ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?

2014

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? // 02

NEJ! DANAVL ER ET AVLSPROGRAM, HVOR INTET ER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE. // 03

DANAVL FORTSÆTTER REJSEN MOD DE AMBITIØSE 2020-MÅL 2014 var et godt år for DanAvl. Et år, hvor vi atter hævede barren for, hvad man kan opnå med et avlsprogram. Det arbejde fortsætter vi, men med skærpet strategisk fokus for den fremtidige vækst. // 04

INDHOLD LEDER DANAVL OPTIMERER FORRETNINGEN OG MULIGHEDERNE... 6 DE ØKONOMISKE VÆRDIER I AVLSMÅLET MAKSIMERER PROFITTEN!.... 8 VÆRDIEN AF KRYDSNINGS- FRODIGHED OG GENETISK INDEKS I PRAKSIS.... 12 DANAVL ØGER ENDNU EN GANG TRYKKET PÅ AVLSFREMGANGEN. 16 RENOVERING AF AFPRØVNINGS- STALDE PÅ BØGILDGÅRD.... 18 FOKUS PÅ INDEKS BLEV ET VENDEPUNKT... 20 PASNINGSEVNE BLIVER SVÆRT AT AVLE FOR... 24 SCANDINAVIAN FARMS PIG BREEDING TECHNOLOGY EN DANSK SUCCES I KINA.... 26 HÅNDTERING AF STORE KULD.... 28 DANAVL OG KS... 32 MØD DANAVL.... 34 SALG, OMSÆTNING OG DRIFTSRESULTATER... 36 Læs mere om DanAvl på vsp.lf.dk // 05

FAKTA OM KLAUS JØRGENSEN Markedsdirektør for DanAvl siden august 2014. Kommer til DanAvl med en bred og international salgs- og marketingbaggrund fra den industrielle produktion. Klaus Jørgensen er 56 år. // 06

DANAVL OPTIMERER FORRETNINGEN OG MULIGHEDERNE Jeg har nu nået et par måneders læring med DanAvl og som ny mand på den fremtidige udvikling af DanAvl-potentialet på verdensmarkedet for genetik, kan jeg kun sige, jeg glæder mig til rejsen. Meget hurtigt har jeg erfaret, hvor fantastisk et fundament vi har i DanAvl. Der er en stor viden, indsigt og grundighed i avlsarbejdet og dette begrunder jeg DanAvls verdensomspændende succes i. Det er ikke kun ord, vi har en genetik af best-in-class kvalitet og dette er baseret på over 100 års avlsarbejde af nogle af verdens måske bedste forskere og udviklere. I DanAvl er vi klar til næste skridt på rejsen og en yderligere udvikling af forretningen og potentialet. Verdensomspændende succes Siden 2008 er det gået rigtigt stærkt for DanAvl fra at være en lokal dansk genetik til i dag at være anerkendt i hele verden. I dag sker over halvdelen af salget til og på det globale marked. Producenter af svinekød efterspørger den danske succeshistorie med grundlag i øget genetisk fremgang og mere på bundlinjen. DanAvl er nået langt på rejsen, og vi har nået mange milepæle og mål. Men nu er det tid til at konsolidere forretningsmodellen, og arbejde videre med det eksisterende strategiske grundlag vi skal skalere forretningen for at nå vores ambitiøse mål for 2020 om at være blandt en af verdens to største avlsprogrammer. På denne videre rejse vil vi have skarpt fokus på vores styrker og konkurrenceevne, mens vi samtidig sikrer værdiskabelse hos de globale producenter. På rejsen vil vi fortsat udvikle vores konkurrenceevne med basis i vores velfunderede faglige fundament og den ypperste genetiske kvalitet og med fokus på en total optimering af de globale producenters bundlinje og deres afsætningsmuligheder lokalt. I den fortsatte udvikling af forretningen DanAvl, vil vi have fokus på at øge produktiviteten og drive udviklingen via vores høje genetiske kvalitet, der skal være med til at skabe verdens bedste producenter af svinekød. Vi er og vil være kommittet til at agere på en forsvarlig måde i vores avlsarbejde herunder i forhold til fx dyrevelfærd og miljøbelastning. Heraf er vi allerede en del af det europæiske kodeks for bæredygtighed Code EFA- BAR. Og i 2014 blev dette kodeks relanceret, og DanAvl med Videncenter for Svineproduktion som administrator modtog det første certifikat. I DanAvl føler vi os kommittet til at udvikle vores forretning og heraf bruge dette til yderligere værdiskabelse hos den globale producent. // 07

DE ØKONOMISKE VÆRDIER I AVLSMÅLET MAKSIMERER PROFITTEN! // 08

// 09

De økonomiske værdier i DanAvls avlsmål maksimerer den totale profit for svineproducenterne som helhed. Da den marginale økonomiske værdi af so-egenskaberne falder med avlsfremgangen, udgør de derfor en mindre del af avlsmålet nu end tidligere. En øget andel i avlsmålet, af fx fodereffektivitet, giver ikke en tilsvarende øgning i den biologiske avlsfremgang - og det ville derfor betyde en lavere total profit. So- versus produktionsegenskaber Den relative økonomiske værdi af egenskaberne i DanAvls avlsmål handler om at maksimere profitten for svineproducenten, uanset om du er so-, smågrise- eller slagtesvineproducent. Soproducenterne favoriseres derfor heller ikke i vægtningen af avlsmålsegenskaberne De økonomiske værdier af avlsmålsegenskaberne beregnes ved hjælp af en bio-økonomisk model, der nøje beregner profitten per kilo slagtesvin i en integreret so- og slagtesvinbesætning baseret på over 200 inputparametre - herunder foderpriser, løn, investeringer, vedligehold af stalde, elektricitet og produktionstal såsom kuldstørrelse, dødelighed, fodereffektivitet og tilvækst. Den enkelte økonomiske værdi udtrykker, hvor meget den totale profit kan øges ved en enkelt enheds avlsfremgang i den enkelte egenskab. Dermed maksimerer vi profitten for svineproducenterne som helhed. Vurderingen foretages for den fremtidige svineproduktion - minimum 5-10 år ud i fremtiden - da den avlsfremgang, der genereres i avlssystemet i dag, er 5-10 år om at slå igennem i produktionen. Desuden ændrer avlsfremgangen den økonomiske vægtning. For eksempel, falder den økonomiske værdi for LG5 med stigende kuldstørrelse. I 2007 blev den nedjusteret fra 41 kr./gris til 26 kr./gris. I 2011 blev den nedjusteret til 22 kr./gris. Da vi stadig har avlsfremgang for LG5 forventes denne værdi at sænkes yderligere. Ligeledes stiger den økonomiske værdi for kødprocent og fodereffektivitet, når levende vægt ved slagtning stiger. I 2007 blev input for levende vægt ved slagtning ændret fra 100 til 117,5 kilo svarende til 90 kilo slagtekrop, hvilket blandt andet resulterede i en ændring af den økonomiske værdi for fodereffektivitet fra -81 til -132 kr./ FEs per kilo. For en integreret besætning maksimerer DanAvls relative vægtning af avlsmålsegenskaberne altså profitten. Spørger man en specialiseret so- eller slagtesvineproducent, vil de måske argumentere for en anden vægtning. Soproducenten vil sige, at soegenskaberne - såsom kuldstørrelse og holdbarhed - skal vægtes højere, mens en slagtesvineproducent vil argumentere for, at produktionsegenskaberne, såsom tilvækst, fodereffektivitet og kødprocent, skal vægtes højere. Men realiteten er, at hvis vi skal kunne maksimere profitten for både so- og slagtesvineproducenterne, så skal vægtningen være den samme som for en integreret besætning. Her antager vi så, at smågriseproducenten bliver betalt i forhold til den reelle værdi af smågrisene. Denne pris er et spørgsmål om frie markedskræfter og udbud / efterspørgsel. For eksempel: Avlsfremgangen i kuldstørrelse øger profitten i soholdet ved at sænke omkostningerne. Dette resulterer i et øget udbud af smågrise, som så igen vil resultere i en lavere smågrisepris, og vil dermed komme slagtesvineproducenten til gavn. Soproducenterne favoriseres altså ikke i vægtningen af avlsmålsegenskaberne. Faktisk er den del af avlsfremgangen, som udgøres af produktionsegenskaberne steget i forbindelse med de seneste to revisioner af de økonomiske værdier. Senest i 2011, hvor soegenskaberne faldt fra at fylde 40 % til 31 % af den totale avlsfremgang. Avlsmålets økonomiske værdier angiver ikke størrelsen på avlsfremgangen Den maksimale avlsfremgang, som vi i DanAvl Duroc kan forvente at opnå for fodereffektivitet, er ifølge vores modeller cirka -0.050 enheder per år. Dette er den biologisk betingede, maksimalt mulige avlsfremgang for fodereffektivitet i vores nuværende avlsprogram, givet den genetiske // 010

