Mad til mennesker med rødder i anden kultur

193 5. november februar 2003 1999 En ny køkkenmaskine kan være et vidunder Kort uddannelse rækker ikke langt, side xx Smag og behag kan læres side 16 Mad til mennesker med rødder i anden kultur

leder Nej til sponsormad Mad i børnehaver og vuggestuer er en samfundsopgave. Og skal hverken være frivillig eller tilfældig, som den bliver, når den overlades til det lokale erhvervsliv Regeringen har atter sat fokus på mad til børn i daginstitutioner og skoler. Og lægger vægt på, at maden skal være både sund og økologisk. Men forældrene skal selv betale. Økonomaforeningen har netop afgivet høringssvar på et forslag fra Socialministeriet. Et forslag, der opfordrer institutioner, der normalt ikke laver mad, til at lave mad mod fuld forældrebetaling. Maden skal også være frivillig. Forældrene skal kunne vælge, om deres børn skal have mad eller ej. Og det er synd. Det vil sætte skel mellem de børn, der spiser med af det fælles måltid, og dem der må lukke op for madpakken. Det duer ikke. Måltidet skal være en fælles oplevelse socialt, kulturelt og ernæringsmæssigt. Og det har vi lagt vægt på i svaret til Socialministeriet. Socialministeriets forslag vil desuden gøre det endnu lettere for kommunerne at tage maden af bordet. Jeg har med bekymring hørt om kommuner, hvor medbragt mos og vælling er blevet dagligdag for de små. Og derfor kan jeg egentlig godt forstå, at forældrebestyrelsen i Stenløse Kommune blev endda meget kreative i deres forsøg på at beholde maden i deres institution. Men resultatet bryder jeg mig ikke om. Forældrebestyrelsen fik lokale sponsorer til at betale for maden i nogle måneder, mod til gengæld at få reklameplads i institutionen. For det første skal børnenes mad ikke være afhængig af lokale sponsorpenge. Børnene skal ikke påduttes reklamer for hverken MacDonalds, det lokale pizzaria eller som i Stenløse ejendomsmægleren. Sund mad er en samfundsopgave. Maden er afgørende for børnenes liv og levned både her og nu og på længere sigt. Så lad os da for søren prioritere maden som et pædagogisk projekt og som et dagligt skridt på vejen til et bedre liv. Og ansæt så kostfagligt personale i institutionerne til at lave maden. 2

siden hen Hold op med at spise»dyreforsøg viser blandt andet, at færre kalorier i kosten nedsætter risikoen for grå stær«, skriver B.T. Men fortsætter dog:»i det hele taget skal vi sørge for at få masser af vitaminer og mineraler og holde os fra alt for behandlet mad.«noget må vi altså spise, trods rådet om færrest mulige kalorier. Praktik på nettet Antallet af unge, der får en praktikplads, er faldet samtidig med, at antallet af elever, der søger plads, er steget. Derfor skal en ny hjemmeside hjælpe med at formidle praktikpladser mellem virksomheder og elever på erhvervsuddannelsesområdet. Mødestedet er ment som et supplement til de instrumenter, som både virksomheder og elever hidtil har benyttet sig af, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. På hjemmesiden kan virksomhederne søge elever, mens eleverne omvendt kan komme i kontakt med virksomheder, der tilbyder praktikpladser. 68.000 virksomheder, som er godkendt til at uddanne elever, har fået brev med adgangskoder til hjemmesiden, og alle elever på erhvervsuddannelserne kan på skolen få tildelt adgangskode til det nye mødested. Hjemmesiden er resultat af et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og forskellige organisationer blandt andre da, lo og Foreningen af Skolelederne for de tekniske skoler. > www.praktikpladsen.dk Smag og sans Faglærte fra institutionskøkkenerne kan komme på smagekursus. Målet er at hæve madens gastronomiske kvalitet og få deltagerne til at tage stilling til kvaliteten af de råvarer, de arbejder med. økonomaen 3 2003 3

Tilfreds og tilfreds Der er delte meninger om, hvor tilfreds. kl har lavet en undersøgelse af tilfredsheden med hjemmeplejen og de kommunale madordninger. På kl s hjemmeside kan man læse, at 78 procent er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen, og 81 procent er tilfredse eller meget tilfredse med maden. Men i Politikens udlægning fremhæves det, at»hver fjerde bruger ikke rigtigt bryder sig om maden.«og det er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i kl,vagn Ry Nielsen, ikke helt tilfreds med. Nu får deltagerne i madordningerne jo mulighed for frit valg, og så kan det da godt være, at 25 procent vil vælge en privat madordning, siger han. Hvis man nærlæser kl s undersøgelse, viser det sig imidlertid, at det, der især trækker ned, når det drejer sig om tilfredsheden med maden, er prisen på maden. Og prisen ændrer sig ikke ved et frit valg. Prisen er nemlig fastlagt af kommunen. > www.kl.dk Det er ikke kun voksne, der mobber... Hvert fjerde barn i Danmark bliver mobbet, viser danske undersøgelser. Og det er langt flere end i Norge og Sverige, som har fokuseret på mobning i mange år, mens vi herhjemme kun har koncentreret os om problemet i de sidste tre år, siger formand for Foreningen Børns Vilkår, John Haalse, til Politiken. Børn mobbes, hvis ikke de passer ind i fællesskabets normer. Og derfor har Ungdomsringen sat gang i en kampagne mod mobning. Voksne har det med at sige, at en rå omgangstone stiver børn af. Det er noget vrøvl. Styrke fås gennem stærke venskaber, og lykken er at have en ven, sagde formand for Ungdomsringen, Sandy Brinck, ved åbning af kampagnen. Kampagnen varer til maj og ender med at kåre Danmarks bedste fritids- eller ungdomsklub. > Læs om mobning på arbejdspladsen side 8-14. Gift i drikkevandet Når vi åbner for vandhanen, er det klogt at lade vandet løbe lidt. Uanset om vi har metalrør eller plastrør, skriver Danske Kommuner. Ellers risikerer vi at få nikkel, zink, kobber og bly med vandet. Eller fenollignende stoffer. Det første sker, hvis vi har vandrør af metal, det sidste, hvis rørene er blevet skiftet ud med plastrør. Så pest eller kolera...? Forureningen sker især i de små rør og sideledninger, hvor vandet strømmer langsomt. Og det største problem er tættest på vandhanerne, hvor vandet kan stå stille i rørene i timevis. I plastrørene kan stofferne, sammen med den manglende cirkulation, desuden give anledning til bakterievækst. Så derfor lad vandet løbe, til det er godt koldt. Og glem vandsparekampagnen for et øjeblik! 4

