Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011

Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1

INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode... 12 2. Deltagelse, etnicitet... 13 3. Skoletrivsel, selvvurderet helbred... 14 4. Symptomer... 15 5. Atopiske lidelser, morgenmad... 16 6. Morgenmad, frokost... 17 7. Motion... 18 8. Motion, overvægt... 19 9. BMI... 20 10. Rygning... 21 11. Vandpibe, alkohol... 22 12. Alkohol... 23 13. Hash, fritidsjob... 24 14. Voksenkontakt... 25 2

Resume: Sundhedsprofilen for udskolingsårgangen 2010-2011 omhandler resultater fra spørgeskemaer og samtaler med 217 elever i kommunens 9. klasser foretaget af kommunens børne-ungelæge. Det svarer til 95 % af den samlede udskolingsårgang. Formålet med sundhedsprofilen er at følge sundhedsadfærden blandt de 15-årige, dels for at kunne screene for problemer med mulighed for at hjælpe den enkelte unge, men også for at kunne målrette en indsats mod de eventuelle problemer, som sundhedsprofilen viser, enten på den enkelte skole eller i kommunen. Resultaterne ser sådan ud: Resultater: 94 % trives godt i skolen 80 % vurderer deres helbred som værende godt 63 % spiser morgenmad på alle skoledage 10 % af eleverne spiser aldrig morgenmad 70 % af eleverne spiser frokost på alle skoledage 67 % motionerer mindst 2 gange om ugen 40 % af pigerne motionerer en gang om ugen eller mindre 29 % af drengene er overvægtige, heraf er 7,5 % svært overvægtige 20 % af pigerne er overvægtige, heraf er 3,4 % svært overvægtige 73 % har aldrig prøvet at ryge eller har røget en gang 8 % ryger dagligt 51 % har prøvet at ryge vandpibe 54 % har aldrig prøvet at være fulde 17 % er fulde mindst en gang om måneden 8 % har prøvet at ryge hash 17 % arbejder i fritidsjob mere end 5 timer om ugen 13 % har ikke nogen voksen at tale fortroligt med Konklusion: De fleste elever i Ishøj Kommune er glade for at gå i skole, men en lille gruppe på 6 % trives ikke i skolen. En ny undersøgelse viser at elever, der mistrives i skolen, er i risikogruppe både med hensyn til kriminalitet og brug af rus- og nydelsesmidler. Mange af disse elever tilhører erfaringsmæssigt familier, som familiecenteret arbejder med at sætte støttende foranstaltninger ind overfor.13 % af de unge har ikke en voksen at tale fortroligt med, hvilket også er en bekymrende faktor. I Ishøj Kommune er der langt færre unge i 9. klasse, der drikker alkohol sammenlignet med unge i 9. klasse i andre kommuner i Region Hovedstaden. Der er færre, der drikker sig fulde hver weekend, sammenlignet med tidligere år. Antallet af elever, der ryger dagligt er steget marginalt; til gengæld er der færre lejlighedsrygere. Knap en fjerdedel af eleverne spiser aldrig eller sjældent morgenmad. Såvel i denne profil som i andre undersøgelser findes at manglende morgenmad hænger sammen med overvægt, manglende motion samt øget tendens til at ryge cigaretter og prøve hash. Derfor er der ved udskolingssamtalen stor bevågenhed overfor manglende morgenmad som en risikofaktor. Andelen af elever, der er overvægtige, motionerer mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, sjældent spiser morgenmad, ryger dagligt og har prøvet hash har stort set været stabil de sidste 4 år. 3

