Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Transkript

1 Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

2 Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning Hvordan kan vi måle det? Kan det forebygges? Workshop nr. 407 (kl ) Sundhedsfremme blandt jobgrupper med hårdt fysisk arbejde (FINALE) Bibi Gram, Marie B. Jørgensen, Jeanette R. Christensen

3 I) Hvad er (fysisk) nedslidning? Først og fremmest et dansk politisk begreb Hvad lægger vi i begrebet? Langvarig overbelastning af kroppen Forårsaget af arbejde Negative konsekvenser på helbred, arbejdsevne og muskelskeletbesvær Ingen direkte engelsk oversættelse physical detoriation eller worn out Eksisterer ingen direkte videnskabelig definition

4 Model for fysisk nedslidning Krav Fysiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske I arbejde God arbejdsevne Godt muskel-skelet-helbred

5 Model for fysisk nedslidning Krav Ubalance Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Fysiske Muskelskeletbesvær Reduceret arbejdsevne Sygefravær Førtidspension

6 Definition af fysisk nedslidning Fysisk nedslidning: en langvarig ubalance mellem fysiske arbejdskrav og individuelle ressourcer, der fører til og er kendetegnet ved muskelskeletbesvær, reduceret arbejdsevne og sygefravær Holtermann A, Jørgensen MB, Gram B, Christensen CR, Faber A, Overgaard K, Ektor-Andersen J, Mortensen OS, Sjøgaard G, Søgaard K. (2010) Worksite interventions for preventing physical deterioration among employees in job-groups with high physical work demands: Background, design and conceptual model of FINALE. BMC Public Health 2010, 10:120

7 II) Dokumentation for nedslidning Fysiske arbejdsbelastninger og risiko for indikatorer for nedslidning Dødelighed Hjertekarsygdom (blandt lavere sociale klasser) Langtidssygefravær Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet Muskelskeletbesvær Arbejdsevne

8 Fysiske arbejdsbelastninger og risiko for førtidig død Den Nationale Arbejdsmiljøkorte (NAK) 19-år opfølgning, Mænd, n=3049 >25% 25-50% 50-75% 75%< Kontrolleret for alder, rygning, alkohol, BMI, selv-rapporteret kronisk sygdom, indflydelse i arbejde og social klasse Holtermann m.fl. International Archives of Occupational and Environmental Health, 2011, Epub ahead of print

9 Fysiske arbejdsbelastning og risiko for at dø af hjertesygdom blandt mænd Justeret for alder, BMI, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og rygning Holtermann et al. Scandinavian Journal of Work, Environmental Health, 2010

10 Fysisk arbejdsbelastning og risiko for at dø af hjertesygdom blandt mænd i lav social klasse (IV og V) Cox s proportional hazards regression model kontrolleret for alder, BMI, rygning, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og fysisk aktivitet i fritiden Holtermann mfl. Journal of Occupational and Environmental Medicine, 2011

11 Fysisk arbejdsbelastning og risiko for langtidssygefravær, Den Danske Arbejdsmiljøkohorte 2005, 7144 mænd/kvinder Fysisk aktivitet Arbejde Fysisk aktivitet Fritid Lav Moderat Høj Lav Moderat Høj Kontrolleret for alder, køn, rygning, alkohol, BMI, kronisk sygdom, spørgeskema metode, social støtte fra nærmeste leder, emotionelle krav i arbejde, social klasse, fysisk aktivitet i arbejde/fritid Holtermann m.fl. The health-paradox of occupational and leisure time physical activity. Bri J of Sports Med. 2011

12 Fysiske arbejdsbelastninger og risiko for muskelskeletbesvær 5600 industri og service arbejdere i Danmark uden smerte ved baseline (Andersen m.fl. 2007) Betydelige fysiske risikofaktorer for muskelskeletbesvær: Højt repetitivt arbejde øger risiko for smerte i armer Tung løft og langvarig stående arbejde øger risiko for lænderygsmerte Tunge skub og træk øger risiko for smerte i underkrop

