De sårbare unge Selvevaluering 2011 Evaluator: Malene Bjerregaard Indhold Valg af emne: de sårbare unge side 2 Metode to dele, øvelse og spørgeskema side 2 Medarbejderes individuelle oplevelser af tingenes tilstand side 3 Medarbejdergruppernes pointer og evt. pejlemærker og forslag (2-3 personer pr. gruppe) side 4 Opsamling af gruppernes input v. evaluator side 7 Det videre arbejde side 7 Spørgeskema og resultat af spørgeskema side 8 Konklusion side 9 Bilag 1. Modeller som oplæg til Bør/Gør øvelse side 10 2. Bør/Gør øvelse side 12 3. Spørgeskema til eleverne, påført svar, side 14 56 besvarelser indgår 1
Valg af emne: de sårbare unge Medarbejdere og bestyrelse valgte at sætte fokus på de sårbare unge. I skolens værdigrundlag lægges vægt på, at vi er en skole, der skaber grobund for udvikling af et liv sammen med andre. vi opfatter den enkeltes ligeværd og kulturelle forskelligheder som muligheder for udvikling af det enkelte menneske. højskoleliv, der opstår i samspillet mellem elever og medarbejdere, bliver således et voksested hvor livsmod og livsduelighed hos den enkelte fremmes (fra Egå Ungdoms-Højskoles værdigrundlag) Selvevalueringen ønsker at undersøge vores arbejde hermed i lyset af de elever, der er mere sårbare end andre. Gør vi det vi siger vi gør, og hvordan gør vi? Det har været vanskeligt kun at fokusere på de sårbare unge, for hvor går grænsen? Og de sårbare er en del af et fællesskab med de ikke sårbare. Derfor bliver selvevalueringen også et billede af den generelle elev. Et fælles forsøg på at definere, hvad en sårbar ung på Egå Ungdoms-Højskole er, kom vi nærmest på et møde, hvor en medarbejder definerede det således: En sårbar ung er en elev, som ikke fungerer og har brug for vores hjælp, en elev vi er bekymrede for. Valget af emnet er grundet i mange frustrationer vedr. de mange sårbare elever vi modtager. Spørgsmål vi stiller os: Modtager vi flere end vi har gjort før? Har udfordringerne ændret sig? Er det et spørgsmål om manglende ressourcer i forhold til dem eller fælles viden på området? De sårbare unge har været et fokusområde det seneste år, og alle medarbejdere har været på et en dags kursus i unge og selvskade, nogle har været på kursus i sårbare unge, og flere medarbejdere har i 2010 været på mentorkursus. Selvevalueringen fokuserer på analyse af tingenes tilstand fra medarbejdernes synsvinkel og elevernes synsvinkel og håb om at få nogle pejlemærker at arbejde med i nærmeste fremtiden. Metode øvelse og spørgeskema Selvevalueringen består af en øvelse om emnet, som lærerne har arbejdet med, samt et spørgeskema, som den nuværende elevgruppe har besvaret. Øvelse og spørgeskema med resultat er vedlagt som bilag. Det følgende vil beskrive baggrunden for at udforme øvelse og spørgeskema, som det er gjort, samt en opsummering til videre arbejde med området. Lærergruppe brugte tid på et medarbejdermøde til en procesøvelse, hvor vi bidrog individuelt og i grupper med input til vores praksis i forbindelse med de sårbare unge. Øvelsen hedder Bør og Gør og stammer fra bogen Anerkendende procesøvelser, (Bjerring og Linden, 2008) og er vedlagt som bilag. Inden øvelsen fik lærerne nogle modeller, som flere af dem allerede havde stiftet bekendtskab med på kurset om sårbare unge. Modeller fra foredrag 2010 med Ronni Larsen, psykiatrifonden, og Anette Hansen, VIA. Modellerne er vedlagt som bilag. 2