siden hen Store kråsedag På mange plejehjem er det en tradition at servere kråsesuppe mellem jul og nytår. Men dels er der meget arbejde ved de små kråser fra ænder og gæs. Dels får nogle plejehjem i dag ænderne leveret uden indmad, fortæller ledende økonoma Anne-Marie Thøgersen fra Hotherhaven i Hårlev. Men i Hotherhaven fandt de denne jul en løsning på problemet. Vi brugte strudsekråser! De er store og vejer et halvt til trekvart kilo pr. halvdel. Kråsesuppen blev lavet, ganske som vi plejede, med suppeurter, æbler, svesker og melboller, smagt til som sur/sød med lidt eddike og sukker, siger hun og afslører, at den affødte mange kommentarer både den dag, den blev serveret og dagen efter...»det var godt nok nogle mega kråser«,»det skulle vel ikke være fra en større fugl? og Hvor har I dog fået sådan nogle store kråser fra?«og først da afslørede vi, at det var kråser fra strudsefugle, vi havde kogt suppe på, siger hun. Regional økologi Nye mærker Forbrugerrådet foreslår et mærke, der fortæller om både miljø og sundhed. Det er absolut en fejl, at man ikke har fokuseret på sundheden i de miljømærkede produkter, mener Mette Boye, Forbrugerrådet. I dag kan man købe en række miljøvenlige produkter, der indeholder Når storkøkkener vælger at lægge om til brug af økologiske råvarer, erfarer nogle af køkkenerne, at der er problemer med at opnå en tilstrækkelig stabil leverance af økologiske varer. Meget tyder derfor på, at forsyningen skal ses i et regionalt perspektiv. Og det får Fødevaredirektoratet til at sætte fokus på, hvordan en regional forsyningscentral vil kunne spille en central rolle for kontakten mellem storkøkkenerne og leverandørerne. Samtidig videregives erfaringer med denne model fra Fyns Amt. Seminaret finder sted på Tema 2003 i Bella Center, den 24. februar. stoffer, som er sundhedsskadelige. Knud Vilby, formand for Miljømærkenævnet, er enig og foreslår desuden, at vi presser på for at få sundhed med under de kriterier, der skal opfyldes for at blive godkendt til miljømærkerne, skriver NetDoktor. økonomaen 3 2003 5

siden hen Farlig farve i fisk Vilde laks spiser blandt andet rejer, der giver fiskekødet en rød farve. Opdrættede laks ville derimod være grålige i fiskekødet, hvis ikke deres foder blev tilsat et rødt farvestof.»forbrugerne vil ikke have gråt fiskekød«, mener lakseindustrien, som derfor tilsætter farvestoffet canthaxanthin til foderet, selvom farvestoffet er farligt. Allerede i 1995 blev det anerkendt af eu s videnskabelige komité, at stoffet kan skade synet. Men først nu sænker eu Kommissionen grænseværdien for farvestof i foderet. Fingre i egen skolemad Skolerne i Roskilde Kommune har siden maj fået leveret et varmt måltid økologisk mad, som led i projektet Det gode måltid. Kommunene har besluttet at give børnene et godt alternativ til grillbaren, bageren og supermarkedet. Men nu får de ikke alene maden leveret. De får også chancen for at røre i gryderne i køkkenet på Bernadottegården, hvor en del af skolemaden produceres. Forbrugerrådet mener imidlertid, at farvestoffet burde forbydes helt. Ikke nok med, at det er skadeligt, det gøre det også svært for forbrugerne at skelne mellem vilde og opdrættede laks, mener Forbrugerrådet. Køkkenpersonalet var begejstrede over elevernes gå på mod og i øvrigt også over appetitten hos de unge kokke, siger projektleder Kirsten Blicher Friis. Elevernes køkkenpraktik er en del af et længere forløb, som 25 elever fra 4.-9. klasse har været igennem siden november. De har blandt andet også besøgt en skolekantine i Malmø og det økologiske gårdmejeri Øllingegaard, altsammen for at sætte fokus på kantinemaden. Grovmasket madkontrol Vn ny rapport fra fødevarekontroludvalget kritiserer omlægningen af Fødevarekontrollen. Sikkerhedsnettet under forbrugerne risikerer at blive for grovmasket, fordi der er skåret endnu mere ned på antallet af analyser end planlagt. Og det sker inden den såkaldte egenkontrol er på plads, skriver Fødevarekontroludvalget i rapporten. Men kritikken preller i vid udstrækning af på Fødevaredirektoratet, skriver Jyllandsposten. For selvom egenkontrolprogrammet ikke er godkendt, drøftes det hver gang, fødevareregionen er på kontrolbesøg, siger direktoratet. 6

Overvægt i overenskomsten Fede børn bliver fede voksne. Og omvendt fede voksne er tilbøjelige til at opfostre fede børn. Og der bliver stadig flere fede både børn og voksne. Det er ikke længere nogen overraskelse, men derimod så alvorligt et problem for børn og voksnes velbefindende og for samfundsøkonomien at noget må gøres. Og mens vi venter på den nationale fedmeplan, der i øvrigt er lige på trapperne, knokles der mod overvægten rundt om i landet. Både med en række traditionelle, men også med nye, sociale alternativer til de uendelige og ensomme slankekure: Julemærkehjem for børn, højskoleophold for voksne, motions- og livstilscafeer, selvudviklingskurser mv. Alt sammen fint, men ikke nok. Og i øvrigt forslag, som kræver, at vi flytter os ud af de daglige sammenhænge for at gøre en indsats mod fedmen. Og det fik Arne Astrup, der er medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertudvalg mod fedme, til at slå til lyd for at bekæmpe overvægt på arbejdspladserne. Astrup foreslår, at sund mad og motion på arbejdspladsen skal med i overenskomsterne. Jeg synes, det burde være en del af fagbevægelsens overenskomstkrav, at der for eksempel skal være ordentlig mad i kantinen og badefaciliteter for dem, der ønsker at gå eller cykle på arbejde. Det er vigtigt, at indsatsen mod overvægt er bundet op på for eksempel overenskomster, som man ikke bare kan løbe fra, siger Arne Astrup. Og det vil sandsynligvis blive et af forslagene i den nationale handlingsplan mod fedme, skriver Ugebrevet A4. Men da og lo afviser kategorisk tanken. Vi skal ikke komme med løftede pegefingre og fortælle folk, hvad de har godt af, siger f.eks. sekretær i lo, Marie-Louise Knuppert, der ikke vil være formynderisk overfor medlemmerne. Men man kunne jo også betragte forslaget som en hjælp til medlemmerne til at komme problemerne til livs. Egentlig er det vel også en privat sag, om man vil holde ferie i én eller fem uger, eller barselsorlov i to eller tolv måneder. Holder man orlov i tolv måneder, er der i øvrigt gode muligheder for at amme sit barn længe. Og dæmme op for overvægten fra starten. Noget tyder nemlig på, at flaskebørn lettere bliver overvægtige end pattebørn. mj tegning: bob katzenelson økonomaen 3 2003 7

