Arkitektskolen Århus, februar 2014. Undersøgelsesspor: Tid TIDSLIGE TILSTANDE- i tre huse i Thy



Relaterede dokumenter
Tolv timer - Lysets foranderlighed

HOVEDOPGAVE: HÆNGSLET OG DETS ARKITEKTONISKE POTENTIALE

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Kirsten Rotbøll Lassen Det Danske institut i Athen Oktober Udenfor hjem

Læseplan for børnehaveklasserne

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Digital Læring Indsatsområde

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

FASE 3: ANSLAG - HÆNGSLET UDFORSKET SOM RUMLIG RELATION

Pressefoto som genre. 1. Overblik - dit førstehåndsindtryk. Årets pressefoto, 2012

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT.

Desislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program

Udvikling af digital kultur

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

HUKOMMELSE. Annie Besant.

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Formålet med mødet i aften

Digital Læring Indsatsområde

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Forløbet er designet til klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Ulrik Stylsvig Madsen

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med

1. september oktober Relevant litteratur i udvalg:

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene

Effektundersøgelse organisation #2

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Evaluering af indsatsområder2015/16

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

DELTAGER OG PRODUCENT

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Klassens egen grundlov O M

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Julegaver Firmajulegaver

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

Læringsmål. Forarbejdet

Få forandringen til at fryde. En kreativ metode til forandringsprocesser i daginstitutioner

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Tolv tegn på din opvågnende guddommelighed

Netværk for fællesskabsagenter

Lyngby Fotoklub januar 2009

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Arkitektskolen Aarhus, februar Undersøgelsesspor: Rum - tre huse i Thy RUM - Knudepunktet som katalysator for en rumlig forståelse

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Undervisningsbeskrivelse

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Kommunikation og rollespil

Ideer til sproglige aktiviteter.

Rune Elgaard Mortensen

UDE OG HJEMME. Hallofoten. St. Torv Hobro

Evaluering af indsatsområder2014/15

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

Ledelse i processer LU kursusdag d

L Æ R E R V E J L E D N I N G

At at skabe narrativer

White Words Peter Callesen

Lørdag den 6. maj kl

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

Introduktion til materialet

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Opgave 1 - Komposition og mellemrum Opgave 1 tager udgangspunkt i de tre ting, som du har medbragt. Du skal betragte, arrangere og tegne tingene.

Science indsatsområde

Giv din erindring en ny titel.

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Filmanalyse. Gruppefremlæggelser + perspektivering og opsamling

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Transkript:

Arkitektskolen Århus, februar 2014 Undersøgelsesspor: Tid TIDSLIGE TILSTANDE- i tre huse i Thy Terence Davies, stillbillede fra filmen Time and the city (2008).

Arkitektskolen Århus, februar 2014 Undersøgelsesspor: Tid TIDSLIGE TILSTANDE- i tre huse i Thy Arkitekturen er betinget af tid og kan ikke eksistere eller opleves løsrevet fra en tidslig dimension. Dette undersøgelsesspor beskæftiger sig med forskellige måder at forstå og beskæftige sig med tid på i en arkitektonisk kontekst.

Arkitektskolen Århus, februar 2014 Undersøgelsesspor: Tid TIDSLIGE TILSTANDE- i tre huse i Thy...as well as experiencing place, we need to experience time. - Juhani Palasmaa

Arkitektskolen Århus, februar 2014 Undersøgelsesspor: Tid TIDSLIGE TILSTANDE- i tre huse i Thy 10 min. Nedfæld de umiddelbare indtryk af huset på skrift Der skal skrives i hånden på det udleverede A4 ark.

Arts, Letters and Numbers, Swinging, Summerworkshop 2013, New York

Étienne-Jules Marey, Bird Flight (study), 1886

Rafael Araujo, Calculation (Sequence) #2. Acrylic, china ink/canvas.

Gordon Matta-Clark, Splitting, 1974

CAND. ARCH. ANSØGNING TIL STILLINGEN SOM HUSSCENOGRAF PÅ BORGERSCENEN K5 3 ÅRIGT STUDIEADJUNKTUR/STUDIELEKTORAT RIKKE JØRGENSEN, CAND. AARCH TLF 30 25 52 61 MAIL RIKKE.JORGENSEN@AARCH.DK Waking the dead houses, Thy, 2012 Dehabitation, Uendelige verden 2012

Julia Knipschildt, Forankring af forandring: Fremkaldelse af rum langs en banestrækning, 2011

Julia Knipschildt, Forankring af forandring: Fremkaldelse af rum langs en banestrækning, 2011

Julia Knipschildt, Forankring af forandring: Fremkaldelse af rum langs en banestrækning, 2011

Julia Knipschildt, Forankring af forandring: Fremkaldelse af rum langs en banestrækning, 2011

Emmanuel Lagrange Paquet, Photomontage, camera obscura, 37 x 27 po., 2003

Vilhelm Hammershøi Solstråler eller Solskin. Støvkornenes dans i solstrålerne, 1900

