Et BABELprojekt på DNU Danmarks største hospitalsbyggeri OVERSKUD. Når IT på byggepladsen bidrager og ikke belaster bundlinien



Relaterede dokumenter
Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Rapport for projektet 3D-anvendelse på byggepladsen

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler

Sjakbajsuddannelsen. Mål/moduler/kurser. Gennemgang af moduler. Sjakbajs - Byggeriets lov- og regelsystem. Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Opkvalificering hos bygherren

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang.

Fokus på. forbedringer. En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen

Karen Dilling Helsingør Kommune

Velfærd gennem digitalisering

Kagshusene den lærende byggeplads

AM2013 WS 407 Større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i mindre byggevirksomheder

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Årsmøde i Lean Construction - DK

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

3 Vi et styrker medarbejderne

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Konference: Bliv klar til de nye IKT-krav om digitalisering hos kommunale bygherrer og driftsherrer

AMU medvirker til en bedre byggeproces

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT?

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

Sammen om fremtidens byggeri

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Menneskerne bag maskinerne

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Din partner i udvikling

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Praksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Erfaringsudveksling USA 2014

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013

Bygge. leder. uddannelsen

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

NØRRE BOULEVARD SKOLE

VIRKSOMHEDSSIMULERING

I KT I BYGGEPROCESSEN

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

kkkkkkkk Den lærende byggeplads og "Den digitale byggeplads

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Psykisk arbejdsmiljø

BIPS DNV-Gødstrup september 2012

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Derfor taler vi om robusthed

Fra ambition til virkelighed med krav

Nyhedsbrev - Maj 2018

Offentligt privat samarbejde

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Samarbejde i Cloud en!

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

Jens Erling Horn, Logistik konsulent, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Metodehåndbog til VTV

Transkript:

Et BABELprojekt på DNU Danmarks største hospitalsbyggeri OVERSKUD Når IT på byggepladsen bidrager og ikke belaster bundlinien FEBRUAR 2014

Af Ole Christiansen, formand for Anlægs- og Byggegruppen, 3F Aarhus Rymarken DIGITALISERINGSRAPPORT Dansk byggeri udføres i stigende grad af udenlandske virksomheder. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi i fælleskab kan sikre at byggesektoren ikke udflages som skibsværftsindustrien m.fl. Uanset om det er byggebranchen der udfordres, industrien eller landbruget, så er et af de væsentligste bidrag til at sikre dansk konkurrenceevne, hvordan vi udnytter vores teknologiske og uddannelsesmæssige potentiale. Digitalisering af byggeriet har igennem en årrække været kilde til stor frustration. Det er ikke lykkedes at omsætte de teknologiske muligheder til en tiltrængt værditilvækst i byggebranchen. Mere værdi skabes kun af mennesker, men de værktøjer der bruges i produktionen skaber selvfølgelig øget produktivitet. Vi opfatter tablets og IPad en som et værktøj, ligesom en hammer, en sav eller en bindemaskine. Men at introducere digitalt værktøj på byggepladsen er samtidig også at empowre sine dygtige og betroede medarbejdere. Derfor er det afgørende, at vi sideløbende med den digitale revolution af byggeriet, udvikler og uddanner virksomhedens medarbejdere på alle niveauer, ikke kun som digitale brugere men også til at kommunikere og at tage ansvar. Gennemførelsen af forsøget på DNU må siges at have været en succes, effekten er målbar, medarbejdere i alle dele af byggeprocessen bruger den digitale platform. Sammen skaber vi bedre kommunikation, færre fejl, mindre spildtid kort sagt bedre bundlinie. Tak til Jesper Hansens sjak, MTHs byggeledelse, tømrersvendene og ledelsen ved Jakon A/S, DNU projektteam og tak til BAUF, der sikrede det økonomiske fundament til arbejdsgruppen og styregruppen, samt medarbejderne i Babel. En særlig tak til Maria Thygesen for hendes inspiration og tekniske understøttelse og vores under cover Jacob Vest Arler. Der blæser EN KOLD ØSTENVIND BABEL www.babelbyg.dk Tlf.: 88 92 66 65 info@babelbyg.dk Jannie Jensby Pedersen, projektsektretær, Tlf. 88 92 66 23 info@babelbyg.dk Mikkel Munk-Hartge Projektkoordinator Bygge & Anlægsbranchens Evalueringscenter & Laeringscenter Tlf: 88 92 66 65 / 28 11 57 35 mikkel@babelbyg.dk Ansvarshavende: Ole Christiansen, formand. BABEL ole.c@babelbyg.dk Tlf. 88 92 66 15 / 23 46 46 76 Layout og tryk: Notat Grafisk, 86 48 16 00 Formandskab Annette Lauridsen, Direktør Aarhus TECH Ole Vagn Christiansen, 3F Rymarken Steen Høygaard, Chefkonsulent Dansk Byggeri Styregruppe: Ole Vagn Christiansen, BABEL / 3F Rymarken Mikkel Munk-Hartge, BABEL Jannie Jensby Pedersen, BABEL Carsten Fich Rasmussen, 3F Sommervej Daniel Kristian Espesen, Rådgivergruppen DNU Flemming Grangaard, Dansk Byggeri Jakob Vest Arler, Vest-Arler Maria Thygesen, MTH Lone Thrane, BAUF Steen Boesen, 3F Jens Christiansen, MTH Lotte Kruse, Aarhus TECH Teddy Petersen, JAKON Jørgen Abildgaard, JAKON PÅ ØVERSTE BETONDÆK TORBEN KRAGH, LICITATIONEN, SKREV BL.A.: Der blæser en kold og insisterende østenvind på det indtil videre øverste betondæk i fjerde sals højde under opførelsen af en af de nye sengeafsnit på det, der om bare få år bliver et af landets mest moderne hospitaler, DNU Det Nye Universitetshospital i Aarhus. 2 OVERSKUD 60 mand fra betonsjak fra MT Højgaard er i færd med at opføre et af de nordlige sengeafsnit. De er ikke bare godt klædt på for at stå ind imod kulde, vind og sne. En del i sjakkene er også udstyret med Ipads, små bærbare taplets. De erstatter de mange og ofte store og ikke mindst i stiv kuling svært håndterlige tegninger, som sjakkene ellers normalt er udstyret med for at udføre arbejdet, som arkitekter, ingeniører og formænd har planlagt. Tegningerne bliver digitaliseret og gjort tilgængelige online via fildelingstenesten Dropbox, hvor de deles af medarbejderne. Med et klik eller to, har håndværkerne den tegning, de har brug for og de kan forstørre lige præcis den detalje, de har brug for. MT Højgaard-sjakket er med i et ditigaliseringsprojekt, hvor de udførende håndværkere har fået digital adgang til de tegninger, som de ellers normalt får på papir eller i store laminerede udgaver. I stedet for at få tegninger én gang om ugen efter formandsmøder, har alle mand i sjakket nu adgang til alle relevante tegninger, så snart de er klar. Det er ikke bare lettere at håndtere en Ipad end en tegning i stiv kuling højt til vejrs. Det gør arbejdsprocessen bedre og hurtigere. Det øger produktiviteten. Det siger sjakbajs Jesper Larsen. -Vi sparer tid. Masser af tid, og i en byggeproces er tid penge. Det flytter ansvar og det øger produktiviteten. Det er fremtiden, siger Jesper Larsen, der har prøvet at arbejde med digitale tegninger på en anden forsøgsarbejdsplads. Han ser kun fordele. -Vi har hele huset lagt ind på Ipad en, hvor vi tidligere blot havde tegningen over den konkrete opgave, vi var i gang med. Vi får overblik og kan opfange fejl. Vi skal ikke rode i 20 mapper, men kan hurtigt klikke os frem til det, vi vil have fat i. Vi har ingen undskyldninger for ikke at komme fremad i byggeprocessen, siger han. Hos MT Højgaard har i alt otte af håndværkerne i betonsjakket fået det ny digitale arbejdsredskab. Ud over sjakbajs Jesper Larsen er det syv stødbajser, der har arbejdet med de digitale tegninger. En af dem er Per Hermann, som ikke inden dette projekt havde haft fingrene i eller på en Ipad. -Det kræver ikke den store indsats. Vi har været på et Ipad-kursus og har lært det, der er nødvendigt. Det er et nemt redskab, som man ikke behøver at være bange for. Det er mange gange mere praktisk end de store tegninger, men det vigtigste er, at vi kan hente de tegninger, vi har brug for. Samtidig er det blevet meget lettere at finde fejl, siger Per Hermann. Ipad en er tilgængelig som arbejdsredskab for alle på arbejdspladsen, men de otte, der har fået dem udleveret, er ansvarlige for at passe på dem. Og det betyder, at de tager den med hjem og ofte bruger den om aftenen. Det erkender stødbajs Knud Mogensen. -Når man sidder derhjemme i ro og mag med tegningsmaterialet opdager man da indimellem noget, som skal ændres, siger han. Digitaliseringsprojektet sker i samarbejde mellem 3F Aarhus Rymarken, Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond (BAUF), Bygge- og Anlægsbranchens Evaluerings- og Læringscenter (Babel).

Hvilke barrierer hindrer, at brugen af de digitaliserede arbejdsmetoder når helt ud på pladserne? Uddrag af PROJEKT- BESKRIVELSEN Digitalisering og 3D-anvendelse på byggepladsen Implementering af ny teknologi og arbejdsmetoder. Sjakbajs-styret projektgranskning vha. 3D-bygningsmodel. Undersøgelse af barrierer i f. m. ibrugtagning af nye teknologier i udførelsen. Afdækning af potentialerne i øget anvendelse af ny teknologi og 3D-modeller i udførelsesfasen. For at besvare dette vil projektet adressere følgende underspørgsmål: Hvilke kommunikative barrierer er der mellem de forskellige faggrupper, og dermed i overleveringen i de forskellige stadier af byggeriet? Hvilke barrierer og potentialer oplever de enkelte faggrupper i forhold til implementeringen af ny teknologi? Hvilke kulturelle forskelle mellem faggrupperne skal der tages højde for, når BIM skal implementeres på pladserne blandt de udførende? Idé og baggrund for projektet Idéen til projektet udspringer af de tidligere projekter InSite Moesgård og Medarbejderadministreret Digital Kvalitetssikring.(se rapporterne på www.babelbyg.dk). Under projektet ved Moesgård blev forskellige undervisningsformer af såvel faglærte som ufaglærte afprøvet, med det formål at introducere medarbejderne til emner som kommunikation, anvendelse af 3D-teknologi, infrastruktur og logistik, samt LEAN byggeprocesser. Derefter fik digital kvalitetssikring et særligt fokus, og blev til sit eget selvstændige projekt. Undervejs i projektet blev vi opmærksomme på nogle uforudsete vanskeligheder i forhold til samarbejdet mellem de forskellige faggrupper og disses forskellige forventninger til både uddannelse og behov for digitale løsninger, som kræver særlige indsatser. Implementeringen af digitaliserede værktøjer og BIM (Building Information Modeling) relaterede arbejdsmetoder på byggepladserne, er stadig forbundet med store udfordringer i forhold til de udførendes vilje og evne til at tage værktøjerne i brug. Derfor er det relevant i forbindelse med dette projekt, både at sørge for rammerne for en særlig indsats med undervisning og opfølgning og at skabe afklaring om, hvilke barrierer der hindrer, at brugen af de digitaliserede arbejdsmetoder når helt ud på pladserne, for på den måde at kunne forberede og målrette undervisningstilbuddene optimalt. Problemformulering Udviklingen omkring brug af digitale tegninger og 3D-bygningsmodeller i den rådgivende del af byggebranchen er stærkt fremadgående, og vi kan se i udlandet, at de digitaliserede processer med udnyttelse af modellens informationer i stigende grad anvendes til at øge produktiviteten og minimere fejl. Man kobler bl.a. tidsstyring og logistik til modellerne, og man gennemfører selve opførelsen virtuelt, før man igangsætter det rigtige byggeri. De økonomiske og planlægningsmæssige fordele ved dette er enorme. I Danmark er vi på vej mod en digitalisering af selve udførelsesprocessen, men vi er langt fra nået dertil, hvor vi kan høste gevinsterne. Vi ønsker med implementeringsprojektet her at være med til at skabe rammer og grobund for en øget anvendelse og ibrugtagning af digitale værktøjer blandt de udførende, og at sikre dem de kompetencer, som i fremtiden vil blive en nødvendig del af deres arbejde. Derudover ønsker vi at forbedre vores muligheder for en succesfuld implementering ved at klarlægge de barrierer, der måtte være forbundet med en sådan proces. Afklaringsprojektet vil besvare følgende hovedspørgsmål: Hvordan kan uddannelse, rettet mod øgede digitale kompetencer hos de udførende medarbejdere i byggebranchen, bedre funderes i den allerede eksisterende læringskultur på pladserne? Mål og målgruppe for projektet Målgruppen er de udførende medarbejdere på byggepladserne ved. DNU, udvidelsen af Skejby Sygehus. Formålet med et særligt implementeringsprojekt omkring brugen af digital teknologi og 3D-bygningsmodeller, er at komme byggebranchens behov for at produktivitetsfremme og optimere byggeprocesser i møde. Målet er at kompetenceløfte bygningsmedarbejderne inden for brug af digitale værktøjer, for på den måde at skubbe udviklingen og digitaliseringen fremad også nede fra. Baggrunden for projektet er at introducere faglærte såvel som ufaglærte til anvendelse af ny teknologi samt ikke mindst undersøge hvilke barrierer, der er for en optimal udnyttelse af digitale værktøjer. Til at følge projektet og lave den afsluttende evaluering har parterne tilknyttet antropolog Jakob Vest Arler. Han noterer, at projektet har vist en række succeser men også har lokaliseret barrierer. - Der er nogle kulturelt betingede barrierer, som især handler om at man helst vil gøre tingene, som man plejer, og så er der nogle kommunikative barrierer, som er afgørende for om digitaliseringsprocessen bliver en succes. Det handler om tydelige kommunikation om formålet med digitaliseringen og de gevinster man ønsker at opnå, siger Jakob Vest Arler. Om de mange succeser noterer han efter løbende at have interviewet håndværkerne, blandt andet, at håndværkerne har færre og kortere arbejdsstop, at der sker færre misforståelser om arbejdets udførelse, at der bliver færre fejl i processen, og at den aktive medarbejderinddragelse giver øget arbejdsglæde. En af udfordringerne ved at sjakkene får digital adgang til alt relevant tegningsmateriale, er at det kan svække formandens position på byggepladsen. Selv om det stadig er formanden, der leverer tegningerne ved at uploade dem, så er det ikke længere tydeligt for sjakket, lyder en af konklusionerne. - Man flytter ansvaret længere ud. Det giver et mere fornuftigt arbejdsflow ude i sjakkene. Vi sparer tid. Det giver mulighed for besparelser på nogle mellemled. Jeg siger ikke, at formanden bliver i overskud, men han får en anden rolle og får mulighed for at tage sig af noget andet, siger sjakbajs Jesper Larsen. Der er et stort økonomisk potentiale i anvendelse af de digitale arbejdsredskaber. Det nævnes således i evalueringsrapporten, at der i et enkelt tilfælde er sparet print af 16 sæt tegninger, der var revideret tre gange, og at besparelsen her alene var på 288.000 kroner. Dertil kommer, at sjakkene vurderer, at de hver sparede 30 minutter hver dag. Hvis den tidsbesparelse har betydet, at stødbajsernes respektive sjak har undgået stilstand, bliver den økonomiske gevinst signifikant, hedder det. OVERSKUD 3