Mobbet med mistillid Vuggestuelederens vedholdende mistro til Anne-Marie Ry s arbejde i køkkenet knækkede hende til sidst. jakob kehlet Først for nylig blev køkkenassistent Anne-Marie Ry klar over, at det, hun gennem tre år var udsat for, kan kaldes mobning. Jeg var til et foredrag med konsulenter fra Bedriftsundhedstjenesten, og de nævnte, at mobning også omfatter de tilfælde, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved ens faglighed, forklarer Anne-Marie Ry. Og den følelse kender hun til bunds. Gennem tre år blev hun stille og roligt drænet for selvværd på grund af sin leders mistillid til det arbejde, hun udførte. Hendes historie begynder i 1998, da hun bliver ansat i en vuggestue i det nordlige Århus. Hun føler sig godt rustet til opgaven med knap 20 års erfaring som køkkenassistent i ryggen og et nyligt afsluttet kursus i økologisk afsætning, hvor hun finder ud af, at hendes faglige kunnen stadig matcher tidens krav. Det første år i vuggestuen går Mobning Voksne mobber også. Det sker at kolleger skubbes ud i kulden og må forlade køkkenet. Læs mere om mobning side 12. fint. Hun føler sig godt tilpas i selskab med kollegerne og kan bruge sin nyhøstede viden i vuggestuens økologiske køkken. Men institutionens leder er på kursus det meste af det første år, og da hun kommer tilbage, ændrer situationen sig. Dengang var jeg ikke klar over, hvad der skete, men i dag kan jeg se, at jeg mistede glæden ved at gå på arbejde. Jeg begyndte at blive mere og mere træt, siger Anne-Marie Ry. Evindelige diskussioner om madplanen Årsagen er lederens vedholdende diskussioner om selv de mindste detaljer i madplanen: Hvad skal råkosten bestå af? Hvorfor skal vi have oksekød på dén dag? Kan du ikke sørge for lidt mere variation? For eksempel ønskede lederen, at der skulle agurker og tomater på pålægsfadet om vinteren. Jeg mente, vi skulle bruge de mere nærende sæsonvarer, siger Anne-Marie Ry. Almindeligvis slutter diskussionerne med, at Anne-Marie siger»ja, ja«, men når hun kommer ned i køkkenet, gør hun, som hun selv synes er bedst. I dag kan hun godt se, at der var en ulempe ved den løsningsmodel. Jeg fik aldrig sagt fra overfor lederens indblanding, erkender hun. Frustrationerne hober sig op i hende, og i efteråret 2000 bliver 8

foto: claus haagensen, chile hun ramt af den ene infektion efter den anden: Forkølelse, mavepine, herpes, hovedpine. Hun har mange sygedage og bliver derfor indkaldt til et møde med vuggestuelederen og en sagsbehandler fra kommunen i februar 2001. Fyring ligger i luften På mødet kunne jeg tydeligt mærke, at de to havde talt sammen inden. Det lå i luften, at en fyring var en nærliggende mulighed. Det var mig, der skulle opfylde en masse krav, mens der ikke blev sat spørgsmålstegn ved lederens rolle i den situation, jeg var havnet i, erindrer Anne-Marie Ry, der blandt andet bliver beordret til fremover at lave seks ugers madplaner mod tidligere fire ugers, og så bliver hun også bedt om at gå til læge for at få»tjekket sit immunforsvar«. Min læge spurgte, om mine sygdomme kunne skyldes psykisk pres, men det afviste jeg. På det tidspunkt var det ikke gået op for mig, at det faktisk var dét, der var tale om. Jeg troede, det var fysiske sygdomme, for i bund og grund var jeg jo glad for mit arbejde, siger Anne-Marie Ry. Diskusprolaps Tilbage på jobbet går der ikke lang tid før, Anne-Marie Ry igen må holde sengen. Denne gang er det ryggen, der værker. Smerter- Fortsættes næste side Anne-Marie Ry har efterhånden flyttet på sin opfattelse af, hvad det egentlig var, der skete, da hun måtte forlade sit job. Men der måtte et kursus i selvudvikling til, før hun fik selvværdet og lysten til et nyt job tilbage. økonomaen 3 2003 9

mobbet med mistillid ne kommer i april, og i juni konstaterer lægen, at hun har en diskusprolaps. Hun bliver opereret i september, og indgrebet er vellykket. Men i begyndelsen kunne jeg ikke klare ret meget, og jeg var selv bekymret for, om jeg overhovedet kunne komme tilbage på arbejdspladsen, siger Anne-Marie Ry. Mens hun ventede på at blive bedre får hun en sværm af breve fra kommunens sagsbehandler med krav om lægeerklæringer. Jeg tror, sagsbehandleren krævede fem erklæringer det var i hvert fald så mange, at lægen begyndte at undre sig, siger hun. Sagsbehandleren vil blandt andet vide, hvornår Anne-Marie kan begynde på arbejde igen, og efter en undersøgelse af ryggen den 7. november vurderer lægen, at hun kan begynde 1. januar 2002. En uge efter lægeerklæringen er sendt til lederen, får Anne- Marie Ry brev om, at arbejdsgiveren overvejer at afskedige hende. I Anne-Maries indre bestyrkes tanken om, at lederen for alt i verden vil af med hende. Optræk til fyring På et efterfølgende møde aftales det, at Anne-Marie skal igennem en ti ugers prøveperiode for at se, om hun kan klare jobbet i køkkenet. Anne-Marie Ry har taget en tillidsrepræsentant fra den faglige klub med til mødet, og hun stiller lederen det direkte spørgsmål:»er du interesseret i at få Anne-Marie tilbage?«lederen svarer:»institutionen er interesseret.«i løbet af julemåneden 2001 får Anne-Marie Ry en række ubehagelige meldinger, der bestyrker tanken om, at hun ikke længere er med på holdet. En leverandør af varer til køkkenet har hørt, at hun ikke vender tilbage til sin arbejdsplads, og den samme besked får hun af en kollega ved vuggestuens julefrokost. Jeg blev sur og gal, men bed det i mig i stedet for at konfrontere lederen med det, siger Anne- Marie Ry. En lang eksamen Onsdag den 16. januar 2002 begynder Anne-Marie Ry igen på arbejde i første omgang tre timer om dagen. Da lederen og Anne-Marie er alene i køkkenet forklarer lederen, at hun har informeret de ansatte i vuggestuen om, at»der ikke skal være for megen snak i køkkenet«. Anne-Marie er chokeret. Jeg tænkte: Skal jeg nu helt fryses ud, men jeg sagde ikke noget. Jeg er ikke så hurtig i replikken, siger Anne-Marie. De ti ugers prøvetid bliver én stor eksamen for Anne-Marie, hvor lederen konstant giver dumpekarakter. Da Anne-Marie efter et indbrud i institutionen er med lederen ude hos et engros firma for at købe nyt køkkenudstyr, ønsker Anne-Marie at få indkøbene hurtigt overstået. Senere siger lederen, at hun er»utrolig skuffet over Anne-Maries engagement«. Og da Anne-Marie Ry afleverer en håndskreven i stedet for en maskinskreven madplan, siger lederen i kollegernes påhør, at»det er fan me det værste makværk, jeg har set.«lederen har siden benægtet, at hun brugte ordet»makværk«, men jeg er vist den bedste til at huske lige præcis den formulering, siger Anne-Marie Ry. Farvel med tårer I løbet af de ti uger har hun mærket de gamle sygdoms symptomer komme tilbage, og efter den sidste beskyldning fra lederen beslutter hun sig i samråd med tillidsrepræsentanten for at fuldføre prøveperioden, men derefter skal det være slut. På det sidste møde mellem parterne forklarer Anne-Marie Ry, hvilket helvede hun har været igennem de seneste ti uger. Da de lidt senere skal sige farvel, har lederen vand i øjnene, men Anne-Marie opfatter kun tårerne som et forsøg på at fralægge sig ansvaret. Anne-Marie Ry får også sagt farvel til sine kolleger, som hun aldrig har haft noget ondt at udsætte på, og som hun efter foto: claus haagensen, chile 10

