Stil krav til BST
Stil krav til BST 1
Stil krav til BST Pjecen er forfattet af Steen Seier Karlsen, BST Sorø, og Dennis Ohlsen, BST Frederiksborg, for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) Illustrationer: Dorte Meiling Nielsen Varenummer 152019 ISBN 87-90998-25-1 Pjecen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej 7 2500 Valby Tlf.: 3614 3131 Hjemmeside: www.asc.amr.dk 2
Indhold Indledning Stil krav til BST! 5 Formålet med BST 8 Generelt om BST 9 BST-modeller 9 Godkendelse af BST 10 Tavshedspligt 10 Samarbejde mellem SIO og BST 11 Hvilke ydelser? 12 Medlemmernes krav på BST-timer 12 Administration af BST-timer 14 Tiltrædelsesaftale 15 Tilrettelæggelse af det konkrete samarbejde med BST 16 Det årlige besøg 16 Opgaveplan 17 Forløbet i en typisk BST-opgave 18 Opgavebeskrivelse 19 Evaluering og opfølgning 20 BST-arbejde på sygehusområdet eksempler 22 Case - Psykisk arbejdsmiljø på sygehusafdeling 22 Case - Arbejdsstillinger på operationsafdelingen 23 Case Ergonomi i sygehuskøkkenet 24 Case Arbejdsforholdene ved scanning og biopsi 25 Tværgående samarbejde, erfaringsopsamling og vidensdeling 27 Case Udveksling af erfaringer 28 3
BSTs nye arbejdsområder 29 Sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked 29 Sundhedsfremme 29 Case Sundhedsfremme i centralkøkkenet 32 Det rummelige arbejdsmarked 33 Case Sygefravær 35 Case Udvikling af seniorpolitik 35 Bilag 1 - Kontingentbetalte og egenbetalte BST-ydelser 37 Bilag 2 - Eksempel på tiltrædelsesaftale 38 Tiltrædelsesaftale 38 Bilag 3 - Eksempel på opgaveplan 42 Opgaveplan for planlægningsåret 2002/2003 42 1. Aftaleparter 42 2. Beregningsgrundlaget 42 3. Kontakten mellem Bjergby BST og Amtet, Bjergby Sygehus 43 4. Opgaver 44 5. Opdatering af aftale 45 6. Underskrift 45 Bilag 4 - Eksempel på opgavebeskrivelse 46 Opgavebeskrivelse for BST-opgave for apoteket på Bjergby Sygehus 46 Bilag 5 - Nyttige links, adresser og litteratur 48 4
Indledning Stil krav til BST! Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har et mål: Alle arbejdspladser inden for social og sundhedsområdet skal være gode brugere af bedriftssundhedstjenesten (BST). Det gælder i kommuner og amter samt hos H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab) og private arbejdsgivere på social- og sundhedsområdet. Både der, hvor arbejdspladserne har pligt til at bruge BST, og der hvor de selv vælger at bruge BST som rådgiver og hjælper i deres arbejdsmiljøarbejde. Med denne pjece vil BAR Social & Sundhed gerne inspirere til en åben og konstruktiv debat om, hvorledes virksomhederne bliver gode BST brugere. Den giver ikke nødvendigvis en færdig opskrift, men snarere nogle temaer til overvejelse. Pjecen blev oprindelig planlagt på et tidspunkt, hvor der var udsigt til, at hele social- og sundhedsområdet ville blive omfattet af pligten til at være tilsluttet BST. Med regeringens midlertidige BST stop blev udvidelsen begrænset til sygehusområdet. Derfor har BAR Social & Sundhed valgt at fokusere pjecens overvejelser og cases (konkrete eksempler på samarbejde med BST) på netop sygehusområdet. Men hvad vil det sige at være en god BST bruger? At være en god BST bruger indebærer flere ting. Det indebærer først og fremmest, at man kender sig selv sine egne behov og muligheder. Og at man kender det BST system, man skal arbejde sammen med hvilke muligheder og hvilke begrænsninger indeholder det. At være en god BST bruger indebærer også, at man handler bevidst og reflekterer over sit samarbejde med BST. At man stiller krav til sig selv og til BST. Det er ikke kun krav om, at BST kvantitativt leverer ydelser, som svarer til det, man betaler for. Det er også krav til indhold og kvalitet i BST s ydelser; at man stiller krav om samarbejde, åbenhed og dialog som grundlag for BST ydelser at BST orienterer sig mod virksomhedens behov og udviklingsønsker. Og det er en forventning om, at den viden og indsigt der opsamles gennem samarbejdet mellem virksomhed og BST bliver fælles ejendom og også kommer andre virksomheder inden for området til gode. 5
Forventninger og krav skal komme til udtryk på flere områder. Gennem det løbende samarbejde mellem virksomhed og BST og opfølgning på samarbejdet fx i en vurdering af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og gennem den formelle kontrakt mellem virksomhed og BST, for det giver klarhed om forventninger og spilleregler i samarbejdet. Det er BAR Social & Sundheds håb, at pjecen kan være med til at fremme debatten om, hvordan arbejdspladserne bliver gode BST brugere, og at også ledere og medarbejdere uden for sygehusområdet kan hente inspiration og ideer i pjecen. Det er BAR SoSu: Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne inden for social- og sundhedsområdet - i staten, amterne og kommunerne samt det private sundhedsområde - samarbejder om initiativer, der kan give et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samarbejdet er etableret i henhold til arbejdsmiljøloven og formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR Social & Sundhed). Opgaven er at bistå branchens virksomheder med rådgivning og vejledning om arbejdsmiljøanliggender. Det sker ved udgivelse af branchevejledninger, inspirationsmaterialer, udviklinger af kurser, konferencer og temadage mv. De mest repræsentative organisationer for arbejdstagere og arbejdsgivere inden for de brancher, som det enkelte BAR dækker, udpeger hver lige mange medlemmer og stedfortrædere for disse til rådet. De følgende organisationer er repræsenteret i BAR Social & Sundhed: Arbejdstagerorganisationer: Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter BUPL Pædagogisk Medhjælper Forbund Socialpædagogernes Landsforbund Forbundet af Offentligt Ansatte 6
Arbejdsgiverorganisationer: KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) Dansk Tandlægeforening Organisationer for arbejdsledere: Økonomaforeningen Akademikernes Centralorganisation Web: www.bar-sosu.dk 7
