Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet 15-1-2010 HEE/FCL Danmarks flerårige nationale kontrolplan 2009-2013 Danmarks flerårige, nationale kontrolplan er udarbejdet i henhold til Kontrolforordningens afsnit 5, art. 41-44 (Forordning (EF) nr. 882/2004) og de retningslinjer, Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med Kontrolforordningens artikel 43, stk. 1 (beslutning af 21. maj 2007 (2007/363/EF)). Den nationale kontrolplan er udarbejdet af Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet i samarbejde med Fiskeridirektoratet, Lægemiddelstyrelsen, Skat, Justitsministeriet og Miljøstyrelsen. Dette dokument beskriver overordnet kontrolmyndighederne, de forskellige planer, kontrakter og kvalitetsstyringssystemer. De konkrete planer og kvalitetsstyringssystemernes procedurer m.v. er den aktive del af den nationale kontrolplan og er tilgængelig på hjemmesiderne eller hos de berørte styrelser/direktorater, disse ændres løbende efter behov, mens nærværende dokument normalt kun ændres en gang årligt. Planen skal medvirke til at sikre en effektiv kontrol af, at reglerne om fødevarer og foder, plantesundhed, dyresundhed og dyrevelfærd overholdes.
1. Indledning 4 2. Danmarks kontaktpunkt for kommunikation vedrørende planen 4 3. Overordnede nationale strategiske mål 4 4. De kompetente myndigheder og nationale referencelaboratorier 6 4.1 De kompetente myndigheder 6 4.1.1 Fødevarestyrelsen 9 4.1.2 Plantedirektoratet 21 4.1.3 Fiskeridirektoratet 27 4.1.4 SKAT 29 4.2 De nationale referencelaboratorier 29 4.2.1 DTU 31 4.2.2 Laboratoriet for Foder- og Gødning 31 5. Organisering og styring af den offentlige kontrol indenfor de forskellige kontrolsystemer 33 5.1 Kontrolsystemet for dyrevelfærd, dyresundhed og fødevarer 33 5.1.1 Kontrolmetoder, kontroltyper m.v. 33 5.1.2 Kontrolprioriteter, ressourcefordeling og risikovurdering 36 5.1.3 Kvalitetssikring og intern koordinering 37 5.1.4 Kontrol med planlagte foranstaltninger 38 5.1.5 Beskrivelse af kontrollen på de enkelte områder 39 5.1.6 Fødevarevirksomheder generelt 39 5.1.7 Kontrol med fødevarehygiejne 40 5.1.8 Kontrol med zoonoser 42 5.1.9 Slagtedyrskontrol Kødkontrol 42 5.1.10 Kontrol for kemiske forureninger og lægemidler til dyr 43 5.1.11 Kontrol af mærkning og markedsføring af fødevarer, herunder vildledning 45 5.1.12 Kontrol af økologi (fødevarevirksomheder og akvakultur) 46 5.1.13 Kontrol af kosttilskud 47 5.1.14 Kontrol af tilsætning af vitaminer og mineraler 47 5.1.15 Kontrol af fødevarer til særlig ernæring 48 5.1.16 Kontrol af tilsætningsstoffer til fødevarer, herunder aromaer og enzymer 48 5.1.17 Kontrol med genteknologi, GMO 48 5.1.18 Kontrol med novel foods og bestrålede fødevarer. 48 5.1.19 Kontrol af varestandarder (specific food products) 49 5.1.21 Kontrol af dyrevelfærd 49 5.1.22 Kontrol af dyresundhed 52 5.1.23 Mærknings- og registreringskontrol af kvæg, får og geder. 53 5.1.24 TSE/BSE-kontrol 54 5.1.25 Kontrol i virksomheder med animalske biprodukter 56 5.1.26 Kontrol i fjerkræ- og visse fjervildt virksomheder (avlsvirksomheder og rugerier) 56 5.1.27 Kontrol på samlesteder og i eksportisolationsstalde 56 5.1.28 Kontrol af rengørings og desinfektionspladser 57 5.1.29 Importkontrol 57 5.1.30 Eksportkontrol 59 5.1.31 Kontrol ved samhandel 61 2
5.2 Kontrolsystemet for foder 62 5.3 Den én-strengede pesticidkontrol 66 5.4 Kontrolsystemet for plantesundhed 66 5.5 Kontrolsystemet for økologikontrol i primærsektoren 70 5.6 Fiskeridirektoratets hygiejnekontrol af fisk 72 6. Koordinering af kontrolaktiviteterne på tværs af kontrolsystemerne og mellem de ansvarlige myndigheder 74 7. Beredskabsplaner og gensidig bistand 83 8. Auditering/revision af kontrolmyndighederne 87 8.1 Fødevarestyrelsen 87 8.2 Plantedirektoratet - Intern auditering 88 9. Metoderne til at sikre opfyldelse af kriterierne i art 4 (2), herunder at sikre effektiv og hensigtsmæssig kontrol 89 9.1 Fødevarestyrelsen 89 9.2 Plantedirektoratet 92 9.3 Fiskeridirektoratet 95 10. Tilpasning og revision af den flerårige kontrolplan 95 3
1. Indledning Kontrolplanens struktur og indhold følger i store træk retningslinjerne i Kommissionens beslutning af 21. maj 2007 om retningslinjer for udarbejdelse af national kontrolplan (2007/363/EF). Det betyder, at der er beskrivelser m.v. for de enkelte direktorater/styrelser spredt ud over flere afsnit. 2. Danmarks kontaktpunkt for kommunikation vedrørende planen Fødevarestyrelsen, Internationalt kontor (9. kontor) 9kontor@fvst.dk 3. Overordnede nationale strategiske mål For at få et samlet ansvar for kontrollen af fødevarer fra jord til bord og hav til mav(e) blev Fødevareministeriet dannet i år 2000 ved at samle alle institutioner der arbejdede med kontrol af fødevarer, jordbrug, plantesundhed, dyrevelfærd og dyresundhed. Fødevareministeriets mission er, at skabe rammer for et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv en ansvarlig forvaltning af naturressourcer fødevaresikkerhed, forbrugernes valgmuligheder og sunde kostvaner. Fødevaresektoren er vigtig for økonomien, naturen og forbrugerne. Det er Fødevareministeriets vision, at fremsynede og idérige medarbejdere sætter præg på udviklingen på fødevareområdet til sikring af vækst, miljø og sundhed. Ministeriet arbejder for at fødevareerhvervet har gode udviklingsmuligheder, så det kan fastholde og udbygge sin position som et nyskabende, ansvarligt og dynamisk erhverv - lokalt såvel som internationalt. Det sker bl.a. ved yderligere liberalisering af landbrugspolitikken og en bæredygtig fiskeripolitik. Ministeriet arbejder for, at forvaltningen af naturressourcerne og produktionsgrundlaget sker ansvarligt. En indsats for naturen skal sikre miljøet, klimaet og biodiversiteten. Det sker ved langsigtede handlingsplaner for bl.a. vandmiljø og pesticider, skånsomt og selektivt fiskeri samt et højt niveau for dyresundhed og plantesundhed. Ministeriet arbejder for, at forbrugerne kan have tillid til fødevarerne, sunde kostvaner og information, så forbrugeren kan vælge på et oplyst grundlag. Det sker bl.a. med regler for og kontrol med håndtering af fødevarer, så man ikke bliver syg af den mad, som man spiser samt målrettede oplysningskampagner om fødevaresikkerhed og sunde kostvalg. Fødevarerne er vigtige for borgernes sundhed. 4