Vilhelm Hammershøi, div. studier af lys, ca. 1900

Arts, Letters and Numbers, Sawing and drawing, Summerworkshop 2012, New York

Arts, Letters and Numbers, Drawing by dirt and water, Summerworkshop 2012, New York

Arts, Letters and Numbers, Bodies drawing bodies, Summerworkshop 2012, New York

1.0_FREMTID NUTID FORTID (TANKENS TID) Denne undersøgelse starter inden vi begiver os afsted mod Thy. I er allerede begyndt at etablere en historie med jeres pågældende huse, en historie, der vil udvikle sig i løbet af de næste par uger, hvor jeres relation til huset går fra at bygge på en forestilling om noget endnu ukendt, over oplevelsen af huset i 1:1 til at bestå af de erindringer I bringer med jer hjem. For at indfange og fastholde de umiddelbare indtryk og hvordan de forandrer sig over tid, arbejdes der med en serie af skriftlige notationer. Se undersøgelsesramme 1.0

UNDERSØGELSESRAMME 1.0 FREMTID NUTID FORTID (TANKENS TID) OPTIK At fastholde de umiddelbare indtryk af huset og iagttage hvordan de forandrer sig over tid. Fra forestilling om noget endnu ukendt, over oplevelsen af huset i 1:1 til erindringerne der bringes med hjem. REDSKAB En serie af tidsbegrænsede skriftlige notationer. Teksten er velegnet til at fastholde personlige indtryk og tidsbegrænsningen kan sikre en vis umiddelbarhed i det skrevne. VILKÅR - Forestillinger, oplevelser og erindringer er personlige, derfor udføres undersøgelsen individuelt. FREMGANGSMÅDE - I korte sekvenser a nøjagtig 10 min. noteres de umiddelbare indtryk af huset på skrift. - Tidsrammen er betinget af forestillingen der ligger før mødet med stedet, oplevelsen der er samtidig med mødet og erindringen der ligger efter stedet er forladt. - - Notationen gentages 11 gange (2 gange før, 7 gange under og 2 gange efter opholdet i Thy) Notationen udføres hver gang inden for tidsrummet: Kl. 12.00-15.00. FORVENTET AFKAST 11 skriftlige notationer samlet i 1 A4-kuvert. - - Der skrives i hånden på hvidt A4 printerpapir, max. et ark pr. notation. Arkene opbevares i hvide A4 kuverter. Det skrevne må ikke genlæses før forløbet afsluttes. Forestillingen (Før) 24.02.14 Tekst 1 28.02.14 Tekst 2 Oplevelsen (Under) 01.03.14 Tekst 3 02.03.14 Tekst 4 03.03.14 Tekst 5 04.03.14 Tekst 6 05.03.14 Tekst 7 06.03.14 Tekst 8 07.03.14 Tekst 9 Erindringen (Efter) 10.03.14 Tekst 10 21.03.14 Tekst 11

2.0_FØR UNDER EFTER (FORANDRINGENS TID) Inden længe brydes den stilstand, der hviler over husene i Thy og en omfattende forandring vil finde sted. En forandring har altid allerede en tidslighed indskrevet i sig, da den finder sted i tid og over tid. Hensigten med opgave 2.0 er at dokumentere og derved fastholde denne forandring. 2.1: Planlæg og udfør en fotografisk dokumentation af de planlagte indgreb. Overvej blandt andet hvorfra der fotograferes og hvor ofte. Hvilken betydning har positioneringen af kameraet og beskæringen af billedet for den rumlige relation forandringen indskriver sig i? Er der en eller flere positioner? Er positionerne dynamiske eller statiske? Hvordan fastholdes det flygtige i forandringen, fotograferes der på faste tidspunkter, når en særlig ændring iagttages eller blot efter for godt befindende. Hvornår påbegyndes undersøgelsen, hvornår afsluttes den? 2.2: Den tilsigtede transformation af husene vil medføre en hel række utilsigtede følgevirkninger i og med at vores tilstedeværelse vil sætte sig spor i de umiddelbare omgivelser. Nedtrådt græs, ophobede materialer, tilstøvede vinduer... Overvej hvor og hvordan disse utilsigtede forandringer kan iagttages. Planlæg og udfør en fotografisk dokumentation af udvalgte forandringer.

3.0_FRAGMENTER AF TID (HUSETS TID) Huset har, skønt den næsten er forbi, sin egen tid indskrevet i sig. Tiden har sat sig som spor og mærker rundt omkring i huset, der kan læses som fragmenter eller brudstykker på husets kontinuerte tidslinje. Trin der er trådt på adskillige gange, tapet der dækker andet tapet, falmede omrids af billeder, der engang hang på væggen. Nogle spor er aflejret over tid, efter årevis af brug, mens andre er opstået pludseligt og uden varsel. Anlæg et akæologisk blik på huset og planlæg en strategi for at afdække og indsamle tidslige fragmenter. Overvej hvilken eller hvilke repræsentationsformer der skal anvendes, eks. foto, tegning, frottage, tekst, afstøbning, udtagning af fysiske prøver, etc.