variation, arvelighed og antal målinger. Denne forventede maksimale avlsfremgang ville vi opnå, hvis vi havde et avlsmål med kun fodereffektivitet. I så fald ville det være ligegyldigt, om den økonomiske værdi var -1, -50, -100 eller -200 for den sags skyld. De økonomiske værdier af egenskaberne i avlsmålet angiver altså ikke størrelsen på avlsfremgangen, men derimod den forventede marginale økonomiske gevinst ved én enheds avlsfremgang i hver af egenskaberne i avlsmålet. Avlsfremgangen afhænger altså ikke kun af de økonomiske værdier, men i høj grad også af arveligheden af - og den genetiske variation i - egenskaberne i avlsmålet, sammenhængen i blandt disse og vores evne til at måle dem. Samlet set dikterer alle disse faktorer den vægtede biologiske sammensætning af avlsfremgangen. Ændrer vi på den økonomiske værdi for én egenskab, kan vi kun ændre avlsfremgangen i den grad, det er biologisk dikteret af ovenstående faktorer. Og dette vil ikke være økonomisk optimalt i forhold til den samlede svineproduktion. Lad os illustrere med et eksempel: Den økonomiske vægt på fodereffektivitet ligger på nuværende tidspunkt på -132. I vores nuværende avlsprogram for DanAvl Duroc forventer vi herved en avlsfremgang på cirka -0,044 enheder i fodereffektivitet per år. Den forventede totale økonomiske fremgang i avlsmålet er i denne model 12,2 kr./slagtesvin per år. Hvis vi sænker eller hæver den økonomiske værdi for fodereffektivitet med 40 % til henholdsvis -80 og -184, så får vi også henholdsvis lavere og højere avlsfremgang i fodereffektivitet. Men avlsfremgangen er ikke henholdsvis 40 % lavere eller højere, men derimod henholdsvis 11 % (-0,039) lavere og 2 % (-0,045) højere. Hvad ydermere er: den forventede totale økonomiske fremgang i avlsmålet bliver i alle tilfælde lavere, nemlig på henholdsvis 12,0 kr. og 12,1 kr./slagtesvin per år. Den marginale forbedring af avlsfremgangen for fodereffektivitet mindskes altså med en øgning af den økonomiske værdi - og dette er på bekostning af avlsfremgang i de øvrige egenskaber i avlsmålet. FAKTA En 40 procents stigning i den nuværende økonomiske værdi for fodereffektivitet hos DanAvl Duroc forventes at resultere i 2% mere avlsfremgang i fodereffektivitet end nu, men mere end tilsvarende mindre avlsfremgang i resten af avlsmålet. Avlsmålets økonomiske værdier angiver altså ikke størrelsen på avlsfremgangen for egenskaberne i avlsmålet. En øget økonomisk værdi for én egenskab kan ikke give en tilsvarende øgning i den biologiske avlsfremgang, og det vil ydermere være på bekostning af avlsfremgangen i de øvrige egenskaber i avlsmålet. // 011

VÆRDIEN AF KRYDSNINGS- FRODIGHED OG GENETISK INDEKS I PRAKSIS // 012

TABEL 1: ANTAL INDKØBTE POLTE OG ANTAL LEVENDE FØDTE 2007 2014. ÅR Indkøbte LY-sopolte per år Levendefødte per kuld 2007 1.600 Sanering 2008 805 13,9 2009 200 15,0 2010 150 15,0 2011 800 14,7 2012 983 14,9 2013 600 16,2 2014 (første halvår) 480 16,9 Hvor stor er værdien af krydsningsfrodighed og genetisk indeks ved indkøb af DanAvl-polte kontra hjemmeavl? Indkøbte DanAvl-polte giver mulighed for at opnå fuld krydsnings-frodighed, mange fravænnede smågrise, og danner grundlag for et ensartet kvalitetsprodukt (100 % DLY-grise), der er efterspurgt - og som giver et bedre resultat på bundlinjen. I efteråret 2013 ansatte Anders Jakobsen, Peter Nielsen som driftsleder hos Protekta Farms A/S. Peter Nielsen kom til Kalundborg fra Nordjylland. Det er Peter Nielsen, der har den daglige gang i staldene - og det er ham, der har ansvaret for produktionen og kontakten til medarbejderne. Til arbejdet i so- og klimastalde er de syv fuldtidsansatte, og der er tre ansatte i slagtesvinestaldene Peter Nielsen er driftsleder. Protekta Farms består af tre ejede gårde og én lejet, og de ligger alle inden for en radius på 10 kilometer. Besætningen er på 1.400 søer og vil i det kommende år producere 40.000 slagtesvin og 6.000 stk. 30-kg-grise, der sælges til eksport. Succes med indkøb af DanAvl-polte Protekta Farms A/S gennemførte i 2007 en sanering, og valgte i 2008 at gå over til hjemmeavl. Det fortsatte de med til 2010. Det viste sig forholdsvist hurtigt, at overgangen til hjemmeavl fik en negativ indflydelse på antallet af levendefødte, som følge af den tabte krydsningsfrodighed. Det blev derfor i 2011 besluttet at basere produktionen på fuldt indkøb af DanAvl-polte. Det har medført, at besætningens resultater nu for alvor er på vej i den rigtige retning. Der går cirka tre år inden skiftet fra hjemmeavl til indkøb har fuld gennemslagskraft i hele besætningen, og resultaterne i 2014 vidner om fuld effekt. Tabel 1 viser en oversigt over antal indkøbte DanAvl LY-polte og antallet af levendefødte grise per kuld i årene. Peter Nielsen er rigtig godt tilfreds med de indkøbte DanAvl-polte, og han er overrasket over det genetiske potentiale. Genetikken giver mange levendefødte grise, og samtidig kuld med store pæne grise og god malkbarhed hos søerne. Tilmed er vi fri for alle LYL erne, og vi har dermed reduceret både halebid og mobning, udtaler Peter Nielsen. Udgangspunktet er meget bedre end ved hjemmeavl, fordi vi er fri for alle de // 013