Anne-Marie Ry var ansat som kostfaglært i en daginstitution, hvor der var evindelige diskussioner om selv den mindste detalje i madplanen. Det var et spørgsmål om faggrænser og tillid, men endte som mobning. men alligevel begyndte jeg at tvivle på min kunnen og gav mig selv skylden for, at det gik skævt. eget udsagn er vellidt blandt. Den følelsesmæssige nedtur kulminerer først et par uger senere, da hun skal møde på dagpengekontoret. Jeg havde det egentlig fint nok inden mødet, men lige da jeg træder ind i kontoret, bryder jeg fuldstændig sammen jeg græder og græder, forklarer Anne- Marie Ry, der i dag kan se, at hun har været meget tæt på en regulær depression. Anne-Marie havde aldrig forestillet sig, at hun skulle komme så langt ud. I dag må hun erkende, at hendes mentale styrke ikke rakte til at modstå den mistillid, hun blev mødt med. Når man er følelsesmæssigt trængt, så handler man på en anden måde, end man ellers ville. Jeg havde min faglige stolthed, Selvværdet vender tilbage Efter sammenbruddet på dagpengekontoret bliver hun tilbudt 10 timers psykologhjælp, som har været med til at bringe hende på højkant. Men allermest har hun fået ud af et 18 ugers selvudviklingskursus på Daghøjskolen Gimle i Århus. Jeg er nået til erkendelsen af, at sådan oplevede jeg det, der foregik, og det er det vigtigste, siger Anne-Marie Ry. I dag kan hun mærke, at selvværdet er kommet tilbage et synligt bevis er, at hun overhovedet stiller op til interview om sine oplevelser tilmed for medlemmerne af et fag, hun var tæt på at forlade. Da jeg forlod vuggestuen, sagde jeg: Aldrig mere køkken. Nu har jeg fået lyst til at give det en ny chance. Det er trods alt over 20 års arbejdsliv, der mest har været fyldt med gode oplevelser, siger Anne-Marie Ry. Ingen kommentarer... Lederen af vuggestuen hvor Anne-Marie Ry var ansat, Anne-Mette Kolding, har valgt ikke at svare på spørgsmål vedrørende mobning, faggrænser og tillid og mistillid. mj økonomaen 3 2003 11

Mobning er alles problem På mange arbejdspladser er mobning et problem. Det gælder også i køkkenerne. susanne zehngraff Når arbejdspresset eller forandringerne er ved at vokse os over hovedet, kan det tit mærkes på, hvordan vi behandler hinanden. Og prisen kan blive høj for en eller flere på arbejdspladsen, hvis vi ikke på forhånd har aftalt nogle spilleregler og værdier, vi lægger vægt på i samarbejdet. Svenske og norske undersøgelser viser, at mellem to og fire procent af alle ansatte mobbes, fortæller arbejdspsykolog Lotte Rasmussen. Det svarer til, at mindst 180-360 medlemmer af Økonomaforeningen rammes på helbredet på grund af mobning. Vi bliver nemlig syge fysisk eller psykisk eller begge dele af at blive mobbet. Nogle forskere mener faktisk, at reaktionen hos ofre for mobning kan sammenlignes med, hvad ofre for vold, ulykker og katastrofer rammes af. Kursus i mobning Lotte Rasmussen underviser på Fingeren på pulsen, et efteruddannelseskursus for tillidsrepræsentanter, som Økonomaforeningen holder til foråret. Emnerne på kurset er blandt andet konflikter og mobning, Ny løn og kompetenceudvikling. Mobning er andet end drilleri Der findes flere forklaringer på, hvad mobning er. Og hvad der ikke er mobning. Mobning er f.eks. ikke det venskabelige drilleri, selv om det kan foregå i en rå tone, bare den rå tone er accepteret af alle. Og mobning foregår over længere tid end drilleriet hist og pist. Lotte Rasmussen beskriver mobning sådan: En situation, hvor en person gentagne gange over en længere periode udsættes for en ubehagelig, nedværdigende eller sårende behandling af en eller flere, sådan at personen føler, at det er svært at forsvare sig. Lotte Rasmussen arbejder blandt andet med mobning, og hvordan man undgår at løbe ind i problemer med mobning på en arbejdsplads. Skal man have fat på mobning på arbejdspladsen, er det bedst at diskutere det, inden det går galt. Og det bedste er, hvis medarbejdergruppen udvikler nogle spilleregler for, hvordan man skal opføre sig over for hinanden. Når det først er gået galt, er der sket så mange ting, at det kan være svært at komme tilbage til normalen igen, siger hun. Retten til at sige fra En af de regler, der kan være mellem kolleger på en arbejdsplads, er den, der giver hver enkelt ret til at sige fra. At sige: her overskrider du min grænse, og jeg føler mig trådt på. Det du r jo ikke, at der sidder fem og siger, jamen sådan er tonen her på vores arbejde. Man må også lytte til den enkelte. Og 12

Det gælder om at udvikle nogle spilleregler på arbejdspladsen. Og en af de vigtigste regler er retten til at sige fra, f.eks. når andre overskrider ens grænser i en grad, så man føler sig trådt på. Ligesom man må acceptere, at det er forskelligt, hvad man kan tåle. foto: chile der er nogle mennesker, der kan tåle mere end andre. Det må være en ret at kunne sige: Ved du hvad, jeg bliver virkelige ked af det, når du taler til mig på den måde. Hvis den ret ikke accepteres af alle, er der jo tale om chikane, siger Lotte Rasmussen. Ledelsens ansvar Hun understreger, at det også er vigtigt, at ledelsen melder klart ud, at på arbejdspladsen opfører man sig på en ordentlig måde over for hinanden. Og at det har konsekvenser, hvis ikke man gør. Fortsættes næste side økonomaen 3 2003 13

