FINALE-Health Forskningsprojekt til at øge sundheden og sænke sygefravær blandt sundhedsansatte på Spentrup-Møllevang Jeanette Reffstrup Christensen Ergoterapeut, Cand. Scient. San, PhD-stipendiat
Indhold 1. Hvorfor FINALE-Health projektet? 2. Hvordan ser sundheden ud blandt social-og sundhedsansatte? 3. Hvad skal der til, for at gøre noget ved det? 4. Hvad blev der så faktisk gjort? 5. Hvad har resultaterne været og vigtigst nåede vi målene?
Introduktion og Baggrund
Sygdomsprofil for kvinder i brancher under hjemmepleje/døgninst. mv. 2001-2005 Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret Kredsløbssygdomme 116* Iskæmiske hjertesygdomme 123* Akut hjerteinfarkt 123* Karsygdomme i hjerne 110* Apopleksi 114* Åreknuder i underekstremiteter 129* Standardiseret hospitalskontakts ratio Statistisk signifikante forskel fra gennemsnit markeres med *
Sygdomsprofil for kvinder i brancher under hjemmepleje/døgninst. mv. 2001-2005 Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv 115* Slidgigt i hofte 109* Knæartrose 116* Diskusprolaps i nakke 119* Diskusprolaps i lænd 123* Statistisk signifikante forskel fra gennemsnit markeres med *
Sygdomsprofil for kvinder i brancher under hjemmepleje/døgninst. mv. 2001-2005 Erhverv og Hospitalbehandlingsregistret Sygdomme i åndedrætsorganer 104* Akut halsbetændelse 104* Lungebetændelse 107* Kroniske sygdomme i nedre luftveje 113* Astma 108* Sygdomme i fordøjelsesorganer 113* Mavesår eller sår på tolvfingertarm 132* Mavekatar 114* Statistisk signifikante forskel fra gennemsnit markeres med *
Disse sygdomme kaldes livsstilslidelser, fordi den primære årsag til vi får dem skyldes faktorer i vores livsstil! Det er dermed sygdomme vi ville kunne sænke drastisk, hvis vi ændrede vores livsstil.
Formål med projekt i Randers Primære Undersøge om en 1-årig arbejdsplads intervention kunne sænke kropsvægt blandt social- og sundhedsansatte. Sekundære Evaluere effekten af interventionen på arbejdsevne, muskelstyrke, kondition, bevægeapparatbesvær og blodtryk
Ændrelivsstilogtab vægt Bedsteresultatveddiæt, fysisktræningog kognitivadfærdstræning (Franz MJ et al. 2007; Shaw K et al. 2005; WaddenTA et al. 1998)
Metode
Studie design Et 1-års klinisk kontrolleret enkelt-blindet randomiseret studie udført på sosu eri Randers kommune Interventionsgruppe Modtog en kombineret intervention bestående af diæt, tanketræning og fysisk træning fordelt over 48 sessioner hver af én times varighed Kontrolgruppe Modtog 2 timers foredrag a 12 gange ca. 1 x md.
Kontrolgruppen 12 foredragstemaer 1. Intro til sundhed 2. Frugt og grønt 3. Fisk og sukker 4. Vand og fedt 5. Variation og korn/kartofler/pasta 6. Intro motion 7. Mere om motion 8. Røg 9. Alkohol 10. Stress 11. Søvn 12. Kemi i mad, rengøringsartikler mm
Tidsforløb for intervention Test 1 15 sessioner Test 2 33 sessioner Test 3 Maj 2009 Juni sep 2009 Okt 2009 Okt2009 maj 2010 Juni 2010
Cluster flow of consenting employees 144 Employees randomized Units I 38 II 31 III 26 IV 27 V 22 Shifts Day 23 Ev/Ni 15 Day 21 Ev/Ni 10 Day HCW 8 Ev/Ni Others 18 Day 16 Ev/Ni 9 Clusters TH 14 HRB 9 TH 5 HRB 10 Unit A/C 11 Unit B/D 10 Unit A/C 5 Unit B/D 5 Team 1 3 Team 2 5 HCA 8 PU I R I R I R I R I R I R R R I R R I R R I I R 3 Out 3 Ev/Ni 4 HCW 10 Nurse 6 HCW 4 Nurse 5 As 4 As 4 Café 4 Cle 7 GM 3 I = Intervention group, R = Reference group, Day=Day shifts, Ev/Ni=Evening/Night shifts, HCW=Home Care Worker, AS=AdministrationStaff, Cle=Cleaners, GM=Grounds Men, TH=Home Care Workers in a Terraced House, HRB=Home, Care Workers in a high-rise block, HCA=Health Care Assistants, PU=Psychiatric Unit.