DISKUSSION Skoletrivsel Størstedelen af eleverne (70 %) er glade for at gå i skole. 6 % svarer, at de ikke bryder sig om det. Oftest kalder de det selv skoletræthed, men de fleste skal alligevel videre i et skoleforløb, for eksempel 10. klasse, og regner med at et skoleskift vil afhjælpe skoletrætheden. Om eleverne synes godt om at gå i skole eller ej har stærk sammenhæng med, hvordan de generelt trives med deres liv. En landsdækkende undersøgelse fra 2010 (1) viser at 8 % af eleverne i 8. klasse ikke bryder sig om at gå i skole. Samme undersøgelse fremstiller stærke indikatorer på, at trivslen i skolen har væsentlig betydning for den unges (mis)brug af rus- og nydelsesmidler og den relativt alvorlige kriminalitet. Skolen er en utrolig vigtig institution for de unge, og hvordan de trives socialt og fagligt i denne har en kolossal stærk sammenhæng med, hvordan børn og unge trives i deres liv i det hele taget og deres motivation og muligheder for en tryg fremtid. Selvvurderet helbred De fleste unge synes de har et udmærket helbred. Mange unge angiver at have et dårligt helbred, hvis de har en usund livsstil såsom for meget junkfood og manglende motion. Kronisk lidelse som for eksempel astma eller diabetes vurderer de ikke som dårligt helbred. De, der vurderer deres adfærd som ikke sund, er i en del tilfælde meget motiverede for at ændre eksempelvis kosten eller sengetider. Ofte bliver der i forbindelse med samtalen lavet en eller to aftaler om ændringer, og hvis den unge er interesseret, bliver han/hun ringet op en eller to måneder senere, sådan at der bliver fulgt op på aftalen. Symptomer Mange af eleverne har haft symptomer indenfor de sidste 14 dage. Langt flere piger end drenge rapporterer hovedpine, mavesmerter og humørsvingninger. Mavesmerter er meget ofte relateret til menstruation, mens hovedpine har flere årsager. Den høje forekomst af humørsvingninger blandt pigerne hænger også i nogen grad sammen med menstruationsgener, men udgør ikke hele forskellen. En del siger selv, at det ikke er mere end alderssvarende. Hovedpine kan hænge sammen med kost- og væskevaner, manglende søvn og stress. Mange unge sover sent og har meget uregelmæssige sengetider. De fleste ved ikke, hvor stor betydning søvnen har for både velvære og koncentration. Tilstrækkelig søvn er stærkt udfordret af de unges sociale liv, lektier og den elektroniske verden. Atopiske lidelser De høje forekomster af atopiske lidelser skyldes, at der ved selvvurderet sygdom som astma, høfeber og eksem sker en vis overdiagnosticering p.g.a. usikkerhed om, hvad der er reel sygdom, samt at der både spørges om de aktuelt har og har haft sygdommene. Årsagen til at der spørges om eleverne har haft atopiske lidelser er at tidligere astma og børneeksem giver øget risiko for andre typer allergier og eksemer eller for at sygdommen vender tilbage, og det er derfor vigtigt at rådgive i forhold til forebyggelse og valg af uddannelse. Ved helbredsundersøgelsen vurderes det, at ca. 6 % af eleverne har astma, 11 % har høfeber og 5,5 % har eksem. 4

Morgenmad Cirka 60 % af eleverne spiser morgenmad hver dag; dette tal har ligget stabilt gennem de sidste 4 år. I en fælleskommunal sundhedsprofil for skoleåret 2009-2010 (2) spiser 77 % af eleverne morgenmad hver dag. I Ishøj spiser 23 % aldrig morgenmad eller kun 1-2 gange om ugen. I den fælleskommunale sundhedsprofil gælder det for 12,5 %. I Ugeskrift for Læger var der i oktober måned 2 artikler om morgenmad. Den ene påviste hvordan morgenmadsvaner er påvirket af familiestrukturen (3). Undersøgelsen byggede på skolebørnsundersøgelsen fra 2006 omhandlende børn i alderen 11-15 år. (Uregelmæssige morgenmadsvaner var defineret som det at spise morgenmad 0 eller 1 gang på en skoleuge). Den viste, der var signifikant flere børn i eneforsørgerfamilier der havde uregelmæssige morgenmadsvaner (20,5 %) sammenlignet med traditionelle familier (13 %). Resultatet var mest udtalt blandt de 15-årige. For pigernes vedkommende var der øget risiko for uregelmæssige morgenmadsvaner i både eneforsørgerfamilier og sammenbragte familier. For at kunne sammenligne resultaterne med undersøgelsen i Ugeskrift for Læger er der nedenfor lavet en næsten tilsvarende opdeling i uregelmæsssige (0-2 gange på en skoleuge) og regelmæssige morgenmadsvaner (3-5 gange) Elevernes morgenmadsvaner fordelt på skolerne. Den anden artikel påpeger, hvilke problemer, der knytter sig til uregelmæssige morgenmadsvaner(4). Der er fundet sammenhæng mellem overvægt og manglende morgenmad, uden at man kan sige noget om årsagen. Ligeledes er der fundet sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og risikoadfærd. Årsagssammenhængen er imidlertid ikke klarlagt, fordi manglende morgenmad er associeret med mange andre livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan spille ind på indlæring og adfærd. Nedenfor er vist sundhedsadfærden for dem, der spiser morgenmad dagligt og dem, der gør det sjældnere i udskolingsårgangen 2010-2011 i Ishøj Kommune. 5