TABEL 2: E-KONTROL FOR PERIODEN 1. MAJ 2014 31. JULI 2014. E-KONTROL Perioden 01.05 2014 31.07 2014 Drægtigheds % 93,8 Levendefødte/kuld 16,9 Dødfødte/kuld 1,7 Fravænnede grise/kuld 15,0 % døde indtil fravænning 11,9 Kuld/årsso 2,34 Fraværende grise/årsso 35,2 skæve grise, både i vores egen produktion, eller hvis de skal sælges til anden side, vurderer Peter Nielsen. Ifølge Peter Nielsen er det vigtigt, at management følger med den gode genetik, for som han siger: Det kan lade sig gøre at få for lidt ud af gode dyr, og så udnyttes potentialet jo ikke. Peter Nielsen er meget optaget af betydningen af management om det nu er strategien omkring ammesøer, dødelighed i farestalden eller medarbejdertrivsel med mere. Han holder fokus på alle parametre i samarbejde med nøglemedarbejderne inden for de enkelte områder. Søerne skal malke godt og passe mange grise I farestalden er det vigtigt for Peter Nielsen, at der rent fysisk fravænnes så mange grise som muligt, og at søerne passer så mange grise selv som muligt. Det betyder i praksis, at der bruges energi på det, han kalder rettidig omhu - at pattegrisene kommer ind under varmelampen, at de får råmælk nok, at søernes velvære tilses o.l. Peter Nielsen ønsker så få flytninger af grise som muligt, og der flyttes kun grise to gange ugentligt. Det giver ro i stalden - og ro giver bedre trivsel for både so og pattegrise. Denne praksis har bidraget til, at der nu fysisk fravænnes en gris mere per kuld i forhold til tidligere. Tilmed har det en selvforstærkende effekt i forhold til frugtbarhed/reproduktion, således der igen i næste kuld fødes mange smågrise, siger Peter Nielsen. Indsats i forhold til pattegrisedødelighed Dødeligheden i farestalden er faldet jævnt siden Peter Nielsen tiltrådte. Efter lidt dialog fremstår fire centrale indsatser, der er gennemført det seneste år rengøring af fodringsstrenge, faringerne kommer nu i hverdagene, opblødt foder til smågrisene i farestien, fokus på optagelse af råmælk. For at optimere fodringen blev hele fodringsanlægget gået grundigt efter, da Peter Nielsen blev ansat - og tanke og foderanlæg blev renset og rengjort. Der arbejdes nu med faste ugentlige rengøringsprocedurer af tanke, og ligeledes er den daglige håndtering af udfordringen nu sat i system. Det har været med til at reducere antallet af grise med diarre. Søerne får mere foder og æder mere - og som følge af det, malker de også bedre til gavn for smågrisedødeligheden. Peter Nielsen har valgt at fravænne søndag i stedet for torsdag. Det giver større fokus i hverdagen, og de har nu faringerne i hverdagen og ikke i weekenden. Det har gjort, at weekend-arbejdet er blevet lettere for medarbejderne. Endvidere giver det et styrket fokus på faringshjælp og optagelse af råmælk hos alle grise inden for det første levedøgn. Sidste indsats i farestalden har været introduktion af fodring med opblødt foder til smågrisene i farestierne. Det giver stærkere grise, der er gode til opmalkning af soens yver - grisene vænnes til tørfoder, flere fravænnes per kuld og en øget fravænningsvægt. Målet er at få dødeligheden ned på 10 %, hvilket er realistisk, idet Peter Nielsen oplever nogle meget ens og livskraftige grise, som med den rette management gør det realistisk at reducere dødeligheden til 10 %. Få potentialet frem Det er vigtigt, at lederen tør give slip ellers får han ikke potentialet i medarbejderen frem, siger Peter Nielsen - og han fortsætter: Ud af ti beslutninger er to måske forkerte, men uden beslutninger er alt forkert. Ved at satse på en medarbejderstab med erfaring og engagement kan han gennemføre de tiltag, der er nødvendige i en succesfuld produktion. For som han siger: Jeg har fire hjørnestene, én ansvarlig i slagtesvinestalden, én i farestalden, én i klimastalden og én i løbeafdelingen. Men i dagligdagen er det ikke nok, at nøglemedarbejderne trives hele medarbejderstaben skal trives, og arbejdsgangene skal tilrettelægges så alle medarbejderne tilgodeses. Genetisk indeks og krydsningsfordighed er en gevinst Landsgennemsnittet ligger på cirka 30 grise fravænnet per årsso, og fravænning af 35 grise per årsso giver i forhold til landsgennemsnittet 1.250,- kr. mere per årsso ved fravænning. Hos Protekta Farms taler tallene for sig selv med en fremgang fra 32 grise per årsso til 35 grise per årsso, er der her ingen tvivl om, at værdien af fuld krydsningsfrodighed - højt genetisk indeks i samspil med god management - gør hele forskellen. // 014

BILLEDER DEN ANSVARLIGE FOR FARESTALDEN IUSTIN CHIRIAC (TIL HØJRE) OG JENS KONGENSHOLM, SALGSCHEF, SPF-DAN- MARK. DEN ANSVARLIGE FOR LØBESTALDEN ALEX HULTMAN (I MID- TEN), OG JENS KONGENSHOLM, SALGSCHEF, SPF-DANMARK (TIL VENSTRE) OG BENT RASMUSSEN, SALGSKONSULENT, SPF DANMARK. ANDERS JAKOBSEN EJER AF PROTEKTA FARMS OG BENT RASMUSSEN, SALGSKONSULENT, SPF-DANMARK. // 015

DANAVL ØGER ENDNU EN GANG TRYKKET PÅ AVLS- FREMGANGEN For at opnå mere avlsfremgang øgede Videncenter for Svineproduktion i januar 2014 antallet af dyr, der DNA-testes i DanAvl-systemet. Gennem avanceret software er det blevet muligt at vælge en billigere DNA-test uden at gå på kompromis med sikkerheden på avlsværdien. Det betyder, at Videncenter for Svineproduktion (VSP) har mere end fordoblet antallet af dyr, der DNA-testes - og dermed øget avlsfremgangen fra genomisk selektion. Vi DNA-tester nu mere end 20.000 dyr om året, hvilket svarer til omkring 25 % af alle avlsdyr. Genomisk selektion giver mere avlsfremgang Genomisk selektion giver mere avlsfremgang gennem et bedre bestemt slægtskab mellem dyrene, hvilket giver højere sikkerhed på avlsværdierne. Den højere sikkerhed på avlsværdierne gør os bedre i stand til at vælge de rette dyr til næste generation. Jo flere dyr, der kan opnå den højere sikkerhed, jo bedre bliver vi til at vælge de rette dyr til næste generation. Nu, hvor vi DNA-tester 20.000 dyr om året, forventes avlsfremgangen øget med 15-25 % i forhold til tiden før genomisk selektion. Hvordan kan vi nøjes med en billigere DNA-test? Prisen for en DNA-test afhænger af, hvor mange punkter på DNA-strengen, som testes. Førhen testede VSP 30.-40.000 steder på DNA-strengen. Prisen for en DNA-test bliver imidlertid halveret, hvis vi kan nøjes med 5.-8.000 steder på DNA-strengen. Det er i dag blevet muligt, gennem software, at udlede de manglende punkter på DNA-strengen, således at vi kan opnå det samme resultat, som hvis vi brugte den dyrere DNA-test. Det eneste krav er, at vi ind imellem tester enkelte dyr med den dyrere DNA-test, for at opdatere sammenhængene mellem punkterne på DNA-strengen. Metoden kræver stor regnekraft Udfordringen er at få de enorme mængder DNA-information bearbejdet og klar til de ugentlige indeks-kørsler helst på ganske få timer, så indeksberegningen ikke forsinkes. Til det formål har vi optimeret programmer og købt større regnekraft. Vi optimerer hele tiden på hastigheden af disse processer, og vi er nede på 12 timer til at bearbejde de ugentlige data inden indekskørslen. Nye udfordringer melder sig konstant, så genomisk selektion forbliver en stor del af arbejdet i DanAvl. Udviklingen af genomisk selektion i DanAvl er foregået i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Foulum og Videncenter for Svineproduktion, og er støttet af Fødevareministeriet under GUDP-ordningen i projektet: Udvikling af genomisk selektion til et svineavlsstem baseret på krydsning J.nr. 3405-11-0279. // 016