1 projekt 2 dele Vægttab Vægttab / fastholdelse 3 elementer Diæt, Fysisk træning, Tanke træning 4 faser 6-9 mdr 0-3 mdr 3-6 mdr 9-12 mdr
Første element -Diæt Deltagere med BMI>24.9 blev motiveret til at følge en individuel kostplan med en kaloriesænkning på ml. 1.000 1.200 kcal. i forhold til beregnet energistofskifte Baseret på ustrukturerede interviews af sosu er samt de 8 kostråd De blevvejeten gang omugen Deltagere der ikke var overvægtige blev motiveret tilat spisesundtogbevarederesvægt Alle begyndte med en 9 dages kostregistrering
Kaloriefordeling over dagens måltider Morgen Formiddag Frokost Efter Aften Sen Kcal middag aften 1200 300 100 300 100 300 100 1500 300 100 300 100 450 250 1800 400 150 400 150 450 250 2100 400 200 400 200 600 300 2400 500 200 500 200 700 300 2700 500 300 500 300 800 300 3000 600 300 600 300 800 400 3300 600 400 600 400 900 400 3600 700 400 700 400 1000 400 3900 700 500 700 500 1000 500
Morgenmad ca. 300 kcal 1.Yoghurt 0,1 % 300g (120 kcal), ½ æble (25 kcal), ½ banan (50 kcal), lille håndfuld rosiner (90 kcal) = 280 kcal. 2.60 g müsli u. tilsat sukker (224 kcal), 2 dl. mini eller skummetmælk (70 kcal) = 294 kcal. 3. 60 g havregryn (grov el. alm) (190 kcal), 15 g rosiner (50 kcal), 2 dl. mini eller skummetmælk (70 kcal) = 310 kcal. 4.60 g fuldkornsflager (230 kcal), 2 dl. mini eller skummetmælk (70 kcal) = 300 kcal. 5.1. grovbolle 50 g (150 kcal), 1. spsk. Honning (50 kcal), 1. spsk. Marmelade (30 kcal) = 230 kcal. 6.1. hel skive groft rugbrød (50 g) ( 95 kcal), 30+ ost 2 skiver (40 g) (100 kcal), 1 appelsin el. 1 glas juice (80 kcal) = 285 kcal. 7.1. hel skive groft rugbrød (50 g) ( 95 kcal), 1 æg (blød el. hård kogt) (100 kcal), 1. spsk. Marmelade (30 kcal), 1 appelsin el. 1 glas juice (80 kcal) = 305 kcal. 8.4 knækbrød (tykke wasa) (100 kcal), 30+ ost 2 skiver (40 g) (100 kcal), 1. spsk. Marmelade (30 kcal), 1 appelsin el. 1 glas juice (80 kcal) = 310 kcal.