Med lovgivning, regulering, kontrol, tilskud, forskning og innovation vil ministeriet styrke et udviklingsorienteret fødevareerhverv - i samspil med berørte interessenter. Ministeriets indsats bæres af fælles værdier for arbejde, samarbejde og ledelse, som de ansatte videreudvikler, fremmer og håndhæver: Åbenhed, ansvarlighed, faglighed og engagement. Se ministeriets hjemmeside med mission, vision og værdier. Fødevareminsteriets kontrolpolitik Ministeriets kontrolpolitik opstiller rammerne for den kontrol, som planlægges og udøves af Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet, Fødevarestyrelsen og FødevareErhverv. Den offentlige kontrol er rettet mod virksomhedernes, jordbrugets og fiskeriets efterlevelse af lovgivningen (nationale og EU-regler). Kontrollen bidrager til mere ensartede vilkår for virksomhederne og medvirker til et mere bæredygtigt jordbrug og fiskeri. Kontrollen medvirker desuden til at hindre spredning af smitsomme plante- og husdyrsygdomme, at forbedre dyrevelfærd for produktionsdyr, samt at hæve fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Ministeriets kontrolpolitik tydeliggør ministeriets holdning til, hvordan borgere og virksomheder bør behandles, og bidrager samtidig til en mere effektiv anvendelse af kontrolressourcerne. Virksomheder, fiskere og jordbrugere har ansvaret for, at reglerne kendes og overholdes. Kun virksomheder, fiskere og jordbrugere kan i det daglige sikre, at reglerne bliver fulgt. Ministeriet arbejder for at udbrede kendskabet til reglerne på en forståelig måde og kontrollerer efterlevelsen af reglerne. Egenkontrol er en synliggørelse af virksomhedernes ansvar for fødevaresikkerheden og kan hjælpe virksomheder, fiskere og jordbrugere med at overholde reglerne i øvrigt. Egenkontrollen skal dokumenteres. Den offentlige kontrol tager udgangspunkt i egenkontrollen på de områder, hvor der i henhold til lovgivningen opereres med dette koncept og den officielle indsats skal her især ses som en kontrol af, om virksomhederne har gennemført procedurer, som kan sikre den daglige efterlevelse af reglerne. De strategiske mål for dyresundhed, dyrevelfærd, og fødevarer er beskrevet i afsnit 4.1.1 om Fødevarestyrelsen og for plantesundhed og foder i afsnit 4.1.2 om Plantedirektoratet. Tildelingen af ressourcer herunder antal medarbejdere på de enkelte kontrolområder og hos de enkelte kontrolmyndigheder er gennem mange år foregået dels ved de årlige politiske forhandlinger om finansloven, dels ved særlige politiske forhandlinger om enkeltområder. Forhandlingerne foregår normalt på baggrund af oplæg fra myndighederne med beskrivelser af opgaverne, problemerne og risikovurderingerne. Herudover foretager de enkelte kontrolmyndigheder løbende vurdering og prioritering af kontrollen mellem og indenfor på de enkelte kontrolområder. 5
4. De kompetente myndigheder og nationale referencelaboratorier 4.1 De kompetente myndigheder Der er i Danmark kontrol af fødevarer, foder og produktionsdyr i alle led fra jord til bord og fra hav til mav i relation til kontrolforordning 882/2004. Kontrolmyndighederne Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet og FødevareErhverv er samlet under Fødevareministeriet. Samlingen under et ministerium letter koordineringen og fremmer en sammenhængende kontrol. Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet udfører den største del af kontrollen. Derudover er følgende danske myndigheder involveret i den offentlige kontrol med foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne om end i nogle tilfælde i et meget begrænset omfang: Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (Miljøministeriet) Lægemiddelstyrelsen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) SKAT (Skatteministeriet) Dyrevelfærdskontoret (Justitsministeriet) I figur 4.1 vises de kompetente myndigheder og deres opgaver indenfor kontrollen med foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne. I figur 4.2 vises kommunikationsvejene mellem myndighederne. 6
Figur 4.1: Danske myndigheder involveret i den offentlige kontrol efter kontrolforordningen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriet (FVM) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Miljøministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Fødevarestyrelsen: Kontrol og overvågning med regler vedr. fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Fiskeridirektoratet Dele af hygiejnekontrollen i forbindelse med konsumfiskeri og industrifiskeri FødevareErhverv: - Opdragsgivere til KO-kontrol. Plantedirektoratet: Kontrol og overvågning med regler vedr.: - Foderstofproduktion og anvendelse. - Planter og planteprodukters oprindelse, sundhed og kvalitet, samt handel med udryddelsestruede plantearter. - Regulering af ikke hjemmehørende invasive arter af planteskadegørere - Den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer. - Bæredygtig anvendelse af landbrugsjorden. - Kontrol med fødevareproduktion i primærproduktionen. SKAT: Toldrelaterede opgaver forbundet med de kontrolopgaver ved import af kontrolpligtige produkter fra tredjelande, som navnlig Fødevarestyrelsen og Plantedirektorat et skal udføre i medfør af fødevare- og foderstoflovgivning Lægemiddelstyrelsen: Kontrol af foderlægemiddelproducenter. Miljøstyrelsen: Regler på pesticid og GMO-området, Dyrevelfærdskontoret Regler på dyrevelfærdsområdet 7
Figur 4.2: Kommunikationsveje mellem kompetente myndigheder: De stiplede pile mellem institutionerne illustrerer de gensidige kommunikationsveje, som både kan være skriftlige og mundtlige. For den mere præcise udmøntning af den gensidige kommunikation og koordinering henvises til kapitel 6. Fiskeridirektoratet Miljøstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Justitsministeriets kontor for Dyrevelfærd Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet SKAT FødevareErhverv 8
4.1.1 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed for kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Det er en offentlig myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Fødevarestyrelsens beføjelser har hjemmel i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser samt dyreværnsloven og bekendtgørelser med hjemmel heri. Figur 4.3.a: Fødevarestyrelsens overordnede organisation 2009 Fra 1. januar 2010 har Fødevarestyrelsen etableret en selvstændig organisation for kødkontrollen med et sekretariat i Vejle. Samtidig er der, i stedet for de hidtidige tre regioner, etableret to nye regioner - øst og vest. Lillebælt vil udgøre grænsen mellem de to regioner. Se organisationsdiagram i figur 4.3.b 9
