Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Den studerende lærer på dette semester om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet. Nervesystemets anatomi og normale funktion inclusive sanseapparatet gennemgås i deltaljer. Bevægeapparatet gennemgås på et mere generelt niveau med fokus på den principielle opbygning og funktion af knogle- og ledtyper, sener og skeletmuskulatur, og udviklingen af bevægeapparatet. Undtaget herfra er dog kraniet og rygsøjlens anatomi, der gennemgås i detaljer. Videre gennemgås hudens struktur og funktion med fokus på sansefunktionen, og undervises i udvalgte patologiske tilstande i bevægeapparaetet.. Nervesystemets emner: Den perifere nerve, rygmarven, hjernestammen, lillehjernen, storhjernen, det somatiske og det autonome nervesystem, nervesystemets blodforsyning og cerebrospinalvæsken, og nervesystemets udvikling, I beskrivelsen af sanseapparatet gennemgås struktur og funktion af øjet, øret, ligevægts-, lugte- og smagssanserne. Der undervises også i den neurologiske undersøgelse, inkl. hjernenerverne. Lidelser i bevægeapparatet, nervesystemets somatiske og psykiske lidelser og deres farmakologiske behandling berøres kun let på 3. semester, og i højere grad på 5 semester. Sideløbende med modul 3.1 får de studerende mulighed for at arbejde med forskningsetik og den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskabelig forskning i modul 3.3. Herefter introduceres de studerende til klinisk psykologi og aspekter af psykiatrien på modul 3.2 ved gennemgang af stress, angstlidelser, funktionelle lidelser, skizofreni, depression og bipolære affektive sindslidelser. Modul 3.4 er et projektmodul hvor temaet er muskel- og nerve fysiologi, hvorunder de studerende introduceres til et eksperimentielt projektforløb og formulering af hypoteser. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. De studerende danner ved studiestart selv studiegrupper af ca 6 studerende til brug ved dannelse af casegrupper (2 studiegrupper = 1 casegruppe) og til holddannelse ved kursus aktiviteter. Semestret består af 2 case-moduler: 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I (5-6 uger) og 3.2 Klinisk psykologi (3 uger). Desuden består det af kursus modulet 3.3 Videnskabsteori og etik og projekt modulet 3.4. Modul 3.1, 3.2 og 3.4 afholdes i rækkefølge, således at et modul afsluttes før det næste begynder. Modul 3.3 afholdes fra semestrets start og forløber sideløbende med modul 3.1 og 3.2. Projekt modulet 3.4 starter efter afslutning af modul 3.2, dog forløber klinisk ophold i psykiatri på modul 3.2 sideløbende med projektmodulet 3.4. Modul 3.1 er et casemodul med tilhørende studiesalsøvelser, knoglesession og billeddannelse, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i ortopædi, klinisk ophold i ortopædi, et EEG/EMG kursus og korte integrerede temaorienterede kursusgange med en blanding af dissektion af friske præparater og mikroskopi af histologiske præparater.
Modul 3.2 er et casmodul med tilhørende studiesalsøvelser, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i psykiatri og et klinisk ophold i psykiatri. Modul 3.3 er et kursus modul der består af 6x 3 timers sessioner, hvor der forelæses og arbejdes praktisk på en opgave indenfor emnet. Modul 3.4 er et projekt modul på 6-7 uger, der indeholder 2 forelæsninger vdr publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. De studerende danner selv projektgrupper og vælger projekt ud fra et projektkatalog før projektets start. På 3. semster afholdes to semstergruppemøder, hvor alle aktiviteter på semestret evalueres. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Louiza Bohn Thomsen, lbt@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, louise@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Semesterrum for medicin med industriel specialisering og medicin 3. semester bachelor Side 2 af 24
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I / The Nervous System I 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Torben Moos, tmoos@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Eksamensansvarlig: Torben Moos, tmoos@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning Beskrive det autonome nervesystems makrospisk erkendelige strukturer Mikroskopisk anatomi Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Embryologi Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Side 3 af 24
