Jeg har skrevet en rapport om min tid i Oslo. Jeg har fulgt 4 semester på tandplejeruddannelsen, som inkluderede at jeg var i en klasse med 16 andre studerende og skulle følge deres skema i fire uger. Dog var der nogle ting som var en smugle anderledes for mig idet var udefra og dermed skulle blandt andet have et introduktionskursus i SALUD som er det journalsystem som de bruger. Samtaler med de forskellige undervisere og dage på børneklinikken hvor jeg blot skulle observere hvor de andre havde patienter. På selve årgangen optages der kun 24 elever om året. Til gengæld kan man uddanne sig fire forskellige steder i Norge, hvorimod vi i Danmark blot har to. På det andet studieår var de dog kun 16 elever tilbage i klassen, så der har været et frafald. Skolen var indrettet således at man kommer ind i en reception hvor der sidder to receptionister som kan fortælle dig hvor du skal gå hen hvis du er i tvivl. De fleste der henvender sig her er patienter til behandling, eller som mig folk som er på besøg. Til venstre fra receptionen er der et venteværelse og endnu en reception hvor man skal melde sin ankomst hvis man er voksenpatient på skolen. Børn skal videre hen af gange og så er der et venteværelse til dem. Her tager patienterne så plads indtil de bliver hentet af en studerende. Skolens kantine er mindre end på den jeg var vandt til på Panum. Dog findes der et bredt udvalg af mad og drikke og man har som studerende mulighed for at tage mad med hjemmefra som også kan varmes. Jeg oplevede at det var meget almindeligt at de studerende havde en stor madpakke med, da de har en hel times frokostpause til at spise i. Jeg synes dog at det var lang tig at have til frokost hver dag, men det var også dejligt at kunne få lov til at sidde og slappe af og have tid til at snakke med sine medstuderende, som vi i København mangler en del tid til, især på andet studieår. Dog var det konsekvensen af studiedage som ofte varede til kl. 16.00. Min første dag på studiet var mandag den 25. Februar 2013. Første dag gik med at møde de andre tandplejere studerende og ellers være med til forelæsningerne og have en samtale med Kristin og hvordan det hele skulle foregå. Det var en rigtig god velkomst og meget betrykkende at man blev fulgt til undervisningen og blev introduceret for de andre 1
studerende. På den måde var jeg ikke blot hende den nye som selv skulle henvende sig til nogle jeg ikke kendte, men de viste hvem jeg var fra starten og tog rigtig godt imod mig. Efter forelæsningerne blev jeg vist rundt på skolen inden min dag sluttede tidligere end de andres. Om onsdagen skulle jeg til forelæsning, som også var sammen med de tandlægestuderende. Der møder tandplejerne åbenbart ikke særlig ofte op, da undervisningen som udgangspunkt er frivillig. Vi sad fire inklusiv mig, som jeg syns var rigtig synd og ærgerligt at studerende ser således på det, at hvis det er frivilligt eller sammen med tandlægerne så møder man vi ikke op. Det er dog godt noget jeg kan genkende fra København hvor der også kan være en tendens til at alt hvad der er såkaldt frivilligt det møder man ikke op til. Efter den første forelæsning skulle jeg videre på GERO (sygehjem), som jeg blev fulgt over til af en af de andre studerende. Der skulle vi have været fem eller seks inklusiv mig, men der var to eller tre syge, så vi var kun tre i alt. Først var jeg lidt i tvivl om hvad det egentlig var for noget, men jeg blev sendt af sted til nogle patienter sammen med en medstuderende. Hun var meget positiv over min deltagelse og ville gerne involvere mig i behandlingerne og selve dagen så godt som muligt, så jeg følte mig velkommen og værdsat. Selve sygehjemmet var indrettet således at der var en selvstændig klinik som de ældre kunne benytte. På den klinik var der fast tilknyttet tandlægestuderende som var der mandag, tirsdag, torsdag og fredag og tandplejestuderende hver onsdag. Derudover var der en sekretær, tandplejer og tandlæger tilknytte til at hjælpe de studerende. Selve behandlingerne og de stillede opgaver foregik således at de studerende hver i sær får udleveret nogle patienter som de skulle tage sig af. Vi gjorde det at vi læse deres journaler igennem for at danne os et indtryk af hvem vi skulle op og mødes med, for derefter at gå op på deres værelser for at tale med dem og tjekke deres tænder. Oppe hos patienterne skulle vi som studerende lave en undersøgelse, som kunne foregå på lidt primitive måder. Den første patient vi for eksempel kom til lå og sov, og var ikke til at vække. Derfor lavede vi en undersøgelse på hende imens hun sov videre. Den næste patient fik jeg lov til at behandle. Det var en meget rar og imødekommende ældre dame. Hun havde kroner på stort set alle sine tænder, men ellers var de rigtige fine. Vi fik os en lille snak om hvordan hun kunne blive endnu bedre til at passe på sine tænder og om at holde dem rene. Til sidst havde vi en patient som ikke kunne tale, så der var kommunikationen vanskelig. Hende var vi tre om da hun også 2
