Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge til at vælge en uddannelse. Men udbyttet af uddannelse afhænger af den uddannelse, der ses på. I denne analyse ses der på det privatøkonomiske og samfundsmæssige afkast af ingeniøruddannelser i forhold til en række andre uddannelser. Analysen viser, at på alle sammenligninger - både i forhold til ufaglærte, faglærte og humanister vil der være et øget samfundsmæssigt og privat udbytte at hente, ved at unge mennesker vælger ingeniøruddannelserne enten frem for eller som supplement til en anden uddannelse. Analysen understreger dermed vigtigheden af at skaffe flere til ingeniøruddannelserne, men også at der er god fornuft i at opkvalificere personer, der allerede har gennemført en anden uddannelse. Yderligere understreger rapporten det kritiske i, at et forholdsvis stort antal unge søger ingeniøruddannelserne, men bliver afvist ved institutionernes hoveddør. Analysen er i sin metode sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra Det Økonomiske Råd og Finansministeriet. Konklusioner Både samfundet og den enkelte kan vinde ved at prioritere ingeniøruddannelserne. Frafald på ingeniøruddannelserne skal minimeres. Der skal øget fokus på rekruttering, herunder også blandt personer der kan opkvalificeres til ingeniør. Personer, der opfylder ingeniøruddannelsernes adgangskrav, skal sikres adgang til uddannelserne.
Mangel på ingeniører Den lave ledighed og den høje økonomiske aktivitet, der har præget Danmark de senere år, har resulteret i en betydelig efterspørgsel efter ingeniører og andre højtuddannede med naturvidenskabelig baggrund. Efterspørgslen er blevet forstærket af globaliseringen, hvor mange job med lavt videnindhold er flyttet til andre dele af verden, hvor arbejdskraften er relativt billig, mens det omvendt er de videntunge funktioner, der bliver i Danmark. I andet halvår af 2007 viste en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der var 2260 ubesatte ingeniørjob. En modelberegning fra 2008 viser, at der i 2025 i værste tilfælde vil mangle næsten 21.000 ingeniører. Allerede i 2015 vil der i værste fald mangle godt 12.500 ingeniører. Der er altså både i dag og fremover betydelig mangel på ingeniører 1. Hovedtallene er vist i tabel 1. Tabel 1: Ingeniørmangel 2010-2025 (diplom, civil og phd ere) Referencescenario - Både efterspørgsel og uddannelsessystem følger den historiske trend Vækstscenario - Uddannelsessystemet følger den historisk trend, og der er høj vækst i ingeniørbeskæftigelsen 2015 2020 2025-7.613-8.648-9.205-12.536-16.354-20.592 Samtidig er der I perioden 2003-2008 i gennemsnit afvist 278 ansøgere til ingeniøruddannelsen 2. Tallet for de afviste ansøgere dækker over personer, som ikke er kommet ind på en videregående uddannelse det pågældende år via den koordinerede tilmelding. Ingeniørforeningen har derfor bedt Rambøll Management foretage en analyse af det privat- og samfundsøkonomiske afkast ved at uddanne ingeniører i Danmark. Baggrunden for analysen er et ønske fra IDAs side om at få fastlagt en række væsentlige nøgletal vedrørende den samfundsøkonomiske værdi af ingeniører både isoleret set og vurderet i forhold til en række andre fag- og uddannelsesgrupper. Alle resultater i denne IDA-analyse stammer fra den bagvedliggende Rambøll-rapport 3, med mindre andet er nævnt. 1 Ingeniørmangel en trussel for fremtidens danske vidensamfund. TrendEduc, september 2008. 2 KOT tilmeldingssekretariatet og IDA analyse: Fakta om ingeniøruddannelserne 2008 3 Den samfundsøkonomiske nytteværdi af ingeniører. Rambøll management, juni 2008 Side 2