Formålet med BST Bedriftssundhedstjenesten (BST) blev oprettet i tilknytning til arbejdsmiljøloven for at yde virksomheder rådgivning og vejledning om arbejdsmiljøforhold. Formålet med BST er: at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk. BST s særkende er, at det arbejdsmiljøarbejde som BST udfører på en virksomhed, altid sker i et samarbejde med såvel ledelse som ansatte, og at indsatsen skal være helhedsorienteret, forebyggende og styrke virksomhedens eget arbejde for et godt arbejdsmiljø. Helhedsorienteringen betyder, at BST skal sammentænke arbejdsmiljøet med den enkelte virksomheds arbejdsopgaver og personalets kompetencer, traditioner og kultur. BST er rådgivende og har altså - i modsætning til Arbejdstilsynet (AT) - ingen myndighed eller kontrolfunktion. BST kan derfor ikke udstede påbud eller stille formelle krav til virksomhedernes arbejdsmiljø. BST skal medvirke til, at ledelse og medarbejdere får det bedst mulige, fagligt funderede beslutningsgrundlag, når det gælder arbejdsmiljø. Rammerne for BST s virke reguleres gennem en bekendtgørelse, som er udstedt af Beskæftigelsesministeren. 1 ) 1 ) Bekendtgørelsen om BST fastslår, at visse brancher skal være tilsluttet en BST. Det gælder fra 1. oktober 2001 sygehusene. 8
Generelt om BST I lov og bekendtgørelse om BST bruges begrebet virksomhed. En virksomhed er den juridiske enhed, f.eks. amtet, kommunen eller H:S. Det er arbejdsgivers ansvar at sørge for, at virksomheden er tilmeldt en godkendt BST. De ansattes og arbejdsledernes repræsentanter skal inddrages (høres) inden der vælges BST. Det betyder i praksis, at Sikkerhedsorganisationen (SIO) eller Medindflydelsesudvalget (MED) skal inddrages i beslutningen. BST-modeller Der er i princippet to former for bedriftssundhedstjenester: BST-center og virksomheds-bst. Et BST-center ejes af de virksomheder, der er medlemmer af centret, og driften af et BST-center finansieres af medlemmernes kontingent. Medlemmerne har mulighed for at være med til at præge udviklingen og driften af BST-centret gennem repræsentation i en bestyrelse, der er sammensat med lige mange medlemmer valgt af henholdsvis ledelse (arbejdsgiverne) og medarbejdere (paritetisk sammensat bestyrelse). En virksomheds-bst ejes og oprettes af en enkelt virksomhed, som også betaler driftsudgifterne. Personalet er ansat direkte af virksomheden, men må ikke udføre andet end bedriftssundhedsarbejde for virksomheden. En virksomheds- BST kan have en valgt, paritetisk sammensat bestyrelse, men SIO eller MEDudvalget kan også udgøre det styrende organ. Tilslutning til en BST kan ske ved: at tilslutte sig et eksisterende BST-center (eller eventuelt medvirke til etablering af et nyt) at etablere virksomhedsbedriftssundhedstjeneste at indgå aftale om bistand fra en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste. Før tilslutning til BST bør virksomheden nøje overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige BST-modeller, og hvilken model der passer bedst til virksomhedens behov og ønsker. 9
Der vil ligeledes være god grund til at sætte sig ind i forskelle mellem de eksisterende BST ers ydelser og arbejdsområder. Inspiration til disse overvejelser kan bl.a. hentes i Procesværktøj til etablering af BST-ordning. KTO og Amtsrådsforeningen, august 2001 Brug BST om at få udbytte af bedriftssundhedstjenesten i kommunerne. KTO og KL, januar 2002. Begge disse publikationer kan hentes i elektronisk form på www.personaleweb.dk. Godkendelse af BST Lovgivningen stiller en række krav til BST erne, uanset hvilken model der er tale om. For eksempel skal alle BST er være godkendt af DANAK (Dansk Akkreditering), der er en institution under Erhvervs- og Boligstyrelsen. Godkendelse er betinget af, at BST en opfylder de krav, der er opstillet i BST-bekendtgørelsen. Der er blandt andet krav til antallet af medarbejdere og til de ansattes faglige viden og kunnen, samt til samarbejdets indhold og form. Tavshedspligt Ansatte i BST er underkastet tavshedspligt og må ikke videregive konkrete oplysninger om medlemsvirksomheders forhold. Hvis BST-ansatte gennem deres arbejde får kendskab til forhold hos et medlem af BST, der indebærer umiddelbar fare for de ansatte, er de ifølge BST-bekendtgørelsen forpligtet til straks at underrette virksomheden, SIO og de berørte ansatte. 10
Der findes særlige regler, der beskytter den enkelte ansatte mod videregivelse af oplysninger. Samarbejde mellem SIO og BST Sikkerhedsorganisationen er central i samarbejdet med BST, og SIO skal medvirke ved aftalebesøg og udarbejdelse af opgaveplaner. SIO skal være informeret om det arbejdsmiljøarbejde, som BST udfører på arbejdspladsen, fx skal rapporter udarbejdet af BST være tilgængelige for SIO og/eller MED udvalg. I nogle tilfælde kan det være en fordel at invitere BST til at deltage i møderne eller udvalgte møder i SIO, fx for at gøre rede for nogle af de opgaver eller mulige opgaver, som BST løser eller skal løse Som nævnt på side xx skal der ved det årlige BST-aftalebesøg indgå et møde med SIO. 11
Hvilke ydelser? BST kan løse opgaver indenfor følgende arbejdsmiljøområder: Det fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske og psykiske. En BST-opgave kan dreje sig om et meget konkret arbejdsmiljøproblem. Det kan også være en udviklingspræget opgave, hvor virksomheden sammen med BST udvikler nye metoder, processer eller løsninger i relation til arbejdsmiljøforholdene. Det er vigtigt, at man som bruger af BST stiller krav til den rådgivning, man modtager. Alt samarbejde med BST og de konkrete opgaver man får løst af BST, skal tage udgangspunkt i, at arbejdet skal være helhedsorienteret virke forebyggende styrke virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde. I BST-bekendtgørelsen er det nærmere specificeret, hvilke opgaver tilmeldte virksomheder kan få løst for medlemskontingentet ( -5 opgaver), og hvilke opgaver der, efter aftale med BST, kan løses mod særskilt betaling ( 6-opgaver); se bilag 1. Opgaveoversigten i bilag 1 illustrerer, at BST kan medvirke til at løse eller rådgive om stort set alle opgaver inden for arbejdsmiljøet. Nogle BST er tilbyder også at medvirke til at løse opgaver, der vedrører virksomhedens påvirkning af det ydre miljø. Medlemmernes krav på BST-timer Som medlem hos BST har en virksomhed krav på 0,6 timers faglig rådgivning pr. år pr. tilsluttet ansat. For ansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 10 timer har virksomheden krav på 0,3 timer pr. år. 12