// 017

RENOVERING AF AFPRØVNINGS- STALDE PÅ BØGILDGÅRD Hver uge bliver de 112 bedste ornegrise (56 DanAvl Duroc, 28 DanAvl Landrace og 28 DanAvl Yorkshire) udvalgt fra avlsbesætningerne og kørt til Bøgildgård, hvor de skal igennem individafprøvning. // 018

Grisene kommer først i klimastalden på Bøgildgård. Her bliver grisenes sundhedsniveau standardiseret. Fra cirka 30 kilo bliver grisene vejet ind i afprøvningen, som foregår i afprøvningsstalden på Bøgildgård. Denne stald indeholder 16 ens sektioner med otte stier i hver. Der er i hver stald to stier til DanAvl Landrace, to stier til DanAvl Yorkshire og fire stier til DanAvl Duroc. Før 1991 gik afprøvningsgrisene to og to i stierne, hvor de blev håndfodret. I 1991 blev stierne lavet om, så der kunne gå 14 grise i hver sti, og der blev også indsat en elektronisk fodermaskine i hver sti. Forventningen dengang var, at fodermaskinerne kunne holde i 10 år, men de har faktisk kørt frem til i dag. Der er gået over 1.000 grise igennem hver fodermaskine i de 23 år. I 2004 blev inventaret skiftet i afprøvningsstaldene, men fodermaskiner blev beholdt - de blev blot hejst op under loftet, imens der blev skiftet inventar. Afprøvningsstaldene står nu foran en totalrenovering, som vil foregå i efteråret 2014/foråret 2015. Inventar, fodermaskiner og diverse installationer tages ned og kasseres. Betongulv, skraberkanal og udmugningsanlæg hugges op. Der skal laves nye stier med 1/2 spalter med linespil og 1/2 fastgulv med gulvvarme og overdækning. Der etableres desuden nye fortanke. Der sættes nyt inventar og overbrusning op. Der er allerede indkøbt 128 nye fodermaskiner og det har været en lang proces at finde frem til, hvilket firma der skulle levere fodermaskinerne. Fire firmaer leverede hver to maskiner til en testperiode på Bøgildgård. Efter tre måneders test blev testresultaterne sammenholdt med priserne (se foto nederst til højre). Renoveringsarbejdet begyndte i uge 40. Der arbejdes konstant på tre stalde, og det forventes at kunne færdiggøre en stald per uge. Dette betyder, at der kun bliver én uge, hvor der ikke kan tages nye grise ind på Bøgildgård. Vi forventer, at renoveringen er afsluttet 1. april 2015. De nyrenoverede stalde bliver mere arbejdsvenlige end de gamle, blandet andet vil det ikke længere være nødvendigt at muge ud i stierne hver dag. Der var ingen spaltegulv i de gamle stier. Halmforbruget vil også falde fra 1.000 minibig baller per år til 150 minibig baller per år. Desuden vil energiforbruget forventeligt falde med op til 50 % pga. overdækningerne i stierne. // 019

FOKUS PÅ INDEKS BLEV ET VENDE- PUNKT // 020

Mere fokus på indeks i Kernestyringen blev et vendepunkt. På tre år er totalfødte steget med to grise per kuld, og søerne er meget mere ensartede. Sobesætningen har været lukket for indkøb siden Aujeszky-saneringen for cirka 30 år siden. Indkøb af polte har dog har været diskuteret indimellem, men smittebeskyttelsen har vejet tungest i sidste ende, og derfor er hjemmeavlen fastholdt. Vi er på besøg hos Stovgaard Agro ved Sønderborg, som ejes af Jesper og Ejnar Hansen. Svineproduktionen er fordelt på flere ejendomme med hhv. sohold, smågrise 7-30 kg og slagtesvin. Driftsleder Erik Thomsen og to medarbejdere Kamilla og Samuel står for sobedriften på 930 søer. Hjemmeavlen fik et markant løft for godt tre år siden, da der kom mere fokus på indeks ved udvalg af avlsmødre. Et år tidligere var den renracede DanAvl Landracekerne endelig udfaset til fordel for zigzag krydsning. Landracekernen var svær at styre. Det var svært at få de rene LLløbninger fordelt over året, og det betød, at der blev alt for mange LL-søer. LL-søerne producerede dårligere, var meget mere skrøbelige og kunne ikke begå sig sammen med LY-søerne. Sammen med skiftet til zigzag blev der sat meget fokus på benstyrke ved udvalget af mødre til næste generation, og det har betydet, at søerne nu er meget mere robuste og ensartede i besætningen. Nu er det primært Kernestyringen - og dermed indekset - som er styrende for, hvilke søer og polte der skal løbes med Navnesæd. Før blev avlsmødrene udelukkende udvalgt efter deres udseende og kuldresultater, men nu er indekset afgørende. Avlsrapporten for de seneste seks måneder viser, at de udvalgte søer havde et indeks på 94,5 ved løbning, hvilket er en kernestyringsgevinst på 15,5 point i forhold til gennemsnittet af alle løbninger. // 021

ZIGZAG-RAPPORT: STOVAARD AGRO Mor-indeks søer og gylte Antal Indeks gns. Zigzag-løbninger 115 94,5 Alle løbninger 955 79,0 Gevinst ved KerneStyring 15,5 Halvdelen af generne går videre til afkommet. Når mødrene er løftet 15,5 indekspoint vil polte fra disse kuld ligge godt 7,5 indeks højere, og disse polte vil blive mødre til grise, som er 3,88 point højere. Et indekspoint har en værdi på cirka 90 øre per gris. Det betyder, at disse polte har en merværdi på cirka 175 kr., når vi forventer, at de producerer 50 grise i deres soliv. Den øgede fokus på indekset ses tydeligt af P- kontrollen. De seneste tre år er totalfødte steget med to grise, hvilket er cirka det dobbelte af den generelle avlsfremgang for LG5. Der skal selvfølgelig tages forbehold for andre forbedringer i besætningen over de tre år, men tallet viser en tydelig effekt af KerneStyring. LG5 vægter meget i indekset med cirka 27 % af værdien, og vi regner med at cirka 40 % af avlsfremgangen kommer til udtryk i soholdet. Det betyder, at besætningens genetik også er løftet betydeligt på de andre egenskaber, hvor især tilvækst, kødprocent og foderudnyttelse vejer tungt. P-KONTROL: STOVGAARD AGRO Periode 2011 2014 Total fødte grise pr. kuld 16,3 18,4 Levende fødte grise pr. kuld 15,0 16,4 Faringsprocent 88 90 Navnesæd til polte Erik Thomsen har dog udfordringer i forhold til at få maksimal indeksgevinst, når det gælder poltene. For det første købes kun Navnesæd til mandage - og for det andet er der en højere omløberprocent efter poltene. Det betyder, at kun 11 % af avlskuldene er efter gylte, og det giver et betydeligt indekstab, da det jo netop er hos de yngste hundyr, at indekset er højest. Poltene løbes i anden brunst. Erik og Tom har diskuteret at brunstsynkronisere med Altresyn, for at få poltene til at passe med Navnesædsdagen mandag. Men Erik holder tilbage, da det kræver meget præcis dosering, som han vurderer vil være svær at overholde 100 %. Hver uge løbes fire med Navnesæd svarende til cirka 8 % af løbningerne. Erik bestiller et mix af almindelig Navnesæd og Top-Navnesæd for at være sikker på at have sæd fra den gode ende til de bedste søer og polte. Det er også vigtigt at sprede sig på flest mulige orner, fordi ornernes indeks kan ændre sig ret meget efterhånden, som der kommer flere avlsdata ind på ornen. Det kan fx give indekshop, når kuldresultaterne fra en KS-ornes døtre begynder at tikke ind. Hatting leverer en meget god spredning på orner, da Navnesæden fordeles automatiske af på basis af en stor pulje af orner. Desuden får Erik besked fra kernestyringsrådgiveren, når en orne har været brugt fire gange, så den kan fravælges fremadrettet. Særlig fokus på moderegenskaber Erik har dog ikke helt sluppet den gamle måde at udvælge avlsmødrene på. Søerne med særlige gode fravænningsresultater udvælges til fordel for søer med højere indeks. Det lave soindeks kompenseres med at købe Top-Navnesæd af højeste indeks- og prisniveau for at løfte kuldets indeks. Erik mener, at han på den måde fremmer moderegenskaberne uden at gå for meget på kompromis med slagtesvineegenskaberne. Tom kan ikke afvise, at det virker, men anbefaler det ikke til andre. For det første er det svært at styre sådan en ekstra solinie - og for det andet er indekset det stærkeste værktøj, da det er baseret på hundredvis af kuldresultater og afprøvet afkom. // 022