Hovedresultater Tabel 2 viser hovedresultaterne af analysen. En ingeniør vil i gennemsnit have en samlet lønindkomst på 17,7 millioner kroner, fra han er 20 til han fylder 67 år. Af det beløb må han slippe de 6,8 millioner i skat, mens der kommer 1.4 millioner den anden vej fra det offentlige i form af overførselsindkomster. Det giver ham en samlet privat økonomisk livsindkomst på 12,3 millioner. En ufaglært med de tilsvarende forudsætninger vil tjene 13,7 millioner i løbet af sit arbejdsliv. Af dem afleverer han 5,1 millioner i skat og modtager 1,8 millioner i forskellige former for overførselsindkomster, så han får en livsindkomst på 10,4 millioner. For den enkelte vil der altså være en gevinst på 1,9 millioner kroner, hvis han tager en uddannelse som ingeniør frem for at lade være med at uddanne sig. Det svarer til en stigning i den privatøkonomiske indkomst på 18% - efter skat. I kroner vil det privatøkonomiske udbytte af at tage en ingeniøruddannelse være ca. 3.500 kroner ekstra til forbrug hver måned, fra man starter på uddannelsen til man fylder 67 år. Tabel 2: Hovedresultater - ingeniører målt i forhold til ufaglærte Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst* (A)- (B)+(C) livsindkomst* (A)-(D) Civil/diplom 17.700.000 6.800.000 1.400.000 544.000 12.300.000 17.156.000 Ufaglærte 13.700.000 5.100.000 1.800.000 0 10.400.000 13.700.000 Gevinst ved udd. 4.000.000 1.700.000 400.000-544.000 1.900.000 3.456.000 * Livstidsindkomsten: Den indkomst en person tjener fra personen er 20 år og til personen fylder 67 år. Tabel 3: Gevinst over hele livet ved ændret uddannelse Privatøkonomisk gevinst (efter skat) gevinst Nettobidrag (gevinst for de offentlige kasser) Ved at gå fra ufaglært til ingeniør 1.900.000 3.456.000 1.556.000 Ved at gå fra faglært til ingeniør 2.400.000 4.859.000 2.459.000 Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør 2.900.000 5.901.000 3.001.000 Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør 900.000 1.864.000 964.000 Tabel 4: Årlig gevinst over hele livet ved ændret uddannelse Årlig privatøkonomisk gevinst (efter skat) Årlig samfundsøkonomisk gevinst Årligt nettobidrag (gevinst for de offentlige kasser) Ved at gå fra ufaglært til ingeniør 40.426 82.043 33.106 Ved at gå fra faglært til ingeniør 51.064 103.383 52.319 Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør 61.702 125.553 63.851 Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør 19.149 39.660 20.511 Side 3
Den samfundsøkonomiske gevinst ved at uddanne en ingeniør frem for at lade vedkommende være ufaglært er 3,5 millioner kr. For de offentlige kasser betyder uddannelsen en ekstra skatteindtægt på 1,7 millioner kroner samt en besparelse på 400.000 kroner i offentlige overførsler i form af f.eks. dagpenge, efterløn eller lignende. Til gengæld skal der så afholdes uddannelsesudgifter på 544.000 kroner. Nettobidraget ved at uddanne en ingeniør bliver dermed 1,6 millioner kroner. Det svarer til, at gevinsten for samfundet ved at uddanne en ingeniør er 82.000 kroner om året. Samtidig betyder det et plus i de offentlige kasser på 33.000 kroner om året pr. ingeniør (nettobidraget). Forrentning af uddannelsesinvesteringer Den personlige gevinst ved at gå fra ufaglært til ingeniør kan også udtrykkes ved den interne rente. Jo højere intern rente des bedre investering er der tale om. I dette tilfælde er den privatøkonomiske investering den manglende indkomst under studierne, der så til gengæld bliver opvejet af højere løn efter uddannelsen. vil resultatet af en ingeniøruddannelse