Fokusgruppeinterview



Relaterede dokumenter
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program. Sclerose undersøgelse og behandling

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden Midlerne, som er anført på år, er:

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Mænds sundhed og Fællesskaber

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

SIG til! ved kvalme og opkastning

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

11. Fremtidsperspektiver

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Program Træning af hjertepatienter

Første del af aftenens oplæg

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS

Løb og styrk din mentale sundhed

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

BIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Bilag 1: Fakta om diabetes

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Patienternes perspektiv

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK


5.3: Rollespil til det gode interview

Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling

Det handler om din sundhed

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

DIABETISK GASTROPARESE

Brug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Mænds sundhed i hverdag og politik

Transkript:

Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe Anvendelse af fokusgruppe i HELPS-projektet Analyseprocessen Præsentation af enkelte analyseresultater 1

HELPS (15 europæiske lande deltager) HELPS-projektet sigter mod at opbygge et europæisk netværk af eksperter og et informationssystem med det mål at forbedre det fysiske helbred for beboere på socialpsykiatriske boformer. Til indsamling af information omkring forekomsten og årsagerne til fysisk sygdom i gruppen af psykiatriske patienter, vil der blive gennemført Delphi-øvelser, fokusgruppeinterviews og foretaget systematisk litteraturevaluering. HELPS Resultaterne bliver samlet i: Sundhedsfremmeværktøjet. Et Internetbaseret undervisningssystem, der frit kan bruges af sundhedsarbejdere til at hente vejledning og inspiration til at fremme sundheden på egne Boformer. Systemets anvendelighed vil blive afprøvet i psykiatriske og sociale boformer/institutioner på tværs af de medvirkende lande. 2

Hvad er en fokusgruppe? En kvalitativ forskningsmetode En gruppediskussion 6-8 deltagere, guidet af en facilitator Formål: at diskutere et begrænset antal af emner for at identificere en række af meninger og ideer. Lederen fremlægger 3-4 emner/spørgsmål og sikrer at diskussionen fokuserer på disse emner. Indblandingen i diskussionen holdes til et minimum for at sikre en naturlig interaktion mellem deltagerne. Hvornår kan man anvende fokusgrupper? Dybdeundersøgelse af et emne, man har begrænset viden om Undersøge deltageres forestillinger og opfattelser af velkendte forskningsspørgsmål Til at indsamle generel baggrundsviden Til at generere forskningshypoteser Til at fortolke resultater af kvantitativ forskning Til at stimulere nye ideer; begreber Til at identificere potentielle problemer Til at samle indtryk af et produkt; en ide 3

Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet 1 Formålet med at anvende fokusgrupper Overordnet: At samle information om, hvilke individuelle og miljømæssige fysiske sundhedsrisici, personale og beboere på socialpsykiatriske boformer oplever, samt hvad der kan gøres, for at kontrollere og minimere disse. Herunder: At undersøge beboernes og personalets perspektiver/motiver for handling, At afdække patienternes motivation, sundhedsadfærd og sundhedsproblemer At afdække personalets opfattelse af fysiske risikofaktorer hos deres beboere; fokus for opmærksomheden; opfattelse af mulige forbyggelsesstrategier Generere diskussion og stimulere til dialog og nye ideer Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet - 2 De 4 temaer udgangspunkt for diskussionen Tema 1: Typiske fysiske helbredsproblemer. bl Fysiske symptomer. Fysisk sygdom Tema 2: Årsager til fysiske sundhedsproblemer, fysiske symptomer og fysisk sygdom Tema 3: Muligheder for forebyggelse Tema 4: Hvilken forebyggelse kan vi have på institutionen? 4

Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet 3 Forberedelse af fokusgrupper Finde deltagere Sammensætte grupperne af hensyn til køn, alder, stilling etc. Udvælge facilitator og co-facilitator og tydeliggøre rollerne for disse Finde og klargøre lokale Opsætte og teste udstyr til anvendelse ved interviewet, f.eks. lydoptager Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet - 4 Sammensætning af fokusgrupperne på de to centre Fokusgruppe beboere Antal deltagere Køn Alder Diagnoser: Interview 1 6 beboere 3 kvinder, 4 deltagere (30-50 år); 6 deltagere; Skizofreni 3 mænd 2 deltagere (50+) Interview 2 5 beboere 1 kvinde, 4 mænd Fokusgruppe Personale: Antal deltagere Interview 1 7 deltagere 3 kvinder, 4 mænd 2 deltagere (18-30 år); 2 deltagere (30-50 år); 1 deltager (50+) 4 deltagere; Skizofreni; 1 deltager; Organisk psykisk lidelse: Køn Alder Jobfunktion Interview 2 8 deltagere 8 kvinder 2 deltagere (18-30 år); 1 deltager (30-50 år); 5 deltagere (50+) 1 deltager (18-30 år); 1 sygeplejerske; 4 deltagere (30-50 år); 5 plejere/sosu-assistenter; 2d deltagere (50+) 1 køkkenassistent 2 ledere, 5 plejere/sosuassitenter; 1 rengøringsassistent 5

