K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N D E C E M B E R 2 0 1 5 Baggrund I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Bevæggrunden for valget af temaet er at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er således tale om målsætninger for en delmængde af det samlede specialiserede socialområde, der er kendetegnet ved højt specialiserede indsatser målrettet målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder, og som derfor kræver et tværgående samarbejde mellem kommunerne og regionen for at sikre bæredygtige tilbud. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der ligeledes indgår i valget af det særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad den forrige regerings 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene som styringsredskab og til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne tydeliggør, hvorledes der samarbejdes omkring at sikre en bæredygtig tilbudsvifte på det tværgående specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. Fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde vil kunne tydeliggøre hovedstadsregionens fokus herpå og sende et klart signal til det centrale niveau om samarbejde mellem kommuner og mellem kommuner og region. Både fra politisk og administrativt hold i er det tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og 1
opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde vil kunne medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor. Endelig er der i Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for fælles målsætninger for det tværgående samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte på det specialiserede socialområde, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde. Nærværende kommissorium fastsætter formål, organisering, indhold, tilgang samt proces for udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Formål Formålet med fælles målsætninger er at understøtte koordination, samarbejde, faglig udvikling og ejerskab for det tværgående specialiserede socialområde blandt kommuner og region med henblik på at sikre den nødvendige forsyning af højt specialiserede sociale tilbud. De fælles målsætninger skal blandt andet bidrage til at skabe øget forståelse for og fokus på, inden for hvilke målgrupper der de kommende år er behov for tværkommunale tilbud, det vil sige, hvor målgrupperne er så små og/eller komplekse, og/eller hvor indsatserne kræver særlige fysiske rammer, særlig viden, kompetencer m.v., der i udgangspunktet ikke befordrer, at alle kommunerne hver især har sit eget tilbud, men at der derimod er behov for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet og har incitament hertil. Sideløbende med de fælles målsætninger er der i et fokus på styring af udgiftsniveauet på det specialiserede socialområde bl.a. i form af fokus på takstudvikling, herunder udvidelse af den årlige analyse af takstudviklingen, videndelingsaktiviteter om styring m.v.. Styring af udgiftsniveauet adresseres således i andre sammenhænge og vil derfor ikke være et bærende element i arbejdet omkring de fælles målsætninger. 2
Organisering Fælleskommunalt sekretariat forestår udarbejdelsen af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Udarbejdelsen vil ske med inddragelse af alle 29 kommuner i hovedstadsregionen samt Region Hovedstaden på administrativt og politisk niveau. Formulering af fælles målsætninger vil ske i samarbejde med en til formålet nedsat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra otte kommuner samt Region Hovedstaden. Kommunerne vil blive udvalgt, så der sikres en bred repræsentation af kommuner i forhold til befolkningsstørrelse, geografisk beliggenhed og antal tilbud. Der vil på tværs af deltagerne blive sikret deltagelse fra voksenspecialområdet og børne- og unge specialområdet. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning fungerer som styregruppe for udarbejdelsen og vil således blive inddraget i projektets forskellige faser, herunder udvælgelse af fokusområder, målsætninger, handlinger mv. Metodisk tilgang For at sikre et bredt og solidt ejerskab til de fælles målsætninger er det vigtigt med en proces for formuleringen af målsætningerne, som inddrager alle relevante parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder fastsættes, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Formuleringen af de fælles målsætninger vil derfor foregå i cyklisk proces med dialog mellem de involverede parter over fire faser, se faserne illustreret i figur 2. Figur 2: Faser i udarbejdelsen af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde 3
Fase 1: Fokusering Formålet med denne fase er at angive den overordnede ramme for de fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde med henblik på at tydeliggøre, hvad der er tværgående og således kræver samarbejde for at sikre en forsyning, udvikling mv. heraf. Dette skal bl.a. ske via en afdækning af området, fastsættelse af det overordnede formål samt fastsættelse af tre til fem fokusområder. Fase 1 består af følgende tre dele: 1. Drøftelse i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning det overordnede formål og fokusområder. Embedsmandsudvalget har udpeget følgende overordnede fokusområder som genstand for arbejdsgruppens videre arbejde: Koordination og tilrettelæggelse af tilbudsvifte i hovedstadsregionen, herunder incitamentsstruktur. Faglighed, videns- og evidensbaserede metoder og resultatdokumentation.. 