mobning er alles problem Lotte Rasmussen siger, at det ofte er en yderligere belastning for et mobbe-offer, at det ikke anerkendes, at der finder mobning sted. Det, man ofte gør, er at sige, at det er den, der føler sig mobbet, der er problemet. Men hvis arbejdspladsen virkelig er skruet helt galt sammen, og arbejdsmiljøet er elendigt, sker der ofte det, selvom man fjerner den person, der bliver mobbet, vil den næste i jobbet også udsættes for mobning, siger Lotte Rasmussen. Og selvom det skulle være mobbeofferet, der er et problem på arbejdspladsen, retfærdiggør det jo ikke, at den person behandles af de andre på en helt forkert måde. Hvis man har et problem med sin kollega, har man jo en tillidsrepræsentant, man kan gå til, og man kan gå til sin leder. Der er ikke nogen retfærdighed ved, at man begynder at chikanere folk, fordi man synes, de opfører sig underligt, siger Lotte Rasmussen. Tilskuere også ansvarlige Også som tilskuer til mobning er man ansvarlig for at handle, mener Lotte Rasmussen. Tilskuere har i høj grad også et ansvar i forhold til at reagere på det. Selvfølgelig er det svært. Men det synes jeg, man bør gøre. Gå videre med det. Måske gå til ledelsen. Eller sig til den, der mobber: ved du hvad, den måde du opfører dig på, bryder jeg mig ikke om, foreslår Lotte Rasmussen. Selv en dygtig ledelse kan jo ikke gætte, hvad der sker blandt kolleger. Så den enkelte kollega på arbejdspladsen er i høj grad ansvarlig for at gøre opmærksom på det, hvis der foregår mobning, siger Lotte Rasmussen. Læs mere Arbejdstilsynet har udsendt en vejledning om mobning og chikane. Den giver gode råd om, hvordan man forhindrer mobning. Din sikkerhedsrepræsentant har fået den tilsendt fra Økonomaforeningen. Vejledningen D.4.2 af 2. marts 2002 kan også læses eller hentes på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk Bladet Fællesrådet, maj 2002, indeholder en række artikler om mobning og om, hvad der sker, når man bliver mobbet. På FTFs hjemmeside kan du også finde oplysninger om mobning: www.ftf.dk Kom og besøg os på messen Stand H-029 Rynkeby Caterings sortiment: Rynkeby Kolding Sun Glory Se vores nyheder og få en snak med vores konsulenter 14

økonomaen 3 2003 15

Kan De li østers? Det er syren, der styrer. Der findes andre krydderier end salt, peber. Og en østers kan være aldeles grænseoverskridende. Kort sagt, der kan ske meget på et smag-kursus for ansatte i storkøkkener. tina juul rasmussen Vi var på Fisketorvet en morgen, hvor vi blev præsenteret for forskellige fisk, og her skulle vi også smage østers. Det var virkelig»waaddrr«meget grænseoverskridende for de fleste at putte sådan en i munden, siger Michael Dinesen og griner. Som kok er østers lige så lidt fremmede for ham som frikadeller for os andre, men den gruppe køkkenassistenter og økonomaer, han havde sat stævne en tidlig morgen på Fisketorvet, var ikke fortrolige med den slimede klat i muslingeskallen. Det blev de. Ligesom de fik en sikker fornemmelse for, at friske krydderurter smager ganske anderledes i maden end tørrede, at ikke alle æbler egner sig til æbleflæsk, at kød tilberedt i en gryde i ovnen får en helt anden smag og konsistens, at I fem uger havde økonomaer og køkkenassistenter fra fire hospitalskøkkener i Københavns Amt forladt den daglige produktion og indtaget Hotel- og Restaurantskolen i København for at lære at give institutionsmaden et gastronomisk pift. I de fem uger blev der lyttet, set, besøgt, duftet og smagt på råvarer, krydderier, metoder og holdninger til mad, anført af to af skolens faglærere, kokkene Michael Dinesen og Jesper Carstensen. Vi tror ikke, at fordi folk kommer ind til os i fem uger, så kan de revolutionere sygehusmaden og lave á la carte-restaurant. Men de kan højne kvaliteten på længere sigt eller gøre tingene på en anden måde.vi provokerer dem, giver dem noget med hjem holdninger til smagen og kvaliteten af råvarerne. Vi vil ha, at de skal tage stilling. De kommer fra en verden, hvor økonomaen laver opskriften og sender den ned i køkkenet med et»værs go at gå i gang«. Hos os arbejder vi ikke med opskrifter.vi arbejder med råvarer og kvalitet, siger Michael Dinesen. Små revolutioner Merete Sabroe har været økonoma siden 1966, de sidste 32 år i køkkenet på Glostrup Amtssygehus. Jeg er en gammel rotte i faget, så for mig var det rart med ny inspiration og godt at høre andres synspunkter især de unges. Jeg har f.eks. lært at krydre maden mere og lært, at vi faktisk alle sammen brankede smørret for 16

foto: henrik frydkjær meget. Det ødelægger kødet og kan være kræftfremkaldende. For mig var det også nyt at lægge rodfrugter f.eks. pastinak, persillerod og glaskål i en bradepande med lidt sirup eller akaciehonning, og så ind i ovnen med den, siger Merete Sabroe. Ligesom det også var en lille revolution for hende at braisere det vil sige brune kødet i en gryde tilsætte rodfrugter og honning og så sætte gryden ind i ovnen. Fortsættes næste side Vi arbejder ikke med opskrifter, vi arbejder med råvarer og kvalitet, fastslår Michael Dinesen. Og i sin undervisning gør han meget ud af at få køkkenassistenterne til at tage stilling til smagen og kvaliteten, fremfor blot at gå frem efter en opskrift. økonomaen 3 2003 17

kan de li østers? Så damper og steger kødet i sin egen saft, kraften sætter sig i kondensen på låget og falder ned over kødet igen. Det bliver så mørt og smager vidunderligt. Merete Sabroe fremhæver også dagen med vildt, besøgene på blandt andet Danæg, Daloon og konditoriet La Glace, de friske krydderurter og den dag, hvor et foredrag om æblernes oprindelse og historie blev kombineret med at lave mad og kager med æbler. Det sidste har sin helt egen forklaring hos Michael Dinesen: Vi siger:»det er syren, der styrer.«det skal siges hurtig så rimer det. Syren i æblerne, dressingen, saucen, stuvningen osv. styrer smagen. Derfor har vi et tema om æbler.vi henter syv forskellige kasser danske æbler og laver syv forskellige æbleflæsk og opdager, at det ikke er alle æbler, som egner sig til det. Opdager, at det er syren, der styrer. Det er også en måde at arbejde med smag på, siger han. Kæl for 100 liter sovs Merete Sabroe oplevede mødet med kokkene og deres måde at lave mad som meget lærerig og positiv: Deres mad er kraftigere og smager af mere. De er mere omhyggelige med at smage den til, hvor vi er vant til de store portioner og skulle måske lære at nusse lidt mere om maden. Men det kan være svært at nusse om 100 liter sovs. Det er også noget, man glemmer i en travl hverdag, siger hun. Michael Dinesen anerkender, at det kan være svært at kæle for de store portioner, men har alligevel givet sig i kast med forsøget: Inden kurset var jeg og min kollega Jesper med i produktionen en dag i køkkenet på Glostrup Amtssygehus. Her så vi blandt andet, hvordan de lavede fiskefrikadeller. De blev lidt gummiagtige og var ikke rare at få i munden. Den opskrift tog vi op på kurset og lavede forskellige varianter, f.eks. nogle hvor vi hakkede fisken lidt grovere og tilsatte krydderier og de smagte af meget mere. Det er små ting, som øger kvaliteten, siger Michael Dinesen. Tanja Jørgensen har kun tre år bag sig som udlært køkkenassi- 18