Figur 4.3 b: Fødevarestyrelsen overordnede organisation fra 1. januar 2010 Fødevareministeriets Departement Revisionsenheden Sekretariatet for fødevare- og veterinærklager Kødkontrollen Fødevarestyrelsens Hovedkontor Region Vest Region Øst Fødevarestyrelsens regioner er selvstændige myndigheder under Fødevarestyrelsen og varetager Fødevarestyrelsens direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere i regionens område. Fødevareregionernes ansvarsområder og kompetencer er fastsat i bekendtgørelse om fødevareregionerne. Bekendtgørelsen er under tilretning for at afspejle gældende struktur. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har instruksbeføjelser i forhold til fødevareregionerne. Dette er fastsat i bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. 10
Figur 4.4: Fødevarestyrelsens hovedkontors organisering fra 1. januar 2010 Direktion Ledelsessekretariatet Juridisk sekretariat Sekretariatet for Det Veterinære Sundhedsråd Kontoret for husdyr sundhed Kontoret for international omsætning Kontoret for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Kontoret for ernæring Kontoret for international koordination Personale kontoret Kødkontrollen Kontoret for kontrol styring Kontoret for Mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse Kontoret for Fødevare kvalitet, teknologi og markedsføring Kommunikation Økonomicenter IT- kontoret Fødevareregionerne Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af fødevareregionerne. Fødevareregionerne tager sig desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. Fødevareregionerne fik ny struktur pr. 1. maj 2009, hvor der under de 3 fødevareregioner blev dannet i alt 10 fødevareafdelinger og 3 veterinærafdelinger. Strukturen blev ændret igen pr. 1. januar 2010. I stedet for de to regioner er etableret en Fødevareregion Vest og en Fødevareregion Øst. 11
Figur 4.5: Organisationsdiagram for fødevareregion Vest og Øst pr. 1. januar 2010 Fødevareregion Vest består af 7 fødevareafdelinger, to veterinærafdelinger, 1 laboratorium med tre afdelinger og et sekretariat. Fødevareregion Øst består af tre fødevareafdelinger, en veterinærafdeling, 12
1 samlet mikrobiologisk og kemisk laboratorium og et sekretariat. Med henblik på at effektivisere kødkontrollen, er denne udskilt i en ny selvstændig organisation. Kødkontrollen er en del af hovedkontoret men har sekretariat i Vejle. Der er oprettet en vicedirektør for kødkontrollen og fire nye stillinger som kødkontrolchefer. Alle stillinger placeres fysisk i sekretariatet i Vejle. Der er endvidere to særlige enheder i regionerne Veterinærrejseholdet blev dannet d. 1. maj 2009 ved en sammenlægning af medicinrejseholdet og dyrevelfærdsrejseholdet. Veterinærrejseholdet hører under Region Vest, men er geografisk placeret i Herning, Vejle og Aalborg. Rejseholdet består af ca. 15 medarbejdere. Rejseholdet udfører bl.a. medicinkontrol, kontrol med praktiserende dyrlæger og tematiseret dyrevelfærdskontrol. Endvidere udfører rejseholdet vejkontrol af dyretransporter sammen med politiet. Den anden enhed Fødevarekontrollens Rejsehold er organisatorisk hængt op i Fødevareregion Øst. Fødevarekontrollens Rejsehold er en specialenhed på ca. 16 medarbejdere med baggrund i politi, skattevæsen, fødevarebranche, fødevarekontrol og revisionsvirksomhed. Fire medarbejdere er fysisk placeret i Region Vest, fødevareafdeling Århus, fire medarbejdere er fysisk placeret i Region Øst, fødevareafdeling Odense og otte medarbejdere er fysisk placeret i Region Øst, fødevareafdeling Rødovre. Rejseholdet assisterer fødevareafdelingerne med komplicerede sager, hvor den enkelte fødevareafdeling ikke har mulighed for at gå i dybden med sagen på grund af sagens omfang og/eller kompleksitet. Der er typisk tale om sager, hvor der er behov for efterforsknings- eller regnskabsmæssig indsigt. Rejseholdet bistår også regionerne med kontrolarbejdet indenfor kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring idet Kosttilskudsenheden blev 1. maj 2009 en del af Fødevarekontrollens Rejsehold. Gruppen er forblevet fysisk placeret i fødevareafdelingen i Rødovre. Der er p.t. afsat 2½ årsværk til gruppen. Kosttilskudsgruppen under Fødevarekontrollens Rejsehold rådgiver og vejleder regionerne om kontrolarbejdet indenfor kosttilskud og fødevarer til særlig ernæring. Kosttilskudsgruppen iværksætter desuden særlige initiativer, herunder kontrolkampagner. Kommunikationsveje mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscenter Kommunikationen mellem hovedkontoret i Mørkhøj og regionerne og deres kontrolafdelinger og beredskabscentre foregår over e-mail, telefon, intranet, video- eller telefonmøder samt personlige møder. Som hovedregel sendes al instruktion ud fra Mørkhøj til regionernes e-postkasser med kopi til kontrolafdelingernes postkasser og eventuelt kopi til beredskabscentrenes afdelingspostkasser. Information lægges også på styrelsens intranet under det relevante fagområde. Kontrolstyringskontoret lægger 8 gange om året et internt elektronisk nyhedsbrev på intranettet. Indholdet er blandt andet artikler om nye tiltag, ændrede procedurer, svar på spørgsmål af relevans for flere tilsynsførende og andet med betydning for kontrollens arbejde. Faste møder er beskrevet i afsnit 6.1.3 Fødevarestyrelsens ressourcer og journaliseringssystemer Fødevarestyrelsen havde pr. januar 2009 ca. 2000 årsværk. Der var ca. 340 årsværk i hovedkontoret i Mørkhøj. De tre fødevareregioner havde ca. 1660 årsværk, hvoraf omkring halvdelen er beskæftiget med kødkontrol på slagterier og kødproduktvirksomheder. Derudover 13