Sammenligning af elever, der spiser morgenmad dagligt med dem, der gør det sjældnere Sammenligningen viser, at blandt dem, der ikke spiser morgenmad dagligt, er der flere, der vurderer deres helbred som dårligt, flere der motionerer mindre end 2 gange om ugen, flere der er overvægtige, flere, der har prøvet at ryge og flere, der har prøvet at ryge hash, mens der stort set ingen forskel er i de to grupper på, hvor mange der har drukket alkohol. Der kan ikke siges noget sikkert om årsagssammenhængen. Hvad kan der gøres? En af anbefalingerne i Ugeskrift for Læger er at der bør være et tilbud om morgenmad, specielt i områder med ressourcesvage familier. En anden, at det er vigtigt at bremse op for den stigende polarisering i kostvaner, fedme og sundhedsadfærd, og at det blandt andet kan gøres ved at indføre sund kost i vuggestuer, børnehaver og skoler med deltagelse af børnene i madlavningen. Et projekt med ny nordisk mad i 3. og 4. klasser, OPUS-projektet, undersøger i øjeblikket, hvordan det at spise sund mad i skolen påvirker børnenes læring, adfærd og en række risikofaktorer for senere sygdom. Derudover må anbefalingen være i forbindelse med samtaler med børn og familier, hvor der ikke er regelmæssige morgenmadsvaner, at være opmærksom på andre levevilkår, der kan påvirke barnet/den unge i en negativ retning. Motion i fritiden 27 % af eleverne motionerer dagligt og lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet og reducerer dermed risikoen for livsstilssygdomme. Det gælder for flere drenge end piger. Andre 43 % motionerer mindst 2-4 gange ugentligt. Det betyder, at der er en restgruppe på 30 %, dobbelt så mange piger som drenge, der har et så lavt fysisk aktivitetsniveau, at det indebærer en sundhedsrisiko. Der er forskellige forklaringer på, hvorfor de unge ikke motionerer. Både fritidsarbejde og mange lektier gives som begrundelser eller de finder det kedeligt. Det er ikke så enkelt at få de unge til at bevæge sig mere, men bedre mulighed for fysiske aktiviteter i lokalmiljøerne kunne stimulere flere unge til at bevæge sig. Mange af nutidens unge vil ikke gå til foreningssport, hvor de skal komme på bestemte træningstider, men vil gerne have friheden til selv at bestemme og være med, hvor spontan boldspil eller lignende opstår. Hvis det ikke er sjovt eller giver et socialt udbytte, har de unge ikke lyst til at motionere. 6

Procent Daglig motion i skolen vil sikre at alle elever får bevæget sig. En stor konsensuskonference afholdt af Kulturministeriets idrætsudvalg i oktober 2011 har konkluderet, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, og at det gælder uanset alder. Der er altså både en sundmæssig og en indlæringsmæssig gevinst ved at indføre daglig motion i skolen. BMI Lidt mere end hver femte elev i 9. klasse er overvægtig. 18 % ligger over grænsen for overvægt, 5 % over fedmegrænsen. I den fælleskommunale rapport fra 2009-2010 er 14 % overvægtige og 2,9 % fede. I rapporten er kommunerne også grupperet efter socialgrupper. Der er en tydelig social gradient, især ved svær overvægt, hvor der er en forskel på 5:1 mellem socialgruppe 4 og socialgruppe 1. Nedenfor ses en sammenligning med Ishøj og de andre kommuner, der indgår i den fælleskommunale rapport. BMI overvægtige og svært overvægtige 9. årgang 2009-2010 20 18 18 19 18 16 16 15 14 12 10 11 Overvægtige Svært overvægtige 8 7 7 6 4 2 5 4 3 4 1 2 0 Albertslund Faaborg- Midtfyn Helsingør Herlev Ishøj Lyngby Taarbæk Rudersdal Rygning 61 % af eleverne svarer, at de aldrig har prøvet at ryge. 8 % er dagligrygere, 3,5 % er festrygere. Flere drenge end piger ryger dagligt. Antallet af dagligrygere er steget marginalt i forhold til sidste rapport, mens antallet af lejlighedsrygere er faldet til det halve. Når rygerne bliver spurgt, om de vil fortsætte med at ryge, svarer en del, at de godt ville stoppe, men at det er svært, fordi vennerne ryger. Udover rådgivning om rygestop får de en pjece med om rygestop for unge samt henvisning til en hjemmeside med støtte til rygestop, men der mangler et sted, de kan henvende sig om hjælp til rygestop. I den fælleskommunale rapport er antallet af dagligrygere næsten det samme (9 %), mens der er 11 % lejlighedsrygere. I en livsstilsundersøgelse, som Sundhedsstyrelsen har lavet blandt unge i 2010 (5), har drengenes rygevaner været stabile gennem 5-6 år, mens der blandt pigerne er en stigende andel, der ryger. I den landsdækkende skolebørnsundersøgelse fra 2010 (6) er der 10 % af pigerne og 11 % af drengene, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. 7