FORANDRING KOMMER NEDE FRA I løbet af foråret kommer produktivitets kommissionen med sin rapport. En kommission eller en rapport flytter ingenting, al erfaring viser, at virkelig forandring kommer fra de grupper eller personer, som behøver forandring og udvikling. Kommissioner og rapporter skal blot bruges til at få beslutningstagerne til at forstå, FRA NEDE hvad der sker omkring dem. Gennem de sidste 8 år har vi målrettet introduceret ny teknologi i byggeriet i Aarhus. Vel og mærke i blandt de udførende sjakbajser og stødbajser på byggepladserne. Ny teknologi har altid en fase hvor brugerfladen hurtigt forandres og gøres nemmere at betjene. Med introduktionen af TABLETS, skabtes en brugerflade, som ikke er afhængig af stor viden og erfaring med at betjene, som der er ved betjening af en pc er. Vi introducerede de første tablets i 2009, og siden er den erfaring vi har samlet op, sammenholdt med denne rapport, nu endelig dokumenteret, dels det enorme potentiale der er i udviklingen med at digitalisere byggebranchen, dels at den største værdi ligger i at fokusere på det udførende led. Fakta 3F Aarhus Rymarken har siden 2000 udleveret bærbare pc ere, mobiltelefoner og Ipads. Der er indkøbt Apps til brugerne, derudover er der udleveret Apps som eksempelvis 112 alarmcentralen, lydmålings-app, lysmåler-apps, BAR-BA apps, Bluebeam app, Turbo-viewer app, Dropbox app m.fl. Der er også udviklet en digital skurbog. Endelig er der indkøbt konferenceskærme til skurvognen. De gør det muligt at man kan konferere i en større gruppe, skabe et overblik som man ikke kan få på de små skærme. Vi arbejder på at gøre sådanne konferenceskærme mobile. 4 OVERSKUD

PROJEKTET Projektet Idéen til digitaliseringsprojektet udspringer af den inspiration vi har fået på en række besøg i USA. Det er ikke normen at bruge digitalisering i løsning og udførelse derovre, men vi har været så heldige at komme i forbindelse med et entreprenørfirma, som måske er længst fremme i denne proces. Firmaet hedder DPR og er mellem de 30 største entreprenører i USA, og helt i top blandt virksomheder i landet, når man måler på LEED, Lean og digitalisering. DPR er opstået i forbindelse med byggerierne i Sillicon Valley i 80 og 90 Det indebærer masser af medarbejderinddragelse, fokus på nye teknologier, byggemetoder, fokus på arbejdsmiljø og ordentlige løn- og arbejdsforhold. DPR er dækket gennem overenskomster med det Nordamerikanske bygningsarbejderforbund Brotherhood of Carpenters and Joiners. DPR m.fl. samarbejder med Stanford universitetet og den amerikanske fagforenings udviklingscenter i Las Vegas, om de samme mål som BABEL. NOGEN KAN SELV Nogen kan selv Ringe i vandet Pt. forhandler vi med en række sjak/virksomheder om at lave tilsvarende projekter. Det drejer det sig om Per Aarsleff A/S, Poul Pedersen A/S og Dan-Jord A/S på henholdsvis Letbanen-projektet og DNU. ANDRE PERSPEKTIVER Som en konsekvens af det netværk der er imellem sjakbajserne, har idéen bredt sig, uden at BABEL har været direkte involveret. Her har man brugt dele af systemet på byggepladserne Lighthouse, PAA bro v. Lisbjerg, Ceres grunden og Moesgaard Museum. Det understreger værdien af fagligt funderede netværk, der har fokus på andet end priser og politik, men i højere grad hviler på faglighed og innovation. Andre perspektiver Samarbejdsprojektet mellem Dansk Byggeri og 3F bedre bundlinje forkuserer på akkordarbejde som en faktor til at forbedre produktiviteten. Udbredelsen af en enkel og brugbar platform vil, udover at man kan dele tegninger og arbejdsmæssige informationer, skabe grundlag for at hele akkordsystemer kan revitaliseres. At kommunikationen imellem byggeledelse, sjak og fagforeningen forbedres, det kan gøres gennem prislister, korte instruktionsvideoér og Apps. RINGE I VANDET OVERSKUD 5

Det nye Universitetshospital i Aarhus Forsøget omfattede 3 storentrepriser på DNU 2 råhus-entrepriser på hhv 29.950 m² og på 36.750 m² 1 apterings-entreprise på 30.000 m² Råhus-entreprisen på N1 kom til at omfatte ca. 49.850 timer i beton-akkkorden N1 og N2 er et traditionelt byggeri med støbte fundamenter og dæk, alle vægge er betonelementer. Danmarks største hospitalsbyggeri DNU / positiv medspiller BABEL og DNU indledte deres samarbejde helt tilbage i 2007, hvor de første beslutninger om sammenlægning af sygehusaktiviteterne i Aarhus blev truffet i Aarhus amtsråd af den daværende chef for projektet Morten Weise Olsen. 6 OVERSKUD Uddrag af samarbejdsaftalen Gennem udvikling af det digitale byggeri bruges 3D-modeller til visualisering af byggeprocessens enkelte elementer. Udenlandske eksempler har vist, at det giver øget sikkerhed (færre arbejdsulykker) og hurtigere arbejdsprocesser og bedre kvalitet (forbedring af den vertikale kommunikation mellem faggrupper og rådgivere). Endvidere udvikles gennem 3D-modeller digitale projekteringsformer, der sikrer og optimerer relationen mellem projektering og opførelse af byggeriet. In Site evaluerer og analyserer byggeprocesser, kvalitet og innovation med henblik på at bidrage til en værdiforøgelse og en læringsproces. Resultaterne af optimeringen af og i byggeprocessen samt den vidensudvikling, der produceres, kommunikeres til stadighed via en til stedet og situationen udviklet webside. I forbindelse med at den nuværende projektchef Frank Skriver Mikkelsen tiltrådte, bekræftede den nye projekt ledelse samarbejdet med BABEL Udover digitaliseringsprojektet, er projektet On-Site kørende, og der arbejdes pt. med at etablere et projekt omhandlende innovation og læring i et samspil mellem de projekterende, de udførende og håndværkerne, med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet, skabe mere værdi til byggeriet og udvikle samspillet imellem de forskellige faggrupper. Jakon og MTH Projektet kunne startes op straks man havde fundet de entreprenører, som skulle udføre opgaven (november 2012). MTHøjgaard A/S blev i kraft af de projekter vi havde, på blandt andet byggeriet af Moesgaard Museum, en helt naturlig samarbejdspartner. Betonsjakket ledet af Jesper Hansen, var ligeledes allerede sporet ind på projektet i forbindelse med de forberedende øvelser i sommeren 2012, hvor digitaliseringsprojektet blev kvalificeret i et samarbejde med f.eks DALUX, der leverer kvalitetssikringsplatformen på DNU. JAKON A/S var en ukendt spiller i Aarhus. Firmaet kom fra København, men det blev hurtigt klart, at JAKON A/S var gearet til at indgå i samarbejdet. JAKON A/S besluttede endvidere at bruge den digitale platform til et kvalitetssikrings- og mangeludbedrings-system. Denne beslutning fik betydning for deres succes i BABEL projektet. BAUF har smækket kassen i Gennem de seneste år har BAUF, Bygge- og Anlægsbranchens udviklingsfond støttet en lang række udviklingsprojekter. Ofte udsprang disse projekter af lokale idéer, i et samarbejde mellem lokale 3F-afdelinger, lokale virksomheder, tekniske skoler og Dansk Byggeri. Nu har fonden lukket pengekassen i for disse små-projekter, og har valgt at satse på store nationale initiativer. Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor relevant og forandrende de små og lokalt funderede projekter har været, set fra København, men der er ingen tvivl om at de lokalområder, der har lavet de små og nære udviklingsprojekter, selv er vokset, og har skabt sammenhæng og konsensus ude i landet.