er der beskæftiget timelønnede dyrlæger i kødkontrollen. Antallet af årsværk er faldende i 2009, og Fødevarestyrelsen forventer et samlet årsværksforbrug på ca. 1774 i 2009. Fødevarestyrelsen udførte i 2008 i alt ca. 100.000 kontrolbesøg på fødevarevirksomheder og ca. 5200 kontrolbesøg på veterinærområdet. Derudover kommer særskilte besøg på begge områder i forbindelse med udstedelse af certifikater ved eksport. Fødevarestyrelsen udtager ca. 85.000 prøver til laboratoriemæssige undersøgelser om året. Ved kontrolbesøg, hvor der skrives digitale kontrolrapporter, medbringer de tilsynsførende en bærbar pc, en printer og en mobiltelefon. Inden kontrolbesøget planlægger den tilsynsførende, via et elektronisk planlægningsværktøj, hvilke virksomheder der skal besøges, og opretter automatisk de sager og akter, der skal bruges ved efterfølgende registrering af kontrolrapporter og data. Oplysningerne synkroniseres over på den bærbare pc. På kontrolbesøget udfyldes kontrolrapporten på pc en, og der udskrives en kontrolrapport til virksomheden. Den tilsynsførende synkroniserer data fra den bærbare pc over i Fødevarestyrelsens database efter afsluttet kontrolbesøg, og resultatet af kontrollen er således journaliseret i ScanJour. Der skrives digitale kontrolrapporter på fødevareområdet. På det veterinære område journaliseres de håndskrevne rapporter i ScanJour, og visse kontrolresultater indtastes. Prøver udtaget til analytisk kontrol registreres i LIMS, hvorfra resultater indskrives og overføres til analyseattester, som registreres i ScanJour. Fødevarestyrelsens laboratorier Fødevarestyrelsen råder over 3 regionale laboratorier til undersøgelse af fødevarer. Alle 3 laboratorier udfører mikrobiologiske undersøgelser, og 2 af de 3 laboratorier udfører tillige kemiske undersøgelser. Der er beskæftiget ca. 60 og 90 årsværk på henholdsvis de mikrobiologiske og kemiske laboratorier. Fødevarestyrelsens laboratorier udfører sammen med enkelte eksterne laboratorier kemiske og mikrobiologiske undersøgelser til brug for den offentlige kontrol af fødevarer. Alle laboratorier udfører disse undersøgelser som akkrediteret prøvning i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025:2005. Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. Der findes dog en enkelt undtagelse, idet Orbicon undersøger ca. 30 vandprøver om året fra muslingeområder for indhold af toksiske alger. Fødevarestyrelsen sikrer sig overholdelse af kvalitetskravene ved indgåelse af aftaler med det aktuelle laboratorie. Strategi Fødevarestyrelsen har i november 2008 vedtaget en strategi for årene 2009-2012. Nedenunder er nævnt emner indenfor dyrevelfærd, dyresundhed og veterinært beredskab, fødevaresikkerhed og ernæring og forbrugerforhold. Dyrevelfærd Dyrevelfærd er central for at sikre en bæredygtig husdyrproduktion, og den er en integreret del af animalske fødevarers samlede kvalitet. Hensynet til dyrenes velfærd sætter rammer for det ansvar, som erhvervene har ved hold og transport af dyr. Holdningerne til dyrevelfærd bliver påvirket af en lang række interessenter. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet med interessenterne på området i de kommende år. Styrelsen skal bidrage med objektiv information til befolkning, erhverv, forskning og det politiske system om dyrevelfærd i 14
danske husdyrbesætninger og hobbybrug. Styrelsen kontrollerer dyrevelfærden hos danske husdyr og dyr til hobbybrug. Kontrollen er stikprøvebaseret for dyr, der befinder sig i besætninger, men omfatter samtlige dyr, der slagtes eller eksporteres. Styrelsen kontrollerer også, at husdyrbrugere gennemfører den lovpligtige egenkontrol og har aftaler om regelmæssige dyrlægebesøg. Det strategiske grundlag for styrelsens indsats på dyrevelfærdsområdet ligger i veterinærforliget fra 2008. Formålet med forliget er blandt andet at øge velfærden betydeligt for dyr i besætninger og ved transporter. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil have en tæt og konstruktiv dialog med de vigtigste interessenter samt bidrage med en bred offentlig formidlingsindsats om dyrevelfærden i Danmark. Styrelsen vil sikre, at dyrevelfærd systematisk overvåges for at målrette kontrollen, bidrage til effektiv regelfastsættelse samt større viden om dyrevelfærdsniveauet i Danmark. Styrelsen vil styrke den regionale organisering af dyrevelfærdsområdet og sikre en faglig stærk profil. Styrelsen vil have fokus på en mere enkel, opfølgende sagsbehandling, herunder i særlig grad i forhold til overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Dyresundhed og veterinært beredskab Den internationale omsætning af produktionsdyr og animalske produkter er stigende, hvilket øger risikoen for, at smitsomme husdyrsygdomme spredes over landegrænserne. Samtidig skaber den økonomiske konkurrence behov for at minimere produktionsrelaterede husdyrsygdomme og ad den vej øge både dyrevelfærd og konkurrenceevne i erhvervet. Menneskers helbred er konstant udfordret af zoonoser og medicinresistente bakterier, som kan overføres fra dyr, og de globale klimaforandringer betyder, at nye infektionssygdomme introduceres. Udviklingen stiller krav til styrelsens samarbejde med sine interessenter om at udvikle et tidssvarende veterinært beredskab, der sætter fokus på både dyresundhed og sikkerhed. Veterinærområdets interessenter inkluderer ikke bare det primære husdyrerhverv, men også de fødevarevirksomheder som importerer og eksporterer under de veterinære rammebetingelser. En meget stor del af reguleringen på veterinærområdet er international, hvilket betyder stort fokus på EU, OIE (Verdensorganisationen for husdyrsundhed) og andre internationale fora. At husdyrinfektionerne lejlighedsvis kan spredes til mennesker betyder, at styrelsen og interessenterne må arbejde sammen om holdbare løsninger - også på det humanmedicinske område. Den vigtigste arena vil være EU og implementeringen af den nye Community Animal Health Policy (CAHP), der vil være hjørnestenen i EU s fremtidige arbejde indenfor dyresundhedsområdet. Implementeringen har konsekvenser inden for smittebeskyttelse og beredskab, sundhed og produktion, zoonoser og medicinresistens. 15
Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil i de kommende år gøre sig fagligt og politisk gældende i implementering af EU's nye Community Animal Health Policy (CAHP). Styrelsen vil i forhold til smittebeskyttelse opdatere og udarbejde beredskabsplaner i overensstemmelse med krav fra EU. Styrelsen vil samarbejde med landbruget, så landbruget kan honorere nye krav til formelle smittebeskyttelsesplaner. Veterinærforligets intentioner om effektivisering af beredskabet skal implementeres. Styrelsen vil for de produktionsbetingede sygdomme udvikle nye modeller for rådgivningsaftaler. Styrelsen vil for zoonoser videreudvikle og implementere handlingsplaner rettet mod især campylobactor og salmonella. Styrelsen vil udvikle metoder, der sigter mod mere målrettet anvendelse af antibiotika, og være med til at bekæmpe medicinresistens. Fødevaresikkerhed Forbrugernes fødevaresikkerhed har høj prioritet. Globaliseringen og den øgede samhandel og internethandel over grænserne, nye procesteknologier og ændrede forbrugervaner stiller nye krav til styrelsen om at sikre mod risikoen for mikrobiologiske eller kemiske forureninger af fødevarerne. Styrelsen skal både kontrollere og samarbejde med fødevarevirksomhederne og gennem kampagner og informationsvirksomhed bidrage til, at forbrugerne kan hente lettilgængelig viden og information, der gør det muligt for dem at tage medansvar for deres personlige fødevaresikkerhed. Styrelsen skal fortsat have fokus på patogener (blandt andet salmonella), fødevarehygiejne og fødevareberedskab. I forhold til de kemiske forureninger vil styrelsen forebygge risici via information til forbrugerne og forbedringer af virksomhedernes egenkontrol. For begge områder er der behov for større videnskabelig viden om risikofaktorer i forhold til fødevarers sikkerhed. Fødevareforliget fra 2007 fokuserer på risiko- og behovsorienteret kontrol. Indsatsen er målrettet risikovirksomheder, enten som branche eller ud fra den enkelte fødevarevirksomheds forhold. Styrelsens evne til at håndtere komplicerede sager, hvor fødevarevirksomheder hurtigt og effektivt skal tilbagetrække fødevarer fra markedet, skal styrkes, blandt andet gennem styrelsens rejsehold og styrelsens fødevareberedskab. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil målrette indsatsen og ressourceforbruget mod de tiltag, som bedst tjener fødevaresikkerheden, herunder styrke udviklingen af og fornyelse i kontrolmetoderne. Styrelsens indsats skal være forebyggende ved at kontrollere de fødevarevirksomheder, der ikke vil overholde reglerne og vejlede de virksomheder, der ikke kan. 16
Styrelsen vil gennem vejledning og oplysning betone erhvervets og forbrugerens eget ansvar for fødevaresikkerhed. Styrelsen vil følge og videreudvikle kvalitetsstrategien for fødevarekontrollen og opnå en ensartet effekt på et højt niveau. Styrelsen vil opnå større viden om risikofaktorer, risikoprofiler og risikovurderinger gennem et større tværinstitutionelt samarbejde med forskningsinstitutioner og erhverv. Styrelsen vil modernisere kødkontrollen med en mere risiko- og behovsorienteret kontrolindsats, forbedret arbejdsmiljø og en række tekniske forbedringer af kontrollen. Ernærings- og forbrugerforhold Styrelsens arbejde med sund mad og motion er en del af Fødevareministeriets ernæringsstrategi fra 2008. Styrelsen vil arbejde for at gøre Danmark til et land, hvor det bliver endnu nemmere at producere og spise sund mad, hvilket skal føre til en bedre folkesundhed. Mange interessenter arbejder med disse udfordringer. Det er vigtigt at styrke samarbejdet, og styrelsen ønsker at opbygge flere partnerskaber med interessenterne på ernæringsområdet i de kommende år. I forhold til virksomheders markedsføring af fødevarer er målet at opretholde et gennemsigtigt marked, hvor der er balance mellem erhvervets muligheder for at producere og forbrugernes behov for information. Styrelsen skal udvikle rammerne for produktion og forbrug af kvalitet, herunder anvendelsen af fødevareteknologi, økologi og andre særlige produktionskrav. Fødevarestyrelsens strategiske mål: Styrelsen vil styrke den generelle kommunikation om sund mad og motion, herunder fremme sunde spisevaner blandt børn og unge og understøtte kommunernes indsats på området. Styrelsen vil skabe rammerne for, at de sunde valg bliver de lette valg for befolkningen, herunder fremme produktion og tilgængeligheden af sunde fødevarer. Styrelsen vil arbejde for, at forbrugerne har redskaberne til at træffe et oplyst valg på baggrund af oplysninger om produktionsforhold, herunder tilsætningsstoffer, økologi, teknologi, etik, etc. Styrelsens vil arbejde for, at bevidstheden om kvalitet er et væsentligt parameter i markedsføringen og valget af fødevarer. Styrelsen vil lægge mere vægt på at kortlægge og måle effekterne af indsatsen og bruge vores viden som grundlag for formulering af nye målsætninger. 17
Mission og vision Fødevarestyrelsen har udarbejdet en justeret mission og vision fra 2009, bl.a. så de passer til Fødevareministeriets nye mission og vision. Mission Fødevarestyrelsens mission er at fremme sikkerhed, sundhed og vækst fra jord til bord. Fødevareproduktion er en vigtig samfundsopgave. Det moderne samfund kræver stor sikkerhed på veterinær- og fødevareområdet, sunde fødevarer og en effektiv og konkurrencedygtig fødevareproduktion. Styrelsen følger fødevarerne fra jord til bord gennem hele forsyningskæden fra landbrug og fiskeri, gennem fødevarevirksomhederne til detailhandlen og videre til forbrugerne. Fødevarestyrelsens opgave er at sætte ind de steder i jord til bord-kæden, hvor effekten og behovet er størst. Veterinærområdet Styrelsen arbejder for, at risikoen for at dyr får smitsomme husdyrsygdomme eller produktionssygdomme, er så lav som mulig. Styrelsen arbejder for, at dyrenes helbredstilstand er god, og at der er et højt niveau af dyrevelfærd og trivsel både i besætninger, under transport og på slagterierne. Fødevareområdet Styrelsen arbejder for, at faren for sundhedsfarlige fysiske, mikrobiologiske eller kemiske fødevareforureninger skal være så lav som mulig. Styrelsen arbejder for, at udbuddet af sunde fødevarer er lettilgængeligt, og at borgernes forbrug er præget af fødevarer med god ernæringsmæssig kvalitet og af spisevaner, som i stadig højere grad følger de officielle kostanbefalinger. Vækst Styrelsen arbejder for udvikling og kvalitet i primærproduktionen, fødevareerhvervene og borgernes forbrugsmuligheder. Styrelsen bidrager til at udvide mulighederne for at drive erhverv og gøre det lettere at være forbruger. Styrelsen kan alene fremme sikkerhed, sundhed og vækst, da hverken regulering, kontrol eller oplysning kan sikre disse ting. Det er virksomhederne, der har ansvar for sikkerhed, sundhed og vækst i fødevareproduktion og husdyrhold. Den enkelte forbruger har selv ansvaret for at opbevare og behandle sine fødevarer hensigtsmæssigt samt for at få en varieret og ernæringsrigtig kost. Vision Fødevarestyrelsen skal med engagerede medarbejdere og i dialog med omverdenen arbejde for: Sundere spisevaner samt at færre mennesker bliver syge af maden Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Udvidede muligheder for at producere, forhandle og forbruge fødevarer Engagerede medarbejdere Styrelsen fokuserer på iderige og engagerede medarbejdere, der er med til at udvikle arbejdet med de samfundsrelevante opgaver. Udviklingen sker i en tidssvarende virksomhedskultur, hvor 18