være knap17,2 millioner kroner i løbet af et arbejdsliv, idet det udregnes som lønindkomsten fratrukket uddannelsesudgifter i form af taxametertilskud mm. Til sammenligning vil en person med de tilsvarende forudsætninger, men som ikke tager en uddannelse, have en samfundsøkonomisk livsindkomst på 13,7 millioner kroner. Den interne forrentning af den samfundsøkonomiske investering ligger på 6,9%. På baggrund af analysen kan det konkluderes, at der er betydelig positiv forrentning af investere i ingeniøruddannelser. Denne konklusion gælder både set ud fra en privatøkonomisk vinkel og med de samfundsøkonomiske briller på. Det kan også konkluderes, at den interne samfundsøkonomiske forrentning af at hæve en ufaglært til ingeniør, opfylder Finansministeriets anbefalede kalkulationsrente på mindst 6%. Tabel 2: Gevinst ved ændret uddannelse Privatøkonomisk indkomst indkomst Nettoeffekt* Intern rente** Nettoeffekt* Intern rente** Ved at gå fra ufaglært til ingeniør 17,5% 11,8% 24,0% 7,0% Ved at gå fra faglært til ingeniør 23,4% 9,3% 38,2% 9,0% Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør 27,6% 40,7% 45,1% 27,6% Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør 7,3% 5,2% 10,7% 5,2% Side 4
* Nettoeffekten: Nettoeffekten bruges til at sammenligne de privat- og samfundsøkonomiske gevinster mellem forskellige uddannelser. Den beregnes som forskellen mellem livstidsindkomster for forskellige uddannelser. ** Intern rente: Den interne rente benævnes også afkastet ved investeringen. Den måler en investerings effektivitet i forhold til, hvor hurtigt investeringen er tjent hjem. I forhold til afkastet af uddannelse måler den interne rente, hvor hurtigt og effektivt det indkomsttab, som private personer får under uddannelse, er tjent hjem, efter at de er færdiguddannet. For samfundet måler den interne rente, hvor hurtigt både indkomsttabet for private personer, men også uddannelsesudgifterne i form af taxameterudgifter og SU, tjenes hjem efter endt uddannelse. I almindelige investeringsprojekter sammenholdes de privat- og samfundsøkonomiske afkast af projektet med det afkast, som en alternativ anvendelse af ressourcerne ville have resulteret i. I samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger anbefaler Finansministeriet (1999), at der benyttes en rente på 6 pct. som mål for det alternative afkast inklusive en risikopræmie. Perspektivering af resultaterne Med udgangspunkt i vækstscenariet, der blev skitseret i tabel 1, vil Danmark komme til at mangle ca. 20.500 ingeniører i 2025. Et så stort underskud vil være en alvorlig svækkelse af Danmarks muligheder for at klare sig internationalt og opretholde økonomisk vækst og konkurrenceevne i et globalt vidensamfund. Uddannelse af flere ingeniører enten i form af øget optag eller ved at mindske frafaldet vil være et væsentligt bidrag til at mindske det store underskud af ingeniører. Det samlede velfærdstab ved ikke at uddanne det nødvendige antal ingeniører kan opgøres til 71 milliarder kroner. Det svarer til et årligt velfærdstab for samfundet på 1.5 milliarder kroner år efter år efter år. For de offentlige kasser vil et uddannelsesløft betyde et overskud på 32 milliarder kroner i ekstra skatteindtægter og færre overførselsindkomster. Det svarer til knap 700 millioner kroner om året. Allerede på kort sigt vil der være ingeniørmangel. Som det fremgå af tabel 1, vil Danmark i 2015 mangle 12.500 ingeniører. Det svarer til et tab på 43 milliarder kroner eller knap 1 milliard om året, hvis ikke det lykkes at få et tilstrækkeligt antal unge gennem