RETORIK OG ARGUMENTATION



Relaterede dokumenter
ÆK i praksis Retorik I 14/05/ Lasse

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er videnskabelig viden?

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Undervisningsbeskrivelse

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Mundtlighedens genrer

2 Fra idé Ud med sproget

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Retorikkens grundbegreber I

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation.

Forord... 9 Indledning... 11

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Undervisningsbeskrivelse

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2013

Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation. Mette Dencker

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve:

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

- patienten klager! Christian Akim Jacobsen, FAM, Sygehus Sønderjylland,

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

KVINDELIG!VALGRET!1886;1888!

Pernille Steensbech Lemée Copyright: Fokus Kommunikation

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Opgavens argumentation

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2011

Retorik og præsentationsteknik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Retorik C, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Læreplan for Kommunikation

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

SILKEBORG GYMNASIUM RETORIK DANSK-HISTORIE OPGAVE

Argumentationsteknik og retorik

Undervisningsbeskrivelse

Workshop i mundtlig retorik

Argumentation. Tekst & Tegn Hus 7.1. Caroline Mathilde Qvarfot

3. Lejlighedstalen konfirmationstalen, bryllup, jubilæum: Enten at rose eller dadle.

Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering...8 Videnskabsteoretisk Metode...9 Videnskabsteoriafsnit...9

Situationsanalyse, argumentation og vinkling

Dansk A skriftlig. Terminsprøve Marianne Rathje: Stop det grove sprog i DRs børneudsendelser (Opgave 2)

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

LÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:

Opgaveformulering. Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se vedhæftede skriv om retningslinjer.

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

Grundkursus: akademisk skriveproces

At dække en begivenhed grammatik og stilistik - gennem digte og artikler (JBE/MNI)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

Arbejdspladslære Samarbejdslære

Undervisningsbeskrivelse

Argumentationsanalyse af avisledere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Undervisningsbeskrivelse

Billedretorik 1.7. Tekst og billede: Forankring og begrænsning. Teksten kan have to funktioner i forhold til billedet: Forankring og afløsning

Argumentation og begrundelse

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Undervisningsbeskrivelse

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Ekstra - Til egen læsning

Komparativ analyse af M! og Woman

1. semester projekt, efterår 2013

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation

Rossiter-Percy Grid. - og dens anbefalede anvendelse af de retoriske appeller ved høj involvering og positiv motivation

Lærervejledning til tema om ensomhed

Argumentation bag facaden

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

INDHOLDSFORTEGNELSE ANTAL ANSLAG: SKREVET AF: JULIE MIA LERCHE MØLLER STUD. NR: INDLEDNING 1. DEL: LEDEREN 4 1.

Transkript:

RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION

PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30: Oplæg 2: Akademisk argumentation v/gry 18.30-19.15: Arbejde i grupper 19.15-19.45: Fælles opsamling og afslutning 2

Aristoteles (384-322 fvt.) Lad da retorik være bestemt som en kunnen, der sætter os i stand til at mønstre de overbevisende momenter i ethvert givet stof Aristoteles Retorik, bog A,II,1 (oversat af Thure Hastrup) 3

Kairos Det kloge og dannede menneske er ikke et menneske med stor almen viden, men derimod den, der har en veludviklet situationsfornemmelse, og derfor evner at gøre det rette på det rette tidspunkt (Frit efter Isokrates) 4

Det retoriske pentagram Verdens første kommunikationsmodel 5

Demonstratio vs. argumentatio 6

Aristoteles appelmodel Afsender: Etos Sag: Logos Modtager: Patos 7

Logos Appellerer til Intellekt Rationel stillingtagen 8

Patos Appellerer til Affektprægede emotioner Følelser og stemninger i situationen 9

Etos Appellerer til Modtagers tillid til taleren Opfattelse af afsenders troværdighed 10

Aristoteles appelmodel Afsender: Etos Sag: Logos Modtager: Patos 11

AARHUS Hvem tildeler vi en høj etos? 12

Klassiske etosdyder / moderne termer Praktisk klogskab / Competence Gode menneskelige egenskaber / Character Velvilje overfor publikum / Caring 13