Medarbejderes individuelle oplevelser af tingenes tilstand A.+Bør + Gør (hvad er det, vi gør, som vi skal blive ved med at gøre) Ser dem Anerkender dem, når vi kan Inddrager dem, selv om det er svært Har personlige samtaler Giver dem mulighed for at tage ansvar for eget liv og læring Samtaler med de sårbare Tror på dem Ser dem som nye mennesker, ikke på deres historie Ser dem som unge små voksne Lærerne er fortrolige voksne Har et fedt undervisningsmiljø Har bofællesskaberne i husene Giver dem en chance til Tager imod dem, giver dem plads og er der for dem Huslæreren sikrer den enkelte bl.a. ved samtaler Pnyx sikrer fællesskabet Hus-pnyx systemet er godt for de sårbare Viser accept, men også respekt ved at dele vores skepsis og fordomme med dem, så der er overensstemmelse mellem kropssprog og tale B. Bør + Gør (hvad er det, vi gør, som vi egentlig ikke bør gøre) Skælder ud Beholder dem på højskolen, for at holde et højt elevtal Tager for mange sårbare ind Forestiller os at vi har tiden til omsorg og behandling Gør dem syge Bliver personligt involveret Brokker os Er frustrerede over tidspres Giver udtryk for, at vi kan alt Flytter fokus fra de gode elever til de syge Taler meget med 1 og ikke ret meget med resten af huset, og tænker for lidt på restgruppen - omkring den sårbare Siger ja til for mange sårbare på forhånd Siger farvel til for få Siger ja til for mange og for meget Accepterer at mennesker lever andre mennesker i sænk, fordi de har vanskeligheder Bruger for meget energi på elever vi ikke magter og som ikke kan leve i vores frie kultur C.+ Bør Gør (hvad er det, vi bør gøre, men som vi ikke gør) Være mere sammen med dem til andet end undervisning Nærvær, samvær, voksen tilknytning bruge tiden det kræver Have tid til den enkelte Være bedre forberedte Snakke mere sammen i medarbejdergruppen Bruge flere ressourcer på samtale og omsorg for den enkelte elev Lave flere fællesskabende aktiviteter, som vi er flere om at arrangere Se succeserne og fokusere positivt 3
Være bevidste om kompetencer og bede om hjælp Stille krav til eleverne Gøre hvad vi siger vi gør Turde sige fra og sige stop overfor de sårbare, og Ulla skal tage over Give op, når de er for syge Sige hvad vi kan til forældre og vejledere Forvente at vi bruger tid på det sociale og på omsorgen, men der er misforhold mellem den korte tid vi skal bruge på det og fokus på de sårbare unge Have mere fokus på hvad vi vil lære dem, hvad vi vil og står for som skole. Klare holdninger Hele tiden vurdere, om vi gør de sårbare en bjørnetjeneste ved at lade dem være i en så fri kultur Bruge flere kræfter på fritiden, vagt og hus Sætte gode elever på dagsordenen Have professionel distance/overskud, så vi ikke tager svigt personligt Gøre dem opmærksom på, at de har et problem, ikke os Have overskud/energi til at yde det ekstra, som ofte er nødvendigt for at få en såbar over gærdet Skærpe definitionen af sårbar det er for nemt og for attraktivt at være sårbar D. Bør Gør (hvad er det, vi ikke gør, som vi heller ikke skal gøre) Lade stå til Opgive Gå i panik Tage opgaven som psykolog på os behandle Ignorere problemet Bedrive terapi Medarbejdergruppernes pointer og evt. pejlemærker og forslag (2-3 personer pr. gruppe) A.+ Bør + Gør (hvad er det, vi gør, som vi skal blive ved med at gøre) Huslærer-pnyx systemet er godt Personlige samtaler Fastholde værdien af det store fællesskab Opmærksomhed på trivsel og fravær Give dem mulighed for at tage ansvar for eget liv og læring Indkvartering lære at tage hensyn i husene Informere alle medarbejdere om problemer, så alle ved og kan være opmærksomme 4
Være indstillet på at give dem en chance Rose og anerkende Differentiere ser dem som individer Være fortrolige voksenvenner Er imødekommende det at vi godt gider dem Ser dem som hele mennesker Ser dem Anerkende, at det er dem, der har et problem Tør påpege, at der er noget at arbejde med Påpeger fremtiden, både det positive og negative B. Bør + Gør (hvad er det, vi gør, som vi egentlig ikke bør gøre) Bruger for meget tid på diagnoserne i stedet for på personen. Samtidig har vi brug for at vide mere om diagnoserne, så vi er bedre rustede Når der sker noget med en, står restgruppen tilbage skaber angst Vi skal ikke være noget, vi ikke er: 1. terapeuter 2. socialpædagoger. Vi har grænser, som selv en sårbar må anerkende Bliver personligt involveret Gør eleverne mere syge, end de er Brokker os Er frustrerede over tidspres Signalerer, at vi er et behandlingssted 5
