Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk
Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion på Djursland Grønt Netværk, Djursland og DFFE Samfundsmæssige perspektiver
Biogasanlæg i Danmark 4-5% af den danske gylleproduktion 19 fællesanlæg 60 gårdanlæg Garanteret pris på produceret el 60 øre Begrænsede mænder organisk affald Derfor interesse for afgrøder
Energiafgrøder til biogas Biogasanlæg virker bedst når gylle suppleres med andet organisk materiale Affald Energiafgrøder Græs Triticalehelsæd Energimajs Kombinationer af afgrøder
Andre afgrøder til biogasanlæg? F.eks. Sorrel? DJF, Foulum
Biogasproduktion i Danmark 2500 2000 TJoule 1500 1000 500 0 1970 1980 1990 2000 2010 År Energistyrelsen 2004
Biogasanlæg som anvender afgrøder Pt. 3 anlæg Hovedsageligt majsensilage Ser lovende ud Overskud af gas Synergieffekt? www.djursbioenergi.dk
10 t majsensilage om ugen øger gasproduktion med 1500 m 3 pr. dag www.thorsobiogas.dk
Majs som energiafgrøde i Danmark 1 markforsøg på Djursland i 2006 Nye sorter fra Advanta Fantastic, Graphic, Patric Et demonstrationsforsøg på Ålborg Universitet -Esbjerg
Markforsøg på Djursland 2006 Fantastic Banguy Foto: Kristian Furdal Nielsen
Energimajs Methanudbytte pr. ha 10 8 6 4 2 0 Nm3/ ha A B D E 100 d 143 d 190 d Amon et al. 04 Energimajs Højt biomasseudbytte Foto: Gruber Højt indhold af protein og fedt Stivelsesindhold ikke vigtigt Forbliver grønne 30-33% tørstof
Fire eksempler på bedriftsanalyser med og uden 10% energiafgrøder Kathrine Hauge Madsen Torkild Birkmose Jacob Nymand
Formål med bedriftsanalyser Driftsøkonomi Arbejdsprofil over året Næringsstofudnyttelse og udvaskning Energibalance Xergi
Bedrift A og B A: Malkekøer med opdræt, 303 ha fin lerblandet sandjord Nu-scenariet: grovfoder og korn Energiscenariet: 32 ha vårbyg erstattes af majs eller kløvergræs (udbytte: 12 t ts/ha) B: Søer med smågrise, 115 ha grovsandet jord Nu-scenariet: korn og vinterraps Energiscenariet: 10,9 ha triticale til modenhed erstattes af triticale-helsæd og olieræddike som efterafgrøde (udbytte: 8+4 t ts/ha)
Bedrift C og D Bedrift C: Opdræt af slagtesvin, 265 ha fin lerblandet sandjord Nu-scenariet: grovfoder, korn, vinterraps Energiscenariet: 26,2 ha vinterraps erstattes af vinterraps høstet 10. maj, vårbyg-helsæd 1. aug., rajgræs-slæt 20. okt. (udbytte: 5+6+2 t ts/ha) Bedrift D: Malkekøer med opdræt, 73 ha fin lerblandet sandjord Nu-scenariet: korn, vinterraps, pyntegrønt, miljøgræs Energiscenariet: 6,2 ha miljøgræs erstattes af slæt på vedvarende græs (udbytte: 5 t ts/ha)
Bedriftsanalyser: Økonomi De reelle regnskabstal fra 2004 10% af arealet dyrkes med energiformål Transportafstand maks. 10 km EU støtte til energiafgrøder: 335 kr./ha Foreslået at fordoble dette tilskud 45 øre pr. kg. tørstof leveret på anlægget Enkeltbetalingsstøtte udeladt (2.260 kr./ha)
Dækningsbidrag mark kr pr. ha 5000 4000 3000 2000 1000 0 A-majs/græs B-trit. C-raps D-v.gr. 2004 10% energi 10 % energi 2
Resultat efter finansiering af maskiner 2000 1000 kr pr. ha 0-1000 -2000-3000 A-majs/græs B-trit. C-raps D-v.gr. 2004 10% energi 10% energi 2
Arbejdsprofil, bedrift A 350 Malkekvægsbedrift (vårbyg -> energimajs eller kl. græs) 300 Timer pr. måned 250 200 150 100 50 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder, majs Energiafgrøder, kl. græs
Arbejdsprofil, bedrift C Svinebrug (vinterraps -> vinterraps, vårbyghelsæd, efterafgrøde) 450 400 Timer pr. måned 350 300 250 200 150 100 50 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder
Udvaskning af kvælstof A-majs/græs B-trit. C-raps D-v.gr. kg N pr. ha 0 10 20 30 40 50 60 70 80 2004 10% energi 10% energi 2
Øget energiinput og output i energiscenarierne 70 60 50 GJ pr. ha 40 30 20 10 0 A-majs A-græs B-trit. C-raps D-v.gr. Øget input Øget output
Konklusion Beregning viser lidt lavere økonomisk resultat af markdriften Følsom for afregningsprisen på salgs- og foderafgrøder Bedre arbejdsprofil for energiafgrøder A/B lavere tidsforbrug, C lidt større tidsforbrug, D uændret Ingen øget N-udvaskning Reduceret i kløvergræs og triticale-scenariet Mere energioutput i energiscenarierne Ekstra høst/slæt øger omkostningerne
Perspektivering - Samfund Kyoto reduktionsmål (2008-12) : Internationalt 5% under referenceperioden fra 1990 DKs reduktionsmål 21% Afgasning af gylle reducerer udledning af Methan: 21 x CO 2 s drivhuseffekt Lattergas: 310 x CO 2 s drivhuseffekt Hvis alt gylle og organisk affald blev afgasset CO 2 udledning for DK reduceret med 3-4% Pt. 0,15%
CO 2 -emissioner i Danmark Reduktion 15,9% http://www.energistyrelsen.dk