Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse



Relaterede dokumenter
Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for

Udgivet af FOA Fag og Arbejde, januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S

Social ulighed i kræftbehandling

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Cancerregisteret 1996

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Social ulighed i kræftoverlevelse

Cancerregisteret 1995

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i Danmark

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Kræftepidemiologi. Figur 1

Nøgletal for kræft august 2008

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

God forebyggelsesadfærd november Undgå kræft i arbejdet som brandmand

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

HMS Konference, maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Landslægeembedets årsberetning 2016

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kost og kræft - sandheder og myter

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Kost, livsstil og tarmkræft

Præsentationen I dag

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Natarbejde og brystkræft

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Hvad gør alkohol for dig?

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Kræftoverlevelse i Danmark

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler?

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Støj fra vejtraffiken i EU

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Kræftoverlevelse i Danmark

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor grafisk industri i Danmark

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Registerundersøgelse af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Hvor farlig er asbest?

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i autobranchen i Danmark

Anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Starter kræft i fosterlivet?

Arbejdsmiljø og kræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

Transkript:

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research on Cancer (IARC) Vurdering af kræftrisiko hos brandfolk (2007) Hvad er der sket efter 2007? Arbejdsskadesystemet Konklusion og hvad nu?

Fra skade på én celle til kræftsygdom Marts 2008

Ukontrolleret cellevækst: Syge celler, der spreder sig Dødelig sygdom, hvis den ikke behandles Mange år fra påvirkning til (evt.) sygdom Ca. hver tredje (i Danmark) får kræft! Mange forskellige sygdomme med meget forskellige årsager kendte og ukendte Årsagerne er kendte for 30-50% af alle kræftsygdomme Omkring 4-5% af kræftsygdomme skyldes arbejdsmiljøpåvirkninger Voksende antal kræftsygdomme Alder (vigtigste årsag) Miljøpåvirkninger? Hvad er kræft?

Hvordan afgøres det om en påvirkning er kræftfremkaldende for mennesker? Baggrund: 1) Kræft i voldsom vækst 2) Dyreforsøg viser, at (visse) kemikalier er kræftfremkaldende Verdenssundhedsorganisation (WHO) etablerer International Agency for Research on Cancer (IARC) i 1965 Eksperter skal udarbejde grundig dokumentation om kræftfremkaldende kemikalier (1970) I alt 971 påvirkninger (110 bind) vurderet til dato (2014)

Hvordan vurderer IARC kræftrisiko? Alle videnskabelige undersøgelser vurderes: Påvirkningen Mennesker (epidemiologi) Dyreforsøg Biologiske mekanismer

Evidens i humane undersøgelser Tilstrækkelig: tvivl kan med rimelighed udelukkes Begrænset: mulig sammenæng, men statistisk usikkerhed samt andre risikofaktorer kan ikke med rimelig sikkerhed udelukkes Utilstrækkelig

Marts 2008

WHO s (IARC) vurdering af kræftfremkaldende påvirkninger Gruppe Vurdering 1972-2014 (Vol. 1-109) Antal 1 Kræftfremkaldende for mennesker 114 2A Sandsynligvis kræftfremkaldende 69 2B Muligvis kræftfremkaldende 283 3 Ikke klassificerbar 504 970

Hvad ved vi i dag om arbejdsrelateret kræft? Over 50 erhvervspåvirkninger er dokumenteret som årsag eller sandsynlig årsag til kræft Kræft, der kan relateres til erhvervspåvirkninger i UK: I alt 4 % (mænd: 5,7% ; kvinder: 2,1%) I Danmark: Ca.1.500 personer per år

Relativ betydning af årsager til kræft American Association for Cancer Research, September 2013 T

Brandfolk udsættes for røg, damp og støv og andet..

Langt fra al arbejdstid går med brandslukning

Hvad ved vi, at brandfolk udsættes for? Røg og gasser fra brand f.eks. benzen, 1,4-butadien, formaldehyd, PAH Dieseludstødning Bygningsmaterialer (asbest, kvarts) Natarbejde (døgnrytmeforstyrrelse)?