Lovgivning om digitalisering af byggeriet Siden sommeren 2013 er der lovgivet om anvendelse af informations og kommunikations teknologi i offentligt byggeri. Det må være en konsekvens af BABELs rapport, at bekendtgørelsens rammer udvides til også at inddrage håndværkerne i digitaliseringen. De krav, der udgør hovedelementet i Det Digitale Byggeri, defineres og reguleres gennem Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, nr. 118 af 06-02-2013 og Bekendtgørelse om anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri, nr. 119 af 07-02-2013 og deres tilhørende vejledninger. Bekendtgørelserne er også kendt under synonymet IKT-bekendtgørelserne. Det fremgår af bekendtgørelserne og de tilhørende vejledninger, hvem der er omfattet af kravene. De digitale bygherrekrav omfatter en række krav, fordelt indenfor følgende områder: IKT-koordinering Håndtering af digitale byggeobjekter Digital kommunikation og projektweb Anvendelse af digitale, objektbaserede bygningsmodeller i forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse Digitalt udbud og tilbud, herunder udbud med mængder Digital leverance ved byggeriets aflevering Digital mangelinformation. Virksomheder, som ønsker at byde på statslige, kommunale, regionale eller almene byggeopgaver over visse beløbsgrænser, skal leve op til disse krav. Effektiv kommunikation Anvendelsen af projektweb, digitale bygningsmodeller og digital kommunikation generelt er med til at effektivisere, systematisere og dokumentere den digitale projektinformation, der løbende udarbejdes og udveksles mellem parterne i et byggeprojekt. Byggeriets parter som bygherre, entreprenører, rådgivere, brugere/lejere, leverandører og håndværkere kan i projektweb få nem og hurtig adgang til byggeriets nyeste informationer, som byggeriets kontrakter og tidsplaner, beskrivelser, tegninger, produktdatablade og e-mails gennem alle byggeriets faser som prækvalifikation, udbud, projektering og aflevering. Projektweb gør det også muligt at hente nyeste tegninger på byggepladsen til brug for håndværkere. Digitale bygningsmodeller Digitale bygningsmodeller og visualiseringer i projektkonkurrencer etablerer et bedre beslutningsgrundlag for bygherren, der er med til at sikre den bedst mulige formidling af forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold. Med objektbaserede bygningsmodeller får bedømmelsesudvalget ydermere bedre mulighed for at danne sig et rummeligt overblik over projektet, vurdere om det præsenterede projekt overordnet lever op til bygherrens krav til f.eks. arealbehov, volumener, højdegrænseplaner m.v., samt udføre uafhængige visualiseringer og simuleringer af projektet og dets omgivelser. Bygningsstyrelsen stiller krav om anvendelse af objektbaserede 3D-bygningsmodeller i konkurrencer, og modellen skal udveksles i formatet IFC. Under projektering og udførelse kan der med den digitale bygningsmodel drages nytte af mulighederne for design- og udførelsesoptimering samt kvalitetssikring af det samlede projektmateriale, som bygningsmodellerne giver gennem hele projektforløbet. I sidste ende sikres det, at de digitale projektinformationer, der udarbejdes gennem byggeprocessen, struktureres med henblik på anvendelse som dokumentation for byggesagen og som et direkte grundlag for den fremadrettede bygningsforvaltning. A3-format Det anbefales, at tegningssættet opbygges således, at alle produktionstegninger kan udskrives læsbart i A3-format eller mindre med målestoksfigur i korrekt målestok. Fordelen ved dette er, at A3-tegninger kan printes, scannes, faxes og lamineres til brug på byggepladsen. Det gør det daglige arbejde mere smidigt og effektivt. Tegninger, der ikke er produktionstegninger, er der ikke samme behov for i A3- format, og man kan derfor stadig med fordel arbejde med store tegningsformater under projekteringen. SJAKBAJSUDDANNELSEN MODUL KURSER 1 Ny i Rollen som Sjakbajs 4 dage - Virksomhedskultur og sjakkets samarbejde internt og eksternt. - Transaktionsanalyse og samtaleformer/niveauer. - Adizes/lederroller og lederstile. At finde den rette person. 2 Planlægning og styring i byggeriet 3 dage - Planlægning af byggeproduktion ud fra tegninger og beskrivelser. - Bemanding, ressourcer og risikovurdering ud fra APV. - Det trimmede byggeri og alm. kendte principper for planlægning. 3 Procesgranskning og kvalitetssikring 2 dage - Granskning af et projekt ift. Bygbarhed og kvalitet. - Deltagelse i konstruktiv dialog med byggeriets parter vedr. tid. - Deltagelse i kvalitetssikring og tilhørende dokumentation. 4 Økonomi og ressourceoptimering 2 dage - Udfærdigelse af ressourcebudgetter og arbejdsoverslag. - Identificering af kritiske parametre for den økonomiske styring. - Udarbejdelse af nøgletal vedr. den daglige styring. 5 Service og kundepleje 1 dag - Påvirkning af sjakkets indsats overfor beboere og kunder. - Deltagelse i forventningsafstemning ift. kunden. - Forståelse for betydningen af god kommunikation med kunden. 6 Byggeriets lov- og regelsystem 1 dag - Indsigt i lov- og regelsystemet indenfor byggeriet. - Kendskab til opbygningen af struktur og systematik i BR. - Anvendelse af bygningsreglementets bestemmelser. 7 Aftaleforhold i byggeriet 1 dag - Vurdering af et byggeprojekt ud fra de vigtigste love og regler. - Forskellen på aftalegrundlag og standardforbehold rent juridisk. - Håndtering af mangler, tvister, garantistillelse og ekstraarbejder. 8 Arbejdsmiljø på byggepladsen 2 dage - Deltagelse mhp. at øge sikkerheden og forebygge ulykker. - Medvirken til opfølgning og gennemførelse af arbejdsmiljøplaner. - Deltagelse i aktivt samarbejde omkring et bedre arbejdsmiljø. 9 Sjakbajsen som leder 2 dage - Sammensætning af et sjak ud fra faglige og personlige egenskaber. - Instruktion og motivation af sjakket til ansvar og god kvalitet. - Forebygge og håndtere konflikter i sjakket interne og eksternt. BABEL kører i samarbejde med Aarhus TECH og DNU en skole på byggepladsen. Den kalder vi OnSite TECH. Målet med OnSite TECH er, at skabe rammerne for fleksibel undervisning på virksomhedernes præmisser. Håbet er, at vi - ved at placere en efteruddannelsesmulighed på byggepladsen - kan skabe en opmærksomhed omkring efteruddannelse, som ellers ikke var opstået. Med dette projekt, befinder vi os midt i mellem bygherrer, entrepriser og uddannelsesinstitutioner. Vi har altså muligheden for, at skabe et match mellem virksomhedernes ønsker og de muligheder der ligger i efteruddannelse af medarbejdere. Vi kører eksempelvis i øjeblikket en sjakbajsuddannelse på i alt 18 kursusdage. Kurset som er skitseret her er fyldt, da det er et meget populært tiltag. Men skulle du eller nogen i din virksomhed have lyst til at tage denne sjakbajsuddannelse på byggepladsen DNU, så kontakt BABEL sekretariatet. Vi opretter et nyt hold til foråret. Der kan søges støtte til kurserne gennem VEU og Udviklingsfonden. Kontakt projektkoordinator og kursusansvarlig Mikkel Munk-Hartge for mere information. Det gælder også, hvis I har ønsker om andre kurser. Projektkoordinater og kursusansvarlig Mikkel Munk-Hartge, tlf. 88 92 66 65 / 28 11 57 35 mikkel@babelbyg.dk Digitaliseringsprojektet er blevet til i et samarbejde mellem Vest-Arler og Babel, hvor Vest-Arler har stået for selve udførelsen af projektet. Med udgangspunkt i håndværkernes hverdag, har vi identificeret potentialer og hindringer i digitaliseringen af byggeriet. Det har vi kunnet fordi vi har været til stede på pladsen i dagligdagen og arbejdet sammen med håndværkerne på DNU, hvor vi oplever hvordan værktøjerne bliver brugt, og hvornår de bliver kastet hen i et hjørne. Vest-Arler er en konsulentvirksomhed, der primært arbejder med udvikling af ledere og organisationer gennem medarbejderinddragelse, og det er digitaliseringsprojektet et rigtig godt eksempel på. Hos Vest-Arler ved vi, at der i mange virksomheder i byggebranchen, ligger et stort innovationspotentiale blandt medarbejderne. Det potentiale hjælper vi med at aktivere. Vi rådgiver og faciliterer især projekter for virksomheder, der ønsker at styrke virksomheden og skabe øget værdi ved at inddrage medarbejdernes erfaring og viden i virksomhedens udvikling. Det gør vi f.eks. gennem brugerudviklede trivselsmålinger, hvor ledere og medarbejdere i fællesskabe udvikler og styrker arbejds- og kommunikationsprocesser og dermed skaber innovation i virksomheden. Derudover bidrager vi til øget overskud i det enkelte byggeprojekt, ved at optimere den daglige planlægning af projektet, samarbejdet mellem faggrupperne på byggepladsen, og ved at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er at kunne tale, arbejde, og bygge sammen. Vi ved, at den erfaring og viden hver medarbejder har med sig, er rigtig meget værd, og vi ved at virksomheden styrkes, hvis den viden og erfaring bliver brugt og inddraget i virksomhedens udvikling. Vi ses på byggepladsen!

ET PROJEKT UDFØRT I SAMARBEJDE MELLEM BAUF, BABEL, MTHØJGAARD, JAKON OG VEST-ARLER Rappport for projektet 3D-ANVENDELSE på byggepladsen INDLEDNING 1.1 Baggrund for projektet Denne rapport er en evaluering af implementeringen af digitale hjælpemidler i byggebranchen i forbindelse med byggeriet på Det Nye Universitetshospital Skejby. Ideen til projektet udspringer af de tidligere projekter InSite Moesgård og Medarbejderadministreret Digital Kvalitetssikring, der ligesom dette projekt er udført i BABEL-regi. Under projektet ved Moesgård blev forskellige undervisningsformer af såvel faglærte som ufaglærte afprøvet, med det formål at introducere medarbejderne til emner som kommunikation, anvendelse af 3D-teknologi, infrastruktur og logistik, samt LEAN byggeprocesser. Derefter fik digital kvalitetssikring et særligt fokus, og blev til sit eget selvstændige projekt. Implementeringen af digitaliserede værktøjer, og BIM -relaterede arbejdsmetoder på byggepladserne, er stadig forbundet med store udfordringer i forhold til de udførendes vilje og evne til at tage værktøjerne i brug. Desuden er entreprenørvirksomhederne som organisationer ikke nødvendigvis er gearet til at kunne imødekomme medarbejdernes eventuelle krav og ønsker om adgang til BIM-teknologi. Det er denne undersøgelsesrapports primære fokuspunkt at undersøge, hvilke barrierer der er, for en optimal udnyttelse af de digitale værktøjer. Vi vil blandt andet kortlægge hvilke barrierer der hindrer, at brugen af de digitaliserede arbejdsmetoder når helt ud i det udførende led på pladserne, for derigennem at kunne forberede og målrette undervisningstilbuddene optimalt. Undervejs i projektet blev vi opmærksomme på nogle uforudsete vanskeligheder i forhold til de forskellige faggruppers forventninger til både uddannelse og behov for digitale løsninger. Det er disse forhold, dette projekt og denne rapport vil belyse. 1.2 Projektets fokuspunkter I delrapporten skrev vi, at projektet skulle søge svar på følgende spørgsmål: Hvilke barrierer og potentialer oplever de enkelte faggrupper i forhold til implementeringen af ny teknologi? Hvilke kommunikative barrierer er der mellem de forskellige faggrupper, og dermed i overleveringen i de forskellige stadier af byggeriet? Hvilke kulturelle forskelle mellem faggrupperne skal der tages højde for, når BIM skal implementeres på pladserne blandt de udførende? Det har imidlertid vist sig, at kommunikationen mellem forskellige faggrupper i det udførende led er meget lille, dels fordi den software virksomhederne har valgt at bruge ikke har været identisk, og dels fordi kommunikationen mellem håndværkerne er begrænset alene på grund af byggepladsens indretning og bygherres intention om kun at have én faggruppe på hver etage i bygningen. Spørgsmålet vil i stedet fokusere på de kommunikative barrierer vertikalt i de to virksomheder, altså dialogen mellem funktionærer og timelønnede på pladsen. Det vil sige den overlevering, der sker mellem faggrupper på forskellige organisatoriske niveauer, og i mindre grad mellem de udførende, f.eks. mellem betonarbejdere og tømrere. Det giver mening at anlægge denne synsvinkel, fordi det primært er internt i virksomhederne at digitaliseringen medfører forandringer i implementeringsfasen især omkring kommunikationsveje og det, der kommunikeres om. Det oprindelige oplæg til projektet var, at den teknologi der skulle testes og afprøves, skulle være BIMteknologi, i form af 3D-modeller af byggeriet. Det har imidlertid vist sig, at være en for stor udfordring at imødekomme dette mål på nuværende tidspunkt. Dels i forhold til tilgængelig, bærbar og brugbar hardware, dels i forhold til de deltagende virksomheders stadie i den digitale udvikling, og dels under hensyntagen til håndværkernes opfattelse af, hvad der vil være næste naturlige skridt i deres digitale udvikling. En af håndværkerne udtrykker det således: Det dér 3D, det har vi set, men jeg ved sgu da ikke hvad vi skal bruge det til! En formand i projektet deler håndværkerens opfattelse: Alt det med 3Dmodellerne, det er meget fint, men det er ikke noget man skal kæmpe med at få ud, jeg kan ikke se hvorfor ikke en skid, de har ikke noget at bruge det til. Hvad skal de sidde og dreje rundt med det for? Nej. De skal bygge. I stedet for BIM, er projektets digitale omdrejningspunkt blevet et program der primært bruges til KS og registrering af fejl og mangler, og dels et simpelt system, hvor de tegninger som folkene tidligere har fået som laminerede tegninger, nu ligger elektronisk, og bliver læst ved hjælp af ipads. Selv om projektets teknologiske udgangspunkt har ændret sig, skal det understreges, at projektets egentlige fokus omkring identifikation af potentielle barrierer ved brug af elektroniske hjælpemidler på byggepladsen, ikke har ændret sig, og således kan størstedelen af konklusionerne i rapporten umiddelbart overføres til implementering af BIM. Men for at kunne udføre projektet uden for mange frustrationer, og for at finde et niveau hvor teknologien faktisk har været givende for håndværkerne og byggeprocessen, er projektet blevet justeret til et niveau, der udfordrer og udvikler organisationer og håndværkere på et realistisk niveau, der afspejler deltagernes digitale udviklingsniveau. Derfor lyder rapportens underspørgsmål: Hvilke barrierer og potentialer oplever de enkelte faggrupper i forhold til implementeringen af ny teknologi? Hvilke kommunikative barrierer er der mellem de forskellige faggrupper, vertikalt i de deltagende virksomheder? Hvilke kulturelle forskelle mellem faggrupperne, vertikalt i virksomhederne, skal der tages højde for, når digitale teknologier skal implementeres blandt de udførende håndværkere? Det være sagt, så har brugernes niveau og behov ændret sig under vejs i projektet, og der er under vejs, dels inddraget screen dumps af BIM-modeller, og ved projektets afslutning, er virksomhedernes og håndværkernes digitale udvikling, og holdning til de digitale værktøjer rykket så meget, at en reel brug og inddragelse af BIM-modeller virker realistisk. Der er dog stadig en konkret barrierer ved, at de tablets der er tilgængelige på markedet, ikke gør det muligt at manipulere 3Dmodellerne ude på byggepladsen. Desuden kræver det en kraftig netforbindelse at hente de nødvendige data uden uforholdsmæssig meget spildtid, og det er en udfordring som kan blive svær at få løst. 1.3 Facts om projektet Projektet udføres på Det Ny Universitetshospital i Skejby. Projektet har to deltagende virksomheder; Jakon og MT Højgaard. Jakon har en række forskellige hardware-enheder, dog er alle fra Apple. Ved projektets afslutning havde 3 sjakbajser og én formand hver deres tablet. Jakon har valgt at bruge en licensbetalt software, der primært bliver brugt til kvalitetssikring, samt til at registrere fejl og mangler i byggeriet. MT Højgaards folk bruger ipad og ipad mini. Ved projektets afslutning havde MT Højgaard i alt 7 ipads blandt de udførende på pladsen. Dertil kommer en enkelt medarbejder der bruger sin egen smartphone. Desuden er der opsat en skærm i sjakbajsens kontor hvor flere personer kan mødes og gennemse en tegning. MT Højgaard bruger en simpel gratis fildelingstjeneste, hvor det digitaliserede tegningsmateriale bliver uploadet til. Herfra trækker medarbejderne de tegninger og oplysninger, de har brug for, ud på deres tablets. Begge virksomheders løsninger kræver netforbindelse, og selv om der er etableret Wi-Fi på byggepladsen har det ikke kunnet imødekomme håndværkernes behov for stabilitet, og derfor er alle enheder udstyret med SIM-kort. 8 OVERSKUD