medarbejdertrivsel og en fremsynet personalepolitik tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere. Styrelsen arbejder målrettet med kompetenceudvikling, anerkendelse og kommunikation og skaber optimale rammer for prioritering, planlægning og løsning af opgaverne i dialog med omverdenen. Dialog med omverdenen Styrelsen skal medvirke til at skaffe Danmark politisk indflydelse på nationale og internationale regelsæt. Styrelsen skal aktivt og hurtigt opfange signaler fra ministeren og regeringen samt det øvrige politiske system, eksterne interessenter og samarbejdspartnere, blandt andet erhvervene, forbrugerorganisationer, forskningsverdenen og andre myndigheder. Styrelsens succes er afhængig af, at styrelsen formår at indfri samfundets forventninger til en offentlig myndighed. Det betyder, at styrelsen indgår i en konstruktiv dialog med sin omverden og efterlader et indtryk af lydhørhed, samarbejde og kompetence. Styrelsen bruger dialog til at være dagsordensættende indenfor veterinær- og fødevareområdet. Sundere spisevaner og færre mennesker, som bliver syge af maden Styrelsen skal gennem indsatsen på ernæringsområdet påvirke, inspirere og vejlede forbrugerne til stadig sundere og mere varierede spisevaner og derved fremme den almindelige folkesundhed. Styrelsen bidrager til at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt af producere og spise sund mad. Styrelsens kontrol og vejledning af fødevarevirksomheder skal gennem dialog og effektiv formidling få så mange fødevarevirksomheder som muligt til at forstå og følge reglerne, så forbrugertilfredsheden vokser, og færre mennesker bliver syge af maden. Højere dyresundhed og større dyrevelfærd Styrelsen skal bidrage til, at færre dyr bliver syge. Produktionssygdomme skal minimeres og et effektivt beredskab skal være med til at sikre, at alvorlige smitsomme husdyrsygdomme ikke kommer til Danmark. Hvis husdyrsygdomme alligevel kommer ind i landet, skal styrelsen bidrage til at sygdommene ikke breder sig fra besætning til besætning. Resultatmål I Fødevarestyrelsens resultatkontrakt 2009 er der nævnt forskellige resultatkrav for 2009. Se nærmere beskrivelse af resultatkontrakten under punkt 5.1.4. Som eksempler på krav indenfor den nationale kontrolplans område kan nævnes: Fødevareområdet Flere elitevirksomheder I 2009 skal andelen af fødevarevirksomheder, der er elitevirksomheder, stige til mindst 37%. Færre brådne kar blandt fødevarevirksomheder I 2009 skal andelen af fødevarevirksomheder, der ved de sidste 4 kontrolbesøg har fået anmærkninger ved 3 eller 4 besøg, falde i forhold til 2008 til max 5,0%. Forvaltningsmæssig kvalitet i fødevarekontrollen Ved Fødevarestyrelsens stikprøvebaserede kvalitetskontrol af styrelsens skriftlige sagsbehandling ved kontrol med fødevarevirksomheder skal der være en succesrate på mindst 83% i f. t. kategori 1 emner, dvs. 19
relevante formelle fejl. Efterlevelse af kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet Fødevarestyrelsen skal udføre kontrol med fødevarevirksomhederne efter kontrolfrekvensvejledningens retningslinier, særligt m.h.t. standardfrekvenser for planlagte kontrolbesøg og m.h.t. opfølgende kontrolbesøg. Dette skal gøres så risiko- og behovsorienteret som standardfrekvenserne tillader. Styrket importkontrol Fødevarestyrelsen skal, som led i den videre implementering af fødevareforliget fra 2007, gennemføre en styrket importkontrol. Der skal gennemføres aktiviteter i overensstemmelse med projektbeskrivelsen for styrket importkontrol, herunder: Udmelding til regionerne i relation til risikoprodukter, kontrol og håndtering af disse. Løbende ajourføring af vejledning om virksomheders egenkontrol med importaktiviteten. Afholde 4 årlige møde med Kontaktforum for importspørgsmål. Veterinærområdet: Resultatkrav Implementering af veterinærforliget fra 2008 Fødevarestyrelsen skal implementere veterinærforliget om øget dyrevelfærd og styrket veterinært beredskab fra august 2008 i overensstemmelse med gældende projekt- og tidsplaner for de i alt 18 projekter om bl.a. : Nye obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler og egenkontrol for svine- og kvægproducenter Nyt risiko- og behovsorienteret kontrolkoncepter for velfærdskontrol. Styrket incitamentsstruktur til dyrevelfærd, herunder gult kort ordning i relation til skuldersår. Kvalitetsløft af samlestedskontrol i forbindelse m ed dyretransporter. Løsning af de væsentligste veterinære kontrolopgaver Fødevarestyrelsen skal udføre en risiko- og behovsorienteret kontrol med dyrevelfærd og anvendelse af veterinær medicin med udgangspunkt i udpegningsmetoder og tilsynsvejledninger for : a. Krydsoverensstemmelse (KO). b. Medicinkontrol hos praktiserende dyrlæger og primærbesætninger. c. Dyrevelfærd, ordinær kontrol. d. Dyrevelfærd, opfølgende kontrol. e. Lov om hold af dyr. f. Dyretransporter. Beredskab og bekæmpelse Resultatkrav Et effektivt veterinært beredskab Såfremt der i 2009 opstår omfattende udbrud af smitsomme husdyrsygdomme eller lignende situationer, som kræver en omfattende indsats fra beredskabet for at begrænse skaderne, skal Fødevarestyrelsens veterinære beredskab håndtere denne krise på en måde, som både styrelsen og departementet i en efterfølgende evaluering finder tilfredsstillende. Et effektivt fødevareberedskab I forbindelse med Fødevareberedskabets håndtering af sager, hvor fødevarer skal trækkes tilbage fra markedet, skal 85 % af sagerne følge Fødevarestyrelsens instruks for kontrol med tilbagetrækning for så vidt angår igangsætning af sagen til og med kontrollen med 1. led. 20