Konkluderende må det siges, at der har været et lille fald i andelen af elever i 9. klasse, som ryger, hvilket skyldes at der er færre lejlighedsrygere. Der er færre piger end drenge, der ryger, hvilket har ændret sig fra tidligere år og hvilket er forskelligt fra resultaterne på landsplan. Det er dog cirka hver 10. elev, der ryger enten dagligt eller lejlighedsvist, så der er stadig behov for både et forebyggende arbejde, som kan hindre rygestart, og for hjælp til rygestop for unge. Vandpibe Vandpiberygning er i langt de fleste tilfælde noget, der sker i forbindelse med fester og ferier. Det er vigtigt at oplyse de unge om, at vandpiberygning også kan være vanedannende og at det er lige så skadeligt som almindelig rygning. Sundhedsstyrelsen har været meget bekymrede for det stigende forbrug af vandpibe, fordi det indebærer en risiko for at flere unge begynder at ryge. Det synes heldigvis ikke at være tilfældet. Alkohol I Ishøj Kommune er der langt flere unge i 9. klasse, der aldrig har drukket alkohol sammenlignet med kommunerne i den fælleskommunale rapport, henholdsvis 55 % og 26,2 %. Rapporten konkluderer, at unge i socialgruppe 1 er de unge, der har den mest bekymrende adfærd i forhold til alkohol. Så såvel den store gruppe af unge med muslimsk baggrund samt fordelingen på socialgrupper i Ishøj kommune kan forklare, hvorfor der her i kommunen er færre unge i 9. klasse, der drikker sig fulde. 3,5 % drikker sig fulde næsten hver uge, 14 % drikker sig fulde 1-2 gange om måneden. Det vil samlet sige at 17 % drikker sig fulde mindst hver måned. I den sidste rapport fra 2008-2009 gjaldt det for 18,5 %. I den fælleskommunale rapport er det tilsvarende tal 33,3 %. Der har gennem de sidste 4 år et lille fald i andelen, der drikker sig fulde hver uge. I skolebørnsundersøgelsen 2010 er der 19 % af pigerne og 28 % af drengene, der drikker alkohol 1 gang om ugen. De er ikke blevet spurgt, om de drikker så meget, at de bliver fulde, så tallene er ikke helt sammenlignelige. I følge sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner ses, at jo yngre de er, jo større er sandsynligheden for at det er forældrene, der har sørget for alkohol til de unge. De unge oplyser, at forældrene på den måde forsøger at regulere de unges forbrug ved at give den unge den mængde alkohol med, som de efter aftalen med forældrene må drikke. For mange unge er det en god måde, når de overholder aftalerne, for andre betyder det blot et tilskud til et større forbrug. I følge undersøgelsen køber 28 % af de 15-årige unge, der drikker alkohol, det i supermarked eller kiosk. Der er tilsyneladende ingen problemer med at købe hverken øl og vin eller stærkere spiritus, selv om man er 15 år og i følge lovgivningen ikke må. Spørgsmålet om hvor ofte den unge drikker sig fuld er et usikkert mål for de unges forbrug af alkohol, da det er en meget subjektiv vurdering at være fuld. Det virker dog, som om der er kommet en bevidsthed blandt mange unge om, at det ikke er så trendy længere at drikke helt ukontrolleret, men at de godt vil have styr på sig selv, og flere udtrykker at det at drikke sig fuld ikke siger dem noget. De vil hellere hygge med vennerne, som dog stadig kan indebære indtag af adskillige genstande. Konklusionen er, at det stadig er vigtigt fokusere på forældrenes ansvar i samarbejde med skolerne og SSP; at lave et samarbejde med de lokale handlende om at overholde lovgivningen for salg af øl og spiritus til de unge og lave lokale indsatser, der understøtter lovgivningen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 8

Hash 8 % har prøvet at ryge hash. Ingen har prøvet stærkere narkotika. Til sammenligning ligger det 11,3 % i den fælleskommunale rapport. Hashbruget er steget en lille smule fra året før, men har de seneste år ligget mellem 6 og 9 %. Det er altid en potentiel risiko, at det at prøve at ryge hash ender i et egentligt forbrug, og risici forbundet med hashrygning drøftes med eleven, både de fysiske og de psykiske følger. De fleste fortæller, at de har prøvet det en enkelt eller ganske få gange. Af de, der har prøvet at ryge hash er 67 % dagligrygere og 16,5 % er lejlighedsrygere. Dette understreger vigtigheden af en forebyggende indsats i forhold til rygning samt oplysning om hashens skadelige virkninger. I skolebørnsundersøgelsen 2010 beskrives et væsentligt fald i andelen af 15-årige, det har prøvet at ryge hash fra 2002 til 2010. I 2002 havde 23 % prøvet at ryge hash mindst en gang, i 2010 var det faldet til 15,5 %. Fritidsjob Det er naturligt at unge gerne vil have et fritidsjob og tjene deres egne lommepenge. Flere unge end tidligere har ikke noget fritidsjob. Det hænger formodentlig sammen med den nuværende situation på arbejdsmarkedet, hvor det er vanskeligt for de unge at finde et fritidsjob. I skoleåret 2007-2008 var der 9 % af de unge, der arbejdede mere end de tilladte12 timer om ugen. Det er der kun 3 % der gør i skoleåret 2010-2011. Det er positivt, hvad det så end skyldes, idet mange af de unge, som arbejder flere dage om ugen, giver udtryk for at de føler sig stressede, de sover for lidt og har uregelmæssige måltidsvaner. Danmark er det eneste land i Norden, hvor skolebørn må arbejde på skoledage. En voksen at tale fortroligt med 13 % af de unge har ikke nogen voksen at tale fortrolig med, hverken deres forældre, lærere eller andre voksne. Mange synes ikke selv, de har behov for det, de taler bare med vennerne, siger de. Det er dog bekymrende, at så mange ikke har en voksen at tale med, idet unge på 15 år stadig har stort behov for støtte og omsorg fra voksne, som er engagerede i deres liv. Livsstil blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere En forskningsgruppe under Statens Institut for Folkesundhed (SIF), har i 2010 udgivet en rapport om sundhed og trivsel blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere (7). Rapporten bygger på tal fra skolebørnsundersøgelsen 2006 (8). Der foreligger meget få undersøgelser, som sammenligner forskelle mellem unge indvandrere og etniske danskere, og det er derfor interessant at kunne sammenligne et udpluk af tallene fra denne rapport med tal vedrørende unge med forskellig etnicitet i Ishøj Kommune. I rapporten fra SIF er der skelnet mellem 1. generationsindvandrere og efterkommere af indvandrere. Denne opdeling har det ikke været muligt at lave i udskolingsundersøgelsen. Her er de unge delt op i unge med ikke vestlig baggrund og etnisk danske. Diagrammet nedenfor sammenligner adfærden blandt unge med henholdsvis dansk og ikke vestlig baggrund i forhold til 5 forskellige sundhedsparametre. 2 af disse viser en stor forskel på de to grupper, nemlig motion og alkohol. 9