2. RESUME 2.1 Udfordringer Selvom bindemaskinen og ipad en er to stykker værktøj, der har ændret forholdene på byggepladsen, så er der alligevel nogle aspekter, der gør dem vidt forskellige. Den primære forskel er, at hvor bindemaskinen var rettet mod at optimere en konkret del af arbejdet, og dermed ændrede nogle arbejdsgange, så kan ipad en anskues som et værktøj der rammer byggepladsen på flere fronter. Bindemaskinen effektiviserede én funktion, hvorimod digitaliseringen, i dette projekt i form af ipads, kommer til at ændre på ikke alene arbejdsgange, men også hierarkiske strukturer, kommunikation og fagkulturer i hele byggebranchen. Det er et værktøj med enorme effektiviseringsmuligheder, men det er samtidig et stykke værktøj som man ikke bare lægger i trillebøren fra den ene dag til den anden, som det skete med bindemaskinen. Undersøgelsen på byggepladsen har vist en del succeser, men der er ingen tvivl om, at hvis man vil uddrage endnu flere fordele af den digitale byggeplads, så kræver det at man fokuserer målrettet på de barrierer, der er identificeret i undersøgelsen. Overordnet set kategoriseres de identificerede barrierer i 3 kategorier: 1. Basale færdigheder i behandling af hard- og software 2. Kommunikative barrierer 3. Kulturelt baserede barrierer De basale færdigheder fokuseres omkring brugen af, og viden om hard- og software; hvordan bruger man en ipad, og hvordan fungerer programmerne? Desuden betyder det en del for implementeringssuccesen, hvorvidt brugerne er teknologiforskrækkede eller ej. Alle barrierer i denne kategori er umiddelbart lette at håndtere, da de bare kræver oplæring, tilvænning og dagligt brug for at blive mindsket. Det kræver selvfølgelig opmærksomhed fra virksomhedernes side, men det vil også være meget individuelt hvilket behov der er for opfølgning, ligesom det vil afhænge af hvilken software der vælges. De kommunikative barrierer anser vi som helt centrale og afgørende barrierer for om digitaliseringsprocessen bliver en succes eller ej. Det drejer sig især om tydelig kommunikation om formålet med digitaliseringen, identifikation af organisatoriske gevinster og kommunikation om progressionen i projektet. En tæt, aktiv dialog mellem brugerne og de der styrer implementeringen vil uden tvivl styrke projektets resultat. Undersøgelsen viser, at tæt kommunikation kvalificerer udviklingen af og hastigheden af projektets progression, men det bliver også eksemplificeret, hvordan manglende eller misvisende kommunikation påvirker en digitaliseringsproces. Hvis en digitaliseringsproces skal blive en succes, er det vigtigt at de involverede parter gør sig klart hvor og hvordan kommunikationen bliver påvirket og forandret. De kulturelt betingede barrierer deles op i to former; den personlige, vanefunderede barriere (sådan-harjeg-altid-gjort-attituden), og de gruppe-baserede barrierer, som handler om at optimere vilkårene for den gruppe, man selv er medlem af. Det drejer sig primært om at ændre fokus fra hvad man tror de andre kan eller skal, og dermed hvilke behov de har i en digitaliseringsproces, til at vide det med sikkerhed, ved at spørge dem direkte gennem målrettet kommunikation i form af brugerinddragelse. Som det fremgår af rapporten vurderes det, at mange af de identificerede barrierer kan undgås eller løses ved bevidst, tydelig og målrettet kommunikation og dialog om digitaliseringsprojektet. Dertil kommer, at en kulturelt intelligent tilgang, med en så høj grad af medarbejderinddragelse som muligt, vil påvirke implementeringsgraden og hastigheden i en positiv retning. 2.2 Successer i projektet Der har været mange succeser i projektet. Håndværkerne fortæller at: de har lettere adgang til informationer de har færre forespørgsler omkring problemløsning hos deres formænd de har færre, og kortere arbejdsstop (øget flow) der sker færre misforståelser om arbejdets udførelse den fleksible tilgang til tegningsmateriale gør det muligt at forberede forskellige arbejdsprocesser, når det passer den enkelte færre fejl i processen og i det færdige byggeri aktiv medarbejderinddragelse, blandt andet med øget arbejdsglæde og højere produktivitet til følge Ovenstående kan være svært at gøre op i kroner og ører, for selv om man får indtryk af at en arbejdsopgave forsvinder, så opstår der måske en anden. Til et styregruppemøde blev det oplyst, at der var sparet print af 16 sæt tegninger, der var revideret 3 gange. Prisen for et sæt tegninger varierer, men her blev det oplyst at et sæt kostede kr. 6000,- besparelsen her er alene på kr. 288.000,- Dertil kommer, at stødbajserne i MT Højgaard s sjak vurderede at de hver sparede 30 minutter hver dag som følge af digitaliseringen. Hvis den tidsbesparelse har betydet at stødbajsernes respektive sjak har undgået stilstand bliver den økonomiske gevinst signifikant. 3. METODE Selve undersøgelsen er blevet foretaget i flere tempi, dels gennem et antropologisk feltarbejde i form af deltagerobservation, og dels gennem en række semistrukturerede interviews af personer omkring projektet, 18 i alt. Feltarbejde er som ordet antyder et arbejde i felten. Deltagerobservation som metode foregår ved, at researcheren både observerer det eller dem man vil undersøge, i dette tilfælde håndværkernes brug af softog hardware, men samtidig også deltager i den daglige praksis. Rent praktisk foregår det ved, at researcheren deltager på lige fod med håndværkerne, hvilket vil sige, at researcheren har samme arbejdsdage, og i videst muligt omfang udfører samme arbejde som håndværkerne. Der er selvsagt begrænsninger for hvilke opgaver researcheren kan udføre, fordi den praktiske erfaring med det konkrete håndværk sætter grænser for graden af deltagelse. Researcheren kan betragtes som en ny lærling. Som researcher må man tage den plads man bliver tildelt, og det er som regel og også i dette tilfælde - i bunden af det faglige hierarki. Fra pladsen nederst i hierarkiet følges håndværkernes brug af de udleverede tablets, hvor man kan registrere i hvilke situationer de bliver brugt, og hvornår de ikke bliver brugt. Desuden udføres løbende, små uformelle interviews a la Jeg lagde mærke til at du valgte at bruge en lamineret tegning i stedet for ipad en, hvordan kan det være?. På den måde får man spurgt ind til mange konkrete problematikker, når de opstår, hvilket er med til at øge detaljegraden i den samlede undersøgelse. Rollen som lærling er i mange sammenhænge meget givtig, da det forekommer alle på pladsen naturligt, at man stiller mange spørgsmål, skal have alting forklaret, og ikke naturligt bare agerer som en erfaren. For at kunne få adgang til dels at deltage, og dels at indsamle data er gensidig tillid central. Sjakket skal føle at researcheren er ufarlig. Den tillid opnås bl.a. ved at kopiere sjakkets sprog, arbejdsmetoder og kultur. På den måde er feltarbejdet dobbelt arbejde, i den forstand, at man både arbejder med det rigtige arbejde og samtidig udfører sine observationer og undersøgelser. Konferenceskærm i arbejde. Feltarbejdet er blevet udført over 6 gange én uges varighed. Opdelingen af feltarbejdet har den store metodiske fordel, at informanterne ofte viser gensynsglæde efter en fraværsperiode, hvilke giver en fornyet åbning til at spørge ind til de allerede indsamlede data, og på den måde få disse udbygget og valideret. En praktisk årsag til at feltarbejdet i dette projekt er splittet op i uger er, at den fysiske og mentale progression som brugerne af teknologien gennemgår også skal kunne registreres, for at den processuelle udvikling i implementeringsfasen også kan dokumenteres. På den måde sikres det, at konklusionerne i rapporten ikke baseres på mindre udfordringer, som er hurtigt løst, men giver mulighed for at få et indblik i både de kortvarige problematikker, og de barrierer, som kan give større udfordringer over en længere periode. De 18 semi-strukturerede interviews er udført undervejs i forløbet, og dækker alle niveauer af de udførende håndværkere samt deres formænd. Interviewsene har bidraget til at besvare uddybende spørgsmål, og supplere og skabe sammenhæng i de øvrige indsamlede data. OVERSKUD 9