4.1.2 Plantedirektoratet Plantedirektoratets ansvarsområder vedrører administration og kontrol af primærproduktionen og de virksomheder, der forsyner det primære jordbrug. Plantedirektoratet er ansvarligt for kontrol af foderområdet, plantesundhed, brugen af pesticider, samt økologisk jordbrugsproduktion. Direktoratets opgaver og beføjelser er udstedt i bekendtgørelse nr. 124 af 26. februar 2008 om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. Bekendtgørelse om Plantedirektoratets opgaver og beføjelser. Plantedirektoratet har endvidere en sektor for EU-kontrol og en sektor for Frø og sædekorn, hvis arbejde ikke er omfattet af den flerårige nationale kontrolplan. De to afdelinger arbejder med henholdsvis kontrol for betingelser for EU-støtte til landbrug og certificering af frø og sædekorn, avlsinspektion og sortssbeskyttelse. Endvidere har Sektor for Foder og Gødning og Sektor for Miljø kontrol af gødninger og gødskning, som heller ikke er omfatte af denne plan. Plantedirektoratet er en offentlig myndighed under Fødevareministeriet og udfører forvaltning på basis af lovgivningen, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. Plantedirektoratets mission inden for den flerårige nationale kontrolplan opdeles i følgende produkter: Overvågning og kontrol af foderstofproduktion og anvendelse For at undgå at foderet medfører problemer med fødevaresikkerheden. For at fastholde foderproducenters og landbrug i deres ansvar for at sikre menneskers og dyrs sundhed samt miljøet. For at skabe gode forudsætninger for fair handel med foderstoffer. Overvågning og kontrol af planter og planteprodukter For at sikre sundhed, kvalitet og oprindelse af plante og planteprodukter. For at skabe forudsætninger for national og international handel med planter og planteprodukter, og for at holde planteskadegørere ude af landet. Overvågning og kontrol af den økologiske jordbrugsproduktion samt autorisation af økologer For at sikre forbrugertillid til økologiske produkter. For at sikre en grønnere profil i jordbrugsproduktionen. For at sikre at der er et marked for eksport og import af økologiske produkter, hvor de økologiske regelsæt respekteres. For at sikre at det økologiske regelsæt internationalt harmoniseres og udvikles. Overvågning og kontrol med den bæredygtige anvendelse af landbrugsjorden For at sikre at en bæredygtig sammenhæng mellem produktionspraksis og påvirkningen af miljø, natur, sundhed og klimapåvirkning. 21
For at sikre en reduktion af udledningen af næringsstoffer og pesticider. Plantedirektoratets strategi 2008-11 Plantedirektoratet har opbygget en effektiv og kundeorienteret plantesundheds-, fodersikkerheds-, økologi-, jordbrugsmiljø- og kontrolmyndighed, og disse kerneopgaver Plantedirektoratets egentlige mission er direktoratets eksistensberettigelse og hovedindsatsområde i strategien for 2008-11. For at tilføre disse opgaver merværdi for samfundet, forbrugerne og erhvervet har Plantedirektoratet følgende udfordringer: 1. Øget grøn profil Plantedirektoratet vil fremme hensynet til miljø, sundhed, dyrevelfærd og etik i primærjordbrugets produktion. 2. Lette erhvervets kontrolbyrde Plantedirektoratet vil udvikle mere effektive og målrettede kontrolmetoder i samarbejde med jordbrugserhvervene. 3. Fokus på politikformulering Plantedirektoratet vil øge bidragene til politikformulering og politikudvikling på Plantedirektoratets fagområde. 4. Øgede internationale fodaftryk - Plantedirektoratet vil fremme danske synspunkter på fagområdet i internationale fora. 5. Attraktiv arbejdsplads Plantedirektoratet vil være en attraktiv og omstillingsparat arbejdsplads. Læs hele strategien her Plantedirektoratet har med Fødevareministeriets departement en kontrakt, som overordnet sætter mål og resultatkrav for en flerårig periode. Kontrakten revideres årligt: Link: Resultatkontrakt 2009-12 Figur 4.6: Plantedirektoratets overordnede organisation Kun Sektor for Foder og Gødning, Sektor for Økologi Sektor for Miljø og Sektor for Planter og Plantesundhed er involveret i den flerårige, nationale kontrolplan. Derudover er Kontrolkoordineringsenheden (KKE) i mindre omfang også involveret i den flerårige, nationale kontrolplan i form af fastlæggelse og opfølgning på de decentrale afdelingers budgetter. KKE s rolle 22
er koncentreret om koordineringsaspektet mellem de forskellige kontroller, mens det faglige ansvar for kontrolområderne påhviler den enkelte sektor. Den centrale myndighed i Sorgenfri råder over 6 kontroludførende distrikter, som er under direkte faglig instruktion fra sektorerne i Sorgenfri. Plantedirektoratet er en landsdækkende myndighed der udfører ca. 40.000 kontroller og udtager ca. 20.000 prøver om året ved landbrug, gartnerier, frø- og foderstofvirksomheder. Plantedirektoratets laboratorier foretager årligt ca.120.000 analyser af frø og sædekorn, foderstoffer samt planter. Plantedirektoratet har i alt 428 årsværk (= full time equivalent) fordelt på samtlige sektorer, decentrale afdelinger, administrative enheder og laboratorier (data fra Økonomikontoret for 2008). Centralt i Sorgenfri råder Sektor for Foder og Gødning over 43 årsværk (uden laboratoriet), i Sektor for Økologi 23 årsværk, i Sektor for Miljø 24 årsværk og Sektor for Planter og Plantesundhed råder over personale, der svarer til 17 årsværk på centralt niveau (uden laboratoriet). KKE råder over 6 årsværk. I Plantedirektoratets 6 distrikter fordeler sektorernes årsværk sig på følgende vis: Sektor for Foder og Gødning: ca. 12 årsværk, Sektor for økologi: 19 årsværk, Sektor for miljø: ca. 10 årsværk og Sektor for planter og plantesundhed ca. 28 årsværk. Der er planer om at reducere antallet af distriktskontorer til 5, pr. januar 2011. Samtidig flyttes flere af kontorerne, de nye placeringer bliver: Ringsted, Odense, Vejen, Herning og Randers. Distrikterne skifter samtidig navn til afdelinger. Fra 1. marts 2010 får Plantedirektoratet i Sorgenfri en ny struktur. De væsentligste ændringer i relation til den flerårige nationale kontrolplan er at Sektor for Planter og Plantesundhed bliver lagt sammen med Sektor Frø i enheden Frø og Planter. Sektorerne vil fremover blive benævnt enheder. 23
