Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?



Relaterede dokumenter
Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Kost og ernæring for løbere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Kost & Ernæring. K3 + talent

Spis rigtigt - perform bedre

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Kost og løb. Energiindtag. Energiindtag. Energiindhold. Energiforbrug. Kostpyramider Hvordan skal man spise?

Løberens kost og ernæring

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Det glykæmiske indeks.

Kost & Ernæring K1 + K2

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Gentofte Svømmeklub 26. September Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. SportsNutrition v/ Linda Lund Tietze

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Tallerken-modellen til dig der træner meget

KOST OG TRÆNING OPTÍMER DIN CYKELFORM

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Temaeftermiddag om kost og træning

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Værd at vide om væskeoptagelse

Mogens Strange Hansen

Anders Sekkelund

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Kost og motion - Sundhed

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer

Kosten og dens betydning.

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kulhydrat, væskeoptimering kan jeg gøre noget for at præstere bedre?

Frederikssund Svømmeklub

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL. Sportsernæring for U17-spillere - Få mere ud af din træning! D.

Fodboldspillerens kosthåndbog

Hvor meget energi har jeg brug for?

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Ernæring og cykeltræning

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Forslag til dagens måltider

Hvor meget energi har jeg brug for?

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Få styr på væskebalancen

Sund kost til fodboldspillere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Fit living en vejledning til træning og kost

Ernæring, væske og søvns betydning for unge elitesvømmere Af: Mia Duedahl Pedersen

Sportsernæring for U16 spillere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

SUNDE VANER - GLADE BØRN

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

Spis dig sund, slank og stærk

Kulhydrater - pest eller guld

Forslag til kostplan:

Løberseminar, SDU 10. november 2013 Kulhydratoptimering og koffeinindtag. Menú. Er kulhydrat vigtig for præstationsevnen.

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Mad til unge, der træner meget VEJLEDNING TIL UNGE DER TRÆNER MEGET OG TIL DERES FORÆLDRE OG TRÆNERE. Lone Viggers 27.

Energi til hele skidagen

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Sunde mad og spisevaner

Inspiration til fagligt indhold

BASAL SPORTSERNÆRING CAMPUS VEJLE SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD

Phytokost Funder Løbeklub

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

1. Hvad er sundhed? Fysisk

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Vejledning til skolemad

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

Transkript:

Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for triathleter Konkurrence forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling: Ønsket 10-15 E% fra protein Max 30 E% fra fedt 55-60 E% fra kulhydrat Energiindtag for triathleter Energifordeling: Ønsket 10-15 E% fra protein 25 E% fra fedt 65 E% fra kulhydrat Proteinindtag for løbere Proteinindtag for triathleter 10-15 E% fra protein som normalt Men den absolutte mængde skal evt. være større Ca. 1,2 til 1,4 gram protein pr. kg pr. døgn (er dog kun vist ved træning på ca. 100 km/uge) Efter træning indtages ca. 15 gram protein for at fremme restitutionen (ca. 0,25 g/kg) 1

26-03-2012 Proteinindtag for triathleter Fedtindtag for triathleter En typisk proteinbar indeholder ca. 13-15 gram protein En ½ L skummetmælk = 18 gram protein eller 60 gram tun i vand = 15 gram protein Fedtindtag for triathleter 25 E% fra fedt mindre end normalt Fokus på umættede fedtsyrer n-3, n-6 (og n-9) Kulhydratindtag for triathleter Fedtindtag for triathleter 25 E% fra fedt mindre end normalt Fokus på umættede fedtsyrer n-3, n-6 (og n-9) Kulhydratindtag for triathleter 2

Kulhydratindtag for triathleter Kulhydratindtag og træning 65 E% fra kulhydrat højere end normalt Kulhydrater er helt essentielle for energiforbruget under træning og konkurrence Begrænsede lagre i form af glykogen i lever og muskler 80-100 g i leveren, 300-500 g i musklerne Hurtige og langsomme KH Glykæmisk indeks Hurtigt optagelige er: Simple sukkerarter som i slik, chokolade, sodavand og juice Eller: raffinerede stivelsesprodukter som hvidt brød, hvide ris og pasta! Langsomt optagelige er: Grove stivelsesprodukter som indeholder fibre og kerner samt grøntsager Indtag ved træning Tilstrækkeligt til at genopbygge mellem de enkelte træningspas Vigtigt med indtag lige efter træning da man her optager mere end i timerne efter! Indtag ca. 1 gram hurtigt optageligt kulhydrat pr. kg lige efter træning. Ex. ½ L kakaoskummetmælk Ca. 55 g KH og 18 g protein Indtag ved træning Tilstrækkeligt til at genopbygge mellem de enkelte træningspas Vigtigt med indtag lige efter træning da man her optager mere end i timerne efter! Indtag ca. 1 gram hurtigt optageligt kulhydrat pr. kg lige efter træning. Ex. ½ L skummetmælk + 2 bananer Ca. 50 g KH og 20 g protein 3