Det betyder, at en virksomhed med fx 2000 tilmeldte, hvoraf de 100 arbejder mindre end 10 timer pr. uge, har krav på i alt 1.170 timers faglig rådgivning pr. år (1900 x 0,6 timer + 100 x 0,3 timer). Som en del af medlemskontingentet skal BST også anvende, hvad der svarer til 0,1 time pr. tilsluttet ansat til tværgående samarbejde med andre BST-enheder, andre arbejdsmiljøinstanser, parternes organisationer lokalt m.m. For ansatte med en ugentlig arbejdstid på mindre end 10 timer, dog 0,05 time. Det betyder, at virksomheden i eksemplet har krav på, at BST en anvender 195 timer årligt til dette tværgående samarbejde (1900 x 0,1 time + 100 x 0,05 time). Det er naturligt og relevant, at der er en dialog mellem SIO og BST om hvorledes denne tid anvendes. Virksomheden har mulighed for at få indflydelse på, hvorledes disse timer til tværgående samarbejde skal anvendes. Det kan ske, hvis der i BST en fastlægges generelle rammer for det tværgående samarbejde. Det kan også ske ved, at virksomheden stiller konkrete krav til det tværgående samarbejde i sin kontrakt med BST. Antal BST timer Krav på Timer til Krav på tvær- an- pr ansat faglig råd- tværgående gående sam- satte kontingent givning samarbejde arbejde Ansatte med mere end 10 timer ugentlig Ansatte med mindre end 10 timer ugentlig 1.900 0,6 time (1.900 x 0,6 timer) 1.140 timer 100 0,3 time (100 x 0,3 timer) 30 timer 0,1 time (1.900 x 0,1 time) 190 timer 0,05 time (100 x 0,05 time) 5 timer I alt 2.000 1.170 timer 195 timer 13
Administration af BST-timer BST skal altid kunne redegøre for, hvor mange timer der er brugt inden for kontingentbetalingen, hvor mange der eventuelt er overført efter aftale med virksomheden og hvor mange der er tilbage. Det kan aftales mellem virksomheden og BST, at timer, som ikke bliver anvendt i løbet af et år, kan overføres til næste år. Det er muligt at samle timer sammen i op til tre år og således spare op til løsning af større arbejdsmiljøopgaver. Det er en god idé, at der foreligger konkrete aftaler om hvilke(n) opgave(r) det drejer sig om. I kontrakten med BST kan det således aftales, at BST jævnligt leverer oversigter over igangværende og afsluttede BST opgaver. Sådanne oversigter bør også indeholde opgørelser over forbrugte timer i forhold til virksomhedens BST kontingent, budgetterede timer til igangværende opgaver og resterende timer, der kan anvendes til nye opgaver. Oversigterne bør også indeholde opgørelser over evt. overførte timer og over anvendelse af de timer, der er til rådighed til tværgående samarbejde. Opgørelsen bør udformes således, at fx SIO eller MED-udvalget hurtigt kan danne sig et overblik over, hvordan aftalte opgaver skrider frem, og hvilke ressourcer der er til nye opgaver. Virksomhedens daglige leder kan med fordel udpege en kontaktperson, der skal have ansvaret for den løbende kontakt med BST. Det kan f.eks. være den daglige leder af sikkerhedsarbejdet. I mange BST er udpeges en kontaktperson for hver tilsluttet virksomhed, så virksomheden henvender sig til en fast person i BST. Hvis en opgave strækker sig ud over det antal timer, som virksomheden har til rådighed, er det muligt at købe ekstra timer, så opgaven kan blive løst. Som medlem af en BST vil man normalt kunne købe ekstra timer til en pris, der ligger under konsulenttaksten for ikke medlemmer. Kontingentbetalte timer der ikke er aftalt konkret anvendelse for, kan bruges af BST til generelle opsøgende aktiviteter i relation til de tilsluttede sygehuse eller til generel rådgivning indenfor sygehusområdet. 14
Tiltrædelsesaftale Ved tilmeldingen til BST skal der underskrives en såkaldt tiltrædelsesaftale, der kan betragtes som en slags indmeldelsesblanket. Tiltrædelsesaftalen skal omfatte en række forhold det skal blandt andet fremgå, hvor mange ansatte virksomheden tilmelder, hvordan kontingent beregnes osv. Tiltrædelsesaftalen er afgørende for samarbejdet mellem virksomheden og BST, og for BST s opgaveløsning. Det er i forbindelse med indgåelse af denne aftale, at virksomheden skal være opmærksom på de særlige krav, den vil stille til BST om fx kompetence hos BST personalet eller om hvordan det tværgående samarbejde skal tilrettelægges. Det vil være naturligt at indføje virksomhedens supplerende krav til samarbejdet og BST ydelsernes indhold, karakter og kvalitet i tiltrædelsesaftalen. Tiltrædelsesaftalen bør underskrives både af en repræsentant for virksomhedens/institutionens ledelse og ansatte, f.eks. fra SIO eller MED-udvalg. Et eksempel på udformningen af en tiltrædelsesaftale er vist i bilag 2. En aftale kan udformes på mange måder, alt afhængig af den pågældende BST s vedtægter, kontingentforhold osv. Virksomheder, der har oprettet egen BST, anvender normalt ikke en formel tiltrædelsesaftale. Men der skal udarbejdes en vedtægt for virksomheds BST en. Sikkkerhedsorganisationen skal attestere, at ansatte og arbejdsledere har været inddraget i udformningen af virksomheds BST en. 15
Tilrettelæggelse af det konkrete samarbejde med BST SIO eller MED-udvalget bør fastlægge klare, men smidige, retningslinier for rekvirering og brug af BST. Det årlige besøg BST skal i et vist omfang være opsøgende i forhold til de virksomheder, BST en betjener. Det er udtrykt i en regel om, at virksomheder med 20 ansatte eller flere har krav på mindst 1 årligt besøg fra BST. Besøget er udgangspunkt for formulering af en opgaveplan, som typisk strækker sig over ét år. Opgaveplanen fastlægger rammerne for samarbejdet mellem virksomheden og BST. Det vil være naturligt at tage udgangspunkt i Arbejds- PladsVurderingen (APV). Planlagte ændringer af f.eks. fysisk og organisatorisk karakter kan også være udgangspunkt for BST-opgaver. Det årlige besøg kan betragtes som et slags planlægningsmøde og dialog om samarbejdet mellem virksomheden og BST i det kommende år. Det er derfor vigtigt, at besøget udnyttes konstruktivt til dette formål. Både virksomhed og BST bør være opmærksomme på, at ikke alle BST s timer anvendes på det årlige besøg eller andre lignende mødeaktiviteter. Bekendtgørelsen om BST fastlægger nogle forhold, som skal beskrives i opgaveplanen. Ved aftalebesøg skal der indgå et møde med SIO. I opgaveplanen skal det fastlægges, på hvilke enheder med sikkerhedsudvalg, fx sygehusafdelinger, besøg skal finde sted. Det er naturligt, at samarbejdet mellem virksomhed og BST lægger vægt på en konstruktiv og åben dialog om virksomhedens arbejdsmiljø. Det er vigtigt at have for øje, at det 16