lavede nogle tricks med at lukke munden i utide, men vi fik hende behandlet og instrueret hendes plejer i hvordan hendes tænder skulle rengøres og hvilke mangler der var. Til slut skrev vi ind i deres journaler hvad vi havde lavet og hvad der skulle ske næste gang. Da dagen var ved at være slut fik vi en samtale med underviserene om hvordan det var gået i dag og hvad vi kunne gøre bedre til næste gang. Udefra set var det en rigtig god oplevelse og en unik mulighed for mig at være med til idet jeg ikke har samme muligheder i Danmark. Det var utroligt lærerigt og jeg synes det er synd vi i Danmark ikke har bedre muligheder for de studerende til at være med på sådanne tiltag. Det gav mig en meget god ide om hvad vores uddannelse blandt andet også kan bruges til udover at være på en klinik i det offentlige eller private. Men at se der også er andre muligheder og spændende tiltag for os som tandplejere bagefter endt uddannelse. Egentlig skulle jeg have været tilbage til middag på voksenklinik, men jeg valgte at fuldføre dagen på GERO, da vi som sagt ikke har noget lignede i Danmark, så jeg ville højst sandsynlig ikke komme til at opleve det igen. De norske studerende virkede dog ikke lige så begejstret for disse dage som jeg umiddelbart var, og de viste ikke helt hvordan de skulle tale med patienterne eller henvende sig til dem. Der var det tydeligt at mærke at vi i København har haft meget mere med ældre patienter at gøre end de havde. Selve deres skema er således tilrettelang at de fast har en studiedag en gang om ugen. På 4 semester som jeg var med på, er om torsdagen. Det ser jeg både som en stor fordel, men også en ulempe. De elever som er motiveret og engeret i deres studie bruger dagen på at studere. Altså læse op på hvad de har lært i løbet af ugen, eller forbereder sig på projekter, eksamen eller forelæsninger. Ander bruger dagen til enten at arbejde i, eller holder helt fri. For at kunne få en studiedag, har de så derfor ofte skoledage på de resterende dage til kl. 16.00. Derudover er mange af de fag som de har på tandplejeruddannelsen i Oslo, det samme som vi i Danmark har og det veksler ligeledes mellem teori og praksis. Et fag som vi ikke har i Danmark var et fag som hed kommunikation med tegn. Det gik ud på at vi skulle lære at kommunikere med dem som ikke har et sprog. Det var meget lærerigtig, og noget som er 3
utroligt vigtigt for os som behandlere at kunne. Det var noget som jeg synes vi også burde have i København, da det giver os som studerende nogle redskaber til at kunne skabe kontakt med flere patienter. På klinikken oplevede jeg at de havde et mere intensforløb da der på andet studieår forventes det at de er hurtigere om at behandler patienterne og at de få flere igennem på en dag, end vi når i København. Det ser jeg ikke umiddelbart som en fordel idet at når man går på en uddannelse så er det for at lære tingene grundigt og ikke for at nå at have så mange patienter som muligt. Vi har netop tiden til at lære alle de grundlæggende ting, så selvom det ikke er dem alle vi kommer til at arbejde så dybtgående med ude i praksis, er det alligevel godt at have været igennem det hele så mange gange for at kunne dygtiggøre sig hele vejen rundt. Også for at det ikke blot bliver at skulle blive hurtigt færdig for at kunne nå at blive klar til den næste patient. På klinikken var indretningen således at der er var en afdeling for behandlingen med børnepatienterne og voksenpatienterne. De deles henholdsvis med de tandlægestuderende. Hver elev har en fast station på børneklinikken, hvor de har en privat skuffe. Der kan de ligge informationer om deres patienter ned i, så de altid kan finde det på selve klinikken. På voksenklinikken er hver klinik indrettet således at man står inde i et lille bås hvor man har en computer, en vask og småting til at dække op med. Ellers findes resten på gangen hvor man henter det man har brug for. De bruger ikke en kassette som vi har, men de henter hver enkelt ting de skal bruge. Dog har de en lille pose de kan bruge som indeholder spejl, sonde, pincet og pochemåler. Dermed udgør det stort set det samme som vi har i vores kassetter foruden curetter. Forskellen på klinikken i Oslo og København er ikke så markant. Dog vil jeg sige at vores klinik i København virker mere moderne og imødekommende. Man kan godt få et indtryk af klinikken i Oslo at det er en masse klinikker som er samlet på et meget lille område. Selvom de er lukket inde i en lille boks hver i sær, virker det alligevel som om de nærmest står oveni hinanden. Der er rigtig mange klinikker på et lille sted. Dermed kommer der hurtigt til at virke 4