Sammenligning af livsstilsparametre for unge med dansk og ikke vestlig baggrund Motion: I Ishøj motionerer 20 % af de etnisk danske udskolingselever kun 1 gang ugentligt eller sjældnere, hvorimod det gælder for 48 % med ikke vestlig baggrund. I rapporten fra SIF dyrker efterkommerne og de etnisk danske lige meget motion, mens indvandrerpigerne dyrker væsentlig mindre motion. Morgenmad: Såvel i rapporten fra SIF som i udskolingsundersøgelsen er andelen af unge, der aldrig spiser morgenmad på skoledage højere blandt dem med indvandrerbaggrund sammenlignet med danske unge. Forskellen er dog ikke så stor i Ishøj som i SIF rapporten. I Ishøj er forskellen 4 % (hhv. 14 % og 10 %), mens der er cirka 10 % forskel på indvandrere og efterkommere i forhold til etnisk danske (hhv. 21 %, 18,5 % og 8,5 %) i rapporten fra SIF. Alkohol: Både i Ishøj og i rapporten fra SIF er der stor forskel på alkoholvaner blandt etnisk danske og indvandrere og efterkommere. I Ishøj har 9 % med ikke vestlig baggrund været fulde mere end 1 gang sammenlignet med 58 % af de etnisk danske elever. Der er spurgt anderledes i skolebørnsundersøgelsen. Her har lidt over 60 % etnisk danske været fulde indenfor de seneste 30 dage, mod 28 % af indvandrerne og 21 % af efterkommerne. Selv om tallene ikke er helt sammenlignelige synes der at være forholdsvis færre unge med ikke vestlig baggrund, der drikker alkohol i Ishøj end i rapporten fra SIF. Overvægt: I Ishøj er der ikke forskel på overvægt blandt 15-årige med dansk og ikke vestlig baggrund. I skolebørnsundersøgelsen skiller efterkommerdrengene sig ud ved at have en højere forekomst af overvægt end de andre grupper. I 2004 var der i Ishøj Kommune i 9. klasse flere overvægtige tosprogede elever sammenlignet med etnisk danske, hhv. 27 % og 12 %. (Definitionen på overvægt var dengang baseret på højde/vægtkurver og ikke BMI). Den forskel er nu udlignet. Helbred: Begge undersøgelser viser, at der ikke er nogen forskel blandt de etniske grupper på, hvor mange elever, der oplever, at de har et dårligt helbred. Sammenfattende kan det siges, at forskellene mellem unge med dansk og ikke vestlig baggrund er blevet mindre, og i nogle tilfælde er mindre i Ishøj end tallene viser fra skolebørnsundersøgelsen, der bygger på et repræsentativt udsnit af danske skoleelever. De store forskelle ligger i forhold til 10

motion- og alkoholvaner. Sikre årsagssammenhænge kendes ikke i de fleste af tilfældene, men forskellene fortæller, at sundhedsoplysning og interventioner skal tilrettelægges forskelligt i de forskellige grupper af unge. Referencer: 1. Flemming Balvig: Lovlydig ungdom. Det kriminalpræventive råd 2010. 2. Tine Keiser-Nielsen, Annette Storr-Paulsen: Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret 2009-2010 3. Jørgensen A, Pedersen T P, Meilstrup C R et al: Familiestrukturens betydning på morgenmadsvaner hos unge. Ugeskr Læger 2011;173:2253 4. Kim Fleischer Michaelsen: Børn skal selvfølgelig have morgenmad hver dag. Ugeskr Læger 2011; 173(43):2251 5. Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 (SST, 2010) 6. Skolebørnsundersøgelsen, HBSC, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2010 7. Bjørn Holstein: Sundhed og trivsel blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere i 5., 7. og 9. klasse. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2010 8. Skolebørnsundersøgelsen, HBSC, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2006 11