BILLEDER ØVERST: STOVGAARD AGRO BENYTTER KERNESTYRINGS- RÅDGIVER TOM MADSEN (T.V.) TIL AT SERVICERE BESÆT- NINGEN VED TJEK AF DATA HVER MÅNED OVER NETTET OG CIRKA ET ÅRLIGT RÅDGIVNINGSBESØG. ERIK (T.H.) SIGER, AT DET GIVER EN TRYGHED AT HAVE TOM TIL AT SE SIG OVER SKULDEREN, SÅ MAN ER SIKKER PÅ AT FÅ DET GJORT HELT OG IKKE HALVT. PÅ DEN MÅDE OPLEVER ERIK HELLER IKKE, AT KERNESTYRING TAGER LÆNGERE TID I DET DAGLIGE. I MIDTEN T.V.: KAMILLA HAR ANSVARET FOR RANDKLIP- NING VED FARING OG ØREMÆRKNING AF DE BEDSTE VED FRAVÆNNING. DE SKAL HAVE 2 X 7 PATTER. KAMILLA OG ERIK ER STEDFORTRÆDERE FOR HINANDEN VED FERIER O.L., SÅ DER IKKE KOMMER SLIP I KERNESTYRINGEN. I MIDTEN T.H.: POLTENE HAR GOD PLADS I DE GAMLE KLI- MASTALDE, OG DE FÅR HVER DAG FRISK HALM I KRYBBEN. DET ER MED TIL AT SIKRE EN GOD UDVIKLING AF BÅDE BEN OG MAVESUNDHED. AF DE FIRE LØBNINGER HVER UGE UDVÆLGES DE 20 BEDSTE VED FRAVÆNNING. VED SLAG- TEVÆGT UDVÆLGES DE 10 BEDSTE POLTE, SOM KOMMER I LØBESTALDEN. NEDERST T.V.: FØRSTE-LÆGS-SOEN 6225 HAVDE INDEKS 95 VED LØBNING MED ORNE Y3592 MED INDEKS 139. RE- SULTATET ER ET KULD MED 7 SOGRISE MED HØJT INDEKS, SOM VIL VÆRE AKTUELLE SOM KOMMENDE ZIG-ZAG- MØDRE. NEDERST T.H.: FORSØG MED VASK, KALKNING OG UDTØR- RING AF BOKSENE I LØBESTALDEN SER UD TIL AT HAVE HÆVET FARINGSPROCENTEN MARKANT. ERIK OVERVEJER, OM DET SKAL VÆRE EN PERMANENT RUTINE. // 023

PASNINGSEVNE BLIVER SVÆRT AT AVLE FOR Pasningsevne hos krydsningssøer er arvelig, men arveligheden er vanskelig at udnytte i et avlsprogram, da forskellen i pasningsevne er lille hos de beslægtede dyr i avlsbesætningerne med DanAvl Yorkshire og DanAvl Landrace. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse, hvor pasningsevnen hos 9.902 DanAvl Hybrid (LY)-søer i to produktionsbesætninger er undersøgt. I svineproduktionen er antallet af fravænnede smågrise en vigtig faktor for at øge produktiviteten. Gennem de seneste årtier har forøgelsen i kuldstørrelse og overlevelsen frem til dag 5 efter faring (LG5) været vigtige egenskaber for DanAvl, i bestræbelserne på at øge antallet af fravænnede grise - og dermed produktiviteten i svineproduktionen. Dertil kommer, at krydsningsfrodigheden mellem DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire yderligere bidrager til at øge pattegrisenes overlevelse. Det er dog stadig vigtigt at reducere pattegrisedødeligheden, da reduceret pattegrisedødelighed øger produktiviteten og forbedrer vefærden i svineproduktionen. I diegivningsperioden er det vigtigt, at soen yder god omsorg for smågrisene med rigeligt mælk. Egenskaber som antal patter og mælkeydelse har været foreslået til at forbedre pattegrisenes overlevelse. Vi betragter gode søer, som søer med mange overlevende grise i forhold til de ringere søer med færre overlevende grise. I denne undersøgelse har der været fokus på at undersøge, om søernes evner til at passe grise er arvelig, således at nogle familier er bedre til at passe grise end andre. I undersøgelsen er der kun anvendt førstelægssøer. Gyltenes evne til at passe grise er målt ud fra antallet af smågrise, hun ligger med tre uger efter faring, idet alle gylte har fået tildelt 14 grise ved kuldudjævningen senest tre dage efter faring. Formålet med denne undersøgelse var at udvikle en ny egenskab, der beskriver pasningsevnen hos krydsningssøer, hvor de genetiske effekter skal spores tilbage til de to rene racer DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire - og at beregne den genetiske sammenhæng til totalfødte og LG5. Undersøgelsen viste, at når der lægges 14 grise til gyltene senest tre dage efter faring, vil de fleste gylte have 12 grise tre uger efter faring (figur 1). Variationen i antal passede grise er generel lille. De fleste gylte har 10 grise eller mere efter tre ugers diegivning. Ud af alle 9.902 gylte havde mere end 4.000 gylte 12 grise tre uger efter faring og godt 500 gylte havde alle 14 grise efter tre uger. Egenskab h 2 L h 2 Y Totalfødte 0,06 0,09 LG5 0,04 0,07 Pasningsevne 0,04 0,05 TABEL ARVELIGHEDER FOR PASNINGSEVNE REGISTRERET PÅ KRYDSNINGSSØER (LY ER) OG RELATERET TIL BESLÆGTEDE DYR I DANAVL LANDRACE OG DANAVL YORKSHIRE-RACERNE. // 024

FIGUR 1: FORDELINGEN AF KULDSTØRRELSE HOS DANAVL HYBRID (LY)-SØERNE TRE UGER EFTER FARING. 4500 14G 4000 3500 ANTAL GYLTE 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 ANTAL PASSEDE GRISE FAKTA Data er indsamlet i perioden fra juli 2010 til marts 2013 i en stor tysk besætning (Gut Thiemendorf med 9.000 DanAvl-søer. De genetiske resultater viste, at pasningsevne er arvelig. Gylte med gode fravænningsgener fravænner flere grise end gylte med ringere gener. Den beregnede arvelighed ligger mellem 0,04 og 0,05 afhængigt af, om der kobles tilbage til DanAvl Landrace eller DanAvl Yorkshire racerne (Tabel 1). Det er ikke nogen særlig høj arvelighed, men den ligger alligevel på samme niveau som arveligheden for LG5. Til gengæld er der ikke særlig stor genetisk variation for egenskaben. Variationen ligger mellem 0,05 og 0,06, hvilket er betydelig lavere end for LG5 med genetiske varians på omkring 0,6. Den lavere genetiske variation for pasningsevne betyder, at selv ved intens avl for øget pasningsevne, vil der gå adskillige år, før pattegrisedødeligheden falder som følge af avl for forbedret pasningsevne. Det vil derfor være mere lønsomt at øge søernes pasningsevne gennem bedre management som fx installation af mælkekopper i farestalden. Når vi alene ser på data fra LY-søer, viser resultaterne, at der ikke er nogen sammenhæng mellem pasningsevne og total antal fødte grise per kuld eller antal levende grise per kuld fem dage efter faring (LG5). Med de resultater i bagagen skal vi videre med DNA-analyserene af LY-søerne, og hvordan de kan anvendes i relation til Genomisk Selektion. De hårprøver fra LY-gylte, der er samlet op i besætningen, er blevet analyseret for DNA. I samarbejde med forskere i Foulum vil der blive udviklet nye statistiske modeller som at kombinere DNA-information med traditionel slægtskabsinformation. I alt er indsamlet data fra 11.247 gylte, der alle var DanAvl Hybrid (LY) krydsninger med kendt DanAvlgenetik. Der er indsamlet 11.247 registreringer for totalfødte, 9.647 registreringer for levende grise fem dage efter faring (LG5) og 9.902 registreringer af pasningsevnen. Data er en del af projektet Genomisk Selektion, der er støttet af GUDP (J.nr.3405-11-0279). // 025

SCANDINAVIAN FARMS PIG BREEDING TECHNOLOGY EN DANSK SUCCES I KINA Dansk genetik, danske produktionssystemer og dansk produktionsledelse skal bidrage til at effektivisere den kinesiske svineproduktion og forbedre fødevaresikkerheden. // 026

En gruppe danske investorer er gået sammen om etableringen af de kinesisk baserede selskaber Scandinavian Farms Pig Breeding Technology, SFPBT, og Scandinavian Farms Pig Industries, SFPI. Hensigten med SFPBT er, i samarbejde med SFPI, at skabe en solid produktion af eksklusivt svinekød til det kraftigt voksende kinesiske marked. Målet er produktion af 500.000 slagtesvin om året. Hvilket svarer til det årlige kødforbrug for en million kinesere. Foruden slagtesvineproduktion, vil SFPBT kunne levere lokalt producerede DanAvl-avlsdyr til det kinesiske marked. Sikkert svinekød til det kinesiske fødevaremarked Igennem de seneste år har en række fødevare- skandaler betydet, at der er kommet stigende fokus på fødevaresikkerhed i Kina. En direkte konsekvens er, at de kinesiske myndigheder har skærpet standarderne for fødevareproduktion i Kina. På baggrund af fødevareskandalerne er de kinesiske forbrugere blevet mere bevidste om, hvilke produkter de køber. Derfor er stadig flere kinesere villige til at betale en højere pris for at sikre sig et produkt, der er produceret under rette forhold. SFPBT og SFPI har til formål at levere såvel sikkert som miljøvenligt svinekød til kineserne. Besætningerne inden for SFPBT & SFPI er bygget på grundlag af avancerede dansk teknologi og danske kvalitetsstandarder. Dette sikrer ikke blot et højt sundhedsniveau i besætningerne, men også en høj grad af sporbarhed for det svinekød, som bliver produceret på SFPBT. Ud over de sundhedsmæssige forhold har SFPBT & SFPI investeret betydelige beløb i miljøteknologi til håndtering af gylle. Dette betyder, at gyllen fra besætningerne kan anvendes som gødning - en praksis, der endnu ikke er særlig anvendt i Kina. Det er SFPBTs forventning, at investeringerne kan blive toneangivende inden for udviklingen af moderne, effektiv og bæredygtig svineproduktion i Kina. Verdens bedste gener til kinesisk svineproduktion Første fase af SFPBT-projektet var etableringen af Lianyungang DanYu-besætningen - en DanAvl opformeringsbesætning, placeret i den kinesiske provins Jiangsu. Besætningen er opbygget fra grunden med nye stalde og produktionssystemer, som er etableret i henhold til danske standarder. Den 17. januar 2013 modtog DanYu besætningen den første leverance af 600 avlssvin direkte fra Danmark. I maj 2014 begyndte opbygningen af fase 2: En udvidelse af besætningen med 1.000 søer, som efter planen skal stå færdig i midten af oktober 2014. Når DanYu-besætningens 2. fase står færdig, har opformeringsbesætningen en total produktionskapacitet på 15.000 polte og 500 orner. Tredje fase af projektet er allerede blevet godkendt, dette bliver etableringen af en kommerciel KS-station. Sideløbende med etablering og igangsættelse af produktionen på DanYu-besætningen blev den første produktionsbesætning bygget. Den første SFPI produktionsbesætning blev sat i drift i december 2013. Besætningen har 2.500 søer i produktion. I juni 2014 påbegyndte SFPI konstruktion af fase 2, der består af endnu en produktionsbesætning med yderligere 2.500 søer. Det forventes, at produktionen kan igangsættes omkring det kinesiske nytår 2015. SFPIbesætningerne kan producere 97.000 slagtesvin, når fase 2 er gennemført. Alle SFPBT & SFPI-besætninger bliver drevet i overensstemmelse med et Specifikt Patogen Fri (SPF) sundhedssystem, hvor der er ekstra ordinær fokus på sundhed og smittekontrol samt brug og håndtering af medicin. Alle svin transporteres i SPF-vogne med filter for at sikre svinene mod smitte under transporten. Der udtages hyppigt blodprøver til sundhedskontrol, disse testes af Nanjing SIQ laboratoriet, resultaterne bekræfter, at SFPI-besætningerne er blandt de få ægte SPF-besætninger i Kina. Med et nuværende gennemsnit på 28,6 grise per årsso og 15 levende fødte grise per kuld har Scandinavian Farms Pig Breeding Technology bevist, at det er muligt at opnå flotte produktionsresultater med DanAvl i Kina når produktionen kombineres med avanceret dansk managementteknologi. // 027