Aristoteles appelmodel Afsender: Etos Sag: Logos Modtager: Patos 14

15

Når mor mangler 16

Aristoteles appelmodel Afsender: Etos Sag: Logos Modtager: Patos 17

Hvad er et argument? To informationer. Den ene begrunder den anden 18

AARHUS Hvem skal vaske op? Du skal vaske op! Jeg gjorde det i går! 19

Toulmins argumentmodel B: Belæg P: Påstand Jeg gjorde det i går Du skal vaske op H: Hjemmel (Vi skal skiftes til at vaske op) 20

Toulmins grundmodel B: Belæg P: Påstand Hvad begrunder jeg Hvad vil jeg påstanden med? have tilslutning til? H: Hjemmel Hvilken regel kan forbinde B og P? 21

Ole er velbegavet En af mine studerende, der hedder Ole, er meget velbegavet. Han skriver altid gode opgaver, som han får 12 for. 22

Ole er velbegavet B: Belæg P: Påstand Han skriver altid gode opgaver som han får 12 for Ole er meget velbegavet H: Hjemmel (Hvis man altid skriver gode opgaver, som man får 12 for, er man velbegavet) (Man kan måle studerendes intelligens på deres skolearbejde) 23

Per kan regne Per kan regne, for han er matematiker 24

Per kan regne B: Belæg P: Påstand Han er matematiker Per kan regne H: Hjemmel (Hvis man er matematiker, kan man regne) (Matematikere kan regne) 25

Per er matematiker Per er matematiker, for han kan regne 26

Per er matematiker B: Belæg P: Påstand Han kan regne Per er matematiker H: Hjemmel (Hvis man kan regne, er man matematiker) (Kun matematikere kan regne) 27

Fire eksempler 1. Sokrates er et menneske, og alle mennesker er dødelige. Altså er Sokrates dødelig. 2. Søren dumper til eksamen. Han har ikke læst på sine lektier. 3. Du skal købe økologiske varer. Det er bedst for miljøet. 4. Svensson er ikke katolik. Svenskere er nemlig sjældent katolikker. 28

Akademisk argumentation Omstændigheder: akademisk genre Hvad indebærer det? Hvilke krav stiller det til argumentationen? Accepteret hjemmel (og dermed belæg) Eksplicitering af argumentets enkeltdele Grundighed i argumentationen (selvkritisk)

Hverdagsargumentation Argument: Der er boligmangel på Frederiksberg. Det sagde borgmesteren i går. Hvordan passer argumentet her i modellen? Hvorfor er det ikke accepteret som akademisk argumentation? Argument: Dit værelse roder! Hvad er egentlig påstanden her? Hvilke dele af argumentet er underforstået?

Argument fra opgave Eksempel fra litterær analyse Hvad er henholdsvis påstand, belæg og hjemmel her?

Grundighed: den udvidede model Gendrivelse: forbehold for hjemlen Rygdækning: understøttelse af hjemlen Styrkemarkør: påstandens sikkerhed

B: Belæg S: Styrkemarkør P: Påstand H: Hjemmel G: Gendrivelse R: Rygdækning

Eksempel Svensson er nok ikke katolik, for Svensson er svensker, og svenskere er sjældent katolikker. Katolikkerne i Sverige udgør under 2 % af befolkningen. Den mulighed eksisterer dog, at Svensson tilhører det katolske mindretal.

En opgave som ét argument Påstand: konklusionen Belæg: hele din undersøgelse Hjemmel: den metode, undersøgelsen er lavet ud fra Gendrivelse: kritik af/problemer ved metoden Rygdækning: noget, der bakker op om metoden Styrkemarkør: ord eller sætning, der angiver, hvor sikker du er på påstanden.

B: Hele undersøgelsen S: Styrkemarkør P: Konklusionen H: Metoden G: Kritik af metoden R: Begrundelse for/understøttelse af metoden

Øvelse Grupper a ca. 5 Vælg en gruppekaptajn Hver gruppe skal finde på argumenter enten for eller i mod et af følgende emner: Stemmeret til 16-årige Talentinitiativer i uddannelsessystemet Vi diskuterer og samler op fælles

Sofie Venge Madsen retshm@hum.au.dk Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk