DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ

Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 20 sider Danske mænd dør for tidligt: Hvor farligt lever du, mand? DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ

MAND, VIL DU DØ FØR TID? INDHOLD: Mand, vil du dø før tid?...4 11 tegn du ikke må overse...6 12 trin til et bedre liv...10 Lav din livsstil om, hvis du...13 FAKTA: Statistikker...15 CASE: Jeg passer bedre på mig selv...16 CASE: Jeg blev enke so m36-årig...18 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3

MAND, VIL DU DØ FØR TID? Danske mænd skal blive bedre til at tage vare på deres helbred, før det er for sent, advarer eksperter Heidi Pedersen hped@bt.dk Mænd er nogle skvat. I hvert fald hvis man skal tro nylige statistikker, der kan dokumentere, hvordan danske mænd dør unødigt tidligt. Problemet er overvældende stort, fastslår en ekspert, der står bag ny bog om mænds sundhed. Hjertesygdomme, kræft, luftvejslidelser, diabetes. Alle de store sygdomme rammer mænd hårdere end kvinder. Mænd drikker også mere, og de vejer ofte for meget. De begår mere end dobbelt så hyppigt selvmord som kvinder. Antallet er endda stigende. Målt i forhold til resten af Europa har danske mænd også et dårligt helbred. De dystre tal bliver uddybet i en ny bog Mænds sundhed og sygdomme, som udkommer 4 juni. Bag bogen står chefpsykolog og klinikchef ved Rigshospitalet i København Svend Aage Madsen, der er stærkt bekymret for de skrantende mænd: - Hvis vi for eksempel ser på forskellen mellem de bedst stillede kvinder og de dårligst stillede mænd, så dør mændene i gennemsnit 13 år tidligere. Det er et stort problem, fordi det er noget, vi er i stand til at forhindre. Der behøver ikke være den forskel, siger han. 4 3.000 om året Bogen udkommer op til den kommende sundhedsuge for mænd 9.-15. juni, der er blevet afholdt hvert år siden 2004. Bag initiativet står Selskab for Mænds Sundhed, der ønsker at sætte fokus på uligheden i sundhed mellem mænd og kvinder. Det skal være slut med, at mænd unødvendigt dør før tid, fastslår de mange forskere og behandlere i selskabet. - Når vi kigger på dødelighed inden for f.eks. kræft, så dør 40 pct. flere mænd end kvinder af deres sygdom. Mange gange kommer de for sent af sted til lægen, fordi de ikke reagerer på symptomerne. De tager ikke godt nok vare på sig selv, siger Svend Aage Madsen, der vurderer, at op mod 3.000 for tidlige dødsfald om året kunne undgås, hvis mændene lagde livsstilen lidt om. Han får opbakning fra overlæge og lægefaglig redaktør Jens Oluf Bruun Pedersen i Kræftens Bekæmpelse: - Det ligger måske lidt i mandepsyken, at man ikke render til lægen med et hvilket som helst problem. Men den holdning kommer dem ofte til skade på længere sigt. Det betyder f.eks., at en given kræftsygdom ofte er fremskreden. Det gør behandlingen mere kompliceret og giver et dårligere resultat, end hvis det var blevet opdaget tidligere, siger han. Yngre mænd er bedre Det er dog ikke kun mændenes egen skyld, at de i nogle aldersgrupper har mere end tre gange så høj risiko for at dø end kvinderne. Ifølge eksperterne er sundhedsvæsenet for dårlige til at få fat i mændene. Derfor er der behov for at

tænke i nye baner, når man henvender sig til dem. Svend Aage Madsen oplister en række bud på hvordan: - De vil gerne have sundhedstilbud på arbejdspladsen, det skal være let at gå til, ikke noget med at bestille tid. Sundhedspersonalet skal være ligefremt og kontant, når de leverer budskabet. Ikke så meget omsvøb, siger Svend Aage Madsen. Han er især bekymret for mænd over 40 år. De er nemlig ikke nær så engagerede i deres velbefindende som de yngre mænd, der viser positive tendenser: - Vi er inde i en udvikling, hvor mænd er begyndt at blive mere engagerede i bl.a. forældreskab, som har betydning for, hvordan de tager vare på deres eget helbred. Så der er gode muligheder for forandringer med den moderne mand. Vi kan bl.a. se, at antallet af mænd, der har fået et helbredstjek inden for de sidste fem år, er steget markant, siger han. Skal mænd over 40 have en chance for at forlænge livet, er det især livsstilsændringer, der skal til. Det gælder f.eks. mere bevægelse i det daglige og mindre fedt i maden. 5

11 TEGN DU IKKE MÅ OVERSE 1. At du hoster og bliver ved mere end en måned. 3. En hævelse på kroppen, f.eks. i en armhule, lyske, hals eller testikler. 2. Lette brystsmerter ved anstrengelse 6

6. Uforklarlig træthed. 4. Modermærker og andre knopper på huden, der ændrer størrelse, fare eller får sår. 5. Blod i afføring eller urin. 7