HÅNDTERING AF STORE KULD Længe før det var muligt at avle for højere kuldstørrelse, var det erkendt, at store kuld gav udfordringer med hensyn til pasningen af de mange grise. Efter at der avles for høj kuldstørrelse, skal pasningen selvfølgelig kunne håndtere flere fødte grise. Det har altid været en stor udfordring at passe pattegrise. Ud over at en række sygdomme truer pattegrisene og skal håndteres med hygiejne, vaccinationer og rettidige behandlinger, så er soens strategi at føde en masse grise med forskellig fødselsvægt, og så selv lade grisene kæmpe om, hvilke grise, som fortjener at overleve. Det spild, som dette medfører i naturen, er hverken etisk eller økonomisk forsvarligt i svineproduktionen, så derfor kræves der stor indsigt og viden fra svinepasserens side. Almindelig kuldudjævning I mange år gik pasningen af grise i store kuld op i en højere enhed med intensiveringen af svineproduktionen. Der blev indført holddrift af hensyn til arbejdstilrettelæggelse, og for at forhindre smitte mellem grise af forskellig alder. Når et hold søer havde faret, kunne man således flytte grise fra de største kuld til de søer, som ikke havde fået så mange grise. Med de kuldstørrelser, som man opnåede dengang, var det således sjældent, at søerne ikke kunne passe alle fødte pattegrise. Det kunne dog ske, at enkelte søer fødte et stort kuld grise på et tidspunkt, hvor der ikke samtidig blev født et lille kuld, som kunne overtage de for mange grise. Her måtte man så sætte ind med ekstra mælk til grisene, og nogle svinepassere forsøgte sig også med at lave ammesøer ved at fravænne ældre grise, og lade soen passe de nyfødte overtallige grise. Hvor mange grise kan soen passe? I et forsøg blev der lagt 11, 13 eller 15 grise til søerne ved kuldudjævning. Antallet af fravænnede grise per kuld steg, jo flere pattegrise der var lagt til søerne. Der var ikke statistisk sikker forskel på pattegrisedødeligheden, når søerne passede 11 eller 13 grise. Selvom alle søerne i forsøget havde mindst 15 fungerende kirtler ved faring, så var dødeligheden statistisk sikkert højere, når søerne skulle passe 15 grise. I en efterfølgende undersøgelse af søer med 14 og 15 patter ser vi, at de 14 patter normalt altid fungerer, men at den ekstra patte nummer 15 tilsyneladende kun kan ernære en gris hos 10 % af søerne. Håndtering af overtallige pattegrise hos ammesøer Avl for høj kuldstørrelse har medført, at det ikke længere kun er enkelte søer, som føder mange grise. Kuldudjævning mellem store og små kuld vil derfor ikke løse problemet med at få alle grise passet optimalt. Det har her vist sig, at ammesøer er en effektiv løsning på denne udfordring. I princippet har en ammeso passet sine egne grise så længe, at disse kan fravænnes. Herefter overtager ammesoen et nyt hold nyfødte pattegrise. I praksis er teknikken lidt mere kompliceret. Pattegrise skal die råmælk hos egen mor i mindst 12 timer, før de med sikkerhed har optaget råmælk nok. Derfor må man ikke flytte pattegrise til ammesoen lige efter fødsel. Cirka 24 timer efter fødsel er soen færdig med at give råmælk, og i resten af die- // 028

FIGUR 1: KURVE OVER UDVIKLINGEN I KULDSTØRRELSE (TOTALFØDTE GRISE) OG I PATTEGRISEDØDELIGHED (DØDE I PROCENT AF LEVEN- DEFØDTE GRISE) SIDEN AVL FOR HØJ KULDSTØRRELSE BLEV INDDRAGET I AVLSMÅLET I 1992. DATA STAMMER FRA DE ÅRLIGE GENNEMSNIT, SOM LAVES PÅ BASIS AF ET REPRÆSENTATIVT ANTAL PRODUKTIONSBESÆTNINGER. DW: 121164. 18 16 Pattegrisedødelighed i % af levendefødte grise ANDEL I PROCENT 14 12 10 8 6 4 2 0 Levendefødte pattegrise pr. kuld 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 ÅR FIGUR 2: PATTEGRISEDØDELIGHED I FORHOLD TIL KULDSTØRRELSE I EN RÆKKE SVINEPRODUCERENDE LANDE. DATA STAMMER FRA INTERPIG, OG ER FRA 2011. TRODS EN HØJERE KULDSTØRRELSE I DANMARK, SÅ LIGGER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN PÅ SAMME NIVEAU SOM PATTEGRISEDØDELIGHEDEN I LANDE MED LAVERE KULDSTØRRELSE SOM HOLLAND, FRANKRIG OG TYSKLAND, MEN HVOR DER ER EN TILSVARENDE INDUSTRIALISERING AF SVINEPRODUKTIONEN. 18 ANDEL I PROCENT 16 14 12 10 USA Tyskland Belgien Canada UK Østrig Spanien Italien Irland Sverige Norge Frankrig Holland Danmark 8 Brasilien 6 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 12,5 13,0 13,5 14,0 14,5 LEVENDEFØDTE PR. KULD perioden danner soen mælk, som ikke indholdsmæssigt ændrer sig nævneværdigt i resten af perioden. Til gengæld stiger mælkeydelsen fra en forventet produktion på under tre liter mælk på dag to efter faring til over 10 liter mælk om dagen fra dag 16 og frem til fravænning. Hvis en so lige har fravænnet 21 dage gamle pattegrise med høj appetit, og så skal reducere mælkeydelsen til at passe nyfødte grise, så opstår der problemer med at komme i gang med diegivningen igen. Derfor indføres en ekstra ammeso (en totrins ammeso) for at få det hele til at fungere. Totrins-ammesoen har passet grise i 4-8 dage. Disse grise flyttes til den fravænnede so, hvor grisenes appetit passer bedre til soens mælkeydelse. Den fravænnede so kommer til at passe disse grise i 2-3 uger, afhængigt af hvor længe grisene allerede har været diegivende, så grisene kan fravænnes efter mindst 21 dages diegivning, så de opfylder EU s krav til diegivningsperiode. Soen, som har været diegivende i 4-8 dage, bliver ammeso for de nyfødte pattegrise, og passer disse i mindst 21 dage, ud over de diedage som ammesoen allerede havde med sine egne grise. I en afprøvning blev 440 pattegrise enten hos egen mor (220 grise) eller blev fordelt på henholdsvis en et-trins ammeso eller en totrins ammeso (110 grise hos hver). Pattegrisedødelighed og fravænningsvægt var ens, uanset om pattegrisene var hos egen mor, eller om de blev flyttet til en totrins ammeso. Til gengæld var dødeligheden statistisk sikkert højere, hvis grisene kom til en ettrins ammeso. Den danske anbefaling er derfor, at udjævne kuldene til 14 grise - og at samle de største overskydende pattegrise hos totrins ammesøer, når disse grise forventes at have optaget nok råmælk. Undersøgelser i Danmark og i Sverige med søer, som gik løse i farestien, viser at denne strategi også fungerer, selv om soen ikke er fikseret i en fareboks, når ammegrisene flyttes til ammesoen. Man kan godt håndtere store kuld Som nævnt i indledningen stiller høj kuldstørrelse større krav til pasningen af såvel soen som af grisene. Den daglige tilvækst af kuldet stiger hver gang, der lægges en ekstra gris til kuldet. Så mælkeydelsen må også stige, hvilket stiller øgede krav til fodringen af soen og til tildelingen af vand. Her har det vist sig, at når disse forhold optimeres, så kan søer faktisk // 029