C.+ Bør Gør (hvad er det, vi bør gøre, men som vi ikke gør) Viden, viden, viden, så vi kan afstemme forventningerne til den enkelte, mulighederne for heldigt udfald. Fælles viden, så vi får større kollegial forståelse for de udfordringer, vi hver især står overfor i forbindelse med vores mentees. Bedre værktøjer til at motivere eleverne Professionalisere samtalerne, dvs. have skemaer og faste spørgsmål Have mere anerkendelse som medarbejdere Lærerne skal være rollemodeller og kulturbærere, fx bedre vikarordning, når vi selv er fraværende Have mere viden om sårbare unge Have mere fælles støtte til mentorer fra alle medarbejdere, så vi har fælles forståelse Bruge flere ressourcer på huslærer/mentor opgaven, på omsorg og kontakt Mere anerkendelse til eleverne Have tid til den enkelte Have mere fokus på fællesskab, sang, husaftener og højskoleaftener Arbejde med elevernes motivation Have mere sjov i gaden, a la top fun Være mere tydelige i vores forventninger Stole på at ledelsen tager over Flere aktiviteter Flere ressourcer, mere tid til den enkelte elev Fokusere på de gode historier om sårbare unge Følge bedre op på begivenheder Give op lidt før, så de kan komme videre med den rigtige behandling i stedet for måske at få det værre Skabe mere ro i forhold til at nogle basale grundlæggende ting er i orden, fx ro ved meddelelser Skal ikke gå ud fra laveste fællesnævner løft de andre op 6
D. Bør Gør (hvad er det, vi ikke gør, som vi heller ikke skal gøre) Vi skal ikke være behandlingssted Vi ringer ikke til forældre, før vi snakker med den unge selv kun i eksteme tilfælde = respekt for de unge Går i panik, ignorerer problemerne Vi skal ikke drive terapi, og have en tydelig grænse Finder os ikke i selvdestruktiv adfærd og selvmordstrusler Finder os ikke i vold og trusler Tager ikke opgaven som psykolog på os Opsamling af gruppernes input v. evaluator Hvad er det vi gør og skal blive ved at gøre? og hvad er det vi ikke gør, som vi heller ikke skal gøre? Jeg kan samle punkterne a og d i nedenstående områder, som vi selv synes vi gør godt. Disse punkter vil indgå som en del af spørgeskemaet til eleverne, så vi kan evaluere, om eleverne også synes vi gør det godt. 1. Vi ser eleverne som hele mennesker 2. Vi er opmærksomme på trivsel og fravær, og vi giver eleverne chancer 3. Vores pnyx-huslærer system er godt 4. Vi vægter det store fællesskab 5. Vi vægter elevernes samarbejde og hensyntagen til hinanden i husene, giver mulighed for at tage ansvar for eget liv og læring 6. Vi påpeger, hvis eleverne har noget, de skal arbejde med i fremtiden hjælper dem med selvrefleksion 7. Vi har respekt for den unge, fx i forhold til forældre. Vi er deres voksenvenner 8. Vi finder os ikke i vold, trusler, selvdestruktiv adfærd og selvmordstrusler 9. Vi er ikke et behandlingssted, og vi er ikke terapeuter 10. Vi ignorerer ikke problemerne, og går ikke i panik Det videre arbejde Punkterne i b og c opfordres til at medarbejderne arbejder videre med i nærmeste fremtid. 7
Spørgeskema til eleverne og opsamling af resultatet af besvarelserne. Spørgeskemaet til eleverne falder i 4 dele, hvor de første 3 dele fokuserer på sårbare unge ud fra forskningsundersøgelser, og den sidste del fokuserer på den føromtalte øvelse, hvor medarbejderne i grupper kom frem til nogle punkter, som vi synes vi gør godt på højskolen. 56 besvarelser indgår. Se bilag 3. Beskrivelse af baggrunden for de 4 dele i spørgeskemaet, samt opsamling af resultatet: A. Denne del har til formål at få et billede af, hvor mange sårbare (efter elevernes eget udsagn) vi har på højskolen. Spørgsmålene tager bl.a. udgangspunkt i forskning i, hvad der gør unge sårbare (fra Ronni Larsen, 2010, Svend Mørch Tendenser i tiden, 2007), samt nogle ekstra spørgsmål om, hvorfor eleverne startede på Egå Ungdoms-Højskole. Resultat: Kriterierne (evaluators kriterier) for at være en sårbar ung er at eleven har svaret ja til mindst 3 spørgsmål fra