er virksomhedens behov og ønsker, som de fx er formuleret i samarbejdet i SIO eller MED-udvalg, der er udgangspunktet for BST s opgaver. Derfor kan aftalebesøget være et godt udgangspunkt for at drøfte forventninger til samarbejdet også ud over det kommende år, fx hvis der kan imødeses større organisationsændringer eller indførelse af nye arbejdsgange eller ny teknik. Opgaveplan Virksomhederne skal i samarbejde med BST udarbejde en opgaveplan med konkretisering og prioritering af de opgaver, BST skal udføre det kommende år. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i udarbejdelsen. Opgaveplanen indeholder de væsentligste aftaler for et år, og kan således også betragtes som et planlægningværktøj. Opgaveplanen skal minimum justeres på det årlige møde. Opgaveplanen skal afspejle det overordnede sigte i samarbejdet mellem virksomheden og BST, det vil sige den skal dække en helhedsorienteret, forebyggende indsats, der samtidig styrker virksomhedens egen indsats og kvalificerer til en fortsat indsats på arbejdsmiljøområdet. Opgaveplanen lægger op til, at man planlægger den samlede anvendelse af de timer, der er til rådighed. Endvidere kan et evt. behov for at købe ekstra timer også fremgå af planen. Det er muligt at overføre ikke forbrugte timer i op til 3 år frem. Det kan være en god idé at overveje, hvad eventuelle overskydende timer skal anvendes til. Opgaveplanen kan foruden de konkrete opgaver også være udgangspunkt for: en evaluering af den forgangne periode både med hensyn til samarbejdsform og konkret opgaveløsning en dialog om muligheden for at planlægge langsigtet (strategisk) på det arbejdsmiljømæssige område en diskussion af overordnede arbejdsmiljøproblemstillinger i relation til en øget, helhedsorienteret, forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet en diskussion af time- og opgaveadministationen en evaluering af det overordnede samarbejde mellem SIO/MED-udvalg og BST. I bilag 3 er vist et eksempel på, hvordan en opgaveplan kan udformes. 17
Tjekliste Hvad indeholder en god opgaveplan? beregningsgrundlaget antal ansatte timer til rådighed i planlægningsåret kontaktperson hos virksomheden og BST procedure for kontakt mellem virksomheden og BST oversigt over kontingentbetalte opgaver ( -5 opgaver) oversigt over evt. tilkøbsydelser ( -6 opgaver) prioritering af opgaverne med angivelse af tidspunkt for udførelse angivelse af hvornår planen skal opdateres underskrift fra arbejdsgiver, sikkerhedsorganisation og BST Oversigt over evt. ikke-forbrugte timer, og hvorledes de tænkes anvendt Forløbet i en typisk BST-opgave Forløbet af en BST-opgave kan være meget forskellig. Alle BST-opgaver inderholder dog en række aktiviteter, som er fælles for dem alle. 18
Forløbet af en typisk BST-opgave kan illustreres således : Virksomhed kontakter BST Virksomhed udarbejder oplæg til opgavebeskrivelse BST besøg, opgavebeskrivelse færdiggøres af virksomhed og BST Opgaven udføres Opfølgning og evaluering SIO sikrer det videre arbejde Opgavebeskrivelse Hvis en opgave vurderes til at strække sig over 10 timer eller mere, skal der udarbejdes en konkret opgavebeskrivelse, der så klart som muligt redegør for formål, tidsplan, succeskriterier, evaluering og hvem der skal inddrages. Arbejdsmiljøproblemer inden for det psykiske arbejdsmiljø kan være meget komplekse, og det kan være vanskeligt at definere problemet konkret ved opgavens start. Her kan det være en god idé at lade første del af opgaven tage sigte på at nå frem til en fælles forståelse af problemet og opgavens indhold. I den enkelte opgavebeskrivelse bør man kunne se, at udgangspunktet er helhedsorienteret og forebyggende, og at brugeren vil blive i stand til at undgå og/eller løse tilsvarende eller lignende arbejdsmiljøproblemer fremover. 19
Tjekliste Hvad indeholder en god opgavebeskrivelse? formålet med opgaven forventet start- og slutdato samt tidsplan. beskrivelse af den opgave, der skal løses hvem har rekvireret opgaven, hvem er opgaveansvarlig hvem er involveret i løsningen af opgaven, hos virksomheden, hos BST evt. involvering af eksterne personer virksomhedens og BST s kontaktperson arbejds- og rådgivningsmetoder, der skal anvendes ved opgaven omkostninger, udover BST-timer, der er forbundet med løsningen af opgaven gensidige forventninger mellem virksomhed og BST overvejelser om hvordan et helhedsorienteret og forebyggende udgangspunkt for opgaven sikres overvejelser om, hvorvidt opgavens løsning styrker egenindsatsen succeskriterier hvem har ansvaret for opfølgning på opgaven evaluering Et eksempel på en opgavebeskrivelse for en BST-opgave på et sygehusapotek er vist i bilag 4. Evaluering og opfølgning Ved evalueringen af opgaven holdes effekten op mod formålet.»har vi nået det vi ville?«-»er beslutninger om løsninger ført ud i livet?«-»har løsningerne haft den ønskede effekt?«-»hvad har arbejdspladsen lært af forløbet?har BST levet op til SIO s forventninger?«evalueringen giver virksomheden og BST mulighed for at justere og udvikle samarbejdet. BAR Social & Sundhed har udarbejdet en håndbog om kvalitetsudvikling og evaluering. Håndbogen Hvordan måles arbejdsmiljøet? kan også give inspiration til, hvorledes man kan evaluere og følge op på BST opgaver. Håndbogen findes i en printevenlig udgave på www.bar-sosu.dk. 20
Tjekliste hvad indeholder en god evaluering? Er der overensstemmelse mellem opgavebeskrivelse og opgaveløsning? Hvordan har kommunikationen været? Er aftaler blevet overholdt? Er timebudgettet blevet overholdt? Er tidsplanen blevet holdt? Hvad var det forebyggende sigte med opgaven, og er det nået? Er opgaven løst ud fra et helhedsorienteret sigte? Har opgaveforløbet støttet virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde? 21