ingeniørstudiet. Som nævnt indledningsvis er der de seneste fem år afvist 278 ansøgere til ingeniøruddannelserne. Hvis man optog et tilsvarende antal hvert år frem mod 2025 ville det give 4.726 ekstra ingeniører (hvis alle fuldførte studierne). Det vil dog være mere realistisk at antage, at de har det almindelige frafaldsmønster, hvor en tredjedel forlader studiet uden afsluttende eksamen. Hvis det er tilfældet, vil antallet af færdiguddannede falde til 3.150. Den samfundsøkonomiske gevinst ved at uddanne denne gruppe af allerede motiverede studerende kan beregnes til godt 11 milliarder kroner, eller 230 millioner kroner om året. Under alle omstændigheder er der et potentiale for at uddanne flere ingeniører. Af de 24.518, der blev færdig med en matematisk studentereksamen, hf, htx eller hhx i 2001 var der i 2006 stadig 1.692, som ikke var gået i gang med en videregående uddannelse, lige som der var yderligere 1.288, som havde af- Side 5
brudt den uddannelse, de var i gang med 4. Det er naturligvis ikke alle, som har matematik, fysik, kemi mm. på et tilstrækkeligt højt niveau, men en del har, og de resterende vil relativt hurtigt kunne blive opkvalificeret via adgangskursus eller gymnasiale suppleringskurser. Af hver årgang, der optages på ingeniørstudierne, er det i dag omkring hver tredje, der ikke gennemfører studierne. Det svarer til knap 1.000 ingeniører om året. Hvis man kunne reducere frafaldet med eksempelvis 10 procentpoint, ville det betyde knap 300 flere færdiguddannede om året. Det vil svare til 5.100 flere ingeniører i 2025. Den samfundsøkonomiske gevinst ved at reducere frafaldet 10 procentpoint frem mod 2025 kan beregnes til knap 18 milliarder kroner, eller 375 millioner kroner om året. Disse regnestykker tager udgangspunkt i at uddanne ufaglærte til ingeniør. Hvis man i stedet vælger at løfte 20.500 faglærte til ingeniørniveau, vil den årlige samfundsøkonomiske gevinst stige til 99 milliarder kroner, eller 2.1 milliarder kroner om året. Størst samfundsøkonomisk gevinst får man ved at flytte studerende fra humanistiske område til ingeniøruddannelsen. Hvis man tænkte sig, at man frem mod 2025 kunne flytte 20.500 studerende fra humaniora til civilingeniøruddannelsen, ville det betyde en samfundsøkonomisk gevinst på 121 milliarder kroner. Det svarer til en gevinst på 2.6 milliarder kroner om året. Den reelle værdi af uddannelse (metode) Det er personens privat- og samfundsøkonomiske indkomst, der anvendes til at fastlægge gevinsten ved uddannelse. Udgangspunktet for den anvendte metode er en antagelse om, at der er en tæt sammenhæng mellem løn og arbejdskraftens produktivitet. Dvs. gevinsten ved at fuldføre en uddannelse kan opgøres ved at estimere, hvor meget ekstra produktion f.eks. en ingeniør bidrager med i forhold til en person med en anden eller ingen uddannelse. Den ekstra produktion antages netop at kunne måles ved lønforskellen mellem to personer. I den valgte metode bliver værdien af ikke-økonomiske afkast (f.eks. forbedret livskvalitet) og positive eksternaliteter ikke medtaget som gevinster ved uddannelse. Det er alene indkomsten, der ligger til grund for beregningerne af de privat- og samfundsøkonomiske afkast. Det betyder, at det dermed formentlig er et konservativt estimat for værdien af uddannelse. Afkastet af uddannelse måles ved at sætte gevinsterne ved uddannelse i forhold til omkostningerne, dels for samfundet og dels for det enkelte individ. 4 Danmarks statistik - statistikbanken Side 6