punkt 1 til 9, og at de har svaret ja til punkt 14. Ud fra dette er der: 19 elever, der er sårbare. Derudover er der 13 elever der har svaret ja på 2 spørgsmål fra 1-9, og også svaret ja til punkt 14. Man kan påpege, at -32 elever ud af 56 har svaret nej til spørgsmålet om de kommer på Euh for at lære noget fagligt. - 40 ud af 56 elever svarer ja til spørgsmålet om de kommer på Euh for at få det bedre med sig selv - 18 elever svarer ja til at have psykiske problemer der gør det vanskeligt at gennemføre en uddannelse - 9 elever svarer ja til at have en diagnose. B. Her er formålet at pejle os mere ind på, hvad der betyder noget for de unge i forhold til andet i forbindelse med at trives i et fællesskab. Spørgsmålene tager udgangspunkt i forskning i, hvad der efter andre unges udsagn betyder noget for at trives i et fællesskab, samt hvad der gør at man trives i en klasse. (fra Ronni Larsen, 2010) Resultat: Der er i besvarelserne en tendens til, at fællesskabet ikke entydigt betyder meget. Overraskende er det nok, at for 25 ud af 56 er aktiviteter i fritiden ikke afgørende for trivsel C. I vores system på højskolen er huslæreren en vigtig brik i den personlige kontakt til eleverne. Hvad har eleverne behov for, at en huslærer kan og gør? Spørgsmålene tager udgangspunkt i, hvilke egenskaber en mentor bl.a. bør have (fra Day og Kaiser m.fl.: Den reflekterende mentor, 2009) Resultat: 51 elever svarer ja til, at en huslærer skal vide noget om unges udvikling og 47 svarer ja til at de skal vide noget om forskellige diagnoser. Flertallet svarer desuden ja til, at den personlige kontakt og tiden hertil er vigtige. Derimod svarer flertallet, nej eller ikke 8
vigtigt (34 elever) til at huslæreren skal dele ud af egne erfaringer og være en rollemodel, og flertallet svarer (42 elever) nej til at de selv bør vælge deres huslærer. D. Dette er spørgsmål, hvor eleverne skal være enig eller uenig i det, som medarbejderne (i grupper på 2-3) er enige om, at vi gør godt og som betyder noget på højskolen Resultat: Flertallet er enige med medarbejderne i, at de 11 punkter betyder meget for medarbejderne på Euh. Dog er 20 elever mindre enige eller ikke enige i, at medarbejderne er opmærksomme på, om eleverne trives godt, og 23 elever er mindre enige eller ikke enige i, at man på Euh lærer at tage ansvar for sit eget liv. Se resultatet af spørgeskemaet i bilag 3 dette var evaluators opsamling af undersøgelsen. Der er andet, man også kunne vælge at fokusere på. Konklusion Evaluators kriterier for, hvad der er en sårbar ung, viser i forhold til besvarelserne (elevernes egne udsagn), at mindst 19 ud af 56 elever på Euh er sårbare. Medarbejderne kom i grupper frem til nogle ting, som betyder noget for os på Euh og som vi er gode til og skal blive ved med at gøre. Eleverne var overvejende enige med os i, at disse ting betyder noget for medarbejderne på Euh. Der var punkter her, hvor mange af eleverne var delvist enige/uenige med os, hvilket medarbejderne kan arbejde videre med. Evaluator fremhævede to ting (vedr. ansvar og trivsel), men der kan kigges på resultatet af spørgeskemaet og evt. findes flere punkter, der kan arbejdes videre med. Mht. trivsel i et fællesskab var størstedelen af eleverne enige i, at de oplistede ting betyder meget, mens nogle synes det betød mindre eller ikke noget, bl.a. aktiviteter i fritiden og at fællesskabet ikke kun er et plusord. Mht. huslærerens egenskaber, kan man konkludere, at eleverne ønsker en professionel huslærer, der har viden og som man kan tale med under 4 øjne, men ikke i så høj grad en rollemodel, der bruger sig selv og sine erfaringer. Det er heller ikke specielt vigtigt, at det er en bestemt huslærer man har. 9
10
11
Bilag 2 Bør/Gør øvelse A B + Gør -- Bør + Bør + Gør 12
C D + Bør - Bør - Gør - Gør 13
A. hvad er det vi gør, som vi skal blive ved med at gøre? (ok) B. hvad er det vi gør, som vi egentlig ikke bør gøre? (tidsrøver) C. hvad er det vi bør gøre, men som vi ikke gør? (opprioritering) D. hvad er det vi ikke gør, som vi heller ikke skal gøre? (ok) 14