7. Svimmelhed. 8. Synsforstyrrelser. 9. Uregelmæssig hjerterytme, f.eks. at hjertet springer et slag over eller slår hurtigt uden grund. 8

10. Rejsningsbevær. 11. Det svier når du tisser. 9

12 TRIN TIL ET BEDRE LIV KVIT SMØGERNE Det kan være forbandet svært at stoppe med at ryge. Men der kan være en række fordele ved at lade være. Når først du er røgfri, vil dine smagsløg begynde at virke bedre, så du får mere svag ud af hver mundfuld mad. Du bliver ikke lige så let forpustet, så du vil have lettere ved at bevæge dig. Rygestop ændrer fedtfordelingen i din krop, så du får mindre fedt det farlige sted omkring dine organer. 1. Hvis du har svært ved at stoppe, så trap gradvist ned. Ryger du 10 cigaretter om dagen, så ryg 9, ryger du ni, så ryg 8 i stedet for... og fortsæt ellers, til du helt holder op med at ryge. 2. Brug eventuelt en rygestopkonsulent til at få lagt en rygestopplan. Tag imod råd og vejledning om brug af nikotinprodukter eller anden rygestop-medicin. 3. Brug medicinen i de første tre måneder efter rygestop og brug den rette dosis. Få langt en plan for, hvor lang tid du skal bruge den - og for hvordan og hvornår du skal trappe ud igen. 10

SKÆR NED PÅ ALKOHOLEN Det kan let føre til alvorlig sygdom, hvis man drikker mere end de anbefalede doser alkohol. Det forringer også din søvn og sænker din lyst til at bevæge dig, hvis du drikker mere end 14 genstande for mænd og syv for kvinder. Der findes en lang række måder at skære ned på sit alkoholforbrug. Du kan f.eks. prøve at: 4. Tælle dine genstande i en uge. Mange bliver overraskede, når de ser, hvor meget de rent faktisk drikker. Før gerne regnskab med, hvor meget du drikker. Der er ca. seks genstande i en flaske vin. 5. Gå efter mere kvalitet. Du er mere bevidst om at nyde en dyr rødvin og dermed ikke drikke den alt for hurtigt. Desuden mætter kvalitetsprodukter mere, fordi råvarerne er bedre. 6. Lav om på dit drikkemønster. Bliv bevidst om, hvordan du drikker. Hvis du drikker øl hurtigt og vin langsomt, er det en god idé at drikke mere vin en øl. Hvis du normalt drikker store slurke, så arbejd bevidst ed at sippe af glasset i stedet. TÆNK PÅ KOSTEN Er du opmærksom på din mad, kan du modvirke en lang række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme og kræft. Taber du dig, falder dit blodtryk og kolesteroltal og dermed din risiko for at få en blodprop. Hvis du gerne vil føre en sund livsstil, kan du f.eks.: 7. Spise mindst 75 gram kostfibre om dagen. Dvs. mange fuldkornsprodukter og grove grøntsager. 8. Skær ned på sukkeret. For store mængder kan bl.a. øge blodets indhold af de såkaldte triglycerider, der øger risikoen for overvægt og hjertekar-problemer. 9. Lad være med at sætte tænderne i for store mængder mad, så du undgår overvægt. Pas især på dt firbenede kød, dvs. kød fra okse, svin og lam. Denne type kød øger risikoen for kræft i tyk- og endetarmen. 11

BEVÆG DIG I HVERDAGEN Forskning viser, at selv små mængder motion i hverdagen har en rigtig god effekt på din sundhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bevæger dig mindst en halv time om dagen - og så skal du have pulsen op et par gange om ugen. For at få mere bevægelse i hverdagen kan du f.eks.: 10. Bruge en skridttæller i en periode for at se, hvor meget du egentlig bevæger dig. Du skal gå mindst 10.000 skridt hver dag. 11. Gør en passiv hverdag aktiv: Tag trappen i stedet for elevatoren, gå med hunden i stedet for at lukke den ud i haven, rejs dig fra din arbejdsplads for at tale med kollegerne tag cyklen til og fra arbejde osv. 12. Havearbejde, rengøring, leg med børnene og sex er også motion. 12

13

14

Hver gang, der dør 100 kvinder af følgende årsager, dør der: - 255 mænd af selvmord - 204 mænd pga. ulykker - 152 mænd af hjerte-kar-sygdomme - 145 mænd af diabetes - 143 mænd af lunge- og luftvejssygdomme - 134 mænd af kræft Kilde: Sundhedsstyrelsen. TJEK DIG SELV D. 9-15 juni afholdes Men s Health Week (Mænds sundhedsuge, red.), der skal sætte fokus på uligheden i sundhed blandt mænd og kvinder. Over hele landet afholdes en række aktiviteter, der er specielt rettet til mænd. Du kan bl.a. få et gratis sundhedstjek. Læs mere på hjemmesiden www.sundmand.dk DE SYGE MÆND - SÅ SLEMT STÅR DET TIL: 10 mænd får hver dag besked om, at de har prostatakræft - 1200 dør årligt af sygdommen. Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt mænd og dræber omkring 7000-8000 hvert år. 38 pct. af er i live efter fem år, mens det er 55 pct. af kvinderne. Omkring 25 pct. af alle dødsfald blandt mænd skyldes hjerte-kar-sygdomme. Kun halvdelen af de mænd, der lider af depression er i behandling. Dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvomord. I 2011 var der 17 mandlige selvmord pr 100.000 indbyggere. Danmark har den 26. dårligste overlevelse for mandlige diabetikere blandt 32 europæiske lande. Kilde: Mænds sundhed og sygdomme af Svend Aage Madsen. 15