æde betydeligt mere per dag, end man tidligere havde forventet. Efter at søerne bliver fodret efter deres individuelle ædelyst, så er det blevet nødvendigt at begrænse tildelingen af foder, for at undgå at søerne kom i så positiv energibalance, så de kom i brunst, inden de blev fravænnet. Først blev det anbefalet maksimalt at tildele søerne 13 kg koncentreret foder dagligt. Nu er man gået ned til maksimalt at tildele søerne 9 kg foder dagligt, for at undgå, at for mange søer faktisk tager på i farestalden. Jo flere grise soen passer, jo hurtigere bliver det et problem, hvis adgangen til én eller flere patter bliver hæmmet. Det kan skyldes en fejl ved selve patten, at denne ikke yder optimalt, men kan også ses, hvis fareboksen eller pladsudnyttelsen i stien ikke tillader, at alle grisene dier samtidig. Pasningen skal således tage sigte på at observere de grise, som ikke klarer sig i kuldet hurtigt, og at tage hånd om dette. I Danmark stammer alle søer fra DanAvl, og resultaterne af avlsarbejdet kan kontrolleres ved at følge produktiviteten i produktionsbesætningerne. Figur 1 viser således udviklingen i kuldstørrelse og i pattegrisedødelighed i en repræsentativ andel af produktionsbesætningerne. Det ses, at den procentvise pattegrisedødelighed i starten steg i forbindelse med stigningen i kuldstørrelse. Fra år 2000 tog produktionen hårdere fat på at håndtere de mange fødte pattegrise, og stigningen i dødelighed blev reduceret ved at inddrage nye og optimerede pasningsmetoder. Siden 2006 har pattegrisedødeligheden været stabil trods den fortsat stigende kuldstørrelse. Avl for pattegrise med en høj overlevelse ser endda ud til at medføre en faldende pattegrisedødelighed de seneste år, trods den fortsat stigende kuldstørrelse. Figur 2 viser data fra Interpig. Her fremgår det, at Danmark trods en højere kuldstørrelse har samme pattegrisedødelighed som lande med en sammenlignelig industrialisering. Og disse lande har endda fortsat kuldstørrelser, hvor simpel kuldudjævning af grise fra store til små kuld kan sikre pattegrisenes overlevelse. For og imod ammesøer Fordelen ved at en so bliver ammeso er primært, at pattegrisedødeligheden reduceres, når pattegrisene vokser op i kuld, hvor der er mindst én patte til hver gris. For soen er det sandsynligvis stressende at blive fravænnet, // 030

men det er ikke klart, om det at overtage et nyt kuld begrænser savnet af soens eget kuld, eller om det stresser soen, at den nu skal forholde sig til et kuld fremmede grise. Det forhold, at selv løse søer normalt accepterer at blive ammesøer, tyder på at det nye hold grise faktisk dækker et behov hos soen for at amme nogle grise. Når soen er ammeso dier den grisene i ca. én (ammesoen) eller i 2-3 uger ekstra (den fravænnede so) i forhold til søer i besætningen, som ikke er ammesøer. I traditionelle systemer vil soen således være fikseret i boksen i disse ekstra uger. Med den nuværende viden om fodring af diegivende søer, så har de fleste søer kun et begrænset vægttab i dieperioden. Og det er ofte et problem, at de fravænnede søer, som overtager de 4-8 dage gamle grise, kommer i brunst i dieperioden. Dette tyder på et energioverskud hos disse søer. I to undersøgelser fødte fravænnede søer, som havde en ekstra dieperiode hhv. 2 og 0,6 grise mere i det efterfølgende kuld. Dette underbygger også, at ammesøerne kommer i en bedre kondition før fravænning. Ammegrisene oplever at vokse op hos en ammeso i stedet for at blive diet af egen mor. Dette gælder også for de grise som flyttes mellem store og små kuld ved den traditionelle kuldudjævning. Canadiske, danske og tyske forsøg viser samstemmende, at flytning af pattegrisene inden de er to døgn gamle, kan ske uden at påvirke vækst og dødelighed. Det tyder på, at rangordenen ikke er endeligt fastlagt på dette tidspunkt. Hvis grisen er ældre end 48 timer ved flytning, kan der til gengæld ses tydelig effekt på tilvæksten. Høj kuldstørrelse har fordele Når den høje kuldstørrelse munder ud i flere fravænnede pattegrise, så opnår svineproducenten et højere udbytte. Dette er relevant, så længe omkostningerne til arbejde, ekstra plads i farestierne og plads og foder til ammesøerne ikke overstiger værdien af de flere fravænnede pattegrise. Når hver so føder flere grise, så opnås der også et større udbytte af det foder, som soen æder fra den fødes og mens den er i produktionen. Det reducerer miljøbelastningen per kg svinekød. Således er de sidste års stigning i producerede pattegrise sket uden at antallet af søer i produktionen er blevet øget. // 031

DANAVL OG KS Med internationaliseringen af DanAvl er Kunstig Sædoverføring (KS) en naturlig del af produktpaletten, der er med til at supplere salget. Producenter, der selv vil lave egne sopolte, kan som opstart indkøbe renracede DanAvlsopolte. Alternativt er producenterne nødt til at lave fortrængningskrydsning på de søer, som allerede findes i besætningen. KS-stationer i Danmark I Danmark findes to KS-selskaber, som sælger DanAvl-sæd. Hatting A/S med ca. 2.800 orner og Ornestation MORS med ca. 550 orner. Specielt for disse to KS-stationer er, at de er en vigtig del af DanAvl-systemet. Hver 14. dag udvælges der DanAvl-orner til KS-stationerne. Ornerne udvælges blandt de orner, som avlsbesætningerne har afprøvet i besætninger og blandt de orner, der er individprøvetestet på forsøgsstationen Bøgildgård. På Bøgildgård indsættes de orner, som forventes at være toppen af DanAvl - de fremtidige orner. Det betyder, at de udvælges blandt de pattegrise, som har højest indeks som gennemsnit af faren og moren. På Bøgildgård testes blandt andet tilvækst, foderforbrug, kødprocent m.v. Efter indsættelsen på DanAvl KS-stationerne har alle avlsbesætninger mulighed for at anvende sæd fra disse orner. Det er et af de vigtigste tiltag i DanAvl-systemet. Avlerne har fortrinsret til ornerne, men når indekset falder, åbnes der købsmulighed for øvrige besætninger. Det betyder, at producenter og opformeringsbesætninger får adgang til at få sæd fra ornerne. Udskiftningen af ornerne styres i væsentlig grad af avlsfremgangen. Da der hele tiden avles bedre orner, tvinges KS-stationerne til at udskifte ornerne i samme takt som avlsfremgangen. Det betyder, at mange DanAvl Landrace- og DanAvl Yorkshire-orner kun er 5-6 måneder på en DanAvl KS-station. Udenlandske KS-stationer For at servicere de udenlandske producenter bedst muligt, er det muligt at indsætte DanAvlorner på udenlandske KS-stationer. Der er på nuværende tidspunkt 46 KS-stationer/selskaber, der har i alt 2.657 DanAvl-orner opstaldet i udlandet (1.827 DanAvl Duroc, 439 DanAvl Landrace, 391 DanAvl Yorkshire). De allerfleste orner står dog i Tyskland. Tyskland er ubetinget det største marked for DanAvl. Indsættelse af orner på de udenlandske KSstationer sker gennem en DanAvl-forhandler. Der er 14 licenserede DanAvl-forhandlere. En DanAvl-forhandler har ret til at sælge renracede DanAvl-dyr og dermed også ret til at placere orner rundt omkring på KS-stationerne. Fra disse DanAvl-orner kan der sælges sæd til DanAvl-forhandlernes kunder. Det betyder også, at der på samme KS-station kan være orner fra forskellige forhandlere. Det skulle gerne stimulere salget af DanAvl-sæd, at der er så mange, der er interesserede i at sælge sæden fra ornerne. KS-selskab Antal DanAvl-orner Hatting Germany, Tyskland 363 GFS, Ascheberg, Tyskland 265 Elite Sires, LTD, England 220 Finnpig, Finland 186 Pig Genetics, Irland 102 Klasse KI, Holland 100 TABEL 1: OVERSIGT OVER DE STØRSTE KS-SELSKABER I UDLANDET. I tabellen ses en oversigt over, hvor der står flest DanAvl-orner. Størst er naturligvis et af de // 032