) Afskaffelse af iværksætterskat (0,5) Hurtigere indfasning af skattelettelser Umiddelbar finansiering (13,3 mia. kr.) Afdæmpet regulering af overførsler (2,9) Aftrappe børneydelse for høje indkomster (0,3) Beskatning af banker mm (0,7) Øget beskatning af fri bil (0,2) Højere udligningsafgift for dieselbiler (0,7) Indeksering af punktafgifter (2,6) Strammere regler for kontrol (1,2) Ingen fradraget for grundforbedringer (0,5) Indsats mod social dumping (0,6) Fremrykning af kapitalpensionsbeskatning Besparelser forsvar (2,7) Besparelser EU-bidrag (1,0) Tilbageløbsforskelle Adfærd (1,5 mia. kr.) (3,4 mia. kr.)
Skattereformens konsekvenser - Umiddelbare provenuer år for år og varigt. - Tilbageløb - Adfærdseffekter (specialmodeller for arbejdsudbud, opsparing, bilmarkedet, grænsehandel, forbrugsforvridning.) Selvfinansieringsgrad: SFG = 1- provenu efter adfærd/provenu før adfærd SFG af skat på arbejde el Lw gear t/(1-t) Marginalt forvridningstab 1- SFG - Øget efterrettelighed som følge af strammere kontrol (compliance analyser) - Incidens af skatter og afgifter (teoretiske regneregler) - Fordeling (Lovmodel, familietypemodel) Gini(er), Deciler Familietyper
Skattereformens fordeling Skattereformens fordelingsvirkninger opgjort ved ændringer i Gini-koefficienten Indkomstforskelle Pct.-point Inkl. fordelingsvirkning af 2,7 mia. kr. i øget offentlig service Pct.-point Livsindkomstperspektiv 0,16 0,11 Restlivsperspektiv 0,15 0,08 Førsteårsperspektiv (øjebliksbillede) 0,27 0,17 Fordelingsmæssige konsekvenser på indkomstdeciler (2023-regler i 2013-niveau) Ændring i rådighedsbeløb Gns. ændring i rådighedsbeløb i pct. af disponibel indkomst Antal personer Skatter og afgifter Udgifter Samlet virkning Skatter og afgifter Udgifter Samlet virkning (1.000) Kr. Kr. Kr. Pct. Pct. Pct. 1. decil 549 190-820 -630 0,3-1,3-1,0 2. decil 549 470-300 170 0,3-0,2 0,1 3. decil 549 750-260 490 0,5-0,2 0,3 4. decil 549 1.330-670 660 0,7-0,4 0,4 5. decil 549 1.870-660 1.210 0,9-0,3 0,6 6. decil 549 2.430-570 1.870 1,1-0,3 0,9 7. decil 549 3.060-460 2.600 1,3-0,2 1,1 8. decil 549 3.850-480 3.370 1,4-0,2 1,3 9. decil 549 4.880-540 4.340 1,6-0,2 1,4 10. decil 549 6.360-960 5.400 1,5-0,2 1,2 Alle 5.495 2.530-570 1.960 1,1-0,3 0,9 Anm: Tabellen viser ækvivalerede skatter og afgifter. Ved ækvivalering foretages der en korrektion af indkomster og skatter, der tager højde for antallet af medlemmer i en familie. Dermed bliver det muligt at sammenligne indkomster og skatter for familier med forskellig størrelse. Som følge af at der er foretaget ækvivalering er det ikke muligt at omregne fordelingstallene til provenu.
Skattereformens konsekvenser Makroøkonomiske konsekvenser Beskæftigelsen Inkl. aftale om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer understøttes beskæftigelsen med 1.000 job i 2012 og knap 8.000 job i 2013. Fremrykning af erhvervsinvesteringer til 2013 indebærer, at beskæftigelseseffekten aftager frem mod 2015. Arbejdsudbud Stigning på ca. 15.800 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 9.000 som følge af øget deltagelse. Husholdningernes reale disponible indkomster øges med knap 7 mia. kr. idet Skattereformen indfaser de indkomstskattelettelser, der påvirker husholdningers disponible indkomst, hurtigere end finansieringselementerne. Varig styrkelse af de offentlige finanser med 2,7 mia. kr., der er reserveret til øget offentlig service.
Kommunikation af analyser Kommunikationsudfordring I Bindinger og trade-offs i skattepolitikken Side 8
Trade-off mellem arbejdsudbud og lighed Lighed B A Arbejdsudbud Side 9 18-09-2012
Og konflikt mellem arbejdsudbud og miljø Miljø B C A Arbejdsudbud Side 10 18-09-2012
Kommunikation af analyser Kommunikationsudfordring II - indvendinger Økonomien er for kompleks Modellen er for kompleks Teoretisk uenighed/uklarhed Urealistiske adfærdsantagelser Usikkerhed om parameterstørrelserne Model udtryk for politisk valg Modellen er sprog Side 11
Skattereform Øvrigt indhold i provenuer Varig virkning holdbarhedsberegninger Varighedseffekten af et givet tiltag afspejler tiltagets bidrag til de offentlige finanser. Bidraget fordeles ligeligt på alle generationer. Det betyder, at bidraget opgøres som den annuitet målt som andel af BNP der fra nu af og i al fremtid kan adderes til det offentlige overskud/underskud. Provenuvirkningens fordeling på sektorer (stat, kommuner, (kirke), EU) Forskellig for afgifter, personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat m.v. Provenuvirkningens periodisering Indkomstårsvirkning, finansårsvirkning Økonomiske konsekvenser for borgerne Fordelingsmæssige virkninger familietyper, stiliserede beregningseksempler, repræsentative beregninger (lovmodellen) Vurdering af om der er skatteudgifter Side 12