4. FORSKELLIGE VEJE TIL DEN DIGITALE BYGGEPLADS De to deltagende virksomheder har valgt to vidt forskellige veje ind på den digitale byggeplads. I dette afsnit beskrives de to løsninger lidt mere detaljeret. 4.1 Digitale tegninger i skyen MT Højgaards løsning bringer i princippet ikke meget andet nyt med sig for medarbejderne, end en ipad. De tegninger som tidligere blev printet og lamineret, bliver nu i stedet digitaliseret og gjort tilgængeligt via online fildelingstjenesten Dropbox, hvor de deles med medarbejderne. Det er en simpelt løsning, og en af de ældste medarbejdere i projektet siger: Hvis man kan tænde en ipad, så kan man også bruge det her system. Han siger dermed at behovet for læring er meget lille. Hans udsagn underbygges af, at det ikke er sjakkets ældste, der har haft de største forbehold for de digitale tegninger. I stedet har der været flest forbehold at finde hos de yngre medlemmer af sjakket, og deres forbehold har i højere grad gået på usikkerhed omkring læsning af tegningerne, mere end det har sigtet mod det digitale perspektiv. Det har været vigtigt for dem at få afklaret, at deres ansvarsområder ikke ville ændre sig i takt med digitaliseringen, og at de heller ikke i fremtiden ville blive forventet at kunne håndtere den del af byggeriet. På den baggrund kan vi se, at de digitale tegninger i sig selv ikke repræsenterer en barriere. Det, det til gengæld har medført er, at alt relevant materiale nu er tilgængeligt, når medarbejderne har brug for det. Desuden har digitaliseringen af tegningerne betydet, at alt nu ligger i et system, som det er relativt let at finde rundt i. Helt overordnet, så har det den indlysende fordel, at systemet stort set ikke stiller krav til en ændret arbejdsgang hos brugerne. Det, at systemet understøtter den eksisterende kultur i sjakket gør, at det er nemt for sjakket at tage til sig og 10 OVERSKUD gøre til et brugbart værktøj, stort set fra dag et. Det sjak vi har fulgt under feltarbejdet, består af ca. 60 mand. Der er rigtig mange processer i gang samtidig, og hver proces skaber forskellige behov for information. Derfor bruger henholdsvis sjak- og stødbajser deres enheder meget forskelligt. Nogle processer kræver overblik, mens andre kræver, at man fokuserer på detaljer. Det er bedst illustreret ved to stødbajses meget forskellige udsagn om forholdet mellem elektroniske og almindelige tegninger: En stødbajs, som arbejder med elementmontage, som er en proces der kræver, at han ofte søger informationer i tegningsmaterialet fortæller at nu kan jeg selv finde svar på 98 % af mine spørgsmål så længe jeg bare er online. Da han ikke har behov for det store overblik, har han valgt at bruge en ipad-mini. Den er let at håndtere, og tablet ens størrelse gør, at han kan have den i sin sømpose. En anden stødbajs arbejder på fundamentet i en af bygningerne. Han har sine folk spredt over et større område, og han styrer flere små processer simultant. Han har i højere grad brug for overblik, og hans ipad ligger derfor primært i hans værktøjscontainer. Han bruger den langt fra så intensivt som den anden stødbajs. Til gengæld har han glæde af den lidt større skærm. Stødbajsen der arbejder med elementmontage, mener fortsat, at der er behov for de laminerede tegninger, idet folkene skal kunne have dem med ud på pladsen. Jeg tror aldrig at papirstegningerne forsvinder helt Selv om de to stødbajser giver udtryk for to meget forskellige behov for digitale løsninger, så bruger de dem begge. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at de har mulighed for at tilpasse brugen til den proces de er i, og endnu vigtigere: teknologien understøtter håndværkernes arbejdsgang og kultur, og den kræver dermed ikke en væsentlig ændring af håndværkernes adfærd. Desuden har de i vid udstrækning mulighed for at justere løsningen, så den passer til deres egne behov. De bestemmer med andre ord, i en eller anden udstrækning, selv hastigheden af deres indføring til den digitale byggeplads. 4.2 Jakons digitale indgang Jakons bud på den digitale byggeplads er et system, der fokuserer på digital KS og registrering af fejl, mangler og hindringsnotater. Systemet er bygget op omkring en tegning af hver etage i byggeriet. Her kan håndværkerne markere hvor i bygningen, de befinder sig, de kan tage et billede af det, de gerne vil registrere, skrive en kort tekst til billedet, eller vælge en prædefineret tekst fra en rullemenu. De kan desuden optage en lydfil hvis de vil. Grundlæggende er systemet en digital platform til kommunikation mellem forskellige niveauer vertikalt i en byggeproces. Hvis håndværkeren opretter et notat et givent sted i bygningen vil notatet blive markeret på tegningen med en lille farvekode. Fordelen ved denne mulighed er, at hele organisationen potentielt set kan følge med i, hvorvidt der er fulgt op på en fejl eller ej. Farven på et notat skifter fra gul til grøn når problemet er løst og godkendt, og dermed har man mulighed for hurtigt at få overblik over mængden af arbejde, før et projekt kan afleveres. I programmet ligger rigtig mange forskellige funktioner, og det betyder, at håndværkerne er nødt til at lære programmet godt at kende, før de kan bruge det og få fuldt udbytte af det. Da programmet primært er fokuseret mod digital KS, samt registrering af fejl og mangler, understøtter det ikke umiddelbart selve byggeprocessen i samme grad som MT Højgaard s løsning gør. Jakons løsning supporterer processer i det arbejde, der ligger enten før eller efter selve byggefasen. Systemet hjælper håndværkerne med at dokumentere de problemer de møder før og efter det egentlige arbejde, og helt konkret, så får Jakon som organisation, en elektronisk registrering og automatisk kategorisering af hindringer omkring byggeriet. Denne registrering giver mulighed for en let kommunikation mellem Jakon, andre entreprenører i projektet, og bygherre. Da KS primært er en funktionæropgave, tilgodeser programmet i højere grad funktionærstaben end de udførende. Det til trods, så ser tømrerne på systemet med positive øjne, primært fordi de kan se nogle oplagte fordele for dem selv. En tømrer siger: Man kan lave færre ophold i arbejdet hvis du har et tilsyn for eksempel. Du kan fortsætte dit arbejde uden at du skal have en ind over. Der er besparelser for begge parter, men for os... Hvis vi får lov at bruge det, og hvis vi bliver bedre til det, så er der rigtig meget tid sparet. Tømrerne skal altså ikke vente på, at formanden får tid til at komme forbi dem, så deres arbejde kan blive godkendt og de kan fortsætte. De giver udtryk for at de potentielt kan spare tid, men i citatet overfor

gives også udtryk for, at programmets fulde potentiale ikke bliver fuldt udnyttet. Derudover er det en gevinst for tømrerne, at de har fået et godt redskab til at dokumentere ekstraarbejde, hvilket også bidrager til de positive historier om digitaliseringen. Endelig har det vist sig, at systemet bliver brugt i en lokalt tilpasset version, hvor kun de mest overskuelige elementer bliver brugt. Årsagerne hertil har ikke været en del af nærværende projekt, og må forblive uvisse på nuværende tidspunkt, men uanset årsagerne, så udgør softwarens kompleksitet kombineret med et meget højt arbejdspres fra en stram tidsplan en barriere for at softwarens fulde potentiale bliver udnyttet. Et eksempel på det er, at håndværkerne ikke modtager feedback på deres input. Det skal forstås på to forskellige måder: 1. Programmet fungerer sådan, at når man foretager en registrering, så er der ikke en send knap. Håndværkeren får ingen feedback på sin handling, og de giver udtryk for, at stå tilbage med en følelse af, at de ikke ved om deres handling er blevet registreret eller ej. 2. Som beskrevet ovenfor, så markeres hver registrering på en oversigtstegning. Når registreringen foretages får den en farvekode, der skifter efter problemets status. Sådan har virksomheden meldt det ud til håndværkerne, men i praksis fungerer det anderledes. Der er ingen elektronisk opfølgning på de registreringer håndværkerne foretager, og på den måde bliver programmet til en form for envejskommunikation. Umiddelbart er de fleste brugere af det system som Jakon har valgt positive, men de giver samtidig udtryk for, at der er en række faktorer som gør, at systemet ikke bliver brugt og udnyttet optimalt, og som det er blevet kommunikeret ud fra ledelsen til dem. 5. BARRIERER OG POTENTIALER HOS DE ENKELTE FAGGRUPPER I dette afsnit vil vi behandle de identificerede barrierer, som overordnet set kan inddeles i tre forskellige kategorier: 1. Basale færdigheder omkring behandling af hard- og software 2. Organisatoriske barrierer 3. Kulturelt baserede barrierer Det er vigtigt at understrege, at ovestående barrier er lokalt forankret. Det betyder, at de er identificeret blandt håndværkerne på byggepladsen ved DNU i Skejby. Det implicerer samtidig, at man på andre byggepladser med en anden sammensætning af håndværkere, vil kunne opleve at møde yderligere barrierer. De tre kategorier af barrierer, som rapporten fokuserer på, må dog alle betragtes som centrale for enhver digitaliseringsproces. 5.1 Basale færdigheder De der ipads er smarte, jeg ved bare ikke hvordan man tænder sådan en. At de basale færdigheder kan udgøre en barriere for den digitale byggeplads, bliver tydeliggjort af ovenstående citat. Det er imidlertid også den type barrierer, der er lettest at forholde sig til, lettest at identificere, og lettest at finde en praktisk løsning på. Ikke desto mindre skal man som virksomhed være opmærksom på, at den enkelte håndværkers it- færdigheder varierer fra absolut nybegynder ( jo, jeg har da hørt om sms og mail ) til superbruger. Det gælder for både Jakon s og MT Højgaard s medarbejdere at de er på vidt forskellige niveauer. Derfor skal man som virksomhed forsøge at møde medarbejderne på det niveau de hver især er på. Kan man ikke det, risikerer man, at man taber dem allerede i undervisningsfasen enten fordi niveauet i undervisningen er for højt eller for lavt. De barrierer som relaterer til praktiske færdigheder, og simple retningslinjer omkring brugen af tablets kan koges ned til følgende: Hvordan tænder man sin tablet? Hvordan zoomer man på en tegning? Hvordan undgår man at ens zoom forsvinder, når ens tablet bliver vippet? Hvem har ansvar for den udleverede tablet; er det virksomhed eller medarbejder? Hvem overdrager man tablet en til, når man går på ferie, så sjakket altid har adgang til tegningsmaterialet? Hvad gør man med den ved fyraften? Tager medarbejderen den med hjem, eller skal den blive på pladsen, så den ikke bliver hjemme, hvis medarbejderen har en sygedag? Hvordan sikrer man, at alle tablets indeholder de nyeste versioner af tegningsmaterialet? Hvordan sikrer man netforbindelse? Hvordan sikrer man, at alle tablets er opdateret, og at de nødvendige programmer er opdateret til den seneste version? Hvornår ved en håndværker nok til at kunne bruge programmet ordentligt? Listen er ikke en komplet liste, men er et udtryk for de barrierer, som er blevet tydeliggjort i dette projekt. På en anden plads hos andre sjak, er det sandsynligt at flere andre barrierer af praktisk karakter ville være relevante at inddrage. Samtidig med listen over de identificerede barrierer, der knytter sig til de praktiske færdigheder og overvejelser, skal det understreges, at nogle af barriererne er specifikke for de soft- og hardwareløsninger vi har brugt i projektet. Det betyder, at en del af disse barrierer vil ændre karakter over tid. Såvel soft- som hardware vil ændre udseende, og brugerfladerne bliver til stadighed udviklet. Det, der overordnet kan siges om denne barriereform er, at der ligger en del praktiske overvejelser omkring implementeringen af teknologi på byggepladsen og i sjakkene. Hvis en virksomhed vil have så let en implementeringsfase som muligt, vil det give god mening at etablere en tæt dialog med medarbejderne om disse barrierer, så de kan identificeres og løses. Ovenstående bliver understøttet og udbygget af en formand, som opfatter det som værende helt centralt, at man kommer godt fra start med struktureringen af det digitale materiale: Man skal sætte sig ned og snakke med folkene om hvordan de vil have det til at være [ ] Det skal være dem der skal bruge lortet derude; Hvor- OVERSKUD 11