32 undersøgelser af brandfolk og kræft, 2006 Kræftform Antal us. Relativ risiko Myelomatose 10 1,5 (1,2-1.9) Non-Hodgkin s sygdom 8 1,5 (1,3-1,7) Prostata 13 1,3 (1,2-1,4) Testikel 4 2,0 (1,3-3,1) Modermærke 8 1,3 (1,1-1,6) Hjerne 10 1,3 (1,1-1,5) Endetarm 19 1,3 (1,1-1,5) Mundhule og svælg 13 1,2 (1,0-1,6) Mavesæk 9 1,2 (1,0-1,4) Kilde: GK LeMasters, JOEM, 2006, side 1189-1202

LeMaster s konklusion (2006): Observation af sammenhæng mellem brandbekæmpelse og øget forekomst af bestemte kræftformer rejser det røde flag og bør føre til yderlige udvikling af beskyttelsesudstyr så brandfolk kan udføre deres arbejde uden konsekvenser for helbredet. Der ønskes endvidere nye undersøgelser, der bedre beskriver type og omfang af brandfolks påvirkninger

Marts 2008

IARC: Epidemiologiske undersøgelser De sammen undersøgelser som i LeMasters meta-analyse Plus yderligere 10 undersøgelser Svagere dokumentation for meylomatose

IARC s konklusion, 2007 I alt 42 undersøgelser Undersøgelser med ensartede resultater: Testikelkræft: RR = 1,5 (ca. 150 tilfælde) Prostatakræft: RR =1,3 (ca. 1800 tilfælde) Non-Hodgkin s : RR = 1,2 (ca. 300 tilfælde) Marts 2008

International Agency for Research on Cancer (oktober 2007) Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom) (IARC gruppe 2B) Marts 2008

Ekspertgruppen, der har skrevet og opnået konsensus om rapportens konklusioner: Aron Blair (USA), David Blask (USA), Magne Bråtveit (Norge), Thomas Brock (Tyskland), Jefferey L Burgess (USA), Giovanni Costa (Italien), Scott Davis (USA), Paul A Demers (Canada), Johnni Hansen (Danmark), Erhard Haus (USA), Philip J Landrigan (USA), Grace K LeMasters (USA), Francis Lévi (Frankrig), Franco Merletti (Italien), Christopher J Portier (USA), Eero Pukkala (Finland), Eva Schernhammer (USA), Kyle Steenland (USA), Richard G Stevens (USA), Roel Vermeulen (Holland), Tongzhang Zheng (USA) og Yong Zhu (USA). Inviterede specialister (uden stemmeret): Josephine Arendt (England), Claire Austin(Canada), John Cherrie (Skotland). Repræsentant for EU: Alicia Huici-Montagud (Luxembourg). Observatør : Kenneth Mundt (USA). IARC sekretariat: Andrea Altieri, Robert Baan, Lamia Benbrahim-Tallaa, Véronique Bouvard, Vincent James Cogliano, Fabrizio Giannandrea, Fatiha El Ghissassi, Yann Grosse, Julia Heck, Jane Mitchell, Nikolai Napalkov, Béatrice Secretan, Malcolm Sim, og Kurt Straif. Administrativ assistance: Sandrine Egraz, Michel Javin, Brigitte Kajo, Martine Lézère, Helene Lorenzen-Augros Efter-møde assistance: Crystal Freeman, Neela Guha Teknisk produktion af monografi: Laurent Galichet, Anne-Sophie Hameau, Sylvia Moutinho, Dorothy Russell, Jane Mitchell

Dødelighed af kræft blandt danske brandfolk Undersøgelse baseret på folketællingen i 1970 886 brandmænd 47.694 i kontrolgruppe (fysisk krævende arbejde) Dødsårsagsregistret (1970-80) 21 døde af kræft / 17,9 forventet: RR=1,2 (0.7-1.8) Lungekræft: 9/5.5: RR=1.6 (0.8 3.1) Kilde: ES Hansen, Br J Ind Med, 1990, side 805-809

Risiko for kræft (1970-2003) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK en del af en landsdækkende register undersøgelse baseret på ATP-registret Deltagere: Lønmodtagere født 1897-1970, i live i 1968 og yngre end 85 år på diagnosetidspunktet Begrænsninger: Kun visse brand og redningsfolk Kilde: Hansen et al. 2009