13 Fysiske arbejdsbelastninger og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet 6516 arbejdere i flere erhverv i Finland (Leinonen m.fl. 2011) Høje fysiske arbejdsbelastninger (ubehagelige arbejdspositioner, rotationer af lænderyg, repetitivt arbejde, stående arbejde, gående arbejde, tungt fysisk arbejde med løft og bærearbejde) betydeligt forøger risiko for førtidspension

14 Fysisk arbejdsbelastning og risiko for reduceret arbejdsevne NAK mænd og kvinder (18-59 år) Fysiske krav i arbejdet stærk prædiktor for reduceret arbejdsevne Sell m.fl. Impacts from Occupational Risk factors on self reported reduced Work Ability among Danish Wages Earners. "Promotion Of Work Ability Towards Productive Aging. Taylor & Francis Ltd, 2009

15 Opsummering Høje fysiske arbejdsbelastninger er en betydelig risikofaktor for indikatorer for nedslidning Dødelighed Hjertekarsygdom Langtidssygefravær Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet Muskelskeletbesvær Arbejdsevne

16 III) Hvordan måle nedslidning Hvilke målevariabel bør man vælge for at måle nedslidning? Dødelighed Betydningsfuldt og valid Ret sent for forebyggelse Ikke nødvendigvis relateret til arbejde Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet Betydningsfuldt og valid Ret sent for forebyggelse Sygefravær Meget uspecifik, afhængig af utrolig mange eksterne faktorer Hjertekarsygdom / muskelskeletbesvær For specifikke, inkluderer ikke hele begrebet Arbejdsevne

17 Arbejdsevne som mål for nedslidning Balancen mellem arbejdskrav og evne til at udføre dem Generel, men tilstrækkelig specifik til gribe begrebets kendetegn Arbejdsrelateret Påvirket af langvarig overbelastning (højere krav end ressourcer) Sensitiv og stærkt prædiktivt (for senere kendetegn for nedslidning) Nemt at forstå og måle Forestil dig at din arbejdsevne er 10 point værd når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne på en skala fra 1-10? Forekomst af reduceret arbejdsevne i arbejdende befolkning (NAK): 10% 7 point, 20% 8 point, 25% 9 point, 45% 10 point (Sell 2009) Hyppigst forekommende i erhverv med høje fysiske arbejdskrav (NAK2010): For eksempel: rengøringsassistenter, slagteriarbejdere, industri, byg og anlæg, og SOSU er

18 Hvilken betydning har forringet arbejdsevne for sygefravær og førtidspension? NAK 4743 mænd og kvinder (18-59 år) 1 point nedsat arbejdsevne øger risiko for Langtidssygefravær med 15% (konf.interval 12-19%) Førtidig afgang fra arbejdsmarkedet med 33% (konf.interval 20-48%) Justeret for alder, køn, indtægt, BMI, civil status, uddannelse, rygning, alkoholindtag, fysisk aktivitet i fritiden Sell m.fl. Predicting long-term sickness absence and early retirement pension from self-reported work ability. Int Arch Occup Environ Health. 2009

19 Kan nedslidning forebygges?

20 Hvordan forebygge fysisk nedslidning? Krav Fysiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Ergonomi Muskelskeletbesvær Reduceret arbejdsevne Sygefravær Førtidspension

21 Occup. Environ. Med. 2009;66; ; Vigtige faktorer for nedsat arbejdsevne: Nedsat muskelstyrke, Overvægt og fedme Fysisk hårdt arbejde. Mangel på intensiv fysisk aktivitet I fritiden

22 Occup. Environ. Med. 2009;66; ; Konkluderende bemærkning: Sundhedsfremme på arbejde må målrettes: Mere fysisk aktivitet i fritiden Forebyggelse af overvægt Øget muskelstyrke Nedsat fysisk og psykosocial arbejdsbelastning

23 Forebyggelse af fysisk nedslidning i FINALE Krav Fysiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Well-being, God arbejdsevne På arbejde Godt muskel-skelet-helbred Sundhedsfremme Fysisk træning Kognitiv adfærdsrådgivning Diæt