Bilag 1 BAGGRUND Denne sundhedsprofil omhandler trivslen og sundhedstilstanden blandt eleverne i 9. klasse i skoleåret 2010-2011. Den udarbejdes på grundlag af en udskolingsundersøgelse, som foretages af kommunens børne-ungelæge. Profilen viser både resultater fra den enkelte skole, som kan sammenlignes med de øvrige skoler, men giver også et overblik over denne årgangs trivsel i og udenfor skolen, dens sundhedsproblemer og sundheds-/risikoadfærd. For nogle udvalgte emners vedkommende vil udviklingen gennem de seneste 4 år blive vist. Rapporten giver således både et øjebliksbillede af udskolingsårgangen 2010-2011 og et billede af udviklingen over tid. Der er for skoleåret 2009-2010 lavet en samlet rapport for 6 af regionens kommuner, Albertslund, Gladsaxe, Herlev, Helsingør, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal samt Fåborg-Midtfyns kommune (2). Rapporten omhandler de samme emner, og nogle af resultaterne derfra vil blive holdt op imod tallene fra Ishøj Kommune, da det er interessant at se, hvordan resultaterne er sammenlignet med andre kommuner. Ishøj Kommune har kun bidraget til rapporten med tal om overvægt. I større målestok udkommer der hvert 4. år en rapport om det internationale forskningsprojekt, HBSC = Health Behaviour in School-aged Children, som hører under WHO. Denne rapport laves på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse blandt børn i alderen 11-15 år. Rapporten, også kaldet skolebørnsundersøgelsen, omhandler den danske del af undersøgelsen, og hvor det er relevant, vil der blive draget sammenligninger med et repræsentativt udsnit af en dansk årgang af 15-årige fra rapporterne fra 2006 og 2010 (8,6). METODE Indsamling af data er foregået i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Forud for undersøgelserne går børne-ungelægen ned i klasserne og introducerer formålet med undersøgelsen/samtalen, sådan at eleverne har mulighed for at forberede sig, hvis der er en særlig problematik, de gerne vil have diskuteret eller have vejledning om. Ligeledes orienteres de om det spørgeskema, der ligger til grund for samtalen. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål, der tager udgangspunkt i HBSCundersøgelsen og som omhandler KRAM-faktorer, trivsel i skolen og hjemmet samt fritidsjob. Eleverne udfylder spørgeskemaet umiddelbart før de kommer ind til samtalen/undersøgelsen, sådan at skemaet bruges personligt sammen med den enkelte elev. Skemaet angiver kun skole, klasse og køn og er derfor anonymt, når det bruges i den videre databearbejdning. Udskolingsundersøgelsen indeholder således både elevernes egne subjektive vurderinger i form af afkrydsninger i spørgeskemaet samt et interview, der dels kan rette misforståelser i skemaet, dels uddybe nogle af punkterne. Et vigtigt punkt er medicinsk erhvervsvejledning, hvilket vil sige, at såfremt eleverne har en helbredsmæssig begrænsning i forhold til deres senere erhvervsvalg, drøftes dette og eleven rådgives. Oplysningerne fra spørgeskemaet er suppleret med aktuelle data om højde og vægt. Når en klasse er undersøgt afholdes der konference med klasselæreren og efter behov inddrages forældre, sundhedsplejerske, sagsbehandler eller andre. 12

Bilag 2 RESULTATER Deltagelse Eleverne på de 5 kommuneskoler og Ådalens Privatskole indgik i undersøgelsen. Der var i alt 229 elever i klasserne, 217 har besvaret skemaer, 107 drenge og 110 piger. Fordelingen på de enkelte skoler ser sådan ud: Deltagende skoler Antal skemaer Antal elever i 9 klasse Ishøj skole 17 19 Vibeholmskolen 44 49 Gildbroskolen 28 28 Strandgårdskolen 33 34 Vejlebroskolen 65 68 Ådalens Privatskole 30 31 217 229 Deltager - % 95% Udskolingsundersøgelsen er et tilbud, men stort set alle elever tager imod det, hvilket giver en meget høj besvarelsesprocent. Dette er en stor fordel sammenlignet med mange spørgeskemaundersøgelser, hvor svarprocenten ofte ligger meget lavere med risiko for at resultaterne ikke er repræsentative for den befolkningsgruppe, man gerne vil undersøge. I skoleåret 2010-2011 besvarede 95 af eleverne spørgeskemaet, mod 87 og 88 % de foregående år. Etnicitet Tales der andre sprog i hjemmet end dansk? I bekræftende fald: Hvilket? Det svarer 36 % ja til, mens 64 % svarer, at der kun tales dansk. Alle, der har svaret ja, taler et ikke vestligt sprog udover dansk, derfor har jeg tilladt mig at konkludere at 36 % har en ikke-vestlig baggrund. I elevstatistikken fra Center for Børn og Undervisning er 42 % af eleverne registreret som tosprogede. Det afspejler muligvis at unge, som er flere-generationsindvandrere ikke nødvendigvis længere opfatter sig selv som indvandrere og primært taler dansk i hjemmet.. 13