BST-arbejde på sygehusområdet eksempler For at illustrere hvordan BST kan bruges på sygehusene, følger nedenfor en række cases eksempler på BST-opgaver, løst for forskellige sygehuse. Case - Psykisk arbejdsmiljø på sygehusafdeling En sygehusafdeling havde problemer med det psykiske arbejdsmiljø. MED-udvalget iværksatte en undersøgelse ved hjælp af spørgeskemaet i AT s vejledning Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, og kortlægningen gav signaler om, at der var problemer. Svarene gav dog ikke noget konkret billede af problemerne. Afdelingens sikkerhedsgruppe henvendte sig derfor til BST og bad om hjælp til at få problemerne konkretiseret og finde løsningsforslag. Efter en gennemgang af resultaterne fra kortlægningen foreslog BST, at der blev iværksat en møderække med personalet på afdelingen. På møderne deltog en arbejdspsykolog fra BST og det samlede personale. I løbet af møderækken blev det ved psykologens mellemkomst muligt at afdække de problemer, som kortlægningen havde vist, og få iværksat problemløsende aktiviteter. Processen viste, at når der skal laves løsninger på det psykiske arbejdsmiljøområde, er det en forudsætning, at der afsættes den nødvendige tid til, at personalet kan deltage i processen med at afdække og finde løsninger. Alle erfaringer viser, at en skriftlig kortlægning ikke kan stå alene, men bør følges op af dialog. Blandt de problemer der blev afdækket, var bl.a. uklarheder i arbejds- og ansvarsfordelingen, manglende retningslinjer for overarbejde samt forskellige opfattelser af, hvad en god omgangstone var. 22
For at finde holdbare løsninger på disse problemer blev der nedsat en række tværfaglige arbejdsgrupper. Disse fik til opgave at udarbejde og indføre nogle fælles retningslinjer for bl.a. omgangstonen på afdelingen. Undervejs i arbejdet fik alle medarbejdere lejlighed til at komme med deres bidrag. Herved blev opnået, at alle fik et medansvar for de nye retningslinjer. Efterfølgende blev det konstateret, at det psykiske arbejdsmiljø på afdelingen var blevet bedre. Case - Arbejdsstillinger på operationsafdelingen På en operationsafdeling blev der konstateret problemer med ergonomiske belastninger af de ansatte. Sygehuset henvendte sig til den lokale BST og bad om forslag til afhjælpning af problemerne. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af en overlæge, oversygeplejerske, og 2 sygeplejersker samt en medarbejder fra BST. Det blev besluttet, at BST gennem en dag skulle overvære operationerne på afdelingen med henblik på at observere ergonomiske problemstillinger. På BST s foranledning blev der optaget video af centrale elementer til brug for det efterfølgende arbejde med at finde løsningsforslag. Under dagens operationer blev det klart, at flere af afdelingens medarbejdere havde forslag til afhjælpning af nogle af de ergonomiske problemer, som opstod under operationerne. Det blev derfor aftalt, at medarbejderne ved dagens sidste længerevarende operation skulle afprøve nye løsninger, hvor det var praktisk muligt. Videooptagelse heraf indgik i det videre forløb. BST fremlagde redigerede videooptagelser i arbejdsgruppen samt en analyse af de ergonomiske problemer og ideer til løsninger. Der blev opnået en fælles forståelse og enighed om de problemer, der var blevet klarlagt - fra patienten ankommer og til patienten køres ud igen. 23
Arbejdsgruppen udarbejdede forslag til løsninger, som BST fremlagde for alle ansatte på afdelingen. Afdelingen fik således et godt og veldokumenteret materiale om de ergonomiske problemer og mulige løsningsforslag. Herefter blev der formuleret en handlingsplan til imødegåelse af arbejdsmiljøproblemer på afdelingen. For at følge op på handlingsplanens anbefalinger og sikre, at disse blev indført på operationsgangen, blev punktet opfølgning på handlingsplanen sat på dagsordenen til det månedlige personalemøde. Case Ergonomi i sygehuskøkkenet Et storkøkken på et sygehus havde gennem flere år haft problemer med tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, herunder vridninger i ryggen. SIO kontaktede BST, og der blev nedsat en arbejdsgruppe med BST som procesansvarlig. Arbejdsgruppen besigtigede forholdene i køkkenet, og der blev udarbejdet et spørgeskema om arbejdsforholdene, som alle medarbejdere i køkkenet fik tilsendt. Besvarelserne blev afleveret samlet til BST, der gennemgik dem. Resultaterne fra spørgeskemaet gav en idé om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderne oplevede som de mest belastende. BST foretog en række videooptagelser af de mest belastende arbejdsfunktioner efter aftale med de ansatte. Efter forslag fra BST blev der blev afholdt et kursus af tre timers varighed for alle ansatte i køkkenet om løfteteknik og arbejdsstillinger. Undervisningen omfattede bl.a. kroppens opbygning og funktion, samt hvilke arbejdsstillinger der belaster kroppen mest. Endvidere blev der gennemgået principper for, hvordan man kan arbejde på måder, som belaster kroppen mindst muligt. Den teoretiske del blev understøttet og illustreret af videooptagelser fra arbejdspladsen, så undervisningen blev vedkommende og aktuel for deltagerne. I løbet af kurset 24
fremkom mange forslag til løsning af problemerne, og med BST s hjælp blev disse løsningsforslag indført i arbejdsfunktionerne. Et efterfølgende besøg i køkkenet viste, at der var sket en tydelig forbedring i medarbejdernes måde at udføre arbejdet på. Der blev slutteligt afholdt en opfølgningsdag med det formål at fastholde de indlærte mindre belastende arbejdsmetoder, samt give medarbejderne mulighed for at udveksle erfaringer i forbindelse med at ændre belastende vaner og arbejdsstillinger. Under den efterfølgende evaluering i SIO af opgaveforløbet blev det vedtaget, at personalet i sygehuskøkkenet fremover skulle have ergonomisk rådgivning fra BST, når der skete ændringer i arbejdsmetoder, eller når køkkenet fik nye arbejdsopgaver. Ansvaret for at inddrage BST blev pålagt sikkerhedsrepræsentanten og køkkenets leder. Case Arbejdsforholdene ved scanning og biopsi På en sygehusafdeling gav lægernes arbejdsforhold ved ultralydsscanning og biopsi fra bryst anledning til bekymring. SIO og BST definerede opgaven og BST besøgte afdelingen. Arbejdsgange og belastninger blev kortlagt, og lægerne blev interviewet om arbejdstempo, frekvens af vagter, oplevelse af gener mv. Det blev konkluderet, at arbejdsforholdene var særdeles belastende. Problemerne skyldtes især uhensigtsmæssige rækkeafstande, vredne og fastlåste arbejdsstillinger, forkert belysning, der førte til spændinger omkring øjnene og i nakke/skulder, samt støj, varme og manglende udsyn til omgivelserne. Hertil kom, at det høje arbejdstempo og de mange vagter efterlod både læger og patienter i frustrerende situationer. 25