Sårbare unge på Euh - Bør og Gør øvelse Formål: At skabe et hurtigt overblik over tingenes tilstand At undersøge vores organisering, vaner, rutiner med de sårbare unge i forhold til aftaler At forventningsafstemme Effekt: At vores vigtige erfaringer og konkrete forslag deles At få nogle pejlemærker til videre konkret arbejde med de sårbare unge. Øvelsens forløb: 1. I 15 min. Alle sidder hver for sig og nedskriver egne oplevelser af tingenes tilstand i forhold til bør/gør og udfylder firkanterne. 2. I 20 minutter. Dialoger i par. Parrene taler om: Hvad er vores vigtigste pointer, som vi vil videregive? Hvordan kan vi kvalificere dem yderligere? Fx konkrete forslag Parrene skriver deres vigtigste pointer på post-its, navngivet efter de 4 kategorier 3. Parrene argumenterer for deres pointer/forslag i plenum og hænger sedlerne på tavlen under de 4 kategorier. Bilag 3 Spørgeskema til eleverne med optælling af svar. 56 besvarelser indgår. 15
Spørgeskema Kære elev Vi er på højskolen ved at evaluere vores indsats overfor unge, der af forskellige grunde er droppet ud af en uddannelse, er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse eller som er psykisk sårbare. Vi håber du vil hjælpe os ved at besvare dette spørgeskema. Det er anonymt. A Her nævnes forskellige årsager til, at nogle unge er mere sårbare end andre. Svar ja eller nej. 16
Ja Nej 1. Jeg er sprunget fra min uddannelse og har svært ved at komme tilbage i uddannelsessystemet 13 40 2. Jeg er dårlig til det boglige og faglige 13 43 3. Jeg er dårlig til det sociale 9 45 4. Jeg har psykiske problemer, der gør det vanskeligt for mig at gennemføre en uddannelse 18 36 5. Jeg har en diagnose, fx ADHD, asberger, depression el. andet 9 45 Hvilken: adhd, gigt, ah, privat, privat, asberger,depression, depression, bulen, add, 6. Min familie og opvækst har været problematisk 22 31 7. Jeg har oplevet en krise/traume i mit liv 28 23 8. Jeg har svært ved sociale sammenhænge 5 49 9. Jeg har været involveret i kriminalitet 13 43 10. Jeg er selv skyld i mine vanskeligheder 21 31 11. Det er mit eget ansvar at få et succesfuldt liv 40 2 12. Uddannelsesinstitutionerne forstår ikke de unges behov, derfor springer så mange fra deres uddannelse 22 16 Hvorfor startede du på Egå Ungdoms-Højskole? Ja Nej 13. Jeg startede på Egå Ungdoms-Højskole for at lære noget fagligt 24 32 14. Jeg startede på Egå Ungdoms-Højskole for at få det bedre med mig selv 40 16 15. Jeg startede på Egå Ungdoms-Højskole for at blive bedre til det sociale 29 26 16. Jeg startede på Egå Ungdoms-Højskole, fordi jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle 36 19 17. Jeg startede på Egå Ungdoms-Højskole, fordi jeg trængte til en pause fra uddannelsessystemet 38 18 18. Det har været planlagt længe, at jeg skulle på højskole 5 48 19. Det var svært for mig at starte på Egå Ungdoms-Højskole 5 47 17
Hvis ja, nævn en ting, der var særlig svært: (individuelle kommentarer) - svært pga. det danske - det sociale - at skulle være social 24/7 - man skulle vænne sig til så mange forskellige ting - svært at være væk fra vennnerne og familien - svært at det var i DK - svært ikke at kende nogle - passede jeg sammen med de andre? - at være væk hjemmefra - dansk sprog - mine forældre tvang mig B Hvad gør at du trives på Egå Ungdoms-Højskole? Undersøgelser viser, at flg. 12 punkter er vigtige for at man trives i et fællesskab. Hvad synes du? På en skala fra 1-5, sæt ring om, hvor meget de 12 punkter betyder for dig (1= det betyder rigtig meget, 5= det betyder ingenting): Svarene er delt op i 1-2 i venste side og 3-4-5 i højre side 1. God omgangstone, man taler pænt til hinanden 38 17 2. At der er plads til alle, accept af forskelligheder 45 9 3. At få venner 46 9 4. At blive set, personligt og fagligt 36 20 5. At opleve at jeg hører til fællesskabet 35 15 6. Synlige og engagerede lærere 41 12 7. At lære noget, og at blive bedre til noget 37 16 8. At der er aktiviteter i fritiden 31 25 9. At have fælles oplevelser 43 9 10. At alle tager ansvar for fællesskabet 37 12 11. At grupperne i fællesskabet er åbne grupper 37 17 12. At folk er hjælpsomme 42 11 18