Fysiologi Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Beskrive fænomenet bevidsthed Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold Kunne beskrive det normale EEG Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre Kende til neurodegenerative tilstandes påvirkning af neurotransmissionen Kunne beskrive neurotransmissionen ved almindeligt kendte senereflekser Beskrive det autonome nervesystems væsentligste funktioner Biokemi Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Farmakologi og patofysiologi Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande Redegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme Redegøre for mulighederne for regeneration af nervevæv i det perifere nervesystem og centralnervesystemet Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Kende til fænomenet arthrose og dets patofysiologiske betydning for kronisk behov for smertestillende medicin Have viden om de mest almindelige hudproblemer Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Analysere betydningen af bevægelseshandicap i samfundsmæssig sammenhæng Færdigheder Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser Kliniske færdigheder Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet Fysiologi-øvelser De studerende udfører øvelser af nervesystemets funktion ved at undersøge hinanden i simple apparater. Der undervises i neurotransmission i motoriske og sensoriske, smerteførende ledningsbaner. Undervisningen understøtter den teoretiske undervisning i samme emner Kompetencer Efter dette modul kan man anvende sin viden om bevægeapparatet og nervesystemets struktur og funktion i fysiologisk sammenhæng. Man har endvidere en let forståelse for de sygdomsprocesser, der kan ramme bevægeapparatet og nervesystemet, og man kan formulere overordnede behandlingsforslag baseret på viden om symptomer ved nedsat funktion i bevægeappatet og neurologiske udfald. Side 4 af 24
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Læren om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters kursus i Almen Farmakologi videre udbygges på 3. semester. Den studerende lære om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet udbygges på 5 semester, hvor der indenfor nerveystemet udbygges med følgende overordnede emner: Den detaljerede opbygning af det perifere nervesystem; almindelig sygdomme i centralnervesystemet og det perifere nervesystem: deres sygdomspatogenese, almindeligste kliniske fremtoning baseret på tab af neurologisk funktion, eksisterende behandling og kortlægning af nye behandlingsmuligheder. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Casemodulet er på 12 ECTS og inkluderer et kursus i nerve og muskelfunktion på 2 ECTS. Der er skemalagt 25 forelæsninger, 4 studiesalsøvelser, 5 cases, 1 modulopgave, 3 kliniske øvelser, 1 klinik introduktion, 1 klinikophold og 4 praktiske øvelser. Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Det forventes at den studerende bruger i gennemsnit 40 timer på studiet ugentligt. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Medis og Medicin studerende på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 og 2 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske modulaktiviteter Niveau 1 Aktivitet - type og titel Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven løses i studie/projektgrupperne og bedømmes af casevejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen Planlagt underviser* Casevejleder samt modulkoordinator Læringsmål fra studieordning Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 5 af 24
Andre modulaktiviteter Niveau 1 Aktivitet - type og titel Cases: Uge 1: LED, KNOGLER OG MUSKULATUR Uge 2: RYGMARV, SENSORISKE OG MO- TORISKE LEDNINGS- BANER Planlagt underviser* Undervisere på cases kan ses på semestrets moodleside Læringsmål fra studieordning Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet Uge 3: HJERNESTAMMEN, HJERNENERVER Uge 4: ØJET OG ØRET Uge 5: AUTONOME NERVESYSTEM (ANS), DI- OG TELENCEPHA- LON Forelæsninger: 1. Skelettets opbygning og metabolisme P. Vestergaard Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur 2. Huden Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Have viden om de mest almindelige hudproblemer Side 6 af 24
3. Skeletmusklens opgbygning og funktion N. Mrachacz- Kersting Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur 4. Undersøgelse af muskelfunktionen U. Kersting Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet 5. Sensoriske ledningsbaner Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer 6. Motoriske ledningsbaner Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer 7. Columna og Kraniet Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon 8. Aktionspotientialet D. Ristic Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning Side 7 af 24
9. Afferente og efferente funktioner 10. Medulla spinalis og hjernestammen 11. Hjerneververne 12. Undersøgelse af hjernenervernes funktion 13. Neurohistologi 14. Neurotransmittere 15. Hjernens hinder, ventrikelsystemet, cerebrospinalvæske 16. Blodforsyning D. Ristic Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Side 8 af 24
17. Bevægeapparatets og nervesystemets embryologi 18. Sanserne: Øjet 19. Sanserne: Øret, smag, lugt, ligevægt 20. Basalganglierne 21. Cerebellum 22. Det limbiske system 23. Diencephalon 24. Cortex cerebri 25. Neuroradiologi 26. Introduktion til klinikbesøg i ortopædi CU. Andersen L.B. Thomsen D. Ristric S. Rasmussen Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser Side 9 af 24