dan kunne I tænke jer at vi delte det op? Fordi det er bare, et spørgsmål om én gang at få det lagt det i de rigtige foldere. På den nemmest mulige måde [ ] Det handler om at få lavet et smart filsystem fra start af. Flere medarbejdere har haft gode input til brugen af begge systemer, men de oplever, at de ikke har haft en åben kommunikationsvej, der har gjort det muligt for dem at dele deres perspektiver og erfaringer med deres overordnede. 5.2 Kommunikative barrierer Overordnet er der nogle helt grundlæggende overvejelser omkring kommunikation, som man som virksomhed er nødt til at forhold sig til, når man digitaliserer sine sjak. De faktorer som bliver nævnt i dette afsnit er afgørende for, hvordan den generelle kommunikation i organisationen påvirkes af de nye arbejdsgange. På den ene side kan en bevidst strategi for den interne kommunikation omkring processen skabe rum for positive forandringer, men på den anden side kan fraværet af samme medføre uoverensstemmelser, utilfredshed på tværs af organisationen og generelle kommunikationsvanskeligheder, hvis man ikke forholder sig aktivt til disse problematikker. Det har under vejs i projektet vist sig, at digitaliseringen har en stor betydning for kommunikationsvejene, og den måde der kommunikeres på, i og om byggeriet. Selv om den teknologi der bliver indført, bringer nye ting med sig, så må kommunikationen omkring digitaliseringen anskues som den klart største udfordring. Hvis en digitaliseringsproces skal blive en succes, er det vigtigt, at de involverede parter gør sig klart hvor og hvordan kommunikationen bliver påvirket og forandret. Med valget af digitale tegninger i en online fildelingstjeneste som Dropbox, består den ændrede kommunikation i, at medarbejderne ikke længere i samme udstrækning som før får tegninger leveret fysisk af formanden. Det er stadig formanden, der uploader tegningerne, men kontakten omkring overleveringen af tegningen er forandret. En stødbajs siger: Formandens opgave med at skaffe tegninger, og sørge for at de er der hver morgen, den er jo forsvundet. Vi springer det led over, der hedder formanden [ ] Så er vi oppe og tale med ingeniører, og så er det nogle folk, der ikke er vant til at tale sammen. Som stødbajsen signalerer, så har digitaliseringen flere kommunikative konsekvenser. For det første skal man gøre sig klart, at den mindskede kontakt kan have betydning for kommunikationen omkring byggeriet. Selv om det stadig er formanden, der leverer tegningerne ved at uploade dem, så er det ikke længere tydeligt for sjakket. De resonerer sig frem til at formændene ikke længere forholder sig til tegningsmaterialet, og det kan potentielt påvirke forholdet mellem formand og sjak. Folkene har en opfattelse af at formanden 12 OVERSKUD ikke længere arbejder med distributionen af tegningerne, og de sætter derfor spørgsmålstegn ved formandens rolle på pladsen. Selvom det ikke har været aktuelt på nuværende tidspunkt på DNU, kan det i værste fald svække formandens position på pladsen, hvis denne holdning får lov til at forplante sig. For det andet giver begge parter udtryk for, at tiden i et vist omfang er sparet, men det er ikke kun positivt. Det kan betyde, at de problemer der tidligere blev taget op og løst når man alligevel mødtes, ikke længere bliver taget op i det uformelle rum, der skabes når folk mødes tilfældigt. Disse dag-til-dag eller time-til-timeproblemer skal i forbindelse med en digitalisering adresseres på en anden, mere aktiv måde. Når en stødbajs siger, at han nu kan løse 98 % af sine problemer selv, så signalerer han samtidig, at han og hans sjak er blevet mere selvkørende. Mere tid til arbejdet er positivt, men mindre face to face kommunikation kan være negativt. Selv om det ikke er tilfældet i denne undersøgelse, så har stødbajsen måske en pointe, når han ser, at nye faggrupper kommer til at kommunikere mere med hinanden, mens andre kommer til at kommunikere mindre. Man skal altså som virksomhed være opmærksom på at få etableret kommunikationsveje der muliggør kommunikationen, eller også skal man som virksomhed være tydelig i kommunikationen med folkene om hvem, der kommunikerer med hvem i det nye system. Det vil desuden skabe værdi, hvis man som organisation formår at italesætte de ændrede arbejdsopgaver, så det ikke bliver muligt at gisne eller skabe ureflekterede forestillinger om, hvordan den ny hverdag ser ud. På den måde undgår man misforståelser som den skitseret ovenfor, hvor folkene tror at formanden er ude af billedet i forhold til tegninger, og at den de egentlig kommunikerer med via tegningerne er en ingeniør. Det kan give anledning til kommunikationsfejl hvis den man tror man kommunikerer med ikke er klar over det, ligesom det kan føre til devaluering af en faggruppes rolle og position, fordi andre grupper antager at arbejdsopgaverne er forsvundet. Det er ikke kun mellem sjak, stødbajs, sjakbajs, formand og ingeniør at kommunikationen potentielt bliver forandret, den gør det også internt i sjakket: vi har jo alle sammen forskellige måder at lægge tegningerne i system på, og det er væk nu. Nu ved man bare hvor de er, og det gør at du ikke skal stå og lede efter dem hele tiden, så der tror jeg at vi sparer meget tid. Nu kan vi ikke flytte rundt på det, nu ligger det bare der hvor det ligger. Jeg slipper for at skulle finde tegninger frem til de andre, det gør de selv. Så nu er det nemmere for dem selv at finde dem, og det gør de så det er blevet nemmere for mig. (Stødbajsen har sin ipad liggende i den værktøjscontainer der følger ham. På den måde er alle under ham digitaliseret). Stødbajsen giver udtryk for, at han får frigjort tid ved at han ikke længere skal finde tegninger frem til sine folk de gør det selv. Det er afgjort positivt, men det man - igen skal være opmærksom på, er den ændrede kommunikationsform. I udgangspunktet må man stole på at folkene under en leder, på et givent niveau vil spørge om råd hvis de er i tvivl, men potentielt kan den reducerede face-to-face-tid udgøre en risiko for fejltolkninger i tegningsmaterialet. Overordnet kan man konkludere at tegningernes afkortede leveringsvej og tid påvirker kommunikationen mellem lagene i organisationen. Det giver derfor rigtig god mening at fore-

tage en grundig overvejelse om hvad der potentielt sker med kommunikationen på pladsen, når tegningen ikke fysisk når sjakket via formand, men via tablet. På samme måde skal man forholde sig til hvad der sker i forhold til roller, positioner og kommunikationsveje, hvis en tegning bliver uploadet af en projektleder, og modtageren er håndværkeren på pladsen. Sjakkene hos Jakon beskriver en dobbelthed omkring kommunikationen i og om systemet. Det følgende eksempel er systemspecifikt, men det er relevant at inddrage det alligevel, fordi det understreger vigtigheden af tydelig, præcis kommunikation. Kommunikationen er central for brugernes oplevelse af programmets brugbarhed. Graden af kommunikation med brugerne om digitaliseringen, har direkte betydning for graden af succes i implementeringen. Som nævnt tidligere, modtager man ikke umiddelbart feedback, når man opretter et notat i programmet. Der er ingen indikation af at meddelelsen er sendt eller modtaget, ligesom tømrerne giver udtryk for, at de mangler en send-knap. Tømrerne udtrykker bekymring om hvorvidt deres forespørgsler når frem til funktionærerne, og om den er afsendt. Det kan være vigtigt for dem at vide, fordi de ellers kan blive stillet til ansvar for forkert udført arbejde, eller fordi de risikerer at udføre ekstraarbejde, som de ikke bliver aflønnet for. Meddelelsen når selvfølgelig frem, men det ændrer ikke på at synligheden af kommunikationen mangler. Afsenderen føler sig ikke sikker på at hans budskab bliver hørt, og det er selvsagt ikke optimalt i en kommunikationsproces. Tømrernes oplevelse af den manglende kommunikation i programmet får dem til at tvivle på om systemet fungerer, og dermed øges risikoen for at de helt holder op med at bruge den del af systemet. Hvis tømrerne har en oplevelse af at kommunikationen ændres fra to- til envejskommunikation i digitaliseringsprocessen, og hvis de på én gang oplever det som en forringelse i deres hverdag, og samtidig er i tvivl om deres budskab bliver hørt og modtaget, kan der opstå modstand mod at bruge systemet som helhed. Kommunikationen om systemet har påvirket sjakbajsernes brug af systemet. Udgangspunktet, som det blev præsenteret på et kursus for tømrerne, var at systemet skulle bruges til digital KS. Det bliver det også i praksis, dog på en helt anden måde end det oprindeligt var tænkt. Eksemplet fremhæver en problematik omkring digitaliseringen som er central, da den påvirker håndværkernes samlede indtryk af de digitale værktøjer. På kurset fik folkene det indtryk, at når de oprettede et notat, så ville notatet fremgå på plantegningen som et farvet punkt. Når arbejdet omkring et notat var færdigt ville punktet skifte farve til grøn. Ideen giver rigtig god mening; det skaber overblik for alle i byggeriet, og både håndværkere og organisation kan let få en ide om progressionen i byggeriets status. En af tømrerne beskriver hvordan det fungerer i praksis, hvad konsekvenserne er, og hvordan problemet kunne løses: TØMRER: Jamen hvis de bruger det retur også, med at markere af med det vi sender, så vil det skabe værdi. Det hjælper os med at skulle tilbage, hvis man mangler nogle ting, som man ikke kan se om er lavet eller ej det vil man jo kunne, hvis de bruger det rigtigt. Det betyder jo også, at det vil spare os tid. JAKOB: Men det gør det ikke nu? TØMRER: Nej, for det kræver at de sender det retur til os, og det bliver det ikke. Lige nu, der går ordren over til formanden og så til os, og på den vej kan der hurtigt ryge et par informationer. JAKOB: Men er kommunikationen fra funktionærerne til jer ikke elektronisk? TØMRER: Nej, det er typisk sedler vi får stukket i hånden. Nu med det vand der har været, det har jo været med sedler vi har fået i hånden, med den gule prik på, så har der bare stået at de her plader de skal skiftes. Så bliver systemet jo ikke brugt som det er tænkt. JAKOB: Det lyder som om, at I bruger systemet over til dem, men de bruger ikke systemet til jer TØMRER: Ja, i hvert fald i forhold til tilsyn. Altså KS det er bare hvad det er, men tilsynet der gør de jo ikke. Lige nu er det jo bare fyldt med gule prikker. Du kan ikke se hvad der er vinget af, eller om noget mangler, om noget er lavet. Det mangler. Som det fremgår på billedet nedenfor er kun en enkelt plet markeret grøn. Billedet viser, at systemet bliver brugt flittigt, men det viser også, som tømreren siger, at den digitale kommunikation stort set kun går fra håndværker til funktionær. Der er kun en enkelt grøn plet, der indikerer progression og tovejskommunikation på den digitale platform. Det har den effekt, at tømrerne ikke får mulighed for at følge med i progressionen i deres projekt. Det der skulle give dem overblik og spare tid i deres opfølgning, skaber i stedet usikkerhed og diskussion om hvorvidt funktionærerne bruger systemet til det der er meldt ud. Håndværkerne oplever for det andet en manglende feedback fra det system de er blevet bedt om at bruge, i stedet får de mundtlig feed-back, og sedler stukket i hånden, helt som de plejer. På den måde skaber digitaliseringen ikke umiddelbart nogen værdi for tømrerne, gevinsten ser ud til at ligge på funktionærniveau. Det giver tømrerne overvejelser over den manglende digitale tovejskommunikation, og de undrer sig over hvorfor funktionærerne bruger systemet anderledes end den oprindelige udmelding, og hvorfor de selv skal bruge den digitale kommunikationsvej når funktionærerne ikke gør. Som virksomhed risikerer man at skabe forbehold og forundringer blandt brugerne ved at agere anderledes end man oprindeligt har meldt ud. Pointen er, at det er vigtigt at etablere metakommunikation, altså kommunikation om kommunikationen, herunder kommunikationsformen og kommunikationsvejene, ligesom det er vigtigt, at formidle til alle i projektet når forholdene i digitaliseringsprojektet ændrer sig. Problemet kan løses ved at tømrerne får fortalt en gyldig grund til at prikkerne på tegningen forbliver gule. På den måde modvirker man gisninger der kan skabe modstand mod systemet. Et eksempel kunne være, at tømrerne tror, at de gule prikker forbliver gule, fordi funktionærerne ikke gider melde tilbage, når de har fået de oplysninger de skal bruge. Grunden er måske, at funktionærerne har travlt med en helt anden del af projektet. Tydelig kommunikation om status på projektet er vigtig. En måde at imødekomme misforståelser er, at mødes med mellemrum, for at afstemme holdninger om systemets effektivitet. På den måde er der bedre mulighed for, at den fælles interesse i at systemet fungerer optimalt, også bliver omsat til handling. Begge virksomheder er stødt på problemer i netop implementeringsfasen, og selv om en del af problematikken om kommunikation i forbindelse med implementering af digitale værktøjer på byggepladsen er blevet vendt i forrige afsnit har vi udeladt væsentlige faktorer som tages op i dette afsnit. Vi har registreret flere faktorer, der på hver sin måde hindrer en succesfuld implementering. Det går selvsagt ud over både sjak og virksomhed, og er derfor forhold man skal være opmærksom på. I en del af vores interviews har vi stillet spørgsmålet omkring temaet: hvad ville du fokusere på hvis du skulle starte en digital plads op? Nettet har været et stort problem som der skulle have været styr på fra starten. Så har vi haft bøvl med navnene på tegningerne, det har været uklart og svært at finde tegningerne på grund af navnene. De ligger med kryptiske benævnelser. At få det rigtige set up fra start af. Med de filer og det lort der. Man skal sætte sig ned og snakke med folkene om hvordan de vil have det til at være Du møder op på pladsen, har alle tegningerne og nettet fungerer. Jeg ved godt at det er utopi, men det kunne være fedt at være selvkørende fra dag 1. Ovenstående er en samling citater, der rammer to centrale problemstillinger, nemlig mulighed for at være online, samt etableringen af et system der tilgodeser de primære brugere, og ikke dem der har formuleret behovet. Hvis man ikke kan komme online, er en digitalisering svær at gennemføre, og hvis systemet ikke er konstrueret, så det understøtter brugernes behov, så vanskeliggør og forlænger man implementeringsprocessen unødigt. Problemet med net forbindelse er let løst med et SIM-kort. For at identificere og imødekomme medarbejdernes behov og ønsker til de digitale værktøjer, vil det være oplagt at lave medarbejderinddragelse. Ved at invitere nøglepersoner omkring digitaliseringsprocessen med til selve udformningen af projektet etablerer man dels, en kommunikationsvej omkring projektet vertikalt i organisationen, og dels producerer man via inddragelsen ambassadører for projektet. Ambassadører er repræsentanter for den enkelte faggruppe, og dermed bliver de fortalere for projektet ude på pladsen. For det andet: Et system der er opbygget af andre end brugerne selv, vil kun i sjældne tilfælde kunne understøtte det behov, den enkelte faggruppe har. Ved at lade brugerne selv formulere behov og opbygning af f.eks. filsystem, sikrer man på forhånd en rigtig god opstart. Når brugerne kender systemet allerede inden det bliver implementeret undgår man spildtid i selve byggeriet. Betydningen af medarbejderinddragelsen i forhold til fagkulturelt ejerskab kan ikke fremhæves tydeligt nok. Hvis man selv har været med til at udtænke og etablere et system, er det svært ikke at bruge det, og anerkende dets funktion og struktur. Derfor er kommunikationen i en opstartsfase, mellem brugergrupperne en væsentlig del af en succesfuld implementeringsfase. 5.3 Kulturelle barrierer I denne sammenhæng skal kultur ikke forstås som f.eks. religiøst eller etnisk tilhørsforhold, men som en gruppes handlemønstre og verdensopfattelse, typisk rettet mod, og med udgangspunkt i, de nære omgivelser. I dette tilfælde kan en gruppe for eksempel være beton erne. Feltarbejdet har gjort det muligt at identificere to forskellige barrierer, som tager udgangspunkt i det fagkulturelle landskab. 1. Personlige barrierer 2. Gruppe-baserede barrierer I denne rapport er de to typer af barrierer delt op, for bedre at kunne identificere de nødvendige handlinger, for at nedbryde eventuelt eksisterende barrierer, samt forebygge dannelsen af nye. Reelt set hænger de to dimensioner dog sammen, og påvirker hinanden internt. Dannelsen af kulturelle mønstre foregår i en vekselvirkning mellem gruppens enkelte medlemmer og gruppen som helhed. Det betyder i praksis, at enkeltpersoners personligt funderede barrierer kan påvirke gruppens generelle indstilling til for eksempel en digitaliseringsproces, samtidig med at den enkelte også er kraftigt påvirket af de mest fremtrædende holdninger i gruppen samlet set. Begge typer af barrierer, i form af skepsis og forbehold kan være svære at identificere, da de ofte ikke bliver udtrykt klart i åbne fora. Årsagen til at de kritiske holdninger overfor forandringer i mange tilfælde ikke bliver udtrykt her, er at en skeptisk eller forbeholden medarbejder ofte udfordrer et ledelsesmæssigt ønske om forandring, i dette tilfælde de to virksomheders beslutning om at blive mere digitale. Det er en konsekvens af forskellen i magt, der er koncentreret på de to niveauer, som betyder, at dér hvor den enkelte har størst chance for at få både taletid og opbakning, er i mindre formelle fora. Dermed er det også fuldstændig rationelt, om end oftest ikke på et særligt højt refleksionsniveau, at OVERSKUD 13