Den fysiske træning Periode 1 Styrketræning - 12 forskellige øvelser i timen + hjemmetræning Konditionstræning motiveres til løb, cykling, gang mv Periode 2-3 Cirkeltræning ½ -1 min på hver station i kombination ml. styrke-og konditionsøvelser (sjippe, trippe, hoppe mv) Periode 4 Fysisk aktivitet i nærmiljøet tager udgangspunkt i ønsker udfyldt ifm tanketræning
Rygøvelser Bugøvelser
Arme-skulder øvelser Triceps med bodybar Rygøvelser Lår og baller med bold
Trejde element - Kognitiv adfærdstræning I de første 3 måneder havde den kognitive adfærdskorrigerende træning fokus på at fådeltagernetilat ændrediæt Fokusændredesig I den sidste9 månederoghandledeher omat bevare vægttabet og dyrke motion I fritiden Dennedel afinterventionenblevsomrestenafden kombineredeintervention, udført efter et præcist program med kognitive hjemmeøvelser mellem sessionerne, somfx. fordeleogulempervedat ændrelivsstilellerøvelseri at tænke positivt
Forandringsskema Fordele og ulemper + Ikke ændring Ændring Din konklusion -
Din fysiske aktivitet Hvilke typer fysisk aktivitet synes du er sjove? Hvilken del af din fritid ville du kunne erstatte med fysisk aktivitet? 1. 2. 3. På hvilket tidspunkt af dagen vil det så være muligt at være fysisk aktiv? 1. 2. 3. Hvilken fysisk aktivitet vil så være mest realistisk for dig at begynde på? Hvor ofte ville du kunne gennemføre denne aktivitet? gange om ugen Mellem kl. og kl. Kræver træningen nogen form for forberedelse? nyt tøj indmeldelse i klub inddragelse af familien opgivelse af anden aktivitet Andet Forhindringer mod at indbygge fysisk aktivitet i din hverdag
Spørgeskema ArbejdsevneDet finske arbejdsevne-indeks (Work Ability Indeks, WAI) sætter fysisk, psykisk og social kapacitet i forhold til kravene i arbejdet. Sygefravær (antal dage)selvoplyst antal dage vil blive suppleret med sygefraværsoplysninger kommunen. Psykosocialt arbejdsmiljøcopsoq version II. Smertekognition og adfærd Validerede redskab fra smerteforskningen The Tampa Scale for Kinesiophobia og The Anxiety Sensitivity Index. Fysiske eksponeringer/krav i arbejdet vil blive målt spørgsmål, der er nyudviklet til NAK-2005 og SPA- 2007. HelbredSelvvurderet helbred og med et antal subjektive besvær. Det psykiske helbred vil blive belyst ift stress, træthed, søvnbesvær, depressivitet mm.smerter fra muskler og led vil blive målt ved udvalgte spørgsmål fra det klassiske Nordiske spørgeskema om muskuloskeletale besvær, suppleret med spørgsmål om smerteintensitet. Livsstilspørgsmål som i NAK-2005. Dvs. motions-og søvnvaner, muskelskelet besvær, selvvurderet helbred, sygefravær og arbejdsevne.