Risiko for kræft (1970-2003) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK Kræftform Antal RR Testikel 54 1,0 Prostata 88 1,1 Non-Hodgkin s sygdom 42 1,0 Marts 2008

Signifikant øget risiko for kræft (1970-2003) blandt mænd ansat i brand- og redningskorps i DK. Kræftform Antal RR Tyktarm 102 1,3* Lunge 222 1,2* Urinblære 133 1,5* Nyrebækken 16 1,9* *p< 0,05

Efter 2007 (I) Kræftsygelighed blandt brandfolk fra Massachussets (USA), 1987-2003 Sammenligning med politiet og andre erhvervsaktive Prostata RR = 1,0 (0,8-1,2) Testikel RR = 1,5 (0,8-3,1) Non-Hodgkin RR = 0,8 (0,3-1,9) Kilde : Kang. Am J Ind Med (2008); 51: side: 329-35

II: World Trade Center, NYC Kræftsygelighed er sammenlignet for brandfolk fra NYC-området der henholdsvis deltog og ikke-deltog i 11 September, samt med baggrundsbefolkningen Prostata RR : 1,2 (1,0-1,5) & 1,4 (1,1-1,8) Testikel RR : 0,9 (0,4-2,1) & 1,5 (0,9-2.8) Non-Hodgkin s RR: 1,6 (1,0-2,4) & 0,8 (0,4-1,6) Kilde: Zeig-Owens, 2011

III: Brandfolk fra Korea Kræftsygelighed for 29.438 brandfolk er sammenlignet med det forventede hos andre koreanske mænd (1996-2007) Prostata RR: 1,3 (0,6-2,5) Non-Hodgkin s RR: 1,7 (1,0-2,7) Kilde: Ahn, Am J Ind Med (2012); 55, side: 768-78

IV: Kræft blandt nordiske brandfolk (NOCCA) Registerbaseret undersøgelse, primært baseret på folketællinger (1970) Ca. 15 mill i alder 30-64 år, 16.223 brandfolk Opfølgning for kræft i nationale cancerregistre Kilde: Demers, OEM (2012); 68, side A19-A20

Mistænkte kræftformer (NOCCA) Kræftform (1971-2003) Obs RR 95% CI Mundhule 11 0,8 0,40-1,43 Svælg 19 1,0 0,60-1,57 Mave 128 1,1 0,91-1,30 Tyktarm 198 1,1 0,99-1,31 Endetarm 119 1,0 0,82-1,19 Prostate 660 1,1 1,05-1,22 Testikel 9 0,5 0,23-0,98 Modermærke 109 1,3 1,03-1,51 Hjerne 64 0,9 0,66-1,10 Non-Hodgkin s sygdom 82 1,0 0,83-1,29 Myelomatose 41 1,1 0,81-1,53 Leukæmi 56 0,9 0,71-1,22

Kræftrisiko fordelt på alder 3 2.5 30-49 50-69 2 70+ 1.5 1 0.5 0 Prostate Modermærke

V: Brandfolk fra San Francisco, Chicago og Philadelphia 29,993 professionelle brandfolk fra USA Fulgt med hensyn til: død (1950-2009) og kræftsygelighed (1985-2009) Prostata RR : 1,1 (1,0-1,2) & 1,03 (0.97-1,09) Testikel RR : 0,7 (0,1-2,1) & 0,8 (0,4-1.3) Non-Hodgkin s RR: 1,2 (0,97-1,4) & 1,0 (0,8-1,2)

Opsummering: Relative risici (RR) blandt brandfolk fra to meta-analyser (LeMasters & IARC) samt 5 efterfølgende undersøgelser Non-Hodgkins Prostata Testikel lymfom Undersøgelse N Obs. RR N Obs. RR N Obs. RR Bemærk LeMasters, 2006 8 ND 1.5* 13 ND 1.3* 4 ND 2.0* IARC, 2007 7 3121.2* 16 17641.3* 6 4091.5* Kang, 2008 1 130.8 1 5771 1 251.5 Politi -do- 1 131.1 1 5771.1 1 251.5 Andre Zeig-Owens, 2011 1 201.5 1 731.2 1 50.9 11-sep -do- 1 90.8 1 451.4* 1 111.5 ej 11/9 Ahn, 2012 1 181.7* 1 91.3 ND.. Pukkala, 2014 5 821 5 6601.1* 5 90.5* Daniels, 2014 3 1701 3 12611 3 170.6*