modstanden typisk manifesterer sig i de sociale fora hvor medarbejderen føler sig tryg, og har den største sandsynlighed for at kunne positionere sig selv og sine holdninger, så man ikke risikerer at stå alene. Hvis disse personer enten har formelle ledelsesfunktioner, eller er højt placeret i det uformelle hierarki, så kan modstanden og skepsissen kan have stor effekt på implementeringen. 5.3.1 Personlige barrierer Når en mellemleder siger: Nu har jeg printet og lamineret i 100 år. Det har jeg ikke tænkt mig at ændre på!, så kan det være et udtryk for flere ting. For det første kan det være et udtryk for, at vedkommende er så tryg ved sine nuværende arbejdsvaner at det ikke giver mening for vedkommende at tage de digitale hjælpemidler til sig. Why fix it if it ain t broke? For det andet kan det være et udtryk for et forbehold overfor hele den digitale verden. Selvom konsekvensen af begge er modstand mod forandringen, så er det afgørende at også årsagen i det enkelte tilfælde bliver afdækket. I udgangspunktet er vi alle sammen indrettet sådan, at for at vi er villige til at ændre adfærd, så skal vi kunne se en gevinst for os selv ved at gøre det. Det vil sige, at mellemlederen fra eksemplet ovenfor ikke ændrer vaner og holdninger, før det gentagne gange har vist sig, at det giver for dårlige resultater, at fortsætte som tidligere. Kort sagt, så handler denne del om positionering i organisationen som helhed, ved at vise sine faglige 14 OVERSKUD kompetencer, og dermed sikre sin faglige plads i organisationen. Hvis årsagen til hans skepsis således handler om, at han ikke mener, at hans eget arbejde bliver bedre af forandringen, så vil løsningen ligge i, at synliggøre de fordele der er for ham og ikke kun virksomheden som helhed ved at ændre arbejdsmønstre. Her er altså tale om et individuelt fagligt incitament til forandring. Hvis det i stedet handler om en generel skepsis over de digitale hjælpemidler, så handler det i højere grad om at positionere sig i det sociale hierarki. Hvis man som medarbejder oplever, at man i kraft af sine evner og erfaring ligger relativt højt i det sociale hierarki, så virker det ikke umiddelbart tiltrækkende, at udfordre dette, ved at risikere at miste anseelse på grund af de nye arbejdsrutiner. I denne sammenhæng bliver det væsentligt at se på den enkeltes position, samt sikkerheden i denne. Medarbejdere som enten er fuldstændig sikre på deres position i hierarkiet eller føler sig trygge ved deres egne evner i den digitale omstilling, vil ofte tage imod forandringen med langt mindre skepsis end en medarbejder, som er i tvivl om, hvordan forandring vil påvirke deres position. En undtagelse er dog medarbejdere, som rangerer relativt lavt i det uformelle hierarki, som vil være mere tilbøjelige til at se forandringsprocessen som en mulighed for at avancere i det sociale såvel som faglige hierarki. Løsningen på problemet er, at møde den enkelte medarbejder på det niveau han eller hun befinder sig. Hvis man vil ændre måden folk arbejder på (ændre deres arbejdskultur), skal man i udgangspunktet forsøge at lægge et ekstra lag på deres kunnen ved at identificere den enkeltes behov, dels for udvikling af tekniske færdigheder, men i særdeleshed også ved at identificere sjakket eller faggruppens gevinster. 5.3.2 Gruppe-baserede barrierer Den anden type barrierer, der er identificeret gennem feltarbejdet, er de gruppe-baserede for-forståelser af de andres tilladte handleradius. Kort fortalt handler det om, at ligesom det enkelte individ søger at optimere sine egne forhold, både i det sociale og faglige hierarki, så søger grupper også hele tiden at skabe bedre forhold for gruppens medlemmer. Nedenstående viser hvordan en formand og en stødbajs ser vidt forskelligt på beton ernes arbejdsopgaver, og dermed heller ikke er enige om, hvor omfattende digitaliseringen af gruppen skal være. FORMAND: Alt det med (3D) modellerne, det er meget fint, men det er ikke noget man skal kæmpe med at få ud, jeg kan ikke se hvorfor ikke en skid, de [betonerne] har ikke noget at bruge det til. Hvad skal de sidde og dreje rundt med det for? Nej. De skal bygge. En betonarbejder har en anden opfattelse af det samme tema: STØDBAJS: En videreudvikling af den løsning vi bruger nu, kunne måske være at bruge 3D-systemer. Det ville spare os mere tid. Det har jeg tit manglet på vores planer og opstaltstegninger og han fortsætter: 3D fungerer fantastisk, men det er tungt. Men det er fantastisk at kunne trække alle mål ud. Man kan ikke være uenig med formanden, når det gælder om betonernes primære arbejdsopgave: de skal bygge. Men man kan godt diskutere om 3D vil kunne optimere processen og mindske antallet af fejl, og i en branche, hvor de fleste virksomheder præsterer et overskud på under 10 %, kunne man med fordel udfordre den eksisterende opfattelse af, hvad en faggruppe skal, og hvad den ikke skal. Formanden mener ikke, at det er betonernes opgave at dreje tegningerne rundt, hvorimod stødbajsen mener, at det vil kunne løfte kvaliteten af deres arbejde. Som beskrevet ovenfor, så handler det om optimering af gruppens vilkår. For stødbajsen repræsenterer adgangen til 3Dtegninger en mulighed for at få større indflydelse på arbejdet og indsigt i projektet, og dermed en øget evne til at pleje gruppens interesser i forhold til at holde fokus på flow og høj produktionshastighed. Modsat ser formanden ikke en gevinst for ham selv, ved at give beton erne adgang til 3D-materialet. For at skabe enighed omkring hvor meget materiale de enkelte grupper skal have adgang til, er det nødvendigt at inddrage tre forskellige perspektiver. For det første skal virksomhedens gevinster ved digitaliseringen tydeliggøres, for på den måde at skabe en ramme for forandringen. I den sammenhæng er det vigtigt, at virksomheden er klar i kommunikationen om målsætningerne, og formålet med forandringerne. For det andet, skal formændenes potentielle gevinster identificeres, dels af virksomheden, og dels af dem selv. For det tredje, skal gevinsterne for de udførende håndværkere synligøres. På den måde skabes incitament for alle, til at arbejde aktivt for en succesfuld implementering af de nye digitale værktøjer, ligesom den fremtidige brug sikres. Det er altså nødvendigt at indtænke både need-to-know og nice-toknow for alle grupper, da elementer, som for ledelsen ikke forekommer som væsentlige, godt kan virke så vigtige for andre grupper, at de bliver afgørende for gruppens vilje til at indgå i forandringen. På den måde kan adgang til 3Dmateriale blive den afgørende faktor, for om håndværkerne vil gå helhjertet ind i digitaliseringsprocessen, eller om de i stedet vil skabe modstand mod udviklingen. Her er det således ikke afgørende, om der er et reelt behov for adgang til 3D-tegninger, set i forhold til håndværkernes evne til at bygge; i stedet er det relevant at se på, hvordan adgangen, eller manglen på samme, kan påvirke ikke bare selve byggeprocessen, men i høj grad hele digitaliseringsprocessen. I praksis betyder ovenstående, at brugerinddragelse er en nødvendig metode, når en digitaliseringsproces igangsættes. For eksempel skal alle lag i organisationen inddrages, før der træffes afgørelser om, hvilke tegninger det enkelte lag i organisationen skal have adgang til. En given leder kan godt have en forestilling om hvordan tingene skal være, men det er ikke sikkert, at det er i overensstemmelse med medarbejdernes opfattelse af den mest effektive løsning. Det er lederens opgave at styre den løbende proces, så alle mål nås. De to deltagende virksomheder har valgt to forskellige systemer, hvilket også skaber en forskel for hvordan implementeringen af systemet påvirker arbejdspladsen. Fildelingsmodellen har ikke nogen særlig indgribende effekt på de eksisterende arbejdsgange samlet set, da det i bund og grund bare flytter en eksisterende arbejdsproces fra en papirløsning til en digital løsning. Det betyder, at løsningen i mindre grad påvirker det interne hierarki, dog med det forbehold, at formandens opgaver omkring tegningsmaterialet skal tydeliggøres, for at undgå en opfattelse af, at han er ved at blive overflødig. Dertil kommer, at sjakket oplever at høste egne gevinster kort inde i projektet. Værktøjet understøtter dermed nogle af sjakkets primære kulturelle identifikationsparametre, rettet mod hurtig fremdrift og konstant produktion. Der er altså en meget håndgribelig gevinst for sjakket ved at bruge fildelingsløsningen, samtidig med at den understøtter sjakkets eksisterende identitet og kultur, fokuseret mod høj produktivitet og effektivitet gennem konstant flow og højt informationsniveau. Det er altså en relativt simpel løsning at implementere, men til gengæld giver løsningen ikke mulighed for at skabe større organisatoriske forandringer. Til forskel fra fildelingsløsningen, så understøtter det mere komplekse system med digital KS ikke sjakkets arbejdskulturer. Det udfordrer dem snarere, derved at systemet dikterer en given adfærd, der er væsentlig forskellig fra den hverdag sjakket normalt arbejder i. Alle brugere skal indrette sig efter systemet, og det kræver læring og daglig brug at blive fortrolig med