BST afleverede en skriftlig rapport over disse vurderinger og fremkom med konkrete løsningsforslag. En senere opfølgning viste, at de anbefalede forbedringer var blevet effektueret, og i evalueringen gav SIO udtryk for tilfredshed. Sikkerhedsorganisationen har efter BST er ude af opgaven, besluttet at fastholde fokus på særligt de ergonomiske forhold, så bevidstheden hos personalet bevares. Desuden instrueres nye medarbejdere til opgaven for at undgå unødvendige belastninger. 26
Tværgående samarbejde, erfaringsopsamling og vidensdeling Det er vigtigt, at de erfaringer der opnås gennem arbejdet med de forskellige opgaver, opsamles og formidles videre både internt på de større arbejdspladser og mellem de forskellige BST-enheder. Hvis ikke der fortages en intern opsamling af erfaringer på arbejdsmiljøområdet, er der risiko for, at»den dybe tallerken«skal opfindes igen og igen. For at sikre opsamling og formidling mellem de enkelte BST-enheder, indeholder BST-bekendgørelsen krav om, at den enkelte BST anvender hvad der svarer til 0,1 time pr. tilsluttet medlem pr. år til tværgående samarbejde med andre BST-enheder og andre arbejdsmiljøinstanser. Sygehusene har en række problemstillinger i arbejdsmiljøet, der ikke findes på andre arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at de BST er der betjener sygehusene, samarbejder og udveksler gode løsninger. Ligeledes er det væsentligt, at der sker en udveksling og udvikling af kompetencer hvad angår kultur- og organisationsforståelse inden for området. Det er med andre ord vigtigt, at BST indgår i et forpligtende samarbejde med andre BST er, der betjener sygehusene, og med andre arbejdsmiljøinstanser der beskæftiger sig med sygehusområdet. Modsat er det også vigtigt, at virksomheden overvejer, hvorledes den ønsker, at dette tværgående samarbejde skal være, hvad det skal indeholde, og hvad det skal føre frem til. Det er naturligt, at sådanne overvejelser udmøntes i opgaveplanen eller evt. i tiltrædelsesaftale eller vedtægt. Formålet med et sådan samarbejde og vidensdeling er bl.a.: at skabe et forum for udvikling af samarbejde mellem amterne, H:S og BST at udnytte ressourcerne rationelt. 27
Case Udveksling af erfaringer I et amt ønskede man en udveksling af erfaringerne mellem de forskellige arbejdspladser, som havde gennemført aktiviteter til forbedring af arbejdsmiljøet. Sikkerhedsudvalget ønskede at inddrage BST i denne udveksling. En temadag for alle medlemmer af SIO blev derfor planlagt i samarbejde med BST. På temadagen blev der afholdt en række workshops. De enkelte workshops blev planlagt og afholdt i samarbejde mellem BST og de arbejdspladser, der havde gennemført arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter i samarbejde med BST. Efter temadagen blev BST kontaktet af flere arbejdspladser, der havde deltaget i temadagen og var blevet inspireret til at få gang i arbejdsmiljøarbejdet. For at øge vidensdelingen mellem de forskellige arbejdspladser er det planlagt at oprette en arbejdsmiljøside på amtets intranet. På siden vil der udover relevant rådgivning om lovgivning m.m. blive lagt eksempler på gode historier om konkrete arbejdsmiljøforbedringer fra de enkelte arbejdspladser. 28
BSTs nye arbejdsområder Sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked Der har i de senere år været en stigende interesse for at beskæftige sig med sundhedsfremme og udvikling af et mere rummeligt arbejdsmarked. Det har også fundet udtryk i den nye BST bekendtgørelse. Som en af de kontingentbetalte ydelser nævner bekendtgørelsen Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme. Som mulige tilkøbsydelser nævner bekendtgørelsen Aktiviteter, der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked, som ligger ud over de kontingentbetalte muligheder, og Sundhedsfremmende aktiviteter, som tilbud til de ansatte. Sundhedsfremme Forebyggelse og sundhedsfremme drejer sig dels om at hindre, at ansatte bliver syge, dels om at styrke deres ressourcer, så de bedre kan modstå de belastninger og risikofaktorer, som livet byder på. Forebyggelse er ikke noget nyt. Alle kender betydningen af sunde boliger, lys og luft og rent vand. Derimod er den forebyggende indsats, der retter sig mod livsstil, fx. rygevaner, madvaner, motionsvaner og alkoholforbrug af nyere dato. Parallelt med forebyggelse på livsstilsområdet har der udviklet sig et begreb om sundhedsfremme. Det sigter mere bredt på at styrke den 29
enkeltes kraft, styrke og ressourcer i forhold til krav og belastninger, som man møder fra samfundet og i arbejdslivet. Komplekst Det er en meget kompleks opgave at arbejde for at øge den enkeltes ressourcer eller forebygge bestemte former for sundhedsskadelig adfærd. Det kræver viden om såvel menneskers fysiske og psykiske udrustning, som de sociale og arbejdsmæssige vilkår der former deres sundhed, vaner, holdninger og livsstil. Men det kræver også kendskab til, hvordan man kan påvirke både det enkelte menneske, samfundet og arbejdspladsen, så den enkelte får de bedste muligheder for et sundt liv. Hvad påvirker f.eks. den enkeltes valg af adfærd og ændringer af adfærd? Hvordan påvirker arbejdspladsens rammer den enkeltes sundhed og valg af livsstil? Sundhedsfremme fokuserer på, hvordan dagligdagen opleves, og hvordan sammenhængen mellem arbejdsliv, familieliv og fritidsliv fungerer. Det handler om velvære og trivsel. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan fx være: at indrette arbejdspladser med stillesiddende arbejde ergonomisk korrekt at finde mulighed for jobudvidelse med variation og samtidig tilbyde motion at give mulighed for at vælge sund mad at tilbyde hjælp til rygestop i forbindelse med, at man i øvrigt arbejder med forbedring af indeklimaet. Etiske principper for sundhedsfremme Arbejdsmiljørådet 2 ) har opstillet en række etiske principper for sundhedsfremme: 2 ) Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det består af en formand, 10 medlemmer fra arbejdstagersiden (LO, FTF og AC) samt 10 medlemmer fra arbejdsgiversiden (DA, SALA, FA og de offentlige arbejdsgivere Finansministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), herunder ét medlem fra ledersiden (Ledernes Hovedorganisation). Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om forskellige aspekter af arbejdsmiljøindsatsen og udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. 30