Bilag 3 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? Langt de fleste elever er glade for at gå i skole. Kun 6 % svarer at de ikke synes særlig godt om eller slet ikke synes om at gå i skole. Selvvurderet helbred Hvordan synes du dit helbred er? Størstedelen af eleverne synes de har et godt eller et nogenlunde godt helbred også på trods af, som det ses under næste spørgsmål, at en stor andel af dem har haft symptomer inden for de sidste 14 dage. 14

Bilag 4 Symptomer Har du indenfor de sidste 14 dage haft følgende symptomer? Pigerne rapporterer flere symptomer end drengene, specielt hoved- og mavepine samt humørsvingninger. 61 % af pigerne og 42 % af drengene har haft hovedpine indenfor de sidste 2 uger. Sammenligning af hovedpine og søvnbesvær gennem 4 år En sammenligning af hyppigheden af hovedpine og søvnbesvær gennem 4 år viser nogle udsving, men desværre ikke en faldende tendens. (Hovedpine og søvnbesvær er 2 symptomer, der har stor indflydelse på både velvære og indlæring i skolen) 15

Bilag 5 Atopiske lidelser Spørgsmålene lyder: Har du eller har du haft astma? Har du eller har du haft høfeber, nyseture eller kløe i øjnene? Har du eller har du haft eksem eller udslæt? Atopiske lidelser er en samlet betegnelse for de relaterede lidelser astma, høfeber og eksem. Eleverne bliver spurgt om de har eller har haft henholdsvis astma, høfeber eller eksem, så tallene viser ikke den aktuelle forekomst af disse lidelser. 18 % svarer, at de har eller har haft astma. 27 % svarer, at de har eller har haft høfeber. 22 % har svaret at de har eller har haft. eksem. Morgenmad Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? Cirka 60 % af eleverne spiser morgenmad dagligt. I de tidligere år var der større forskel på drenge og piger, idet drengene oftere end pigerne spiste morgenmad. Nu er forskellen næsten udjævnet. 23 % spiser aldrig eller kun 1-2 x ugentligt morgenmad. 16

Bilag 6 Elevernes morgenmadsvaner gennem 4 år. Sammenligning gennem 4 år af hyppigheden af udskolingselever, der spiser morgenmad. Udsvingene er så små at det må tillægges tilfældig variation. Det vil sige, at omkring 40 % af eleverne jævnligt møder i skole uden at have spist morgenmad. 8. Frokost i skoletiden Hvor ofte spiser du frokost på skoledage? 70 % af eleverne spiser frokost hver dag på skoledage. 15 % spiser aldrig frokost eller gør det kun 1-2 gange ugentligt. 17

Bilag 7 Motion Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør dig svedig og forpustet? Sundhedsstyrelsens anbefalinger med at motionere dagligt lever kun 14 % af pigerne op til, hvorimod 32 % af drengene gør det, men 70 % motionerer 2-4 gange ugentligt. 40 % af pigerne motionerer 1 gang om ugen eller mindre. For drengene gælder det for 21 %. Elevernes motionsvaner fordelt på skolerne På Strandgårdskolen er det lidt over halvdelen, der dyrker motion sjældnere end 2 gange om ugen.på Gildbroskolen er det 40 % og på Vejlebroskolen 32 %. På Ådalens Privatskole gælder det for 10 %. 18

Bilag 8 Elevernes motionsvaner gennem 4 år Der har fra 2007/2008 været en halvering af antallet af elever, som aldrig dyrker motion fra 9 % - 4,5 % og en tilsvarende stigning blandt dem, der dyrker motion dagligt. Det er dog stadig lidt over 30 %, der dyrker motion sjældnere end 2 gange ugentligt. 10.1 Overvægt fordelt på køn. 20 % af pigerne er overvægtige, heraf er 3,4 % svært overvægtige. 29 % af drengene er overvægtige, heraf er 7,5 % svært overvægtige Eleverne blev målt og vejet i forbindelse med undersøgelsen og disse værdier er blevet omregnet til BMI. Der findes forskellige definitioner på overvægt. I en tidligere sundhedsprofil fra 2007-2008, som indgik som en del af en fællesrapport, anvendtes Dansk Pædiatrisk Selskabs (danske børnelægers)definitioner (cut-off værdier), mens der i denne sundhedsprofil er anvendt internationale anbefalinger (Coles cut-off værdier ). Resultaterne beregnet ud fra danske børnelægers definitioner giver væsentligt højere værdier og kan ikke sammenlignes med internationale undersøgelser. Den fælleskommunale rapport har anvendt Coles værdier, og det er også gjort her, sådan at det er muligt at sammenligne. 19