I det privatøkonomiske perspektiv opgøres indkomsten som en persons lønindkomst plus overførsler og minus skat. Derved afspejler indkomsten her personens forbrugsmuligheder. I det samfundsøkonomiske perspektiv opgøres indkomsten som personens lønindkomst før skat, men minus overførsler og uddannelsesomkostninger. Derved afspejler indkomsten her den samfundsøkonomiske gevinst ved personens indkomst. Ved anvendelse af en persons indkomst som mål for gevinsten ved uddannelse er det endvidere vigtigt at gøre sig klart, at indkomsten påvirkes af mange forskellige faktorer, som ikke alle nødvendigvis er forbundet med personens uddannelse. Sammenlignes indkomsten for en ingeniør og en humanist, er det således ikke nødvendigvis deres uddannelsesvalg, der er hele forklaringen på en eventuel indkomstforskel. Faktorer så som køn, alder, bopæl (regionale arbejdsmarkeder), etnisk baggrund, forældrenes uddannelse og gymnasiekaraktergennemsnit m.m. vil også være vigtige forklaringer på en persons nuværende indkomst. Det er derfor af afgørende betydning, at indkomsten renses for disse øvrige faktorer, inden den anvendes til at kvantificere gevinsten ved uddannelse. Med henblik på at foretage denne rensning anvendes i undersøgelsen en række økonometriske metoder, der i tre trin identificerer en ingeniørs såkaldte socio-økonomiske tvilling. Disse tvillinger er kendetegnet ved, at det kun er uddannelsesvalget, som adskiller ingeniøren fra hans eller hendes tvilling. Populært sagt undersøger modellen indkomstforskellen mellem to personer, der er identiske med hensyn til: Køn Alder Etnisk baggrund Hvor de er opvokset Civilstand Antal børn Karaktergennemsnit fra gymnasium Forældres højest fuldførte uddannelse Indkomstforskellen mellem de to personer kan herefter forklares med deres uddannelsesvalg alene. Det er vigtigt at være klar over denne metode. Der er altså ikke tale om en sammenligning mellem ingeniører og alle ufaglærte. Sammenligningen sker mellem ingeniører og de ufaglærte, der har forudsætningerne for at tage en ingeniøruddannelse herunder at de har en gymnasieuddannelse. Side 7
Bilag 1 Bilagstabel 1: Hovedresultater - ingeniører målt i forhold til faglærte Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst (A)- (B)+(C) livsindkomst (A)-(D) Civil/diplom 17.900.000 6.900.000 1.400.000 544.000 12.400.000 17.356.000 Faglærte 12.800.000 4.500.000 1.700.000 303.000 10.000.000 12.497.000 Gevinst 5.100.000 2.400.000 300.000-241.000 2.400.000 4.859.000 Ingeniører (civil) Humanister Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Bilagstabel 2: Hovedresultater - civilingeniører målt i forhold til humanister Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst (A)- (B)+(C) livsindkomst (A)-(D) 19.700.000 7.900.000 1.500.000 608.000 13.300.000 19.092.000 13.600.000 5.000.000 1.800.000 409.000 10.400.000 13.191.000 Gevinst 6.100.000 2.900.000 300.000-199.000 2.900.000 5.901.000 Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Bilagstabel 3: Hovedresultater - civilingeniører målt i forhold til diplomingeniører Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst (A)- (B)+(C) livsindkomst (A)-(D) Ingeniører (civil) 19.900.000 8.000.000 1.400.000 608.000 13.300.000 19.292.000 Ingeniører (diplom) 17.900.000 6.800.000 1.300.000 472.000 12.400.000 17.428.000 Gevinst 2.700.000 1.200.000-100.000-136.000 900.000 1.864.000 Side 8
Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl eller journalist Ole Haun. Metode I hovedanalysen indgår 46.337 ingeniører og 85.418 ufaglærte, der er fundet i den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management for Ingeniørforeningen, IDA i juni 2008. Side 9