For at sundhedsfremme på arbejdspladsen kan føre til et resultat, skal både ledelse og medarbejdere være enige om, hvad der skal ske. Det er grundlæggende forudsætninger at: Deltagelse er frivillig. Indsatsen foregår i tillid og åben dialog mellem ledelse og medarbejdere. Indhold og mål fastsættes i fællesskab. Tilbudet differentieres efter de forskellige ønsker og behov. Der udarbejdes et etisk regelsæt der sikrer korrekt håndtering af følsomme personoplysninger. Hvordan kan man udvikle et sundhedsfremmende arbejdsmiljø? Arbejdspladsen bør selv formulere hvad sundhedsfremme betyder lokalt. Det kan være forbedringer af arbejdsmiljøet, drøftelse af livsstil og/eller udvidelse af arbejdspladsens sociale ansvar. Dette kan gøres ved at formidle viden og skabe debat, etablere rammer og politikker, samt give mulighed for træning og udvikling af færdigheder og kompetencer. Hvorfor sundhedsfremme på arbejdspladsen? Arbejdspladsen har stor indflydelse på de flestes hverdag, både fordi en væsentlig del af dagen tilbringes dér, og fordi der er mange påvirkninger. Arbejdspladsen er desuden et socialt netværk, der kan påvirke medarbejderne både i positiv og negativ retning. Denne påvirkning finder sted gennem samværet med andre og gennem virksomhedskulturen. Påvirkningen kan have betydning for medarbejdernes opfattelse af, hvad der er godt, og hvad der er skidt for deres sundhed og trivsel. Det sociale netværk kan også give den nødvendige hjælp og støtte, når der er ønske om ændring af vaner og holdninger. Hvordan kommer man i gang? Nogle arbejdspladser har allerede valgt at sætte sundhedfremme på dagsordenen i forbindelse med en forebyggende indsats. Andre arbejdspladser skal først tage stilling til, hvordan man vil gribe opgaven an. 31
I forlængelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, som BST i forvejen tilbyder arbejdspladsen, kan BST hjælpe med at sætte en proces i gang omkring sundhedsfremme. Parterne i Arbejdsmiljørådet har udarbejdet forskelligt inspirationsmateriale om sundhedsfremme. Materialerne kan ses og bestilles via Arbejdsmiljøbutikken www.arbejdsmiljobutikken.dk. Spørgsmål der kan igangsætte en dialog om de nye områder: Hvilke vaner er herskende på vores arbejdsplads? Er disse vaner afhængige af vores arbejdsforhold? Kan vi ændre på arbejdsmiljøet så det fremmer trivslen? Kan arbejdet gøres mindre belastende? Kan arbejdet gøres mere varieret og udfordrende? Case Sundhedsfremme i centralkøkkenet Sundhedsfremme og arbejdsmiljø på dagsordenen i et centralkøkken. Centralkøkkenet er traditionelt en belastende arbejdsplads med nedslidning og stress. Da projektet for sundhedsfremme blev sat i værk, var det et ønske, at indsatsen skulle gælde såvel traditionel forbedring af arbejdsmiljøet som øget livskvalitet for medarbejderne. Der blev udarbejdet sundhedsprofiler, som tog udgangspunkt i de emner, som den enkelte medarbejder ønskede at tale om. Med andre ord blev der lagt vægt på at give relevante råd og vejledning om emner, som medarbejderen selv udpegede. Man ønskede således at undgå ethvert præg af løftede pegefingre. Dernæst kom medarbejderne med ønsker til indsatser, der kunne forbedre deres livskvalitet. En række af disse ønsker drejede sig om behandling af fysiske gener med f.eks. massage og fysioterapi. 32
En anden form for ønsker var at deltage på EDB-kursus. Ud fra den synsvinkel, at øget kompetence giver øget livskvalitet, og at EDB-kompetence er en almen kompetence i det danske samfund, valgte man at imødekomme dette ønske. Der blev også sat ind overfor de problemer, der blev afdækket i APV. Således blev der f.eks. installeret hæve/sænke borde og en elektrisk pumpe til udportionering af maden. Derudover blev der taget initiativer til sociale arrangementer for medarbejderne ud over julefrokost og sommerudflugt - i form af f.eks. foredrag, studieture og andet, der giver kvalitet i hverdagen. Lederen af køkkenet og medarbejderne i SIO udtrykte stor tilfredshed med den proces, der er sat i gang. Særligt at sundhedsfremme ikke alene er et privat anliggende, men kobles sammen med forhold på arbejdspladsen. Desuden er sundhedsfremme blevet nærværende og»lever«i dagligdagen. Det rummelige arbejdsmarked Det rummelige arbejdsmarked er lige som sundhedsfremme sat på dagsorden i de seneste år. Hvis den enkelte arbejdsplads skal gøres mere rummelig, skal der også være plads til personer med nedsat arbejdsevne eller svagere forudsætninger. Hvad er Det rummelige arbejdsmarked? Det rummelige arbejdsmarked indeholder en række aspekter, der strækker sig videre end til den konkrete arbejdsfastholdelse af den enkelte medarbejder. Arbejdspladsen som helhed skal indstille sig på, at alle ikke nødvendigvis kan og skal yde det samme. Omdrejningspunktet bliver den fælles indsats. Helhedsperspektivet bliver vigtigt i bestræbelserne på at forebygge udstødning og på at integrere den enkelte medarbejder, således at det fælles mål bliver nået. Det rummelige arbejdsmarked indeholder tre elementer: 33
Forebyggelse Fastholdelse Rekruttering - en indsats for at forhindre, at medarbejderne mister hele eller dele af deres arbejdsevne. - en indsats for at fastholde egne ansatte, som er truet af at miste deres job på grund af sygdom, alder, handicap eller nedsat arbejdsevne. - en indsats for at rekruttere og integrere marginaliserede grupper, som f.eks. langtidsledige, flygtninge, indvandrere. Hvordan kommer man i gang? Den enkelte arbejdsplads bør selv afgøre, hvilke elementer af det rummelige arbejdsmarked der er mest relevant at fokusere på netop dér. Dette kan ske på mange måder. Det kan såvel være kollektive tiltag som individuelle tiltag. Hvad angår forebyggelse, kan der sættes fokus på arbejdsmiljøet, udarbejdes retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler og videre- og efteruddannelse, samt indføres generel indsats mod sygefravær. Hvad angår fastholdelse kan der sætter fokus på personalepolitik, sygefraværspolitik, seniorpolitik, sociale kapitler i overenskomster osv. Der kan oprettes fleksjob og skånejob, eller der kan etableres sideproduktion og omskolingsmuligheder. Hvad angår rekruttering kan der sættes fokus på arbejdspladsens åbenhed og imødekommenhed samt myndighedernes indsats i form af eventuel støtte til ansættelse. 34