24 Intelligent motion Må skræddersys til: Arbejdseksponering Fysisk kapacitet Fysisk aktivitetsniveau Muskelskeletbesvær Præferencer og barrierer Kan forbedre: Kondition Muskelkraft Balance og koordination

25 Intelligent motion for personer med hårdt fysisk arbejde Bør forbedre den fysiske kapacitet Bør øge metabolismen i muskler med besvær Må ikke virke yderligere nedslidende (oven på en hård arbejdsdag) Bør levne plads til restitution Bør forbedre evnen til at udføre arbejdet fysisk hensigtsmæssigt = bør forbedre funktionsevne / arbejdsevne

26 Kombineret forebyggelses koncept Intelligent Motion Participatorisk Ergonomi Kognitiv adfærdsrådgivning Diæt

27 Udvalgte brancher for interventioner Intelligent Motion Participatorisk Ergonomi Intelligent Motion Intelligent Motion Intelligent Motion Diæt Kognitiv adfærdsrådgivning Kognitiv adfærdsrådgivning Kognitiv adfærdsrådgivning

28 Udvalgte brancher for interventioner

29 Fælles design for de 3 RCT Intensiv intervention Mindre Intensiv intervention Baseline 3 måneder 12 måneder Registrering af sygefravær Primær effekt mål Specifik for hver RCT Primært effekt mål Arbejdsevne Sekundært Sygefravær Muskelskeletbesvær Specifik for hver RCT

30 Fælles for de 3 RCT studier Spørgeskema Sociodemografiske mål Livsstil og adfærd Helbredsadfærd - International Physical Activity Questionnaire - Selvvurderet Helbred og SF-36 -Stress-Energy Skala og self-efficacy - Kroniske sygdomme og sygefravær -Standardiseret Nordisk spørgeskema for MSD - Tampa Scale of Kinesiophobia Arbejdsrelaterede faktorer -Fysiske eksponeringsfaktorer - oplevet anstrengelse på arbejde - Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ) -WAI and Work Limitation Questionnaire Funktionelle test og helbreds målinger Muskelstyrke -Mavemuskler -Rygmuskler -Skulder -Håndgreb Generelle helbredsmål -Blodtryk -BMI -Hofte og livvidde -% kropsfedt

31 Forebyggelse af fysisk nedslidning Krav Fysiske Ressourcer Sociale Fysiske Psykologiske Ergonomi I arbejde God arbejdsevne Godt muskel-skelet-helbred Sundhedsfremme Intelligent motion Kognitiv adfærdsrådgivning Diæt

32 Intervention i industri: Pilotprojekt for afprøvning af spørgeskema. Holtermann A, Hauke A, Ailstrup W and Søgaard K. Towards a sustainable work force - an integrated participatory ergonomic, cognitive behavioural and physical exercise intervention. (Submitted) Sell L, Holtermann A and Søgaad K. Is pain coping behavior or muscle pain different among low and high productivity workers with physically heavy work? (In manuscript)

33 FINALE indust Pilotstudie for spørgeskema og et implementeringsstudie / /639 production productio workers n workers /690 production workers 2009

34 Besvær indenfor de sidste 7 dage Procent 50 37, ,8 37,6 37, ,5 19,9 22,3 21, Nakke-skuldre Hænder/håndled Lænderyg Knæ R 1 (n= ) R2 (n= )

35

36 Jamen, kunne nedslidning så forebygges? Workshop nr. 407 (kl ) Sundhedsfremme blandt jobgrupper med hårdt fysisk arbejde (FINALE) Finale-construct: Bibi Gram, Finale-clean: Marie B. Jørgensen Finale-health: Jeanette R. Christensen

37 Større fremtidige udfordringer Hvordan kan medarbejdere med høje fysiske arbejdskrav forblive længere på arbejdsmarkedet? Hvordan kan produktionsevnen i Danmark forbedres, uden bekostning af medarbejdernes helbred?