Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Hvad lærte vi og hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, MNS, PhD.
World Health Organization Alma Ata Declaration Alle borgere i verden i år 2000 skal have nået et sundhedsniveau, som vil sætte dem i stand til at leve et socialt og økonomisk produktivt liv På Verdenssundhedsorganisationens møde i Alma Ata, USSR, 6-12 September 1978
Måldokumentet Sundhed for alle år 2000
Strategiens mål Retfærdighed (mål 1) Livskvalitet (mål 2) Bedre sundhedsstatus (mål 3) Livsstil (mål 13-17), Sundt miljø (mål 18-25) Hensigtsmæssig sundhedstjeneste (mål 26-31) Sundhed for alle udviklingsstrategier (mål 32-38)
Mål nr. 31 vedrører kvalitetssikring Det præciseres her: at senest i 1990 bør alle medlemslande have opbygget effektive mekanismer til sikring af kvaliteten af behandling og pleje inden for sundhedsvæsenet at etablere metoder og procedurer til systematisk kontrol af kvaliteten af pleje og behandling at gøre vurdering og regulering til en fast del af sundhedspersonalets regelmæssige aktiviteter at uddanne personalet i kvalitetssikring
National strategi for kvalitetsudvikling WHO/EURO udarbejde en international model Continuous Quality Development- a proposed national policy i 1993 1993 udkom National Strategi for Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet
Principper for kvalitetsudvikling 1. Fokus er på kerneydelsen, dvs. pleje og behandling 2. Initiativerne iværksættes decentralt, dvs. at mål for god praksis fastsættes og overvåges af eller i samarbejde med de personer, hvis arbejde skal kvalitetsvurderes (bottom-up approach i modsætning til top-down approach) 3. Kvalitetssikring skal tage udgangspunkt i kendte kvalitetsproblemer (Kriterier: High volume, high risk, high cost) 4. Kvaliteten måles på resultaterne
Pragmatisk definition af kvalitet Kvalitet er et udtryk for, i hvilken grad resultatet svarer til de opstillede mål God kvalitet er høj grad af målopfyldelse, mens dårlig kvalitet er er lav grad af målopfyldelse
Måling af kvalitet en udfordring Ikke alle resultater kan umiddelbart gøres målelige Men kvalitet bør principielt gøres målelig Derfor må der findes metoder til at gøre det umålelige måleligt
Dansk Sygeplejeråds rolle 1985 DSR oversætter måldokumentet 1987 Dansk Sygeplejeråd beslutte at gøre kvalitetssikring til et prioriteringsområde inden for det faglige udviklingsområde 1986-1990 WHO/EURO uddanner nøglepersoner i kvalitetsudvikling af sygeplejen 1989-1999 Implementering af kvalitetscirklen i praksis hvordan gjorde vi det?
Metoden Kvalitetssikring en fortløbende proces en cirkulær proces Valg af indsatsområde Iværksætte konkrete forbedringer Sætte mål for kvalitet Analysere årsager til at målet ikke nået Indsamle og analysere data Evaluere om målet er nået
Implementering af kvalitetscirklen i praksis i ortopædkirurgisk sygepleje Hvorfor valg af hoftebrud Iværksætte konkrete forbedringer Sætte mål for kvalitet Analysere årsager til at målet ikke nået Indsamle og analysere data Evaluere om målet er nået (kvalitetsniveauet tilfredsstillende?)
Hvorfor hoftebrud I 1980 erne var hoftebrud den enkeltsygdom, der førte til det største sengedagsforbrug I 1989 var den gennemsnitlige liggetid 22 dage Mange patienter mistede ADL-færdigheder
Ny viden To svenske undersøgelser der viste, at tidlig inddragelse af patienter i genoptræning kunne forebygge tab af færdigheder og føre til tidlig udskrivelse efter operation af hoftebrud (Ceder 1985 & Borgquist 1991). Med udgangspunkt i disse undersøgelser udviklede Dansk Institut for Sygeplejeforskning (DISS) et modelprogram for pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud.