Test Blodtryk og hvilepuls - blodtryksapparat Højde tommestok og vinkelmåler Vægt og fedtprocent bioimpedans (Tanita) Hoftemål og taljemål målebånd (Sega) Kombineret balance- og dynamisk muskeltest (stoletest) Rejse-sætte sig i 5 og 30 sek Konditionstest - Watt-max på ergometercykel (Monark) Isometriske muskelstyrkemålinger (Bofors dynamometre) Håndgreb håndgrtebsmåler (La Fayette) Bug Ryg Skulderelevation Overarmsabduktion
Resultater -ved start test Resultater -ved start
FINALE -part 5 202 Invited employees (8 194 ) Round 1 (Baseline) 58 Drop-outs 41 Non-consenters 6 Left company 3 Long term sick 1 Pregnant 7 Excluded 158 Returned screening questionnaires Baseline test 144 Consenters (Randomly allocated) 14 Drop-outs 1 Withdrew 8 Left company 3 Long term sick 1 Pregnant 120 Questionnaires 134 Physical tests 76 Intervention group 1 119 15 68 Reference group 98 Target group 54Intervention 44Reference 46 Drop-outs 5 41 Normal weight Round 2 (Baseline) 130 Participants drafted 70Intervention 58Reference 91 Target group Participants drafted 53Intervention 38Reference 7 Drop-outs 5 Left company 2 Long term sick 4 Drop-outs 3 Left company 1 Pregnant 1 Drop-outs 1 Left company Round 3 (Baseline) 10 Drop-outs 2 Withdrew 4 Left company 4 Long term sick 126 Participants drafted 68Intervention 58Reference 116 END 61 Intervention 55 Reference 90 Target group Participants drafted 52 Intervention 38 Reference 83 Target group END 47 Intervention 36 Reference 7 Drop-outs 2 Withdrew 2 Left company 3 Long term sick
Start data for begge grupper (1) Hele arbejdspladsen (Antal=144) Målgruppen (Antal=98) Køn (kvinder) Antal(%) 139 (96,5) 98 (100) Uddannelse(SOSU er) Antal(%) 107 (77,5) 76 (78,4) Rygere(Antal=ja) Antal(%) 39 (32,8) 27 (31,8) Alder (År) Gennemsnit 45,5 45,6 Anciennitet(måneder) Gennemsnit 168,4 174,6 Arb. Timer (timer/uge) Gennemsnit 32,2 32,2
Start data for begge grupper (2) Hele arbejdspladsen (Antal=144) Målgruppen (Antal=98) Højde(cm) 165,7 165,7 Vægt(kg) 77,4 83,7 BMI(kg/m 2 ) 28,1 30,5 Fedt procent(%) 36,8 40,7 Taljemål(cm) 94,6 100,5 Systolsk blodtryk(mmhg) 129,6 132,0 Diastolsk blodtryk(mmhg) 82,0 83,6 Kondital(ml/kg/min) 29,9 26,3
Start data Hele arbejdspladsen 66% højbmi (>24.9) 73% overvægtige/fede(fedtprocent + BMI) 78% taljemål(>80 cm) 32% højtblodtryk(>90/140 mm Hg) Målgruppen(social og sundhedspersonaler) 93.5 % overvægtige/fede(fedt + BMI) Jeanette Reffstrup Christensen, Department of Sport Science, Aarhus University, Denmark
Resultatertest 2 -eftertremåneder Jeanette Reffstrup Christensen, Department of Sport Science, Aarhus University, Denmark
Forskelfratest 1-2 (efter3 mdr) ΔKrops vægt(kg) Δ BMI Intervention Reference Intervention Reference
Forskelfratest 1-2 (efter3 mdr) Δ Systoliske blodtryk(mmhg) Δ Diastoliske blodtryk(mmhg) Intervention Reference Intervention Reference
Muskelskeletalesmerterde sidste7 dage Interventionsgruppe(n=54) Referencegruppe(n=44) % recording pain % recording pain
Konklusioner Jeanette Reffstrup Christensen, Department of Sport Science, Aarhus University, Denmark
Konklusionefter3måneder Der varen signifikantforskelmellemde to grupperideresfaldi vægt, BMI og blodtryk I interventionsgruppen faldt deres vægt, BMI og blodtryk signifikant der var intet fald i referencegruppen Vægttabet i interventionsgruppen var på 3.6 kg!
Formål med FINALE (Forebyggende Intervention mod Nedslidning på Arbejdspladsen for Langsigtet Effekt) At evaluere effekten af målrettede interventioner, der sigter på at forebygge nedslidning i erhvervsgrupper, der traditionelt har a. høje fysiske arbejdskrav, b. højt muskelskeletbesvær (dvs. ondt i ryg, nakke, skuldre, hofte og knæ), c. stort sygefravær og d. førtidig afgang fra arbejdsmarkedet
Tak for opmærksomheden! Og tak til alle deltagere i Randers, mine kolleger på Idræt i Århus, på Syddansk Universitet i Odense og på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i København