Jeg vil passe bedre på mig selv Flere gange forsøgte kroppen at advare Jens Thomsen om, at noget var galt. Men han valgte at ignorere signalerne Heidi Pedersen hped@bt.dk Smerter i brystet. Ondt i armen. Åndedrætsbesvær. Bagefter er det ganske klart, at en blodprop var på vej. Men det var ikke noget, Jens Thomsen reagerede på. Først da han lå i ambulancen, gik alvoren op for ham. Det er snart tre år siden, at den 32-årige mand første gang mærkede en isnende smerte i brystkassen, som fortsatte ud i armen. Det varede ikke længe. Måske en time. Og efterfølgende oplevede han det nogle gange igen. - Jeg tænkte ikke nærmere over det. Jeg tjekkede symptomerne på nettet, men slog det hurtigt hen. Smerterne forsvandt jo af sig selv, siger Jens Thomsen, der bor i Kjellerup nær Viborg. Den 20. april i år kom smerterne tilbage: Undervejs på årets første tur på racercyklen blev han overmandet af en overvældende træthed. - Jeg kunne godt mærke, at jeg blev mere forpustet og træt, end jeg plejer. Jeg måtte trække cyklen op ad de små bakker, siger han. Hjemme igen under bruseren blev Jens Thomsen endnu mere svimmel. Og smerterne i armen og brystet tog til. - Jeg slog det hen med, at jeg havde været ude at cykle. Alligevel ringede han til lægevagten, der hurtigt fik tilkaldt en ambulance. Det viste sig at være en blodprop. - Jeg er træt af, at jeg ikke gik til lægen, første gang jeg havde smerter. Jeg vidste, at det er noget, vi er disponeret for i min familie, siger Jens Thomsen, der bor sammen med sin kæreste, to børn og to bonusbørn. - Jeg har jo nogle at stå til ansvar overfor. Så fremover vil jeg nok passe lidt bedre på mig selv. Jeg har tænkt mange gange over, hvordan det kunne være gået. Det har været lidt af en forskrækkelse. Under en cykeltur i april i år fik Jens Thomsen det pludseligt dårligt. Det viste sig senere, at han var blevet ramt af en blodprop. Foto: H. Bagger 16

Jens Thomsen sammen med sin kæreste. Tilsammen har de fire børn. Foto: H. Bagger 17

Jeg blev enke som 36-årig Lise-Lotte Hjermitslev har mistet både sin mand og far til kræft. Begge kom for sent af sted til lægen Heidi Pedersen hped@bt.dk Lise-Lotte Hjermitslev synes godt, at kvinder må tage beslutninger på deres mænds vegne. Hvis de fejler det mindste, er det bare om at komme af sted og blive undersøgt hos lægen. Sådan er det bare. Også selvom man måske risikerer at blive lidt mor-agtig. - Jeg synes generelt, at kvinder godt må være mere tydelige i deres kommunikation. Jeg kan selv godt finde på at tage beslutninger på min nye mands vegne., siger 46-årige Lise-Lotte Hjermitslev fra Hadsten. Hun mistede i 2004 sin mand, der for sent opdagede, at han havde knoglemarvskræft. Han havde længe haft smerter i ryggen, været udmattet og træt i en periode på to år. Og selvom Lise-Lotte havde skubbet på, gik han ikke til lægen. - Der var altid lige noget andet. Han havde for travlt med sit arbejde, så jeg blev enke som 36- årig, siger Lise-Lotte Hjermitslev. Pressede far til lægen Fire år senere, i 2008, mistede hun sin far. Han havde længe døjet med vandladningsproblemer, som viste sig at være prostatakræft. - Jeg brød en autoritær grænse, da jeg pressede min far til at gå til lægen. Men det var for sent, siger hun. I dag slår Lise-Lotte Hjermitslev fast, at kvinder må følge deres elskede til læge:- Det er jo ikke kun en selv, det går ud over, når man vælger at ignorere symptomerne. Det er også ens familie. Det har været ekstremt svært og smertefuldt at se mine to sønner mangle deres far. Den sorg skal jeg leve med resten af livet, siger hun. Lise-Lotte Hjermitslev to sønner mistede deres far for 10 år siden. Studenterhuen blev lagt på faderens gravsted, da sønnen Andreas blev student. Foto: Bo Amstrup 18

Lise-Lotte Hjermitslev. Foto: Bo Amstrup 19

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 20 Motion