Afholdelse af fokusgruppen Information om formålet med fokusgruppen og rammerne for diskussionen Temaerne er skrevet på sedler, som ligger foran deltagerne, så de holder fokus på emnet Det tilstræbes, at diskussionen foregår blandt deltagerne Facilitatoren leder gruppen, sørger for alle kommer på banen Co-facilitatoren styrer tiden, tager noter, bidrager til diskussionen ved behov Diskussionen i optages på bånd Hyggelig stemning med forfriskninger, frugt, vand og kaffe osv. Analyse af data De-briefing Umiddelbart efter diskussionen laves de-briefing: En generel beskrivelse af gruppediskussionen De vigtigste pointer fra diskussionen identificeres Diskussion omkring, hvad der blev sagt og hvilke pointer, der var vigtigst for hvert spørgsmål Konklusion af, hvilke temaer og pointer, der var mest tydelige Noterne fra de-briefingen bruges sammen med transkribtionen som basis for den videre analyse 6

Analyse af data Analyse af data 7

Analyse af data Bestemmelse af koder Overordnet struktur for kodesystemet blev genereret ud fra de 4 temaer fra diskussionen: 1. Fysiske helbredsproblemer 2. Årsager til fysiske helbredsproblemer 3. Muligheder for Forebyggelse 4. Forebyggelse på boformen Analyse af data Bestemmelse af koder For hver hovedkode blev der oprettet et antal subkoder, som blev genereret undervejs i analyseprocessen. Eksempelvis; 1. Fysiske helbredsproblemer; a. Medicinering b. Den psykiatriske sygdom c. Lungesygdom d. Nedsat mobilitet e. Diabetes f. Lav IQ g. Følger af misbrug h. Overvægt i. Dårlig tandstatus j. Hypertension og hjerte-karlidelser k. Maveproblemer l. Fejlernæring/vitaminmangel m. Træthed n. Infektionssygdomme 8

Spørgsmål 1: Fysiske helbredsproblemer svar fra to centre Infektionssygdomme Træthed Fejlernæring_vitaminmangel Maveproblemer Hypertension og hjerte-karsygdomme Tandstatus Overvægt Følger af misbrug Lav IQ Diabetes Nedsat mobilitet Lungesygdomme Den psykiatriske sygdom Medicinering 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Spørgsmål 2: Årsager til fysiske helbredsproblemer svar fra to centre Individuelle årsager til træthed Tandstatus Manglende muligheder _ impulser Lungesygdomme Dårlig hygiejne Diabetes For lidt motion Rygning Alder Den sociale arv Individuelle årsager til overvægt Medicinering Den psykiatriske sygdom Spiser for meget 0 5 10 15 20 25 30 9

Spørgsmål 3: Muligheder for forebyggelse svar fra to centre Fysisk trænings indvirken på psykisk funktion Forebyggelse af træthed Rygestop Forebyggelse af aggressivitet og irritabilitet Forebyggelse af overvægt Sammenhængen mellem fysik og psyke 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Spørgsmål 4: Muligheder for forebyggelse på boformen svar fra 2 centre Forebyggelse af diabetes Forventninger til lægen Forebyggelse af tandproblemer Sociale aktiviteter Kritisk tilgang til medicin Forventninger til personalet Rygestop, rygebegrænsning Sygepleje Forebyggelse af overvægt Motivationsfremmende sygepleje Fysisk aktivitet Faktorer, der hæmmer forebyggelse 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 10

Hyppigst forekomne koder 4 fokusgruppeinterview Hoved-kode Sub-kode Antal kodninger Forebyggelse på boformen Hæmmende faktorer for forebyggelse 91 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 77 Forebyggelse på boformen Motivationsfremmende sygepleje 39 Forebyggelse på boformen Forebyggelse af overvægt 39 Årsager til fysiske helbredsproblemer Spiser for meget 27 Hyppigst forekomne koder - personalet fordelt pr. center Center Hovedkode Sub-kode Antal kodninger 1 Forebyggelse på boformen Faktorer, der hæmmer forebyggelse 31 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 29 Forebyggelse på boformen Motivationsfremmende sygepleje 13 3 Forebyggelse på boformen Faktorer, der hæmmer forebyggelse 38 Forebyggelse på boformen Motivationsfremmende sygepleje 26 Forebyggelse på boformen Rygestop/rygebegrænsning 23 11

Hyppigst forekomne koder blandt beboerne - fordelt pr. center Center Hovedkode Sub-kode Antal kodninger 1 Forebyggelse på boformen Forebyggelse af overvægt 17 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 13 Årsager til fysiske helbredsproblemer Medicinering 10 3 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 19 Forebyggelse på boformen Faktorer, der hæmmer forebyggelse 15 Årsager til fysiske helbredsproblemer Medicinering 14 Fokusgruppe med beboere center 3 Udtalelser pr. deltager i løbet af interviewet 25% 19% 7% 17% 32% Leder Deltager A Deltager B Deltager C Deltager D 12

5 Fokusgruppe med personale center 3 Udtalelser pr. deltager i løbet af interviewet 5% 12% 18% 8% 1% Leder 20% Deltager A Deltager B 3% Deltager C Deltager D Deltager E Deltager F 14% Deltager G 4% Deltager I 15% Moderator Fokusgruppe med personale center 1 Udtalelser pr. faggruppe Køkkenassistent Sygeplejerske SOSUassistenter/ Plejere SOSU-assistenter/plejere = 5 Sygeplejerske = 1 Køkkenassistent = 1 13

Konklusion/Opsummering Personalet stor fokus på: hæmmende faktorer for forebyggelse og motivationsfremme Beboerne stor fokus på: fysisk aktivitet og medicineringen Generelt stor fokus på den psykiatriske lidelse og medicinering i forhold til både spørgsmålet om fysiske helbredsproblemer og årsager til disse Inkongruens mellem hvad beboerne ønsker i forhold til forebyggelse og personalets opfattelse af deres rolle Tak for opmærksomheden Spørgsmål? 14