Figur 4.7 Plantedirektoratets struktur fra marts 2010 Foder er den kompetente myndighed på foderområdet Foder s opgaver og ansvarsområder: Planlægge den risikobaserede kontrol med foderstoffer på virksomheder, landbrug og akvakultur Koordiner fødevarehygiejne-kontrollen i primærbedrifter og grovvarevirksomheder Styre Plantedirektoratets decentrale afdelingers kontrol af foder Myndighedsudøvelsen i forhold til fodervirksomheder og landbrug. Deltage i det europæiske varslingssystem Rapid Alert Udstede eksportcertifikater på foder Føre kontrol med foderstofimportører Registrere og godkende foderstofvirksomheder, herunder landbrug Auditere kvalitetsstyringssystemer på foderstofvirksomheder, herunder landbrug Frø og Planter er den danske officielle plantesundhedsmyndighed (NPPO i IPPC s sprogbrug)., og er ansvarlig for: 24
udarbejdelse af love og bekendtgørelser for plantesundhedskontrollen, opbygning og administration af de officielle plantesundhedstiltag, etablering og gennemførelse af kontrolmetoder og procedurer herunder o plantesundhedskontrol af alt plantemateriale omfattet af EU s regelsæt, o plantesundhedskontrol ved EU s ydre grænse, o kontrol af plantesundhed, -kvalitet og dokumentation hos planteproducenter og øvrige leverandører, af planter og planteprodukter omfattet af lovgivningen o nationale overvågningsprogrammer for udvalgte planteskadegørere m.h.p. dokumentation og kortlægning af planteskadegøreres udbredelse o kontrol og udstedelse af plantesundhedscertifikater for partier af planter og plantemateriale beregnet til eksport til tredjelande. Økologi er ansvarlig for kontrollen af økologiautoriserede jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Tildeler jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder økologisk autorisation, der giver tilladelse til brug af det økologiske Ø-mærke og EU s økologimærke på bedriftens/virksomhedens produkter. Kontrol af økologiske bedrifters primærproduktion. Kontrol af forsyningsvirksomheder, der leverer økologiske driftsmidler, som f. eks. såsæd, markfrø, planter, foder, vækstmedier og gødningsstoffer til de økologiske bedrifter. Behandler dispensationsansøgninger i forhold til økologireglerne for jordbrugsbedrifter og forsyningsvirksomheder. Sanktionerer ved overtrædelse af økologireglerne bl.a. med indskærpelser eller bøder, evt. inddragelse af autorisation. Udsteder certifikater til eksport af økologiske produkter. Udsteder importtilladelser og kontrolattester for import af økologiske produkter fra 3. lande. Administrerer den økologiske frødatabase. Repræsenterer og forhandler sammen med Fødevarestyrelsen danske interesser i EUkommissionens Stående Komité for Økologisk Landbrug Udarbejdelse af love og bekendtgørelser i overensstemmelse med den fælles europæiske økologi lovgivning. Miljø er ansvarlig for kontrollen med pesticidforbruget i jordbruget. Planlægger og udfører i samarbejde med Plantedirektoratets lokale afdelinger kontrollen i den én-strengede pesticidkontrol Sanktionerer ved overtrædelser konstateret ifm. den én-strengede pesticidkontrol Regelansvarlig for lov nr. 266 af 6. maj 1993 samt bkg. nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget Eftersyn af sprøjteudstyr Arbejdsfordeling mellem Plantedirektoratets hovedkontor og de lokale afdelinger Plantedirektoratets enheder i Sorgenfri planlægger og fastlægger det faglige indhold i kontrollerne og har ansvaret for koordinering og prioritering af kontrolopgaverne i de 5 kontroludøvende lokale 25
afdelinger og jordbrugsafdelinger. Det er endvidere Sorgenfri, der yder de decentrale afdelinger vejledning om tolkning af reglerne og faglig hjælp. Enhederne i Sorgenfri foretager mindst én gang årligt et besøg i hver lokalafdeling. Besøget er et redskab for begge parter til at medvirke til en ensartet kontrolindsats på landsplan. Lokalafdelingslederne er ansvarlige for at udføre de konkrete kontrolprogrammer, som enhederne i Sorgenfri har planlagt og som Kontrol har koordineret. Kontrol og de øvrige enheder i Sorgenfri udarbejder kompetenceprofiler for kontrolpersonale og gennemfører i dialog med de decentrale afdelinger årlige efteruddannelsesprogrammer for kontrolpersonalet. Enhederne udarbejder ligeledes i samarbejde med Kontrol hvert år en kontrolinstruks. De decentrale afdelinger er ansvarlige for at foretage løbende tilbagemelding til Sorgenfri, hvis de overordnede prioriteringer af kontrollen ikke er hensigtsmæssige, eller hvis der opstår nye problemstillinger. Kommunikationsveje mellem enhederne i Sorgenfri og de lokale afdelinger Enhederne i Sorgenfri er direkte i kontakt med de lokale afdelinger i forbindelse med udførelsen af kontrolopgaver. Tekniske detaljer kommunikeres direkte fra Plantedirektoratets hovedkontor i Sorgenfri. Derudover kommunikeres vigtige meddelelser mellem Sorgenfri og de decentrale afdelinger via såkaldte DI-meddelelser (Distrikts-meddelelser), som indeholder information og retningslinjer til kontrollørerne. Kontrollørerne mødes regelmæssigt med personalet i Sorgenfri for at udveksle erfaringer. Disse møder er institutionaliseret i de såkaldte ERFA-grupper. Når det er nødvendigt og i hvert fald mindst én gang om året afholder hver Enhed et instruktionsmøde for alle relevante kontrollører i de decentrale afdelinger. Plantedirektoratets IT-ressourcer IT-ressourcer Plantedirektoratet benytter det elektroniske sagsbehandlingssystem VAKS (Videndeling- Administration-Kontrol-Sagsbehandling), som er baseret på elektronisk dokumenthåndtering. Det er et krydsfunktionelt system, der binder alle processer sammen i et elektronisk netværk. Kontrolrapporter/breve fra de decentrale afdelinger overføres elektronisk til Sorgenfri, der viderebehandler dem. Rapporter kan også udskrives og afleveres direkte på kontrolstedet. På laboratoriesiden anvendes et nyt IT-system: LIMS. Systemet har afløst et ældre krydsfunktionelt IT system. LIMS kan registrerer prøver og kan udskrive prøverapporter. LIMS dækker samtlige laboratorier i Plantedirektoratet. Plantedirektoratets laboratorier Plantedirektoratets Laboratorium for Foder og Gødning er udpeget som Nationalt Referencelaboratorium indenfor analyser af foderstoffer samt som officielt laboratorium for at udføre analyser i forbindelse med den officielle kontrol af foder. Laboratoriet udfører stort set alle former for kemiske analyser. I alt er der beskæftiget 35 medarbejdere heraf 8 AC. Hvor det findes hensigtsmæssigt, udpeges eksterne laboratorier til at udføre en eller flere analyser. Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted er således udpeget til udførelse af analyser af PCB og dioxin, mens laboratorier i Tyskland og Holland er udpeget til at analysere diverse tilsætningsstoffer. 26