klemt inde. Men når man først er inde og behandle sin patient føler man med det samme man er tilstrækkelig privat med patienten. Proceduren på klinikken var således at havde man brug for hjælp skulle man blot kalde på en underviser så kom de, hvor vi i København har en tavle vi skal skirive os på og så kommer der en underviser når det bliver ens tur. Dog vil jeg sige at det fungerede meget godt i Oslo da jeg ikke på noget tidspunkt oplevede at sidde og vente på at få hjælp. Ofte sad underviserne blot og ventede på at de kunne hjælpe med noget. Det har jeg endnu ikke oplevet var tilfældet i København, men at vi kan have nogle lange ventetider. Derimod gennemgik de heller ikke punktligt det som vi havde undersøgt, men lagde det meget op til de studerende at kunne forklare hvad der skulle ses på. Derved sparede de meget tid, og underviserne havde derfor netop tid til at vente på de studerende eller gå og observere. Dog er ulempen at der kan være ting som bliver overset, og ting som bliver glemt i undersøgelsen, da man kan have glemt at informere om alle fund. Jeg oplevede heller ikke at de skrev ind på journalen løbende, men afsluttede patienten en halv time før tid, for at kunne sidde og skrive journal. På den måde var patienten hurtigere ude af døren og fik betalt for behandlingen, så den studerende kunne sidde i fred og skrive ned hvad der var sket i løbet af dagen. Til det vil jeg sige at på den måde er der mange ting som ikke bliver noteret og deres journaler var heller ikke så dybdegående som dem vi laver i København. Selve behandlingen er selvfølgelig meget af det samme som vi gør, men når de for eksempel skal måle pocher, skriver de kun ned hvis der er lommer over fire. De steder hvor der så har været lommer over fire tjekker de op på ved patiens næste besøg. Desuden skal patienten betale for at komme på klinikken, og ved udeblivelse opkræves de også et gebyr. De betaler for alle behandlinger og prisen ved et almindeligt rutinetjek er 300 kr. inklusiv røntgenbilleder. Dem tager de en gang om året, og kun BW. De tager to af dem og altså ikke både af præmolarer og molarer, men et billede i midten og kun ekstra hvis de synes der er behov for det. 5
Forelæsningerne var der et blandet læringsudbytte af. Jeg forstod det meste som blev sagt, men noget af det var selvfølgelig bare en genfortælling. Det var skræmmende at der var så få tandplejerstuderende som ikke mødte op til de frivillige forelæsninger som var sammen med tandlægerne. De fraværssedler som blev sendt rundt som vi også har i København virkede det som om der ikke rigtig var nogen ide med idet de studerende ikke viste hvad konsekvensen af ikke at dukke op var. Der har vi i København klare regler for hvad der sker hvis man har for meget fravær. Derudover var det en blanding af forelæsninger, gruppe arbejde og opgaveløsninger, som vi også har det i København. De undervisere som er tilknyttet skolen i Oslo er en blanding af tandlæger, tandplejere og udefra personer som kommer og underviser de studerende. Præcis som vi også har det på SKT. De virkede meget engageret i deres undervisning og vil meget gerne dygtiggøre eleverne, som jeg synes vi i København mangler noget af på nogle områder. Der var et rigtig godt sammenspil mellem det at være tandplejerstuderende og at forelæsningerne egnede sig til selve faget, så der var en mening med de ting som der blev undervist i og det som en tandplejer har brug for at vide. Dog var der ikke meget feedback jeg følte at man fik som studerende. På klinikken havde man selvfølgelig en dialog med den kliniske underviser når de skulle godkende en behandling, men derudover viste eleverne ikke rigtig hvordan de klarede sig rent fagligt på de andre områder. Der kunne jeg godt se fordelen i at vi har en portfoliesamtale og en klinisk konference hvert 10 uge. Der har vi muligheden for at ytre os omkring hvad vi synes går godt og mindre godt. Samtidig får man fra underviseren noget feedback omkring deres vurdering af ens indsats, som er en stor fordel idet man har muligheden for at kunne nå at samle op på de eventuelle tabte ting. Eksamen er noget de har hvert halve år, og den bekendtgørelse de arbejder ud fra er sidst opdateret i 2009. Det samme er deres pensums liste, som er på maks. 10 bøger for alle tre år. En god ide var også at de studerende i Oslo kommer meget rundt på skolen og får et indblik i hvad der sker og hvad man ellers har af muligheder som færdiguddannet. Også at de har et samarbejde med sygehjemmet som ligger lige ved siden af skolen. Det gør at de kommer ud og 6