II. Studiesalsøvelser Fire gange som selvstudieøvelser ledsaget af tavlegennemgang I. 1) Bevægeappatet 2) Rygsøjlen, kraniet og ledningsbaner 3) Hjernestammen, ledningsbaner 4) Telencephalon, Limbiske strukturer; cerebellum, det autonome nervesystem Dissektion og histologiske kursusgange. 24 deltagere i moduler af tre timer. Udfærdigelse af rapport som skal godkendes for hvert modul. Max tre deltagere per opgave. I. Bevægeapparatet og somatosensoriske funktioner: Histologiske præparater: Muskeltyper, Knogleforbening, Færdig knogle, muskelten, perifer nerve, myelinfarvning, Tyk og tynd hud. Hands-on opgaver: De kutane smerteog trykreceptorer, ledningshastighed, Ledningsbaner II. Rygmarv, hjernestamme, neuroembryologi: Histologiske præparater Medulla spinalis grå substans, Rexeds laginddeling, spinalgangliet, sympatiske ganglier. Neuralrørets udvikling. Hands-on opgaver: Hjernestammens histologi på tværsnit. Neuralrørets opbygning på længde og tværsnit. Torben Moos og L.B. Thomsen Torben Moos og L.B Thomsen Torben Moos og L.B. Thomsen Side 10 af 24
III. Sanseapparatet, hjernenerverne: Histologiske præparater: Øje, øjenlåg, indre øre, buegangene Praktiske øvelser: Ophthalmoskopi. Dissektion af griseøje. Otoskopi Rinnes/Webers prøve IV. Storhjernen, blodforsyning Histologiske præparater: Cortex cerebri Praktiske øvelser: Dissektion af storhjerne og hjernestamme på grisehjerne Hands-on opgave: Hjernens og rygmarvens funktionelle opbygning Praktisk øvelse: Biopracticals EEG/EMG Torben Moos og L.B. Thomsen Torben Moos og L.B. Thomsen D. Ristic S. Boudreau Kunne beskrive det normale EEG Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre Side 11 af 24
Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt modulopgave og godkendt efterbehandling af klinisk ophold i ortopædi. Ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Eksamensform Eksamens varighed Hjælpemidler Særlige forhold Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 12 af 24
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.2. Klinisk psykologi / Clinical Psychology 6 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Kristine Kahr Nilsson, Institut for Psykologi og Kommunikation: kkn@hum.aau.dk, Eksamensansvarlig: Kristine Kahr Nilsson, Institut for Psykologi og Kommunikation: kkn@hum.aau.dk, Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Dansk Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Psykologi Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Demonstrere færdighed i at kommunikere med personer med læringshandicap Forstå effekten af bevægelseshandicap for patienten Forklare sociale og medicinske modeller til at beskrive bevægelseshandicap Demonstrere viden om de specifikke behov personer med læringsvanskeligheder har Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg Beskrive hvorledes diagnosticering af psykiske lidelse påvirker individet Beskrive og forklare begrebet stigmatisering Beskrive hvilke roller køn og etnicitet spiller for psykisk helse Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer Redegøre for hvorledes patientens engagement reflekteres i adgang til behandling Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Redegøre for epidemiologi af angst og depression Side 13 af 24
Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Beskrive hvorledes psykiatrien er organiseret Farmakologi Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande Kende til non-farmakologisk behandling af depression og maniske tilstande Færdigheder Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer Kan forstå hvorfor misbrug af rusmidler kan maskere underliggende sjælelig forstyrrelse Kan gennemskue hvorfor sjælelige forstyrrelser kan begrænse den normale levevis Kliniske færdigheder Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk Kompetencer Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske defekter i hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om indlæringsforstyrrelser og affektive lidelser. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset introducerer en række psykologiske temaer, som er relevante ud fra et lægefagligt perspektiv. Emnerne placerer sig primært inden for felterne almen psykologi, sundhedspsykologi, klinisk psykologi og psykiatri. I løbet af modulets første uge introduceres nogle overordnede teorier om hvordan krop og psyke interagerer samt en række tilstande og sygdomme der eksemplificerer dette samspil fx funktionelle lidelser, stress, belastnings- og sorgreaktion. Anden uge af modulet præsenterer en række forskellige psykiske lidelser, som for eksempel affektive lidelser, angstlidelser og skizofreni. Prævalens, symptomatologi, ætiologi og prognose vil præsenteres for hver af de psykiske lidelser som introduceres. Den tredje uge af modullet præsenterer forskellige behandlingsmuligheder for psykiske lidelser og tilstande både farmakologiske og non-farmakologiske. Afslutningsvis vil to centrale problemstillinger som knytter sig særligt til modulets genstandsområde blive behandlet, nemlig misbrug og afhængighed samt stigmatisering. Modullet giver et overblik til en række psykologiske emner som endvidere indgår som en del af forskellige mere specialiserede moduler som fx farmakologi, psykiatri, socialmedicin og rehabilitering, almen medicin og folkesundhed. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Der er skemalagt 12 forelæsninger, 6 cases, 3 studiesalsøvelser og en case-opgave. Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Gennemsnitligt forventes det at den studerende bruger 40 timer på studiet ugentligt inklusiv de skemalagte aktiviteter. Belastningen for modulet må beregnes til 120 timer fordelt på 3 uger. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på 3. semester. Side 14 af 24
Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Studieordning: Jf. studieordningen forudsættes der, at Modul 3.1. er (bestået eller gennemført, nye forudsætningskrav) Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsninger Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet 1. Biopsykosociale modeller KK Nilsson Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom 2. Krop-psyke samspil og funktionelle lidelser KK Nilsson Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer 3. Belastnings- og sorgreaktioner 4. Stress KK Nilsson E Baldursson Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer 5. Kognition og kognitive forstyrrelser KK Nilsson Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Side 15 af 24
6. Affektive lidelser KK Nilsson Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling 7. Angstlidelser KK Nilsson Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression Redegøre for epidemiologi af angst og depression 8. Udviklingsforstyrrelser og skizofreni KK Nilsson 9. Misbrug og afhængighedssyndrom 10. Psykotropiske lægemidler D. Ristic D Ristic Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka 11. Psykologisk behandlingsformer KK Nilsson Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande Kende til nonfarmakologisk behandling af depression og maniske 12. Stigmatisering KK Nilsson Beskrive og forklare begrebet stigmatisering Cases Uge 1. Cases om stress og funktionelle lidelser Uge 2. Cases om affektive lidelser og angst Uge 3. Case om skizofreni og P Olesen M Duroux J Lichota D Ristic Side 16 af 24
misbrug-afhængighed Studiesalsopgaver Uge 1. Komorbiditet mellem psykiske og somatiske sygdomme Uge 2. Bipolar affektiv sindslidelser og skizofreni Uge 3. Sygdomsrelateret stigmatisering Modulopgave Udviklingsforstyrrelser: ADHD og autisme L Pilgaard LB Thomsen MS Thomsen JI Andersen AB Larsen KK Nilsson KK Nilsson KK Nilsson Modulansvarlig og casevejledere *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio. Bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Følgende obligatoriske elementer skal være godkendt for at blive indstillet til eksamen: 1. Modulopgave 3.2 og Efterbehandling af klinisk ophold i psykiatri. Fra eksamensforsiden: 3- timers skriftlig prøve uden hjælpemidler Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio. Bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 17 af 24
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.3 Videnskabsteori / Medical Ethics and Scientific Methods 2 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Kirstine Rosenbeck Gøeg, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, kirse@hst.aau.dk Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Kursusmodulet foregår på dansk. Udvalgte teoretiske tekster samt videnskabelige artikler og protokoller er engelsk-sprogede. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme Angive principper for klinisk forskning Berøre etiske aspekter af ny teknologi Færdigheder Kurset giver den studerende evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning Kompetencer Kurset giver den studerende evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette kursus er designet til at gøre deltagerne i stand til at forholde sig til de videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger der knytter sig til lægevidenskaben, både når man selv designer studier, når man læser og vurderer andres forskning og når man udnytter lægevidenskabens resultater til at ændre klinisk praksis. Det er væsentligt at den teoretiske forståelse af videnskabsteori og etik følges op af eksempler fra klinisk forskning, og at de studerende bliver i stand til at reflektere over betydningen for klinisk praksis. Side 18 af 24
Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Omfanget af kurset er 2 ECTS svarende til ca. 60 timers studie. For hver af de 6 skemalagte kursusaktiviteter forudsættes omkring 4 timers forberedelse og 4 timers deltagelse. Af de 4 timers deltagelse bruges ca. 2 timer på den gennemgående opgave. Estimeret tid til forberedelse af eksamen er 12 timer (herunder færdiggørelse af gennemgående opgave). Hermed estimeres den samlede tid der bruges på den gennemgående opgave til ca. 24 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Medis og Medicin studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Viden og færdigheder ækvivalente til den introduktion til der har været til etik i modul 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde, dvs. de grundlæggende etiske forudsætninger for patient-behandler forhold. Desuden viden og færdigheder ækvivalente til 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin, dvs. grundlæggende forståelse af evidensbaseret medicin og kliniske studiedesign. Modulaktiviteter Kurset foregår som en vekselvirkning mellem teori, som læses og/eller præsenteres i forelæsninger suppleret med øvelser, der gør de studerende i stand til at relatere teorien til kliniske eksempler. Der ud over arbejder deltagerne i grupper med en gennemgående opgave. Aktivitet: Type og titel Planlagt underviser Læringsmål for aktivitet Relaterede læringsmål fra studieordning Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Introduktion til videnskab og viden Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er videnskab Kirstine Rosenbeck Gøeg - Definere det vestlige vidensbegreb - Definere kriterier for videnskab herunder den medicinske videnskabs naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske komponenter - Angive principper for klinisk forskning - Forstå forskellen på empirisk og teoretisk usikkerhed Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Identifikation af studiedesign og årsags-virkningssammenhænge Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt en bestemt Kirstine Rosenbeck Gøeg. - Identificere studiedesign i et givent studie - Vurdere mulighed for evaluering af årsagssammenhænge samt betydning af eksponering i klinisk forskning - Evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng Side 19 af 24
protokol eller videnskabelig artikel kan undersøge årsags-virkningsforhold Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Alternativ behandling og medicinsk teknologivurdering Arbejde med gennemgående opgave: 1. Redegørelse for hvorvidt en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er udtryk for alternativt eller konventionelt paradigme 2. Redegørelse for hvilken rolle en bestemt protokol eller videnskabelig artikel kunne spille i en teknologivurdering Kirstine Rosenbeck Gøeg - Forstå problemer relateret til alternativ behandling ift. konventionel behandling, herunder betydningen af reduktionisme for vestlig videnskab - Forstå teknologivurderingers betydning for indførelse af ny teknologi - Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet - Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Grundlæggende medicinsk etik, samt informeret samtykke og kompetencer i relation til lægemiddelforsøg Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. beslutningsdygtighed, Thomas Ploug - Viden om grundlæggende medicinsk-etiske principper - Viden om og evne til at identificere og analysere særlige etiske problemer knyttet til medicinsk forskning på psykisk syge og deres beslutningsdygtighed. - Berøre etiske aspekter af ny teknologi - Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning hvor forsøgspersonerne tilhører en udsat gruppe Forelæsninger inkl. indlagte øvelser Informeret samtykke og frivillighed i relation til lægemiddelforsøg Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. informeret samtykke og frivillighed, hvor forsøgspersonerne tilhører en udsat gruppe Thomas Ploug - Forstå kriterier for informeret samtykke nemlig beslutningsdygtighed, forståelse og frivillighed - Diskutere frivillighed i relation til faktorer der kan påvirke en beslutning nemlig persuasion, coercion, psykologisk seduction og manipulation - Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning Forelæsninger inkl. indlagte øvelser At gøre godt og brug af placebo i relation til lægemiddelforsøg Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt det i en Thomas Ploug - Forstå princippet om at gøre godt herunder hvilken relation dette har til Helsinki deklarationen - Forstå hvilke etiske dilemmaer der kan være forbundet med at anvende placebo i lægemiddel- - Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning Side 20 af 24
bestemt protokol eller videnskabelig artikel er etisk forsvarligt at bruge placebo forsøg Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Fra eksamensforsiden: Eksamen består af en skriftlig aflevering i grupper af en udvalgt del af den opgave, der er arbejdet med igennem kurset. Hermed er eksamen tæt alignet med både forelæsninger og den gennemgående opgave. Grupperne er ansvarlig for at medsende en ansvarsliste samt at hver studerende både har bidraget til den videnskabsteoretiske og den etiske del af besvarelsen. Re-eksamen foregår som skriftlig 2 timers individuel prøve, relateret til den gennemgående opgave, for at faciliteter at studerende der påvirkes negativt af at være i en gruppe kan bestå. Prøven bedømmes Bestået/Ikke bestået. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 21 af 24
Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.4 Valgfrit Eksperimentelt projekt: Muskel- og nervefunktion / Elective Experimental Project: Muscle and Nerve 10 ECTS projektmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Modulansvarlig: Louiza Bohn Thomsen, lbt@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Modulet er et projektmodul og det anbefales at projektet skrives på engelsk, men kan også skrives på dansk. Et projektkatalog lægges ud på 3. semester semesterrum på moodle under modul 3.4 projekt Semesterrum for medicin med indiustriel specialisering og medicin 3. semester bachelor Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Demonstrere forståelse af rationalet ved af hypotesetestning Dokumentere kendskab til relevant original videnskabelig litteratur Gennem eksperimenter på celler, væv eller hele organismer opnå viden om bevægeapparatet og nervesystemet i videste forstand Færdigheder Anvende videnskabelig metode til afprøvning af hypotesen Opstille en videnskabelig hypotese Kunne præsentere data grafisk Kunne analysere simpelt datamateriale med brug af relevant statistisk metode Kompetencer Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt metoder til projektstyring Kan læse og forstå videnskabelige artikler Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave Side 22 af 24
Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I projektmodulet skal de studerende arbejde med at formulere en hypotese og søge svar på denne hypotese gennem praktisk arbejde med videnskabelige metoder. De studerende skal arbejde med en problemstilling inden for emnet muskel eller nervefunktion. Den teoretiske viden der er erhvervet under modul 3.1 bevægeapparatet og nervesystemet 1 kombineres i projektet med praktisk problemløsning ved brug af videnskabelige metoder som fx EMG eller EEG målinger. Dermed kan den indlærte teori nu anvendes til praktisk arbejde med en relevant problemstilling. De studerende skal udføre en række forsøg og indsamle data. Herefter skal de kunne udføre relevante dataanalysemetoder delvist lært på 2. semester og kunne præsentere deres data grafisk. De studerende skal derved bygge videre på den erfaring de har opnået ved projektet på 2. semester. De studerende skal desuden kunne relatere deres projekt til relevant original videnskabeligt litteratur frem for lærerbøger. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. De studerende danner selv projekt grupper sidst i oktober af ca. 6 studerende pr gruppe og vælger herefter projekt ud fra projektkataloget. Projektperioden starter i november og indlevering af projektet skal ske medio december. I starten af projektperioden gives der to forelæsninger af Ralf Agger om publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. Projektet fylder 10 ECTS svarende til 300 timer. Med 6 studerende i hver gruppe vil det svare til en forventet arbejdsindsats på 1800 timer pr gruppe. Tiden benyttes til gruppedannelse, planlægning, forberedelse, litteratur studie, laboratorieforsøg, dataanalyse, projektskrivning, vejledermøder og introduktionsforelæsninger. Omfanget af laboratoriearbejde afhænger af det enkelte projekt men skal inkludere måling af nerve og/eller muskelfunktion. Ved en gruppe på 6 studerende er der afsat 60 timers projektvejledning. Disse timer skal fordeles på forberedelse af og afholdelse af vejledningsmøder, hjælp til udførelse af forsøg, gennemlæsning af projektmateriale i skrive processen, forberedelse til og afholdelse af eksamen. Det forventes at projektgruppen tager initiativ til indkaldelse til vejledermøder og fastsætter dagsorden og sørger for opfølgning på møderne. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Medis og Medicin studerende på 3. semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Der er ikke i studieordningen angivet forudsætninger for at deltage i projektmodulet. Dog bygger dette modul videre på modul. 2.4 statistik og evidensbaseret medicin hvor de studerende lærer statistisk behandling af videnskabelige data. Desuden ønskes en videreudvikling af de opnåede akademiske kompetencer på projektmodulet 2.5 og den teorietiske viden opnået på modul 3.1 bevægeapparatet og nervesystemet 1. Side 23 af 24
Modulaktiviteter (kursusgange med videre) I modulet vil der være en gruppedannelse og projektvalg hvor den modulansvarlige sørger for rammerne herfor. Derefter er der skemalagt to indledende forelæsninger om publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater der undervises af Ralf Agger. Vejledning foretages af ansatte på Institut for medicin og sundhedsteknologi og hovedsageligt af ansatte ved Center for sanse-motorisk interaktion, men også enkelte ansatte ved Center for modelbaseret medicinsk beslutningsstøtte. Eksamen Fra Studieordningen: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i rapport. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Fra eksamensforsiden: Elektronisk projektaflevering Upload til projektbibliotek Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 24 af 24