systemet. Til gengæld skaber det mulighed for at ændre eksisterende praksis, der hvor der kan være behov for det, for at møde kravene til fremtidens byggeplads. Det giver altså mening at overveje grundigt på forhånd hvad det præcis er for nogle gevinster, man som virksomhed at interesseret i at høste, inden man vælger system. Hvis systemet understøtter den eksisterende kultur vil det for det første være lettere at implementere, og for det andet møde mindre modstand i implementeringsfasen. For det tredje vil et system, tilpasset den kultur der skal bruge det, lettere kunne imødekomme kravet om hurtige gevinster for alle brugere, uanset niveau i organisationen. For det fjerde vil et system, der understøtter den eksisterende kultur i den enkelte faggruppe, ikke kræve nær så meget opmærksomhed omkring ændrede kommunikationsveje, som et kulturændrende system vil. Endelig er det samlede forandringspotentiale ved at vælge et system, der kræver ændrede arbejdsrutiner større, men omkostningerne ved at indføre det vokser tilsvarende. 6. KONKLUSION Ønsker man en varig effekt i flere lag af organisationen, er der flere ting, man er nødt til at inddrage i sine overvejelser omkring en digitaliseringsproces i det udførende led: Centralt for en god implementeringsproces er kommunikationen, som er afgørende. Man skal gøre sig klart, hvordan man vil kommunikere med de faggrupper man inddrager, og som digitaliseringen påvirker. Vil man oplyse om forandringen, eller vil man udvikle gennem dialog, og udnytte de fordele der er, ved at inddrage brugerne, og tage hensyn til deres overvejelser, synspunkter og de på tidspunktet givne færdigheder. Der er ingen tvivl om, at en god, sund implementering kræver, at man afsætter tid til den omstillingsproces en digitalisering af byggeprocessen er. Dertil kommer, at det er nødvendigt, at der er sammenhæng mellem det man siger man vil med digitaliseringen, og det man rent faktisk gør på pladsen. Det skaber forvirring blandt brugerne, når de hører et og ser noget andet. Det gælder i alle faser af digitaliseringsprocessen, fra uddannelse af brugerne, til den daglige brug. Mange opfatter ikke kun digitaliseringen som et nyt værktøj. Flere af dem vi har udført feltarbejde hos, bruger udtryk som revolutionerende og nyskabende. Enhver forandring udfordrer i større eller mindre grad de etablerede hierarkier, både de formelle og uformelle. Et godt udgangspunkt for en digitaliseringsproces vil derfor være, at gøre sig klart om alle parter vinder ved digitaliseringen, da det vil gøre implementering lettere. Uanset om det er tilfældet eller ej, er det vigtigt, at man kommunikerer målrettet på tværs af organisationen, så formålet, og organisationens samlede gevinst ved digitaliseringen bliver klar for alle. Hvis denne kommunikation ikke gennemføres, vil formålet fremstå utydeligt, og den samlede gevinst ved digitaliseringen bliver mindre, fordi de faggrupper, der umiddelbart ikke vinder ved digitaliseringen, eller ikke er bevidste om de potentielle gevinster, vil modarbejde den, mere eller mindre bevidst. Hvis man som ledelse og organisation formår at navigere imellem lagene i organisationen, vil man kunne imødekomme de kulturelt baserede, ofte ubevidste, stereotype holdninger til brugernes behov for eksempelvis dybde og variation i det materiale, de får adgang til. Også her vil det give god mening at spørge brugerne om deres ønsker og behov, i stedet for at tage udgangspunkt i ledernes forventninger til, hvad digitaliseringen skal bruges til. Det giver sig selv, at brugerne hverken kan eller skal inddrages i alle faser af en digitaliseringsproces, men det er oplagt at inddrage så snart rammen og målet med processen er sat. Som påvist ovenfor, så medfører digitaliseringen en forskydning i arbejdsopgaver. Disse forskydninger kan opleves som tab af magt og indflydelse hos den enkelte person eller faggruppe, og det skal man som organisation være opmærksom på. En succesfuld digitalisering er med andre ord ikke bare at give sine medarbejdere en tablet, lukke øjnene og håbe på det bedste. Og en succesfuld digital løsning kan variere fra virksomhed til virksomhed og fra sjak til sjak. Men der er ingen tvivl om, at potentialet er stort, såfremt indsatsen for at sikre en god implementering er tilstrækkelig. Endelig vil vi lade brugerne komme med de sidste kommentarer, i håbet om at de bliver hørt, så den digitale byggeplads bliver en realitet, til fordel for alle parter i byggeriet. Man skal vide hvad man vil med det. All in eller ingenting. Ikke fordi vi ikke kan bruge det, for det kan vi. Men en klar melding og handling ville være fint. Det er jo en revolution det her! Afrapportering af Ipad kursus I forbindelse med Babels digitaliseringsprojekt på DNU Skejby er der blevet afholdt et Ipad kursus for de timelønnede håndværkere, som allerede brugte Ipads. Kurset blev afholdt af Maria Thygesen, Aarhus Tech var repræsenteret ved Flemming Friis, da det er tænkt, at han senere skal varetage undervisningen i AMUregi. Det blev valgt, at der skulle anvendes Ipad s på pladsen, efter at der var blevet lavet forsøg med en windows tablet og en Ipad. Vurderingen herefter var, at Ipad en er langt mere brugervenlig med OSX styresystemet, at den er hurtig at sætte op og at den begrænsede mulighed for at lave ændringer er en fordel til den tiltænkte anvendelse. Ipad kurset blev afholdt som et endagskursus fordelt over 4 dage med kursusgange á 2 timer. Dette blev gjort for at tage hensyn til, at det i første omgang var sjakbajsen og stødbajserne som skulle på kursus, og disse ville ikke kunne trækkes ud fra produktionen i en hel dag. Den første kursusgang var en grundlæggende gennemgang af Ipad ens hardware og generelle software. Basale elementer som tænd, sluk, kanpper på side og homeknappen blev vist og afprøvet. Herefter kom kursisterne igennem generelle indstillinger og funktioner så som Wi-fi, Bluetooth, mobildata, internetdeling, meddelelsescenter, kontrolcenter, Softwareopdatering, tekststørrelser, tilgængelighed, lyde, fastlåsning af skærm, lystyrke og baggrund, anonymitet, Icloud og email. Anden kursusgang omhandlede tegninger, tegningsstruktur, tegningsnavngivning og 3D modeller. Håndværkerne har efterlyst en nemmere måde at finde rundt i tegningerne, og derfor blev der i denne kursusgang gennemgået forskellige løsninger til linkede tegninger, dels ved at anvende Box.com, og dels ved at anvende Bluebeam. Begge løsninger blev dog kasseret, da Bluebeam krævede, at hver mand manuelt skulle opdatere mappen hver dag, og dette blev anset som en risiko, mens Box.com automatisk opdatere, men det tager for lang tid fra man trykker på linket til tegningen kommer frem. Det blev foreslået at man i stedet for kunne anvende genveje, men genveje som laves i Windows virker ikke på Ipads, og dermed er dette ikke en mulig løsning. Håndværkerne blev introduceret til metoden for tegningsnavngivning og tegningsnummerering på projektet. En tegning er navngivet efter følgende princip: Bygningsnummer Ansvar Niveau Afbildningstype SFB kode løbenummer. Efter at have fået denne gennemgang blev det nemmere for dem at kunne genkende en tegning ud fra nummeret, og behovet for links og genveje blev derfor meget mindre. Dropbox blev anvendt til deling af tegninger. Fordelen ved Dropbox er, at det er hurtigt at få op og køre, alle kan melde sig til gratis. Der kan opsættes den mappestruktur man ønsker. Tegninger som anvendes ofte, kan laves som favoritter. Ulemperne er, at der er begrænset plads. Hvis det skal være gratis har hver medarbejder 5 GB. Der er ingen historik, og alle kan slette og tilføje filer, hvilket giver risiko for, at materiale forsvinder uden at det opdages. Kursisterne blev introduceret til bygningsmodeller som anvendes af funktionærerne, og gav kursisterne mulighed for at se, hvad for noget materiale de kan efterspørge. De modeller som blev gennemgået er modelleret i Revit og Tekla. Revitmodellerne er for hver etage i de enkelte bygninger lavet som 3D pdf-filer. Det blev gennemgået, hvordan 3D PDF erne kan åbnes på Ipaden gennem Turboviewer. På den tredje kursusgang var fokus på muligheder for digital kommunikation gennem Ipad en. Kursisterne brugte funktionerne foto og video, og lærte at lave noteringer på billeder og tegninger, som de vedhæftede i mail eller delte gennem Airdrop. Den fjerde og sidste kursusgang var en repetition af de første tre kursusgange samt en evaluering af kurset. Generelt var kursusdeltagerne tilfredse med kurset, og synes det var positivt at få en dybere indsigt i alle de ting en Ipad kan. Det blev foreslået, at der kommer undervisning i anvendelse Ipad på erhvervsuddannelserne, f.eks. struktøruddannelsen. Dertil var der et ønske om, at budskabet om at Ipad en effektiviserer arbejdsgange og sparer tid, skal udbredes i branchen. OVERSKUD 15

Hvem er BABEL? BABEL er en forkortelse for Bygge- og Anlægs - Branchens Evaluerings- og Læringscenter. Et samarbejde mellem Dansk Byggeri, 3F Aarhus Rymarken, Aarhus Tech og en række offentlige institutioner. Vores vision er, at blive et førende viden- og kompetencecenter og at ruste regionens virksomheder i byggesektoren til at møde udfordringerne ved fremtidens byggeri. Vi ønsker, at de bliver blandt verdens bedste til at omsætte innovativ byggeviden til værdiskabende og visionært byggeri. For at sikre udviklingen i byggebranchen, mener vi, det er nødvendigt med en koordineret indsats mellem erhvervslivet samt forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Derfor arbejder BABEL hver eneste dag aktivt for at: sikre et fremadrettet match mellem branchens udviklingspotentialer - teknologisk og kvalifikationsmæssigt. sikre at virksomheder, bygherre og uddannelsesinstitutioner har adgang til interessante kommercielle innovative forskningsresultater. forskere og studerende får mulighed for, at afprøve ideer og teorier i praksis og dermed udvikler nye løsningsmuligheder. et stærkt sammenhæng imellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv giver alle parter ny indsigt, ny inspiration og nye metoder at vælge imellem. øge branchens udviklings- og eksportmuligheder gennem en løbende udvikling af arbejdskraftens kompetencer. Vores ønske er at indtage og fastholde en position som et regionalt omdrejningspunkt for innovativt nyskabende byggeri, kompetenceudvikling og byggefaglig debat, herunder at: Fremme en holdningsændring og professionalisering af branchen med større tværfaglig forståelse samt at øge samarbejdet og tilliden mellem byggeriets parter, samt at formidle den nyeste viden og forskningsresultater indenfor byggeriet til alle branchen parter BABEL kører i øjeblikket et samarbejde med DNU og Aarhus TECH omkring efteruddannelse af byggebranchen. Vi hører altid gerne fra virksomheder som gerne vil opkvalificere sine medarbejdere. BABEL sekretariatet kan altid kontaktes: Projektleder Ole Vagn Christiansen tlf. 23 46 46 76 ole.c@babelbyg.dk Projektkoordinator Mikkel Munk-Hartge tlf. 28 11 57 35 mikkel@babelbyg.dk Projektsekretær BABEL Jannie Pedersen tlf. 88 92 66 23 info@babelbyg.dk c/o 3F Aarhus Rymarken Rymarken 4 8210 Aarhus V www.babelbyg.dk Aarhus Rymarken Fagligt Fælles Forbund