Bilag 9 Elevernes overvægt fordelt på skoler Der er flest elever med svær overvægt på Ishøj Skole (11%), mens Vibeholmskolen havde de fleste elever med (moderat) overvægt (23 %). Elevernes overvægt gennem 4 år Hyppigheden af overvægt har ligget ret stabilt på lidt over 20 % de seneste 4 år. Det er et højt tal, men det er vigtigt at bemærke at tallene er stagneret, hvor der fra 1999 til 2004 var en kraftig stigning i overvægten blandt de ældste elever. 20

Bilag 10 Rygning Har du prøvet at ryge hvis ja, hvor mange gange? Halvdelen af drengene og 70 % af pigerne svarer, at de aldrig har prøvet at ryge. De, der svarer ja til at have prøvet at ryge, bliver spurgt om de stadig ryger. 11,5 % (af det samlede antal elever) svarer, at de stadig ryger, enten dagligt eller lejlighedsvist. Svarene fordeler sig som vist nedenfor: Hvor ofte Drenge Piger Samlet Dagligt 11 % 4,5 % 8,0 % Mindst en gang om ugen 1 % 0,0 % 0,5 % Sjældnere end 1 gang om ugen 3 % 3,5 % 3,0 % Rygevaner gennem 4 år Kategorien aldrig omfatter både de der har svaret aldrig og en gang ; derfor er søjlen lidt højere end nej-kurven ovenfor. Vigtigt er det, at der ikke er en stigning i rygningen blandt de unge, som der har været en tendens til i andre kommuner. 21

Bilag 11 Vandpibe Har du prøvet at ryge vandpibe? Der har været en let stigning i antallet af elever, der har prøvet at ryge vandpibe. Når eleverne spørges om, hvor ofte de gør det, er det i næsten alle tilfælde noget der sker sjældent, altså ikke et regelmæssigt forbrug. Alkohol Har du været fuld, hvis ja, hvor mange gange har du været fuld? Halvdelen af drengene og 60 % af pigerne har aldrig prøvet at drikke sig fulde. Flere drenge end piger har været fulde mere end 10 gange. 22

Procent Bilag 12 Hvor ofte drikker eleverne sig fulde Såfremt eleverne har svaret at de har været fulde, lyder næste spørgsmål: Hvor ofte drikker du dig fuld? Svarene er sammenholdt med de tidligere år. Der har været en let faldende tendens med hensyn til hvor mange der drikker sig fulde hver uge. I 2007/2008 svarede 5 % at de drak sig fulde hver uge. I 2010/2011 gælder det for 3 %. Det modsvares af at flere svarer, at de drikker sig fulde hver måned (14 %) sammenlignet med tidligere år. Alkoholvaner. Resultater fra den fælleskommunale rapport Har du været fuld. 9. årgang 2009-2010 30 26,2 25 23,6 20 18,7 15 14,1 Har du været fuld 10 7,7 9,7 5 0 Aldrig 1 gang 2-3 gange 4-10 gange mindst hver måned Hver uge I den fælleskommunale rapport svarer en fjerdedel, at de aldrig har været fulde. 33 % drikker mindst hver måned eller hver uge. I Ishøj gælder det for 17 %. 23

Bilag 13 Hash Har du prøvet at ryge hash? I skoleåret 2010/2011 svarer 8 %, at de har prøvet at ryge hash. Det er en lille stigning fra året før. Ved samtalen svarer langt de fleste, at de har prøvet det en enkelt eller nogle få gange, som regel i forbindelse med fester. I den fælleskommunale rapport svarer 11,5 %, at de har prøvet at ryge hash. Fritidsjob Har du et fritidsjob, hvis ja, hvor mange timer? 66 % har ikke noget fritidsjob, hvilket er flere end for nogle år siden. Halvdelen af dem, som har et job, arbejder 0-5 timer om ugen. 3% arbejder mere end 12 timer, hvilket er den øvre lovlige grænse for det antal timer unge på 15 år må arbejde pr. uge. 24

Bilag 14 En voksen at tale med fortroligt med Har du en voksen at tale fortroligt med? En del unge har ikke nogen voksen at tale fortroligt med, hvilket er bekymrende. Svaret lyder ofte, at de har deres venner og at det er tilstrækkeligt. Gennem de sidste 4 år har tallet ligget konstant mellem 12 og 15 %. 25