Kursisterne får skærpet deres opmærksomhed på smagen. Og selvom de har en uddannelse, er smag ikke det, de lærer mest om på skolen, siger de. Kokkenes mad er kraftigere og smager af mere. De er mere omhyggelige med at smage den til, hvor vi er vant til de store portioner, som vi nok skulle nusse lidt mere om. Selvom det kan være svært at nusse om 100 liter sovs. Det er noget, man glemmer i en travl hverdag, siger Merete Sabroe, der tidligere har deltaget på kurset. foto: henrik frydkjær stent. Hun arbejder på Herlev Amtssygehus, der har flere kokke ansat, og hun er derfor vant til at arbejde sammen med den faggruppe. Alligevel føler hun, at hun fik meget med sig hjem fra kurset. Kurset har givet mig et nyt syn på råvarerne. Lærerne gik meget op i ikke at bruge daggamle råvarer, men helt friske, og heller ikke bruge færdigvarer, som vi er lidt tilbøjelige til. Og så smagen de kunne virkelig få maden til at smage af noget, siger Tanja Jørgensen, som synes, at hun lærte at tænke anderledes. F.eks. ikke at være bange for at bruge friske krydderurter. Før stod jeg ofte og tænkte, at maden manglede et lille pift, men var bange for at ødelægge den med de forkerte krydderier. Nu tør jeg bruge andet end salt, peber og basilikum og har lært at sammensætte krydderierne. Jeg synes, jeg har skærpet min opmærksomhed omkring smagen, siger Tanja Jørgensen. Du er jo uddannet til at lave mad burde du ikke kunne det her i forvejen? Jo, jeg er uddannet til det, men smagen er måske ikke det, vi lærer mest om på skolen. Der kommer så mange nye ting til Fortsættes næste side økonomaen 3 2003 19

kan de li østers? hele tiden, også færdigvarer, som vi bruger i køkkenerne. Men smagen er det vigtigste! Og så er det vigtigt, at vi ikke gror fast, men får lov til at udvikle os hele tiden. For mig er der en anden tilfredshed i at gå hjem fra arbejde, når jeg har fået noget af maden til at smage virkeligt godt! Kan godt lave mad For Michael Dinesen og hans kollega flyttede kurset også milepæle. Hos dem lå nerven i dialogen med kursisterne, og det rykkede på deres opfattelse af sygehusmad og måden den tilberedes på. Men skal de som faglærte ikke netop kunne få maden til at smage? Nu taler jeg ud fra min verden: Når man i de store køkkener har økonomaer, som laver opskrifterne, fjerner man initiativet fra dem, som laver maden. Jeg kan jo se, at de godt kan lave mad, men lige som jeg er nødt til at opkvalificere mig, er de det også. Jeg har selv været på hospitalet og oplevet dårlig hospitalsmad, men der er jo nogle ting, som gør, at maden ikke er ligeså spændende, når den når op til fru Jensen på afdelingen, som når den forlader køkkenet. Der går f.eks. rigtig lang tid, og maden bliver kedeligere, fordi den ikke er frisk længere. Udfordringen for køkkenerne er at finde ud af, hvordan de vil forholde sig til det. Jeg tror personligt godt, at de kunne lave mere á la carte mad, men hvis man skal revolutionere sygehusmaden, skal man have kompetencerne til det. Tror du, at de går hjem og laver bedre mad efter at have været på kursus? Jeg tror, de forholder sig anderledes til maden. Hvis der står i opskriften, at der skal 100 gram rosmarin eller timian i, så smager de og tør sige:»nej, der skal 20 gram mere i.«men Rom blev jo som bekendt ikke bygget på en dag, og jeg tror heller ikke, de er færdige med at finde ud af, hvad de har lært, siger Michael Dinesen. SMAG Sygehusmad og Gastronomi Kurset er udviklet af amtssygehusene i Glostrup, Gentofte og Herlev samt Hotel- og Restaurantskolen. Målet er at øge forståelsen for smag, anretning og tilberedning af institutionsmad give maden et gastronomisk løft og deltagerne et uddannelsesmæssigt løft. Kurset henvender sig kun til faglærte medarbejdere i institutionskøkkener, og de undervises kun af kokke. Kurset varer fem uger og er en kombination af undervisning, foredrag, øvelser og ekskursioner. Omkring 100 medarbejdere fra amtets sygehuskøkkener skal på kurset. Det kan lade sig gøre, fordi SMAG-kurset er udformet som et jobrotationsprojekt i samarbejde med amtets arbejdsmarkedskontor, og det koster derfor ikke køkkenerne noget. En medarbejder på kursus erstattes af halvanden ufaglært jobtræningsmedarbejder. En del af disse kommer fra et projekt, der går ud på at få etniske kvinder i arbejde. Jobrotationsprojektet og projektet for de etniske kvinder giver os samtidig mulighed for at finde køkkenassistenter, for vi mangler medarbejdere i køkkenerne, siger cheføkonoma Gitte Breum, Glostrup, som også er formand for SMAGkursets styregruppe. 20