Case Sygefravær Samtaler med ansatte med særligt højt sygefravær hjalp på problemer med udækkede vagter, øget arbejdspres og uforudsigelighed i det daglige arbejde på en amtskommunal arbejdsplads. Sikkerhedsudvalget ønskede at få undersøgt, hvad årsagen til problemerne kunne være og kontaktede derfor BST. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af sikkerhedsrepræsentanten, tillidsrepræsentanten, lederen og en konsulent fra BST. Efter aftale med de faglige organisationer indførte man sygesamtaler med ansatte, der havde et særligt højt sygefravær. Inden samtalerne havde man klart tilkendegivet overfor medarbejderne, at formålet ikke var kontrol af den enkelte medarbejder. Derimod ønskede man at undersøge, om det var forhold i arbejdsmiljøet, der kunne være årsag til det høje fravær. Mange af de udspurgte medarbejdere gav udtryk for, at de manglede et mål med deres arbejde, samt at de til stadighed var plaget af dårlig samvittighed over, at de ikke kunne leve op til egne forventninger i forhold til beboerne på institutionen. Sikkerhedsudvalget besluttede sig for at inddrage BST i et projekt for hele personalet for at få sat gang i udviklingen af fælles værdier og mål for arbejdspladsen. Efter denne indsats er sygefraværet faldet. For at fastholde det gode resultat samt at udvikle den professionelle tilgang til arbejdet, er BST blevet bedt om at medvirke i instruktion og træning i kollegial supervision. Case Udvikling af seniorpolitik Flere medarbejdere på en amtskommunal institution befandt sig i en udsat udstødningstruet position på grund af nedslidning, alder og manglende uddannelse. SIO ønskede hjælp fra BST til at sætte gang i en proces, der kunne føre frem til en seniorpolitik. 35
Der blev afholdt en dialogkonference med alle medarbejdere. BST fungerede som tovholder. Konferencen satte fokus på, hvordan man kunne fastholde tilknytningen til arbejdspladsen, selvom man ikke var i stand til at yde det forventede. På baggrund af konferencen har SIO udarbejdet et forslag til seniorpolitik for arbejdspladsen. Udkastet er blevet drøftet på en række personalemøder. Der er i dag en seniorpolitik, der indeholder»spilleregler«for, hvordan man som kollega skal forholde sig til kolleger, der ikke er så effektive som én selv. Flere af de ældre medarbejdere har udtrykt tilfredshed med, at hele arbejdspladsen har behandlet emnet i en åben dialog. Samtidig erklærer de, at den dårlige samvittighed som flere har haft, ikke fylder så meget mere. Forløbet har efterfølgende vist sig at have en positiv sidegevinst. Lederen og medarbejderne har udtrykt, at åbenheden på arbejdspladsen er blevet større, hvilket bl.a. betyder, at problemer i forhold til arbejdspladsen - som de enkelte medarbejdere tidligere har holdt for sig selv - i langt højere grad er blevet et arbejdspladsanliggende. Som eksempel har de nævnt, at hvis en medarbejder møder og ikke er på toppen - får den pågældende ikke opgaver med beboere med voldelig adfærd. 36
Bilag 1 Kontingentbetalte og egenbetalte BST-ydelser Kontingentbetalte ydelser: 1) Rådgivning om styrkelse, systematisering og effektivisering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. 2) Identifikation, analyse og vurdering af arbejdsmiljøets påvirkninger, samt de krav arbejdet og arbejdsmiljøforholdene stiller. 3) Rådgivning om forebyggelse og forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø, herunder medvirke til planlægning der sigter mod at tilpasse arbejdsmiljøet til den/de ansatte. 4) Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme. 5) Rådgive om og bistå ved udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurderinger, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 6) Undervisning og formidling om arbejdsmiljø, sundhedsfremme, ulykkesberedskab og hygiejniske spørgsmål som led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, dog ikke lovpligtige uddannelser. Opgaver som falder ind under disse 6 områder, benævnes ofte 5 opgaver. Egenbetalte ydelser ( tilkøbsydelser ): 1) Helbredsundersøgelser efter bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovens 63. 2) Medvirke til eller udbyde lovpligtige uddannelser i henhold til arbejdsmiljøloven. 3) Rådgivning om miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. 4) Aktiviteter der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked. 5) Sundhedsfremmende aktiviteter som tilbud til de ansatte. 6) Arbejdshygiejniske målinger, som foreskrevet i arbejdsmiljøloven, eller som Arbejdstilsynet har afgivet påbud om. 7) Andre opgaver med relation til virksomhedens arbejdsmiljø. Opgaver, som falder ind under disse 7 områder, benævnes ofte 6 opgaver. 37
Bilag 2 Eksempel på tiltrædelsesaftale Tiltrædelsesaftale 1 Virksomhedens navn: Amtet Adresse: Bjergbyvej 22 Postnr. + By: 6525 Bjergby Tlf.nr.: 73 21 99 98 Fax nr.: 73 21 99 99 E-mail: Kontaktperson: amtet@amt.dk CVR nr.: 40556213 Branchekode: 85110000 Sikkerhedsleder Frank Hansen Indgår herved aftale med Bjergby BST, CVR. nr. 676841, om ydelse af bedriftssundhedstjeneste til Amtets sygehus i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 om bedriftssundhedstjeneste. Stk. 2 Der skal ydes bedriftssundhedstjeneste for 2.310 ansatte på Amtets sygehus, Bjergby Sygehus, Heraf for 310 ansatte, der har mindre end 10 timers arbejde ugentligt. 2 Bjergby BST s ydelse i form af rådgivning udgør pt. 0,6 timer pr. år x antal tilsluttede ansatte, jf. bekendtgørelsens 7. For ansatte der har mindre end 10 timers arbejde ugentligt ydes 0,3 time. Denne rådgivning skal falde ind under bekendtgørelsens 5. Derudover ydes 0,1 time pr. tilsluttet ansat pr. år til tværgående samarbejde med andre BST-enheder og andre arbejdsmiljøinstanser, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 2. Desuden 0,05 time pr. ansat under 10 timer pr. uge. Det kan aftales, at timer, som virksomheden har krav på ud over besøget, kan overføres eller samles sammen i op til 3 år og anvendes til større arbejdsmiljøopgaver, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 3. 38