Indtag ved træning Indtag ved træning 2-3 3 gange om ugen: Fokus på sund kost med grove kulhydrater. Ingen store ændringer og ikke særligt ekstra indtag. Hver dag: Ekstra fokus på kulhydrat indtag og fokus på indtag lige efter træning samt væskebalance. Flere gange om dagen: Timingen af kostindtag er ekstremt vigtigt. Meget stor fokus på indtag af kulhydrat og specielt hurtig genopbygning mellem de enkelte træningspas. Ekstra fokus på proteinindtag og væskebalance. Energiforbrug ved triathlon Ca. halvdelen af energien stammer fra kulhydratforbrænding. Men Jo længere tid man er aktiv, jo mere øges fedtforbrændingen! Ved stigende intensitet over 60% stiger forbruget af kulhydrat! Carbo loading eller sukkerkuren Vigtigt at fylde sine depoter før konkurrence eller før meget lange træningsture. En rettesnor er, at indtage 10 gram kulhydrat pr. kg man vejer og trappe træningen ned for at loade optimalt. Dette vil svare til ca. 100 200 gram ud over det sædvanlige indtag 6 Mars barer = ca. 200 g KH 4

Man skal altså ikke overdrive indtaget! Sukkerkuren er nem at misforstå Suppler de enkelte måltider med ekstra indtag af kulhydrat kilder. Ekstra havregryn og juice, frugt i løbet af dagen, lidt mere brød til frokost og lidt mere pasta til aftensmad og lidt sødt 25 gram Kellogs K + 8 g rosiner Juice - 1 glas (200 ml) Banan som mellemmåltid Grovbolle med honning + 1 glas saftevand (200 ml) Æble + gulerod som mellemmåltid Aftensmad 70 gram kogt pasta (fuldkorn) 1 glas saftevand (200 ml) Chokolade bar På selve dagen spises et let morgenmåltid senest 2-3 timer før + evt. gel/bar før start. Carbo-load skal være i orden dagene før. Spis noget du kender og ved virker! Man skal ikke eksperimentere eller spise noget man har hørt om, hvis det ikke er prøvet i forvejen! Kaffe? Kun hvis du er vant til det! Rasmus siger Morgenmad 2,5 3 timer før Snack 20-30 min før Muren / sukkerkold De fleste oplever muren ved at man går sukkerkold. Skyldes blodsukkeret falder til lav værdi. I mange tilfælde skyldes det at man har løbet over evne og derfor haft for højt forbrug af kulhydrat i starten af løbet. Kan forebygges ved indtagelse af sportsdrik. 5

Gabriela Andersen-Schiess OL 1984 Væsketab Man kan i ekstreme tilfælde svede 3 liter pr. time. Høj luftfugtighed øger svedsekretionen meget. Kan tjekkes ved at veje sig før og efter træning. Man kan maksimalt optage 1-1,5 liter vand pr. time. Lav koncentration af salt og sukker øger væskeoptagelsen. Høj koncentration bremser optagelsen! n er af afgørende betydning for præstation og varmeregulering Ofte vigtigere end tilførsel af energi under løb Man kan dog ikke vandloade! For stort indtag af væske op til løbet kan være lige så skidt som for lidt indtag Indtag af salte elektrolytter også vigtigt I dagene før race drikkes der mere end normalt men ikke overdrevet! Maden suppleres evt. med lidt (lidt!) ekstra salt. Overdrevet indtag af vand vil evt. give bagslag. På dagen for løbet drikkes der om morgenen, men du skal være i væskebalance 1,5 time før løbet og ikke drikke videre derefter. Rasmus siger Ikke rent vand i de sidste dage Du kan ved at veje dig finde dit behov for væske under løbet og ud fra depoter vide hvor meget du bør drikke undervejs. Hele tiden med elektrolytter 6

Indtag under konkurrence Indtag under konkurrence Erstatte væsketabet pga. svedning. Tilføre salte der mistes med sveden. Tilføre energi i form af simple sukkerarter. Indtag under konkurrence Sportsernæring Typer af kulhydrat brugt i sportsernæring Sukrose (melis), Glukose, Fruktose Maltodekstriner - Glukosepolymer - Dekstrinmaltose - Super Carbs (High Five) - Kartoffelstivelse (Vitargo) Sportsernæring 1 liter sportsdrik i timen blandet i 6% opløsning, så vil man indtage 60 gram pr time. Der skal så tilsvarende indtages 3 geler med 22 gram i for hver time. Husk jo varmere vejret er, jo lavere skal drikken blandes! Eller mere vand til geler. Energiindtag i praksis Strategi - Take-away eller hjemmelavet Type - Fast eller flydende Timing - Svøm/cykel/løb 7

Rasmus siger Hav en plan A, B og C. Always have a back-up! Salte (elektrolytter) De salte vi taber gennem sveden er ioner, derfor kaldes de også elektrolytter pga. den elektriske ladning. Natrium og klorid Kalium Magnesium Calcium Natrium Vigtigste salt der tabes gennem sveden. Man taber ca. 1 g natrium pr. liter sved. Medvirker endvidere til optagelse af glukose. Fremmer rehydrering da væsken ikke udskilles i samme grad via nyrerne som ved rent vand. Natrium Ved ekstrem svedning kan der opstå mangel på natrium (hyponatriæmi). Erstatter man alene væsketabet med rent vand kan det være farligt! De langsomme er mest udsatte. Rasmus siger På løbet Flydende/geler og vigtigst af alt: Overlev! 8