økonomaen 3 2003 21

Samarbejde med syvmileskridt Ringkøbing Amt har iværksat en række initiativer for at undgå fejlernæring på sygehusene. I Holstebro er kosttilbuddene mere omfattende end nogensinde, og for at opnå bedst mulig effekt kræver det forbedret samarbejde mellem køkken- og plejepersonale. Derfor har sygehusene ansat en kostkonsulent som bindeled mellem faggrupperne. birgit søes rasmussen 22 Hanne Sahl startede i september sidste år som kostkonsulent. Hun har en baggrund som økonoma på Holstebro Centralsygehus. Som kostkonsulent forsøger hun at skabe sammenhæng i madens vej fra køkken til patient. Førhen koncentrerede vi i køkkenet os først og fremmest om at lave maden. Når den var afleveret, var vi færdige med vores arbejde.vi oplevede somme tider, at plejepersonalet havde problemer med at håndtere maden, rekvirere de rigtige diæter, bestille den rette mængde mad o.s.v. Det gik ikke altid, som vi forventede i køkkenet, for der manglede en sammenhæng i tingene. Det er baggrunden for oprettelsen af stillingen som kostkonsulent, forklarer Hanne Sahl, som nu tilbringer en stor del af arbejdstiden ude på afdelingerne. Initiativet til oprettelsen af den nye stilling kommer fra køkkenet, der har været nødt til at flytte lidt rundt på ressourcerne for at få økonomien til at hænge sammen, da der ikke er tilført flere penge til køkkenet. Sygehuskosten er omlagt ad flere omgange.tilbage i 1999 startede man forsøg med et udvidet tilbud til to medicinske plus en gastrokirurgisk afdeling. Senere kom yderligere tre afdelinger med. Og sidste år kom samtlige afdelinger med, så ordningen nu er fuldt udbygget. Køkkenet har tre tilbud: normalkost, sygehuskost og kost til småtspisende patienter. Samarbejde er også mere arbejde Siden starten i 1999 er tilbuddene revideret i takt med de indhøstede erfaringer. Maden er blevet meget mere kompleks, og dermed er risikoen for spild også vokset.vi vil gerne udnytte ressourcerne bedst muligt, og undgå at alt for meget havner i grisespanden frem for i patienternes maver. Også af den grund er det meget vigtigt, at alle faggrupper får en større viden, og at vi bliver bedre til at samarbejde på tværs, fastslår cheføkonoma Birgit Drost. En af kostkonsulentens vigtigste opgaver er da netop også vejledning og information af plejepersonalet. De fleste hilser ordningen velkommen, mens enkelte er lidt skeptiske. De frygter, at det øgede samarbejde betyder nye byrder i en i forvejen travl arbejdsdag. Blandt andet de obligatoriske screeninger og registreringer, der er indført for at finde ud af, hvilken mad de enkelte patienter skal have. Men generelt må man sige, at plejepersonalet gerne vil være med i et udvidet samarbejde. De bakker op. Også fordi der på landsplan er meget fokus på madens betydning. Vi kan desuden se, at interessen har en afsmittende virkning på patienterne, fortæller Bente Haislund, sygeplejerske og kostansvarlig på kirurgisk afdeling. Samtlige afdelinger har en kostansvarlig, der fungerer som en slags indpisker. Fortsættes næste side

foto: claus haagensen, chili Interessen for maden smitter af på patienterne og samarbejdet giver en god følelse af sammenhæng, siger (fra venstre) Birgit Drost, Lone Degn Olesen og Hanne Sahl. økonomaen 3 2003 23

samarbejde med syvmileskridt Birgit Drost tilføjer, at det tværfaglige samarbejde giver en god følelse af sammenhæng for patienten, som jo er i centrum for bestræbelserne. Ansatte på kursus I forbindelse med kostomlægningerne har cirka 550 af sygehusets ansatte været på et to timers kursus. Klinisk diætist Lone Degn Olesen stod for undervisningen i samarbejde med Hanne Sahl og en sygeplejerske. Lone Degn Olesen har endvidere udfærdiget kostregistreringsmaterialet til brug ved screening og registrering af patienterne, ligesom hun har stået for udarbejdelsen af et lille praktisk lommeskema, som plejepersonalet kan bruge til hurtigt at orientere sig om næringsværdien af en række forskellige fødemidler. Som klinisk diætist står Lone Degn Olesen for vejledningen af patienterne, mens kostkonsulenten tager sig af kontakten til personalet. Kostkonsulenten som bindeled Kostkonsulenten færdes meget ude på afdelingerne. Nogle steder er hun efterhånden blevet et kendt ansigt, som man lige griber fat i med et eller andet spørgsmål. Eller måske med et ønske til køkkenet, for kontakten går via Hanne Sahl begge veje. Sygehuset er en stor arbejdsplads at komme rundt på. Jeg tror ikke, at alle ved, at der er kommet en kostkonsulent, så jeg arbejder stadig på at blive mere kendt. Det 24 tager lang tid at blive en integreret del af huset, siger Hanne Sahl. En del har dog lært at gøre aktivt brug af hendes viden og af hendes funktion som bindeled. For eksempel har hun været inviteret med til et personalemøde på en medicinsk afdeling, hvor hele personalet var meget opsatte på at gå ind i arbejdet omkring ernæring. Med udgangspunkt i de ting, som afdelingen allerede gør godt, foreslog kostkonsulenten forskellige ændringer. Undervejs kom det også frem, at personalet var en smule frustrerede over, at portøren hentede madvognen allerede kl. 12. Hanne Sahl kunne oplyse dem om, at de har ret til at have den et kvarter længere. Lettede henvendte personalet sig efterfølgende til portøren og fik selv rettet op på det lille problem. Øget forståelse Forståelsen mellem køkken- og plejepersonalet bevæger sig med syvmileskridt. I køkkenet er vi blevet mere opmærksomme på de betingelser, som plejepersonalet arbejder under, og hvorfor håndteringen af maden ikke altid kan være optimal. Jeg har for eksempel set, at overblikket med hensyn til maden pludselig mistes, når der sker et eller andet uforudset, som fanger plejepersonalets opmærksomhed, forklarer Hanne Sahl. I forbindelse med omlægningen af kosten har vi gjort mere for at gøre selve måltidet hyggeligt. Der er stillet små borde op på stuerne, så patienterne kan spise sammen, hvis de er i stand til det og har lyst. Det sociale fællesskab gør, at de syge får bedre appetit og spiser mere, oplyser Bente Haislund. Løber stærkere Køkkenet har de seneste år været inde i en rivende forandringsproces, hvor de ansatte er pålagt en stribe nye arbejdsopgaver, uden at der er tilført flere ressourcer. Selv om alle skal løbe stærkere, er det faktisk gået forbavsende godt. Medarbejderne er gode til at omstille sig og tage nye ting ind. Alle bliver inddraget i beslutningerne, så de har en forståelse for tingene. De siger fra, hvis de ikke mener, at en opgave kan lade sig gøre.vi tager en snak, og måske foreslår personalet nogle juste-

foto: claus haagensen, chili ringer, så det alligevel kan lade sig gøre, forklarer Birgit Drost. Hun ville ønske, at personalet kunne komme mere ud på afdelingerne og få et bedre indblik i madens vej fra køkken til patient, men det tillader tiden desværre ikke. Et skridt på vejen Birgit Drost og Hanne Sahl er enige om, at sygehusets udvidede kosttilbud er et stort skridt i retning af at sikre den bedst mulige ernæring til patienterne. Men de er også enige om, at der er en række forudsætninger, der skal falde i hak, inden man kan tale om en entydig succes. Det er helt nødvendigt med mere viden. For eksempel mangler en del af personalet vejledning i, hvordan man udfylder en kostrekvisition. Det er også nødvendigt at få madspildet minimeret. Vejen frem handler i høj grad om dialogen på tværs af faggrupperne.vi inspirerer hinanden. Den store opmærksomhed, der er på maden, skal fastholdes. Ellers daler interessen, mener Birgit Drost. Kostkonsulenten er foreløbig ansat frem til september i år. En evaluering af effekten af hendes arbejde skal vise, om der ud over denne dato fortsat skal være en kostkonsulent på Holstebro Centralsygehus. Samarbejde betyder også mere arbejde. Og nogle er skeptiske overfor de nye arbejdsopgaver med screening og registrering af, hvad patienterne har brug for af mad. økonomaen 3 2003 25

