Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1
Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation Forskning: Børns oplevelse af overgangen mellem børnehave og skole; Det professionelle samarbejde om skolestart Schoug Psykologi & Pædagogik 2
Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet. Schoug Psykologi & Pædagogik 3
De første 3-4uger sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø Schoug Psykologi & Pædagogik 4
De første erfaringer i skolen har indflydelse på barnets generelle skoleforløb. Social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen som dets kognitive evner (Heckman og Masterov) Schoug Psykologi & Pædagogik 5
Schoug Psykologi & Pædagogik 6
De første erfaringer med overgange skaber et mønster, der reaktiveres ved efterfølgende overgange Schoug Psykologi & Pædagogik 7
Forbundne overgange Schoug Psykologi & Pædagogik 8
Fortællingen om Mauri 2 måneder før skolestart: Mauri har en positiv indstilling til at lære. Hun har et positivt billede af sig selv og en indre tryghed. Hun viser omsorg over for andre børn og tager hensyn til andre. Hun er i stand til at lytte og kan følge komplekse instruktioner. Spørger for at finde ud af ting. Kan læse sit eget og andres navn. 2 måneder efter skolestart: Uanset om det er i en gruppe eller en klassesituation skal Mauri opfordres til at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver let distraheret. Det er svært for hende at sidde stille og lytte til en historie. Hun hører ofte ikke instruktioner. (Dunlop, 2003) Schoug Psykologi & Pædagogik 9
Mulige forklaringer: At læring er kontekstuel, dvs. den er bundet til den kontekst, hvori den læres og vanskeligt lader sig overføre til andre sammenhænge At der er for store forskelle i pædagogikken i de forskellige kontekster de kompetencer, barnet har med sig, er ikke de samme kompetencer, som efterspørges og anerkendes i den nye kontekst Schoug Psykologi & Pædagogik 10
Dunlops undersøgelse: De beskrevne børn fremstår oftere som forskellige børn, end som de samme børn, i de to forskellige kontekster. Regression er ikke en lovmæssighed i udviklingen Alle børn skal føle sig kompetente i den nye kontekst Schoug Psykologi & Pædagogik 11
Børnenes oplevelser (Fisher, 2009) 76 % udtrykker positive forventninger Nye legemuligheder Nye venner Lære mere/møde større udfordringer 24 % udtrykker bekymring At sige farvel, at miste, savn Usikkerhed over for det ukendte Ikke at kunne leve op til de nye krav (især drenge) Schoug Psykologi & Pædagogik 12
Usikkerheden handler også om: At blive drillet i skolegården (eller andre steder) At skulle møde en ny voksen At blive skældt ud At skulle arbejde hårdt De fysiske rammer ikke at kunne finde vej, ikke at kunne finde toiletterne, osv. Vigtigste tryghedsfaktor er venner Schoug Psykologi & Pædagogik 13
Børns forestillinger om skole (Man skal lære at) tælle til 50, opføre sig ordentligt og høre hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen ser det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min mosters store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være sød. Ikke snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat udenfor døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke. Og så skal jeg også være sød ved dem, og man må heller ikke skrive på sin hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal man også huske ikke at skændes så ens briller ryger af, - så glasset bliver løst, for det har jeg prøvet en gang. Så må man heller ikke tage læbestift og øjenmascara på, hvis man har de voksnes med. (Stig Broström) Schoug Psykologi & Pædagogik 14
Barnets behov Mange børn har brug for tolkningsstøtte - Der viser sig huller i børnenes erindringer - Tavse emner Eksklusion Tab af relationer Reel separationsproces Schoug Psykologi & Pædagogik 15
Overgang betyder også: Forvandling Metamorfose Omdannelse Omformning Transformation Transition - en proces, hvor noget forandrer sig af væsen Schoug Psykologi & Pædagogik 16
Barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive forudsætninger Barnets oplevelse af kompetence Tværinstitutionelle indsatser Systemets forbindelsesevne Understøttende strukturelle og pædagogiske forbindelser Schoug Psykologi & Pædagogik 17
Den pædagogiske forbindelsesevne (mesomiljø) er knyttet til det sociale system, der er omfattet af overgangen, dvs. familie, institution, skole, osv. Dette sociale system kan være mere eller mindre gearet til at samarbejde og til at skabe brugbare forbindelser, som barnet kan benytte sig af i overgangen. De voksne kan være mere eller mindre lydhøre over for de håb, tanker og bekymringer, barnet gør sig om overgangen, og de kan være mere eller mindre dygtige til at omsætte deres viden og intentioner til fælles forhandlet og brugbar praksis. Schoug Psykologi & Pædagogik 18
Stærkt forbundne miljøer: Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i det nye miljø Relationer mellem børn på tværs af miljøer Der er understøttende led, der forbinder de to miljøer De voksne har positive relationer til hinanden Fælles mål Fælles sprog/begreber Fælles pædagogisk model (Bronfenbrenner/Schoug Larsen) Schoug Psykologi & Pædagogik 19
Overgangsfelter Overgangsobjekter Understøttende led Overgangsritualer Spor at gå ad Læringsspor Kontekstmarkører Schoug Psykologi & Pædagogik 20
Et begreb om(skole-)parathed kan ikke stå alene Barnets tilgang til det nye, dets tro på sig selv i de nye omgivelser og dets evne til mestre nye krav, afspejler ikke kun barnets egenskaber og kompetencer, men i lige så høj grad det pædagogiske systems egenskaber og træk. Dette kan henholdsvis understøtte eller begrænse barnets muligheder for at skabe sig en positiv identitet og selvforståelse Schoug Psykologi & Pædagogik 21
Overskridende pædagogiske begivenheder (Priming events) Overgangsaktiviteter, som tager afsæt i viden og erfaringer, som barnet har dannet i en kontekst, men som rækker ud over disse i kraft af nye sociale eller kognitive udfordringer, og som herigennem skaber forudsætninger for positiv deltagelse i en ny og mere kompleks kontekst. Schoug Psykologi & Pædagogik 22
Schoug Psykologi & Pædagogik 23
Vigtigste pointer i tværprofessionelt samarbejde: Et syn på børn som hele mennesker, hvis liv er komplekst forbundet gennem mange sociale kontekster En forståelse af, at der er mange aktører, der er involveret i børns liv og udvikling, og derfor mange, der kan (og skal) bidrage til at løse opgaven En erkendelse af vigtigheden i at følge børnenes læringsspor i samarbejdet - og ikke at lade sig lede af, hvad der er mest bekvemt for de voksne Schoug Psykologi & Pædagogik 24
Den ubrudte læringshistorie indebærer: At der er sammenhæng i barnets selvoplevelse på tværs af institutionskontekster At det barnet lærer i én institutionskontekst også er ønsket og anerkendt i de tilgrænsende kontekster At der er en tværgående forståelse af læring og udvikling i det pædagogiske system At der ikke sker kompetencetab på i forbindelse med skift i institutionskontekst Målet er at barnet grundlæggede oplever sig kompetent og anerkendt i og på tværs af institutionskontekster (vertikal og horisontal kompetence) Schoug Psykologi & Pædagogik 25
www.læringshistorie.dk inge@schoug.dk Schoug Psykologi & Pædagogik 26