4.0_TIDEN I BEVÆGELSE (KROPPENS TID) En hvilken som helst bevægelse udspænder en rumlig relation fra her til der, samtidig med at den udgør en udstrækning i tid. En krop i bevægelse, et blik der vandrer, en gren der slår mod ruden. Bevægelserne i og omkring det enkelte hus er derfor med til at beskrive og indskrive huset i tid og rum. Derfor kan det at beskæftige sig med disse bevægelser, give en særlig forståelse for det enkelte hus. Overvej hvilke bevægelser, der kan være signifikante i relation til det specifikke hus og hvordan disse bevægelser kan fastholdes i en række serielle undersøgelser. Er det bevægelse i huset, gennem huset eller forbi huset, der er interssante? Er det iagttageren selv eller en anden der iagttages? Er bevægelsen iagttaget i smug eller udført bevidst? Planlagt eller impulsiv? Er det den bevægende eller den bevægendes blik der er i fokus? Er det kroppen, der er i bevægelse eller er det græsset, der bevæger sig i vinden, en bil der passerer, en fugl, et vindue der lukkes i? Indfanges iagttagelsen af bevægelsen fotografisk, i tegning, i lyd, i tekst, i tale eller i et andet medie? Hvornår gøres iagttagelsen? Hvorlænge varer iagttagelsen? Bemærk: Undersøgelsen skal som minimum bestå af en serie af tre iagttagelser/notationer.

0.5_LYSETS TID Ikke alle tidslige tilstande fremtræder kronologisk som fortløbende forandring, nogle er repetitive og gentages igen og igen. Med en særlig rytme, i en særlig cyklus. Det er døgnets tid, årets tid. Lysets tid. Planlæg og udfør en undersøgelse af cyklisk tid i relations til husets særlige karakteristika og beliggenhed. Overvej undersøgelsens systematik og medie.

0.6_TIDSRUM Overvej hvad du forstår ved en tilstand i tid og oplevelsen af den. Hvad betyder tid i en arkitektonisk kontekst? Fasthold denne refleksion i et valgfrit medie.

Opgavens indhold Opgave 1.0 påbegynes hjemmefra og udføres individuelt i overensstemmelse med udleveret undersøgelsesramme. For hver opgave (2.0-5.0) udarbejdes der en undersøgelsesramme i Århus, men undersøgelserne udføres i Thy. Opgave 2.0-5.0 udføres som gruppearbejde og må meget gerne være tematisk forbundne. Det er acceptabelt af vægte enkelte opgaver mere end andre. Opgave 0.6 er individuel og udføres sideløbende med de øvrige opgaver. I Århus udarbejder hver gruppe en probe, der udformes således at den kan indeholde de materialer, der er nødvendige for at udføre de planlagte undersøgelser, samtidig med at den fungerer som arkiv for de udførte undersøgelser. Ydermere skal proben i sig selv udgøre en form for tidsligt måleinstrument eller på anden vis indgå aktivt i de planlagte undersøgelser.

Opgavens formål At udvikle en forståelse af begrebet tid og dets relation til arkitekturen. At introducere forskellige tilgange til det at iagttagte og beskæftige sig med tidslige betydninger. At tilegne sig en forståelse for de tidslige sammenhænge og betydninger der knytter sig til de tre huse. At udvikle en stærk redskabsmetodisk tilgang til den arkitektoniske undersøgelse. At diskutere betydningen af repræsentative værktøjer og deres betydning for det arkitektoniske udsagn.

I KRYDSFELTET MELLEM DET ARKITEKTONISKE RUM OG DEN ISCENESATTE FORTÆLLING Dehabitation, Thy. - sammensmeltning Foto: Rikke Jørgensen, af rum, 2013 - Hvad betyder det, når et hus gennemskæres og det der engang udgjorde et sammenhægende hele efterlades som fragmenterede sætstykker, på engang pregnante i deres fysiske værens til stede og samtidigt flygtige, vibrerende i udkanten af eller måske mere på kanten af virkeligheden? Mit navn er Rikke Jørgensen, jeg er 32, og umiddelbart ikke den mest oplagte kandidat til stillingen som husscenograf på borgerscenen, men så alligevel Når det nu er borgerscenes erklærede mål, at udfordre formatet i et autentisk virkelighedsteater, kan jeg, som uddannet arkitekt med en interesse for narrative betydningslag og en mangeårig erfaring fra teaterfaget, måske netop være med til at facilitere, forfine og forstærke denne tilstræbte dialog mellem fiktionen og det faktiske, på en måde der inddager og udfordrer den rumlige relation og publikums rolle i fortællingen.