Konklusion: Fem nye studier af kræft hos brandfolk (efter IARC 2007) Giver ikke væsentlig anledning til at ændre IARC s konklusion: Brandbekæmpelse øger muligvis risikoen for kræft (testikel, prostata, non-hodgkin s sygdom)

Hvad ved vi om årsagerne til testikel- og prostatakræft, samt non- Hodgkin s sygdom? Påvirkning Testikel Prostata Non-Hodgkin s sygdom Erhverv - - 1,3-butadien, (benzen) Tobak, alkohol, sol - - - Andet - - Radioaktiv stråling, kemoterapi, nedsat immunforsvar

Påvirkning Asbest Mest almindelige dokumenterede kræftfremkaldende stoffer som brandfolk Organ udsættes for Lunge, lungehinde, bughinde, strube, æggestokke [tyk- og endetarm, svælg, mavesæk] Benzen 1,3-Butadien Dieseludstødning Formaldehyd Leukæmi [non-hodgkin s sygdom] Leukæmi, non-hodgkin s sygdom, Hodgkin s lymfom Lunge [blære] Næsesvælg, leukæmi [næse- og bihuler] []: sandsynlig, men ikke fuldt dokumenteret

Natarbejde?

Natarbejde og kræft: sandsynlige mekanismer Natarbejde Lys om natten Faseskift Søvnforstyrrelse Epigenetik e ændringer Livsstilsændringer Melatonin Fysiologiske forstyrrelser Stress aktivering DNA methylering Alkohol, tobak Kost, fysisk aktivitet Mindre sol D-vitamin Kræftbeskyttelse Ændret udtryk af døgnrytmegener Forstyrelse af cellens funktioner Immunsystemet Stofskifteændringer Kræftbeskyt -telse Kræft

Eksisterende undersøgelser af natarbejde og kræft Kræftform Antal studier Øget risiko Ej øget risiko Bryst (kvinder) 18 14 4 Prostata 5 4 1 Tyk- og endetarm 4 3 1 Non-Hodgkin s lymfom 3 2 1

Brandbekæmpelse og Kræft: Konklusion * I alt omkring 50 undersøgelser få eller ingen gode undersøgelser Yderst kompleks påvirkning Hovedpåvirkning (PAH, benzen, formaldehyd, 1,4- butadien) stemmer ikke godt overens med det forventede (kræft i luft- og urinveje) Øget forekomst af kræft i testikler, prostata, samt HHL IARC 2B (mulig sammenhæng) Andre årsager: Tobak, alkohol, sol, kost: ikke relevant Natarbejde? Yderligere forskningsbehov!

Arbejdsskadesystemet i Danmark Lov nr. 422 om arbejdsskadesikring (2005): Alle arbejdsgivere SKAL have en forsikring Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse Læger og tandlæger skal anmelde ved mistanke Formål: a) indsigt, b) kompensation Anerkendelse: Erhvervspåvirkninger der gør sygdom sandsynlig

De hyppigst anmeldte sygdomme i 2003,2007 og 2009 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2003 2007 2009 Kræft Ryg Hørelse Hud Arm Skulder Psykisk Andre Total

Anerkendelsesprocenter i perioden 2003-7 (i alt ca. ½ mia. kr / år)

842 personer fik anerkendt kræft som erhvervsbetinget sygdom, 2007-11 350 300 250 200 150 100 50 0 * * 2007-11 Mesotheliom Lunge Bryst Blære Hud Næse Strube Blod- og lymfe Skjoldbruskkirtel Andre * Autoanmeldelse

Hvad nu? Arbejdsmiljøforskningsfondet (2015): 1) Undersøgelse af risiko for kræft og hjerte- karsygdom hos danske brandfolk Etablering af kohorte af brandfolk 2) Undersøgelse af (aktuelle) påvirkninger under brandslukning