1. Præsentation af processen for formulering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde på s årlige dialogmøde for politikere (udvalgsmedlemmer). Politikerne vil få indblik i rammen og det overordnede formål med formuleringen af fælles målsætninger og vil få mulighed for at komme med input til fokusområder (indholdet af dialogmødet er nærmere beskrevet i afsnittet Dialogmøde nedenfor). 2. Arbejdsgruppen opstiller forslag til de udvalgte fokusområder. Fase 2: Omsætning Formålet med denne fase er at angive en til to fælles målsætninger inden for hver af de udvalgte fokusområder på det tværgående specialiserede socialområde. Dette med henblik på at tydeliggøre et fælles grundlag for det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde om borgere med behov for højt specialiserede indsatser. Fase 2 består af følgende tre dele: 1. Afholdelse af dialogmøde på administrativt niveau med deltagelse fra kommunerne og Region Hovedstaden. Præsentation af processen for formulering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde, herunder de udvalgte fokusområder. Der gives mulighed for at komme med input til formuleringen af konkrete målsætninger under fokusområderne (indholdet af dialogmødet er nærmere beskrevet i afsnittet Dialogmøde nedenfor). 2. Arbejdsgruppen opstiller forslag til konkrete målsætninger. 3. Drøftelse i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning af arbejdsgruppens forslag til konkrete målsætninger. Fase 3: Konkretisering Formålet med denne fase er at udvælge få konkrete målbare indikatorer for hver af de fælles målsætninger. Dette med henblik på at tydeliggøre udgangspunktet for indfrielse af de fælles målsætninger, herunder at sikre løbende evaluering og systematisk opfølgning på målsætningerne. Fase 3 består af følgende tre dele: 4
1. Arbejdsgruppen opstiller forslag til konkrete indikatorer til opfølgning på målsætningerne. 2. Afholdelse af dialogmøde på administrativt niveau med deltagelse fra kommunerne og Region Hovedstaden, hvor der gives mulighed for at komme med input til udvælgelse af konkrete indikatorer til opfølgning på målsætningerne. 3. Drøftelse i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning af arbejdsgruppens forslag til konkrete indikatorer. Fase 4: Godkendelse Formålet med denne fase er, at de administrative såvel som det politiske niveau godkender de fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Det endelige udkast til fælles målsætninger behandles i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning, K29 og KKR Hovedstaden med henblik på anbefaling om godkendelse i de 29 kommuner og Region Hovedstaden. De fælles målsætninger behandles og godkendes derefter politisk i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden med henblik på indarbejdelse i Rammeaftale 2018. Dette med henblik på at sikre en bred forankring af de fælles målsætninger samt understøtte implementeringen heraf. Dialogmøder Dialogmødet på politisk niveau vil blive afholdt som en integreret del af s årlige dialogmøde for politikere (udvalgsmedlemmer) primo 2016. Udvalgsmedlemmerne vil blive præsenteret for arbejdet med formuleringen af de fælles målsætninger på det tværgående specialiserede socialområde. Dialogmøderne på administrativt niveau afholdes for repræsentanter fra kommunerne og Region Hovedstaden på fagchefniveau. Det første dialogmøde vil tage udgangspunkt i forslag til overordnede fokusområder udvalgt af Embedsmandsudvalget samt input hertil fra politiker-dialogmødet. Der gives mulighed for at komme med input til formuleringen af konkrete målsætninger under fokusområderne. Det andet dialogmødet vil tage udgangspunkt i forslag til målsætninger godkendt af Embedsmandsudvalget. Der gives mulighed for at komme med input til udvælgelse af konkrete indikatorer til opfølgning på målsætningerne. Dialogmøderne forventes afholdt i form af workshops. Fælleskommunalt sekretariat vil tilrettelægge dialogmøderne i samarbejde med den nedsatte arbejdsgruppe, og vil desuden forestå faciliteringen af dialogmøderne. Proces Udarbejdelse af de fælles målsætning vil blive påbegyndt primo 2016 og vil foreligge ved udgangen af 2016, således at målsætningerne kan behandles i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden primo 2017. Dette med henblik på indarbejdelse i Rammeaftale 2018. I figur 3 fremgår en tentativ procesplan for de enkelte elementer i formuleringen af målsætningerne. 5
Figur 3: Tentativ procesplan for formulering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen 2016 Faser Fase 1. Fokusering Fase 2. Omsætning Fase 3. Konkretisering Fase 4. Godkendelse 2015 2016 2017 Aktiviteter Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Fælles målsætninger Drøftelse af formål og ramme i ESS 20. Tilrettelæggelse, nedsættelse af arb.grp. og research Drøftelse og beslutning i ESS (kommissorium) 4. Arbejdsgruppe (1. møde) - fokusomr. og målsætninger 21. Dialogmøde på pol. niveau (input til fokusområder) 5. Dialogmøde på adm. niveau (input til målsætninger) 10. Arbejdsgruppe (2. møde) målsætninger 31. Forslag til målsætninger behandles og godkendes i ESS 2. Arbejdsgruppe (3. møde) målsætninger og indikatorer 10. Arbejdsgruppe (4. møde) indikatorer 15. Dialogmøde på adm. niveau (input til indikatorer) 7. Arbejdsgruppe (5. møde) indikatorer 22. End. udkast til fælles målsætninger behandles i ESS 2. Arbejdsgruppe (6. møde) evt. justeringer 9. (Evt. 2. behandling i ESS) 14. End. udkast til fælles målsætninger behandles i K29 End. udkast til fælles målsætninger behandles i KKR Godkendelse i kommuner og Region Hovedstaden Mødeaktiviteter 12. 20. 22. 16. 25. Embedsmandsudvalget Socialområdet & Specialundervisning 20. 4. 20. 18. 2./ 30. 25. 2. 14. 6