Forfølg maden Et kik udefra på sygehusmaden i Ringkøbing Amt viser hvor mange holdninger og handlinger, der sætter sit præg på maden, før den når patienten, og hvad det betyder for patientens oplevelse. mette jensen Den mest uundværlige råvare i al god hjemmelavet mad er kærlighed til dem, du laver maden til. Det sagde endog Sophia Loren ifølge Peter Malmkjærs citatbog: Bordets glæder. Bogen har kvalitets- og udviklingskonsulent Pia Meden Baumgarten haft fat i, da hun i 2002 lavede en analyse af sygehusmaden for Ringkøbing Amt. Hendes opgave var at følge madens vej fra råvare til den var spist af patienterne blandt andet for at finde ud af hvilke holdninger og hvis holdninger, der betyder noget for både personalets og patienternes oplevelse af maden. Og undersøgelsen viser lidt om de vanskeligheder, der er med at lade kærligheden strømme gennem maden helt fra køkken til patient. Mad med fordomme Undersøgelsen var sat i gang af de ledende økonomaer sammen med lederen af køkkenområdet. Og bag undersøgelsen ligger holdningen, at maden er en væsentlig del af behandlingen, men at den også har en vigtig social funktion og derfor betyder meget for oplevelse af at ligge på sygehus. Undersøgelsen viser, at der generelt er tilfredshed med maden. Men også at der er mange faktorer og forskellige opfattelser af mad der påvirker madens kvalitet. Køkkenpersonalets opfattelse af kvalitet, når de vælger råvarer og tilbereder maden, portørernes, når de transporterer maden ud på afdelingerne og måske lader den vente til fordel for andre opgaver, og plejepersonalets og serviceassistenternes, der kommer til udtryk, når de serverer maden for patienterne. Undersøgelsen viser også, at patienterne er en bred målgruppe med mange forskellige meninger og forventninger til maden. Og den mest overraskende konklusion er nok, at uanset hvad køkkenet gør for at lave frisk mad af bedste kvalitet, så vil den blive mødt med den fordom, at det er storkøkkenmad altså ikke frisk mad, skriver Pia Meden Baumgarten i rapporten. Og den fordom hindrer patienterne i at nyde maden på samme måde som hjemme. Snak bedre sammen En anden konklusion er, at køkkenets medarbejden og plejepersonalet skal tale mere og bedre sammen for at servicere patienterne bedst muligt, men også for at udnytte hinandens ressourcer godt. F.eks. anbefales alle personalegrupper at opgive de forudindtagede meninger, såsom at noget arbejde er mere professionelt end andet. Sådanne holdninger hindrer nemlig også et produktivt samarbejde, viser Pia Meden Baumgartens analyse. Mangel på tid, både i køkkenet og på afdelingerne, er med til at skabe frustrationer hos medarbejderne. Køkkenets medarbejdere ærgrer sig over at de ikke 26

foto: claus haagensen, chili har tid til at lave alt selv og over, at plejepersonalet efter deres mening ikke ofrer maden tilstrækkelig opmærksomhed. Omvendt bekymrer det plejepersonalet, at de undertiden skal bruge megen tid på maden, f.eks. til at made patienterne, så de får svært ved at nå de almindelige sygeplejeopgaver. Kik hinanden over skulderen Undersøgelsen munder ud i flere anbefalinger om at kikke hinanden over skuldrene i det daglige. F.eks. anbefales det at informere især plejepersonalet, men også lægerne, mere om maden, men også om køkkenet som arbejdsplads. Plejepersonalet kan f.eks. inviteres på en rundvisning i køkkenet, foreslår rapporten. Der også anbefaler medarbejderne i køkkenet at komme mere ud på afdelingerne. Hvis anbefallingerne skal følges kræver det imidlertid både økonomiske og menneskelige ressourcer. Personalet i køkkenerne har vænnet sig til, at deres arbejde er et område i forandring, siger de, og derfor er de åbne overfor forslag til hvordan køkkenets drift kan optimeres. Men det skal være ændringer, der kommer patienterne til gode! Forandringerne skal ikke ske af rene og skære besparelseshensyn. Sygehusmad nu og i fremtiden Pia Meden Baumgarten, juni 2002. Ringkjøbing Amt, kvalitets- og udviklingsafdelingen for sundhedsvæsenet. En af de mere overraskende konklusioner i rapporten viser, at maden fra sygehuskøkkenet altid vil blive mødt af patienternes fordomme, om at storkøkkenmad ikke er frisk mad! økonomaen 3 2003 27

Klædt på til nye arbejdstider Op mod 500 ledere og tillidsrepræsentanter er af Økonomaforeningen blevet godt rustede til at arbejde med de nye arbejdstidsregler, der træder i kraft den 1. april. De nye regler er på en række områder meget forskellige fra de regler, der gælder i dag. Blandt andet bliver der nu mange muligheder for at lave aftaler lokalt om, hvordan arbejdstiden skal indrettes. Derfor har hovedbestyrelsen bestemt, at ledere og tillidsrepræsentanter ved fyraftensmøder i kredsene i begyndelsen af året skulle informeres om de nye regler. Mødeplaner over mindst fire uger og de nye regler for planlægningen af arbejdstiden var der landet over mange spørgsmål om. Også muligederne for at lave lokale aftaler blev vendt flere gange på de fleste møder. De fleste spørgsmål blev afklaret. Men nogle må vente til efter april, når det er muligt at tjekke, om kommunens lønsystem nu også er forberedt på og kan klare de nye regler. Økonomaforeningens formand, Irene Kofoed-Nielsen, har tidligere i økonomaen opfordret ledere og medarbejdere på alle arbejdspladser til at drøfte de nye regler og de muligheder, de giver. suz 28

KORT... Rejselegat 22 ledere og tillidsrepræsentanter fra Viborg Amt havde fundet vej til Skive Sygehus for at høre mere om de nye regler om arbejdstiden, der træder i kraft 1. april. Diabetesforeningen uddeler rejselegater til diabetesinteresserede diætister. Legatet kan anvendes til kongres-, kursus- og studierejser. Der kan ikke søges om dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller vikarudgifter. Du skal indsende et ansøgningsskema, som du kan få i Diabetesforeningen. Ansøgningsskemaet kan også hentes på www.diabetes.dk. Ansøgningsskemaet samt kopi af eventuelt abstract eller poster skal være Diabetesforeningen i hænde senest mandag den 3. marts. Ansøgninger, der modtages senere, vil ikke komme i betragtning. Diabetesforeningen Rytterkasernen 1 5000 Odense C Att. Gitte Lippert Tlf. 6312 9046 Ove Juel-Christensens mindelegater Legatuddelingen finder sted i Økonomaforeningen den 12. maj, kl. 10. Se annoncering af legaterne i økonomaen 2/03. foto: ole mortensen økonomaen 3 2003 29