bruger deres erfaring i praksis og får et samarbejde med nogle forskellige specialister. Vi var for eksempel også en halv dag på tandreguleringsklinikken som ligger på skolen. Der er det tandlæger- og tandplejerstuderende som var i gang med at specialisere sig i regulering. Der var vi to tandplejerstuderede af sted som skulle observerer deres arbejde. De brugte os i mellemtiden også til at instruere de unge som havde fået sat bøjler på til at undervise dem i at holde dem rene. Derudover kunne de også bruge os til at gøre klar til at sætte bøjlen på forinden, så specialisten blot kunne gå i gang med sit arbejde. Jeg blev sat ind til en dreng på omkring 11 år som lige havde fået bøjle på og skulle instruere ham. Det var meget godt at blive kastet ud i tingene, og en udfordring idet der kunne være lidt sprogvanskeligheder. En anden dag var jeg med på noget der hedder TACO. Det er et center som også ligger i forbindelse med skolen, hvor folk fra hele Norge komme hvis de har nogle særligt sjældne sygdomme. Her har de fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere og en masse andre kompetente personer tilknyttet. Da jeg var med kom der en lille dreng ind på 1 ½ år. Han havde en lidelse som kun 13 andre børn i hele Norge have. Her var der et rigtig godt samarbejde mellem fysioterapeuten, tandplejeren og tandlægen som skulle undersøge drengen for hans dannelse af tænder og hvordan kæben voksede. Jeg lærte nogle gode tricks fra fysioterapeuten omkring hvor vigtigt det var at man som patient havde fået opbygget en vis tillid til behandleren, og han viste mig nogle måder man kunne skabe dem på. Derudover satte han mig i en klinikstol og ved hjælp af nogle puder som var specialsyet, kunne jeg tydeligt mærke hvor behageligt det pludselig blev at sidde i stolen. Det var nogle små ændringer som kunne få nervøse patienter til at føle sig trykke, og man blev helt afslappet fordi man pludselig sad rigtig godt under behandlingen. Alt i alt synes jeg at det har været et meget lærerigtig og spændende ophold at få lov at være en del af undervisningen i et andet land. Der var nogle områder hvor jeg følte jeg var foran mine medstuderende, men de havde det sikkert på sammen måde at jeg var bagud med nogle ting. Blandt andet virkede det som om at det for de norske studerende var meget grænseoverskridende at skulle behandle ældre patienter, men derimod børn og unge gik de lige til uden tøven eller problemer. Måske fordi de i Oslo allerede starter med at have 7
børnepatienter efter et halvt år på studiet, hvor vi først møder dem på 3 studieår. I det hele taget er mange af deres fag, relateret til børn og unge. Der var stor fokus på psykologien og forståelsen af den målgruppe. Min modtagelse og velkomst på skolen var rigtig god. Der blev taget hensyn til jeg var fra et andet land og blev grundigt introduceret i tingene. Det har været sjovt at se tingene fra et lidt andet perspektiv, og arbejdsgangen et helt andet sted. Det sætter også tingene i perspektiv, og var for mig en god måde at se på hvor jeg måske mangler af erfaring og viden. Og samtidig også hvor jeg var mere foran. Der var nogle fag så som kommunikation med tegn som jeg synes vi burde have på SKT. Det kan være os behjælpeligt på mange områder når vi kommer ud i praksis. Derudover har de studerende i Oslo haft med børnepatienter at gøre helt fra de startede på studiet og havde de voksne. Det er noget som vi helt klart mangler, da jeg godt kunne mærke at de var mere vandt til at have med disse patienter at gøre. Derimod havde jeg meget nemmere ved at håndtere de ældre patienter, da vi ofte ser dem på SKT, men det var ikke så typisk i Oslo. Også dagen på GERO var en rigtig god ide. Det var også en udfordring idet jeg blev kastet ud i tingene uden den store forberedelse. Der fandt jeg hurtigt ud af hvad jeg havde af viden på rygraden, og hvad jeg manglede. Jeg følte dog at jeg havde godt styr på det og viste hvad jeg skulle gøre under de forudsætninger jeg havde. Hele opholdet har været en stor udfordring, men har givet mig meget mere lyst til at dygtiggøre mig indenfor min uddannelse, da jeg har set hvilke muligheder der rent faktisk er. Det har også været en personlig udvikling idet jeg har været helt alene og samtidig i et andet land, så jeg har været tvunget til at tage kontakt med en masse forskellige mennesker. Og så har jeg lært rigtig meget ved at blive kastet ud i tingene, have patienter som man ikke helt kunne forstå og benytte et journalsystem som vat noget helt andet end vi bruger i Danmark. Derfor har jeg kun positive anbefalinger om min tid som udvekslingsstudent i Oslo. 8