Dine kommentarer til, hvad der gør at du trives på Egå Ungdoms- Højskole(individuelle kommentarer) - at andre forstår op og nedture - åbne og sociale folk, gode venner, plads til alle - at respektere hinanden - at lærerne er flinke og hjælpsomme - løse grænser - frihed til at gøre hvad man vil - folk skal være respektfulde, tage sig sammen, tage ansvar for sig selv og det de laver, tænke på hvordan andre har det. - at fagene er spændende - man lærer ikke en skid, det er et rent hotel - Desværre sker det ikke så tit på dette hold - Det hele betyder meget, men sådan er det ikke her - At jeg kan være mig selv - At jeg føler der er plads til mig, at jeg er ønsket - Jeg er åben, synes selv jeg tager ansvar, accept af forskelligheder C Hvilke egenskaber skal en huslærer have? Ja Nej ikke vigtigt 1. En huslærer skal vide noget om, hvordan unge 51 4 udvikler sig og de problemer man har, når man er ung 2. En huslærer skal vide noget om de psykiske sygdomme, unge kan have, fx depression, angst, forskellige diagnoser mm. 47 2 5 3. En huslærer skal dele ud af sine egne erfaringer og være en rollemodel 20 11 23 4. En huslærer skal kunne skabe en personlig kontakt til eleverne 43 1 10 5. En huslærer skal have god tid til eleverne under 4 øjne 43 2 10 6. En huslærer skal være en lærer, man selv vælger 12 17 25 Dine kommentarer til huslærerens egenskaber eller hvad du har behov for din huslærer kan og gør: (individuelle kommentarer) 19
- det er vigtigt de sætter sig ind i hver person - huslæreren skal altid have tid og lyst til at snakke med en og hjælpe - man skal kunne have tillid til huslæreren, skal behandle eleverne efter behov - skal være en voksenven, man både kan grine og græde sammen med - skal vide hvad der sker - prøve at lære folk at kende, dog ikke tilfældet her - hjælpe hvis der er konflikter, eleverne ikke kan løse selv - han skal kunne få eleverne til at fungere sammen - en huslærer skal kunne være klar til at håndtere enhver situation, som en elev kan komme ud for på en måde som eleven synes er passende (ikke for anmassende og ikke for lidt) - personlig kontakt, kende ens diagnose og baggrunden - huslærer og mentor skal være den samme, det gør det nemmere for eleven at snakke om sine problemer med 1. person D Flg. punkter betyder meget for medarbejderne på Egå Ungdoms-højskole. Sæt ring om i hvor høj grad du er enig. 1= helt enig, 5= helt uenig Svarene er delt op i 1-2 i venste side og 3-4-5 i højre side 1. På Euh ser medarbejderne eleverne som hele mennesker 42 13 2. På Euh er medarbejderne opmærksomme på, at eleverne trives godt 34 20 3. På Euh er medarbejderne opmærksomme på elevernes fravær 39 14 4. På Euh har vi huslærere og pnyxlærere. Det er et godt system 36 20 5. På Euh lægges der vægt på det store fællesskab 27 16 6. På Euh lærer man at tage ansvar for sit eget liv 31 23 7. På Euh lærer man at tage hensyn til hinanden 44 10 8. På Euh snakker lærerne med den enkelte elev, hvis de synes eleven skal arbejde med sin adfærd og sit liv 32 17 9. På Euh er medarbejderne elevernes voksenvenner 37 15 10. På Euh finder medarbejderne sig ikke i vold og trusler blandt eleverne 41 12 11. På Euh ignorerer medarbejderne ikke problemerne 39 15 20
Dine kommentarer: (individuelle kommentarer): - nr. 11. helt uenig i forhold til xx - vær søde at gøre mere ved respekten og sammen holdet på skolen - euh sjovt, men skolen er lort - ingen kommentarer gør det bedre! - (medarbejderne) ved ikke hvad der foregår - Gør noget! - Alt kommer an på hvilken elev, forskellig behandling er vigtig ud fra hvad er bedst for eleven - Dejligt sted! Tak for hjælpen! 21