Antagelsen Antagelsen var: at hvis mobilisering af patienterne iværksættes tidligt, dvs. 6-8 timer efter operationen og hvis tidlig mobilisering følges op af et planlagt genoptræningsforløb, så vil det forebygge tab af færdigheder, og dermed øge muligheden for bevare de færdigheder, som er nødvendige for at gennemføre en intensiv genoptræning og så vil patienten kunne udskrives 10-12 dage efter operationen
Implementering af kvalitetscirklen i ortopædisk sygepleje Indsats: Forebyggelse af tab af færdigheder Iværksætte konkrete forbedringer MÅL: 85 % af patienter udskrives på 12 dag Analysere årsager til at målet ikke nået Indsamle og analysere data Evaluere om målet er nået
Fastsættelse af mål 90 % af alle patienter indlagt med hoftebrud vil på 10. dag efter operationen være genoptrænet, så de kan gå alene med gangredskab og selv klare personlig hygiejne, påklædning og toiletbesøg 85 % af patienterne vil kunne udskrives 12. postoperative dag med hjemmehjælp, hvis nødvendigt
Indsamling af data For at kunne måle, om vi nåede målet var det nødvendigt, at indsamle relevante data. Til det formål, blev udviklet en genoptræningsplan, som på en og samme tid viste, hvad der forventedes af patienten, og hurtigt gav overblik over om planen blev gennemført Projektet blev iværksat 1. april 1992 og sluttede 31.03 1993
Resultater I alt 170 patienter blev indlagt til akut behandling for hoftebrud. I alt 32 patienter udgik fordi, de blev indlagt fra og igen udskrevet til plejehjem I alt 138 gennemgik hele det planlagte træningsforløb I alt 77 (56 %) genoptrænet til et niveau, hvor de kunne udskrives på 12. dagen Median liggetid var 12,7 dage
Konklusion Vi måtte konkludere, at resultatet ikke var godt nok Det var der mange grunde til: Problemer med udskrivelsesforløbet Omlægning af plejen- det tog tid! Manglende data/dokumentation
Justering af indsatsen Tværfaglig og tværsektoriel patientkonference. Hjemmebesøg: Første besøg lige efter udskrivelsen Andet besøg tre måneder efter udskrivelse Ansættelse af projektsygeplejerske til at planlægge og gennemføre udskrivningskonferencerne og de efterfølgende hjemmebesøg
Resultater At andelen af patienter, der udskrives til egen bolig, udgør 75 %, efter en postoperativ liggetid på 12 dage I alt 132 patienter indgik i undersøgelsen. Af disse blev 85 (64 %) af patienterne udskrevet til egen bolig inden for de første 13 dage efter operationen, mens yderligere 21 patienter blev udskrevet til egen bolig efter endt genoptræning på rehabiliteringscentret
Tværfagligt referenceprogram for hoftebrud Henvendelse til Dansk Ortopædisk Selskab og nedsættelse af tværfaglig arbejdsgruppe i 1996 Referenceprogrammet publiceret i juni 1999 Programmet satte fart på udviklingen og i dag er liggetiden 2-3 dage
Hvorfor stoppede programmet for Kvalitetsudvikling? Omkring 1999 stoppede det WHO/EURO- inspirerede program for at udvikle kvalitet af sundhedsvæsnets ydelser Også DSR s engagement i kvalitetsudvikling stoppede I 2004 tog Den Danske Model for Kvalitetsudvikling og Akkreditering af sundhedsvæsnets ydelser over
Nationalt Kvalitetsprogram for Sundhedshedsområdet 2015-2018 Historien gentager sig! 2015 introduceres et nyt program Nationalt Kvalitetsprogram for sundhedsområdet og samtidig blev Ny tilgang til kvalitetsstyring fra proceskrav til udvikling af en forbedringskultur
Principper/visioner for kvalitetssikring National Strategi for Kvalitetsudvikling Fra 1990 (WHO/EURO) Nationalt Kvalitetsprogram 2015-18 Fokus på kerneydelser Pleje og behandling Fokus på udvalgte prioriterede områder Kvalitetsudvikling foregår decentralt Kriterier for valg af indsatsområde High risk, high volumen, high cost Få politiske fastlagte ambitiøse mål, nationale mål for kvalitet som angiver retningen Kvalitet fastsættes på alle niveauer Stagneret kvalitet, uønsket variation Mest sundhed for pengene Inddragelse af patient og pårørende - Sammenhæng i patientforløbet Patienten i centrum Kernen er at skabe værdi for patienterne
Udfordringerne Vi manglede forskningsviden - evidensbaseret viden, og det blev vi kritiseret for Kvalitetssikring står og falder med data. Vi manglede data Vi manglede fremfor alt et elektronisk tidstro registreringssystem
Hvor står sygeplejersker i dag Bedre uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen er opgraderet til proffesionsbachelor Evidensbaseret sygepleje er indarbejdet i uddannelsen Lettere adgang til databaser Udvikling af teknologiske løsninger: Udvikling af teknologier til tidstro dokumentation (Sundhedsplatformen)